Tilbage til sager

BRByretterne

AM2022.02.16B

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
16-02-2022
Sagsemne
andre redskaber, familievold, uden redskaber
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2022.02.16B] Retten i Sønderborgs

DOM

- 16. februar 2022 - K01-6835/2021 - 3300-73241-00552-21

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født februar 1988

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 18. november 2021.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af:

1. straffelovens § 244, stk. 2, jf. stk. 1 vold - ved den 26. maj 2021 på et ikke nærmere angivet tidspunkt på Adresse i By1 at have kastet en badetøffel efter Forurettede, som ramte hende på låret og tillige på ukendt vis at have påført Forurettede en rift i an- sigtet.

2. straffelovens § 244, stk. 2, jf. stk. 1 vold - ved på et ikke nærmere angivet tidspunkt mellem den 4. og 5. august 2021 på en campingplads i By2 at have fastholdt Forurettedes hånd og brækket hendes fingre bagud.

3. straffelovens § 245, stk. 1 legemsangreb af særligt rå, farlig eller brutal karakter - ved den 16. august 2020 på et ikke nærmere bestemt tidspunkt på Adresse i By1 at have skubbet Foruret- tede, som på daværende tidspunkt var gravid og var omkring 5 måneder henne i sin graviditet, ned af en høj seng, således at hun slog maven mod gulvet i forbindelse med faldet.

4. straffelovens § 244, stk. 2, jf. stk. 1 vold - ved den 1. november 2020 forud for kl. 15.00 på Adresse i By1 at have tildelt Forurettede et slag på låret med knyttet hånd.

5. straffelovens § 245, stk. 1 legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter - ved den 26. januar 2021 forud for kl. 10.00 på Adresse i By1 at have tildelt Forurettede et slag i hovedet med skæftet af en gulvmoppe og efterfølgende at have skubbet Forurettede ind i en dørkarm.

6. straffelovens § 244, stk. 2, jf. stk. 1 vold - ved den 2. februar 2021 forud for kl. 08.15 på Adresse i By1 at have taget halsgreb på Forurettede og efter- følgende at have skubbet hendes hoved ind i et skab, samt at have sparket hende på benet, stukket hende på ben og fødder med en gaffel samt trampet på hendes fod.

7. straffelovens § 244, stk. 2, jf. stk. 1 vold - ved den 8. februar 2021 forud for kl. 12.23 på Adresse i By1 at have tildelt Forurettede flere slag på overar- men med knyttet hånd.

8. straffelovens § 244, stk. 1 og 2, samt § 245, stk. 1 vold og legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter - ved den 15. februar 2021 forud for kl. 19.37 på Adresse i By1 at have lagt Forurettede på maven på sengen, og derefter at have presset sin fulde vægt ned på hende ved at lægge sig på Forurettede, hvorefter tiltalte vendte Forurettede om igen, så hun nu lå på ryggen og herefter igen at have presset sin fulde vægt ned på hende ved at lægge sig på Forurettede og efterfølgende, i stuen, at have stukket Forurettede med en gaffel i fødder og ben.

9. straffelovens § 244, stk. 2, jf. stk. 1 vold - ved den 16. februar 2021 på Adresse i By1 at have skubbet Forurettede ud af sengen, således at hun ramte et bord i forbindelse med faldet.

10. straffelovens § 244, stk. 2, jf. stk. 1 vold - ved den 25. februar 2021 forud for kl. 21.53 på Adresse i By1 at have taget fat i Forurettedes kæber og tvun- get dem fra hinanden.

11. straffelovens § 245, stk. 1 legemsangreb af særligt rå, farlig eller brutal karakter -

ved den 13. marts 2021 forud for kl. 00.00 på Adresse i By1 at have tildelt Forurettede slag i hovedet med en fjernbetjening, at have nevet Forurettede flere steder på kroppen og slutteligt at have skubbet Foruret- tede så hun væltede ned på gulvet.

12. straffelovens § 244, stk. 2, jf. stk. 1 vold - ved den 26. april 2021 forud for kl. 12.04 på Adresse i By1 at have tildelt Forurettede slag i ansigtet og på låret med knyttet hånd.

13. straffelovens § 244, stk. 2, jf. stk. 1 vold - ved den 3. maj 2021 forud for kl. 23.00 på Adresse i By1 at have trampet Forurettede på foden samt at have tildelt hende slag på arme og ben, at have taget halsgreb på Forurettede samt at have kradset hende på ar- men.

14. straffelovens § 244, stk. 2, jf. stk. 1 vold - ved den 7. maj 2021 forud for kl. 07.56 på Adresse i By1 at have slået Forurettede i ansigtet med knyttet hånd og dernæst at have kastet Forurettede ind i en væg, ligesom tiltalte nev Forurettede i armene og tillige tildelte Forurettede et knytnæveslag på benet.

15. straffelovens § 244, stk. 2, jf. stk. 1 vold - ved den 25. maj 2021 forud for kl. 07.44 på Adresse i By1 at have nevet og kradset Forurettede på ryggen samt at klemt Forurettedes arm i en skabslåge.

16. straffelovens § 245, stk. 1 legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter - ved den 23. juni 2021 forud for kl. 16.28 på Adresse i By1 at have slået Forurettede med en lysestage på bal- len, således at lysestagen knækkede i forbindelse med slaget.

17. straffelovens § 244, stk. 2, jf. stk. 1 vold - ved den 29. juni 2021 forud for kl. 20.11 på Adresse i By1 at have tildelt Forurettede et slag i ansigtet med knyttet hånd.

18. straffelovens § 244, stk. 2, jf. stk. 1 vold - ved den 12. juli 2021 forud for kl. 18.04 på Adresse i By1 at have tildelt Forurettede et slag i ryggen med knyttet hånd og efterfølgende at have kastet en saltkværn mod Forurettedes højre baglår, samt slutteligt at have kastet vand i ansigtet på Forurettede.

19. straffelovens § 291, stk. 1 hærværk - ved efter det i forhold 18 passerede at have udøvet hærværk idet tiltalte knækkede to lysestager tilhørende Forurettede og klippede hende sandaler i stykker, hvorved der skete skade for en pt. ukendt værdi.

20. straffelovens § 245, stk. 1 legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter - ved den 10. august 2021 forud for kl. 20.10 på Adresse i By1 at have snittet Forurettede i knæet med en kniv.

21. straffelovens § 244, stk. 2, jf. stk. 1 vold - ved den 14. august 2021 på et ikke nærmere angivet tidspunkt, på Adresse i By1 at have tildelt Forurettede et slag i ryggen med knyttet hånd og dernæst at have kastet Forurettede ind i en dør, hvorpå tiltalte slutte- ligt trampede Forurettede over tæerne.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte frifindes i forhold 20 samt følgende passager i:

forhold 6: "stukket hende på ben og fødder med en gaffel". forhold 7: "flere slag på overarmen med knyttet hånd", men således, at denne del af tiltalen ændres til: "et slag med knyttet samt flere slag med flad hånd på overarmen". forhold 8: begrænses til: "med begge hænder presset Forurettedes brystkasse hårdt ned i sengen, medens hun lå på ryggen og efterfølgende i stuen at have stukket Forurettede med en gaffel i fødder og ben", forhold 18: "samt sluttelig at have kastet vand i ansigtet på Forurettede".

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte dømmes i overensstemmelse med den i øvrigt rejste tiltale og anses med en ubetinget straf af fængsel i ikke under 7 måneder.

Tiltalte har nægtet sig skyldig og subsidiært nedlagt påstand om, at han idømmes lovens mildeste straf, her- under navnlig således, at denne udmåles til fængsel i højst 4 måneder og gøres betinget.

Sagens oplysninger

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte samt vidnerne Forurettede, Vidne1, Vidne2 og Vidne3.

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i denne dom, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 5.

Herudover er der fremlagt og/eller dokumenteret en lang række fotos optaget af vidnet Forurettede og som viser de mange skader, hun skal være blevet påført under tiltaltes voldsudøvelser, politiattester, an- meldelsesdata samt afspillet video- og lydfiler med sekvenser, som henholdsvis tiltalte og nævnte vidne har optaget.

Tiltalte ses ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Rettens begrundelse

og afgørelse Vidnet Forurettede har afgivet en efter omstændighederne troværdig forklaring, der på ingen måde har gi- vet indtryk af overdramatisering eller lignende. Hertil kommer, at rigtigheden af vidnets forklaring i væsent- lig grad er underbygget af de mange fotos, hun løbende har optaget på sin mobiltelefon af de skader, som tiltaltes voldsudøvelse skal have påført hende. Ligeledes er forklaringens rigtighed til dels underbygget af beskrivelserne i de fremlagte politiattester samt det af vidnerne Vidne1 og Vidne2 forklarede.

Vidnet Forurettede har under sin forklaring haft svært ved at huske visse detaljer og/eller enkelte voldsepi- soder, idet hun angiveligt har det lidt vanskeligt med at holde dem adskilt og siden august 2021 bevidst har forsøgt at fortrænge det skete og koncentrere sig om sine børns ve og vel.

Henset til det anførte, og idet vidnet Forurettede ved forehold af diverse rapportforklaringer har genkaldt sig erindringen om de nævnte voldsepisoder og/eller erklæret, at hun ikke vil bestride at have oplyst som anført i rapporterne, samt at "hvis det står der, er det også det, der er sket", findes det ubetænkeligt at lægge hendes forklaring til grund ved bevisvurderingen af de i anklageskriftet beskrevne forhold.

Ad forhold 1, 2, 4, 6, 7, 9, 10, 12, 13, 14, 15, 17, 18, 19 og 21: Ved det af vidnet Forurettede forklarede samt på det ovenfor i øvrigt anførte grundlag findes det med den for strafferetlig domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte har handlet og forøvet vold mod nævnte vidne, således som beskrevet i anklageskriftet, dog med den undtagelse, at han i forhold 6, 7 og 18 frifin- delse i det af anklagemyndigheden påståede omfang.

I det angivne omfang, og idet tiltalte over en cirka 1 år lang periode har begået de mange voldsforhold mod nævnte vidne, der var hans kæreste og med hvem han havde fælles husstand, findes tiltalte skyldig i den ad de nævnte forhold rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. stk. 2, samt § 291, stk. 1.

Ad forhold 3: På samme grundlag, og når henses til, at vidnet Forurettede var gravid og cirka 5 måneder henne i sin gravi- ditet, da tiltalte gav hende et så kraftigt skub, at hun røg ud over ret høje seng og i faldet slog maven mod gulvet, findes det bevist, at tiltalte herved og med det fornødne forsæt har gjort sig skyldig i den ad forhold 3 rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.

Ad forhold 5: På samme grundlag, og når henses til, at tiltalte med skæftet af en gulvmoppe har tildelt vidnet Forurettede et så kraftigt slag i ansigtet, at hun pådrog sig kraftige blodudtrædninger, henholdsvis det af vidnet forkla- rede om, at han herefter skubbede hende hårdt ind i en dørkarm ligeledes med blodudtrædninger til følge findes det bevist, at han også under de i forhold 5 beskrevne omstændigheder har gjort sig skyldig i over- trædelse af straffelovens § 245, stk. 1.

Ad forhold 8: På samme grundlag, og således som forklaret af vidnet Forurettede, findes det bevist, at tiltalte den pågæl- dende aften, og medens hun lå på ryggen, lagde begge hænder på hendes brystkasse og trykkede hende hårdt ned i sengen, dog uden at hun fik vejrtrækningsproblemer, men dog følte trykket som "ubehageligt". Endvidere findes det bevist, at tiltalte i forlængelse heraf, og medens de befandt sig i stuen, stak hende med en gaffel i fødder og hænder.

I dette omfang, og således som også påstået af anklagemyndigheden, findes tiltalte skyldig i den ad forhold 8 rejste tiltale, dog således, at forholdet alene henføres under straffelovens § 244, stk. 1, jf. stk. 2.

Ad forhold 11: På samme grundlag findes det bevist, at tiltalte den pågældende nat har tildelt vidnet Forurettede et slag i hovedet med en fjernbetjening samt nevet hende flere steder på kroppen og sluttelig givet hende en så- dant skub, at hun faldt omkuld på gulvet.

Under disse omstændigheder, og når henses til det beskrevne slag mod vidnets hoved med en utvivlsomt hård og kantet genstand, findes det bevist, at tiltalte ved de beskrevne handlinger har gjort sig skyldig i den ad forhold 11 rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.

Ad forhold 16: På samme grundlag, og når henses til, at slaget med metal-lysestagen var så kraftigt, at stagen knækkede og vidnet Forurettede blev påført et brændemærkelignende aftryk af lysestagen på den ene balle, findes voldsudøvelsen uanset slaget ikke var rettet mod vitale dele at måtte karakteriseres som havende været af særlig rå, brutal eller farlig karakter.

Af samme årsag findes tiltalte skyldig i den ad forhold 16 rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.

Ad forhold 20: Da anklagemyndigheden under hovedforhandlingen har frafaldet den ad dette forhold rejste tiltale, vil til- talte allerede som følge heraf for så vidt være at frifinde, jf. retsplejelovens § 728, jf. § 883, stk. 2, nr. 2.

Den tiltalte forskyldte straf findes efter straffelovens § 244, stk. 1, jf. stk. 2, § 245, stk. 1, og § 291, stk. 1, passende at burde bestemmes til fængsel i 10 måneder.

Der er herved navnlig lagt vægt på karakteren og omfanget af de mange voldsforhold der har været udøvet mod en spinkel og fysisk meget underlegen kvinde, og hvoraf flere har været af særlig rå, brutal eller farlig karakter samt de herved påførte skader.

Når henses til tiltaltes særdeles gode personlige forhold samt hans hidtil (relevant) ustraffede vandel, fin- des det helt undtagelsesvist forsvarligt at gøre 6 måneder af fængselsstraffen betinget på de nærmere ne- denfor angivne vilkår, jf. straffelovens § 56, stk. 1, jf. stk. 2.

Thi kendes for ret

: Tiltalte, Tiltalte, straffes med fængsel i 10 måneder.

Fuldbyrdelsen af 6 måneders fængsel udsættes og bortfalder efter forløbet af en prøvetid på 1 år fra ende- lig dom at regne og på betingelse af, at tiltalte i dette tidsrum ikke begår strafbart forhold samt undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen.

Tiltalte betaler sagens omkostninger.

AM2022.02.16B
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/ae473c42-7a93-4189-9a09-8fbe791868a4