AM2025.12.10V

AM2025.12.10V Retten i Hernings

KENDELSE

Dato: 7. oktober 2025 Rettens sagsnr.: 99-1779/2025 Politiets sagsnr.: 4100-10171-00054-25 Anklagemyndigheden mod Dømte, født september 1980 Ved dom af 22. oktober 2020 blev Dømte fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 og § 121. Dømte blev dømt til ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at der af Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffes bestemmelse om indlæggelse, jf. straffelovens § 68. Der blev fastsat en længste tid på 5 år. Anklagemyndigheden har den 25. juni 2025 indbragt sagen for retten, jf. straffelovens § 72.

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået, at foranstaltningen *forlænges med 2 år. Dømte har påstået, at foranstaltningen ophæves.

Sagens oplysninger

Regionspsykiatrien Midt, Klinik for Retspsykiatri har i en udtalelse af 12. maj 2025 oplyst, at: "... Konklusion Dømte er førtidspensionist og bor til leje i egen lejlighed, hvor hun lever en relativ stabil tilværelse. Hendes samarbejde med Klinik for Retspsykiatri er vanligvis godt, og hun har god nytte af hendes bevilling om bostøtte.

Hun har fortsat et sporadisk aktivt misbrug af rusmidler, men dette er betydeligt mindsket sammenlignet med tidligere. Dømte er aktuelt (d. 12.05.2025) indlagt på et psykiatrisk sengeafsnit grundet forværring af hendes psykiske tilstand. Det er beskrevet at hun taler med imaginære personer, og hun har forestillinger om at medpatienter og personale har våben.

Det længere indlæggelsesforløb (siden d. 01.04.2025) har været kompliceret, og hun er beskrevet gentagende fysisk og verbalt truende mod personalet. Hun har bl.a. ytret dødstrusler og kastet med genstande mod personalet. Det har resulteret i flere forskellige tvangssituationer, herunder akut tvangsberoligende medicin og bæltefiksering med assistance fra politiet.

Dømte er i forløbet af 2. behandlingsdom, hun har ydeligere tre tidligere domme. Både behandlingsdomme og ikkebehandlingsdomme, er alle idømt grundet trusler, vold og røveri. Dømtes psykiske tilstand kan forværres hurtigt under belastning og/eller ved genoptag af misbrug. Således er Dømtes psykiske tilstand aktuelt ustabil, og hun har været indlagt siden d. 01.04.2025.

Forinden denne indlæggelse har hun ikke været indlagt på et psykiatrisk sengeafsnit i flere år. Det forhold at Dømte i perioder lever en relativ stabil tilværelse vurderes i afgørende grad at skyldes den idømte særforanstaltning. Såfremt Dømte ikke var underlagt denne foranstaltning, ville hun kunne genoptage misbrug med tiltagende psykotiske symptomer til følge.

Dette vil medføre en betydelig risiko for fornyet kriminalitet og dermed fare for andre. Grundet behandlingsbehovet og kriminalitetsforbyggende hensyn vurderes det nødvendigt at anmode om fastsættelse af en ny længstestid, jf. § 68a. Såfremt længstetiden for foranstaltningen ikke forlænges, er der betydeligt øget risiko for kriminalitetsrecidiv.

Således vurderes der behov for en anmodning om fastsættelse af en ny længstetid. ..." Kriminalforsorgen har i en udtalelse af 15. maj 2025 oplyst, at: "... Tilsynsforløb Tilsynet føres hos kriminalforsorgen i By1, hvor Dømte møder til tilsynssamtale hver 6. uge. Tilsynet med Dømte forløber problemfrit.

Dømte er som udgangspunkt imødekommende og samarbejdsvillig i kontakten med kriminalforsorgen, og Dømte har stabilt fremmøde. Som følge af ovenstående, er det kriminalforsorgens vurdering, at Dømte profiterer af tilsynssamtalerne, idet tilsynssamtalerne vurderes at have den tilsigtede effekt.

Recidivvurdering Dømte har været stabil i en længerevarende periode og der har i tilsynsperioden været et længerevarende stabilt forløb, hvilket kan tillægges nuværende foranstaltning. Men på nuværende tidspunkt vurderes det, at der er øget risiko for recidiv til ny kriminalitet, da Dømte er indlagt og har været det siden den 01.04.25.

Verserende sigtelser og nye indlæggelser Der er ikke verserende sager, som Kriminalforsorgen er bekendt med. Dømte er indlagt på psykiatrisk afdeling pr. 01.04.2025 og der er ikke sat dato på udskrivning, på nuværende tidspunkt. Det er kriminalforsorgens vurdering, at Dømte skal fastholdes i foranstaltningen og tilsynet for at mindske risikoen for ny kriminalitet.

Det er derudover kriminalforsorgens vurdering, at Dømtes psykiske tilstand skal være stabil i en længerevarende periode, førend det kan anbefales, at foranstaltningen og tilsynet ophæves. Konklusion På den baggrund anbefaler kriminalforsorgen, at anklagemyndigheden indbringer sagen for retten med henblik på forlængelse af længstetid. ..." Dømte har forklaret, at hun ikke er indlagt i dag.

Det er ikke sandheden, hvad der står i sagens akter. Hun indlagde sig selv, og hun var indlagt i omkring 3 måneder. Hun har været indlagt en gang i 8 år. Hun havde en psykose, da hun blev indlagt. Hun var klar over, hvad der foregik. Hun kunne mærke, at den var gal. Hun er aldrig blevet væk fra sin medicinering. Hun vil også fortsætte medicineringen efter en ophævelse af foranstaltningen.

Hun har ikke fået nye sigtelser, så hun kan ikke genkende, at hun har været truende i forbindelse med indlæggelsen. Hun er blevet lagt i bælte to gange. De har givet hende medicin med tvang én gang. Hun er blevet tilbudt arbejde for psykiatrien, så hun kan hjælpe andre, som er i psykiatrien. Hun er ikke i et aktivt misbrug, og hun er kun blevet testet positiv én gang de sidste 18 år. Hun har fulgt sin medicin i 8 år.

Hun har aldrig mødt de læger, som har underskrevet hendes erklæring. Hun tænker ikke, at hendes psykiske tilstand er ustabil. Der bliver løbende fulgt op på hende af folk, som kunne eller burde have reageret, hvis der var problemer. Hun får hjælp af sin bostøtte til praktiske ting, herunder bankoverførsler. Hun mener ikke, at der er risiko for recidiv.

Hun vil blive ved med at tage sin medicin, og hun vil blive ved med at have en bostøtte. Hun har ikke tænkt sig at begå ny vold. Hun mener ikke, at hun vil falde tilbage til misbrug. Hun vil stadig kontakte bostøtte eller psykiatrien, hvis hun får det dårligt. De sidste 8 år er hun mødt op hver 28. dag, hvor hun har fået sin medicin ved lægen. Det står hun selv for uden hjælp.

Hun har det fint til daglig, og hun hører ikke stemmer eller noget. Det kan gå galt, hvis bliver stresset og presset er forskellige udefrakommende ting. Hun har stadig behov for medicin, og det vil hun fortsætte med under alle omstændigheder. Hun vil blive boende, hvor hun bor nu. Hun er snart færdig med at betale gæld af til Gældsstyrelsen.

Rettens begrundelse

og afgørelse Det lægges på baggrund af Dømtes forklaring samt sagens øvrige oplysninger til grund, at Dømte har indsigt i sin egen sygdom og den nødvendige behandling herfor, og at det må antages at behandlingen fortsætter ved foranstaltningens udløb.

Det lægges endvidere til grund, at Dømte er dømt til foranstaltning på baggrund af vold og trusler om vold med ansatte i psykatrien, hvorfor fortsat dom om ambulant-behandling ikke kan antages at være recidiv hæmmende. Der foreligger derfor ikke særlige omstændigheder, som begrunder at længstetiden skal forlænges, jf. straffelovens § 68a, stk. 1, 3. pkt.

Derfor bestemmes: Den foranstaltning, som Dømte blev idømt ved dom af 22. oktober 2020 forlænges ikke. Statskassen skal betale sagens omkostninger. * Berigtiget efter retsplejelovens § 221, stk. 1: under anklagemyndighedens påstand ændres "opretholdes" til "forlænges med 2 år" Den 8. oktober 2025 ::::::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 5. afdelings

DOM

(dommerne Henrik Bjørnager Nielsen, Anne Hedegaard Toft og Thomas Faust Ryborg (kst.)) Dato: 10. december 2025 Rettens sagsnr.: S–1726–25 Anklagemyndigheden mod Dømte, født september 1980, (advokat Henrik Smedegaard, Fredericia) Retten i Herning har den 7. oktober 2025 har afsagt kendelse i 1. instans (rettens nr. 99-1879/2025).

Påstande

Anklagemyndigheden har gentaget påstanden for byretten om, at den foranstaltning, som Dømte blev idømt ved ankedom af 22. oktober 2020, forlænges med 2 år. Dømte har påstået stadfæstelse. Kæremålet er tillagt opsættende virkning. Kæremålet har været behandlet mundtligt.

Supplerende oplysninger Der er i forbindelse med ankesagen afgivet supplerende udtalelse af 18. november 2022 fra Regionspsykiatrien Midt, Klinik for Retspsykiatri, hvoraf fremgår blandt andet: ”… Aktuelt Dømte har senest været indlagt i svær psykotisk tilstand fra d.01.04.25 til d.03.06.25. Dette efter at den antipsykotiske behandling blev seponeret i samarbejde med psykiatrien.

Dømte var under indlæggelsen svært aggressiv med gentagende tilfælde af trusler/dødstrusler og vold mod personale. Hun var i en periode fikseret med bælte grundet truende og voldelig adfærd mod personale. Hun var i den svært psykotiske periode uden sygdomserkendelse. Dømte har siden udskrivelsen i juni været i stabilt forløb.

Hun har ikke haft psykotiske symptomer, hun har ikke misbrugt og hun lever generelt en ganske stabil tilværelse. Hun har sygdomserkendelse og ganske god sygdomsforståelse. Hun gør er et meget flot arbejde for at styre sin tilværelse i den rigtige retning.

Dømte er imidlertid fortiden udsat for overordentlig stort pres grundet en række ydre faktorer, herunder: en række dødsfald i den ældre del af familie, myndigheders plan om at hendes barnebarn skal tvangsfjernes 2 timer efter fødslen, hendes søn – som er far til barn som planlægges tvangsfjernet – kommer snart ud af fængsel og skal efter planen bo hos hende.

Specielt er tanken om at barnebarnet planlægges tvangsfjernet er meget belastende da hendes egen søn under længere tvangsfjernelse i barndommen skal være blevet voldtaget på børnehjem. Dømte beskrives ved seneste lægesamtale i november 2025 som i neutral stemning, venlig og imødekommende, uden tegn på psykose og med god forståelse for behovet for fortsat antipsykotisk behandling. Hun har ikke misbrug.

Dømte gør således aktuelt — trods de store belastninger - et meget flot arbejde for at holde sammen på sig selv. Hun vurderes imidlertid, på grundlag af sit tidligere liv, skrøbelig i forhold til at kunne klare disse belastninger, og der er fra psykiatriens side alvorlig bekymring for om hun vil kunne klare belastningerne uden at falde tilbage i misbrug og tiltagende psykisk deroute.

Erfaringsmæssigt vides det at forringelse af psykisk tilstand i Dømtes tilfælde kan føre til svær psykose uden sygdomserkendelse, udadreagerende adfærd med vold mod andre og dermed ny kriminalitet. Konklusion Dømte har levet er meget ustabilt liv med tidligt svært misbrug, talrige indlæggelse på psykiatrisk afdeling og en række domme, som i høj grad må tilskrives hendes psykiske skrøbelighed.

Dømte gør et meget flot arbejde mht. til at styre sit liv i den rigtige retning og hendes liv er i de senere år blevet betydelig mere stabilt. Hun har været indlagt på psykiatrisk afdeling i ca. 2 måneder i 2025, men hun har ellers ikke været indlagt siden 2022.

Det vurderes, at den idømte særforanstaltning – udover Dømtes meget flotte arbejde med sig selv – har været afgørende i forhold til at hun nu lever en ganske stabil tilværelse. Dømte beskrives ved seneste lægesamtale i november 2025 som i neutral stemning, venlig og imødekommende, uden tegn på psykose og med god forståelse for behovet for fortsat antipsykotisk behandling. Hun har ikke misbrug.

Dømte er imidlertid aktuelt udsat for en række meget alvorlige psykiske belastninger, som ovenfor beskrevet. Hun vurderes, på grundlag af sit tidligere liv, skrøbelig i forhold til at kunne klare disse belastninger uden at falde tilbage i misbrug og tiltagende psykisk deroute.

Erfaringsmæssigt vides det, at forringelse af psykisk tilstand i Dømtes tilstand kan føre til svær psykose uden sygdomserkendelse, udadreagerende adfærd med vold mod andre og dermed ny kriminalitet. Der vurderes således at være et oplagt behandlingsbehov.

Der vurderes yderligere, grundet Dømtes erfaringsmæssigt skrøbelige psykiske tilstand, at være betydelig risiko for tiltagende forværring af psykisk tilstand, misbrug, og ny kriminalitet såfremt foranstaltningen ikke opretholdes. Endelig vurderes det af hensyn til Dømtes eget bedste vigtigt at hun i en periode fortsat er tildelt de støttemuligheder som særforanstaltningen indebærer.

Det anbefales at således at nugældende særforanstaltning opretholdes. …” Kriminalforsorgen har i en supplerende udtalelse af 24. november 2025 udtalt blandt andet: ”… Personlige og sociale forhold Dømte er fortsat boende i egen bolig, som hun går meget op i holde pæn og ren. Dømte har bostøtte og Dømte profiterer af dette og Dømte vil fastholde dette, også selvom foranstaltningen ophæves.

Dømte er samarbejdsvillig i tilsynsperioden og har været i en positiv udvikling i en længerevarende periode. Dømte er ikke i misbrug og har ikke været det i en længere periode Tilsynsforløb Tilsynet føres hos Afdeling i By1, hvor Dømte møder til tilsynssamtale hver 6. uge. Tilsynet med Dømte forløber problemfrit og bostøtten kører Dømte til tilsynssamtaler.

Dømte fremmøder stabilt til tilsynssamtaler og Dømte er venlig, ordentlig og samarbejdsvillig. Dømte har god selvindsigt og Dømte forsøger at håndtere udfordringer på en hensigtsmæssig måde. Det er dog summen af nuværende aktuelle belastninger, i forhold til flere dødsfald, hendes søn som står til at få tvangsfjernet sit barn, når det bliver født mm., som øger risikoen for recidiv til ny kriminalitet.

Dette begrundet i, at Dømte har en skrøbelighed og sårbarhed blandt andet på grund af hendes livshistorie med misbrug, svære psykiske udfordringer og bekymringen går på at summen af disse udfordringer, kan øge recidiv. Recidivvurdering Dømte har forståelse og indsigt i egne forhold og i den begåede kriminalitet.

Det vurderes dog, at der er en risiko for at summen af de nuværende belastninger øger risikoen for at Dømte kan falde tilbage i misbrug, tiltagende psykiske udfordringer og dette øger risikoen for svær psykose uden sygdomsindsigt, hvilket øger risiko for ny kriminalitet, da Dømte tidligere har været svær psykotisk og haft udadreagerende adfærd.

Det er Afdelings vurdering, at Dømte skal fastholdes i foranstaltningen og tilsynet for at mindske risikoen for ny kriminalitet. Det er derudover Afdelings vurdering, at Dømte generelle personlige forhold skal være stabile i en længerevarende periode, førend det kan anbefales, at foranstaltningen og tilsynet ophæves.

Konklusion Afdeling anbefaler, at Dømte fastholdes i foranstaltningen for at mindske recidivrisikoen forny kriminalitet. …” Forklaringer Dømte har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Dømte har supplerende forklaret, at hun ikke har været indlagt siden juni 2025. Hun indlagde sig selv i sommer med hjælp fra sin bostøtte.

Siden sagen blev behandlet i byretten, er beslutningen om tvangsfjernelse af hendes barnebarn ændret. Det er blevet besluttet, at barnet skal med sin mor hjem. Fødslen er sat i gang i dag. Den belastning, som hun var udsat for i forbindelse med den eventuelle tvangsfjernelse, er derfor aftaget. Hendes søn bliver løsladt den 15. december 2025. Han skal midlertidigt bo hos hende, indtil han får sin egen lejlighed.

Hun har det godt med, at han skal bo hos hende, for så ved hun, at han ikke bare flakker rundt. Sønnen skal have etableret kontakt til kommunen, så han kan få et indtægtsgrundlag, inden han kan flytte i egen lejlighed. Hun og sønnen står selv for kontakten til kommunen. Det har de klaret før.

Det var dødsfaldene i den ældre del af familien og udsigten til tvangsfjernelse af barnebarnet, der tidligere pressede hende, men hun ved nu, hvordan hun skal håndtere det. Hun hører ikke stemmer længere. Hun vil fortsætte med at tage sin medicin, selvom foranstaltningen ophæves. Hun samarbejdede også med psykiatrien forud for Vestre Landsrets dom af 22. oktober 2020.

Hun har lært, hvordan hun skal give sig selv ro, når hun bliver overbelastet eller stresset. Hun har aftalt med sin søn, at han skal indordne sig efter reglerne i hendes hjem. Hun er ikke enig i, at det er foranstaltningen, der sikrer stabilitet i hendes tilværelse. Hun skal som følge af foranstaltningen deltage i mange møder med egen læge, retspsykiatrien og kriminalforsorgen m.v.

Hun var forud for den seneste indlæggelse presset af, at hendes søn skulle afsone. Når hun har behov for at blive indlagt, ringer hun selv til sin bostøtte eller sine forældre. Hun har vist, at hun kan håndtere det pres, der opstod som følge dødsfaldene i familien og den mulige tvangsfjernelse. Hun tænker, at de fleste mennesker bliver pressede, når der sker store ting i deres liv.

Hun rakte selv ud efter hjælp i foråret 2025, da hun kunne mærke, at hun ikke havde det særligt godt. Hun har altid selv rakt ud efter hjælp. Hun er ikke interesseret i at stoppe med sin medicin, og hun er enig i, at hun har brug for sin medicin. Hun får en indsprøjtning med antipsykotisk medicin hver 28. dag.

Hun har allerede talt med psykiatrien om, at hun skal fortsætte med samtaler i psykiatrien, hvis foranstaltningen ophæves. Hvis tingene kører skævt, når hendes søn bliver løsladt, eller der opstår problemer i forhold til barnebarnet, så ved hun, at hun altid kan kontakte sin bostøtte. Hun har brug for sin bostøtte, så ham vil hun heller ikke slippe.

Hun og bostøtten taler sammen ca. en gang om ugen, og derudover skriver de sammen. Hun gør selv rent, handler ind og laver mad. Bostøtten hjælper hende med regninger, mails og e-Boks. Hun forventer, at hun kan fortsætte sin stabile tilværelse, selvom foranstaltningen ikke forlænges. Hun har boet i sit rækkehus i By2 i 8 år.

Hvis foranstaltningen ophører, slipper hun for møderne i kriminalforsorgen hver 6. uge og med retspsykiatrisk afdeling. Hun synes, at det er stressende med de mange møder. Hun holder møde med retspsykiatrisk afdeling hver uge på telefon eller skærm, og derudover er der et møde med personligt fremmøde en gang om måneden. Nogle gange har hun op til tre møder om ugen.

Hun kan ikke bare tage ned og besøge sin svigerdatter og det nye barnebarn, fordi der er så mange ting, hun skal.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter straffelovens § 68 a, stk. 1, 3. pkt., kan retten efter anmodning fra anklagemyndigheden under særlige omstændigheder fastsætte en ny længstetid for en foranstaltning. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr.

L 144 af 8. december 1999 om forslag til lov om ændring af straffeloven (Tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens § 68 og 69), at der hermed sigtes til tilfælde, hvor den dømtes tilstand er forværret på en sådan måde, at den pågældende frembyder fare for andre, eller hvor der i øvrigt ved længstetidens udløb foreligger et åbenbart behov for at fortsætte en behandling eller pleje, der er motiveret af kriminalitetsforebyggende hensyn.

Det lægges efter oplysningerne i sagen til grund, at Dømte har god sygdomserkendelse og indsigt i behovet for fortsat antipsykotisk behandling, samt at hun samarbejder med psykiatrien og KiF (tidligere kriminalforsorgen). Det fremgår, at Dømtes tilværelse de senere år er blevet betydeligt mere stabil, og både psykiatrien og KiF vurderer, at hun gør et flot arbejde for at styre sit liv i den rigtige retning.

Dømte har dog senest fra april til juni 2025 været indlagt på psykiatrisk afdeling i ca. 2 måneder, efter den antipsykotiske medicin blev seponeret i samarbejde med psykiatrien. Det fremgår af udtalelsen af 18. november 2025 fra Regionspsykiatrien Midt, at Dømte i den psykotiske periode var svært aggressiv både verbalt og fysisk samt uden sygdomserkendelse.

Af udtalelserne af 12. maj og 18. november 2025 fra Regionspsykiatrien Midt fremgår endvidere, at Dømtes psykiske tilstand som følge af hendes psykiske skrøbelighed kan forværres hurtigt bl.a. under belastning, hvilket vil medføre en betydelig risiko for fornyet kriminalitet.

På baggrund af disse oplysninger sammenholdt med oplysningerne om de aktuelle belastninger i Dømtes tilværelse finder landsretten, at der ud fra kriminalitetsforebyggende hensyn forsat er et åbenbart behov for, at Dømte er underlagt foranstaltningen, og at der derfor foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der skal fastsættes en ny længstetid på 2 år.

Proportionalitetshensyn kan ikke føre til en anden vurdering. Landsretten ændrer derfor byrettens kendelse, således at længstetiden forlænges med 2 år.

Thi bestemmes

: Byrettens kendelse ændres, således at længstetiden for foranstaltningen på 5 år, som blev fastsat ved Vestre Landsrets dom af 22. oktober 2020, forlænges med 2 år. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.