BS-17365/2019-KBH

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 176.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

KØBENHAVNS BYRET

DOM

afsagt den 22. juni 2020

Sag BS-30273/2018-KBHFS Finans V A/S(advokat Jacob Pehrson)modSagsøgte(advokat Christian Laubjerg)ogSag BS-17365/2019-KBH FS Finans V A/S (advokat Jacob Pehrson) mod Sagsøgte (advokat Christian Laubjerg)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagernes baggrund og parternes påstande Sag 30273/2018 er anlagt den 21. august 2018. Sagen vedrører ophør af sagsøg-tes engagement med den tidligere Andelskasse, herunder om en kreditaftale blev gyldigt opsagt, og om sagsøgte har et modkrav, han kan gøre gældende til kompensation.

Sag 17365/2019 er anlagt den 12. april 2019. Sagen er en justifikationssag, efter at fogedretten i København efter sagsøgers begæring den 9. april 2019 foretog ar-rest for 641.349,53 kr. i sagsøgtes ejendom, Adresse, By.

Sagsøgeren, FS Finans V A/S, har fremsat følgende påstande:

2

Påstand i hovedsagen:

Sagsøgte, tilpligtes til sagsøger, FS Finans V A/S, at betale 437.027,90 kr. tillæg af Nationalbankens officielle udlånsrente + 8 % (pt. 8,05 % p.a.) af 580.027,90 kr. fra den 29. december 2017 til den 6. november 2019 og af 437.027,90 kr. fra den 7. november 2019 til betaling sker.

Påstand i justifikationssagen:

Stadfæstelse af den af Fogedretten i København den 9. april 2019 foretagne arre-st i ejendommen Adresse, By, tilhørende sagsøgte for et beløb på kr. 641.349,53.

Sagsøgte, har efter sine endelige påstande fremsat følgende på-stande:

Påstand i hovedsagen:

Frifindelse for tiden, jf. modkrav i form af tilgodehavende for overarbejde i pe-rioden 1. januar 2013 til 5. oktober 2015.

Påstand i justifikationssagen:

Justifikationssagen nægtes fremme (ophævelse af arresten).

Sagsøgte, har været selvmøder, men har under hovedforhand-lingen været repræsenteret af advokat.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagen, at Finansiel Stabilitet den 5. oktober 2015 overtog kontrol-len med Andelskasse. FS Finans V A/S har overtaget den tidligere andelskasses engagement med Sagsøgte, herun-der den kreditaftale, som sagen vedrører.

Sagsøgte var direktør i andelskassen indtil oktober 2015.

Ved brev af 7. marts 2016 anmodede Sagsøgte om betaling for overarbej-de for 2015 (388.891,91 kr.).

3

Den 29. juni 2016 blev der holdt et møde mellem Sagsøgte, Vidne 1 og Person 1 (de to sidst nævnte fra Andelskassen under kontrol).

Af referatet fremgår blandt andet følgende:

”… Konklusionen på drøftelsen var at der senest 1. september 2016 skal være en til-bagemelding om muligheden for at finde en løsning via spor 1 og i det omfang at det ikke er muligt skal der være en drøftelse primo september 2016 mhp at undersøge hvordan en afvikling kan påbegyndes via løbende afdrag, herunder inkl eventuelt balanceslankning. …”

Ved mail af 14. november 2016 oplyste Vidne 1 på baggrund af et forslag fra Sagsøgte til afvikling af engagementet, at det samlede engagement kunne afvikles ved betaling af 70.000 kr. i kvartalet med en rente på 8%, og en tillægsbelåning i et realkreditinstitut vedrørende den ene ejendom senest ultimo første kvartal 2017, og såfremt dette ikke lykkedes, skulle engagementet ned-bringes via salg af de pantsatte ejendomme. Et vilkår for det hele var, at der samtidig blev udstedt salgsfuldmagter til andelskassen på de pantsatte ejen-domme.

I mail af 24. november 2016 til Vidne 1 afviste Sagsøgte at afgive salgsfuldmagter, da dette kun ville vanskeliggøre muligheden for salg af ejen-dommene i ro og orden og på rimelige vilkår.

I mail af 8. december 2016 til Sagsøgte skrev Vidne 1, at der var gi-vet en fornyet frist til den 14. december 2016 for at komme med et alternativ til kravet om salgsfuldmagter, idet engagementet ellers ville blive opsagt.

Af brev af 13. januar 2017 til Sagsøgte fra Vidne 1 fremgår blandt andet følgende:

”… På baggrund af dine tidligere oplysninger omkring et muligt skifte af pengein-stitut – alternativ optagelse af tillægsbelåning af ejendomme i realkreditinstitut samt indholdet i skrivelsen fra Advokat er det besluttet at be-tinge en prolongation af engagementet frem til 31. marts 2017 på de nuværende vilkår.

Såfremt engagementet ikke er indfriet den 31. marts 2017 vil dette blive opsagt med 14 dages varsel til fuld indfrielse senest tirsdag, den 18. april 2017.

4

Opsigelsen skal henføres til den manglende opfyldelse for prolongeringsbetin-gelserne og fremadrettede vilkår for engagementet, som er nævnt i vores mail af 14. november 2016. …”

Ved brev af 10. april 2017 blev Sagsøgtes engagement i andelskassen her-efter opsagt.

Følgende fremgår blandt andet af brevet:

”… Opsigelsen af engagementet skal ses i lyset af vores brev af den 13. januar 2017, den manglende genforhandling af kreditterne og den udeblevne betaling af ren-ter pr. den 31. marts 2017, hvilket betyder, at vi anser dit engagement for at væ-re misligholdt. …”

Den 31. maj 2017 blev andelskassens banklicens indleveret, og andelskassen blev omdannet til et finansselskab med navnet FS Finans V A/S.

Ved brev af 31. december 2017 anmodede Sagsøgte om betaling for over-arbejde for 2013 (348.703,20 kr.) og 2014 (208.402,41 kr.).

Der er ikke tvist om den beløbsmæssige opgørelse af kravet i hovedsagen.

Om Sagsøgtes ansættelse i andelskassen og løn fremgår følgende:

Der er et ansættelsesbrev af 22. februar 2011, hvoraf fremgår, at Sagsøgte var ansat fra den 1. oktober 1985, at arbejdstiden var aftalt til gennemsnitligt 37 timer pr. uge, og at lønnen pr. måned udgjorde 38.587,34 kr.

Af et referat af et bestyrelsesmøde den 20. februar 2012 i andelskassen fremgår blandt andet følgende:

”… Aflønning af direktionen. Direktør Sagsøgte forklarede kort problematikken omkring de nye regler for variabel løn pr. 31. december 2011. Da direktøren hidtil har fået udbetalt overarbejde er det at betragte som variabel løn, hvilket skal præsenteres sær-skilt i årsrapporten.

Sagsøgte foreslog at aflønningen skulle være 600 t.kr. årligt med tillæg af variabel del alt efter timetal, hvis dette er muligt inden for reglerne. Bestyrelsen

5

tilsluttede sig dette. Der udarbejdes en kontrakt som endelig godkendes og un-derskrives på næste møde. …”

Af tillæg af 11. april 2012 til ansættelsesbrev af 22. februar 2011 fremgår, at Sagsøgtes løn fra den 1. januar 2012 fulgte Finansforbundets standardove-renskomst og placeredes på løntrin 85. Lønnen udgjorde pr. 1. januar 2012 60.700,17 kr. månedligt.

I advokatundersøgelsen af 24. august 2012 er blandt andet anført:

”… Det fremgår af andelskassens seneste årsrapport for regnskabsåret 2011, at di-rektøren har modtaget såvel et kontraktligt vederlag som et ”variabelt kontant vederlag” . Det variable kontante vederlag er på kr. 225.000, som direktøren i andelskassen modtog for året 2011 for afholdt overarbejde.

Af en note i årsrap-porten fremgår, at dette vederlag ”består udelukkende af udbetaling af afholdt overarbejde til direktøren. Overarbejdsbetalingen beregnes med udgangspunkt i den kontraktlige timeløn” .

Tilsvarende note ses ikke i årsrapporterne for 2007-2010. … Det bemærkes, at der i revisionsprotokollat vedrørende andelskassens regnskab for regnskabsåret 2011, udarbejdet af Ernst & Young, fremgår følgende under ”Vederlag til direktion” … Vi skal anbefale, at andelskassen nærmere undersøger, hvorvidt overtidsbeta-ling er at anse for et variabelt lønelement.

Andelskassen har over for os oplyst, at vederlaget til direktøren fremover alene vil bestå af en fast månedsløn.”

Af ansættelsesbrev af 8. december 2014 fremgår, at arbejdstiden gennemsnitligt var 37 timer pr. uge, og at Sagsøgtes løn pr. 1. januar 2015 udgjorde 62.972,92 kr. månedligt.

Af fogedrettens kendelse af 9. april 2019 i arrestsagen fremgår blandt andet føl-gende af rettens begrundelse:

”… FS Finans V A/S' krav støttes på en kassekreditaftale, som ikke kan danne grundlag for foreta-gelse af udlæg i henhold til retsplejelovens § 478.

Der kan ikke generelt ses bort fra lejekontrakten mellem på den ene side Virksomhed ApS og på den anden side Person 2 og Person 3, uanset at lejekontrakten er af ældre dato. Den aftalte tidsbegrænsning er uden be-tydning, jf. lejelovens 80, stk. 2, og Sagsøgte er indtrådt i udlejers forpligtelser over for le-jerne ved sin erhvervelse af ejendommen, jf. lejelovens 7, stk. 1. Fogedretten lægger til grund, at Person 2 og Person 3 indbyrdes har aftalt, at Person 3 skulle fort-

6

sætte lejeforholdet efter Person 2's fraflytning, jf. lejelovens 77a, 1. pkt., og at Person 3 fortsat bebor lejligheden.

Fogedretten lægger til grund, at handelsværdien af en lejlighed, der er udlejet, sædvanligvis er betydeligt lavere end handelsværdien af den samme lejlighed, såfremt denne ikke er udlejet.

I en situation som den foreliggende, hvor Person 2 og hendes ægtefælle køber en lejlighed af Person 2's far, findes udlejningen af lejligheden til Person 2's søster imidlertid ikke at udgøre en sådan byrde for Person 2 og hendes ægtefælle, at udlejningen har betydning for fastlæggelsen af lejlighedens handels-værdi ved salget til Person 2 og hendes ægtefælle.

Der må derfor i det konkre-te tilfælde ses bort fra lejekontrakten ved fastsættelsen af lejlighedens handelsværdi.

I perioden fra 30. januar 2018 til 22. september 2018 blev der solgt 6 lejligheder i Adresse med tilsvarende størrelse som den i sagen omhandlede lejlighed. Disse lejligheder blev solgt for mellem 3.400.000,00 kr. og 3.795.000,00 kr. Sagsøgte har endvidere forklaret, at en ejendomsmægler i januar 2017 vurderede, at lejligheden kunne sælges for 3.100.000,00 kr. på daværende tidspunkt, såfremt lejligheden ikke var udlejet.

Herefter lægger fogedretten til grund, at lejlighedens handelsværdi i dag overstiger 2.600.000,00 kr., og at det må antages, at FS Finans V A/S' mulighed for senere at opnå dækning vil blive væ-sentligt forringet, såfremt Sagsøgte overdrager lejligheden til Person 2 for dette beløb.

Sagsøgte har ikke for fogedretten godtgjort, at FS Finans V A/S' krav ikke består. Det for-hold, at der verserer en civil sag mellem parterne vedrørende kravets eksistens, medfører ikke, at der ikke kan foretages arrest til sikkerhed for kravet, jf. retsplejelovens 634, stk. 2 forudsæt-ningsvist. Sagsøgte har ikke bestridt den beløbsmæssige opgørelse af FS Finans V A/S' krav.

Da FS Finans V A/S er et datterselskab af Finansiel Stabilitet, finder fogedretten det ubetænke-ligt at lægge til grund, at FS Finans V A/S vil være i stand til at fyldestgøre et eventuelt erstat-ningskrav. Der er derfor ikke grundlag for at betinge arrest af sikkerhedsstillelse for den skade og ulempe, som kan påføres Sagsøgte ved arresten. …”

Forklaringer Der er afgivet forklaring af Vidne 2, Sagsøgte, Vidne 1, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 6.

Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han er bestyrelsesformand i FS Finans V A/S, der er et datterselskab af Finansiel Stabilitet, hvor han er ad-ministrerende direktør.

Han har gjort rede for etableringen af Finansiel Stabilitet og baggrunden herfor.

Afhændelse eller afvikling af pengeinstitutter, der ikke kan leve op til solvens-kravet, skal ske hurtigst muligt, økonomisk forsvarligt og på en ordentlig og re-delig måde.

7

Det lykkedes ikke at overdrage andelskassen i Slagelse til et andet pengeinsti-tut, og en overdragelse til en udenlandsk investor blev heller ikke til noget.

Han kom ind i sagen i forbindelse med en indstilling fra administrationen på et bestyrelsesmøde. Han deltog i et møde i maj 2016 med Sagsøgte og Vidne 3. Efter advokatundersøgelsen rejste man et erstatningskrav over for Sagsøgte og Vidne 3, der var tidligere formand for bestyrel-sen for andelskassen.

Man skulle begynde på en afvikling af andelskassens akti-viteter, og han gjorde på mødet med de to opmærksom på, at de måtte påregne at få opsagt indlånskontrakter m.v. Reglerne for afvikling var og er, at det skal ske hurtigst muligt, økonomisk forsvarligt og på en ordentlig og redelig måde. Sagsøgte kunne ikke forvente andet, og engagementet blev opsagt med tre måneders varsel.

Der blev givet tre måneder til, at de kunne forsøge at finde en løsning, og enga-gementet blev herefter opsagt med tre måneders varsel. Brevet af 13. januar 2017, ekstrakten s. 175, har han ikke set før. Han forstår brevet som et varsel. Der er ikke tale om, at det er selve opsigelsen. De tre måneders opsigelse er for at give kunden en vis periode til at indfri engagementet.

Sagsøgte har forklaret blandt andet, at han blev ansat i andelskassen som direktør i 1985. Fra starten var der ikke andre ansatte end ham. Han havde tre kassekreditkontrakter. En af dem var kontrakten s. 67 i ekstrakten. Det fremgår, at den skulle tages op til vurdering den 1. april 2003. Den blev taget op til vur-dering hvert år og forlænget.

Man vurderede, om sikkerheden var i orden, og om renterne blev betalt til tiden. Han husker ikke, om der var bevægelser på denne kredit. De to af de tre kassekreditkontrakter var der ikke bevægelser på, idet saldoen svarede til den skete investering. Der var bevægelser på den tredje kontrakt. Kontrakten kunne opsiges med tre måneders varsel.

I starten arbejdede han alene et par timer om ugen i andelskassen. Han fik løn for de timer, han var der. Der blev ansat nogle flere, og han var fra 1991/92 an-sat på fuld tid. De fik alle den samme løn. Han var ansat i 37 timer ugentligt og fik så overarbejdsbetaling, hvis han arbejdede mere end de 37 timer. Den almin-delige timebetaling svarede til en timeløn til en assistent.

Omkring 2011/12 blev der ansat personer med uddannelser, der medførte, at man ikke længere kunne fortsætte med at have den samme timeløn for alle. Hans løn blev så også regule-ret til 600.000 kr. årligt, hvortil der skulle lægges et tillæg for overarbejdstimer, jf. referatet af bestyrelsesmødet den 20. februar 2012 i andelskassen og ekstrak-ten s. 76.

Der var som det fremgår af referatet tvivl om fortolkningen af reglerne vedrørende løn til direktører. Der var dog enighed om, at det drejede som om bonusordninger, som kunne tilskynde den enkelte til at acceptere kontrakter med store risici, og ikke aflønning af almindeligt overarbejde.

8

Tillægget af 11. april 2012 til hans ansættelsesbrev, jf. ekstrakten s. 78, var en opfølgning på beslutningen på bestyrelsesmødet den 20. februar 2012. Må-nedslønnen var taget fra Finansforbundets standardoverenskomst, hvor han fandt det løntrin, der svarede til den løn, som bestyrelsen havde besluttet, at han skulle have fremover.

Lønnen ville automatisk blive reguleret, således at man ikke skulle genforhandle den hele tiden. Et alternativ ville have været en individuel direktøraftale, hvilket ville have betydet en langt højere løn, men så-dan ønskede de ikke at køre andelskassen. Den ugentlige arbejdstid på 37 timer kørte videre.

Han fik overarbejdsbetaling i 2011. Han udarbejdede opgørelser over overarbej-de i 2013, 2014 og 2015, jf. ekstrakten s. 99 og frem. Han kom ikke frem med sit krav, idet han ikke syntes, at det var tiden at presse solvensen yderligere. An-delskassen var hårdt presset i de pågældende år. Han har ikke på noget tids-punkt frafaldet sit krav. Alle i bestyrelsen vidste også, hvor hårdt han arbejde-de. Han håbede også, at han kunne afspadsere timerne i stedet for at få løn.

Revisionen gennemgik hans timeregnskab i 2011, jf. udbetalingen på 225.000 kr. Han mener ikke, at timeregnskaberne for 2013, 2014 og 2015 blev sendt til revi-sionen, fordi beløbene ikke var blevet udbetalt.

Finanstilsynet pressede bestyrelsen og ham til, at han skulle opsige sin stilling som direktør, jf. hans brev af 23. oktober 2015 til Finansiel Stabilitet, ekstrakten s. 101. Han var fortsat ansat i andelskassen på samme vilkår. Finanstilsynet hav-de ikke bemærkninger hertil.

Han lavede sine tidsregistreringer dag for dag og står ved tallene fra 2013, 2014 og 2015.

Om opsigelse af hans engagement har han forklaret, at det skulle afvikles på en ordentlig måde. Han havde ikke held med at få det overflyttet til andre penge-institutter, og han mener, at han havde krav på at afvikle det efter den forelig-gende aftale. Der var et møde i maj 2015. Han fik ikke tilsagn om en bestemt lø-betid, men forstod dog, at han ville få en rimelig løbetid.

Han ville også forsøge at optage et realkreditlån, men tiderne var vanskelige, og det kunne ikke afkla-res fra den ene dag til den anden. Der var imidlertid rimelig sikkerhed for lånet, og der var et fornuftigt overskud i form af lejeindtægter på de sikkerheder, han havde stillet. Der var altså tale om nogle sunde engagementer. Han blev truet med opsigelse i september 2015.

Han modtog brevet af 13. januar 2017, jf. ek-strakten s. 175, der reelt var en opsigelse af engagementet. Han ved ikke, hvor-fra det med de 14 dage kom. Han arbejdede på at finde en anden finansiering, men det var ikke muligt med de korte tidsfrister, som han fik.

9

Om arrestsagen har han forklaret, at den lejekontrakt, der ligger på lejligheden i Adresse, ikke er en proforma kontrakt. Det er hans yngste datter, Person 2, og hendes samlever, som skal købe lejligheden. I lejligheden bor han med sin ældste datter, Person 3. Hun betaler 8.000 kr. i leje. Hun har boet i lejlig-heden i 22 år. Så vidt han ved, har Finansiel Stabilitet ikke været inde i lejlighe-den.

Hvis salget var blevet gennemført som planlagt, ville han være kommet ud af sin gæld til Andelskassen Østervrå, ligesom han kunne stille sikkerhed for mellemværendet med Finansiel Stabilitet. Han skulle også sælge en anden lej-lighed i Jylland. Efter foretagelse af arresten stod alle af. Han har på intet tids-punkt forsøgt at unddrage sine midler fra kreditorerne.

Han solgte ejendom-men i Jylland for 600.000 kr. og betalte 143.000 kr. til Finansiel Stabilitet. Resten gik til renter på gælden til Andelskassen Østervrå.

Han har ikke haft nogen personlig interesse i andelskassens drift. Det er rigtigt, at han var med til at tegne andelskapitalen, og at han havde ansvarlig indskud-skapital i andelskassen.

Han mener ikke, at der var noget i den kollektive overenskomst, der forhindre-de ham i at modtage overtidsbetaling. Som forklaret blev opgørelserne i 2013, 2014 og 2015 ikke sendt til revisor. Det er rigtigt, at der var tale om en økono-misk forpligtelse for andelskassen. Men hans tanke var dengang som forklaret at afspadsere timerne i det omfang, det kunne lade sig gøre.

Til bestyrelsesmødet den 20. februar 2012 i andelskassen, jf. ekstrakten s. 76, har han på ny forklaret, at han skulle modtage 600.000 kr. i løn, og at den variable del var betaling for udført overarbejde. De var dengang i tvivl, om overarbejde ville være det, som i loven kaldtes ”variabel” , og det viste sig, at dette ikke var tilfældet. Andelskassen havde en tiltrædelsesoverenskomst, som var underskre-vet af ham, en fra bestyrelsen og Finansforbundet.

Om ansættelsesbrevet af 8. december 2014, jf. ekstrakten s. 98, har han forkla-ret, at retten til løn for overarbejde indirekte fremgår. Hans arbejdstid var 37 ti-mer ugentligt. Hertil kom overenskomsten og praksis og så også referatet fra bestyrelsesmødet. Når der står gennemsnitligt, betyder det, at arbejdsgiveren havde en vis mulighed for at indrette hans arbejdstid.

Til bemærkningerne i advokatundersøgelsen, jf. ekstrakten s. 89 (”alene vil be-stå af en fast månedsløn”), sammenholdt med ansættelseskontrakten, jf. ek-strakten s. 98, har han oplyst, at det væsentlige var at overholde de gældende regler.

Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han er chef for kreditafdelingen i Finansiel Stabilitet. Efter overtagelsen af andelskassen blev han indsat som kre-ditdirektør i Andelskasse. Succeskriteriet var at få andelskassen afviklet. Hvis

10

man ikke kunne sælge andelskassen, skulle man få de såkaldte røde engage-menter afviklet i god ro og orden. Værdisættet er, at afviklingen skal ske hur-tigt, økonomisk forsvarligt og pænt, ordentligt og redeligt. Han deltog i be-handlingen af Sagsøgtes engagement med andelskassen. Han holdt et møde med Sagsøgte og Vidne 3. Man ønskede at gøre dem an-svarlige for et økonomisk tab, idet det var uhørt, at formanden for bestyrelsen og den tidligere direktør havde indgået så store engagementer som sket.

Der var et nyt møde den 29. juni 2016, jf. ekstrakten s. 162, mellem Person 1, Sagsøgte og vidnet. Man drøftede afviklingen, men nåede al-drig frem til en konkret plan. Det skulle ske noget i forhold til afviklingen, idet der alene skete forrentning af engagementet. Der var to spor, man kunne køre af.

Det ene var, at Sagsøgte opnåede, at engagementet blev overtaget af andre, eller han opnåede en finansiering, som kunne nedbringe gælden. Det an-det spor var, at han slankede balancen ved at sælge ud af porteføljen, således at man minimerede risikoen. Priserne på ejendomme med den pågældende belig-genhed kunne både stige og falde. Hertil kom Sagsøgtes egne indtægts-forhold og hans alder.

Der var flere grunde til, at man var bekymret for mulig-heden for afvikling af gælden. Skulle man give en længere henstand, måtte man have salgsfuldmagter på ejendommene, der lå til sikkerhed for engagementet. Der var tale om en individuel vurdering af sagen. Der var flere mail, hvori man skrev, at engagementet ville blive opsagt, hvis der ikke kom noget konkret på bordet.

Men der skete ingen genforhandling af kontrakten og ingen afvikling af engagementet. Sagsøgte kom i ”default” . Der var ikke indgået en forlæn-gelsesaftale, og man kunne ikke fortsat leve med restancen.

Vidnet har præciseret, at kravet om salgsfuldmagter var for at lægge pres på Sagsøgte. Vidnet har ikke i de 9 år, han har været ansat, på noget tids-punkt anvendt en sådan fuldmagt. Men scenen blev sat. Sagsøgte måtte finde en anden bank eller en anden finansieringskilde. I modsat fald ville enga-gementet blive opsagt, og der ville komme et retsligt efterspil. Brevet af 13. ja-nuar 2017, jf. s. 175 i ekstrakten, var et led i at ”sætte scenen” . Brevet blev fulgt op af et påkrav med en frist til betaling.

Vidnet har ingen viden om aflønningen af Sagsøgte. Person 1 var direktør i selskabet. Han sad på Kalvebod Brygge, men kom en gang ugentlig i andelskassen. Vidnet selv blev udstationeret på pladsen.

Vidnet blev løbende orienteret om arrestsagen, og han godkendte, at man gik den vej. Man var bekymret over, at Sagsøgte ville sælge ejerlejligheden, og at deres underpant ville blive slettet uden fyldestgørelse af kravet. Den pris, som Sagsøgte ville sælge lejligheden for, var alt for billig. De kiggede på ejendomme i nabolaget, og vidnet har netop i dag set en lejlighed over for

11

Sagsøgtes lejlighed, som er sat til salg for 3,9 millioner kroner. De har ikke konkret besigtiget Sagsøgtes lejlighed.

Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han først sad i bestyrelsen for andelskassen i nogle år. Fra 2012 til 2015 var han formand for bestyrelsen. Der var bestyrelsesmøder en gang om måneden, og de var i bestyrelsen aktive og arbejdede med tallene. Der blev spurgt grundigt ind til både gamle og nye en-gagementer, og Sagsøgtes kassekreditter var også oppe at vende.

Sagsøgte havde ret til betaling for overarbejde. Oprindeligt var der aftalt en fast løn, og det kørte i mange år. Der blev indgået en ny aftale, hvorefter Sagsøgtes løn steg, og han skulle have betaling for overarbejdstimer ud fra en opgørelse, som de modtog fra ham. Opgørelsen blev behandlet på et be-styrelsesmøde, og man fandt, at timerne var rimeligt opgjort, hvorefter man ud-betalte løn herfor.

Det var oven i den faste løn. Sagsøgte oparbejdede særlig i forbindelse med Finansiel Stabilitet mange timer uden for den alminde-lige arbejdstid. Betaling for overarbejde var ikke noget, som hørte under det, som i reglerne kaldes variabel løn. ”Variabel løn” dækkede f.eks. ekstra bonus i forbindelse med salg af risikoprodukter.

Vidnet husker ikke, om han så Sagsøgtes opgørelser over overarbejde for 2013, 2014 og 2015. Andelskassen havde i disse år mange udfordringer, så det kunne sagtens passe, at Sagsøgte af hensyn til andelskassens likviditet ik-ke ville belaste den med betaling for overarbejde. Revisor fik det, som man bad om. Vidnet er ikke klar over, om revisor fik opgørelserne for 2013, 2014 og 2015.

Det er rigtigt, at der er tale om et tilgodehavende, som bør fremgå af regnska-berne, men det kræver jo, at revisionen var bekendt med opgørelserne. Han har ikke hørt, at Sagsøgte skulle have frafaldet sit krav på betaling for overar-bejde. Han deltog ikke i bestyrelsesmødet den 20. februar 2012, jf. ekstrakten s. 76-77. Når aflønningen beskrives som variabel, tænkes der på, at timeantallet selvsagt varierede.

Sagsøgtes løn steg, jf. ansættelsesbrev af 22. februar 2011 og tillægget af 11. april 2012, jf. ekstrakten s. 74 sammenholdt med s. 78. Årsagen var, at hans løn i adskillige år havde ligget lavt. Der kom nye ansatte i andelskassen, og de fik en højere løn end f.eks. Sagsøgte. Lønnen blev så reguleret i henhold til Finansforbundets takster. Lønnen blev beregnet ud fra en arbejdsuge på 37 timer.

Vidnet mener, at Sagsøgte også efter advokatun-dersøgelsen af 24. august 2012, herunder referatet af revisionens bemærkninger, ekstrakten s. 89, var berettiget til betaling for overtid. Vidnet husker ikke, at man skulle have meddelt revisor, at Sagsøgte fremover kun skulle have en fast månedsløn. Vidnet ved ikke, om Sagsøgte var omfattet af standar-doverenskomsten, jf. s. 84.

12

Vidnet har forklaret, at han og Sagsøgte har kendt hinanden siden 1985, hvor Sagsøgte kom til andelskassen. De er stadig venner. Sagsøgte har ikke underholdt ham om denne retssag, men nok om ”ansvarssagen” .

Vidne 5 har forklaret blandt andet, at han var medlem af besty-relsen for andelskassen fra 2015 og til Finansiel Stabilitets overtagelse af an-delskassen. Han er uddannet elektroniktekniker og har været it konsulent hos Dong. Han er nu gået på pension. Han underskrev ansættelseskontrakten, hvor Sagsøgtes løn blev reguleret.

Efter reguleringen havde Sagsøgte stadig krav på betaling for overtid, jf. også overenskomsten. De var alle almin-delige medarbejdere og berettiget til betaling for overtid. Grunden til at Sagsøgtes løn blev reguleret var, at der var ansat nye medarbejdere til højere løn end hvad Sagsøgte fik. Vidnet er ikke bekendt med baggrunden for reguleringen i 2012, idet det var før han kom ind i bestyrelsen.

Vidne 4 har forklaret blandt andet, at han var ansat i andelskassen fra 1996 til 2014. Det var Sagsøgte, som ansatte ham. Han havde i et andet ansættelsesforhold været involveret i fagligt arbejde. Princippet i andelskassen var, at alle fik samme løn, men at de arbejdede i forskelligt omfang. Der blev ansat en ny souschef, som fik mere i løn end vidnet, hvilket gjorde, at vidnet brokkede sig.

Sagsøgte var altid på arbejde, og det var vidnets indtryk, at han blev aflønnet i forhold til alle de timer, han brugte på arbejdet, men det er ikke noget, som han har talt med Sagsøgte om. Vidnet har ikke set Sagsøgtes ansættelseskontrakter. Vidnet har aldrig mødt et menneske så de-dikeret, som Sagsøgte var.

Vidne 6 har forklaret blandt andet, at han var almindeligt medlem i bestyrelsen fra begyndelsen af 1990’erne og til det hørte op. Han havde en lille tegnestue. Sagsøgte blev ansat i 1985. Han husker ikke ansættelseskon-trakterne, og han ved reelt ikke, om Sagsøgte også fik overtidsbetaling.

Parternes synspunkter FS Finans V A/S har i sit påstandsdokument anført følgende:

”… Hovedsagen

Opsigelse af Sagsøgtes engagement

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at Andels-kassen sagligt - og dermed retmæssigt - har opsagt Sagsøgtes engagement i An-delskassen (nu FS Finans V A/S).

Generel opsigelsesadgang

13

Det gøres indledningsvis gældende, at der ikke var aftalt uopsigelighed for Sagsøgtes engagement.

Idet dette ikke bestrides af Sagsøgte, gøres det gældende, at retten skal lægge til grund, at der mellem parterne er enighed om, at Andelskassen kunne opsige Sagsøgtes engagement, såfremt dette skete på de aftalte vilkår.

Saglig begrundelse

Overordnet gøres det gældende, at Andelskassens opsigelse af Sagsøgtes engage-ment var saglig begrundet, og at engagementet dermed er retmæssigt opsagt.

Af opsigelsesskrivelsen af 10. april 2017 (bilag 14) fremgår det, at opsigelsen dels

var begrundet i den manglende genforhandling af kreditterne og dels i den ude-

blevne betaling af renter pr. 31. marts 2017. Det bestrides således, at Andels-kassens opsigelse af engagementet var ubegrundet.

Andelskassen og Sagsøgte har afholdt møder og korresponderet (bilag 10) om at opnå en hensigtsmæssig afvikling af Sagsøgtes engagement, og da det bl.a. ikke var muligt at nå til enighed herom, var en opsigelse af engagementet nødven-dig for at sikre afvikling af engagementet.

I den forbindelse gøres det gældende, at formålet med den generelle opsigel-sesadgang bl.a. er, at Andelskassen og dermed FS Finans V A/S ikke skal tåle en uhensigtsmæssig - eller for den sags skyld manglende afvikling af engagemen-tet, blot fordi der ikke kunne opnås enighed om vilkårene for denne afvikling. Endvidere sikrer opsigelsesadgangen, at der ikke var et uligevægtigt kontrakt-forhold, som kunne give Sagsøgte anledning til at forhale en dialog om afviklin-gen af hans engagement og dermed forhale selve afviklingen af engagementet.

Opsigelsesadgangen modsvares dog af, at opsigelse skal ske med et varsel på 3 måneder, og derfor opsagde Andelskassen den 10. april 2017 Sagsøgtes engage-ment med 3 måneders varsel til betaling den 10. juli 2018.

I forlængelse heraf gøres det gældende, at den manglende enighed om afvikling af Sagsøgtes engagement i sig selv udgør en saglig opsigelsesgrund, og at Andels-kassen allerede af den grund retmæssigt har opsagt Sagsøgtes engagement.

Opsigelsesvarsel

Overordnet gøres det gældende, at Andelskassen var berettiget til at opsige Sagsøgtes engagementet med et varsel på 3 måneder.

14

Som anført i stævningen forefandtes de til kreditaftalen i bilag 2 hørende almin-delige forretningsbetingelser ikke på tidspunktet for Finansiel Stabilitets' over-tagelse af kontrollen med Andelskassen, hvorfor disse ikke kan fremlægges.

Generelt om Andelskassens almindelige forretningsbetingelser kan det dog si-ges, at der i disse er en adgang for Andelskassen til med 3 måneders varsel at opsige en kreditaftale.

Den generelle opsigelsesadgang fremgår af Andelskassens Almindelige Forret-ningsbetingelser pkt. 10 (bilag 27, side 5):

” *Udlånsaftaler (kreditaftaler) kan dog kun opsiges af Andelskasse med et var-sel på 3 måneder, medmindre der foreligger misligholdelse eller anden forfaldsgrund. Hvis Andelskasse opsiger udlånsaftalen, har kunden krav på en begrundelse.”

At Andelskassen kunne opsige engagementet med et varsel på 3 måneder un-derstøttes af det af Sagsøgte fremlagte gældsbrev af 24. november 2016 (bilag F), hvoraf det på side 3 fremgår, at:

” Kreditor kan opsige kreditaftalen med 14 dages varsel og forlange betaling af det skyl-dige beløb, herunder påløbne renter og omkostninger. Ved kreditors opsigelse har debitor krav på en saglig begrundelse.”

Det gøres gældende, at det af Sagsøgte fremlagte udkast til gældsbrev (bilag F) alene støtter FS Finans V A/S' synspunkt om, at Andelskassen i hvert fald kun-ne opsige engagementet med et varsel på 3 måneder.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at Andelskassen var berettiget til at opsige Sagsøgtes engagement med et varsel på 3 måneder.

Det bestrides i det hele, at Andelskassens brev af 13. januar 2017 (bilag 12) kan sidestilles med en opsigelse. Eftersom det udtrykkeligt fremgår af brevet, at en-gagementet vil blive opsagt, såfremt engagementet ikke indfries inden den 17. marts 2017, forekommer det åbenbart, at brevet vil blive fulgt op af en opsi-gel-se, og at brevet følgelig ikke udgør en opsigelse i juridisk forstand. Allerede som følge heraf savner Sagsøgtes anbringende herom mening.

Opsigelse pga. misligholdelse

Under alle omstændigheder gøres detgældende, at Sagsøgte har misligholdt sin betalingsforpligtelse ved ikke at have betalt de renter, der forfaldt til betaling den 31. marts 2017.

15

Eftersom det følger af lånebetingelserne på side 2 i bilag 2, at gælden straks er forfalden til betaling, hvis et skyldigt beløb ikke erlægges rettidigt, gøres det gældende, at Andelskassen var berettiget til at opsige gælden til fuld indfrielse på grund af den manglende rentebetaling.

Endelig gøres det gældende, at der ikke foreligger omstændigheder, der med rette kunne have givet Sagsøgte en forventning om, at han ikke var forpligtet til at betale den løbende rente af sit engagement.

Det gøres som følge heraf gældende, at den manglende betaling tillige (og i sig selv) er en misligholdelse af engagementet, der berettigede til opsigelse heraf.

Betydningen af reglerne i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksom-heder

Indledningsvist gøres det gældende, at engagementet er søgt afviklet på en or-dentlig og redelig måde i overensstemmelse med de regler, der gælder for dan-ske pengeinstitutters håndtering af private- og erhvervskunder, herunder reg-lerne i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.

Vedrørende finansielle virksomheders adgang til at opsige et indgået engage-ment følger det af bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 6, stk. 5, at:

"Opsiger en finansiel virksomhed en aftale indgået med en kunde, skal opsigelsen være sagligt begrundet og ske i papirformat eller på andet varigt medium."

Følgende fremgår af vejledningen til bekendtgørelsen om god skik for finan-si-elle virksomheder (bekg. nr. 330 af 7. april 2016) om bestemmelsen i § 6, stk. 5:

"Stk. 5 forpligter den finansielle virksomhed, på nær forsikringsselskaber, til at give en begrundelse for en opsigelse. Det nærmere indhold af dette kriterium skal forstås i over-ensstemmelse med Pengeinstitutankenævnets praksis vedrørende opsigelse af aftaler med deres kunder."

Hvorvidt en opsigelse er saglig i relation til god skik for finansielle virksomhe-der afhænger således af Pengeinstitutankenævnets (nu Det Finansielle Anke-nævn) praksis.

Pengeinstitutankenævnets praksis smh. med opsigelsen af Sagsøgtes engagement

Ifølge Pengeinstitutankenævnets praksis vil en opsigelse af en kassekredit bl.a.

være saglig, såfremt denne er begrundet i manglende afvikling/misligholdelse af

engagementet.

16

Dette følger af Ankenævnskendelse 310/1992, hvor en bank den 10. april 1987 ydede en kunde en kassekredit på kr. 100.000,00. Ifølge kontrakten skulle kre-dittens maksimum tages op til vurdering den 1. april 1989. Frem til den 31. de-cember 1990 gav banken i nogle tilfælde kunden tilladelse til at overtrække kas-sekreditten.

Da kundens kassekredit havde været overtrukket siden 1. januar 1991, uden at det lykkedes at opnå en ordning, og uden at kunden efterkom bankens anmodning om indbetaling af overtrækket, fandtes bankens opsigelse i november 1991 af kundens engagement til fuld og endelig indfrielse at have været berettiget.

Denne retsstilling følger endvidere af Ankenævnskendelse 404/1999, der ved-rørte spørgsmålet om, hvorvidt banken havde været berettiget til at opsige kun-dernes overtrukne kassekredit. Banken havde rykket for inddækning af over-træk og havde tilbudt kunderne at omlægge kreditten til et fast lån med en må-nedlig ydelse på kr. 900. Idet kunderne ikke havde økonomisk mulighed for at afvikle kreditten med kr. 900 månedligt, tilbød de i stedet en afvikling med kr. 750 pr. måned, indtil overtrækket var inddækket og derefter 2,5 % af saldoen hver måned.

Ankenævnet fandt, at banken under de nævnte omstændigheder var berettiget til at opsige kreditten, idet Ankenævnet samtidig bemærkede, at banken ikke var forpligtet til at acceptere kundernes tilbud om en afvikling med kr. 750 pr. måned.

De to ankenævnskendelser viser, at en opsigelse begrundet i manglende afvik-ling og misligholdelse er saglig. Hændelsesforløbet i de to ankenævnskendelser ligner til forveksling hændelsesforløbet i nærværende sag.

Som dokumenteret ved korrespondancen i bilag 10 indgik Andelskassen såle-des i drøftelser med Sagsøgte med henblik på at opnå en hensigtsmæssig afvik-ling af Sagsøgtes engagement, hvilket dog ikke lykkedes. I forlængelse heraf blev Sagsøgte i brev af 13. januar 2017 (bilag 12) underrettet om, at hans engagement ville blive opsagt til fuld indfrielse, såfremt engagementet ikke var indfriet den 31. marts 2017.

Da det ikke skete, opsagde Andelskassen i brev af 10. april 2017 (bilag 14) Sagsøgtes samlede engagement med virkning fra 10. april 2017 til betaling den 10. juli 2018.

Opsigelsen var således bl.a. begrundet i den manglende genforhandling og af-vikling af Sagsøgtes engagement. Endvidere var opsigelsen som bekendt begrun-det i Sagsøgtes misligholdelse, idet Sagsøgte udeblev med betaling af renter pr. 31. marts 2017.

17

På den baggrund gøres det gældende, at fremgangsmåden i forbindelse med opsigelsen af Sagsøgtes engagement er sket i overensstemmelse med Penge-insti-tutankenævnets praksis, og at opsigelsen derfor er sket i overensstemmelse med de regler, der gælder for danske pengeinstitutters håndtering af private- og erhvervskunder, herunder reglerne i bekendtgørelse om god skik for finansi-elle virksomheder.

Forskelsbehandling

Afslutningsvist gøres det gældende, at Sagsøgtes postulat om, at Andelskassen har givet andre debitorer længere afviklingsperioder, i det hele fremstår som udokumenteret. Ligeledes gøres det gældende, at det er udokumenteret, at An-delskassen skulle have handlet i strid med reglerne om god bankskik. Det gøres gældende, at Sagsøgte bærer bevisbyrden herfor, og at denne ikke er løftet.

Det følger af bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 3, at en finansiel virksomhed skal handle redeligt og loyalt over for sine kunder.

Heri ligger blandt andet, at finansielle virksomheder ikke må fastsætte skær-pe-de vilkår for enkelte kunder eller bestemte kundegrupper, medmindre forskels-behandlingen sker på et sagligt og rimeligt grundlag. Sker forskels-behandlin-gen på et sagligt og rimeligt grundlag, vil forskelsbehandlingen således være le-gitim. Dette vil blandt andet være tilfældet, såfremt en finansiel virksomhed fa-satsætter individuelle vilkår for den enkelte kunde under hensyn til den enkelte kundes konkrete kreditrisiko.

Det gøres gældende, at der som følge heraf kan aftales og iværksættes indi-vi-duelle afviklingsaftaler baseret på den enkelte kundes kreditrisiko, og An-delskassen derfor under alle omstændigheder har været berettiget til at forsøge at opnå en individuel afviklingsaftale med Sagsøgte.

På baggrund heraf bestrides det, at Andelskassen har handlet i strid med reg-lerne i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.

--o0o--

Afslutningsvist gøres det generelt gældende, at selv hvis det antoges, at Andels-kassen har handlet i strid med reglerne i bekendtgørelse om god skik for finan-sielle virksomheder ville det dog ikke have civilretlig betydning for, om Sagsøgte er det påstævnte beløb skyldig, idet overtrædelse af reglerne i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder alene er strafferetligt sanktioneret, jf. bekendtgørelsens § 30.

18

På baggrund af det anførte gøres det gældende, at Sagsøgtes engagement er sag-ligt og retmæssigt opsagt.

Modregning

Overordnet

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at Sagsøgte ik-ke har ret til at foretage modregning i FS Finans V A/S’ krav, idet modkravet er udokumenteret.

Sagsøgte har på intet tidspunkt fremlagt dokumentation for, at han skulle være berettiget til honorering for overtidsbetaling, og det bemærkes da også, at der i Sagsøgtes ansættelseskontrakt ikke er hjemlet en ret til betaling for overtid.

I 2012 blev der foretaget en lønregulering af Sagsøgtes månedsløn fra kr. 38.587,34 til kr. 60.700,17. Sagsøgtes løn blev netop opjusteret for at modsvare, at Sagsøgte ef-ter lønreguleringen ikke var berettiget til honorar for overarbejde. Der er såle-des ej heller i de efterfølgende år sket honorering for overtidsarbejde. Lønstig-ningen kan opgøres til 57,30 % på et enkelt år og svarer omtrent til den tidligere faste løn med tillæg af overtidsbetaling. Den omstændighed underbygger i sig selv, at det mellem Andelskassen og Sagsøgte ikke var aftalt, at Sagsøgte var beretti-get til honorar for overarbejde.

Bail-in

Det gøres gældende, at et eventuelt modkrav for overtidsbetaling under alle omstændigheder er nedskrevet til kr. 0 i forbindelse med Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Andelskassen i form af bail-in, idet Sagsøgte ikke var medarbejder og dermed ikke er omfattet af undtagelsen fra bail-in i § 25, stk. 3, nr. 7 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe-der.

Ved bail-in forstås, at ikke-efterstillede kreditorer samt efterstillede gældsfor-pligtelser, der ikke er nedskrevet eller konverteret i medfør af lovens §§ 17 og 18, pålægges at bære en del af en finansiel virksomheds tab, ved at disse kredi-torers krav på virksomheden helt eller delvist nedskrives og/eller konverteres til aktier eller andre ejerskabsinstrumenter.

Det følger af lovens § 25, hvilke passiver der kan anvendes bail-in på, og i for-hold til løntilgodehavender fremgår følgende af § 25, stk. 3, nr. 7, litra a:

” Der kan ikke gennemføres bail-in i forhold til følgende forpligtelser:

19

a) en medarbejder som følge af et løntilgodehavende, pensionsydelser eller anden fast godtgørelse undtagen den variable del af lønnen for væsentlige risikotagere og undtagen den variable del af lønnen, som ikke er reguleret ved kollektive overenskom-ster,”

Det følger heraf, at bail-in ikke kan anvendes på medarbejderes løntilgodeha-vender. Allerede af den grund at Sagsøgte var administrerende direktør og ikke medarbejder, gøres det gældende, at Sagsøgte ikke er omfattet af beskyttelsen i § 25, stk. 3, nr. 7 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom-heder.

Som administrerende direktør var Sagsøgte tværtimod en af de væsentlige risiko-tagere, som bestemmelsen omtaler, og da det direkte fremgår af bestemmelsen, at beskyttelsen mod bail-in ikke omfatter den variable del af lønnen for væsent-lige risikotagere, gøres det gældende, at Sagsøgtes postulerede krav på overtids-betaling ikke er undtaget fra bail-in.

Sagsøgtes egen bekræftelse

Det gøres endvidere gældende, at Sagsøgte ved sin mail af 27. august 2012 har be-kræftet, at han fremover ikke havde krav på overtidsbetaling.

Der kan i den forbindelse henvises til notat af 24. august 2012 (bilag 28) udarbej-det af LETT Advokatfirma til Andelskassen. Notatet blev udarbejdet som følge af Finanstilsynets udkast til bødeforlæg til Andelskassen, fordi Sagsøgte i 2011 havde fået udbetalt variabel løn i strid med Andelskassens lønpolitik. På nota-tets side 2 nederst er indsat følgende citat fra revisionsprotokollatet for An-delskassens årsrapport fra 2011:

” …Andelskassen har over for os oplyst, at vederlaget til direktøren fremover alene vil bestå af en fast månedsløn.”

Inden LETT Advokatfirma fremsendte notatet til Finanstilsynet, blev det sendt til Sagsøgte (i hans funktion som administrerende direktør for Andelskassen). No-tatets indhold blev i mail af 27. august 2012 (bilag 29) bekræftet af Sagsøgte, som ikke havde bemærkninger til notatet.

Det gøres på den baggrund gældende, at Sagsøgte ved sin mail af 27. august 2012 har bekræftet, at han fremover - dvs. efter underskrivelsen af tillæg af 11. april

2012 (bilag C) - ikke havde krav på overtidsbetaling. På den baggrund fasthol-

des det, at Sagsøgte efter lønreguleringen ikke var berettiget til honorar for over-arbejde.

20

Under alle omstændigheder gøres detgældende, at ansættelsesaftalen af 1. de- cember 2014 erstatter ansættelsesaftalen af 22. februar 2011 samt tillæg af 11. april 2012. Idet det ikke fremgår af ansættelsesaftalen af 1. december 2014, at Sagsøgte skulle være berettiget til honorering for overtidsarbejde, er Sagsøgtes po-stulerede modkrav – i hvert fald efter den 1. december 2014 – udokumenteret, og det gøres derfor gældende, at Sagsøgte ikke er berettiget til at foretage modregning i FS Finans V A/S' krav.

Finansforbundets Standardoverenskomst

Sagsøgte har til støtte for sit postulerede modregningskrav gjort gældende, at hans løn var fastsat svarende til Finansforbundets Standardoverenskomsts 2012 (bilag 30) løntrin 85, og at Sagsøgte i henhold til dette løntrin er berettiget til ho-norering for overtidsbetaling. Dette bestrides.

Det fremgår af ansættelseskontrakt af 22. februar 2011 (bilag B), at Sagsøgtes må-nedsløn på daværende tidspunkt udgjorde kr. 38.587,34. Ved tillæg af 11. april 2012 (bilag C) blev Sagsøgtes månedsløn reguleret fra kr. 38.587,34 til kr. 60.700,17. Det fremgår ikke af tillægget af 11. april 2012, at Sagsøgte skulle have en særskilt ret til honorering for overarbejde.

Det gøres i den forbindelse gældende, at lønjusteringen netop blev foretaget som et modsvar til, at Sagsøgte ikke fremadrettet skulle være berettiget til honore-ring for overtidsarbejde. Det ville således savne mening at opjustere Sagsøgtes løn med 57,30 %, såfremt dette ikke skete for at modsvare, at Sagsøgte ikke fremadret-tet skulle være berettiget til honorering for overarbejde.

Det gøres dertil gældende, at den omstændighed at det i tillægget er anført, at Sagsøgtes løn følger Finansforbundets Standardoverenskomst, ikke i sig selv be-rettiger Sagsøgte til honorering for overtidsarbejde.

Overenskomstens personelle gyldighedsområde er reguleret i overenskomstens § 1, stk. 1, som bestemmer, at:

” Overenskomsten omfatter medarbejdere med beskæftigelse inden for Finansforbun-dets område i virksomheder, som er medlem af FA, medmindre medarbejderne er omfat-tet af en anden mellem FA og Finansforbundet indgået overenskomst om løn- og ar-bejdsvilkår eller af en virksomhedsoverenskomst.”

Heraf kan udledes, at alene almindelige medarbejdere er omfattet af overenskom- sten. Det gøres på den baggrund gældende, at Sagsøgte som administrerende di-rektør i Andelskassen ikke er at betragte som en medarbejder, hvorfor Sagsøgte ikke var omfattet af Finansforbundets Standardoverenskomst.

21

Hertil kommer, at det hverken fremgår af ansættelsesaftale af 22. februar 2011 eller tillæg af 11. april 2012, at Standardoverenskomsten skulle regulere Sagsøgtes ansættelsesforhold i Andelskassen, men kun at lønnen følger Standardove-renskomsten.

Såfremt retten – mod forventning – må lægge til grund, at Sagsøgtes ansættelses-forhold i Andelskassen var reguleret af Finansforbundets Standardove-renskomst, gøres det gældende, at den omstændighed at det i tillæg af 11. april 2012 er indført, at lønnen følger Finansforbundets Standardoverenskomst og placeres på løntrin 85, ikke i sig selv berettiger Sagsøgte til honorering for over-tidsarbejde. Tværtimod fremgår følgende af Finansforbundets Standardove-renskomst § 17, stk. 2 (bilag 28, side 17):

” For finansansatte på løntrin 73 eller højere kan betalingen for eventuelt merarbejde under hensyntagen til stillingens karakter efter aftale være indeholdt helt eller delvist i lønnen, eller særlige ordninger i ansættelsesforholdet kan efter aftale indeholde passende betaling for eventuelt merarbejde.”

Det fremgår heraf, at kravet på honorering af overtidsarbejde kan være inde-holdt i lønnen efter aftale. Det gøres gældende, at tillægget af 11. april 2012 og den dermed forbundne lønregulering netop må anses for at udgøre en sådan af-tale om, at betaling for merarbejde er indeholdt i lønnen, idet Sagsøgtes må-nedsløn blev opjusteret med 57,30 %.

--o0o--

På baggrund af ovenstående gøres detgældende, at Sagsøgtes postulerede mod- krav i det hele er udokumenteret, og at Sagsøgte derfor ikke er berettiget til at fo-retage modregning i FS Finans' krav.

Ad tab som følge af opsigelse

Det gøres overordnet gældende, at Sagsøgtes postulerede tab er udokumenteret. Endvidere savner det mening, at Sagsøgte i sin tabsopgørelse tager udgangspunkt i sin andel af egenkapitalen i Virksomhed I/S ved udgangen af 2015, idet udgangs-punktet for en sådan beregning under alle omstændigheder må være Sagsøgtes andel af egenkapitalen på tidspunktet for Andelskassens opsigelse af Sagsøgtes engagement den 10. april 2017.

På baggrund heraf fastholdes det, at Sagsøgtes modkrav er udokumenteret, og at Sagsøgte derfor ikke er berettiget til at foretage modregning i FS Finans V A/S' krav.

Ad Sagsøgtes opfordring C

22

Idet Sagsøgtes øvrige opfordringer er besvaret i ovenstående, relaterer nedenstå-ende sig alene til Sagsøgtes opfordring C.

Sagsøgte har i sin duplik opfordret FS Finans V A/S til at redegøre for (i) hvilke retningslinjer og politiker Andelskasse under kontrol har for håndteringen af lån og kreditter med hensyn til bl.a. afviklingsperioder, og (ii) om FS Finans V A/S finder det i overensstemmelse med god bankskik ikke at udlevere oplysninger herom.

Ad retningslinjer for Andelskassen under kontrol

Der henvises i det hele til argumentationen i pkt. 2.1.1.3, hvor der er redegjort for, at Sagsøgtes engagement er afviklet i overensstemmelse med de regler, der gælder for danske pengeinstitutters håndtering af private- og erhvervskunder, herunder reglerne i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.

I forlængelse heraf gøres det gældende, at yderligere besvarelse af Sagsøgtes op-fordring følgelig vil udgøre unødvendig bevisførelse, jf. retsplejelovens § 341.

Ad manglende udlevering af dokumenter

Det bemærkes først og fremmest, at de vilkår, som er aftalt ved engagementets indgåelse, i sagens natur er gældende for Sagsøgtes engagement. Det gøres i den forbindelse gældende, at Sagsøgte som tidligere direktør i Andelskassen udmær-ket er bekendt med vilkårene for kundeengagementer i Andelskassen.

Eftersom FS Finans V A/S' opsigelse af Sagsøgtes engagement er sagligt begrun-det, er det i øvrigt uden betydning for nærværende sag, hvorvidt Sagsøgte – efter engagementets indgåelse - har fået udleveret dokumenter vedrørende retnings-linjer og politikker for Andelskasse under kontrol. Dertil kom-mer, at spørgsmålet om, hvorvidt Andelskassen og/eller FS Finans V A/S har handlet i overensstemmelse med god bankskik, ikke har betydning for, om Sagsøgte hæfter for det påstævnte beløb. Derfor finder FS Finans V A/S ikke an-ledning til at opfylde Sagsøgtes opfordring yderligere.

Anbringender

– Justifikationssagen

Betingelser for foretagelse af arrest

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at betingel-serne for arrestens foretagelse er opfyldt, idet (i) FS Finans V A/S ikke kunne fo-retage udlæg for fordringen, og idet det (ii) må antages, at muligheden for sene-

23

re at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet, hvis arresten ikke blev foretaget.

Første betingelse

Det gøres gældende, at den første betingelse for arrestens foretagelse uden vi-dere er opfyldt, idet FS Finans V A/S' krav beror på en kreditaftale, der ikke kan tvangsfuldbyrdes, og om hvilken hovedsagen i nærværende handler.

Anden betingelse

Ejendommens handelsværdi

Det gøres gældende, at handelsværdien af Sagsøgtes ejendom er kr. 3.275.000 eller derover, hvorfor et salg til kr. 2.600.000,00 som minimum vil være kr. 675.000,00 (ca. 20 %) under den reelle handelsværdi. Et salg til kr. 2.600.000,00 vil være en usædvanlig realisation af ejendommen, som medfører, at FS Finans V A/S ikke senere kan søge sig fyldestgjort i ejendommens friværdi, som vurderes at udgø-re minimum kr. 817.957,90 (kr. 3.275.000,00 – kr. 2.457.042,10).

Det gøres i den forbindelse gældende, at det i det hele er udokumenteret, at ejendommens handelsværdi "kun" skulle være kr. 2.600.000,00, idet den værdi alene er fastsat af Sagsøgte i forening med Sagsøgtes datter og svigersøn. Der har så-ledes ikke medvirket en ejendomsmægler eller anden uvildig og sagkyndig per-son ved fastsættelse af købesummen, hvorfor den ikke er retvisende.

Tværtimod har FS Finans V A/S - ved den interne vurdering i bilag 7 og ud-skriften fra Boligsiden.dk over tilsvarende lejligheder solgt i Adresse i 2018-2019 (bilag 8) – ført bevis for, at en købesum på kr. 2.600.000,00 er markant under den reelle handelsværdi. Retten må i sin vurdering af ejendom-mens værdi derfor lægge afgørende vægt på oplysningerne i bilag 7 og 8.

For så vidt angår den fremlagte lejekontrakt gøres detgældende, at den ikke forringer ejendommens handelsværdi. Således er der et stort antal ejendomsin-vestorer, der er interesseret i ejendomme beliggende centralt i København og med faste lejere, der kan sikre den løbende forrentning af investeringen.

Selv hvis retten måtte lægge til grund, at handelsværdien af en udlejet ejendom er lavere end handelsværdien af den samme ejendom, hvis den ikke er udlejet, gøres det gældende, at udlejningen af ejendommen i denne konkrete sag ikke har betydning for ejendommens handelsværdi. Således vil udlejningen til Person 2's søster (og Sagsøgtes datter), Person 3, ikke at udgøre en sådan byrde for Person 2 og Person 4, at udlejningen

24

har betydning for fastlæggelsen af ejendommens handelsværdi ved salget til Person 2 og Person 4.

Dette understøttes af, at Sagsøgte i fogedretten forklarede, at baggrunden for at Person 2 og Person 4 ønsker at købe ejendommen er, at deres børn eventuelt vil flytte ind i lejligheden om ca. 20 år. Der er således tale om en langsigtet investering, der først skal udmønte sig i deres børns indflyt-ning om ca. 20 år, hvorfor udlejningen til Person 3 snarere er en fordel end en byrde for Person 2 og Person 4.

Retten må på baggrund af ovenstående se bort fra lejekontrakten ved fastsættel-sen af ejendommens handelsværdi, subsidiært tillægge lejekontrakten en meget begrænset betydning ved fastsættelsen af ejendommens handelsværdi.

Sagsøgtes bilag A – vurdering fra Nybolig

Overordnet gøres det gældende, at den af Sagsøgte fremlagte vurdering af ejen-dommen beliggende Adresse, By, udarbej-det af Nybolig (bilag A) udgør en ensidig indhentet erklæring, der er indhentet efter sagens anlæg.

Retsplejelovens § 341 a, stk. 1, hjemler en part adgang til – under visse betingel- ser - at fremlægge en ensidigt indhentet erklæring, der er indhentetinden sa- gens anlæg. Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse om, at en ensidigt ind- hentede erklæringer, der er indhentetefter sagens anlæg, kan fremlægges.

Det følger af retspraksis, at erklæringer indhentet ensidigtefter sagens anlæg som hovedregel ikke kan fremlægges, jf. UfR 1998.625 H. Fra tiden efter indfø-relsen af retsplejelovens § 209 a og § 341 a kan der henvises til UfR 2019.1557 Ø, hvor et ensidigt indhentet bilag efter sagsanlæg ikke blev tilladt fremlagt.

I den forbindelse bedes retten lægge vægt på:

at vurderingen er indhentet på Sagsøgtes egen foranledning uden orientering og/eller inddragelse af FS Finans V A/S og retten,

at hverken FS Finans V A/S eller retten har været inddraget i forbindelse med rekvireringen af vurderingen, hvorfor FS Finans V A/S og retten derfor ikke har haft nogen indflydelse på de oplysninger, som er blevet videregivet til Nybolig til brug for udarbejdelse af vurderingen,

at FS Finans V A/S og retten fortsat ikke har kendskab til de oplysninger, som har dannet grundlag for vurderingen, og

25

at FS Finans V A/S ikke har haft nogen indflydelse på valget af den sagkyndige.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at der i nærværende sag ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at vurderingen i bilag A rent undtagelsesvist kan tillades fremlagt, selv om det er ensidigt indhentet efter sagsanlæg.

På baggrund af ovenstående gøres det såledesgældende, at Sagsøgte skal nægtes adgang til at fremlægge den i bilag A indhentede vurdering fra Nybolig, således at bilag A ikke indgår i sagen.

Såfremt retten – mod forventning – måtte tillade bilag A fremlagt i sagen, gøres det gældende, at bilag A skal tillægges en lav bevismæssig værdi, idet der i øv-rigt henvises til de omstændigheder, som bilag A er indhentet under.

Kreditorly og unddragelse af primær pantesikkerhed

Det følger af Karnovs note 2901 til retsplejelovens § 627, nr. 2, at såfremt en for-retningsdrivende skyldner foretager usædvanlige realisationer af sine aktiver, vil det kunne berettige til arrest. Om end Sagsøgte ikke er forretningsdrivende i relation til sit salg af ejendommen, gøres det gældende, at der også kan foreta-ges arrest i forhold til private personer, når der er en risiko for kreditorly.

Dette følger også modsætningsvist af U 1989.767 VLK, hvor der til støtte for en begæring om arrest var henvist til, at der havde været begæret talrige tvangs-auktioner over skyldnerens ejendom, og at skyldneren havde et tilgodehaven-de, som ejendommens panthavere søgte at bemægtige sig. Fogedretten og landsretten nægtede arrest, idet de bl.a. bemærkede:

"I den foreliggende sag støttes anmodningen om arrest på, at kreditor er bekendt med, at der har været begæret talrige tvangsauktioner over debitors ejendom, at debitor har et tilgodehavende hos EF-direktoratet for tilskud for leverancer af markfrø, samt at ejen-dommens panthavere forsøger at bemægtige sig det pågældende tilskud.

Der er således ikke tale om, at rekvirenten søger at sikre sig imod, at rekvisitus fuldstændigt unddrager et aktiv fra kreditorforfølgning, men at rekvirenten søger at sikre sig over for rekvisiti øvrige kreditorer i relation til et pengebeløb, som tilgår rek-visitus. Dette hensyn bør snarere varetages gennem konkurslovens regler om omstødel-se end gennem retsplejelovens regler om arrest, jfr. herved betænkning nr. 1107/1987, s. 45, 2. pkt.

Fogedretten har herefter ikke fundet, at betingelserne for foretagelse af arrest er opfyldt."

Afgørelsen viser, at betingelserne for arrest kunne være opfyldt, hvis arrestbe-gæringen i stedet havde været støttet på, at en debitor forsøgte at unddrage et

26

aktiv fra kreditorforfølgning. Således viser afgørelsen, at en arrestbegæring kan støttes på, at en debitor forsøger at unddrage et aktiv fra kreditorforfølgning. Er det tilfældet, er betingelsen om, at muligheden for senere at opnå dækning el-lers vil blive væsentligt forringet, opfyldt.

Gennemføres et salg til under den reelle handelspris vil Sagsøgte de facto have unddraget ejendommen fra kreditorforfølgning, idet ejendommen herefter ejes af familiemedlemmerne Person 2 og Person 4.

Sagsøgtes salg af ejendommen falder sammen med, at han den 28. februar 2019 skulle have indfriet sin gæld til Andelskassen J.A.K. Østervraa i henhold til kre-ditaftale stor kr. 1.550.000,00 med en restgæld på kr. 1.549.450,83. FS Finans V A/S havde således indtil for nylig udsigt til at få fuld pantesikkerhed pr. 28. fe-bruar 2019 for sit resttilgodehavende i henhold til kreditaftale nr. 9981-2010030 (tidligere kredit nr. 212000061).

Det bestyrker i øvrigt FS Finans V A/S' mistanke om kreditorly og unddragelse af primær pantesikkerhed, at Sagsøgte har misligholdt sin betalingsforpligtelse i henhold til kassekreditkontrakten indgået med Andelskassen J.A.K. Østervraa og som følge heraf betaler månedlige morarenter på ca. kr. 38.000,00 i stedet for at indfri eller afdrage på sin gæld til Andelskassen J.A.K. Østervraa.

Sammen-holdes dette med, at købesummen var fastsat markant under den reelle han-delsværdi, og at kr. 520.000,00 af købesummen skulle finansieres af Sagsøgte selv, understøtter det, at Sagsøgte ikke ønsker, at FS Finans V A/S opnår den primære underpanteret i ejerpantebrevet, samt at han er villig til at gå langt for at undgå det.

På den baggrund gøres det gældende, at Sagsøgtes forsøg på salg af ejendommen til kr. 2.600.000,00 er et forsøg på at bringe ejendommen i kreditorly og et forsøg på unddragelse af den primære pantesikkerhed, som FS Finans V A/S havde udsigt til.

--o0o--

Det gøres gældende, at Sagsøgtes postulerede modkrav er udokumenteret, lige-som det gøres gældende, at Sagsøgte har bevisbyrden for, at FS Finans V A/S' krav skulle være ophørt ved modregning, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Endvidere gøres det gældende, at Sagsøgte ikke har andre aktiver med tilstrække-lig friværdi, som FS Finans V A/S kan søge sig fyldestgjort i.

På baggrund af det anførte gøres det samlet gældende, at der foreligger en bety-delig risiko for, at det krav, som FS Finans V A/S har mod Sagsøgte, ikke ville

27

kunne fyldestgøres, medmindre fyldestgørelsesmuligheden sikres ved stadfæ-stelse af fogedrettens kendelse om foretagelse af arrest i ejendommen.

Arresten er forfulgt korrekt

Det gøres gældende, at arresten er forfulgt korrekt, idet hovedsagen allerede in-den arrestens foretagelse er iværksat ved indlevering af stævning ved Køben-havns Byret den 21. august 2018, jf. retsplejelovens § 634, stk. 1, 1. led.

Det gøres endvidere gældende, at arresten er forfulgt korrekt, idet justifika-tionssagen er anlagt ved indgivelse af nærværende justifikationsstævning til Københavns Byret, jf. retsplejelovens § 634, stk. 1, 2. led, jf. retsplejelovens § 634, stk. 2. …”

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende:

”… Overtidsbetaling

Sagsøgtes aflønning har fra begyndelsen af hans ansættelse været baseret på af-lønning efter timeforbrug.

Hans ansættelsesvilkår fremgår af ansættelsesaftalerne og referater fra bestyrel-sesmøder. Det fremgår heraf, at der ud over den faste løn skal ske afregning for yderligere timeforbrug ved overarbejde.

Hans ansættelsesforhold er ikke baseret på en særskilt direktørkontrakt, men på en almindelig standardkontrakt, som var gældende for alle øvrige medarbejde-re.

Der har ikke været tale om særlige præstationsfremmende tillæg eller særlig fratrædelsesgodtgørelse. Hans ansættelsesforhold skulle svare til enhver anden medarbejders, og han er i den henseende en helt sædvanlig medarbejder.

Der har i 2012 været en sag med Finanstilsynet om, hvorvidt overtidsbetaling kunne betragtes som variabelt løntillæg i lovens forstand.

Sagen blev behandlet i det Finansielle Virksomhedsråd.

Afgørelsen herfra var klar, overtidsbetaling var ikke variabelt løntillæg i lovens forstand. Det fremgår også at opgørelsen af hans timeforbrug ansås klart doku-menteret ved de fremlagte timeopgørelser.

28

Hans overtidsbetaling er i nærværende sag dokumenteret ved de fremlagte ti-meregnskaber. Og der er ikke tale om et variabelt tillæg i lovens forstand.

Han har i Andelskassen været en væsentlig risikotager, men da hans overtids-betaling ikke i lovens forstand er en variabel løn, der kan påvirke hans risikovil-lighed til skade for Andelskassen, kan der ikke foretages bail-in på hans tilgo-dehavende overtidsbetaling.

Uretmæssigt opsigelse

Der skal efter de gældende bestemmelser ske en kontrolleret afvikling på en or-dentlig og redelig måde i overensstemmelse med de regler, der gælder for dan-ske pengeinstitutters håndtering af både private- og erhvervskunder, herunder reglerne om god skik.

Således blev det udtrykt på et møde med Vidne 2 i maj 2016 på Finansiel Stabilitets kontor i København. Der blev også givet udtryk for, at der ville blive tale om en rimelig afviklingsperiode.

Finansiel Stabilitet har ikke levet op til disse regler.

Finansiel Stabilitet påstår, at der har været tale om længerevarende drøftelser om afvikling af sagsøgtes engagement.

Det er ikke tilfældet og der er ikke fremlagt dokumentation for hvori disse drøf-telser har bestået.

Af den foreliggende mailkorrespondance fremgår det, at sagsøgtes forslag til af-vikling besvares med fremsendelse af et nyt lånedokument fra Andelskassen den 23. november 2016.

Dokumentet indeholder vilkår, der indebærer indfrielse af hele engagementet senest den 31. marts 2017. Altså ca. 4 måneder senere.

I modsat fald skal der ske nedbringelse ved salg af de pantsatte ejendomme. Det er vilkår, der reelt svarer til en opsigelse, og der er ingen begrundelse med.

Der var ikke tale om misligholdelse og der har ikke været tale om kreditmæssi-ge forhold der kan begrunde en sådan ændring af vilkårene eller en opsigelse.

Finansiel Stabilitet har ikke trods opfordring redegjort herfor.

29

Engagementet var fuldt sikret ved pant i ejendomme tilhørende Virksomhed I/S, der gennem flere år havde givet et overskud, der for min sagsøgtes vedkommende rigeligt dækkede rentetilskrivningen på hans engagement.

Og der er ingen begrundelse for at han ikke til forskel fra en lang række øvrige låntagere har kunnet få en længerevarende rimelig afviklingsperiode.

Den fremgangsmåde der er anvendt, kan ikke betegnes som god ro og orden og med en rimelig afviklingsperiode.

Tabsopgørelsen skal foretages med udgangspunkt i egenkapitalen ultimo 2015 idet egenkapitalen ifølge regnskabet for Virksomhed I/S ultimo 2016 er udtryk for den nedskrivning, der var nødvendig for at kunne afhænde ejendommene som føl-ge de krav, der var stillet af Finansiel Stabilitet i november 2016 om afvikling af engagementet senest den 31. marts 2017.

Tabet kan derfor opgøres med udgangspunkt i egenkapitalen ultimo 2015 til kr. 4.216.000.

Vedrørende arrest gøres det gældende,

at Finansiel Stabilitet skal aflyse arrest og sekundær pant i lejligheden, således at en handel kan gennemføres med en salgspris svarende til en værdi, som ikke er mindre end, der er anført i bilag A.

at Finansiel Stabilitet forpligtes til at erstatte sagsøgte de tab, som han har lidt som følge af, at det oprindeligt aftalte salg ikke har kunnet gennemføres, herun-der såvel tab, som følge af en reduceret salgspris, som rentetab fra det oprinde-ligt aftalte overdragelsestidspunkt til nyt overdragelsestidspunkt.

Som det fremgår af bilag A er lejlighedens værdi i fri handel betydeligt lavere end den værdi som Finansielt Stabilitet lagde til grund ved foretagelse af arre-sten i sagsøgtes ejendom og lavere end den værdi på 2.600.000 der var aftalt i den oprindelige salgsaftale.

Der har derfor ikke været tale om forsøg på at unddrage værdier fra retsforføl-gelse.

Derfor er der uberettiget foretaget arrest i lejligheden, idet betingelserne herfor ikke var til stede. …”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

30

Sagsøgtes advokat her herunder særligt fremhævet, at det er godtgjort, at sagsøgte havde krav på løn for overtid i overensstemmelse med sagsøgtes op-gørelser for 2013, 2014 og 2015, og at dette krav gøres gældende til kompensa-tion for sagsøgers krav.

Sagsøgtes advokat har endvidere fremhævet, at brevet den 13. januar 2017, jf. ekstrakten s. 175, er en opsigelse de facto af sagsøgtes engagement, og at der i brevet mangler en begrundelse for opsigelsen, ligesom denne ikke her er sket med tre måneders varsel.

Sagsøgtes advokat har anført, at sagsøgtes tab ved den uretmæssige opsigelse på det foreliggende ikke er opgjort, og at det påståede tab på nuværende tids-punkt ikke kan gøres gældende til kompensation for sagsøgers krav.

Sagsøgtes advokat har vedrørende den foretagne arrest henvist til, at betingel-serne for arrest ikke har været opfyldt, jf. at der alene kan lægges vægt på han-delsværdien af lejligheden og ikke den konkrete værdi af ejerlejligheden, hvor-for kendelsen i hvert fald på dette punkt er fejlagtig.

Rettens begrundelse og resultat

Efter måneders forhandling i perioden 2015-2016 mellem Andelskassen under kontrol og Sagsøgte om afvikling af Sagsøgtes engagement med andelskassen opstod der uenighed om vilkårene for afviklingen, idet Sagsøgte ikke ville acceptere, at han skulle give andelskassen salgsfuldmagter til de ejendomme, der lå til sikkerhed for engagementet. Endvidere betalte Sagsøgte ikke renter af mellemværendet pr. 31. marts 2017. Opsigelsen skete den 10. april 2017 med tre måneders varsel. Af opsigelsen fremgår også begrun-delsen herfor.

Opsigelsen er efter det foreliggende således sket med rette og er fyldestgørende begrundet.

Fra den 22. februar 2011 til den 11. april 2012 steg Sagsøgtes løn som di-rektør for andelskassen fra 38.587,34 kr. til 60.700,17 kr. pr. måned. Arbejdstiden er i begge ansættelsesbreve angivet til 37 timer ugentligt. Der er intet anført om overarbejde.

Det fremgår af referatet af bestyrelsesmødet den 20. februar 2012, hvor man diskuterede spørgsmålet om variabel løn, jf. reglerne i lov om finansi-el virksomhed, at Sagsøgte foreslog, at han fremover skulle aflønnes med 600.000 kr. årligt med tillæg af en variabel del efter timetal, hvis dette var mu-ligt efter reglerne. Lønnen pr. 11. april 2012 udgjorde ifølge ansættelsesbrev af denne dato 728.400 kr. årligt.

Ved ansættelsesbrev af 8. december 2014 blev Sagsøgtes løn pr. 1. januar 2015 fastsat til 62.972 kr. årligt, hvilket svarer til 755.664 kr. årligt.

31

Ved lønstigningen i 2012 og 2015 må det antages, at aftalen ikke længere inde-bar en ret til at få overarbejdsbetaling, jf. herunder at den aftalte løn langt overs-teg de 600.000 kr., som Sagsøgte foreslog under bestyrelsesmødet den 20. februar 2012, og hvilket også støttes af den i advokatundersøgelsen refererede bemærkning vedrørende regnskabsåret 2011 over for revisor om, at vederlaget til direktøren fremover alene vil bestå af en fast månedsløn.

Det bemærkes end-videre, at kravet om overarbejdsbetaling først blev fremsat den 7. marts 2016 for så vidt angår 2015 og den 31. december 2017 for så vidt angår 2013 og 2014, og at disse poster efter det oplyste ikke blev anført som skyldig gæld i årsopgørel-serne for andelskassen.

Sagsøgte har efter det anførte ikke godtgjort, at han har et modkrav, som han kan gøre gældende over for sagsøgers krav om betaling af den skyldige gæld.

Det er således godtgjort, at sagsøger havde et forfaldent krav mod sagsøgte, da arresten i ejerlejligheden Adresse, By, blev foretaget.

Der foreligger ikke et egentligt skøn over ejerlejlighedens værdi. Efter oplysnin-gerne om salgspriser for lejligheder i samme område er det sandsynliggjort, at værdien af den pågældende lejlighed er større end 2.600.000 kr., uanset at Sagsøgtes datter bor i lejligheden, og navnlig hvis lejligheden, som planlagt, sælges til Sagsøgtes anden datter og dennes ægtefælle med henblik på, at deres børn først om en årrække skal overtage lejligheden.

Ved et salg af lejligheden for en pris på 2.600.000 kr. ville der være tale om et salg, der ikke var på sædvanlige markedsvilkår, og et salg, der var en usædvan-lig realisation af aktiver, hvilket væsentligt ville have forringet sagsøgers mulig-hed for at opnå dækning for sit krav. Betingelserne for foretagelse af arrest har derfor været opfyldt, jf. retsplejelovens § 627, hvorfor arresten stadfæstes som lovligt gjort.

Det bemærkes herunder, at justifikationssagen er rettidigt anlagt.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 100.000 kr. og af retsafgift med 17.720 kr., i alt 117.720 kr. FS Finans V A/S er for så vidt angår kravet ikke momsregistreret.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Sagsøgte, skal til sagsøger, FS Finans V A/S, betale 437.027,90 kr. med tillæg af Nationalbankens officielle udlånsrente + 8 % (pt. 8,05 % p.a.) af

32

580.027,90 kr. fra den 29. december 2017 til den 6. november 2019 og af 437.027,90 kr. fra den 7. november 2019 til betaling sker.

Arresten, foretaget den 9. april 2019 i ejendommen Adresse, By, for et beløb på 641.349,53 kr. stadfæstes som lovligt gjort.

Sagsøgte skal til FS Finans V A/S betale sagsomkostninger med 117.720 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.