Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

AM2022.12.22Ø

OL-2022-Ø-00080

Kendelse
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
22-12-2022
Sagsemne
påtale og påtaleundladelse, rettighedsfrakendelse, anke kære og genoptagelse, retssagens behandling
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2022.12.22Ø] Retten i Roskildes

KENDELSE

- 16. november 2022 - 4A-6233/2021 - 1200-60190-00111-21

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juli 1976

Sagens baggrund og parternes påstand Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Retsmødebegæring af 30. september 2021 med påstand om rettighedsfrakendelse er modtaget den 6. ok- tober 2021.

Anklagemyndigheden har under sagen nedlagt påstand om, at domfældte, Tiltalte, frakendes retten til at udøve virksomhed som apoteker enten ved selvstændig drift af apotek eller ved at virke som medhjælp- ende på et apotek, jf. straffelovens § 79, jf. § 78.

Tiltalte har nedlagt påstand om, at sagen afvises under henvisning til, at anklagemyndigheden under de fo- religgende omstændigheder er afskåret fra at nedlægge påstand om rettighedsfrakendelse.

Anklagemyndigheden har heroverfor nedlagt påstand om, at sagen fremmes til realitetsbehandling med henblik på rettens stillingtagen til spørgsmålet om frakendelse af retten til at udøve virksomhed som apote- ker enten ved selvstændig drift af apotek eller ved at virke som medhjælpende på et apotek, jf. straffelo- vens § 79, jf. § 78.

Retten har udskilt dette spørgsmål til særskilt pådømmelse.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at sagen fremmes med henblik på rettens stillingtagen til spørgsmålet om frakendelse af retten til at udøve virksomhed som apoteker enten ved selvstændig drift af apotek eller ved at virke som medhjælpende på et apotek, jf. straffelovens § 79, jf. § 78.

Tiltalte har nedlagt påstand om, at sagen afvises.

Sagens oplysninger

Ved anklageskrift modtaget den 20. januar 2020 blev Tiltalte tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2.

Anklageskriftet indeholdt ikke en påstand om rettighedsfrakendelse.

Tiltalte blev ved Retten i Roskildes dom af 27. februar 2020 idømt fængsel i 1 år og 6 måneder for forsøg på voldtægt efter dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 2, jf. § 21.

Tiltalte ankede dommen til landsretten med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden kontraankede dommen med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale samt skærpelse.

Ved tilkendegivelse af 15. september 2020, der blev forkyndt for Tiltalte personligt den 24. september 2020, tog anklagemyndigheden forbehold for i forbindelse med en efterfølgende straffesag at nedlægge påstand om rettighedsfrakendelse.

Sagen var efter det oplyste da berammet til hovedforhandling i landsretten den 8. oktober 2020. Hovedfor- handlingen blev imidlertid omberammet.

Ved Østre Landsrets ankedom af 15. september 2021 blev Tiltalte idømt fængsel i 1 år og 9 måneder for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2, jf. § 21. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på for- holdets karakter og grovhed, herunder at Tiltalte måtte anses for at have planlagt at komme clonazepam i forurettedes vin uden hendes vidende.

Ved retsmødebegæring af 30. september 2021, modtaget den 6. oktober 2021, indbragte anklagemyndig- heden herefter spørgsmålet om rettighedsfrakendelse for retten.

Rettens begrundelse

og afgørelse Straffelovens § 79, stk. 1, forudsætter efter sin ordlyd som udgangspunkt, at spørgsmålet om rettighedsfra- kendelse afgøres under den straffesag, hvorved den tiltalte pålægges straf. Dette understøttes af bestem- melsen i straffelovens § 82, stk. 1, nr. 12, hvorefter det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en formildende omstændighed, at gerningsmanden på grund af den strafbare handling frakendes en af de i § 79 omhandlede rettigheder.

Retten finder, at bestemmelsen i straffelovens § 79 jf. herved også retsplejelovens § 684, stk. 1, nr. 3 ikke er til hinder for, at anklagemyndigheden i særlige situationer efterfølgende anlægger en særskilt sag om ret- tighedsfrakendelse, forudsat at tiltalte ikke under straffesagens behandling har fået en berettiget forvent- ning om, at påstand herom ikke vil blive nedlagt.

Ved særskilt påkendelse af spørgsmålet om rettighedsfrakendelse under en senere sag må det indgå i vur- deringen af, om rettighedsfrakendelse skal ske og i givet fald i hvilket omfang, at spørgsmålet ikke er afgjort samtidig med straffesagen mod den tiltalte og dermed ikke er indgået som en formildende omstændighed ved straffens fastsættelse.

Retten lægger til grund, at det som anført beror på en fejl fra anklagemyndigheden side, at der ikke blev nedlagt påstand om rettighedsfrakendelse under straffesagen mod Tiltalte.

Anklagemyndigheden har forud for straffesagens afslutning ved endelig dom taget forbehold for at ned- lægge påstand om rettighedsfrakendelse under en senere særskilt sag og forkyndt en tilkendegivelse herom for Tiltalte.

Under de foreliggende omstændigheder er der ikke grundlag for at fastslå, at anklagemyndighedens mang- lende nedlæggelse af påstanden om rettighedsfrakendelse under straffesagen har skabt en berettiget for- ventning hos Tiltalte om, at en sådan påstand ikke ville blive nedlagt under en senere særskilt sag.

Den omstændighed, at anklagemyndigheden ikke nedlagde påstand om rettighedsfrakendelse under anke- sagens behandling med henblik på landsrettens stillingtagen til, om en sådan påstand kunne nedlægges un- der anken og i givet fald tages til følge, kan ikke føre til et andet resultat.

Anklagemyndighedens påstand om, at sagen fremmes med henblik på rettens stillingtagen til spørgsmålet om frakendelse af retten til at udøve virksomhed som apoteker enten ved selvstændig drift af apotek eller ved at virke som medhjælpende på et apotek, jf. straffelovens § 79, jf. § 78, tages herefter til følge.

Thi bestemmes

: Sagen fremmes med henblik på rettens stillingtagen til spørgsmålet om frakendelse af retten til at udøve virksomhed som apoteker enten ved selvstændig drift af apotek eller ved at virke som medhjælpende på et apotek, jf. straffelovens § 79, jf. § 78.

:::::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets 16. afdelings

KENDELSE

- 22. december 2022 - S- 3627-22 Som dommere fungerede landsdommerne Dorthe Wiisbye, Janni Christoffersen og Michael de Thurah, førstnævnte som rettens formand.

Der foretoges Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juli 1976, (advokat Claus Hastrup Knudsen)

Ingen var indkaldt eller mødt.

Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Retten i Roskilde (4A-6233/2021) med bilag, rettens fremsendel- sesbrev af 24. november 2022 samt kæreskrift af 23. november 2022 fra advokat Claus Hastrup Knudsen på vegne af Tiltalte.

Tiltalte har kæret Retten i Roskildes kendelse af 16. november 2022, hvorved det blev bestemt, at sagen fremmes med henblik på rettens stillingtagen til spørgsmålet om frakendelse af retten til at udøve virksom- hed som apoteker enten ved selvstændig drift af apotek eller ved at virke som medhjælpende på et apotek, jf. straffelovens § 79, jf. § 78. Tiltalte har nedlagt påstand principalt om afvisning, subsidiært om, at formali- tetsspørgsmålet om afvisning skal hjemvises til fornyet behandling i byretten.

Advokat Claus Hastrup Knudsen har på vegne af Tiltalte gjort gældende bl.a., at kæremål tages under på- kendelse ud over de tilfælde, der er nævnt i retsplejelovens § 968, stk. 4, hvis det angår et spørgsmål af fun- damental betydning for sagens videre behandling eller er af vidtrækkende principiel betydning, hvilket er tilfældet i nærværende sag.

For så vidt angår den subsidiære påstand om hjemvisning af formalitetsspørgsmålet om afvisning er det gjort gældende, at dommeren i byretten var inhabil ved afsigelsen af kendelsen.

Advokat Claus Hastrup Knudsen har i kæreskrift af 23. november 2022 endvidere anmodet om, at kæremå- let tillægges opsættende virkning, således at byretssagen afventer udfaldet af landsrettens afgørelse. Der er endvidere anmodet om mundtlig behandling af kæremålet.

Landsretten har ikke modtaget skriftligt indlæg fra anklagemyndigheden.

Efter votering afsagdes

kendelse: Det fremgår, at spørgsmålet om sagens afvisning efter byrettens bestemmelse er behandlet forlods i med- før af retsplejelovens § 862, stk. 1, og den kendelse, som ønskes kæret, er således afsagt under hovedfor- handlingen.

Kendelser og andre beslutninger afsagt under hovedforhandlingen eller dennes forberedelse kan ifølge retsplejelovens § 968, stk. 4, ikke kæres, medmindre andet er bestemt i loven, eller kendelsen eller beslut- ningen angår et forhold, der er nævnt i retsplejelovens § 968, stk. 4, nr. 1-6.

Der er ikke i retsplejeloven særlige bestemmelser om kære af en afgørelse som den foreliggende. Da afgø- relsen falder uden for de tilfælde, hvor kære i medfør af retsplejelovens § 968, stk. 4, nr. 1-6, kan ske, og da der ikke foreligger særlige grunde for uanset bestemmelsen at admittere kæremålet, afviser landsretten dette.

Der findes ikke anledning til for landsretten at tage stilling til den subsidiære påstand om hjemvisning. Her- ved bemærkes, at der uanset mulighed herfor ikke ses at være gjort inhabilitetsindsigelse gældende under sagens behandling i byretten.

Thi bestemmes

: Dette kæremål afvises.

Sagen sluttet.

AM2022.12.22Ø
Retten henivste desuden til, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at påstand om rettighedsfrakendelse ikke var nedlagt under ankesagen.
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/29660dd6-cda6-4ebd-aeee-ed64f9244cb9