Tilbage til sager

BRByretterne

SS-470/2012-NAE

OL-2012-BYR-00128

Appelleret
Dato
26-09-2012
Sagsemne
Tiltale for menneskehandel efter straffelovens § 262 a, stk. 1, jf. til dels § 21, subsidiært rufferi efter straffelovens § 228, stk. 2, jf. § 228, stk. 1, og trusler efter straffelovens § 266 samt overtrædelse af straffelovens § 228, stk. 1. Påstand om fængselsstraf samt erstatning for tort.
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

D20.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 232.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I NÆSTVEDD O Mafsagt den 26. september 2012Rettens nr. 470/2012Politiets nr. 1900-83990-01937-11 * Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. f. 1959

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 27. januar 2012.

Tiltalte er efter anklagerens endelige tiltale, tiltalt for

1.

Principalt menneskehandel efter straffelovens § 262 a, stk. 1, jf. til dels § 21, ved i pe-rioden fra marts 2010 til september 2011 i Næstved, ved anvendelse af ulov-lig tvang, frihedsberøvelse, trusler, retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller anden utilbørlig fremgangsmåde, med hen-blik på udnyttelse ved kønslig usædelighed, at have rekrutteret, transporte-ret, overført, huset eller efterfølgende modtaget Forurettede 1, idet tiltalte i den angivne periode ved misbrug af autoritet og udnyt-telse af Forurettede 1's sårbare stilling rekrutterede Forurettede 1 til anden form for seksu-el udnyttelse, idet han formåede Forurettede 1 til at underkaste sig hans "ejerskab", hvilket blandt andet gav sig udslag i, at tiltalte bestemte, at Forurettede 1 skulle være hans "ludertøs" og skulle anvende halsbånd, neglelak og særlig på-klædning efter hans nærmere specificerede ønsker, ligesom hun skulle lade sig tatovere med et "L" og et "T" for "ludertøs" samt endnu et "T" for "Tiltalte", for at understrege ejerskabet, ligesom han i samme periode husede Forurettede 1 og ligeledes ved misbrug af autoritet og udnyttelse af Forurettede 1's sårbare stilling formåede hende til at arbejde som prostitueret og i den forbindelse opkrævede og forsøgte at opkræve en del af den fortjeneste, som Forurettede 1 op-nåede herved, i hvilken forbindelse han i september 2011 med henblik på inddrivelse af penge og fortsat udnyttelse af Forurettede 1's prostitution via sms fremsatte trusler mod Forurettede 1, hvor han blandt andet truede hende med at overgive hende til Bandidos, såfremt hun ikke indvilligede i at betale penge til ham.

subsidiært rufferi efter straffelovens § 228, stk. 2, jf. § 228, stk. 1, og trusler efter straf-felovens § 266, ved i perioden fra marts 2010 til septemmber 2011 i Næst-

Std 75284

side 2

ved, for vindings skyld at have forledt, tilskyndet eller bistået Forurettede 1, Fødselsdato 1990, til at søge erhverv eller fortjene-ste ved kønslig usædelighed med andre, idet han i en periode forestod orga-niseringen af hendes kunder, fra april 2010 stillede en lejlighed til rådighed for Forurettede 1 til at modtage kunder, flere gange sad vagt i lejligheden, når Forurettede 1 havde kunder, ligesom han i hele perioden opkrævede og forsøgte at op-kræve penge, som Forurettede 1 tjente ved prostitution og i hvert fald ved 1 lejlig-hed stillede hende til rådighed for flere mænds samtidige udnyttelse af hende til et såkaldt "gang-bang", samt i september 2011 på en måde der var egnet til hos Forurettede 1 at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, velfærd el-ler helbred, at have fremsat trusler over for Forurettede 1, idet han blandt andet tru-ede med at overgive hende til Bandidos, såfremt hun ikke indvilligede i at betale penge til ham.

2.

overtrædelse af straffelovens § 228, stk. 1, ved i perioden fra april til okto-bert 2011 for vindings skyld at have forledt, tilskyndet eller bistået Forurettede 2 til at søge erhverv og fortjeneste ved kønslig usædelighed med andre, idet han indrykkede og betalte for indrykningen af annoncer om pro-stitution på internettet, forestod kundekontakt og herunder arrangerede bor-del 3 gange i en campingvogn placeret ved Himmelbjerget og 1 gang ved DTC i Vejle.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig, bortset fra at han kan erkende at have over-trådt straffelovens § 266 i forhold 1. Han henviser til sin forklaring herom..

Advokat Roger Kopp Pedersen har på vegne Forurettede 1 nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 100.000 kr. i erstatning for tort, jf. den principale påstand i forhold 1, og har særligt henvist til, at der var tale om grænseoverskridende handlinger i forhold til Forurettede 1, og at hun har fået såvel psykiske som fysiske mén, det sidste i form af tatoveringer.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse for erstatningspligten.

Sagens oplysninger

Tiltalte har tidligere under grundlovsforhør den 2. november 2011 afgivet forklaring i retten. Denne forklaring er under hovedforhandlingen dokumen-teret. Forklaringen er sålydende:

"Sigtede forklarede, han er forstander på et boopholdssted for omsorgssvig-

side 3

tede børn. Han har haft jobbet siden 1990. Han har aldrig beskæftiget sig med prostitution. Han kendte Forurettede 1. Han lærte hende at kende i foråret 2010. Hun havde en annonce på Voksenlisten. Hun solgte sig selv. Han kørte op og besøgte hende for at have kønslig omgang med hende. Det blev ikke til noget. De sad og snakkede i stedet for.

De talte om, at hun stu-derede, og at hun ikke havde råd til at kunne bo i lejligheden. Den anden gang, han besøgte hende, var efter 1 måneds tid. Han kan ikke huske, om det var ham selv, der rettede henvendelse. Han havde fået hendes telefonnum-mer. Den anden gang snakkede de meget om hendes økonomi. Hun skyldte en hel masse penge væk. Han ville gerne hjælpe hende med at få betalt no-get af gælden.

Han syntes, det var syndt for hende. Han mener, det var 50.000 kr., de snakkede om. Der var ikke noget seksuelt, hun skulle gøre for ham. De startede en leg, hvor hun skulle gå klædt på en bestemt måde. Det var ikke noget med ejerskab. Hun skulle gå klædt sådan flere gange. Hun skulle gå klædt sådan, når han kom hos hende. Hun skulle gå klædt med ne-derdel, bluse, hofteholdere etc. Senere skulle hun have halsbånd på.

Han forventede ikke at få pengene igen, så det var vel en gave. Der var ikke reg-ler for, hvordan hun skulle være over for ham. Hvis hun ikke gik klædt, som han havde bedt hende om, skete der ingen ting. Der var ingen regler om, at hun ikke måtte se andre eller have seksuel omgang med andre. Han troede ikke, at hun havde andre kunder, efter han havde betalt hende pengene. Han troede, det var nok.

Han fandt senere ud af, at hun havde andre kunder. Han fandt ud af, at hun ikke havde betalt noget som helst med de penge, han hav-de givet hende. Han tilbød hende, at han kunne hjælpe hende med at spare op. I et kort tidspunkt havde han lidt at gøre med hendes kunder. Han sorte-rede lidt i dem. Kunderne sendte sms til hans telefon.

Det var stadig hendes egen annonce, de brugte, men de havde sat hans telefonnummer ind. Der var en enkelt gang, hvor Forurettede 1 ville have ham til at holde vagt, og det gjor-de han. Der blev ikke indgået en aftale om, at han skulle have del i hendes indtjening, da han skulle administrere hendes løn. Han kender en, der hed-der Person 1. Hun har været prostitueret for mange år siden.

Han ved ikke, om Person 1 og Forurettede 1 havde haft kontakt med hinanden. Forurettede 1 ville gerne have en ny lejlighed i Gade 1. Der blev ikke talt om, at hun skulle have en lejlighed til kundebesøg. Efter Forurettede 1 flyttede til Gade 1 i uge 43 eller 44 i 2010, brød hun forbindelsen til ham. Han blev forvirret og kørte op og bankede på døren.

Han fandt ud, at en mand ved navn Person 2 havde rasseret hendes lejlighed, og hun var bange for ham. Hun ringede til ham og hun flyttede derefter ind i en lejlighed, som han havde lejet. Den lå på Vej 1. Han betalte hendes indskud til lejligheden i Gade 1. Det var ca. 15.000 kr. Han skulle ikke have noget til gengæld. I den periode, hvor Forurettede 1 boede i Gade 1, besøgte han hende kun 1 gang.

De genoptog kun forbindelsen, fordi hun ringede til ham.

Hun fortalte ham om Person 2, som hun ikke kunne slippe af med. Han har ikke talt med Person 2. Hun bad ham om hjælp med Person 2. Forurettede 1's far havde forsøgt at smide Person 2 ud. Det var omkring uge 42 - 43, at hun må have mødt Person 2. Forurettede 1 troede, at sigtede "styrede" hele Næstved, og

side 4

derfor troede hun, at han kunne hjælpe hende. Det var ren fantasi. De havde talt om, at penge gav magt. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre. Han hav-de aldrig været oppe at slås eller prøvet at smide nogen ud. En dag på ar-bejde sad han og snakkede med souschefen Vidne 1. Han fortalte, at han kendte Forurettede 1, som blev tyraniseret af en mand. Vidne 1 sagde, at det kunne han godt klare. Han gav Vidne 1 Forurettede 1's telefonnummer, så de kunne få kon-takt med hinanden. Senere fik sigtede at vide, at Vidne 1 havde taget en, der hedder Person 3, med op i Forurettede 1's lejlighed.

Forurettede 1 var bange, og han stillede derfor lejligheden til rådighed. Det var hans søn og svigerdatter, der havde boet i lejligheden, som nu stod tom. Hun flyttede ind omkring årsskiftet 2010/11. Planen var, at hun skulle betale husleje, lys, el og varme. Han skulle have pengene for dette. Han har ikke foreslået, at hun skulle betale beskyttelsespenge.

På et tidspunkt blev Forurettede 1 registret på hans bopælsadresse. Hun var langt ude, og økonomien sejlede rundt. Han ville ansætte hende med fast løn. Så kunne hun lave det andet ved siden af. Han brugte ikke Forurettede 1 seksuelt. Hun fik 20.000 om måneden. Hun skulle betale 5.500 kr. i husleje. Han fik aldrig pengene. Forurettede 1 tilbød ham at betale 50 % af det, hun tjente. Det sagde han, at hun bare kunne gøre, så skulle han spare dem op for hende. Hun gik kun med halsbåndet, når han var der. Han var ikke involveret i hendes kun-dehåndtering.

Forurettede 1 flyttede til Vej 2. Hun ville have en bil for at kunne arbej-de som escort. Han sagde, om det ikke var bedre at spare op for at købe bil-en. Hun ville have bilen med det samme. Han lånte hende 20.000 kr. Han sagde til hende, at det var et lån, og at hun ikke fik pengene.

Foreholdt at politiet har nogle sms-beskeder mellem ham og Forurettede 1, forkla-rede sigtede, at Tlf nr. er hans almindelige telefon. Pengene hun fik i starten, var bare nogle, han gav hende. Det sidste var et lån. Han skrev til hende, at han mente, hun skyldte ham 100.00 kr. Han skrev 100.000 kr., fordi hun ikke overholdt deres aftaler. Blandt andet fik han ikke de 5.500 kr. i husleje. Han blev vred på hende.

På et tidspunkt var han involveret i hendes kundekontakt. Hun havde sat hans telefonnummer ind i annoncen. Efter at hun flyttede, havde han ikke noget med hendes kundekontakt at gøre mere.

Han blev indlagt den 31. august 2011. Han mener ikke, at han på det tids-punkt var involveret i Forurettede 1's kundekontakt.

Foreholdt sagens bilag F-3-3, side 5, 8. sms-besked og frem, forklarede sig-tede, at det var ham, der havde skrevet sms'ene. Det var bare en leg. Han etablerede ingen kunder til hende. Når hun var prostitueret, havde hun flere kunder, end hun sagde til ham, at hun havde. Han ville have sine penge for

side 5

lejligheden. Han blev opereret for et mavesår og ville derfor ikke være i stand til at køre hende til Halmtorvet. Det var Forurettede 1, der selv havde fore-slået det med pornofilmene. Det var noget, de havde snakket om. Forurettede 1 mente, at de tjente mange penge ved at lave pornofilm. Sigtede skaffede ikke Forurettede 1 kunder.

Han var selv inde at søge og fandt ud af, at de ikke tjente mange penge ved at lave pornofilm. Det var ham, der foreslog det med, at de kunne køre ud til en bondemand for at lave pornofilm. "Gangbang" dæk-ker over seksuel omgang med flere mænd på en gang. Han og Forurettede 1 havde talt om, at hun kunne deltage i seksuel omgang med flere mænd.

Han kunne ikke huske, hvem der foreslog det. "Gangbang" skulle de arrangere sam-men. Hun skulle tage i en klub.

Han skrev de sidste sms'er omkring den 5. - 6. september 2011. Han skrev noget om, at hun skulle betale 100.000 kr. Han kørte op til hende, men hun var der ikke. Han blev sur og gad ikke mere. Det havde været et dyrt be-kendtskab. Forurettede 1 havde betalt ham 3.000 kr., som lå hjemme i hans penge-skab. Det var i starten, hvor hun skulle spare op, så hun kunne betale sin gæld.

Foreholdt Forurettede 1's forklaring afgivet indenretlig den 10. oktober 2011 for-klarede sigtede, at det ikke er helt rigtigt, at aftalen var sådan. Det var hen-de, der tilbød ham den aftale om, at han kunne eje hende. Hun manglede penge. Det er ikke rigtigt, at han skulle have del i hendes indtjening, når hun havde andre kunder. Det er ikke rigtigt, at hun har betalt 20.000 kr.

Det er rigtigt, at han har spurgt om, hvor mange kunder hun havde haft. De hav-de ikke aftalt, at han skulle have halvdelen af indtjeningen. Det kom først se-nere. Sigtede forklarede, at de slet ikke havde sex. Da Forurettede 1 var flyttet til Gade 1, benyttede hun ikke lejligheden på Vej 1. Han kan ikke huske, om han viste hende lejligheden på Vej 1, in-den hun flyttede ind.

Det er ikke rigtigt, når Forurettede 1 havde fortalt, at hun lagde nogle tusinde kroner i postkassen, når han ville have penge. Det er rigtigt, at hun skulle betale 5.500 kr., men det var for leje af lejligheden. Det er rigtigt, at han har sagt, at han ville få fat i Bandidos, hvis ikke hun betal-te. De 10.000 skulle han have som tilbagebetaling for lånet på 20.000 kr.

Han havde ikke sagt, hun skulle have lavet større bryster. Det med tatove-ringerne var hendes valg, ikke hans.

Der havde været en aftale om, at han skulle hjælpe hende med at spare op, ikke at han skulle have halvdelen af hendes indtjening. De havde lavet en af-tale om at mødes med to mænd ude i en skov. Han var der, fordi det tændte dem begge to. De fik ingen penge for det. De gjorde det af lyst.

Foreholdt Forurettede 1's forklaring side 7, fra de sidste 2 linier, forklarede sigte-de, at Forurettede 1 ikke var fuld den pågældende dag. Han ved ikke, hvorfor hun har forklaret sådan. Der var ingen af delene med pornofilmene, der blev til noget. Det var ikke rigtigt, at han skule have halvdelen af Forurettede 1's indtje-ning.

side 6

Forurettede 1 blev gravid sidste sommer. Han ved ikke, hvem faderen var. Hun har sagt, at det var en kunde, der var far. Hun havde det dårligt i den periode. Han udbetalte hende løn. Han gav hende penge. Hun var ansat som konsu-lent i hans firma. Det var rent proforma. Det med at køre til Sverige var Forurettede 1's egen ide.

Han ved ikke, om Vidne 2 har boet hos Forurettede 1. Han ved ikke, om Forurettede 1 har fået taget nogle billeder. Han har ikke blandet sig i det. De talte om kunder, fordi det var hendes liv.

Hans tale om Bandidos var det pure opspind.

Den 5. september 2011 kørte han op til lejligheden, og han skrev til hende: "hvor er du". Hun var på vej til Aalborg for at købe en hund. Det var ikke det, der var aftalen. De havde aftalt, at han skulle komme og snakke med hende. Han gad ikke mere, og derfor skrev han til hende det med Bandidos. Han erkendte, at det var en voldsom besked. Han skrev det, fordi han ikke gad mere.

Han fik ikke engang pengene til huslejen. Han havde skrevet det med Bandidos ud af det blå. Han har ingen relationer til Bandidos. Hvis der er kontakter i hans telefon, som er medlem af Bandidos, ved han det ikke. Han ville slutte det, fordi Forurettede 1 ikke overholdt deres aftaler. Han fik ingen penge.

Foreholdt sms-besked modtaget kl. 23.00 forklarede sigtede, at det var ham selv, der havde været forbi hendes lejlighed, ikke et Bandidos-medlem. Det, han skrev, var fri fantasi, også det med, hvor meget man kunne tjene. Der var ikke nogen loge. Han er ikke medlem af nogen loge.

Foreholdt sms-besked modtaget kl. 23.50, bekræftede sigtede, at det er rig-tigt, at han havde skrevet sådant.

Han har ikke haft en Person 4 boende på Vej 1. Han kender ikke en pige, der hedder Person 4.

Han var lige glad med, hvor meget Forurettede 1 fik af kunderne. Han skulle have 5.500 kr. for lejligheden. Aftalen var, at han den 5. september skulle have de 5.500 kr., og så var hun kørt til Jylland.

Foreholdt side 27, 4. besked for oven, forklarede sigtede, at han havde skre-vet sådan, fordi han ikke fik huslejen.

Anklageren dokumenterede side 29, 11 beskeder fra neden.

Foreholdt side 30, sms-besked kl. 02.02. forklarede sigtede, at det jo var deres leg.

side 7

Adspurgt af forsvareren forklarede sigtede, at han har givet Forurettede 1 ca. 200-250.000 kr. Han har fået i alt 13.000 kr. tilbage af Forurettede 1. Han kendte ikke noget til Bandidos, og alt hvad han har skrevet herom, er noget han har op-digtet.

Sigtede gav politiet lov til at undersøge hans telefoner, bankonti mv. for at undersøge, om han har relationer til Bandidos.

Sigtede tror ikke, at Vidne 1 havde tilknytning til Bandidos. Vidne 1 har i hvert fald aldrig fortalt ham om det.

Det kan godt passe, at han lejede lejligheden på Vej 1 for ca. 2½ år siden.

Foreholdt sagens bilag U-3-2 forklarede sigtede, at hans søn og svigerdat-ter flyttede ind i lejligheden. Det kan godt passe, at de flyttede ind ca. 1. de-cember 2008. Hans søn og svigerdatter flyttede ud ca. 1 år efter. Han be-holdt lejligheden, fordi han på sit job havde disse unge mennesker, der skul-le flytte ud til sit eget på et tidspunkt. Han sagde lejligheden op på et tid-punkt. Han kan ikke huske hvornår. Lidt efter ringede han til udlejeren, og de lod lejemålet fortsætte efter den gamle lejekontakt. Der havde ikke boet nogen i lejligheden i tiden mellem hans søn flyttede ud, og Forurettede 1 flyttede ind.

Adspurgt af anklageren forklarede sigtede, at han skrev til hende, at han ik-ke kunne finde på at gøre hende noget som helst. Forurettede 1 skrev til ham, om han ikke havde tillid til hende og om, hvor længe hun var fanget. Han kunne ikke huske, hvad han svarede. De talte ikke om at fortsætte samarbejdet. Han så ikke ned på hende, fordi hun arbejderde med det, hun gjorde.

Foreholdt sms på side 34, forklarede sigtede, at de havde talt om at installe-re overvågning i lejligheden for hendes egen skyld.

Foreholdt sms på side 34, 2. besked, forklarede sigtede, at det var rigtigt, at han havde skrevet sådan til hende. Han havde aldrig brugt hende.

I det beløb på 250.000 kr., som han har givet hende, er blandt andet også medregnet de 20.000 kr., som han gav hende i løn, og hvoraf hun ikke betal-te husleje til ham, som hun skulle.

Foreholdt af forsvareren side , nr. 8 forneden, forklarede sigtede, at det er rigtigt, at han har skrevet sådan til hende.

Foreholdt side 29, første sms, forklarede sigtede, at det er rigtigt, at han har skrevet sådan til hende. Den nøgle, han skrev om, var nøglen til Vej 1. Forurettede 1 havde ikke afleveret nøglen".

side 8

Tiltalte har under hovedforhandlingen vedstået den tidligere afgivne forkla-ring, idet han dog korrigerer således: Han startede jobbet i 1999. Det er ikke rigtigt, at Forurettede 1 har været tilmeldt hans bopælsadresse. Angivelsen af, at han havde været i kontakt med Forurettede 1 i uge 42 - 43 er ikke rigtig. Han brød kontakten med hende i uge 32 og havde først kontakt med hende igen i de-cember.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han kom i kontakt med Forurettede 1 via Voksenlisten. Han opsøgte hende for at have sex med hende, men han har faktisk aldrig haft sex med Forurettede 1. Den første aften, hvor de mødtes, virke-de Forurettede 1 skræmt. Det brød han sig ikke om at se. Hun fortalte, at hun gik på HF og at hun ikke kunne få sin verden til at hænge sammen.

Han følte medlidenhed med hende og han syntes, hun var i en sørgelig forfatning. De talte i ca. 1½ time, hvorpå han kørte igen. Han fik hendes telefonnr., men de havde ikke aftalt at mødes igen. Han havde ikke sex med hende. Han kan ik-ke huske, hvem af dem der tog den næste kontakt. Den tredje gang de mød-tes gav han Forurettede 1 25.000 kr., som han havde med.

Han overførte samtidg 25.000 kr. til hendes konto.Han kan, forespurgt herom, bekræfte, at han gjorde det fordi han er et godt menneske. Der blev ikke knyttet nogle betin-gelser til. Pengene var sådan set en foræring. Han krævede ikke noget af hende, men fortalte hende, at det ikke var smart, hvis hun blev ved med at være prostitueret.

Han har aldrig ejet Forurettede 1. Hun endte med at tilbyde alt muligt for at tjene penge. Han kom ind i en fantasiverden, som han ikke havde styr på. Han kan ikke huske, hvordan det hele opstod. Han opfattede det de havde som en leg. Han kan ikke forklare det nærmere.

Foreholdt at Forurettede 1 har forklaret, at det var ham, der sagde, han skulle eje hende, har han udtalt, at han aldrig har sagt, at han skulle eje Forurettede 1.

Han mener ikke, at han har brugt ordene: "far-datter-forhold" om hans og Forurettede 1's forhold. Det var i hvert fald ikke et sådan forhold de havde.

Deres aftale gik ud på, at Forurettede 1 skulle gå klædt med nederdel, bluse og strømper. Forurettede 1 fandt selv nogle billeder af, hvordan hun kunne tænke sig at gå klædt. Det var Forurettede 1, der købte tøjet. Nogen gange fik hun penge af ham til køb af tøj. Forurettede 1 tilbød selv at gå med halsbånd. Det skulle være en leg. Han har aldrig set Forurettede 1 med halsbåndet, men har set et billede i avisen af halsbåndet, engang hun blev interviewet. Han har aldrig brugt det udtryk, at han skulle være hendes "Herre", og at hun skulle være hans ludertøs.

Han føler at han blev fanget i et spind i Forurettede 1's verden. Det er en fantasi-verden, som Forurettede 1 har lavet. Han har betalt for tøj, makeup og accessories, fordi hun var luder, og han vil tro, at hun skulle bruge det i forretningen. De havde ikke en stående aftale om, at Forurettede 1 skulle have det specielle tøj på, når han kom, men han kunne godt lide det, når hun havde det på. Han kan

side 9

godt lide, når kvinder klæder sig pænt på. Forurettede 1 havde ikke altid det speci-elle tøj på, når han kom. Han har alt i alt besøgt hende under 10 gange. De korresponderede meget sammen pr. sms. Tanken om, at Forurettede 1 gik pænt klædt, var nok for ham. De havde aldrig sex. Forurettede 1 sendte billeder til ham, og det har muligvis været på opfordring fra ham. Han kunne godt lide sat se billederne.

Det var hans indtryk, at Forurettede 1 syntes, at det var en god aftale og at hun be-fandt sig godt med deres aftale. Det var ikke hans indtryk, at hun var bange eller var afhængig af ham. Det er hans indtryk, at hun var afhængig af hans penge.

Han har ikke tvunget eller opfordret Forurettede 1 til at blive tatoveret. Det var ik-ke noget han tændte på. Han har aldrig set tatoveringerne. Han har ikke bedt Forurettede 1 om at få lavet større bryster. Forurettede 1 har snakket om det. Han havde ikke noget med Forurettede 1's bryster at gøre. Han har drillet hende med piercin-ger, men der har ikke været tale om, at Forurettede 1 skulle have lavet en piercing. Da hun talte om at få lavet en tatovering, sagde han for sjov: "Hvad med at få lavet en piercing i stedet".

Det kan godt passe, at han har foræret Forurettede 1 ca. 200.000 kr. i alt. Der har kun været tale om tilbagebetaling, da hun fik lejligheden, forstået på den måde, at hun skulle betale husleje, og det var kun husleje, el, varme og vand hun skulle betale. Det var ca. 7.000 kr. om måneden, som var hans reelle ud-gift. Pengene skulle sættes ind på hans konto, og Forurettede 1 fik hans kontonr. Hun betalte dog aldrig noget. Hun betalte dog aldrig noget.

Det er ikke korrekt, at Forurettede 1 fik nøglen til hans lejlighed, inden Person 2 smadrede hendes lejlighed.

Han var ikke med, da Forurettede 1 flyttede ind i hans lejlighed og ved derfor ikke, om hun kunne være flyttet ind før. Forurettede 1 flyttede ud af lejligheden i maj. Han fik ikke nøglen af Forurettede 1.

Forurettede 1 blev ved med at have rådighed over lejligheden til september. Han tror hun brugte den til at have kunder i.

Lejligheden havde stået tom i ca. 1½ år inden Forurettede 1 flyttede ind. Han havde ikke brugt lejligheden til noget. Han ville have brugt den til en af drengene fra værestedet. Han lokkede den pågældende med, at han kunne bo i lejlig-heden, hvis han genoptog sin narkoafvænning. Det gjorde den pågældende ikke, og derfor blev det ikke til noget.

Han havde faktisk på et tidspunkt sagt lejligheden op, men på grund af planen med den nævnte klient sagde han til udlejer, at han alligevel gerne ville fortsætte lejemålet. Det var ikke noget han havde drøftet med kommunen. Der har ikke været andre kvinder, der har drevet prostitution fra hans lejlighed. Der var ikke andre, der havde nøgle til lejligheden.

side 10

I foråret/sommer 2010 har han besøgte Forurettede 1 ca. 5 - 6 gange.

I sensommeren 2010 fandt Forurettede 1 Person 2 og de flyttede sammen. Forurettede 1 afbrød herefter kontakten med tiltalte for en periode.

Efterfølgende ringede Forurettede 1 til tiltalte, fordi Person 2 havde smadret hendes lejlighed. Tiltalte sagde han ikke kunne hjælpe den dag, men at han ville finde ud at noget. Han talte med Vidne 1, souschefen på den institution, som til-talte drev, fordi han troede Vidne 1 kunne hjælpe Forurettede 1.

Forespurgt, hvad Vidne 1 kan, som tiltalte ikke selv kan, har han svaret, at Vidne 1 ikke er så bange af sig som tiltalte er. Han gav ikke Vidne 1 nogen dessiner om, hvordan han skulle hjælpe. Han mener ikke, Vidne 1 spurgte, hvad det var for en pige. Han kender ikke Vidne 1's venner. Han tror ikke, at Vidne 1 har givet Forurettede 1 det indtryk, at han og Vidne 1 kendte nogen "med store overarme".

Forurettede 1 var bange for de mænd, hun havde som kunder. Det var derfor, han ville prøve at hjælpe hende. De forsøgte sig derfor med at kunderne skulle ringe til ham, men det var kun i 1 måneds tid. Tiltalte kunne ikke få det til at hænge sammen med det job, han havde, eller i det hele taget få det til at hænge sammen i sit hoved, og han henviste derfor ikke noge af dem, der rin-gede, til Forurettede 1. Det måtte stoppe igen.

Foreholdt sagens bilag F-3-11-1, forklarer tiltalte at det var et papir, Forurettede 1 havde givet ham, og at det var Forurettede 1's skrift. Der stod Forurettede 1's email-adres-se. Forurettede 1 sagde, at han kunne bruge emailadresserne at logge sig på hendes boligportal. Forurettede 1 ville gerne have en anden lejlighed. Han har dog aldrig logget sig på portalen. Han har aldrig hjulpet Forurettede 1 med hendes annoncer. Det var Forurettede 1, der satte hans telefonnummer i hendes annonce.

Han har én gang været vagt hos Forurettede 1. Han sad i et andet rum, mens en kunde var hos hende. Forurettede 1 forsøgte at få ham til at komme som vagt flere gange, men det ville han ikke. Hun sagde det gav hende tryghed. Der var 3 -4 kunder, der havde kontaktet ham i løbet af den måned, han tog imod op-kald, men som sagt blev det ikke til noget med at arrangere møder med Forurettede 1.

Tiltalte ansatte Forurettede 1 i tiltaltes private virksomhed for at hjælpe hende. Han ansatte hende ikke på værestedet. Det eneste Forurettede 1 skulle gøre var at betale huslejen. Hun udførte altså ikke arbejde for den løn, som han gav hende. Forespurgt, hvorfor han ikke modregnede huslejen i den løn han ud-betalte har tiltalte svaret, at så ville Forurettede 1 jo ikke lære noget af det. Forurettede 1 betalte ikke huslejen, selv om de havde aftalt, at hun skulle betale.

Gang-Bang er ikke noget han har taget del i, men han har hjulpet Forurettede 1 med at arrangere det. Forurettede 1 ville vise, at han kunne stole på hende. Det var noget Forurettede 1 gerne ville prøve. De satte det op sammen. Det er sket 1 gang,

side 11

men det var ikke et rigtigt Gang-Bang. I et Gang-Bang er der mange mænd, der har samleje med pigen på én gang, men sådan var det ikke i det konkrete tilfælde. Det var kun to mænd, og de tog hende på skift, ikke på én gang. Forurettede 1 ville gerne prøve at blive bundet og taget af flere mænd. Hun blev bundet, men ikke så fast, at hun ikke kunne være gået sin vej, selv om hun var bundet, og det vidste hun godt.

Der var som sagt kun to mænd. Det var både ham og Forurettede 1, der havde haft kontakt med disse mænd. Der var ikke aftalt noget om penge. Han gav Forurettede 1 1000 kr. De havde ikke aftalt noget om betaling, men det syntes han hun skulle have. Han stod bag ved bilen med ryggen til. Det var ikke noget, der tændte ham. Episoden fandt sted på en rasteplads nær Rønnede. De kørte sammen der ud.

Han hentede hende i hendes lejlighed. Forurettede 1 var nervøs, men ikke beruset. Det var blevet arran-geret, fordi Forurettede 1 selv ville prøve det.

Forurettede 1 ville lave pornofilm, fordi hun mente, at hun kunne tjene flere penge ved det end ved at være prostitueret. Han forsøgte at tale hende fra det. Han undersøgte, hvad man fik af indtjening på det og det fortalte han til Forurettede 1.

Forurettede 1 talte også om eventuelt at medvirke i film med dyresex. Det blev dog ikke til noget.

De talte om installation af videoovervågning, fordi Forurettede 1 var utryg. Det blev ikke til noget. Det var kun hos hende, der skulle sættes kameraer op. Det var ikke sådan, at han skulle kunne overvåge noget. Det tror han ikke kan lade sig gøre på den afstand.

Han har ikke haft lignende forhold til andre kvinder.

Han kan ikke huske, hvem Person 1 skulle være. Han mener ikke at have kendt en kvinde ved navn Person 1.

Foreholdt fra grundlovsforhøret side 4, forklarede han, at Person 1 er Vidne 3, og at hun har lavet nogle billeder.

Da Forurettede 1 ikke betalte den husleje, der var aftalt, blev han sur og skrev de åndssvage sms´er. Han tabte hovedet, og derfor skrev han dem. Det var ham, der besluttede at forholdet mellem ham og Forurettede 1 skulle stoppe. Han har al-drig givet Forurettede 1 indtryk af, at han havde rockerrelationer.

Han så hende i Næstved 1 uge efter, at hun have kontaktet reden i Odense. Han er ikke mødtes med hende efterfølgende.

Foreholdt en del af sms-korrespondancen, sagens bilag F-3-3, side 24 til og med side 31, forklarede tiltalte, at han godt kunne huske at have sendt de fle-ste af sms´erne. Det var ikke dem alle, han har sendt. Han har ikke sendt sms´en kl. 23.50.49. Forurettede 1 må selv have rettet den til. Han har heller ikke sendt sms´en kl.02.44.24 (nr. 1279) eller kl. 02.54.10 (nr. 1292).

side 12

Foreholdt sagens bilag F-3-3, side 34, fra sms nr. 1476, forklarede tiltalte, at han har sendt disse sms´er.

Foreholdt fra sagens bilag F-3-3, fra side 35 til 38, bekræftede tiltalte, at han har sendt disse sms´er.

Forholdt fra sagens bilag F-3-3, fra side 40, bekræftede tiltalte, at han har sendt disse sms´er.

Han har ikke kaldt Forurettede 1 for en ludertøs. Kun på det tidspunkt, hvor han tabte hjernen.

Da de skrev sms´erne, tænkte han på, at Forurettede 1 var sådan en, der kunne lave en sommerfugl om til en elefant og at det var skuespil fra hendes side.

Foreholdt fra sagens bilag F-3-3, side 2, fra sms nr. 18, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, at de har haft en sådan sms-korrespondance. Han var kommet ind i hendes fantasiverden og talte derfor lige som hende. Han sy-nes, at hendes verden er spændende, men der er lang fra at synes, det er spændende, og så til at deltage rigtigt.

Han skrev sms´erne, fordi han var interesseret i hende og hendes verden.

Det er korrekt, at han har skrevet til Forurettede 1, at han har meget magt. Han ved ikke, hvorfor han skrev det. Han kan ikke forstå, hvis Forurettede 1 kunne tro, at han havde rockerrelationer. Han har og har aldrig haft nogen magt.

Foreholdt sms nr. 699, forklarer tiltalte at pengene han skulle have var hus-lejen.

Foreholdt sms nr. 714, forklarer tiltalte at han nok har skrevet den. Han har ikke tvunget Forurettede 1 til noget som helst, og hun har aldrig været ejet af ham.

Foreholdt sms nr. 720 og nr. 727 forklarer tiltalte, at de har haft en sådan sms-korrespondance. Han skrev sådan, fordi han var i en fantasiverden. Det var ikke en betingelse fra hans side.

Sms´en om, at hun havde været ulydig var ren fantasi. Han har aldrig slået et andet menneske.

Forurettede 1 har aldrig været hans ludertøs, og han har aldrig været hendes herre.

Foreholdt sms nr. 873 og 966, forklarer tiltalte, at der er tale om fri fantasi.

Han ved ikke, om han har skrevet sms nr. 919 og 923.

side 13

Foreholdt sms nr. 939 fastholder tiltalte, at han aldrig har haft sex med Forurettede 1.

Adspurgt af forsvareren forklarer tiltalte, at han ved siden af Opholdssted havde en konsulentvirksomhed, hvor han havde tilsyn med nogle unge mennesker for Næstved kommune. Han havde det økonomisk ok.

Han rettede kontakte til Forurettede 1, fordi hans ægteskab ikke gik så godt. Han opsøgte Forurettede 1 for at have sex med hende. De havde dog ikke sex. Forurettede 1's situation var lige som dem, som han arbejdede med, og derfor ville han hjælpe hende.

Deres sms-korrespondance gik på, at han var fascineret af Forurettede 1's verden. Der er langt fra at skrive noget og til at føre det ud i praksis. Han kunne godt tænde på at skrive om ekstreme ting. Han har aldrig været voldelig over for Forurettede 1. Han tændte ikke på, at Forurettede 1 skulle havde sex med flere mænd på en gang. Mændene havde også kun sex med Forurettede 1 én ad gangen. Han har aldrig bestemt, hvorledes Forurettede 1 skulle udøve sin prostitution. Forurettede 1 er god til at manipulere med folk, og han er en person, der er god at tale med. Deres kontakt har hovedsageligt været gennem sms´er.

I uge 34 havde han en sms-kontakt med Forurettede 1, fordi hun skal bruge nogle penge, og han overførte 3000 kr. til hende. Omkring 1. december blev han ringet op af Forurettede 1 igen. Hun fortalte, at Person 2 havde smadret hendes lej-lighed. Han havde ikke kunnet få kontakt med Forurettede 1 i den mellemliggende periode. Han havde forsøgt at kontakte hende et par gange ved at køre op til hende, men der var ingen hjemme. Vidne 1 kender Næstved bedre end tiltalte, og derfor spurgte han Vidne 1, om han kunne hjælpe Forurettede 1.

Lejligheden på Vej 1 lejede han i starten, fordi hans søn og kæreste havde brug for et sted at bo.

I perioden mellem, at hans søn flyttede ud af lejligheden og til Forurettede 1 flytte-de ind, har der ikke været kvinder, der har benyttet den til prostitution. Han og Forurettede 1 havde kun en mundtlig aftale om betaling af husleje.

Vidne 3 er en pige fra Jylland, som han kender. De har kendt hinanden et par år. Vidne 3 er en god ven.

Foreholdt sagens bilag U-2-1, forklarer tiltalte, at det er Forurettede 1's lønsedel for marts og april måned. Kontonummeret, der står på lønsedlen, er Forurettede 1's kontonr.

Foreholdt sagens bilag U-2-2 til U-2-5, forklarer tiltalte, at det ligeledes er Forurettede 1's lønsedler frem til og med august 2011. Beløbene er indsat på hendes konto. Hun har ikke indsat penge på tiltaltes konto.

side 14

Hvis han havde modregnet huslejen i Forurettede 1's lønudbetaling, havde hun ikke lært at administrer sin løn, og det var det, det hele gik ud på. Forurettede 1 har ikke udført arbejde for ham i perioden for lønudbetalingerne.

Forurettede 1's ydelse bestod i sms-fantasierne og de billeder, hun sendte til ham. Havde det været en af de andre unge mennesker, der ikke havde betalt, hav-de han "sparket ham ud".

Konto nr. er hans konto i Diba.

Foreholdt fra udskrift af tiltaltes konto, fremlagt af tiltalte selv, udbetalingen den 21. december 2012 på 30.000 kr. oplyste tiltalte, at Forurettede 1 fik 10.000 kr. af dem til at holde jul for.

Foreholdt betalingen den 1. marts 2011 på 648,65 kr. til SEAS-NVE, er det betaling for el i Forurettede 1's gamle lejlighed.

Foreholdt udbetalingen af 2. maj 2011 på 2.000 kr. har Forurettede 1 fået 1.000 kr. af dem. Hun fik dem, fordi hun havde ikke noget mad.

Hævningen den 13. maj 2011 på 40.000 kr. var til udbetaling på en bil, som Forurettede 1 skulle købe. Forurettede 1 fik 20.000 hertil. Det var et lån, og Forurettede 1 har tilbagebetalt lånet.

Han kan ikke få oplysninger om yderligere udbetalinger, idet Opholdssted er gået konkurs, og banken har spærret alle konti, så han ikke kan komme ind og kigge på dem.

Forurettede 1 har en enkelt gang givet ham 3.000 kr. som han lagde i en kuvert i et pengeskab, og hun har som nævnt også tilbagebetalt de 20.000 kr. som hun fik til udbetaling på bilen. Bortset fra det har hun aldrig betalt ham noget, selv om det var meningen, at han skulle have husleje.

Det førte således ikke nogen vegne med at få styr på Forurettede 1's økonomi og derfor blev han sur.

De andre unge mennesker, som han har arbejdet med, har han også hjulpet økonomisk.

Tiltalte har ad forhold 2 forklaret, at det var ham selv, der henledte politiets opmærksomhed på Forurettede 2, idet han afleverede et brev til dem.

Tiltalte forklarede, at han mødtes med Forurettede 2 hjemme hos hende. Det var gennem en annonce han havde set. Han så den for ca. 5 år siden. Han havde en buket blomster med den første gang, de mødtes. De talte sam-men og havde det sjovt. De fik et fantastisk forhold til hinanden. Det var mest et venneforhold, men de havde også sex. Forurettede 2 var også en

side 15

pige, der havde det svært. Han hjalp hende med penge og med at få styr på sit liv. Hun bad ham om hjælp. Det var ikke store beløb, han hjalp hende med. Han kan ikke sige, hvor mange penge, han har givet Forurettede 2. Han betalte en bilregning på 7.000 kr. Han skulle ikke have noget retur. Han gjorde det, fordi de var venner. Forurettede 2 havde prøvet at have sex med mænd mod betaling, før han lærte hende at kende.

Forurettede 2 ville gerne have indrykket en annonce. Han sagde, at han syntes det var en dårlige ide. Hun spurgte, om de ikke kunne bruge hans te-lefonnummer i annoncen. Det ville han først ikke, for han har ikke noget med prostitution at gøre. De gjorde det dog alligevel. Han sendte bare num-rene videre til Forurettede 2. Han ved ikke, hvor hun skulle have kunderne.

Nogen gange arrangerede hun kunder, hvor han også skulle komme. De brugte hans autocamper til at have sex i. Han betalte for hendes annonce. Han sendte som sagt bare numrene videre til hendes telefon, så hun kunne have hemme-ligt nr. Han var selv til stede, da hun havde sex i autocamperen. Han var udenfor imens. Han tog ikke imod kunderne, da de kom. Han ved ikke, hvor længe annoncen var aktiv.

Han har ikke henvist kunder til hende ud over den ene gang i autocamperen. Han mener ikke, at han var med i Vejle. Det var kun få gange han henviste numre til Forurettede 2. Han har ikke fået del i Forurettede 2's indtjening. Aftalen gik på, at han bare skulle være der. Han har ikke væ-ret med til at aftale priser. Ideen opstod hos Forurettede 2

Han arrangerede ikke noget med sex for Forurettede 2 Han ville bare hjælpe hende.

Foreholdt bilag F-3-15, udtræk af kontakter fra en Nokia-telefon, forklarede tiltalte, at det sagtens kunne være fra hans telefon. Det er noget, som han har fået fra Forurettede 2. Han sendte numre videre til Forurettede 2. Forurettede 2 sendte så besked tilbage til ham om, hvordan det var gået. Det er Forurettede 2's kommen-tarer til de enkelte numre, ikke hans.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at det har stået på i ca 5 års tid. De sås ca. hver anden måned. Det kunne være 1 dag eller bare nogle timer. Det var mere venskabeligt end seksuelt. Han har hjulpet Forurettede 2. Han har ikke fået nogen penge fra Forurettede 2 for de ydelser, som hun gav væk. Han ved ikke, hvor mange penge, han har givet Forurettede 2. De har været på ferie 2 gange. Nogen gange, når han tog over til Forurettede 2, havde han en karton smøger eller noget mad med til hende.

Foreholdt C-3-3, uunderskrevet afhøringsrapport af 16. november 2011, for-klarede tiltalte, at det ikke er korrekt at det var tre gange ved Himmelbjerget. Det var tre gange i det hele. Han har aldrig kørt Forurettede 2 til et excortjob.

Vidne 3 og han er gode venner. Der har aldrig været andet end venskab imellem dem.

side 16

Foreholdt sagens F-3-14-1, billeder fundet på tiltaltes computer, forklarede tiltalte, at det godt kan være hans billeder. Der er ingen af billeder af "Person 1".

Han har ikke haft kontakt med Forurettede 2 siden begyndelsen af denne sag. Det må han jo ikke, før den er færdig, og kan derfor ikke sige noget om, hvordan deres forhold er i dag

Forurettede 1 har afgivet vidneforklaring.

Anklageren har i den forbindelse dokumenteret den indenretlige afhøring af vidnet fra 10. oktober 2011.

Forklaringen er sålydende:

"Vidnet Forurettede 1 var mødt og forklarede behørigt formanet, at hun pt. bor på krisecenter i Odense. Hun har stadig sin lejlig-hed på Vej 3, hvor hun flyttede til i maj 2011. Før det boede hun i perioden fra december 2010 til maj 2011 på Vej 1 i Næstved, i perioden fra maj 2010 til december 2010 på Gade 1, i pe-rioden fra november 2009 til maj 2010 på Vej 4, i perioden fra april - maj 2009 til november 2009 på Gade 2, og i perioden fra december 2008 til april-maj 2009 på Vej 2, hvor hun før boede hjemme hos sin mor i Næstved.

Hun begyndte i januar 2009 at tjene penge på prostitution. Hun gik på han-delsskole og fik SU som udeboende. Hun begyndte ved at oprette en annonce på Scor, der er en datingside, hvor man ikke må sælge sig selv. Hun fik dog mange breve og spørgsmål om, hvad hun kostede, hvilket hun svarede på. Hun startede op alene på eget initiativ. Hun havde talt med sin bedste ven, Vidne 4, om det, men de havde mest lavet sjov.

Hun svarede en af dem, der skrev til hende, at hun kostede 2.000 kr. i timen, hvorefter de lavede en afta-le om, at han skulle komme hjem til hende. Han var der kun i 5 minutter, men betalte 2.000 kr. Hun fik 2.000 kr. for almindelig sex. Hun tænkte ikke som sådan over prisen. Kort efter, at han var gået, gik hun ind på Scor igen. På Scor mødte hun kun ham fra første gang og 3 andre.

Hun havde en aftale højst 1 gang om ugen. Den første, der var hos hende, mødte hun senere igen, men de andre kom kun hos hende 1 gang. Hun havde også et job ved siden af. Når hun lavede en aftale, havde de på forhånd aftalt, hvilke ydels-er, hun skulle give.

I perioden fra januar til marts/april 2009 kom hun i kontakt med Person 5, som mødte hende i lejligheden på Vej 2. Han var der en time og gav hende 1.500 kr. Han fortalte hende, at han vidste, hvordan hun kun-ne tjene penge. Han kendte til escortsider og oprettede en profil for hende. Han sagde, at hvis hun ville gå med til det, ville han betale indskuddet til en ny og større lejlighed. Hun fandt selv kort efter en lejlighed, og han betalte

side 17

indskuddet på de 20.000 kr. De lavede en kontrakt, som hun stadig tror, hun har. Kontrakten gik på, at hun skulle have 2.000 kr. i timen, og hvis kunden var der i ½ time, skulle Person 5 havde 15%, men hvis kunden var der i en time, skulle han havde 30%. De aftalte også, at han kunne være sammen med hen-de, når han havde lyst, også uden beskyttelse. De havde aftalt, hvilke ydels-er, hun skulle tilbyde.

Det var blandt andet almindelig sex og sex uden kon-dom. Person 5 oprettede herefter escort sider og email-adresser for hende. Han stod for det hele og lavede aftalerne med kunderne. Han var altid i sovevæ-relset, når hun havde kunder inde i stuen. Hun havde en madras i stuen. Op til sommeren fik hun flere kunder. Hun havde op til 8 kunder om dagen, men normalt kun 3 kunder dagligt.

Det var ikke hver dag, men 2 - 3 gange om u-gen og enkelte gange kun en gang om ugen. Det begyndte i april/maj 2009 og fortsatte til august/september 2009. Hun ved, at hun tjente omkring 100.000 kr. i perioden. Person 5 har fået mere end halvdelen. Det foregik på den måde, at kunden gav pengene til hende, og hun gik ind til Person 5, lagde penge-ne og sagde, at han kunne dele dem op.

Han selv benyttede sig af hende nærmest dagligt.

Det var en form for et forhold, de havde, men de var ikke kærester. Person 5 satte kunderne i system for hende. Det var frivilligt, at hun medvirkede, og han respekterede samtidig, at hun havde sin skole ved siden af, ligesom hvis hun ikke havde lyst, behøvede hun ikke at tage kunder. Person 5 var ikke voldelig eller truende over for hende, men hun har dog følt sig presset til at have haft ube-skyttet sex med kunder, men det var mest på grund af, at hun ville tjene flere penge ved det.

Aftalen gik også på, at Person 5 ikke skulle lægge billeder af hendes ansigt op på escortsiderne, men på et tidspunkt fandt hun ud af, at han havde gjort det, hvilket hun også blev konfronteret med af nogle kollegaer på hendes arbej-de. De kom op at skændes i august/september 2009, men hun sagde ikke stop. Hun sagde til ham, at han skulle lade være med det, hvorefter de fort-satte samarbejdet.

Hun havde som udgangspunkt kun kunder i sin lejlighed. En enkelt gang har hun været i Sorø. Person 5 kom med en kunde i Århus, som ville give 13.500 kr. for 3 timer. Da hun kom hjem fra Århus, fik hun kun 6.500 kr., hvilket hun blev sur over og skrev til Person 5, hvordan det kunne koste så meget i transport. Hun mener ikke, at de blev uvenner, men det gled ud, da Person 5 fik noget andet at lave.

Han skrev på et tidspunkt til hende på Face-book, at han havde en ny pige, som han havde tjent 20.000 kr. på. Hun har ikke kendskab til, at han skulle have haft andre piger før hende, eller mens han havde hende.

Hun fortsatte alene, da Person 5 var ude af billedet. Hun holdt fast i 2-3 af hen-des kunder. En enkelt kom 2 gange om ugen og gav hende 2.000 kr., og 2 andre kom et par gange om måneden.

I november 2009 flyttede hun til lejligheden på Vej 4. En af hendes kunder havde fortalt hende, at han var bankrådgiver, og at han kunne hjæl-

side 18

pe hende med et lån i Merkur Bank, hvor hun skiftede bank til. Lånet blev brugt til at betale indskuddet på lejligheden i Vej 4. Hun flyttede, for-di hun havde fået hund, hvilket hun ikke måtte have i sin tidligere lejlighed. Hun blev derfor smidt ud. Hun fortsatte med sine faste kunder.

I januar 2010 oprettede hun en annonce på en escortside for at få flere kun-der. Hun fik mange svar, men hun havde ikke rigtig tid til dem. Hun mødte Tiltalte i marts 2010. Da hun mødte Tiltalte, havde hun desperat brug for penge, og hun tilbød ham, at han kunne komme i 1½ time for 2.000 kr. og have sex uden kondom.

Han fortalte hende, at han havde et opholdssted for børn og unge, hvor han tjente mange penge, men at ingen troede på ham. De talte sammen, inden de havde sex sammen. Da han gik derfra, var hun interesseret i ham på grund af pengene. Hun overvejede at holde fast i ham alene og så ikke have andre kunder. Han skrev efterfølgende, at han tændte på at eje hende.

Han tilbød hende 50.000 kr. for at eje hende, men hun kan ikke sige i hvor lang en periode, det skulle være. Han tændte også på, at hun skulle have noget bestemt tøj på. Han var blandt andet interesse-ret i, at hun bar halsbånd og rød neglelak. Hun fik penge af ham til at købe det. Hun tror, at han så hende som en slags kæreste eller elskerinde.

Først var aftalen, at hun ikke skulle have nogen kunder, men hun blev en dag kon-taktet af en kunde, der spurgte, om hun havde tid. Det viste sig, at det var Tiltalte, der ville teste, om han kunne stole på hende. Hun skrev til ham, at han skulle glemme hende, da han ikke kunne stole på hende, men de prøvede igen. Han kom en mandag, hvor han betalte hende 25.000 kr. og havde overført 25.000 kr. til hendes bankkonto.

De lavede da en ny aftale om, at hun godt måtte have kunder. Tiltalte så pengene som et lån, da han sagde, at han ville have del i, hvad de andre kunder betalte. De talte i begyndelsen om, at han skulle have halvdelen. De lavede ikke nogen skriftlig aftale, men de har sikkert skrevet sammen på mobiltelefonen om, hvad de aftalte.

Tiltalte fortalte , at han kendte en pige, der hed Person 1, som kunne styre aftalerne for hende. Hun vidste ikke, hvordan det foregik. Hun havde tidligere set Person 1 på Person 1's profil på en escortside, men hun har ikke set hende i vir-keligheden. Først gik aftalerne gennem Tiltalte, men hun fik Person 1's nummer, så hun skrev selv direkte med Person 1, når der var en aftale.

Der kom kun en aftale ca. 1 gang om ugen. Tiltalte kom aldrig og besøgte hende. Han kom maksimalt 1 gang om måneden. Nogle gange kom han med penge, og andre gange kom han bare til kaffe. Han ville ikke udnytte hende som andre gjor-de. Han sagde senere, at han var forelsket i hende, men det var ikke gen-gældt. Nogle gange sagde han, at hun kunne beholde pengene, hun tjente, hvis hun gjorde ting, som han tændte på.

Hun skulle ellers have givet ham halvdelen. Det blev ikke ført regnskab over de 50.000 kr., som han havde lånt hende, men i begyndelsen fik han ikke penge. Hun ved ikke, om de 50.000 kr. var en gave eller et lån.

At Person 1 sendte kunder fungerede kun et kort stykke tid, da hun selv ville styre, hvilke kunder der kom. Efter et par uger blev Tiltalte irriteret over, at han ikke fik nogen penge, så hun begyndte at styre kunderne selv. Det skete

side 19

ved, at hun skrev en sms til Tiltalte, hvilket han syntes var i orden. I perioden har hun betalt omkring 20.000 kr. til Tiltalte. Tiltalte spurgte hende jævnligt om, hvor mange kunder hun havde haft, men der blev ikke ført et egentligt regn-skab.

I april måned 2010 fortalte Tiltalte om en pige, der hed Person 4, der havde brugt en lejlighed, han havde. Tiltalte fortalte om lejligheden, at hans søn havde boet der med sin kæreste, og når nogen af de unge flyttede fra opholdsstedet, bo-ede de også der. Hun fik nøglen til lejligheden nærmest med det samme, men først efter en måned tog hun op og så lejligheden.

Lejligheden stod herefter til hendes rådighed, og hun begyndte at bruge lejligheden til hendes kunder. Der var kun en seng og et bord i lejligheden, og hun spurgte Tiltalte, hvorfor den var tom. Hun sagde til ham, at hun ville have nogle møbler, hvorefter han købte en sofa. Hun kunne se, at lejligheden havde været brugt til noget tilsvarende før, da hun blandt andet fandt en rød bh.

Hun havde fået fortalt, at Person 4 havde snydt Tiltalte for penge, hvorfor hun var blevet smidt ud.

Da lejligheden på Vej 4 var dyr, og da hun havde mange larmende naboer, ønskede hun at finde en anden lejlighed. Tiltalte havde sagt til hende, at han kunne betale indskuddet til en ny lejlighed på Gade 1.

Tiltalte bestemte ikke, hvor mange og hvilke kunder, hun skulle have, og hun var ikke bange for Tiltalte, men hun ved ikke, hvad der ville være ske dengang, hvis hun havde sagt stop. Tiltalte kom ikke for at få sex. I perioden fra marts 2010 til september 2011 havde de maksimalt haft sex 5 gange. Det var sta-dig vigtigt for ham, at hun gik i noget bestemt tøj og iførte sig et halsbånd.

Hun flyttede ind i lejligheden på Gade 1, men brugte stadig lejlighe-den på Vej 1. Tiltalte tjente ikke mange penge på hende frem til maj 2010. I maj 2010 begyndte hun at have kunder i lejligheden på Vej 1. Når Tiltalte sagde, at han ville have penge, lagde hun nogle tu-sind kroner i postkassen. Hun har også bedt ham om at sidde vagt nogle gange i lejligheden, da hun ikke brød sig om at være alene der.

På det tids-punkt var han mere en hjælp for hende. Dette begyndte løbende at ændre sig. Der blev hele tiden lavet nye aftaler, f.eks. om hvilket tøj hun skulle ha-ve på. Hun gav ham penge, men fik ofte penge tilbage til at købe det tøj, han sagde, hun skulle købe.

Pludselig inden ferien i juni 2010 stoppede det, hvor Tiltalte han skrev, at det var slut. Hun stillede ikke spørgsmål herved, da hun på sin vis var lettet. Han ville have, at hun skulle gøre mere, f.eks. fandt han mænd til hende, som hun skulle være sammen med uden at tage betaling for det, ligesom han foreslog, at hun skulle gå i klubber og være sammen med flere på en gang.

Da de afbrød samarbejdet, skrev han, at hun skulle aflevere nøglerne, så hun tog sine ting fra lejligheden og afleverede straks nøglerne. Mens Tiltalte var på ferie, begyndte hun at have kunder igen. Efter ca. en måned skrev Tiltalte igen og foreslog, at de lavede en ny aftale, men hun kan ikke huske ind-holdet af den. Hun fik nøglen igen til lejligheden på Vej 1.

side 20

Hun havde i den periode mødt Person 2, der ville forsørge hende uden, at hun skulle have andre kunder, så hun skrev til Tiltalte, at hun ville stoppe det. Forholdet med Person 2 kørte til et par dage før jul. Hun var begyndt at læse i august måned, men hun røg ud i november 2010, da hun ikke kunne passe sit studie, blandt andet fordi Person 2 var meget jaloux og nærmest kom hos hende hver aften.

Aftalen var, at de skulle have sex, og hvis de ikke havde det, ville hun ikke få pengene. Person 2 begyndte at tjekke beskeder på hen-des mobiltelefon. I den periode skrev hun løbende med Tiltalte og fortalte, at det var gået galt med Person 2. Hun prøvede i december at smide ham ud, da han var blevet mere kontrollerende.

En dag, mens han var ude et ærinde, kom hendes ven, Vidne 4, op til hende, og da Person 2 kom tilbage, blev han rasende og smadrede hele hendes soveværelse, og de møbler, som han sag-de, han havde givet hende. Hun kontaktede politiet, hvorefter han blev smidt ud.

Hun bad Tiltalte om hjælp for at få det stoppet. Tiltalte skrev, at 2 mænd ville komme op til hende. Han forklarede, at det var souschefen på hans arbejde og en, der hed Person 3. Da de sad og talte med hende og spurgte de hende, om hun ville have, at de skulle tage op og smadre Person 2, hvilket de sagde nej til. De ringede imidlertid til ham og sagde, at det skulle stoppe, hvilket det gjorde.

Hun flyttede fra lejligheden på Vej 1 til lejligheden på Vej 3, men hun opholdt sig begge steder. Aftalen med Tiltalte var, at hun fortsat skulle have kunder, og at Tiltalte skulle have penge for det, nok om-kring halvdelen. Hun stod selv for kontakterne. Tiltalte foreslog, at han fik 5.000 kr. til dækning af leje og beskyttelsespenge for at få folk til at lade hende i fred. Han fortalte i forbindelse med, at det gik galt med Person 2, at han havde kontakt til Bandidos.

Efter forholdet til Person 2 var stoppet, udgav Person 2 sig for at være en an-den kunde og kom op til hende i lejligheden på Vej 1. Hun skrev det til Tiltalte. Tiltalte skrev tilbage, at hun skulle sige til Person 2, at Bandi-dos kom og smed ham ud kort efter. Der kom dog ingen. På det tidspunkt fik hun en anelse om, at hun ikke kunne komme ud af aftalen med Tiltalte. Hun ringede i stedet til Vidne 4, der stadig var på juleferie, som kom og hjalp med at få Person 2 ud af lejligheden.

Hun skulle fortsat stå til rådighed for Tiltalte, og han begyndte at komme ofte-re. Hun fortsatte med at have kunder i januar-februar og frem til sommeren. I maj 2011 spurgte Tiltalte, om hun kunne tjene 10.000 kr. til ham til brug for lommepenge, ellers fik han altid 5.000 kr. ad gangen. Tiltalte sad da ikke vagt længere, og han blandede sig ikke i noget.

Han foreslog i marts 2011, at hun blev ansat som konsulent på opholdsstedet for at legitimere hendes ind-tægt overfor SKAT. Hun fik udbetalt en løn på 11.000 kr., hvor hun skulle betale 10.000 kr. tilbage til Tiltalte. Der blev hele tiden lagt nye aftaler ovenpå deres aftale. Blandt andet skulle hun have lavet bryster, og Tiltalte skulle be-

side 21

stemme, hvor store de skulle være. Hun fik også nogle tatoveringer. Hun har fået en på hver balle, hvor der står "L" og "T" for "ludertøs", og hun har også fået en tatovering med et "T" foran ved skridtet.

Han begyndte at tage hende med på ture blandt andet i skoven. Han har op-rettet en aftale på noget, der hedder voksenlisten, men første gang, de skulle køre ud i skoven, og der skulle være flere mænd om hende i april 2011, kørte han i stedet for til København, hvor de kørte ind til en pornobutik og købte noget tøj. Herefter kørte de hjem.

Senere havde han lavet en aftale i maj må-ned 2011, hvor hun blev hentet fra lejligheden på Vej 3. Hun gik med til aftalen for at få pengene. Hun ville gerne begynde at køre som escort og ville derfor have en Fiat 500, hvilket hun har sagt til Tiltalte. Hun havde selv 15.000 kr. til udbetalingen, og han ville betale resten, hvis hun gik med til, at der var mange om hende ude i skoven.

Hun var dog ikke klar over, at hun skulle bindes. Inden hun blev hentet, havde hun drukket sig fuld, for hun ikke glædede sig, men hun ville gerne have pengene. Aftalen var, at der skulle være omkring 10 mænd om hende, men der kom kun 4. Det var også aftalt, at de skulle bruge beskyttelse. Hun fik bind for øjnene, og hun blev bundet, men hun blev bundet på en måde, så hun selv kunne rive sig løs.

Hun kunne se, at Tiltalte hentede mændene, der kom en af gangen. Hun fik pengene lige bagefter, hvorefter hun blev kørt hjem. En anden dag på vej til København, spurgte hun ind til hans jagthytte i Sverige. Pludselig kørte han over broen og op til jagthytten, hvor de var fra fredag eftermiddag til om natten.

Hun blev bange, da den lå langt ude i skoven, men hun havde ik-ke mistanke om, at han ville opføre sig sindssygt.

Tiltalte begyndte løbende at nævne, om hun ville lave nogle pornofilm, mens hun stadig boede på Vej 1. Hun brød sig ikke om lejligheden og ville gerne have en anden lejlighed. Han sagde, at hvis hun lavede film-ene, ville han give hende til indskuddet i lejligheden, og så skulle han have halvdelen af indtjeningen fra filmene, men han kunne godt forstå, at hun ik-ke var klar til det. Han har også foreslået, at hun skulle have sex med dyr, men det blev ikke til noget.

Da hun flyttede til Vej 3, blev hun gravid i maj. Hun havde ikke kunder i den periode frem til juli, hvor hun fandt ud af, at hun var gra-vid. Hun fik en abort. Hun genoptog at have kunder i august 2011.

I den pe-riode, hvor hun ikke havde kunder, spurgte hun så om penge, hvilket hun mente var en selvfølgelighed, at han skulle give hende, da han ejede hende, men han sagde til hende, at han ikke kunne sende hende penge på grund af, at han var på ferie. I august begyndte han at rykke hende for at tjene penge, og for at få svar på, om hun ville medvirke i film.

Han pressede hende også for, at hun skulle dyrke sex uden kondom, hvilket hun dog sagde nej til, da hun var bange for at få HIV. Han ville ikke høre på, at hun sagde, at hun ik-ke havde lyst.

En god ven af hende, Vidne 2, boede hos hende hen over sommeren. Han

side 22

sagde til hende en aften, hvor de havde talt om det, at hun skulle skrive til Tiltalte, at hun ikke havde lyst. Hun skrev dette, og herunder også, at hun ikke ville medvirke i film eller have lavet bryster. Hun fik taget nogle billeder til en ny annonce, hvor Tiltalte blev sur over, at det ikke var ham, der havde taget fotografierne. Herefter spidsede det til, og Tiltalte skrev, at han skulle have nogle penge, ligesom han skrev, at han ikke fik halvdelen fra hendes kunder. Hun sad meget i lejligheden uden kunder i den periode, hvilket Tiltalte dog ik-ke stolede på.

En dag havde hun aftalt, at hun skulle køre op til sin ven, Vidne 4, i Aalborg, og hun havde været nede og hente nogle ting i bilen. Der stod nogle mennes-ker på parkeringspladsen, og de virkede, som om de holdt øje med hende, men hun tænkte dog ikke videre over det, da der er mange mennesker i om-rådet. Hun ringede til Vidne 4 og sagde, at hun var på vej.

I samme forbin-delse skrev Tiltalte til hende, om hun ikke kom ud til ham på opholdsstedet, da han var på vagt, men hun skrev, at hun var på vej til Jylland, hvor han sva-rede "god tur". Han skrev senere, at han ikke troede på det, hvorfor hun sendte et billede af hendes brobillet.

Derefter skrev han blandt andet, at han ville overgive hende til Bandidos, og at en tidligere pige, han havde haft, overgav han til Bandidos, da hun snød ham. De voldtog hende med henblik på, at hun blev gravid, idet der var flere penge i gravide kvinder. Han skrev også, at han havde sendt en forbi lejligheden, der havde set, at hun var hjemme.

Han skrev, at hun skulle skaffe 30-40.000 kr., for at han holdt hen-de væk fra Bandidos. Hun spurgte dog ikke ind til, hvem han kendte hos Bandidos. Det fik hende til at tænke over, at han også en af de første gange havde sagt til hende, at han havde penge og magt.

Hun tog truslerne meget alvorligt, da hun så det i sammenhæng med de to personer, der kom op i forbindelse med, at Person 2 skulle smides ud af lejligheden. Tiltalte skrev, at hun kun kunne komme ud af det, hvis han gav lov. Det var første gang, hun så den side af ham.

Det endte med, at hun kom til Aalborg, og efter hun havde talt med Vidne 4 om det, ringede hun til sin mor og forklarede, at hun var blevet tvunget ud i det, da hele hendes familie troede, at hun havde et almindeligt arbejde. Mo-ren ringede tilbage til hende med et telefonnummer til et krisecenter, som hun bad hende om at kontakte. Tiltalte skrev ikke til hende dagen efter, men hun kontaktede selv ham. Da hun kom tilbage til Næstved, kontaktede hun krisecentret.

Efter hun er kommet på krisecentret, er Tiltalte fortsat med at skrive om, hvor mange kunder hun har haft. Hun lyver overfor ham og skriver om nogle for-skellige tal. En aften skrev hun også til ham, at hun ikke vil mere, hvorefter han skrev "fint, så stopper vi det". Han har bedt om at få udleveret nøglen til lejligheden på Vej 1, hvilken hun dog stadig har. Hun har ikke hørt fra ham de sidste 14 dage".

Vidnet vedstod den afgivne forklaring.

side 23

Vidnet forklarede supplerende, at det var i marts, at Tiltalte tilbød hende 50.000 kr. for at eje hende. Det var, da de mødtes en af de første gange hjemme hos hende på Vej 4. De havde snakket om det via sms. Hun ville gerne have de 50.000. Tiltalte spurgte hende, om hun ville gå i noget be-stemt tøj, og hun indvilligede i det. Hun skulle gå med tøjet og halsbåndet altid. I starten så hun ikke Tiltalte så meget. Hun gik i det tøj, de havde aftalt, og Tiltalte spurgte hende også et par gange, om hun gik i det. Hun havde heller ikke undertøj på. Aftalerne blev lavet via sms og emails.

Foreholdt Tiltaltes forklaring om, at det var hende og ikke Tiltalte, der kom med ideen, forklarede vidnet, at det ikke er korrekt.

At hun skulle have lavet tatoveringerne kom først på tale, da hun boede på Vej 1. Det var Tiltalte, der foreslog det. Hun sagde ja, fordi hun fik nogle penge for det. Hun har vist ham tatoveringerne på en rasteplads, og har også sendt ham billeder af dem.

De havde sex til deres første møde. De har også haft sex efterfølgende - nok 4 ,5 eller 6 gange.

Det er korrekt, at deres korrespondance mest har været via sms. De har dog også talt i telefon sammen. Det var ved episoden med Person 2.

Hun mødtes med Tiltalte et par gange ved Vej 4. Hun kan ikke huske, hvor mange gange hun i alt er mødtes med Tiltalte, men hun kan huske en gang i Vej 4, en gang hvor de kørte til Sverige og en gang hvor de kørte i skoven. Tiltalte kom også op på Vej 3, hvor de tog nogle billeder.

Det var Tiltalte, der mange gange nævnte noget om at hun burde få lavet større bryster. Hun svarede, at det ville hun ikke, og hun blev ved med at sige nej. Det kunne hun aldrig drømme om at få lavet.

Hun fik lavet en piercing, lige inden hun kørte til Jylland. Hun havde noget gæld til SU, som han ville betale, hvis hun fik lavet en piercing forneden. Hun sendte ham et billede, da hun havde fået den lavet.

Hun fik som sagt 50.000 kr af Tiltalte, og Tiltalte sagde, at hun kunne bruge dem til, hvad hun havde lyst til. Han sagde ikke at hun skulle betale gæld med dem. Først spurgte Tiltalte, om det bare skulle være dem. Tiltalte skrev senere til hende, at det var fint nok, hvis hun havde andre kunder. Hun mener, at de i starten talte om, at han skulle have halvdelen af hendes indtjening. Hun skulle bare lægge dem til side til ham.

Tiltalte fik penge på Vej 1, og da de var ude i skoven. De har været i skoven 2 gange. Den ene gang var engang, hvor der ikke skulle ske

side 24

noget, og hvor de var afsted alene.

Hun kan godt blive i tvivl om, om de 50.000 kr. var et lån eller hvad.

Hun har ikke noget overblik over, hvor mange penge hun samlet har givet til Tiltalte.

Hun har fået indskud til lejlighed og udbetaling til en bil. Hun fik penge lø-bende. Hun ved ikke, om pengene var gaver eller lån. Nogle gange har pen-gene været øremærket til bestemte ting. Udbetalingen til bilen var dog et lån, og det har hun betalt tilbage.

Da hun stoppede med Person 2 fortalte hun Tiltalte, at hun ikke havde nogle penge og de indgik aftaler igen og han gav hende nogle penge.

Hun ved ikke, hvad Tiltalte har fået ud af det. Tiltalte tændte på at eje hende, og at hun var hans ludertøs.

Tiltalte er ikke kommet forbi for at tjekke hende.

Mens hun så Person 2, har hun haft løbende kontakt med Tiltalte. Hun havde intet andet valg end at gå tilbage til Tiltalte, for at komme ud af forholdet til Person 2.

I julen fik hun nøglen til Vej 1. Hun havde nøglen i foråret 2010. Hun mener, at hun afleverende nøglen i postkassen på et tidspunkt.

Hun var ikke tryg ved at være i lejligheden på Vej 1 alene, og derfor fik hun Tiltalte til at være der også. Tiltalte fik 2 - 300 kr. for det.

En af de første gange hun mødte Tiltalte, fortalte Tiltalte hende om Person 1 og at Person 1 kunne tage sig af vidnets aftaler. Hun har aldrig set Person 1.

Hun har aldrig talte med andre om Person 4. Hun har kun hørt om Person 4 gen-nem Tiltalte.

Der kom to mænd til hendes lejlighed i Gade 1, da hun havde pro-blemer med Person 2. Tiltalte havde forinden fortalt hende, at de ville komme. De spurgte, om de skulle ringe til Person 2 og det indvilligede hun i. De skulle fortælle Person 2, at han skulle lade vidnet være. Den ene spurgte hen-de, om de skulle tage op og smadre Person 2. Det syntes hun ikke de skulle.

Hun havde taget kontakt til Tiltalte om problemet, fordi hun var meget nervøs og fordi hun forventede, at han kunne hjælpe hende. Hun vidste ikke, hvem der ellers kunne hjælpe hende. Lejligheden i Gade 1 havde hun kun lejet for 1 år. Hun flyttde ind i marts/april.

side 25

Til jul tog hun op og var i lejligheden på Vej 1, men hun hav-de stadig lejligheden i Gade 1. Hun kunne bruge lejligheden på Vej 1, som hun ville.

Hun og Tiltalte skulle fordele pengene, som hun tjente, men hun kunne ikke huske, hvordan de nye aftaler blev.

Lejligheden kostede ca 5.000. Hun tror, at det var afatalt, at hun skulle give Tiltalte penge for lejligheden, men hun betalte ikke nogen penge. Da hun be-gyndte at have kunder igen, aftalte de, at han skulle have ca. halvdelen af indtjeningen. Hun beholdte dog stort set alle pengene selv. De indgik nye af-taler blandt andet om, at hun skulle sælge sig selv i skoven eller på en ra-steplads.

Omkring den 23. maj var hun i skoven med nogle kunder. Tiltalte havde sagt, at han godt kunne tænke sig at se flere mænd være sammen med hende uden, at hun fik betaling for det, og at hun skulle være bundet. Hun fik at vide af nogen af dem, der var ude i skoven, at de har betalt Tiltalte penge for det. Hun kunne godt være kommet fri, da hun var bundet. Det var ikke så stramt.

Hun fik penge af Tiltalte til at købe en bil. Hun skulle selv skaffe 10.000 kr, og han ville betale resten. Hun havde det skidt med at skulle væ-re sammen med flere mænd på en gang, men hun havde jo selv indvilliget i det. Hun fornemmede, at hun ikke skulle stille spørgsmål. Kontakten til mændene var gået igennem Tiltalte.

Tiltalte oprettede en annonce på Voksenlisten om det ude i skoven. Det var Tiltaltes telefonnummer der fremgik af annoncen.

Foreholdt sagens bilag F-3-11 og underbilag 11-1 forklarede vidnet, at hun havde en masse emails til kunder. Tiltalte fik koderne til dem, for at han kunne være sikker på, at hun ikke fik andre kunder. Tiltalte skulle slette de gamle emailskonti. Tiltalte skulle kende den nye email og koden. Hun ved ikke, om Tiltalte har gjort brug af koden, men hun tror det ikke.

Tiltalte foreslog, at hun blev ansat på Opholdssted for at det skulle se ud som om, hun havde et job. Hun fik udbetalt ca. 10.000 om måneden. Hun kan ikke huske, hvad hun skulle yde til gengæld.

Foreholdt sagens bilag C-2-1, side 6, de to sidste afsnit, forklarede vidnet, at det er korrekt, at hun har forklaret sådan til politiet. Det i skoven var på et andet tidspunkt. Hvis Tiltalte ønskede, hun skulle væe sammen med mænd u-den at få betaling, så skulle hun det. Der har kun været den ene gang ude i skoven.

Hun fik løn for Opholdssted frem til august.

Sidst i august rykkede Tiltalte for nogle penge. Tiltalte blev sur over, at han ikke fik nogle penge.

side 26

Da hun boede på Vej 3 startede de med at tale om at lave pornofilm. Det var Tiltalte, der spurgte hende om hun gerne ville. Hun blev u-sikker, fordi hun ikke havde lyst til det. Hun var enormt afhængig af penge-ne og følte, at hun bare måtte sige ja til alt, hvad han foreslog. Tiltalte foreslog også noget med film om dyresex, fordi det gav mange penge. Hun ringede rundt til nogen, der havde med sådan noget at gøre.

Foreholdt, at Tiltalte skulle have sagt, at deres sms-korrespondance kun var en fantasiverden, benægtede vidnet dette. Tiltalte pressede hende helt vildt, og hun tog derfor kontakt til en producent af dyresex.

Foreholdt, at der var en sms, hvor vidnet skulle have skrevet, at hun var Tiltaltes ludertøs, forklarer vidnet, at det var noget Tiltalte kaldte hende og skrev til hende.

Tiltalte ejede hende og skulle bestemme alt. Tiltalte kaldte sig selv hendes herre. Det var ikke hendes fantasiverden. Hun har jo gjort de ting, som han bad hende om.

Foreholdt sms-korrespondancen om, at hun skulle kunne tage to pikke, kan det godt have været i forbindelse med, at de har talt om at kunne øge hendes indtjening.

Foreholdt sms´erne om beskyttelsespenge forklarer vidnet, at mændene, der kom op i hendes lejlighed i Gade 1, fik 5000 kr. af Tiltalte. Hun mener ikke, at de talte yderligere om beskyttelsespenge, før hun var på vej til Jyl-land.

Den 4. - 5. september skrev en ven fra Aalborg, at han ikke havde det så godt, og hun besluttedee sig for at besøge denne ven. Tiltalte skrev til hende senere på dagen, om hun kom ud til Opholdssted, men hun skrev, at hun var på vej til Jylland. Hun sendte et billede af billetten for at Tiltalte skulle tro på hen-de. Tiltalte skrev nu en masse truende sms´ er. Hun blev meget bange. Hun havde ikke set Tiltalte fra den side før.

Dagen efter de truende sms´er fra Tiltalte, tog hun kontakt til sin mor og fortal-te hende om det. Hun blev bange, fordi hun nu vidste, at Tiltalte kendte nogle psykopater. Det vidste hun, da hun så de to mænd, der kom op i hendes lej-lighed i Gade 1. Tiltalte har aldrig været voldelig over for hende. Hun var ikke i tvivl om, at Tiltalte kendte nogle fra Bandidos, da han sendte sms´erne.

Hun har aldrig været ulydig over for Tiltalte.

Foreholdt sms nr. 1202 forklarede vidnet, at det er Tiltalte, der har skevet sms´en. Hun har ikke redigeret i sms´erne, før hun afleverede telefonen til politiet.

side 27

Foreholdt sms nr. 1292 forklarede vidnet, at det også var en sms, som hun modtog fra Tiltalte. Hun har heller ikke redigeret i denne sms.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun havde været prostitueret fra januar 2009. Der havde ikke boet nogle fyre hos hende, mens hun var prostitueret. Hun havde kontakt med Person 5 fra april til august.

Tiltalte skrev efter anden gang de mødtes, at han syntes, at det var fedt nok, at hun havde kunder. Tiltalte testede hende, om hun havde andre kunder.

Tiltalte har kun fået penge en gang da, de var ude at køre og en gang på Vej 1. Disse gange fik han et par større beløb.

Da hun begyndte at få penge fra Opholdssted, betalte hun kun husleje med dem én gang. Aftalen var, at pengene fra Opholdssted skulle stå på hendes konto, og pengene fra kunderne skulle Tiltalte og hun fordele.

Hun er ikke sikker på, at der var 4 mænd med ude i skoven. Hun fik 20.000 kr. af Tiltalte den dag, fordi hun skulle købe en bil.

Hun har ikke tilbagebetalt Tiltalte 20.000 kr. på en gang.

Hun fik at vide af Tiltalte, at Vidne 1 og Person 3 fik 5.000 kr. for at besøge hende og ordne det med Person 2.

Foreholdt at hun ikke til politiet har forklaret, at Vidne 1 og Person 3 fik 5.000 kr. ved vidnet ikke, hvorfor hun ikke har fortalt dette, men hun fastholder, at Tiltalte har sagt sådan til hende.

Tiltalte har ikke bestemt, hvor hun skulle bo, og han har heller ikke bestemt, hvem hun måtte se af venner og bekendte, eller hvad hun måtte lave i sin fri-tid.

Foreholdt sin forklaring i den indenretlige afhøring den 10. oktober 2011, si-de 7, om at Tiltalte har skrevet, at han havde kontakt til Bandidos, forklarer vidnet, at Tiltalte, da hun ringede til ham under episoden med Person 2, sagde: "Bare rolig - Bandidos er på vej". Der kom dog ingen fra Bandidos.

Foreholdt samme forklaring, side 8, hvor de havde aftalt, at Tiltalte skulle have halvdelen af en eventuel indtjening af pornofilm, bekræftede vidnet, at det er korrekt.

Tiltalte blandede sig kun de sidst par uger, inden det gik galt, med hensyn til, hvor mange kunder hun havde.

Foreholdt sms nr. 690 forklarede vidnet, at hun kun havde 1 kunde på det

side 28

tidspunkt. Det var først i august, at han begyndte at ville have penge og be-gyndte at interessere sig for, hvor mange kunder hun havde.

Foreholdt sms nr. 701 forklarede vidnet, at hun skrev sådan, og at hun blev presset rigtig meget på det tidspunkt. Vidnet havde altid nogle penge liggen-de, hvis nu han krævede penge af hende.

Da hun fandt ud af at Tiltalte kendt nogle typer, der kunne være voldelige, blev hun bange. Hun troede derfor, hun ikke kunne kom ud af det. Hun ville ger-ne have sagt stop, men nu turde hun ikke.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun var prostitueret, før hun mødte Tiltalte, og at hun gerne ville have kunder.

Vidne 1 har forklaret ad forhold 1, at han har arbejdet for Tiltalte på Opholdssted. Han har arbejdet der i 4 år.

Det er korrekt, at han har været i Gade 1 for at besøge en kvinde. Tiltalte fortalte ham, at han havde en vennepar, som havde en datter, der havde problemer med ekskæresten.

Ekskæresten havde blandt andet splittet hendes lejlighed ad og blev ved med at opsøge hende og komme og banke på døren. Hun turde derfor ikke være der alene eller åbne døren. Han mener, at hun vist nok havde ringet til politi-et, men at de havde sagt, at de ikke kunne hjælpe, så længe det ikke var fy-sisk.

Tiltalte og han lavede en aftale om, at han skulle gå op og sige, at han var hen-des nye kæreste. Det var Tiltalte, der spurgte ham, om han kunne hjælpe. Vid-net har boet i Næstved i hele sit liv og kender derfor en del i Næstved. Det kunne være, at ekskæresten var en han kendte, og at han derfor kunne tale med ham. Hvis det ikke var en kan kendte skulle han sige, at han var Forurettede 1's nye kæreste.

Den pågældende var ikke i lejligheden, da han kom. Vidnet ankom sammen med en, der hedder Person 6. Han kender ikke nogen, der hedder Person 3. Person 6 er en af hans kammerater. Han tog Person 6 med, fordi han havde fået at vide, at ekskæresten var voldelig. Han spurgte Forurettede 1, hvor hun havde lært eks-kæresten at kende. Hun fortalte, at hun havde lært ham at kende på nettet og at han hjalp hende økonomisk.

Han sagde til Forurettede 1, at der ikke var nogen der hjalp nogen økonomisk uden at få noget for det. Vidnet ringede op til Forurettede 1's ekskæreste. Ekskæresten fortalte, at han havde købt et fjernsyn til Forurettede 1, og at han nu havde taget det med. Vidnet fortalte nu, at han var Forurettede 1 nye kæreste, og han sagde til ekskæresten, at denne skulle lade Forurettede 1 være.

Ekskæresten blev nu truende over for vidnet. Det var ikke vidnet, der

side 29

startede med at være truende. Vidnet sagde til ekskæresten, at han bare kun-ne komme.

Vidnet var i lejligheden i ca. ½ time. Han talte med ekskæresten i ca. 5 - 10 minutter i telefonen.

Vidnet havde ikke aftalt med Forurettede 1, hvad han skulle sige, inden han ringe-de op. Han har ikke spurgt Forurettede 1, om han skulle smadre ekskæresten.

Forurettede 1 troede, at vidnet var sådan en, "der levede af det". Han sagde til hen-de, at han ville hjælpe hende, men han smadrede ikke folk. Han opfattede hende som en almindelig studerende.

Vidnet har ikke rocker- relationer eller tilhørsforhold til rockere. Han har været til fest hos dem en enkelt gang.

Forurettede 1 fortalte ikke vidnet, hvilke relationer hun havde til Tiltalte.

Han ved, at Person 7, Tiltaltes søn, havde boet i lejligheden på Vej 1. Vidnet har aldrig selv været i lejligheden. Der har aldrig været tale om, at lejligheden skulle bruges som udslusningssted for de unge på Opholdssted.

Foreholdt af forsvareren sagens bilag C-5-1, afhøringsrapport af 21. novem-ber 2011, side 1, sidste afsnit, forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han til politiet har forklaret, at han var i Gade 1 sammen med en kammerat der hed Person 6.

Person 6 er ikke blevet kontaktet af politiet. Vidnet havde sagt til politiet, at han kunne skaffe oplysninger på Person 6, hvis politiet ønskede det. De bad al-drig om disse oplysninger.

Efter at de have været hos Forurettede 1, kørte de Forurettede 1 på arbejde. Det var nede ved Arbejdsplads.

Han har aldrig sagt noget om Bandidos, og har ikke kontakter til Bandidos. Han arbejder som pædagog.

Vidne 4 har forklaret ad forhold 1, at han og Forurettede 1 er gamle kærester. De stoppede med at være kærester i ca. 2006. De seneste 6 år har de bare været venner.

I september sidste år boede han i Aalborg og skulle have besøg af Forurettede 1. Aftalen blev indgået samme dag, som Forurettede 1 skulle komme. Forurettede 1 ringede undervejs op til ham. Det var sent om aftenen. Forurettede 1 virkede rystet og for-virret og kunne næsten ikke få sagt det, hun ville sige. Hun havde svært ved at forklare, hvad der gik hende på. Hun fortalte ham, at det var blevet slemt med Tiltalte. Hun havde fortalte ham om Tiltalte tidligere.

side 30

Hun havde fortalt, at de havde haft en aftale om, at hun skulle arbejde for Tiltalte som prostitueret. Det havde hun fortalt ham et par måneder i forvejen. Hun havde aldrig før givet udtryk for, at hun var bange for Tiltalte. Han sagde til hende, at hun måtte prøve at komme op til ham hurtigst muligt. Forurettede 1 nævnte, at Tiltalte havde truet med Bandidos. Han mener, at hun læste nogle af truslerne op for ham. Han blev rystet og bange. Forurettede 1 kom op til ham ca. kl. 23.00. Da hun kom, var hun meget stille. Hun rystede. Der gik lidt tid før de kunne tale sammen. Han så de sms´er, som hun fik, mens de var sammen.

Det er hans indtryk, at Forurettede 1 var bange på grund af de sms´er, hun fik. Forurettede 1 blev hos ham til om morgenen og kørte derefter retur til Næstved. De havde talt om, hvad hun kunne gøre. De talte blandt andet om, at hun skulle ringe til sin mor. Det gjorde hun, mens hun var hos ham.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han var overrasket over, at Tiltalte pludselig truede Forurettede 1. Han havde aldrig hørt om trusler eller tvang før.

Han vidste, at Tiltalte og Forurettede 1 havde en aftale, og at det var frivilligt fra Forurettede 1's side. Han kender ikke aftalen i detaljer, men der var penge involveret. Han har ikke hørt om fordeling eller om, hvem der bestemte hvad. Han har kun hørt om deres forhold gennem Forurettede 1.

Vidne 2 har forklaret ad forhold 1, at han er ven med Forurettede 1. De mødtes på gymnasiet i august 2010. I sommeren 2011 var han meget hos Forurettede 1. I september 2011 kørte Forurettede 1 ham til Nykøbing Falster. Han skulle på RUS tur. Dagen efter blev han ringet op af Forurettede 1. Hun havde sendt en sms til ham om, at den var helt gal med Tiltalte. Forurettede 1 var meget bange.

Forurettede 1 vidste ikke, hvad der skete og var helt ude af den. Hun fortal-te, hvad der stod i nogle af sms´erne, og at de var sendt af Tiltalte. Han kendte til Forurettede 1's forhold til Tiltalte. Han havde hørt om det i brudstykker. Hun for-talte om et ejerskab, og at hun fik penge for det. Han så ikke noget til Tiltalte, mens han boede hos Forurettede 1.

Forurettede 1 var meget fascineret af de penge, som Tiltalte havde. Han følte det var moralsk forkert. Han tror, at Forurettede 1 var lidt manipuleret til det. Hun skulle købe tøj og sende billeder til Tiltalte. Han har set Forurettede 1 tage billeder og sende dem til Tiltalte. Det kunne være billeder af hende i korset. Forurettede 1 gik med til tingene frivilligt, men han kunne mærke på hende til sidst, at hun var nervøs for, hvad der skete, hvis hun ikke gjorde det.

Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at han første gang var hos Forurettede 1 i maj 2011. Han var der ca. 4 dage om ugen til og med august 2011. I den periode er han ikke selv stødt på Tiltalte. Han har aldrig oplevet Forurettede 1 og Tiltalte sammen. Det er hans indtryk, at Forurettede 1 gik frivilligt med til det, men det kunne diskuteres, hvor frivilligt det var. Dette er dog hans egen fortolk-

side 31

ning.

Vidne 5 har forklaret ad forhold 1, at hun er mor til Forurettede 1. I septem-ber 2011 blev hun ringet op af Forurettede 1. Forurettede 1 var meget bange og sag-de:"Jeg bliver slået ihjel. Du må hjælpe mig". Hun svarede, at hun nok skul-le hjælpe og spurgte, hvor Forurettede 1 var henne. Forurettede 1 fortalte, at hun var på vej til Jylland for at besøge Vidne 4

Forurettede 1 fortalte hende nu, hvad hun gik og lavde. Forurettede 1 har aldrig rigtig for-talt hende om det. Hun havde dog fortalte lidt, da lidt tidligere hun var gra-vid.

Da Forurettede 1 blev gravid spurgte vidnet, om hun ville beholde barnet og hvem der var faderen. Forurettede 1 ville ikke beholde barnet. Forurettede 1 fortalte, at hun hav-de sex med mænd, og derfor ikke vidste, hvem faderen var.

Forurettede 1 vil helst have, at vidnet ikke ved noget om, hvad Forurettede 1 laver, så vidnet stiller ingen spørgsmål. Hun ved ikke, hvordan Forurettede 1 har udøvet sit erhverv.

Forurettede 1 fortalte hende ved ovennævnte kontakt, at hun skulle betale en mas-se penge, og at vidnet skulle holde sig væk fra lejligheden på Vej 3, fordi der var rockere. Forurettede 1 var bange, fordi der var én, der var ef-ter hende. Vidnet fik ikke at vide, hvem det var. Hun fik at vide, at han hav-de brugt Forurettede 1 og sørget for, at hun fik kunder, og at hun fik penge af ham. Forurettede 1 sagde, at hun skyldte ham mange penge og at hun var rigtig bange for ham.

Vidnet ringede anonymt til politiet og spurgte, hvad hun kunne gøre for sin datter. De sagde, at hun kunne få hende på krisecenter. Hun ringede derfor til Forurettede 1 og sagde, at hun skulle tage på krisecenter. Hun kørte ikke for Forurettede 1. Forurettede 1 var bange for, at der skulle se vidnet noget.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun som sagt fik lidt at vide om Forurettede 1's liv, da Forurettede 1 var gravid. Hun fik ikke noget at vide om, hvorle-des det var med de mænd. Det fik hun først at vide, da Forurettede 1 var rigtig ban-ge, da hun havde modtaget sms´erne. Vidnet var helt uden for det hele. Hun har ikke selv set eller hørt noget.

Vidne 6 har forklaret ad forhold 1, at hun og Tiltalte var venner for 6 år siden. Hun lå i skilsmisse og fik nogle søde sms´er fra Tiltalte. Hun og Tiltalte indledte et forhold. I starten var det lidt fantasier, og de havde sex. Senere kørte det over i et herre/slave forhold. Hun var slaven. Hun blev ikke tvunget til det. Det var en ny verden for hende og ikke noget, hun havde prøvet før. Det foregik meget over sms´er, og Tiltalte introducerede hende via sms for de ting, som han gerne ville have, hun skulle gøre. Han foreslog f.eks., at hun fik lavet tatoveringer og piercinger. Hun fik lavet intime pier-

side 32

cinger. Hun blev ikke truet til det. Det var en leg/spil.

Hun var i en livskrise og har nok været let at påvirke til at gøre det.

Foreholdt C-13-2, forklarede vidnet, at det gik ud på, at Tiltalte skulle eje hen-de. Hun har ikke modtaget penge fra Tiltalte. Hun har ikke været tvunget til at have sex med andre mænd for penge. Hun har dog haft sex med andre mænd uden betaling. Det var noget vidnet og Tiltalte aftalte. Tiltalte kunne godt tænke sig, at hun skulle være excortpige, men det blev ikke til noget.

Lejligheden på Vej 1 har hun hørt om via sms fra Tiltalte. Hun stod og manglede et sted at bo og snakkede med Tiltalte om det. Han tilbød hende lejligheden på Vej 1, men hun har aldrig brugt den, hverken til at bo i eller til andre formål.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun og Tiltalte mest kommunike-rede pr sms. De fleste af fantasierne forgik via sms. Der har aldrig været no-get voldeligt eller truende fra Tiltaltes side.

Vidne 3 har forklaret ad forhold 1, at hun lærte Tiltalte at kende for 2 - 3 år siden. Hun havde en kontaktannonce på internettet på en datingside, hvor hun søgte bekendtskab/kæreste. De mødtes hjemme ved hende og var i biog-rafen og ude at spise. Bekendtskabet stod på i ca. 2 år.

Vidnet synes, at Tiltalte er et fantastisk menneske. Man skal lede længe efter et så rart menneske som ham. Han har været fantastisk over for hende. Han var et dejligt menneske at snakke med og hun kunne altid ringe til ham. De hav-de et rent platonisk forhold. De gjorde de ting, som kærester gør, uden dog at være kæreste på den måde.

Navnet Person 1 kan ikke have noget med hende at gøre. Hun har ikke haft en hjemmeside under navnet Person 1.

Hun er blevet forevist et billede af politiet med en kvinde med bar ryg (sagens bilag F-2-4). Det er hende på billedet. Billedet lå på hendes dating-profil under navnet Person 8. Billedet har været brugt i en kalender under navnet Person 1. Fotoet blev taget, før hun lærte Tiltalte at kende.

Hun fastholder dog at hun ikke har optrådt under navnet Person 1.

Hun har været stripper for 10-12 år siden. Hun kan ikke huske, om hun den-gang brugte navnet Person 1.

Hun har aldrig hjulpet Tiltalte med at skaffe kunder til en pige, der levede af prostitution. Heller ikke under navnet Person 1.

Politiassistent Vidne 7 har forklaret at han er ansat i teknisk ef-

side 33

terforskning hos politiet. Det er ham, der har udfærdiget bilag L.

Vidnet er forespurgt om det er muligt at ændre sms´er modtaget på en Ipho-ne. Han har selv en Iphone og har afprøvet om det lader sig gøre. Den eneste mulighed er at kopiere den, redigere i den og oprette og gemme den som en kladde eller sende den til en anden. Men den ændrede sms vil så ikke optræ-de som modtaget i indbakken.

Når en sms fremgår som læst og liggende i indbakken, vil den, som modta-ger sms´en altså ikke kunne gå ind og rette i beskeden

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at man kan kopiere sms´en. At modificere teksten vil sige kopiere den over i en ny tekstbesked, som vil fremgå som sendt. Hvis man sendte den til en anden telefon og tilbage igen, vil afsenderens telefonnummer fremgå.

Forurettede 2 har forklaret ad forhold 2, at hun har kendt Tiltalte i 4 - 5 år. Hun lærte ham at kende på internettet på en datingside, der hedder Alad-din. De havde begge en profil derinde. Tiltalte kom og besøgte hende hurtigt efter at de lærte hinanden at kende på siden. Til at starte med var det ven-skab. De er fortsat venner. De snakkede om sex og har været i swingerklub sammen, men de har aldrig haft sex sammen. Tiltalte var med hende i en swin-gerklub, hvor hun kun var aktiv. Tiltalte er gift og var derfor ikke aktiv i swin-gerklubben.

Hun har haft sex med mænd mod betaling en gang, før hun lærte Tiltalte at kende. Det var grunden til, at hun oprettede profilen på datingsiden. Hun har også haft sex med mænd mod betaling, efter at hun lærte Tiltalte at kende. Hun fik lov til at benytte Tiltaltes autocamper ved Himmelbjerget til at have sex i. Det var Tiltalte, der fandt kunderne til hende til den lejlighed, og Tiltalte, der op-rettede annoncen.

Kunderne skrev til Tiltalte og Tiltalte sendte så numrene vide-re. Det var hende, der aftalte tid og sted. Hun havde sex i autocamperen 1 el-ler 2 gange. De havde snakket om det rigtig mange gange, men hun kan ikke huske, hvor mange gange det blev til. Tiltalte opholdt sig uden for autocampe-ren mens hun havde sex i den. Han havde ikke kontakt til kunderne.

Foreholdt sagens bilag F-3-15, forklarede vidnet, at de havde brugt Tiltaltes te-lefonnummer til det, fordi hendes eget er hemmeligt og privat. Når Tiltalte var på Sjælland, ringede han til hende og fortalte, hvis nogle kunder havde rin-get eller skrevet. Når han var hos hende, havde hun telefonen. Tiltalte sorterede rigtig mange kunder fra. Det var aftalen, at Tiltalte skulle sortere i dem. Blandt andet for at det ikke skulle være 7 tyrkere der lavede aftaler. Det er Tiltalte, der har tastet tidspunkterne ind på telefonen.

Det var hende, der fik indtjeningen. Det var ikke aftalt, at Tiltalte skulle have noget.

side 34

Nede ved transportcentret ved Vejle har hun også haft sex med kunder. Det nede ved Vejle må have været før det ved Himmelbjerget. Det tror hun, for-di det ikke var lige så organiseret, som da hun var ved Himmelbjerget. Nede ved Vejle kom der kun 1 kunde. Ved Himmelbjerget kom der 2 - 3 kunder.

De har flere gange talt om på at arrangere noget tilsvarende, men det ikke blevet til noget

Anklagere ville foreholde vidnet sagens bilag C-12-1-1, afhøringsrapport af 5. november 2011.

Vidnet forklarede inden foreholdelsen, at hun efter afhøringen havde den op-fattelse, at politiet havde fordrejet alt, hvad hun sagde.

Foreholdt sagens bilag C-12-1-1 forklarede vidnet, at hun ikke kan huske datoerne. Det kan godt passe, at hun til politiet har forklaret,at det var 3 gan-ge ved Himmelbjerget, men at hun ved nærmere eftertanke ikke tror, det var så mange gange.

Hun ville gerne prøve at have kunder og tage i swingerklub. Det med at sæl-ge sig selv, var for at prøve at være ejet. Det var en følelse, hun godt kunne tænke sig at prøve.

Hun har ikke forklaret til politiet, at Tiltalte skulle eje eller styre hende.

Tiltalte har styret, hvem der skulle have sex med hende, men det var for at be-skytte hende. Hun har ikke forklaret til politet, at Tiltalte skulle give hende lov til at have sex med andre mænd.

Hun opfattede det, Tiltalte havde arrangeret, som enkeltstående.

Hun har været på Sjælland. Hun har sovet en nat i en lejlighed, som Tiltalte havde. Der har været talt om, at hun kunne have kunder i lejligheden. De af-talte dog, at det var der ikke noget fremtid i, da der var for langt for hende at køre.

Tiltalte har ikke fået penge af hende. Hun har fået penge af Tiltalte. Det vil sige, han har betalt briller, købt tøj til hende og taget hende med ud at rejse. Han har også haft blomster og mad med nogen gange, når han kom.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at da Tiltalte havde talt om, at hun skulle holde op med at eksperimentere, og at han ville hjælpe hende med at stoppe. Alt hvad hun gjorde var ganske frivilligt. Hun følte sig ikke udnyttet.

Da hun lærte Tiltalte at kende, var hun inde i en eksperimenterede fase af sit liv.

side 35

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hans økonomiske situa-tion er værre nu end før. Bostedet gik konkurs, og han mistede sin ejendom. Han havde tegnet en forsikring, og derfor får han 5.000 kr. udbetalt om må-neden. Det er hvad han lever af. Han bor pt. sammen med sin kone, men det er kun for at redde den ejendom, de bor i nu. Når sagen er slut, er han skilt.

Tiltalte er ikke tidligere straffet af relevans for nærværende sag.

Kriminalforsorgen har i en personundersøgelse af 22. marts 2012 udtalt, at man finder tiltalte egnet til at modtage en betinget dom eller en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Det anbefales, at der knyttes vilkår om til-syn af kriminalforsorgen i afviklingsperioden.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 1. november 2012 **

til den 12. januar 2012.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Skyldsspørgsmålet.

Forhold 1.

Retten lægger til grund, at tiltalte i september 2011 fremsatte alvorlige trus-ler mod Forurettede 1 for at få hende til at fortsætte med at drive prostitution for ham. Tiltalte har herved forsøgt at rekruttere Forurettede 1 med henblik på udnyt-telse af hende ved kønslig usædelighed, og denne rekruttering er sket ved fremsættelse af trusler efter straffelovens § 266. Tiltalte har derved forsøgt at realisere gerningsindholdet i straffelovens § 262a, stk. 1, og kan straffes for forsøg, jf. straffelovens § 21.

Tiltalte har også i den forudgående periode rekrutteret og huset Forurettede 1 med henblik på kønslig usædelighed, men dette findes ikke at være foregået på en sådan utilbørlig måde, at der kan straffes for overtrædelse af straffelovens § 262a. Tiltalte frifindes derfor for menneskehandel for så vidt angår perio-den før september 2011.

Tiltalte har imidlertid i perioden fra marts 2010 og frem overtrådt straffelo-vens § 228, stk. 1 og stk. 2, idet tiltalte har forledt Forurettede 1 til og bistået hen-de med at søge erhverv ved kønslig usædelighed på et tidspunkt, hvor hun var under 21 år gammel, og til at være fortsat hermed efter at hun var fyldt 21, hvilket retten vil karakterisere som være gjort blandt andet for vindings skyld. Retten har særligt hæftet sig ved indholdet af de sms-beskeder, tiltalte har sendt til Forurettede 1. Tiltalte anses således for at være skyldig i den subsidiæ-re påstand for så vidt angår perioden før september 2011.

side 36

Forhold 2.

Forholdet er ikke bevist, og tiltalte frifindes.

Strafudmåling.

Straffen fastsættes efter straffelovens § 228, stk. 1 og stk. 2 og § 262a, stk. 1, jf. § 21, til fængsel i 10 måneder.

Retten har lagt vægt på, at tiltalte har misbrugt den overlegenhed og autori-tet han fremstod med over for forurettede, og at tiltalte har fremsat meget al-vorlige trusler, særligt set i sammenhæng med det indtryk af sig selv, tiltalte må antages at have givet forurettede. Efter sagens karakter er der ikke grundlag for at gøre straffen betinget.

Retsformanden frifinder for påstanden om erstatning for tort, da der efter den delvise frifindelse i forhold 1 for overtrædelse af straffelovens § 262a ikke findes at være tilstrækkeligt grundlag herfor. Retsformanden har noteret et forbehold for eventuelt krav om erstatning på grundlag af varigt mén og/ eller erhvervsevnetab.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 10 måneder.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte frifindes for den nedlagte påstand om erstatning for tort.

Dommer

* 1900-74135-00001-11

Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221.

Retten i Næstved, den 5. oktober 2012

Dommer

** 2011 Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221.

side 37

Retten i Næstved, den 26. juli 2013

Dommer

Tiltale for menneskehandel efter straffelovens § 262 a, stk. 1, jf. til dels § 21, subsidiært rufferi efter straffelovens § 228, stk. 2, jf. § 228, stk. 1, og trusler efter straffelovens § 266 samt overtrædelse af straffelovens § 228, stk. 1. Påstand om fængselsstraf samt erstatning for tort.
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/1520