BS-2124/2012-VLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 59.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

DOM

afsagt den 1. oktober 2013 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Olav D. Larsen, Henrik Estrup og Mia Grosen Skovbo (kst.)) i ankesag

V.L. B-2124-12

Appellant 1, tidligere Sagsøger 1

og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 (advokat Brian Werner Larsen, København) mod Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og boet efter Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 (advokat Rasmus Kronborg, Thisted).

Retten i Holstebro har den 9. august 2012 afsagt dom i 1. instans (BS 5-775/2010).

Påstande

For landsretten har appellanterne, Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2, nedlagt på- stand om, at de indstævnte, Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og boet efter Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2, mod samtidig udleve-ring af campingvogn Hobby Modeil 720 Prestige skal betale 125.517,92 kr. med proces- rente af 109.827,67 kr. fra den 6. april 2010, subsidiært den 2. august 2010, og af 125.517,92 kr. fra den 23. august 2012.

Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og boet efter Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 har påstået dommen stadfæstet.

Appellant 1's, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2's, tidligere Sagsøger 2 påstand består af købesummen på 90.000 kr. med tillæg af en række følgeudgifter til opbevaring af campingvognen m.v. som nærmere opgjort i ankestævningen.

Forklaringer

Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 3, Vidne 1 og Vidne 2.

Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 har supplerende forklaret, at det ikke er rigtigt, når det af gengivelsen af hendes forklaring for byretten fremgår, at Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 ikke kunne et ord tysk. Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 talte ikke godt tysk, men han kunne udmærket gøre sig forståelig på en blanding af dansk og tysk.

Han har således på et tidspunkt ringet til hende for at drøfte købet af et for-telt. Hun og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 gennemgik købsaftalen, der var affattet på tysk, og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 bekræftede at have forstået det, der stod. Hun ved, hvem Vidne 2 og Vidne 1 er, men hun har aldrig talt med dem.

Vidne 2 og Vidne 1 var i færd med at hjælpe Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 med at tage deres fortelt ned, da hun og hendes mand den 26. september 2009 første gang talte med dem om at købe deres campingvogn.

De kiggede i den forbindelse ind i campingvognen, men de undersøgte den ikke, idet de stolede på Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2. Det var lyst, da de så campingvognen, og de tog nogle billeder. Hendes mand var inde i campingvognen, men det var hun ikke.

Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 har supplerende forklaret, at hun ikke forstår, hvorfor det i gengivelsen af hendes forklaring for byretten er anført, at hun i september 2009 spurgte, om der ikke skul- le laves et dokument, som de alle 4 kunne skrive under på. Sådan har hun ikke forklaret. Det var jo ikke hendes, men Appelindstævnte 2's, tidligere Sagsøgte 2 vogn.

I forbindelse med de første drøftelser i septem- ber 2009 med Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 om deres køb af campingvognen var Vidne 1 og Vidne 2 til stede, idet de hjalp med at tage forteltet ned. Hun fremviste cam-pingvognen og påviste i den forbindelse de skjolder, som hun kendte til.

Hun mener be- stemt, at både Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 var med inde i vognen. Det var om ef-termiddagen, og det var lyst. Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 besigtigede campingvog-nen på ny umiddelbart inden købet i april 2010. Hun har aldrig givet udtryk for, at det også var hendes campingvogn.

Grunden til, at det var hende, der viste vognen frem, var, at hun i et vist omfang kan tale og forstå tysk, mens Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 ikke kunne tale et ord tysk. Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 var endvidere en stille og tilbageholdende mand, mens hun er mere talende. Hun har ikke

kendskab til, at Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 på et tidspunkt skulle have ringet til Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 for at drøfte købet af deres fortelt. Det er rigtigt, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 nogle dage efter købet viste hende nogle mørke pletter i campingvognen, og hun tilbød i den forbin-delse at gøre vognen ren.

Det er også rigtigt, at hun og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 tilbød Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 at bytte med den campingvogn, som Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 havde købt for de penge, som han havde fået fra salget af den gamle campingvogn.

Vidne 3 har forklaret, at han er udlært bygningssnedker og er beskæftiget med at reparere campingvogne. Han har i 2008 tætnet taglugen på den pågældende camping-vogn, og han sagde i den forbindelse, at campingvognen burde stå lidt skrå, så regnvandet kunne løbe af taget. I september 2009 blev der reklameret over arbejdet med taglugen, og han konstaterede da, at vognen fortsat stod vandret.

Den 9. april 2010 blev han anmodet om at foretage en fugttest af campingvognen. Han kan tydeligt huske det, for det så ret voldsomt ud. Der var fugt under sengen og siddegruppen og ved et vindue. Fugten sad på steder, der normalt er dækket til, men han husker ikke, om stederne var lagt fri, da han kom. Fugten var af ældre dato og kan ikke være opstået på de 3 dage, der var gået, siden vognen var blevet solgt.

Efter hans opfattelse skyldtes fugten bl.a. en utæt luge.

Vidne 1 har forklaret, at hun og hendes mand ofte camperede på den pågældende campingplads, og de var i den forbindelse meget sammen med Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2.

Hun og hendes mand var til stede i september 2009, da Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 kom over til Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2's, tidligere Sagsøgte 2 campingvogn og sagde, at de var interesserede i at købe den, men at de gerne ville se den først.

Det var Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1, der førte ordet og fremviste campingvognen, idet Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 ikke talte tysk. Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 var i for-bindelse med fremvisningen inde i campingvognen i 3-5 minutter. Hun kunne høre, at de talte sammen på en blanding af tysk og dansk.

Hun kunne også høre, at de gik rundt i vog-nen, og hun kunne på blitzlyset se, at der blev taget billeder. Hun mener, at servicelugeme på den side af campingvognen, hvor forteltet sidder, blev lukket op i forbindelse med fremvisningen. Forteltet var på det tidspunkt ikke pakket ned endnu. Hun kan ikke huske, hvad der befandt sig inde i vognen. Det var Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2, der ejede campingvognen.

Hun har ikke hørt om, at der var fugt i den.

Vidne 2 har forklaret, at han og hans kone var til stede, da Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 kom over til Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2's, tidligere Sagsøgte 2 campingvogn. De var interesserede i at købe den. Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 kunne ikke tale tysk, og han kunne vist heller ikke forstå tysk. Det

var derfor Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1, der førte ordet og fremviste campingvognen. Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 og vist nok også Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 var inde i campingvognen i forbindelse med fremvis-ningen. Han kunne høre, at der bl.a. blev talt om loftslugen, og at der blev taget billeder. Han var ikke selv inde i vognen. Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 har aldrig sagt noget om, at der var problemer med fugt i campingvognen. Det var Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2, der ejede campingvognen.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og boet efter Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 har under proceduren for landsretten bestridt, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 i givet fald har krav på betaling af følgeomkostninger, men har ikke bestridt opgørelsen af disse omkostninger.

Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 har heroverfor anført, at der er tale om et nyt anbrin- gende, som der bør bortses fra.

Landsrettens begrundelse og resultat

Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 og Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 havde i mange sæsoner boet på den pågældende campingplads og havde i den forbindelse lært hinanden at kende.

Parterne har samstemmende forklaret, at det var Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1, der i forbindelse med købsforhandlingeme førte ordet og fremviste campingvognen, og at der ikke blev nævnt noget om, at hun ikke var medejer af campingvognen.

Som sælger er i købsaftalen anført Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2.

Uanset at købsaftalen alene er underskrevet af Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2, har Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 på den an- førte baggrund givet Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 føje til at gå ud fra, at hun var medejer af vognen, og hun kan derfor ikke frigøre sig for ansvar i anledning af handlen med henvisning til, at campingvognen var ejet af Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 alene.

Det er således med rette, at sagen er anlagt både mod Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og mod Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2.

Af købsaftalen fremgår, at campingvognen var i mangelfri tilstand, og at der ikke var utæt- hedsproblemer.

Ved den fugttest, som Vidne 3 foretog 3 dage efter købet, blev der ifølge den attest, som han har udarbejdet, og den forklaring, som han har afgivet, konstateret betyde- lige ftigtproblemer i campingvognen, som ikke kan være opstået efter købet.

Skønsmanden har i sine erklæringer givet udtryk for, at der er fundet fugtskader mange steder i campingvognen, at de konstaterede forhold ikke er forventelige, og at det er meget usædvanligt at se en campingvogn med så omfattende fugt- og kondensskader som den besigtigede. Skønsmanden har endvidere anført, at skaderne med meget stor sandsynlighed stammer fra før købsaftalens indgåelse, og han har anslået, at det vil koste ca. 80.000 kr. at bringe campingvognen i en normal, ikke-fugtig stand uden filgtskader.

Ifølge skønserklæringerne er der endvidere konstateret vækst af skimmelsvamp. Sporene af skimmelsvamp betegnes som ringe, men det anføres samtidig, at der i en mangelfri cam-pingvogn ikke må være svamp overhovedet.

På den anførte baggrund er det bevist, at campingvognen var behæftet med væsentlige mangler, da Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 købte den.

Efter oplysningerne i skønserklæringerne og i Vidne 3's forklaring om fugt- skjoldenes placering er der ikke grundlag for at fastslå, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 har tilsidesat deres undersøgelsespligt, og de er på den baggrund berettiget til at hæve købet.

Herefter, og da opgørelsen af Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2's, tidligere Sagsøger 2 påstand først er bestridt under proceduren for landsretten, tager landsretten deres påstand til følge.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og boet efter Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 betale sagsomkostninger for begge retter til Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 med i alt 95.607,95 kr. Beløbet omfatter 6.240 kr. til retsafgift, 8.139,69 kr. til udgifter til tolk, 20.756,34 kr. til syn og skøn, 471,92 kr. til vidnegodtgørelse og 60.000 kr. til udgifter til advokatbistand (inkl. moms).

Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet til udgifter til advokatbistand lagt vægt på sa- gens værdi, omfang og forløb, herunder at der for byretten har været syn og skøn.

Thi kendes for ret

:

Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og boet efter Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 skal mod samtidig udlevering af campingvogn Hobby Modeil 720 Prestige til Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 betale 125.517,92 kr. med procesrente af 109.827,67 kr. fra den 6. april 2010 og af 125.517,92 kr. fra den 23. august 2012.

Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og boet efter Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 skal betale sagens omkostninger for begge retter til Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 med 95.607,95 kr.

Dommen skal opfyldes inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Olav D. LarsenHenrik Estrup Mia Grosen Skovbo

(kst.)