105/2009

Ændret arbejdssted med længere transport udløste ikke kompensation til medarbejder I forbindelse med statens overtagelse af kommunale opgaver som led i en strukturreform fik tre overenskomstansatte medarbejdere A, B og C pålæg om nyt fast arbejdssted. Ændringen af arbejdsstedet blev givet med kortere varsel end det varsel, de havde krav på ved opsigelse. Med det nye arbejdssted fik de længere daglig transport mellem bopæl og arbejde, og de gjorde gældende, at den forøgede transport indebar en ændring af deres arbejdsforhold, som gik ud over, hvad de var forpligtet til at tåle uden kompensation. De anlagde derfor sag mod SKAT med krav om kompensation i form af betaling af overarbejdstid og transportudgifter i opsigelsesperioden. Højesteret frifandt SKAT for disse krav. Strukturreformen omfattede et stort antal medarbejdere, og SKAT havde for alle opgjort den forøgede transportvej og transporttid ved kørsel i bil på grundlag af en sædvanligt anvendt søgemaskine, krak.dk. Der var ikke grundlag for at fastslå, at krak.dk var behæftet med fejl, og Højesteret lagde derfor SKATs opgørelser til grund, selvom andre søgemaskiner og medarbejdernes egne registreringer havde givet andre resultater. A’s daglige transport mellem bopæl og arbejde ved kørsel i bil blev hver vej forøget med 21,2 kilometer fra 23,4 km til 44,6 km og med 15 minutter fra 22 minutter til 37 minutter. For B udgjorde forøgelsen 26 km fra 10,3 km til 36,3 km og 16 minutter fra 12 minutter til 28 minutter. Højesteret fastslog, at den ændring af arbejdsforholdene, som disse forøgelser indebar, ikke gik ud over, hvad de måtte tåle uden kompensation. C, der boede tæt ved sit hidtidige arbejdssted i Nyborg, fik i forbindelse med skiftet af arbejdssted mulighed for at vælge mellem flere arbejdssteder i Odense. Det ene ville indebære en forøgelse af hendes daglige transport hver vej med 14 minutter med tog fra Nyborg til Odense Station, der ligger tæt på det nye arbejdssted. Højesteret fastslog, at den ændring af hendes arbejdsforhold, som denne forøgelse indebar, ikke gik ud over, hvad hun måtte tåle uden kompensation. Det kunne ikke føre til andet resultat, at hun valgte et andet af de tilbudte arbejdssteder med længere transport til følge. Derfor frifandt Højesteret SKAT for kravene om kompensation. Landsretten var nået til samme resultat.