OLR — Østre Landsret

BS-35322/2019-OLR

OL-2021-Ø-00110

Appelleret

Dato

12-04-2021

Sagsemne

Sag om lovligheden af en midlertidig ekspropriation af et areal af sagsøgers ejendom i forbindelse med anlæg af en letbane, og om hvorvidt sagsøgte I/S har krav på delvis tilbagebetaling af ekspropriationserstatning som følge af, at arealet kan tilbageleveres til sagsøger tidligere end forudsat - Sp

Fuldtekst

Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 177.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 12. april 2021

Sag BS-35322/2019-OLR (3. afdeling)

Sagsøger (advokat Lotte Calundann Noer)

mod

Hovedstadens Letbane I/S (advokat Jacob Caroc Claus Schall Holberg)

Landsdommerne Bo Østergaard, Bodil Dalgaard Hammer og Thomas Smed (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.

Sagen er anlagt ved Københavns Byret den 19. marts 2019. Ved kendelse af 8. august 2019 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1.

Sagen drejer sig om lovligheden af en midlertidig ekspropriation af et areal af Sagsøgers ejendom i forbindelse med anlæg af en letbane på Ring 3, og om hvorvidt Hovedstadens Letbane I/S har krav på delvis tilbagebetaling af ekspropriationserstatning som følge af, at arealet kan tilbageleveres til Sagsøger tidligere end forudsat.

De nedlagte påstande vedrørende spørgsmålet om ekspropriationens lovlighed er i medfør af retsplejelovens § 253, stk. 1, udskilt til særskilt forhandling og af-gørelse.

Påstande

Sagsøger har nedlagt følgende påstande:

Principalt:

Hovedstadens Letbane I/S skal anerkende, at beslutning af 1. oktober 2018 om midlertidig ekspropriation af et areal på ca. 23.505 m2 af Sagsøgers ejen-dom Matrikel nr. 1, beliggende Adresse, 2600 Glo-strup, som arbejdsareal til brug for opførelse af Hovedstadens Letbane, er ugyl-dig.

Subsidiært:

1.Hovedstadens Letbane I/S tilpligtes at anerkende, at den midlertidige eks-propriation på Sagsøgers ejendom Matrikel nr. 1, beliggende Adresse, 2600 Glostrup, som arbejdsareal til brug for op-førelse af Hovedstadens Letbane, ikke kan ske for et større areals vedkom-mende end 15.000 m2, subsidiært en af retten fastsat del mindre end 23.505 m2.

2.Hovedstadens Letbane I/S tilpligtes at anerkende, at den midlertidige eks-propriation på Sagsøgers ejendom Matrikel nr. 1, beliggende Adresse, 2600 Glostrup, som arbejdsareal til brug for op-førelse af Hovedstadens Letbane, ikke kan ske for en længere periode end 1. juni 2020-1. juni 2021, subsidiært en af retten fastsat kortere periode end 1. juni 2020-31. oktober 2023.

Hovedstadens Letbane I/S har påstået frifindelse over for Sagsøgers principale påstand. Over for Sagsøgers subsidiære påstande 1 og 2 har Hovedstadens Letbane I/S påstået principalt afvisning, subsidiært frifindelse og mere subsidiært hjemvisning til fornyet administrativ behandling.

Sagsfremstilling

Sagsøger erhvervede i 1998 og 1999 to naboejendomme i Glostrup Kom-mune, som han den 16. juni 1999 sammenlagde til ejendommen beliggende Adresse, 2600 Glostrup. Efter et frasalg af en del af ejendommen i 2005, er ejendommens areal 49.230 m2 .

Den sydvestlige del af ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. fra januar 2009. På denne del af ejendommen, der ikke er omfattet af den midlertidige eks-propriation, ligger et hus beboet af Sagsøger. Den nordøstlige del af ejendommen er ikke omfattet af en lokalplan, men er udlagt til offentlige formål (afskærmningsbælte) i henhold til Byplanvedtægt nr. med tillæg nr. 1 af 2. september 1970. En del af dette areal er omfattet af den midlertidige ekspropria-

tion. Det midlertidigt eksproprierede areal har af Hovedstadens Letbane I/S fået betegnelsen ”main site compound nr. 36” .

Umiddelbart nordøst for Adresse, 2600 Glostrup ligger et areal, som ejes af Glostrup Kommune, og som har omtrent samme størrelse som den del af Adresse, 2600 Glostrup, der er blevet midlertidigt eksproprieret.

Landsretten har i forbindelse med hovedforhandlingen besigtiget det eksprop-rierede areal og Glostrup Kommunes areal nordøst for Adresse.

Af brev af 19. september 2008 fra Glostrup Kommune til Sagsøger frem-går blandt andet:

”… Lokalplanarbjedet med hensyn til etablering af boliger på det resteren-de areal kan iværksættes når som helst og med god tid til forventet ind-flytning i 2011, eller senere når boligmarkedet er til det. …”

Den 20. juni 2013 blev der indgået en principaftale mellem staten, Region Ho-vedstaden og 11 kommuner, herunder Glostrup Kommune, om anlæg og drift af en letbane på Ring 3. Med udgangspunkt i principaftalen blev der fremsat forslag til lov om letbane på Ring 3 (”projekteringsloven”), der blev vedtaget som lov nr. 165 af 26. februar 2014. Af loven fremgår blandt andet:

”… § 1. Transportministeren, Region Hovedstaden og … Glostrup Kommu-ne … opretter et interessentskab ved navn Ring 3 Letbane I/S.

…

Stk. 4. Transportministeren, Region Hovedstaden og de 11 kommuner, jf. stk. 1, stiller vederlagsfrit de arealer, der er nødvendige for letbanens anlæg og drift, til rådighed for Ring 3 Letbane I/S.

…

§ 2. Ring 3 Letbane I/S forestår projektering af en letbane på Ring 3, her-under gennemførelse af forberedende arbejder.

Stk. 2. Linjeføringen for letbanen på Ring 3 fremgår af bilag 1 til loven.

§ 3. Transportministeren skal efter høring af de 11 kommuner, jf. § 1, stk. 1, og Region Hovedstaden udarbejde VVM-redegørelse for letbanen på Ring 3, herunder foretage høring, og andre nødvendige miljøvurde-ringer af projektet. …”

Ring 3 Letbane I/S antog en række rådgivere til at bistå med projekteringen af letbanen, herunder rådgivere fra COWI A/S, Rambøll Danmark A/S og GHB Landskabsarkitekter A/S. Den 10. juli 2014 sendte COWI A/S en kortoversigt med forslag til arbejdspladser og -arealer langs letbanestrækningen til Rambøll Danmark A/S. Forslaget omhandlede blandt andet placering af arbejdspladser og -arealer i fredskovsområder.

Ved et notat af 8. august 2014 fremkom Rambøll Danmark A/S med sine be-mærkninger til COWI A/S’ forslag. Rambøll Danmark A/S havde inddelt COWI A/S’ forslag til arbejdspladser og -arealer i tre kategorier, henholdsvis ”place-ring meget uønsket. Der kræves dispensation, som kan være svært at opnå” , ”placering uønsket. Der kræves dispensation eller yderligere undersøgelser” og ”placering OK med visse hensyn” . De af COWI A/S’ forslag til arbejdspladser og -arealer, der var placeret i fredskovsområder, var blevet kategoriseret som ”placering meget uønsket” med nærmere angivne begrundelser. I notatet anfø-res det endvidere:

”… Arbejdsarealer bør placeres uden for fredskovsarealer. Her gælder det også, at det kræver en dispensation at fælde træerne i et fredskovsareal. Det vil sige, at processen kan blive langvarig for at få tilladelser i hus. (der kan i perioder være meget lange sagsbehandlingstider i Naturkla-genævnet). …”

Den 18. august 2014 sendte COWI A/S en revideret kortoversigt med forslag til arbejdspladser og -arealer til Rambøll Danmark A/S. Efter at have forsynet Rambøll Danmark A/S’ notat af 8. august 2014 med sine bemærkninger, sendte COWI A/S endvidere den 19. august 2014 notatet tilbage til Rambøll Danmark A/S. Det fremgår af COWI A/S’ bemærkninger blandt andet, at COWI A/S flyt-tede eller slettede midlertidige arbejdspladser og -arealer, der var placeret i fredskovsområder.

Med hjemmel i projekteringsloven blev der udarbejdet en VVM-redegørelse for letbanen, der forelå i maj 2015. Af VVM-redegørelsen fremgår blandt andet:

”… 2.3. VVM-processen

…

VVM-processen indeholder to offentlighedsfaser: 1.En forhøring, hvor projektidéen præsenteres og der indkaldes idéer og forslag til, hvad der skal undersøges i VVM-redegørelsen.

2.En høring af VVM-redegørelsen.

Letbaneprojektets første offentlighedsfase forløb fra den 23. april til den 30. maj 2014. Der indkom i alt 31 høringssvar fordelt på 2 myndigheder, 4 virksomheder og 25 borgere, heraf 2 boligforeninger.

…

Anden offentlighedsfase forventes at finde sted i forsommeren 2015.

…

3.5. Arealerhvervelse

På størstedelen af strækningen placeres letbanen i eksisterende vejareal uanset om sporene bliver midt- eller sidelagt. … Etableringen af letba-nen kræver inddragelse af såvel offentlige som privatejede arealer, men da letbanen primært skal anlægges i eller langs Ring 3, vil hovedparten af arealerne være offentligt ejede.

Foruden areal til selve letbanen, er der behov for arealer til etablering af bl.a. stationer, omformerstationer, kontrol- og vedligeholdelsescenter samt til den ændrede udformning af Ring 3 vejanlægget. Endvidere vil der i projektets anlægsfase være behov for at inddrage arealer til mid-lertidige arbejdspladser langs strækningen, ligesom der vil være behov for midlertidige arbejdsarealer langs hele letbanetracéet. Projektet vil i videst muligt omfang anlægge arbejdspladser og arbejdsarealer, hvor det medfører mindst mulig privatejet arealinddragelse.

…

3.5.1 Besigtigelse og ekspropriation

Permanent og midlertidig overtagelse af offentlige arealer foregår ve-derlagsfrit ifølge projekteringsloven (lov nr. 165 af 26. februar 2014) om letbane på Ring 3, mens adgang til private arealer i nødvendigt omfang vil blive erhvervet på grundlag af ekspropriation med hjemmel i den kommende anlægslov. Det vil ske gennem den uafhængige Ekspropria-tionskommission i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropria-tion vedrørende fast ejendom (Ekspropriationsprocesloven).

Efter anlægslovens vedtagelse kan ekspropriationskommissionen fore-tage en besigtigelse, hvor anlæggets udformning prøves og godkendes. Ekspropriationskommissionen, der afholder besigtigelses- og eksprop-riationsforretningerne, er en uafhængig instans. Ekspropriationsproces-loven sikrer, at de berørte ejere og øvrige rettighedshavere behandles ensartet og i overensstemmelse med gældende lovgivning og retsprak-sis, samt at erstatningsfastlæggelsen foretages uafhængig af bygherre eller andre interessenter.

Inden ekspropriation skal ekspropriationskommissionen på besigtigel-sesforretningen sikre, at projektet er i overensstemmelse med det ved-tagne lov- og plangrundlag for de områder, som letbanen løber igen-nem, samt sikre at projektet realiseres i hensigtsmæssigt samspil med de nære omgivelser.

I forbindelse med besigtigelsesforretningen har såvel ejere som brugere af de berørte ejendomme mulighed for at give deres mening til kende og komme med ændringsforslag, som ekspropriationskommissionen ta-ger stilling til. Ekspropriationskommissionen kan herefter pålægge byg-herren at foretage ændringer i det fremlagte projekt.

Efter besigtigelse og godkendelse af projektet indkaldes de berørte lod-sejere til ekspropriationsforretning, hvor indgreb og erstatning for de enkelte ejendomme fastlægges.

…

3.6 Anlægsfasen for letbanen på Ring 3

…

3.6.5. Arbejdspladser og arbejdsarealer

Der vil være behov for en række midlertidige arbejdspladser og ar-bejdsarealer langs hele strækningen i anlægsfasen:

 Arbejdspladser er midlertidige indhegnede lokaliteter i nærheden

af letbanen i anlægsfasen, hvor der er oplag, mandskabsfacilite-ter, materialer, herunder jord, maskiner og udstyr, som kan låses inde. Arbejdspladserne vil have forskellige størrelser, men de fle-ste forventes at have et areal på mellem 1.000 og 5.000 m2. Der er foreløbigt udpeget ca. 90 mulige lokaliteter til arbejdspladser.

 Arbejdsarealer er midlertidige arealer langs Ring 3 i anlægsfasen,

som indgår i etableringen af letbanen og eventuelle vejombyg-ninger.

De foreløbige forventninger til placering af arbejdspladser og -arealer fremgår af bilag 2.

Kortene viser projektets arealbehov i anlægsfasen med de forventede arbejdsarealer og med de arbejdspladser, der foreløbigt er udpeget som mulige i forbindelse med projektets dispositionsforslag. I forbindelse med den videre detaljering af projektet og tilrettelæggelse af anlægsar-bejdet vil der være behov for at foretage ændringer af placering og om-fang af arbejdspladser og arbejdsarealer, som aftales mellem den enkel-te kommune og letbaneprojektet i samarbejde med entreprenøren.

I forbindelse med udpegning af nye arbejdspladser og arbejdsarealer, vil følgende principper blive anvendt:

 Både arbejdspladser og arbejdsarealer etableres så vidt muligt på

offentligt ejede arealer og altid efter aftale med grundejeren.

 Der vil ikke blive nedrevet beboelse til etablering af arbejdsplad-

ser og -arealer

 Det vil blive tilstræbt at undgå konflikter med kommunale og

nationale natur-og beskyttelsesinteresser (som beskrevet i denne VVM-redegørelses kapitel 10, Landskab og arkitektur, kapitel 11,

Kulturarv, kapitel 13, Jord, kapitel 17, Natur og overfladevand samt kapitel 18, Befolkning og rekreative interesser).

Alle arbejdspladser kan i princippet være i brug i løbet af hele anlægs-perioden, men vil løbende både blive etableret og afviklet efter behov. Ved etablering af arbejdspladserne planeres arealet, og der lægges en kørefast belægning (stabilgrus, asfalt eller lignende afhængigt af be-hov). Skure opsættes og oplægspladser indrettes.

…

6. Lovgivning og planforhold

…

I Bydel (km 12,8-12,6) etableres en arbejdsplads på arealet mellem Ring 3 og Vej 1 på den nordlige halvdel mod Vej 2. Arealet er et ubebygget grønt areal omgivet af beplantning, der udgør en lille del af Byplanvedtægt nr.s samlede planområde.

Arealet må i den gældende byplanvedtægt kun anvendes til offentlige formål og arealet må ikke udstykkes til bebyggelse, men skal udlægges som fælles friarealer og af-skærmningsbælte. Imidlertid udgør arealet pt. et privat grundstykke. I Kommuneplan 2013-2025 er arealet udlagt til rækkehusbebyggelse.

Ar-bejdspladsen vurderes at kunne være i midlertidig konflikt med bypl-anvedtægternes bestemmelser, da området ikke i den midlertidige brug vil kunne gøres offentligt tilgængeligt og afskærmningsbæltet ikke vil kunne opretholdes i anlægsfasen.

…

17. Natur og overfladevand

…

Beskyttede naturområder

Der er … fire fredskovspligtige områder, som berøres fysisk af projektet (Tabel 17-1). To af områderne i Glostrup Kommune vurderes at være fredskovspligtige, men de er ikke fredskovsnoteret (lokalitet … 23).

Tabel 17-1 | Berørte lokaliteter med … fredskovspligtige arealer fordelt på kommunerLokalitet/KommuneNaturtilstandBeskrivelse …23Ringe (IV)Bredt beplantnings-Glostrupbælte med blandet løv- og nåletræer på begge sider af Nordre Ringvej. Arealerne er underlagt fredskovs-pligt, men er ikke fredskovsnoteret.

…

Fredskov

Der er fire fredskovspligtige arealer, som berøres fysisk i forbindelse med anlæg af letbanen. To af arealerne er ikke fredskovsnoteret, men vurderes at være underlagt fredskovspligt. Det drejer sig om lokalitet … og 23. Fældning af træer i fredskovspligtige arealer kræver en tilla-delse fra Naturstyrelsen og gives kun på vilkår om etablering af fredskov på et andet areal, jf. Kapitel 6 om lovgivning.

…

Ved lokalitet 23 inddrages arealer midlertidigt og permanent i de fredskovspligtige beplantningsbælter langs Ring 3 fra km 13,4 til km 11,9 (Figur 17-3). På den sydøstlige side af vejen er beplantningsbæltet de fleste steder ca. 50 m bredt og arealinddragelserne er begrænset til de yderste ca. 15-20 m, heraf udgør de permanente arealinddragelser op til ca. 14 m.

På den nordøstlige side af vejen er beplantningen ca. 100 m bred og der inddrages et mindre areal (0,14 ha) permanent i det sydlig-ste hjørne af området. De midlertidige arealinddragelser retableres efter endt anlægsarbejde og på trods af de permanente inddragede arealer, vil der stadig være et bredt beplantningsbælte langs Ring 3.

Det vurde-res at naturtilstanden er ringe (IV), og at inddragelse af arealet vil være lille for naturværdien.

…

20. Eventuelle mangler

…

VVM-redegørelsen for letbanen på Ring 3 er udarbejdet samtidig med et dispositionsforslag for projektet. Da projektet skal detailprojekteres, inden anlægsarbejderne kan gå i gang, vil der kunne forekomme juste-ringer af f.eks. linjeføringen, tilkørsel fra tilstødende veje, og placering af stationer, arbejdspladser og arbejdsarealer. …”

Af bilag 2.d. til VVM-redegørelsen fremgår, at en del af Adresse, 2600 Glostrup, forventedes inddraget som arbejdsplads til brug for etableringen af letbanen.

Ved lov nr. 657 af 8. juni 2016 om ændring af bl.a. lov om letbane på Ring 3 (”anlægsloven”) blev navnet på Ring 3 Letbane I/S ændret til Hovedstadens Letbane I/S, og interessentskabets formål som beskrevet i lovens § 2 blev udvi-det til tillige at omfatte anlæg og drift af letbanen. Herudover indsattes bl.a. føl-gende yderligere bestemmelser i loven:

”…

§ 3 a. Anlægget af letbanen på Ring 3, jf. § 2, skal gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på mil-jøet, jf. dog § 3 b.

§ 3 b. Ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, som kan være til skade for miljøet, må ikke påbegyndes uden tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen, jf. § 25 b.

…

§ 25 a. Transport- og bygningsministeren kan bemyndige Hovedsta-dens Letbane I/S til som anlægsmyndighed at iværksætte ekspropria-tion efter § 30 i jernbaneloven til anlæg af letbanen på Ring 3, jf. § 2. …”

Af bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende 2015-16, Tillæg A, side 32) fremgår blandt andet:

”Til § 3 a

Med den foreslåede § 3 a fastslås det, at anlægsprojektet skal gennemfø-res inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirk-ninger på miljøet, jf. dog § 3 b.

Med Folketingets vedtagelse af denne lov bemyndiges Hovedstadens Letbane I/S til at gennemføre anlægsprojektet i overensstemmelse med bestemmelserne i lovens § 2, herunder lovens bilag 1 og 2, projektbe-skrivelsen i lovforslagets afsnit 2.3-3.6 i de almindelige bemærkninger samt VVM-redegørelsen med tillæg.

Anlægsprojektets indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersøgelser af projektet, det vil sige den VVM-redegø-relse med tillæg, der ligger til grund for Folketingets vedtagelse af loven. Anlægsloven træder i stedet for den VVM-tilladelse, som projek-tet ellers skulle have haft i henhold til de administrative VVM-regler. …”

På baggrund af besigtigelsesmateriale udarbejdet af Hovedstadens Letbane I/S foretog ekspropriationskommissionen den 24. april 2017 besigtigelsesforretning på blandt andet Adresse, 2600 Glostrup. Af ekspropriationskommissio-nens forhandlingsprotokol fremgår blandt andet:

”… Midlertidigt arbejdsareal

Der vil være behov for en række midlertidige arbejdspladser og ar-bejdsarealer langs hele strækningen i anlægsfasen, hvortil der skal er-hverves ret til midlertidig benyttelse af arealer til udførelse af anlægsar-bejdet og etablering af arbejdspladser, der benyttes til blandt andet ma-skin- og materialeoplag og mandskabsfaciliteter.

De større arbejdspladser indhegnes og benyttes til maskin- og materia-leoplag, mandskabsfaciliteter, herunder jord, maskiner og udstyr, der kan låses inde. Disse arbejdspladser forventes at have en størrelse på mellem 1.000 m2 og 5.000 m2 , og de forventes anvendt i hele anlægspe-rioden. For hver entreprise etableres yderligere en stor hovedarbejds-plads på mellem 8.000 og 15.000 m2 , hvorpå entreprenørens maskin- og materialeoplag, mandskabsfaciliteter mm. etableres.

Arbejdsarealer langs Ring 3 i øvrigt indgår i såvel etableringen af letba-nen som til eventuelle vejombygninger. Arealerne kan dog forventes benyttet ad flere omgange under anlægsarbejderne, da der er tale om forskellige entreprenører, der skal udføre de forskellige arbejder på for-skellige tidspunkter.

De midlertidige arbejdsarealer og arbejdspladser ryddes for beplant-ning, parkeringspladser, byudstyr mm. som er placeret på arealet, og de vil som udgangspunkt blive leveret tilbage til lodsejeren i retableret stand.

…

Hovedarbejdsplads

Umiddelbart syd for Vej 2 skal der etableres en stor hovedar-bejdsplads, som skal benyttes af entreprenøren til maskin- og materiale-oplag, mandskabsfaciliteter mm. gennem hele anlægsperioden.

…

Besigtigelse af Vej 2 og CMC (Mødested: Ved eksisterende indkørsel fra Vej 3 overfor Virksomhed, 2600 Glostrup)

…

Repræsentanterne for ejeren af Matrikel nr. 1 oplyste, at hele ejendommen er udlagt til boligformål, og der foreligger en lokal-plan for en del af ejendommen. Der foreligger ikke et detailprojekt eller byggetilladelse, men arealet har en betydelig værdi, og denne værdi kan ikke realiseres i anlægsperioden. Der blev spurgt til om en række thujaer bliver berørt, da de visuelt vil afskærme mod hovedarbejds-pladsen. Der blev endvidere stillet spørgsmål til, hvordan arealet tilba-geleveres.

Hovedstadens Letbane I/S oplyste, at man vil undersøge om hovedar-bejdspladsen kan opdeles på en måde, således thujaerne bevares i vi-dest muligt omfang. Muldlaget vil blive reetableret, men arealet ikke vil blive reetableret med beplantning. Det blev endvidere oplyst, at parter-ne til den tid kan indgå i en dialog herom, hvor ejeren har mulighed for at fremsætte ønsker til reetableringen af arealet.

Repræsentanten fra Glostrup Kommune oplyste, at til- og frakørsel til hovedarbejdspladsen skal ske fra Vej 2, således at den primæ-re adgang vil genere de omkringliggende beboere mindst muligt. …”

Af ”Forslag til boligbyggeprogram 2018” for Glostrup Kommune udarbejdet i december 2017 fremgår blandt andet, at der i 2020 kunne bygges 40 boliger på den sydvestlige del af Adresse, 2600 Glostrup, der er omfattet af Lokalplan nr.. Det fremgår yderligere, at der kan opføres 60 boliger i 2025 og yder-ligere 60 boliger i 2026 på den nordøstlige del af ejendommen, som ikke er om-fattet af en lokalplan.

Anlæggelsen af Hovedstadens Letbane blev udbudt, og Per Aarsleff A/S vandt entreprisen vedrørende blandt andet den del af letbanestrækningen, der skal lø-be gennem Vallensbæk, Brøndby og Glostrup kommuner. Den 19. april 2018 skulle afholdes et ”inception meeting” , hvor bl.a. behovet for byggepladser (”si-te compounds”) skulle drøftes.

Det fremgår af plancher fra mødet, at Per Aarsl-eff A/S skulle bekræfte anvendelsen af de enkelte byggepladser over for Hoved-stadens Letbane I/S. Af et dokument benævnt ”Contract Milestone List” frem-går endvidere, hvornår Per Aarsleff A/S ville få adgang til de forskellige site compounds. Endelig fremgår følgende af et dokument benævnt ”Site Areas and Traffic Management” :

”… Movement of construction-related traffic should remain, where possi-ble, within the Site Area. Where vehicles need to enter or exit the Site Area this shall be achieved via Ring 3. If this cannot be achieved alter-native access points shall be agreed with the Employer and the applica-ble municipality prior to obtaining any other necessary approvals.

If a “Left in, Right out” access arrangement cannot be achieved then the Contractor shall create a temporary signaled junction or use a banks-man on a permanent basis, unless an alternative solution is agreed with the Employer and, where required, with the applicable municipal-ity/road authority. …”

Af mail af 26. april 2018 fra Vidne 1 hos Per Aarsleff A/S til Person 1 hos Hovedstadens Letbane I/S fremgår blandt andet:

”… Vi har set nærmere på hvilke site compounds vi har fået stillet til rådig-hed på CW-VBG og CW-L. Umiddelbart har vi meget svært ved at und-være nogle disse arealer. Dog kan vi undvære site compound 6+11 i VBG, hvis det kan hjælpe jer.

…

Hvis I skulle have et specielt ønske om en compound I meget gerne vil undgå at stille til rådighed, skal I være velkomne til at kontakte os, så finder vi måske en løsning på det. …”

Den 1. oktober 2018 foretog ekspropriationskommissionen ekspropriationsfor-retning på blandt andet Adresse, 2600 Glostrup. Af ekspropriations-kommissionens forhandlingsprotokol herfor fremgår blandt andet:

”… For ejeren, Sagsøger, Adresse, 2600 Glostrup mødte ejendomsmægler Vidne 2. Herudover mødte advokat Person 2.

Der fremlagdes mails af 7. september 2018 fra ejeren vedrørende bygge-tilladelse samt afgørelse fra SKAT af 14. juli 2017.

Parterne redegjorde for deres synspunkter.

Hovedstadens Letbane I/S oplyste, at tværgående beplantningsbælte bestående af thujatræer bevares, bortset fra det yderste træ mod Nordre Ringvej, hvilket også fremgår af arealfortegnelsen.

Randbeplantningen omkring arealet vil blive bevaret, dog således at der skal laves gennembrud på ca. 20 meter ved Vej 2.

Hovedstadens Letbane I/S oplyste, at de i anlægsperioden/arbejdsperio-den fra 1. juni 2020 til 31. oktober 2023 overtager vedligeholdelsesplig-ten af beplantning mod offentlig vej.

Ejerens repræsentant stillede spørgsmål til, hvorledes støj og forurening fra arbejdspladsen vil blive håndteret, herunder om der vil blive ydet erstatning herfor.

Kommissarius oplyste i denne forbindelse, at naboretlige spørgsmål først kan behandles, når anlægsarbejderne er igangsat. Eventuelle er-statningskrav vedrørende forhold, der ikke behandles i forbindelse med ekspropriationsforretningen, kan efterfølgende fremsættes over for kommissionen i henhold til ekspropriationsproceslovens § 20 og § 21.

Ejerens repræsentant stillede i øvrigt spørgsmål om, hvorvidt der skal eksproprieres permanent areal fra ejendommen til brug for stationsom-råde bag den kommen letbanestation v/ Område 1.

Hovedstadens Letbane I/S oplyste, at der ikke skal anvendes areal her-til, da stationsforpladserne m.v. varetages af kommunerne.

Repræsentanten for Glostrup Kommune oplyste, at der ikke er nogen planer om at ekspropriere areal fra ejendommen til brug herfor.

Ejerens repræsentant oplyste, at arealet er udlagt til boligareal og pro-jekter på ejendommen og eventuelt salg vil blive udskudt i en meget

lang periode grundet anlægsarbejderne, og ejeren har ikke haft mulig-hed for at iværksætte tiltag i meget lang tid, herunder senest fra besigti-gelsesforretningen i april 2017, hvilket der skal tages højde for ved er-statningsfastsættelsen.

Repræsentanten fra Glostrup Kommune oplyste i denne forbindelse, at ejendommen i Kommuneplan 2013-2025 er udlagt til boligområde, men at ejeren på ekspropriationstidspunktet ikke har taget initiativ til udar-bejdelse af lokalplan for den nordlige del af ejendommen.

Ejeren har ved mail af 5. oktober 2018 anmodet Glostrup Kommune om at iværksætte lokalplan for området.

Hovedstadens Letbane I/S anførte på ekspropriationsforretningen, at området er omfattet af Byplanvedtægt nr. med tillæg nr. 1, hvor det be-rørte areal er udlagt til offentligt formål (afskærmningsbælte). Herud-over blev det anført, at anlæg af en letbane – uanset arealets status – har store fordele for ejendommens værdi, hvilket kommissionen ligeledes bør tage højde for ved deres erstatningsfastsættelse.

Der eksproprieres som anført i arealfortegnelsen med ovenstående be-mærkninger.

Ejeren har ved mail af 14. oktober 2018 oplyst, at han har skiftet advo-kat, hvorfor kommissionen anmodes om at udsætte en endelig afgørel-se, indtil advokaten har fremsendt indlæg i sagen.

Ejerens advokat har ved indlæg af 23. og 26. oktober 2018 fremsendt indlæg til kommissionen, hvor ekspropriationens lovlighed endvidere anfægtes.

Kommissionen vil afvente bemærkninger fra Hovedstadens Letbane I/S samt eventuelle supplerende synspunkter fra ejerens advokat, førend der fastsættes erstatning i sagen.

Erstatningsfastsættelsen udskydes herefter til kommissionen har mod-taget yderligere bemærkninger fra parterne, hvorefter der fremsendes skriftligt erstatningsforslag til parterne. …”

Ved mail af 6. november 2018 til kommissarius i anledning af indlæggene fra Sagsøgers nye advokat skrev landinspektør Person 3, Metro-selskabet og Hovedstadens Letbane, blandt andet følgende:

”… I øvrigt bemærkes, at anvendelse af de alternative arealer, som Ejerens advokat henviser til i skrivelse af 26. oktober 2018 (Matrikel nr. 2, Matrikel nr. 3, Matrikel nr. 4, Matrikel nr. 5 og Matrikel nr. 6) har været behandlet i VVM for etable-ring af letbanen på Ring 3. Arealet er ikke fredsskovnoteret, men det er vurderet i VVM’en at være underlagt fredskovspligt. Anvendelsen af det foreslåede areal vil nødvendiggøre rydning af et større antal træer (skov) op mod naturområdet ved Område 2 i modsætning til anvendel-se af en del af Ejendommen, der i væsentlig mindre grad er bevokset,

og hvor anvendelsen til arbejdsareal i vidt omfang kan tage hensyn til eksisterende beplantning i form af thujatræer og randbeplantning. …”

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne, Vidne 3, har ved brev af 10. december 2018 til Sagsøgers nye advokat nærmere rede-gjort for baggrunden for den midlertidige ekspropriation fra Adresse, 2600 Glostrup. Af brevet fremgår blandt andet:

”… Alternativ placering af arbejdsplads

Af VVM-redegørelsens bilag 2, fremgår det, at den midlertidige ar-bejdsplads placeres på Matrikel nr. 1.

Det følger af anlægslovens § 3 a, at anlægget skal gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkning på miljøet. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det bl.a., at med Fol-ketingets vedtagelse af loven bemyndiges Hovedstadens Letbane I/S til at gennemføre anlægsprojektet bl.a. i overensstemmelse med VVM-re-degørelsen med tillæg.

Kommissionen finder imidlertid ikke, at denne bestemmelse er til hin-der for, at kommissionen undersøger muligheden for at optimere/æn-dre placeringen af sådanne arbejdsarealer, men da anlægsloven er base-ret på VVM-redegørelsen, finder kommissionen ikke, at denne har kompetence til at ændre efter frit valg, og rammerne for en sådan æn-dring må tage afsæt i VVM-redegørelsen og anlægsloven.

Af VVM-redegørelsen fremgår det bl.a., at man i videst muligt omfang søger at undgå at inddrage privatejede arealer til midlertidige arbejds-pladser og man ligeledes vil tilstræbe at undgå konflikter med kommu-nale og nationale natur- og beskyttelsesinteresser…

I Glostrup Kommune vurderes det, at lokalitet 19 og lokalitet 23 ikke er fredskovsnoterede, men at der dog er fredskovspligt. Af figur 17-1 … fremgår det, at det kommunale område er en del af lokalitet 23. Det fremgår heraf, at der er tale om et bredt beplantningsbælte med blandet løv- og nåletræer på begge sider af Nordre Ringvej. Matrikel nr. 7, Matrikel nr. 8 og Matrikel nr. 9 er endvidere fredskovsnoterede.

Kommissionen vurderede herefter, at den midlertidige arbejdsplads skulle placeres på Matrikel nr. 1. Årsagen hertil er, at placeringen fremgår af VVM-redegørelsen, som ligger til grund for ved-tagelsen af anlægsloven. Herudover er det kommunale areal inddraget i VVM-redegørelsen, hvoraf det fremgår, at der er tale om et beskyttet naturområde med fredskovspligt, og en inddragelse heraf ville have miljømæssige konsekvenser i form af fældning.

Kommissionens beslutning herom skal endvidere ses i lyset af, at hver-ken lodsejeren eller dennes repræsentanter på besigtigelses- eller eks-propriationsforretningen anførte, at man ønskede en anden placering af arbejdspladsen.

…”

Ved mail af 3. september 2020 anmodede Hovedstadens Letbane I/S Per Aarsl-eff A/S om at bekræfte, at Per Aarsleff A/S ikke havde til hensigt at gøre brug af det eksproprierede areal på Adresse, 2600 Glostrup. Efter yderligere korrespondance den 7. og 11. september 2020 afstod Per Aarsleff A/S ved ”Vari-ation Order” af 20. oktober 2020 fra at anvende det eksproprierede areal, mod at Per Aarsleff A/S’ rådighed over main site compound 35 til gengæld blev forlæn-get til den 31. december 2023.

Hovedstadens Letbane I/S’ advokat meddelte herefter ved brev af 4. december 2020 Sagsøgers advokat, at det ikke blev relevant at tage det midlerti-digt eksproprierede areal i anvendelse, og at Hovedstadens Letbane I/S ønskede at tilbagelevere arealet til Sagsøger.

Forklaringer Der er under hovedforhandlingen afgivet vidneforklaringer af Vidne 2, Vidne 3, Vidne 1, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 6.

Sagsøger har afgivet en skriftlig erklæring, der er fremlagt som bilag, jf. retsplejelovens § 297.

Vidne 2 har forklaret, at han har arbejdet som ejendomsmægler i 25 år. Han arbejder ikke længere for Sagsøger.

I 2015 eller 2016 anmodede Sagsøger ham om at værdiansætte Adresse i Glostrup, idet Sagsøger overvejede at sælge ejendommen. Så vidt han husker, var det ikke dengang på tale, at der skulle ske ekspropriation af ejendommen. Dette blev Sagsøger først klar over i 2016 eller 2017. Det ville komplicere salget af ejendommen, hvis en del af ejendommen skulle eks-proprieres, idet det skaber usikkerhed om mulighederne for at udnytte ejen-dommen, hvilket påvirker potentielle købere. Han har i 2018-2020 haft kontakt til en del potentielle købere, og ekspropriationen blev drøftet med hver eneste af dem.

Etableringen af letbanen betød, at ejendommen kom til at ligge i et stationsnært område. Kommunen ville ikke oplyse en konkret bebyggelsesprocent, men hen-viste til, at der i et andet lignende tilfælde var vedtaget en bebyggelsesprocent på 150. Kommunen ville dog ikke love, at dette også blev tilfældet på Sagsøgers ejendom.

Han drøftede udvikling af ejendommen med et arkitektfirma, der udarbejdede nogle simulationer baseret på forskellige bebyggelsesprocenter. Disse indgik i hans drøftelser med kommunen om bebyggelsesprocenten på ejendommen.

Det var hensigten at finde en investor til at finansiere bebyggelse på grunden, idet Sagsøger ikke selv ville finansiere dette.

Han deltog i besigtigelsesforretningen den 24. april 2017 som repræsentant for Sagsøger. Det var ham, der fremkom med den redegørelse for eksprop-riationens ulemper for ejendommen, der er gengivet i forhandlingsprotokollen. Der lå i det, han sagde, at Sagsøger gjorde indsigelse mod ekspropria-tionen.

Det er bestemt ikke hans opfattelse, at ekspropriationen var en fordel, men etab-leringen af letbanen var naturligvis en fordel for ejendommen, da letbanens ek-sistens skabte en forventning om, at der kunne opnås en højere bebyggelsespro-cent på ejendommen, og da en højere bebyggelsesprocent medfører en højere værdi. Han kan ikke anslå, hvor meget ejendommens værdi blev forøget som følge af letbanens etablering.

Vidne 3 har forklaret, at hun er kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne. Hun har arbejdet med ekspropriationer siden 2011 og foretager 50-60 ekspropriationer om året.

Ekspropriationskommissionen modtager en besigtigelsesbog forud for en besig-tigelsesforretning. Det er en gennemgang af projektet med relevant kortmateria-le og svarer reelt til det materiale, der sendes til de berørte lodsejere og frem-lægges til offentlig gennemgang. Derudover modtager kommissionen en VVM-redegørelse og eventuelle hvidbøger.

Kommissionen modtager dog ikke materi-ale af en så teknisk karakter som COWI A/S’ oplæg til Project Boundary og Rambøll Danmark A/S’ bemærkninger hertil. Det modtagne materiale i denne sag svarer helt til det materiale, ekspropriationskommissionen sædvanligvis modtager forud for besigtigelsesforretninger med henblik på ekspropriation.

Besigtigelsesforretningen blev indledt med et generelt møde og fortsatte deref-ter ude på de enkelte lokaliteter, der skulle eksproprieres. I forbindelse med be-sigtigelsen af Adresse i Glostrup undersøgte ekspropriationskommis-sionen de oplysninger, der blev fremført af Sagsøgers repræsentant. Kommissionen fik da bekræftet, at der ikke var udarbejdet lokalplan for det område, der ønskedes eksproprieret, og at der heller ikke var anmodet herom. Naturværdierne på Sagsøgers ejendom blev også besigtiget og indgik i ekspropriationskommissionens vurdering.

På tidspunktet for besigtigelsen var der ingen tvivl om omfanget af det areal, der ønskedes eksproprieret. Arealet var naturligt afgrænset af tuja-træer mod sydvest og af veje mod nordøst, nordvest og sydøst. Det var ikke et tema under besigtigelsesforretningen, om dette areal var 15.000 m2 eller 20.000 m2 . Alle til-stedeværende under besigtigelsesforretningen var klar over, hvilket areal an-lægsmyndigheden påtænkte at ekspropriere.

Det i VVM-redegørelsen anførte om, at der i videst muligt omfang vil blive an-lagt arbejdspladser og arbejdsarealer, hvor det medfører mindst mulig inddra-gelse af privatejede arealer, er helt grundlæggende for alle ekspropriationer.

Hensynet til at undgå ekspropriation af privatejede arealer indgår i en samlet afvejning af andre hensyn, og ekspropriationskommissionen forudsætter, at an-lægsmyndigheden har foretaget en afvejning af de relevante hensyn i forhold til hvert enkelt areal, som anlægsmyndigheden ønsker at ekspropriere, herunder i forhold til alternative placeringer.

Ekspropriationskommissionen foretager en vurdering af, om projektet ser fornuftigt ud, men foretager ikke en dybere tek-nisk gennemgang af projektet.

I den foreliggende sag kunne ekspropriations-kommissionen formentlig godt ændre placeringen af en arbejdsplads fra et sted til et andet, men anlægsloven var vedtaget på baggrund af VVM-redegørelsen, så der var overladt et meget lille skøn til ekspropriationskommissionen.

Hun husker ikke, at der i forbindelse med ekspropriationerne til letbanen blev sat spørgsmålstegn ved, om placeringen af en eller flere arbejdspladser var hen-sigtsmæssig.

Hvis ekspropriationskommissionen i forbindelse med en besigti-gelse konkret konstaterer, at en ønsket ekspropriation er særligt indgribende, forhører ekspropriationskommissionen sig hos anlægsmyndigheden om, hvor-vidt der kan findes en alternativ placering. Dette sker typisk på baggrund af de oplysninger, ekspropriationskommissionen modtager fra de berørte lodsejere under besigtigelsesforretningen.

Hendes brev til advokat Person 4 af 10. december 2018 er usædvanligt. Hun valgte at skrive brevet som en service, fordi Sagsøger havde skiftet advokat efter ekspropriationens foretagelse, og hans nye advokat havde brug for at modtage en mere detaljeret redegørelse for det passerede, end hvad der fremgik af ekspropriationsprotokollen.

Det er korrekt, at naturtilstanden i det kommunale område umiddelbart nor-døst for Vej 2 i VVM-redegørelsen er vurderet som ringe, men selv ringe naturtilstand vejer meget ofte tungere end hensynet til private lodsejere. Meget ofte vælger man at beskytte naturen mest muligt.

Det er sædvanligt, at lodsejere fremkommer med en indsigelse om, at eksprop-riation i stedet skal foretages på naboens ejendom. I den foreliggende sag frem-kom der dog ikke en sådan indsigelse fra Sagsøgers repræsentanter un-der besigtigelsesforretningen. Ekspropriationskommissionen undersøger ikke

af egen drift, hvad der ellers er af muligheder for ekspropriation i området. Hun kan ikke huske, om ekspropriationskommissionen konkret spurgte an-lægsmyndigheden om det, men det kan kommissionen godt have gjort.

Hvis anlægsmyndigheden kun peger på ét areal, og der ikke er nogen, der enten gør opmærksom på, at ekspropriation af arealet vil medføre massive problemer, el-ler peger på et alternativt område, så undersøger ekspropriationskommissionen ikke alternative placeringer.

I det foreliggende tilfælde var Sagsøgers byggeplaner ikke så konkrete, at det var aktuelt, at ekspropriationskommissio-nen på eget initiativ iværksatte undersøgelser af alternative placeringer. Hun opfattede ikke Sagsøgers repræsentants bemærkninger under besigti-gelsesforretningen den 24. april 2017 som indsigelser om, at Sagsøger ønskede, at ekspropriationen blev foretaget på en alternativ placering.

I så fald ville det være blevet skrevet ind i forhandlingsprotokollen. Hun kan huske, at det var en ejendomsmægler, der repræsenterede Sagsøger, og at tilkør-selsforholdene til arbejdspladsen også blev drøftet.

Vidne 1 har forklaret, at han har arbejdet for Per Aarsleff A/S siden 2004. Han blev involveret i projektet vedrørende letbanen i tilbudsfasen i 2016, hvor han var tovholder på tilbudskalkulationen. Den 19. marts 2018 blev Per Aarsleff A/S tildelt kontrakten, og fra dette tidspunkt var han Contract Mana-ger.

Hovedstadens Letbane I/S havde udarbejdet et referenceprojekt, som de-signmæssigt skulle afstemmes med den løsning, Per Aarsleff A/S havde tilbudt. Per Aarsleff A/S engagerede i den forbindelse Moe A/S til at bistå med statikbe-regninger, og han bistod selv med optimering af designet.

Efter designfasen var overstået, begyndte de udførelsen af arbejdet, hvor han havde fået ansvaret for de ansatte projekt- og entrepriseledere på letbanen i Vallensbæk, Brøndby og Glostrup kommuner.

Han er overbevist om, at han har deltaget i ”inception meeting” den 19. april 2018, men han husker det ikke. Hovedstadens Letbane I/S bad Per Aarsleff A/S om at bekræfte, at de ville anvende de tildelte arbejdspladser og oplægspladser.

Da han skrev mail af 26. april 2018 til Person 1 fra Hovedstadens Letba-ne I/S, var Per Aarsleff A/S gået i gang med at detailplanlægge arbejdet, men detailplanlægningen var ikke afsluttet. Der var ikke mange arbejdspladser og oplægspladser, så Per Aarsleff A/S ville gerne bevare muligheden for at bruge de områder, Hovedstadens Letbane I/S havde stillet til rådighed.

Hovedstadens Letbane I/S spurgte, om Per Aarsleff A/S havde brug for alle arbejdspladser og oplægspladser, og Per Aarsleff A/S svarede, at det havde de – dog kunne de undvære compound 6 og 11, hvis det var nødvendigt. Hovedstadens Letbane I/S fremkom ikke med nogen reaktion på denne mail.

Der var ikke andre plad-ser i området end compound 35, så derfor forventede Per Aarsleff A/S, at de og-så ville komme til at bruge Sagsøgers ejendom som hovedarbejdsplads.

Per Aarsleff A/S vandt to af entrepriserne: Dels den del af strækningen, der løb gennem Vallensbæk, Brøndby og Glostrup kommuner, og dels den del af stræk-ningen, der løb gennem Lyngby kommune. Dette medførte, at Per Aarsleff A/S kunne samle byggeledelsen ét sted. Med virkning fra januar 2020 lejede Per Aarsleff A/S derfor kontorlokaler til 40 personer centralt beliggende mellem de to byggepladser.

Dermed skulle Per Aarsleff A/S ikke længere bruge arbejds-plads til kontorfaciliteter. Dette blev ikke drøftet med Hovedstadens Letbane I/S. Per Aarsleff A/S beregnede, at det var billigere at leje kontorlokaler end at etablere skurby på Sagsøgers ejendom. Dertil kom, at Per Aarsleff A/S fik nogle bedre kontorer med denne løsning.

Person 5 havde talt med ham, inden hun skrev mailen af 7. september 2020 til Hovedstadens Letbane I/S. Han har også set Person 6's brev af 11. september 2020. Det gjorde, at Per Aarsleff A/S besluttede ikke at bruge Sagsøgers ejendom som arbejdsplads. Han kan ikke sige, om Per Aarsleff A/S kunne have truffet denne beslutning tidligere. Per Aarsleff A/S har indrettet arbejdspladser på compound 35 i 2020. Uanset at der i ”Variation Order” af 20. oktober 2020 står, at compound 35 kun skulle benyttes indtil 1. au-gust 2020, så var det aldrig planen, at arbejdet på denne arbejdsplads skulle væ-re afsluttet allerede da.

Han har ikke forstået udbudsmaterialet, herunder side 13 i ”Site Areas and Traffic Management” , således, at der gælder særlige krav i forhold til til- og fra-kørsel til arbejds- og oplægspladser. Der er tale om et generelt vilkår, der har betydning, når Per Aarsleff A/S skal udføre anlægsarbejde i lyskryds. Der er in-gen entreprenører, der praktiserer en ordning, hvorefter tilkørslen til arbejds- og oplægspladser altid sker ved venstresving og udkørsel fra samme arealer sker ved højresving.

Vidne 4 har forklaret, at han arbejder som Stillingsbetegnelse hos COWI A/S. Hans arbejde består i at varetage ledelsen af større pro-jekter. I relation til COWI A/S’ bistand til Hovedstadens Letbane I/S var han an-svarlig for den del af projektet, der vedrørte anlægsarbejderne.

COWI A/S vandt rådgiverentreprisen i april 2014. Herefter brugte COWI A/S et par måneder på at sætte sig ind i baggrunden for projektet. Fra sommeren 2014 begyndte COWI A/S at fastlægge letbanens linjeføring, herunder udvælgelse af arealer til letbanens etablering og drift. Dette var nødvendigt, før der kunne ud-arbejdes en VVM-redegørelse, som igen var nødvendig for at kunne vedtage den anlægslov, der udgjorde grundlaget for, at man kunne gå i gang med arbej-det. På daværende tidspunkt var det meningen, at letbanen skulle køre allerede fra 2021.

Hovedstadens Letbane I/S stillede kontorlokaler til rådighed for COWI A/S, Rambøll Danmark A/S og GHB Landskabsarkitekter A/S, så de alle kunne sidde i samme bygning og have et tæt samarbejde om projekteringen. Projekteringen inkluderede også besigtigelser af forholdene i marken sammen med de øvrige rådgivere og repræsentanter fra Hovedstadens Letbane I/S. Der blev ikke fore-taget en specifik besigtigelse af Sagsøgers ejendom. Linjeføringen stræk-ker sig over ca. 28 kilometer, og besigtigelsesturene blev afviklet med bus.

I sommeren 2014 fremsendte COWI A/S et udkast til foreløbig linjeføring og ud-pegning af arealer til letbanens etablering og drift til Rambøll Danmark A/S, der var ansvarlig for udarbejdelsen af VVM-redegørelsen. COWI A/S havde valgt en linjeføring, der stemte overens med de krav, Hovedstadens Letbane I/S hav-de stillet.

COWI A/S havde overordnet set på de otte kommuner, letbanen løb igennem, og udpeget arealer i nærheden af Ring 3. På dette tidspunkt var den endelige udbudsstrategi ikke fastlagt, ligesom det var uvist, hvilke entreprenø-rer der ville vinde udbuddet.

Det lå dog klart, at arealerne i den nordlige del af Glostrup ville kunne understøtte en relativt stor entreprise som følge af deres størrelse, ligesom arealerne havde gode adgangsforhold til letbanestrækningen. Hovedstadens Letbane I/S havde bedt COWI A/S om primært at lede efter brugbare offentlige arealer, gerne P-pladser med belægning.

Som led i denne proces havde COWI A/S overvejet anvendelse af Glostrup Kommunes areal nordøst for Sagsøgers ejendom, men Sagsøgers ejendom var fundet bedre egnet. COWI A/S foreslog aldrig Glostrup Kom-munes areal over for Rambøll Danmark A/S. Anvendelsen af dette areal frem for Sagsøgers ejendom blev forkastet allerede under de interne drøftel-ser hos COWI A/S på grund af arealets rekreative værdi. Arealet var også min-dre egnet, fordi brug heraf ville indebære et større arbejde med rydning af area-let og efterfølgende retablering.

Efter COWI A/S’ fremsendelse af udkastet var der drøftelser med Rambøll Dan-mark A/S om ændringer heri som følge af miljømæssige forhold. COWI A/S havde fokus på, at projektet kunne gennemføres, og Rambøll Danmark A/S havde fokus på, at etableringen af letbanen skulle påvirke miljøet mindst mu-ligt. Det er det, bemærkningerne i VVM-redegørelsen øverst på side 69 er ud-tryk for.

Kriterierne for udvælgelse af arealer afhang af, om det var arealer til etablering af letbanen eller arealer til drift af letbanen. Udpegelsen af arealer til drift af letbanen er mindre fleksibel end udpegelsen af arealer til etablering af letbanen, hvor der er tale om en midlertidig brug af arealet.

Ved udpegelsen af arealer til etablering af letbanen indgik der flere faktorer i vurderingen, arealer-nes egnethed til formålet, anvendelsens miljøpåvirkning, om arealerne var ejet af offentlige myndigheder eller privatpersoner samt trafiksikkerhedsmæssige og logistiske forhold. Ved anvendelse af et fredskovsareal skal man plante to nye træer et andet sted, før man fælder træerne, og derudover skal man gen-

plante de fældede træer på fredskovsarealet, når anlægsarbejdet er afsluttet. I forbindelse med anlæggelsen af letbanen er der kun blevet ophævet fredskovs-pligt, når det har været nødvendigt permanent at inddrage et areal til letbanens drift. Dette er således tilfældet på den sydøstlige side af ringvejen, hvor der er inddraget fredskovsareal til brug for linjeføringen.

COWI A/S udarbejdede ikke skriftlige redegørelser for alle de arealer, der ikke blev udpeget. Under projekteringen blev der udarbejdet mange skitser og lig-nende, som var genstand for mundtlige præsentationer på møder. Hvis konklu-sionen var, at et givent forslag blev forkastet, smed man skitsen ud og udarbej-dede et nyt forslag. Der kan være afholdt mange af den slags møder.

Hvis det var et krav, at COWI A/S skulle dokumentere alt, hvad COWI A/S foretog sig i relation til et projekt af denne karakter, ville det ikke være muligt for COWI A/S at udarbejde projektmaterialet inden for tidsplanen, selv med de 350 mand, der var i vidnets projektteam. Han var ansvarlig for 15 teamledere, som hver især var leder for et team, der deltog i udarbejdelsen af projektet.

Ledelsesgruppen bestående af ham selv og teamlederne holdt et møde hver eller hver anden uge, hvor de gennemgik det, der var blevet produceret siden sidst. Derefter blev det diskuteret, om der var noget, der skulle ændres. Han kan ikke specifikt huske, om Sagsøgers ejendom blev drøftet på et af disse møder.

Der var på dis-se møder generelt fokus på, at Ring 3 lå i en grøn korridor, og at man så vidt muligt ville undgå beskæring af de grønne beplantninger langs strækningen. Der blev udarbejdet referater af disse møder, men drøftelsen af en specifik ejen-dom vil ikke nødvendigvis fremgå heraf. COWI A/S undersøgte naturværdier-ne af de arealer, der blev anvendt, herunder de arealer, der ikke var fredskovs-noterede.

Han kan dog ikke specifikt svare på, om naturværdierne på Sagsøgers ejendom er blevet undersøgt.

Det var landinspektørerne, som udarbejdede det materiale, der skulle fremsen-des til ekspropriationskommissionen, men COWI A/S leverede grundlaget for dette materiale.

COWI A/S’ forslag af 30. maj 2016 til indretning af arbejdsareal på Sagsøgers ejendom blev udarbejdet med henblik på gennemførelse af udbuddet. På dette tidspunkt havde Hovedstadens Letbane I/S valgt, hvordan entreprisen skulle opdeles. En del af strækningen bestod af etablering af letbanen i Vallens-bæk, Brøndby og Glostrup kommuner.

Denne del af entreprisen udgjorde om-kring 12-13 km af letbanens 28 km, så det var den største entreprise. Det havde ikke været muligt at finde egnede arbejdspladsarealer i Brøndby, som ellers er den kommune, der er placeret midt på denne del af letbanestrækningen. Hen-sigten med arealet på Sagsøgers ejendom var at indrette det til skurby, oplag af materialer, mellemdeponi af jord samt eventuelt parkering.

Størrelsen af det nødvendige areal på Sagsøgers ejendom var allerede kendt, og

man kunne derfor godt have skrevet ind i VVM-redegørelsen, at én af hovedar-bejdspladserne ville blive på ca. 23.000 m2 .

Det fremgår af ”Contract Milestone List” , at entreprenøren fik adgang til Sagsøgers areal i juni 2020 og skulle forlade det igen i august 2023. Efter entre-prenøren havde forladt arealet, skulle der ske retablering med henblik på tilba-gelevering af arealet til Sagsøger, hvilket der var sat et par måneder af til.

Dokumentet ”Site Areas and Traffic Management” var et af værktøjerne til at styre entreprenørens brug af arbejdsarealer. Det er ikke korrekt, at retnings-linjerne for til- og frakørsel alene gælder ved udførelse af anlægsarbejde i lys-kryds. ”Left in, right out” er et kriterium, der er medtaget i udbudsmaterialet af hensyn til trafiksikkerheden.

Når en lastbil svinger til højre, har den et dårligt udsyn i forhold til lette trafikanter, hvilket øger risikoen for trafikuheld. Derfor er det bedre, hvis lastbilerne skal svinge til venstre, når de skal ind på arbejdsa-realer. Dette kriterium gjaldt også ved anvendelse af Sagsøgers ejendom som arbejdsareal, og det var praktisk muligt at opfylde kriteriet.

Hvis man i ste-det skulle anvende Glostrup Kommunes areal, ville det ikke være muligt at overholde kriteriet ved tilkørsel fra Vej 2, og Glostrup Kommune hav-de anmodet om, at entreprenøren ikke brugte Vej 1 til arbejdskørsel. Al arbejdskørsel skulle som udgangspunkt foregå ad Nordre Ringvej.

Efter vidnet ophørte med at arbejde på projektet, har Hovedstadens Letbane I/S valgt at an-vende site compound 35 som hovedarbejdsplads i stedet for Sagsøgers ejendom. På dette arbejdsareal kan kriteriet om ”left in, right out” ikke opfyl-des, men kriteriet kan fraviges efter nærmere aftale, hvis det ikke medfører en forringelse af trafiksikkerheden. Indkørslen til compound 35 er placeret relativt langt fra Ring 3.

Derfor vil lastbilerne køre en relativt lang strækning, hvor chaufføren kan se, om han passerer cyklister, inden han skal svinge til højre. Dette ville ikke være tilfældet ved Sagsøgers ejendom, hvor der er 25-50 meter fra lyskrydset til det sted, hvor indkørslen til arbejdsarealet skulle have været etableret.

Det påhviler entreprenøren at opfylde kriteriet, og det må for-ventes, at entreprenøren har afsat ressourcer hertil i forbindelse med sin til-budsgivning.

Han deltog i besigtigelsesforretningen på Adresse den 24. april 2017. Sagsøgers repræsentant gjorde indsigelse mod ekspropriationen med henvisning til, at Sagsøger havde tænkt sig at udvikle arealet. Det blev drøftet, hvor langt Sagsøger var i den proces, og derefter gik de rundt og besigtigede arealet. Det var en mark, der havde groet vildt i nogle år.

Der var nogle tuja-træer, som Sagsøgers repræsentant bad om, at man tog hen-syn til ved anvendelsen af arealet. Vidnet svarede hertil, at det ikke var nødven-digt at fjerne tuja-træerne. Sagsøgers repræsentant anførte ikke, at der var andre arealer, der kunne anvendes i stedet for Sagsøgers ejendom.

Glostrup Kommunes areal nordøst for Sagsøgers ejendom var ikke i spil på det tidspunkt, og han kan ikke huske, om dette areal blev besigtiget.

Det er sædvanligt, at behovet for arealer ændres under et projekt af denne ka-rakter. En VVM-redegørelse udarbejdes på et meget tidligt stade af projektets gennemførelse, og det er helt sædvanligt, at VVM-redegørelsen indeholder be-mærkninger om, at der kan forekomme ændringer i de jord- og materiale-mængder, der skal opgraves.

Baggrunden for inddragelsen af compound 35 ved Jyllingevej som arbejdsareal var, at der på dette sted skulle bygges nogle broelementer, som skulle svejses sammen. Endvidere skulle en del af arealet bruges til at etablere broen på tværs af vejen. Arealet over for compound 35 blev fravalgt, fordi det lå inde i en ”mo-torvejshank” og så dybt, at tilgængeligheden ikke var særlig god.

Brug af dette areal ville endvidere være betinget af, at man kunne få tilladelse hertil fra Vejdi-rektoratet. Det fremgår af Rambøll Danmark A/S’ notat af 8. august 2014, at COWI A/S foreslog anvendelse af arealet, hvilket Rambøll Danmark A/S frarå-dede. Resultatet blev, at arealet blev fravalgt.

Hovedstadens Letbane I/S har eksproprieret arealer fra både privatpersoner og offentlige myndigheder, som ikke er medejere af letbanen. Eksempelvis har Ho-vedstadens Letbane I/S eksproprieret arealer tilhørende DSB, Banedanmark og et menighedsråd. Medejerne af letbanen har også bidraget med arealer.

Vidne 5 har forklaret blandt andet, at han er uddannet ingeni-ør og aktuelt udstationeret hos Hovedstadens Letbane I/S, hvor han er ansvarlig for anlægsarbejderne. Han har arbejdet med anlægsarbejder siden 1997.

Han har ikke deltaget i udpegelsen af Sagsøgers ejendom som arbejdsa-real, idet arealet blev udpeget før, han blev involveret i projektet. COWI A/S sendte projektet til ham til intern gennemlæsning i første kvartal i 2016 med henblik på, at projektet efterfølgende skulle sendes i udbud. På daværende tids-punkt havde han ikke en holdning til anvendelsen af Sagsøgers ejen-dom som arbejdsareal.

Han kørte en tur for at gøre sig bekendt med letbane-strækningen og omgivelserne. I den forbindelse bemærkede han, at den ind-dragne del af Sagsøgers ejendom ikke havde særlig meget bevoksning og var ubebygget. Det var derfor et godt areal, som kunne anvendes til bygge-plads uden nogen nævneværdig indsats.

Hvis det havde været hans opfattelse, at arealet af den ene eller anden grund ikke burde anvendes, kunne han godt have anbefalet, at det blev fravalgt . Det var der dog ikke anledning til, da Glo-strup Kommunes areal ville være et dårligere alternativ.

Anvendelsen af Glo-strup Kommunes areal ville stride mod VVM-redegørelsens krav om, at der blev taget hensyn til letbanens omgivelser, idet det ville være nødvendigt at fælde et større antal træer. Herudover ville det være nødvendigt at etablere et

skæmmende plankeværk omkring byggepladsen. Ved brug af en del af Sagsøgers ejendom ville ejendommens eksisterende randbevoksning skjule byggepladsen, uden at det ville være nødvendigt at opsætte plankeværk. Han var ikke i tvivl om, at det var rigtigt at vælge Sagsøgers ejendom.

Ekspropriationsperiodens længde skyldes, at arealet skulle fungere som hoved-arbejdsplads for entreprisen i Vallensbæk, Brøndby og Glostrup kommuner. Ef-ter anvendelse af arealet skulle dette retableres, inden arealet kunne tilbageleve-res til Sagsøger. Der var afsat 2-4 måneder til dette efter afslutningen af anlægsarbejdet.

COWI A/S’ forslag af 30. maj 2016 til indretning af arbejdsareal på Sagsøgers ejendom var en del af udbudsmaterialet og viser, hvordan entreprenø-rerne kunne anvende arealet. Det stod dog entreprenørerne frit for at vælge en anden indretning.

Dokumentet ”Start up CW-VBG og -L” af 19. april 2018 viser, hvilke entrepre-nører, der vandt de forskellige dele af entreprisen, og at behovet for byggeplad-ser skulle drøftes. Baggrunden herfor var, at der var et kontraktvilkår om, at en-treprenøren skulle vende tilbage til Hovedstadens Letbane I/S om, hvilke ar-bejdsarealer der skulle bruges. Dette vilkår var indsat for at sikre, at der ikke

blev eksproprieret i videre omfang end nødvendigt. Per Aarsleff A/S oplyste

ved mail af 26. april 2018, at de skulle bruge Sagsøgers ejendom som ar-bejdsareal, men at der var to andre arbejdsarealer, de kunne undvære, nemlig compound 6 og 11. Disse arealer ligger i den sydligste del af den del af letbane-strækningen, der løber gennem Vallensbæk, Brøndby og Glostrup kommuner.

Hovedstadens Letbane I/S fulgte ikke op på bemærkningen fra Per Aarsleff A/S om, at Hovedstadens Letbane I/S kunne kontakte Per Aarsleff A/S, hvis der var et særligt areal, Hovedstadens Letbane I/S meget gerne ville undgå at stille til rådighed. Dette var slet ikke aktuelt i forhold til Sagsøgers ejendom, da denne skulle fungere som hovedarbejdsplads for entreprisen.

Ekspropriationerne blev så småt påbegyndt før sommerferien i 2018, men tog til efter sommerferien. Per Aarsleff A/S blev ikke på dette tidspunkt igen spurgt, om de skulle anvende Sagsøgers ejendom som arbejdsareal, idet Per Aarsleff A/S havde bekræftet behovet for arealet blot to måneder inden deadli-ne for indlevering af materiale til ekspropriationskommissionen.

I november 2019 blev Hovedstadens Letbane I/S klar over, at Per Aarsleff A/S ikke ønskede at indrette arealet på Sagsøgers ejendom til brug for sit ad-ministrative personale. Dette skyldtes, at Per Aarsleff A/S havde vundet to af delentrepriserne og derfor ville samle administrationen vedrørende disse to de-lentrepriser ét sted. Hovedstadens Letbane I/S kunne ikke have forudset, at Per Aarsleff A/S ville leje kontorlokaler andetsteds. Hovedstadens Letbane I/S hav-

de fortsat en forventning om, at Per Aarsleff ville anvende hele arealet til mate-rialer, maskiner mv. I løbet af sommeren 2020 begyndte Hovedstadens Letbane I/S dog at gå Per Aarsleff A/S på klingen i forhold til behovet for arealet, idet det da viste sig, at Per Aarsleff A/S’ design ikke krævede det samme, som Ho-vedstadens Letbane I/S havde forudsat.

Derfor bad Hovedstadens Letbane I/S Per Aarsleff A/S om at beslutte, hvorvidt arealet skulle anvendes eller ej. Per Aarsleff A/S kom frem til, at der ikke var behov for arealet, og afstod derfor det-te i september 2020. Det er en skrivefejl, at der i ”Variation Order (VO)” står ”for nuværende 01.08.2020” . Der burde have stået ”for nuværende 01.08.2021” .

Det er vidnet, der har udarbejdet dokumentet i samarbejde med Per Aarsleff A/S. Sådanne ændringer i behovet for arealer er sædvanlige i et projekt af denne karakter.

Vidne 6 har forklaret, at han er uddannet arkitekt og Stillingsbetegnelse hos GHB Landskabsarkitekter A/S, der efter en fusion i sommeren 2020 har ændret navn til LYTT Architecture A/S. Selskabet arbejder primært med landskabsarki-tektur omkring byggerier og infrastrukturprojekter. Han var disciplinleder for landskabsarkitekturen i forbindelse med anlægget af Hovedstadens Letbane.

Placeringen af selve letbanen lå fast, inden GHB Landskabsarkitekter A/S blev involveret, men GHB Landskabsarkitekter A/S skulle forholde sig til, hvordan landskabet langs letbanen ville blive påvirket, og hvordan landskabet skulle se ud, når letbanen var anlagt. VVM-redegørelsen angav en undersøgelseskorri-dor, og GHB Landskabsarkitekter A/S forholdt sig til alt det, man kunne se fra denne korridor.

Han kørte letbanestrækningen igennem på cykel flere gange for at se på arkitekturen og landskabet langs strækningen. Der blev udarbejdet kort over, hvad der skulle bevares, hvad der blev berørt og hvilken værdi de forskel-lige arealer havde. Dette arbejde mundede ud i en landskabsæstetisk analyse på flere hundrede sider.

Det var ingeniørerne, der i første omgang fremkom med forslag til størrelsen og placeringen af letbanens byggepladser. Herefter kommenterede GHB Land-skabsarkitekter A/S på ingeniørernes forslag. Det er denne proces, Rambøll Danmark A/S’ notat af 8. august 2014 er udtryk for. Han var involveret i drøftel-serne mellem COWI A/S og Rambøll Danmark A/S, idet Rambøll Danmark A/S inddrog GHB Landskabsarkitekter A/S i disse drøftelser.

Både Sagsøgers ejendom og Glostrup Kommunes areal nordøst herfor indgik i GHB Landskabsarkitekter A/S’ landskabsæstetiske analyse, da begge arealer var en del af oplevelsen langs letbanestrækningen. GHB Landskabsarki-tekter A/S pegede på, at Glostrup Kommunes areal havde en stor visuel værdi, ligesom arealet også var en del af Område 2, der lå inde bagved med kiler til indkig for bilister og cyklister på ringvejen. Derudover var der en væsentlig be-plantning på Glostrup Kommunes areal, som var med til at afskærme området i

forhold til trafikken på Ring 3. Ud fra en landskabsæstetisk vurdering ville han utvivlsomt anvende en del af Sagsøgers ejendom til arbejdsplads frem for Glostrup Kommunes areal. Sagsøgers ejendom var stort set en nø-gen græsmark og havde ikke nogen stor naturværdi. Der kunne placeres en ar-bejdsplads på dette areal uden varige ødelæggelser.

Det var også det, ingeniø-rerne foreslog, og det havde GHB Landskabsarkitekter A/S ingen indvendinger imod. Det indgik også i vurderingen, at Glostrup Kommunes areal var fredskov. Glostrup Kommunes areal er medtaget på de kort, der var en del af grundlaget for den landskabsæstetiske analyse. Han mener ikke, at Sagsøgers ejendom er medtaget på disse kort, da ejendommen ikke repræsentere-de en særlig værdi.

Han er ikke direkte blevet spurgt, om arbejdspladsen kunne placeres på Glostrup Kommunes areal.

Selvom lokalitet nr. 23 i tabel 17-1 i VVM-redegørelsen er beskrevet som et bredt beplantningsbælte på begge sider af Nordre Ringvej, så vedrører bemærk-ningen om naturværdien i VVM-redegørelsen på side 341, tredjesidste afsnit alene beplantningsbæltet på den sydøstlige side af ringvejen. Det var i dette be-plantningsbælte, at ringbanen skulle anlægges.

Anbringender

Sagsøger har anført navnlig, at ekspropriationen ikke er lovlig, da den ikke er nødvendig, hvilket er en betingelse efter Grundlovens § 73 og § 25 a i lov om letbane på Ring 3, jf. § 30 i jernbaneloven. Hovedstadens Letbane I/S bæ-rer bevisbyrden for, at det var nødvendigt at foretage ekspropriation af Sagsøgers ejendom, og Hovedstadens Letbane I/S har ikke løftet denne bevis-byrde.

For det første har det vist sig, at arealet ikke skal anvendes i forbindelse med anlæggelsen af letbanen, hvilket i sig selv fører til, at ekspropriationen ikke har været nødvendig. Hovedstadens Letbane I/S har ikke godtgjort, at dette skyldes forhold, herunder projektændringer, der ikke kunne have været taget højde for forud for ekspropriationen, herunder ved at vente med at ekspropriere, til der forelå en tilstrækkelig detaljeret plan for projektet.

For det andet ligger der i umiddelbar nærhed af Sagsøgers ejendom et egnet areal, der er ejet af Glostrup Kommune. Hovedstadens Letbane I/S har ik-ke godtgjort, at man forud for ekspropriationen, og på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, overvejede at anvende dette areal i stedet for at ekspropriere fra Sagsøgers ejendom. Hovedstadens Letbane I/S har ikke under sagen frem-lagt et eneste dokument om sådanne overvejelser.

For det tredje fører en proportionalitetsafvejning til, at Hovedstadens Letbane I/S ikke burde have eksproprieret fra Sagsøgers ejendom, men i stedet burde have valgt at anvende Glostrup Kommunes areal, som Glostrup Kommu-

ne var forpligtet til at stille vederlagsfrit til rådighed, hvor skovens kvalitet er dårlig, og hvor der ikke er forekomster af beskyttede dyr. Parterne er enige om, at arealet havde en egnet størrelse og placering, og kommuneplanen er ikke til hinder for, at arealet anvendes til formålet.

Det ville således være muligt at ryd-de arealet, anvende arealet til arbejdsplads og derefter genplante skoven uden tab af naturværdier. VVM-redegørelsen indeholder ingen bindende fastlæggel-se af, hvor arbejdsarealer skal placeres, og kan ikke tages til indtægt for, at det ikke var muligt at anvende Glostrup Kommunes areal.

Derimod fremgår det eksplicit af VVM-redegørelsen, at projektet i videst muligt omfang vil anlægge arbejdspladser, hvor det medfører mindst mulig privat arealinddragelse. Glo-strup Kommune anser ikke sit areal for fredskovspligtigt, men selv hvis der er tale om et fredskovspligtigt areal, er det ikke godtgjort, at der ikke kunne opnås dispensation til anvendelse af arealet.

Det var heller ikke umuligt at anvende arealet af trafikale årsager. Anvendelsen ville muligvis nødvendiggøre ekstra trafikregulering, men dette vides ikke med sikkerhed, da det aldrig blev under-søgt. Ved proportionalitetsafvejningen må det endvidere indgå, at ekspropria-tionen, uanset at den er midlertidig, afskærer Sagsøger fra at sælge ejen-dommen.

Ejendomsudviklere betragter arealet som unikt på grund af størrelsen og beliggenheden, men salgsbestræbelserne er i realiteten blevet umuliggjort som følge af den midlertidige ekspropriation, der blev varslet allerede ved be-sigtigelsesforretningen den 24. april 2017.

Sagsøger har allerede under besigtigelsesforretningen gjort indsigelse mod ekspropriationen, idet han da re-degjorde for, at placeringen af arbejdspladsen på hans grund ville være byrde-fuld. På denne baggrund burde såvel Hovedstadens Letbane I/S som ekspropri-ationskommissionen af egen drift have undersøgt, om en alternativ placering var mulig.

Til støtte for de subsidiære påstande er det anført, at behovet for at udstrække ekspropriationen til et areal på 23.505 m2 er udokumenteret. I referatet fra be-sigtigelsesforretningen nævnes et arbejdsareal på 8.000-15.000 m2 , og det er uoplyst, hvorfor Hovedstadens Letbane I/S har ønsket at ekspropriere et areal, der er større end dette. Endvidere er det udokumenteret, at der er behov for at anvende arealet i hele perioden fra den 1. juni 2020 til 31. oktober 2023.

Det bestrides at der er grundlag for at afvise de subsidiære påstande. De subsi-diære påstande er ikke anbringender til støtte for den principale påstand, men er udtryk for, at Sagsøger ønsker landsrettens stillingtagen til ekspropri-ationens areal- og tidsmæssige udstrækning, såfremt landsretten ikke kender ekspropriationen ugyldig i sin helhed.

Hovedstadens Letbane I/S har anført navnlig, at Sagsøger bærer bevis-byrden for, at ekspropriationskommissionens afgørelse af 1. oktober 2018 er ulovlig og ugyldig, og at Sagsøger ikke har løftet denne bevisbyrde. Ekspropriationsmyndighederne besidder en særlig sagkundskab, og tilsidesæt-

telse af ekspropriationskommissionens afgørelse af 1. oktober 2018 kræver der-for et sikkert grundlag, som Sagsøger ikke har tilvejebragt, herunder ved gennemførelse af syn og skøn. Ekspropriationskommissionens afgørelse er ikke truffet på et forkert eller utilstrækkeligt grundlag, tværtimod har kommis-sionen inddraget alle relevante oplysninger og hensyn i forbindelse med sin af-gørelse, ligesom der er sket behørig partshøring af Sagsøger.

Den projektering af letbanen, der blev vedtaget med projekteringsloven i 2014, forudsatte udpegning af de arealer, der skulle bruges til at etablere letbanen. Det var en forudsætning for at gennemføre udbuddet, at Hovedstadens Letbane I/S kunne oplyse, hvilke arealer der kunne stilles til rådighed for entreprenører-ne.

Uden oplysning herom ville det ikke være muligt for entreprenørerne at ud-arbejde og prissætte deres tilbud. Hovedstadens Letbane I/S har derfor udbudt entreprisekontrakterne med angivelse af en bruttoliste over arealer, som de by-dende entreprenører kunne afgive tilbud på baggrund af.

Efter indgåelse af en-treprisekontrakterne skulle entreprenørerne meddele Hovedstadens Letbane I/S, om de skulle anvende arbejdspladserne til gennemførelsen af entreprisen. Denne fremgangsmåde er helt sædvanlig ved omfattende og komplekse infra-strukturprojekter.

Det var nødvendigt at ekspropriere netop Sagsøgers areal til midlertidig arbejdsplads, og Glostrup Kommunes areal burde ikke have været valgt i ste-det. Hovedstadens Letbane I/S har gennem en konkret, skønsmæssig afvejning fundet, at hensynet til Sagsøgers private ejendomsret måtte vige for hensyn til miljø og trafik samt landskabs- og arkitekturmæssige hensyn.

Det må herved tages i betragtning, at ekspropriation fra Sagsøgers ejendom af et ubebygget og uplejet areal alene var midlertidig. Anvendelsen af Glostrup Kommunes areal ville have nødvendiggjort rydning af store skovarealer op til Område 2, hvilket ville stride mod VVM-redegørelsen og dermed mod anlægs-lovens § 3 a. Dertil kommer, at Glostrup Kommunes areal er fredskovspligtigt.

Anvendelse af arealet ville derfor kræve, at de strenge betingelser for ophævel-se af fredskovspligten var opfyldt, hvilket ikke var tilfældet. Da det ville have været gratis for Hovedstadens Letbane I/S at benytte Glostrup Kommunes are-al, gælder der en formodning for, at det var nødvendigt at ekspropriere fra Sagsøgers ejendom frem for at anvende Glostrup Kommunes areal.

Den midlertidige ekspropriation fra Sagsøgers ejendom stod i et rime-ligt forhold til de ulemper, Sagsøger blev påført, i forhold til de interes-ser, der motiverede ekspropriationen. Sagsøgers aktuelle benyttelse af ejendommen blev ikke påvirket af den midlertidige ekspropriation. Det ekspro-prierede areal fremstod ubebygget og uplejet, ligesom arealet ikke var omfattet af en lokalplan eller var byggemodnet. Først efter ekspropriationen har Sagsøger taget initiativ til udarbejdelse af en lokalplan for området, og selv ef-ter vedtagelse af en lokalplan følger det af boligbyggeprogrammet for Glostrup

Kommune, at der først vil kunne bygges boliger på det eksproprierede areal i 2025 og 2026. På dette tidspunkt ville det midlertidige arbejdsareal under alle omstændigheder være tilbageleveret til Sagsøger. Det bestrides, at den midlertidige ekspropriation afskærer Sagsøger fra at sælge ejendom-men.

Den areal- og tidsmæssige udstrækning af ekspropriationen fra Sagsøger ejendom har været fastlagt siden udarbejdelsen af VVM-redegørelsen.

Det eksproprierede areal skulle have været anvendt som hovedarbejdsplads for den største entreprenørkontrakt i forbindelse med anlæggelsen af letbanen og skulle have huset velfærdsfaciliteter for 60-80 mand samt have været anvendt til kon-torfaciliteter, jorddepot, samling af stålbroer til krydsning af Frederikssundsmo-torvejen og maskin- samt materialeoplag.

Sagsøgers subsidiære påstand 1 og 2 er i realiteten udtryk for anbringender om, at ekspropriationens areal- og tidsmæssige udstrækning er unødvendig. Disse påstande skal derfor afvises.

Spørgsmålet om ekspropriationens nødvendighed skal afgøres efter forholdene på ekspropriationstidspunktet den 1. oktober 2018. Ekspropriationen bliver ik-ke ulovlig eller ugyldig som følge af, at efterfølgende forhold hos entreprenøren har bevirket, at der ikke længere er behov for at anvende det eksproprierede areal. Hovedstadens Letbane I/S kunne og burde ikke have forudset denne ud-vikling forud for ekspropriationens foretagelse. Ekspropriationskommissionen har ikke fundet anledning til at genoptage sagen, hvilket understøtter, at eks-propriationen er lovlig og gyldig.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten finder, at Sagsøgers subsidiære påstande er anbringender til støtte for Sagsøgers principale påstand, hvorfor påstandene afvises.

Det fremgår af § 3 a i lov om letbane på Ring 3, at anlægget af letbanen skal gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets ind-virkning på miljøet, og det er i forarbejderne hertil anført, at Hovedstadens Let-bane I/S med Folketingets vedtagelse af loven bemyndiges til at gennemføre an-lægsprojektet i overensstemmelse med bl.a. VVM-redegørelsen.

Det fremgår af VVM-redegørelsen, at der i anlægsfasen vil være behov for at inddrage arealer til midlertidige arbejdspladser langs strækningen, og at disse i videst muligt omfang vil blive anlagt, hvor det medfører mindst mulig private-jet arealinddragelse.

Det er anført, at der ved udpegningen af nye arbejdsarealer vil blive anvendt tre principper, således at arbejdspladser så vidt muligt vil bli-ve placeret på offentligt ejede arealer, at der ikke vil blive nedrevet beboelse, og at det vil blive tilstræbt at undgå konflikter med natur- og beskyttelsesinteres-ser.

Det fremgår endvidere af VVM-redegørelsen og det tilhørende kortbilag, at der i Bydel skulle etableres en arbejdsplads på den nordlige halvdel af

Sagsøgers ejendom på Adresse, der er beskrevet som et ubebygget, grønt privat grundstykke.

Efter sagens oplysninger skulle der på arealet etableres en hovedarbejdsplads, som skulle benyttes af entreprenøren til blandt andet maskin- og materialeop-lag og mandskabsfaciliteter.

På besigtigelsesforretningen den 24. april 2017 anførte Sagsøgers repræ-sentanter, at ekspropriationen ville medføre en række ulemper for ejendom-mens udnyttelse, idet ejendommens betydelige værdi ikke ville kunne realiseres i anlægsperioden. Det blev hverken på besigtigelsesforretningen eller på eks-propriationsforretningen den 1. oktober 2018 anført, at Glostrup Kommunes areal burde anvendes i stedet.

Den 26. april 2018 meddelte Per Aarsleff A/S, at selskabet havde gennemgået de arbejdsarealer, der var stillet til rådighed, og at selskabet umiddelbart havde svært ved at undvære nogen af disse, bortset fra to nærmere angivne.

Per Aarsleff A/S har imidlertid den 20. oktober 2020 frafaldet at bruge Sagsøgers areal, således at det eksproprierede areal ikke skal anvendes i forbin-delse med anlæggelsen af letbanen.

Sagsøger har til støtte for, at ekspropriationen ikke er lovlig, i første række gjort gældende, at ekspropriationen ikke har været nødvendig, da arealet ikke skal anvendes.

Spørgsmålet om ekspropriationens lovlighed skal afgøres efter forholdene på ekspropriationstidspunktet den 1. oktober 2018.

Henset til projektets karakter, omfang og kompleksitet finder landsretten, at det var velbegrundet, at Hovedstadens Letbane I/S kunne råde over arbejdspladser og -arealer på et tidligt tidspunkt i processen, og at der derfor ikke er grundlag for at anfægte, at det var nødvendigt at tilvejebringe disse arealer ved midlerti-dige ekspropriationer i 2018 med virkning fra 2020.

Efter bevisførelsen, herunder Per Aarsleff A/S’ meddelelse af 26. april 2018 om behovet for arbejdsarealer og Vidne 1's og Vidne 5's forklaringer, finder landsretten yderligere, at det beroede på ændrede forhold hos Per Aarsleff A/S, som Hovedstadens Letbane I/S ikke burde have forudset, at det har vist sig muligt at anlægge letbanen uden anvendelse af Sagsøgers areal, herunder at Per Aarsleff A/S vandt to af udbudskontrakterne vedrø-rende anlæggelsen af letbanen med deraf følgende ændringer i mandskabspla-cering og arealbehov.

Det forhold, at Per Aarsleff A/S efterfølgende har frafaldet at bruge arealet, gi-ver således ikke grundlag for at fastslå, at den midlertidige ekspropriation var ulovlig.

Sagsøger har i anden række gjort gældende, at ekspropriationen ikke var nødvendig, da det var muligt at placere arbejdspladsen på Glostrup Kom-munes areal, og at det ikke er godtgjort, at denne mulighed har været overvejet.

Efter bevisførelsen, herunder Vidne 4's forklaring, lægger landsretten til grund, at COWI A/S i sommeren 2014 overvejede at anvende Glostrup Kommunes areal i stedet for Sagsøgers ejendom. Denne løs-ning blev imidlertid forkastet under de interne drøftelser hos COWI A/S, da Glostrup Kommunes areal fandtes mindre egnet, fordi brug heraf ville indebæ-re et større arbejde med rydning af arealet og efterfølgende retablering og på grund af arealets rekreative værdi.

Glostrup Kommunes areal er et skovareal, som er et afskærmningsbælte mel-lem ringvejen og Område 2, og som har åbne kiler igennem til Område 2. Area-let er fredsskovspligtigt, jf. skovlovens § 3, stk. 1, nr. 3, og midlertidig anvendel-se af arealet til arbejdsplads ville derfor kræve dispensation efter skovloven. Anvendelse af arealet til midlertidig arbejdsplads ville kræve fældning af sko-ven, der først ville kunne retableres efter en meget lang årrække.

Henset til karakteren af Glostrup Kommunes areal finder landsretten, at de ulemper, Sagsøger blev påført ved ekspropriationen, ikke fører til, at Glostrup Kommunes areal skulle have været anvendt i stedet. Landsretten har herved lagt vægt på, at der var tale om en midlertidig ekspropriation af et ube-bygget og tilgroet areal, som Sagsøger i adskillige år forud for eksprop-riationen ikke havde taget skridt til at få udarbejdet en lokalplan for, og at det eksproprierede areal som udgangspunkt først kan bebygges i 2025-2026.

Landsretten finder endvidere, at ekspropriationskommissionen ikke af egen drift skulle have undersøgt, om Glostrup Kommunes areal kunne anvendes i stedet for Sagsøgers ejendom, og det forhold, at Hovedstadens Letbane I/S ikke har kunnet fremlægge skriftlig dokumentation for, at Glostrup Kom-munes areal har været overvejet som alternativ, kan ikke føre til ekspropriatio-nens ugyldighed.

Landsretten finder heller ikke grundlag for at tilsidesætte Hovedstadens Letba-ne I/S’ vurdering af behovet for ekspropriationens areal- og tidsmæssige om-fang.

Landsretten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte ekspropriations-kommissionens afgørelse af 1. oktober 2018 og frifinder derfor Hovedstadens Letbane I/S for Sagsøgers principale påstand.

Efter sagens udfald skal Sagsøger i sagsomkostninger betale 120.425 kr. til Hovedstadens Letbane I/S. 120.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms og 425 kr. til bevisførelse. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens betydning, karakter og omfang, samt til varigheden af hovedforhandlingen.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Hovedstadens Letbane I/S, frifindes for Sagsøgers principale påstand.

Sagsøgers subsidiære påstande afvises.

I sagsomkostninger skal Sagsøger inden 14 dage betale 120.425 kr. til Hovedstadens Letbane I/S. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Civilsag · 2. instans

KilderDomsdatabasen →

Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/1996