AM2019.11.26Ø

T1 T1 T2 V2 Virksomhed1's Virk1 V1, T2 S365002F- NHA

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

DOM

Afsagt den 26. november 2019 af Østre Landsrets 20. afdeling (landsdommerne Henrik Bitsch, Ib Hounsgaard Trabjerg og Johan Busse (kst.) med domsmænd). 20. afd. nr. S-3650-18: Anklagemyndigheden mod 1) ( ) 2) ( (begge v/ advokat Jacob Forman, besk.) Retten i Odenses dom af 5. december 2018 (2-1147/2018) er anket af de tiltalte med på­ stand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisre- sultat samt skærpelse således, at tiltalte indrejseforbud.

Supplerende sagsfremstilling

udvises af Danmark med Af leveringsseddel af 15. september 2016 vedrørende den i sagen omhandlede dyretransport fremgår det, at har leveret 27 svin, og at har leveret 203 svin. Der er ikke angivet afhentningstidspunkt og ankomsttidspunkt. Det er bl.a. oplyst, at der i alt er fundet 11 døde svin, at dyrlægen var og at chaufføren var" " Født marts 1987 Født september 1978

T1, V1. X2, X3, X1. Det fremgår af et notat fra Slagtehus , at der er foretaget vejninger af IO svin fra den omhandlede dyretransport (svinene med nr. 1539-1548 med en vægt mellem 74,9 kg. og 94,4 kg.).

Endvidere er der sket dokumentation fra en fotomappe udarbejdet af em bedsdyrlæge Der er under sagen endvidere sket dokumentation fra temperaturtabeller for døgnet den 15. september 2016 for Østjylland, Fyn og Vest-og Sydsjælland. Det fremgår heraf, at døgnets laveste temperatur lå omkring 12 grader.

Herudover er der bl.a. sket dokumentation fra udskriften af takografen vedrørende køretøj og chauffør hvoraf fremgår blandt andet, at der ikke har været kørselsaktivitet i tidsrummet mellem kl. ca. 17 .15 den 14. september 20 l 6 og kl. ca. 03.00 den 15. september 2016.

Slagterikonsulent Danish Crown, har i en mail af 13. juni 2019 til den beskikkede forsvarer oplyst følgende: "Jeg har fra et af vores slagtesteder vægten på den mindste gris og den tungeste gris ved slagtningen i går Den mindste gris vejede 56.6 kg, mens den tungeste vejede 171.1 kg. begge le­ vendevægt Begge er udregnet fra en registreret slagtevægt på henholdsvis 41. 7 kg. og 137.9 ved brug af formlen lavet for mange år siden af nuværende SEGES le­ vendevægten i kg = slagtevægten x I, 19 + 7.01 kg" Den beskikkede forsvarer har i forbindelse med ankesagens behandling fremlagt en udta- lelse af 15. juni 2019 fra chefdyrlæge Landbrugets Veterinære Konsu- lenttjeneste, om sygdommen "akut lungesyge".

Det konkluderes i udtalelsen, at: "Akut ondartet lungesyge forårsaget af App bakterier, kan i nogle tilfælde forårsage dødsfald ved svin i forbindelse med transport." Det er oplyst, at der endnu ikke er taget stilling til tiltalespørgsmålet i forhold til vognmand

T1 T2 V2 V1. V4. V3 T1 -3 - Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnet Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet tidligere politiassistent Forklaringerne afgivet for byretten af vidnerne og er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. Tiltalte gelsen mellem har supplerende forklaret blandt andet, at overdra­ og ham tog ca. IO minutter.

En sådan overdragelse tager normalt mellem fem og femten minutter. Overdragelsen skete om natten, og som han husker det, var klokken ca. 03.00. Der var intet usædvanligt i forbindelse med overdragelsen. Vejret var efterårsagtigt, og han vil tro, at der har været omkring 12 graders varme. Ved overdra­ gelsen undersøger man lastbilen og lasten fra den tidligere chauffør.

Han kontrollerede f.eks., at der ikke var løse hjul. Han prøvede så vidt muligt også at se til dyrene. Det er altid vigtigst at kontrollere det nederste dæk. Man kan ikke komme ind på selve dækket, men må kigge ind udefra. Der er tale om en åben trailer, hvor man kunne se ind ved gardi­ nerne. Han bemærkede ikke noget usædvanligt ved dyrenes adfærd. Der var roligt, og dy­ rene sov.

Han kontrollerede ikke ventilationsanlægget, men alene om bilen teknisk var i orden til at køre videre. Vejret var så køligt, at der ikke var brug for ventilation, ligesom der var tale om en åben trailer. Han kunne ikke ved sin besigtigelse se strøelsens beskaf­ fenhed, idet grisene lå på gulvet og sov.

Det er muligt, at en eller to grise havde rejst sig op i forbindelse med, at lastbilen var standset, men generelt sov de. Der var ingen usædvanli­ ge lyde fra grisene. I forbindelse med læsningen af lastbilen ved ankomsten så strøelsen ud, som den plejer at se ud efter en transport, idet grisene naturligvis urinerer undervejs. Det øverste dæk ligger i en højde på tre til tre en halv meter.

Man kan enten bruge en stige eller kravle op af gitteret. Man kan godt høre forskel på, om grisene er utilfredse eller ej. Han havde på daværende tidspunkt kørt med dyr i seks et halvt år. Evnen til at høre, om dyrene har det godt, kommer med erfaringen. I forbindelse med den konkrete transport var der ikke behov for ventilation, idet fartvinden var tilstrækkelig til at sørge for ventilation.

Tiltalte , har supplerende forklaret blandt andet, at han læssede lastbi- len med dyrene ved 02-tiden om natten. Han havde gjort lastbilen ren ved I 9-20-tiden af­ tenen før. Han påbegyndte transporten i umiddelbar forlængelse af, at grisene var læsset. Han anvendte den mængde strøelse, som han plejer at bruge i forbindelse med en transport af den omhandlede karakter.

Lastbilens størrelse afgør, hvor mange svin der må transporte-

By1, V1 -4- res. Han bruger altid den samme mængde strøelse uanset om lastbilen er fuldt lastet. Mængden af strøelse, han skulle lægge, beroede pa instruks fra hans arbejdsgiver. Forevist foto af startboksen ti I ventilationsanlægget har tiltalte forklaret, at han er sikker på, at han har foretaget kontrol af ventilationsanlægget.

Det gør man som standard hver gang, man har vasket bilen, og man tænder efterfølgende ventilationen for at tørre lastrummet. Han kontrollerede også, at ventilationsanlægget virkede lige inden, at han påbegyndte svine­ transporten. Han bemærkede ikke noget usædvanligt ved dyrene. Dyrenes størrelse var standardmæssig, og deres vægt lå hver især på mellem I 00 og 110 kg.

Det tog omkring I time og 50 minutter at komme til hvor han overdrog lastbilen til en kollega. Over­ dragelsen tog omkring 5 minutter. I forbindelse med overdragelsen gik de rundt om lastbi­ len og kontrollerede lufttryk i dækkene. Ventilationsapparatet blev ikke kontrolleret. Venti­ lationen var ikke tændt på noget tidspunkt under den del af transporten, som han forestod.

Forevist udskrift af takograf for køretøj kan det godt passe, at han ankom til læs­ sestedet omkring kl. 17.15 dagen før transporten. Lastbilen holdt stille fra kl. godt 17.00 til kl. godt 03.00. I den forbindelse overholdt han sin køre-hviletid, og lastbilen holdt stille i den periode.

Læsningen af grisene blev påbegyndt forud for kl. 03.00, og transporten blev påbegyndt fem minutter efter, at læsningen var afsluttet. Vidnet . har supplerende forklaret blandt andet, at han i forbindelse med aflæsningen af svinene konstaterede, at mængden af strøelsen var i orden, men strøel­ sen var meget våd.

Som han ser det, er problemet derfor, at svinene har opholdt sig for længe i strøelsen, der da også lugtede stærkt af ammoniak. Han mener derfor, at grisene har opholdt sig for længe i lastbilen, hvilket ses på ætsningsskaderne, de oppustede kadav­ re og rectalprolaps hos nogle af grisene. Det var en meget usædvanlig situation.

Han kan ikke sige, om ætsningsskaderne kunne være undgået, hvis der havde været mere strøelse. Mere strøelse ville imidlertid have ført til et mildere forløb. Under selve transporten lægger grisene sig ned. Det er derfor, at de har fået ætsningsskader på bug og skinker fra urinen i lastvognen bund.

Slagtehus' notat af 15. september 206 er et udsnit af de dyr, der har dannet grund­ lag for beregningen af grisenes størrelse. Lastetætheden er beregnet på grundlag af disse oplysninger og sammenholdt med oplysningerne om lastbilens størrelse og de tre dæk. Den måde, som lastetætheden er beregnet på, er sædvanlig og repræsentativ. Som han husker det, blev der valgt ti tilfældige grise.

Ved det levende syn konstaterede han også, at der var

X2's V4 -5 - tale om grise af gennemsnitlig størrelse. Han kan ikke genkende tal, som de der fremgår af mail af 13.juni 2019 til den beskikkede forsvarer. Der var bestemt ikke grise af den størrelse, i den omhandlede last. Han er ikke bekendt med, at lastbilerne er gps-overvåget. Han er bekendt med, at lastbilen indeholder en takograf, der indeholder oplysninger om køre-hvile-tid.

Det er ikke hans opgave at undersøge takografen. Han har heller ikke nogen faglige forudsætninger herfor. Det er politiet, der skal forestå efterforskningen. På køresedlen står der ikke noget om, hvornår grisene er pålæsset og aflæsset. Hans formodning er stadig, at lastbilen har holdt stille over en længere periode uden ventilation.

Han husker ikke de nærmere krav til ventilation, men det skal nok passe, at der ved kortere ture alene stilles krav om åbne skodder. Mekanisk ventilation skal således alene være til stede ved længere ture. For så vidt angår det Veterinære Sundhedsråds besvarelse af spørgsmål 2-4, 2. afsnit, fast­ holder han sin faglige vurdering af, at der har været tale om en transport, der har været længe undervejs.

Hvis det skulle forholde sig som anført i det foreviste, ville der være tale om meget hyppigere skader, end tilfældet er. For så vidt angår det Veterinære Sundhedsråds besvarelse af spørgsmål 5-6 vil han ikke betvivle det Veterinære Sundhedsråds udsagn. Han har imidlertid foretaget en samlet faglig vurdering i sagen af de faktiske forhold, som han har iagttaget.

Uanset at det lægges til grund, at den samlede transport har varet lidt over fire timer, æn­ drer det ikke hans grundlæggende opfattelse og hans konklusioner om dødsårsagen. De selvdøde grise er ikke blevet undersøgt, herunder for akut lungesyge. De levende grise blev undersøgt og der var ikke nogen af dem, der havde udviklet akut lungesyge.

Vidnet tid! igere politiassistent . har forklaret blandt andet, at han har kendskab til den i sagen omhandlede svinetransport. Han har i en længere årrække været fagansvarlig for dyretransporter og forestået mange kontroller. Han har på et senere tidspunkt for at hjælpe den kollega, der i øvrigt behandlede sagen, standset det i sagen omhandlede køretøj med henblik på at foretage de fornødne opmålin-

By1. -6- ger af den indvendige højde. Lastearealet fremgår af godkendelseserklæringen og blev ikke opmålt. Det pågældende køretøj kom den pågældende dag fra Sjælland og kørte mod De to etager, der kan bevæges op og ned, lå i bunden af køretøjet. Han foretog opmåling op til taget, der jo angiver den samlede frihøjde. Han undersøgte også lastbilens takograf og søgte heri tilbage til den dato, som sagen omhandlede.

Han havde sagt til sin kollega, at takografen af og til kan give en indikation på, hvad der er foregået i forbindelse med en konkret transport. Forevist udskrift af takograf for køretøj har vidnet for- klaret, at kørsler er angivet med rødt. Ud fra de data, der foreligger har lastbilen ikke været flyttet i tidsrummet fra kl. ca. 19.00 til kl. 03.00.

Man kan ikke basere en gennemsnitsvægt ud fra ti grises vægt, da der kan være vægtforskydninger. Man bør i stedet bede slagteriet om at oplyse slagtevægten på alle dyrene og derfra foretage tilbageregning. I forbindelse med standsningen bad han om at ventilationen blev tændt. Ventilationen virkede den på­ gældende dag i april 2017.

Nærmere om rctsgrundlaget Ved lov nr. 645 af 8. juni 2016 om ændring af dyrevæmsloven blev straffen for overtræ­ delse af dyrevæmsloven skærpet i sager om mishandling af dyr, grovere uforsvarlig be­ handling af dyr, og i gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr, både hvad angår varigheden af fængselsstraffe og - for så vidt angår sager om grovere uforsvarlig behand­ ling af dyr og i gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr - bødestørrelseme.

Skærpelsen omfattede såvel overtrædelser begaet i forbindelse med udøvelse af erhverv som sager om privates behandling af dyr. Lovændringen trådte i kraft den I. juli 2016. Dyrevæmslovens § 28 har siden lovændringen i 2016 haft følgende ordlyd: "§ 28. Den, som ved ovcranstn:ngelse, vanrogt eller på anden måde behandler d}T uforsvarligt, straffes med bode elkr fængsel indtil I år.

Stk. 2 Har det I stk I næwte forhold haft karak.ler af grovere ufom-arlig behandling af dyr, er straffen bodc eller fængsel im.ltil 2 år. Stk. 3 Har det i stk 2. j( stk. I, nævnte forhold haft karakter af mishandling, er straffen fængsel indtil 2 år. Stk . ./, Medmindre hojen: straf er forskyldt efter stk. J .J, straffes med bode eller fængsel mdlll 4 måneder den, der I) overtræder§§ 1-3, § J a, stk.

I, § 5. § 9. § li. stk. 2, § 13. stk. I, § 14. stk I og 2, § 16, § 17, stk 1 ·3, § IS, stk. I,§ 19, § 19 n og§ 24 a. stk. 4, 2) tilsidesætter et vilkår for en tllladclse eller J) undlader at efterkomme et påbud eller forbud efter § 24 b. stk. I Stk. 5 Den, der overtræder et pålæg efter § 21. stk.

I, straffes med bode eller fængsel indtil I år Stk. 6 Med bodc straffes en d)Tlæge, som tilsidesætter sin nnmeldclsespligt efter § 20 Stk. 7 I forskrifter, der udfærdiges eller loven, kan der fastsættes strafafbode eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse afbes1emmelscr i forskrifterne.

Stk. 8 Miljo• og fodevareministcren kan fastsætte regler om straf afbode eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i forordninger udstedt af De Europæiske Fællesskaber. Stk. 9.

Ved udmåling afslrafellcr denne lov eller efter regler fastsat i medfor af stk. 7 og 8 anses det som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udovelsc af erhverv, herunder dyre­ transporter Tilsvarende gælder, hvis overtrædelsen er begået mod dyr, der benyttes under udforeisen afofTcnt• lig tjeneste eller hverv eller i anledning af samme.

Stk 10 Er d.:r ved en ovcnra:dclsc opnået en okonom1sk fordel, konfiskeres denne efter reglerne I stralTdo­ vcns 9 kapitel Kan der ikke ske konfiskation, sknl der tages sa:rskilt hensyn hertil ved udmål mg ar en bode. herunder en eventuel l1lla:gsbode. Stk I/ Der kan pålægges selskaber m v. (Juridiske persom.-r) strafansvar ener reglerne i straffelovens S ka­ pitd" Af forarbejderne til lovændringen (lovforslag nr.

L 137 af 25. februar 2016) fremgår under pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger følgende: "1 I Skærpelse af .straffen I grow ~rreværns.sager J I I Gældende ret Den generelle s1ra1Tebestcmmclse i d)Teva:msloven er§ 28, hvoreller overtrædelse af d)Te\æmsloven og regler uds1cdt i medfor af loven straffes med bode eller famgscl Den centrale del afstralTcbestemmclscn er lovens§ 28, stk. I.

Ener denne bestemmelse kan den. som ved over• anstrengelse. vanrogl eller på anden måde behandler d}T uforsvarligt, straffes med bodc eller fængsel indtil I år Ved udmålingen af stralT~'II skal der tages hensyn til, om der foreligger uforsvarlig eller gro\cre ufors~arlig be­ handling af dyr Hvis forholdet har haft karal..1cr af mishandling, er straffen fa.'llgscl rndul l år og i gentagelse• stilfælde indlll 2 år,jf dyma:rnslovens § 28, stk.

I. 3. pkt. Det fremgår af§ 28, stk 2, al medmindre hojere s1raf ~'f for5kyldt ener stk I. stralT<.'S overtrædelse af en rælle nænm:rc angivne bestemmelser i d}'Tcva:mslovcn (herunder bcs1emmclscrne §§ 1-3), med bode eller fængsel indtil 4 måneder.

Samme SltnlTeramme gælder for tilsitlesæHclse afcl vilkår for en 1illadclse eller undladelse af 111 ellerkomme el påbud ener § 24 b. stk I, uden at der er tale om uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig bchandhng eller forhold med karakter af mishillldling af d)'T.

Ved udmåling afstraf eller dyreværnsloven eller eller regler fastsat i mcdfor af§ 28, stk 5 og 6, i dyreva:rnslo­ ven anses del for en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået som led i udo,·clse af erh,·crv, her­ und1.-r dyrelranSporter, j[ § 28, stk 7 Del fremgår af§ 29, stk I, al den, der ved dom findes skyldig i mishandling, grovere ufors\.irhg behandling, el• ler i på ny ol have gjort sig skyldig i uforsvarlig behandling af d)T, ved dommen for bestandig eller for et nær­ mere fastsat tidsrum kan bli\'e frakend! retten til at eje, bruge. passe eller slagte eller i del hele taget beskæftige sig pcrsonhgl med dyr.

Det samme gælder den, der ener tidligere 111 ha\'e gjort sig sk} ld1g I uforsvarlig bch1111d­ ling af d)T på ny lindes skyldig i en sådan ovenrædclse.

Forbuddet kan begrænses Ul at angå bestemte dyrearter. og ifolgc retspraksis kan forbuddet også begrænses Ul at 11ngå et bestemt antal d)T Overtrædelse af forbuddet stralTcs med bode eller fængsel indtil 6 måneder. lfolgc bekendtgorelse nr. 1712 af IS. december 2015 om forela:ggelse af vctc:rina:rfagligc sporgsmål for Det Veterinære Sundhedsråd lmn parterne i straffesager forelægge konkrete velerinærfaglige sporgsmål for Det Ve ~ t.erina:re Sundhcdsråd til udtaklse. 2 I.

I. I. D._1re\"ærn.slo\·en.s § 18, .stk.

I Ved udmåling nf straffen efter d)Tcvæmslovcns § 28, slk I. skal ckr 1agL-s hcns)11 til. om der foreligger ufor­ svarlig eller grovere uforsvarlig behandling 11f dyr Er et forhold så gro fl. at d,;t har karakter ar mishandling af dyret, skal der som udgangspunkt idommes fængselsstraf Forhold, der har karakter armishandlmg er ,kn groveste form for overlast, som d)T kan udsættes for. lfolgc for­ arbcjdL'ffle ul ændringen af d)Tcvæmsloven i 2007 (Folkctingsl1dcndc 2006-07, ullæg A . side 7754 IT og Hllæg B. side 1441) vil d)TCnc i sager om grovere uforsvarlig behandl mg typisk have været udsat for overlast, der har mcdfon skader af grO\-ere karakter, for eksempel ved boj grad af snu.-rte. lidelse. angst eller varigt men, j f d)TC· va.:mslo\'cns § I Del Ve1crinærc Sundhedsrfid vurdL-rcr forholdet ud fra dyrets lidelsesgrad, varigheden af den behandling d)TCI er udsat for og det enkelte dyrs konkrete skade.

Bestemmelserne I d)Tevæmslovcns ~ 28 om strafindebærer således en VUfdering af. om en overtrædelse må an· ses for uforsvarlig bchlllldling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af d)T eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling I praksis vil en påstand om fængselsstraf - hvis tihallc ,kkc 11dligcre er straffet for overtrædelse af d)TCvæms­ lovgh11ingen- primært være relevant i sager om grovere uforsvarlig behnndling af dyr og typisk. hvor der er ta• le om adskillige d)T, nerc overtrædelser, eller h\'Or overtrædelsen har medfort omfancndc skader på d)TCt eller d)TCne.

Ved strafudmåhngen finder de almindelige straffcrctlige principper og bestcmmclSL"llle i straffelovens almmde• lige del anvendelse. Betingede fa:ngsclsstralTc kommer især på tale I de sager, hvor den tiltaltes personlige for• hold har været en af ~rsagcme til lovovenra:dclsen Del folger af almindelige stralTerclligc principper, at del

blandt andet skal være en skærpende omstændighed, at gcmingsmand~11 er tidligere straffet. j f straffelovens § 81, nr. I. 1 n:tspraksis tillægges forstralTc således betydning ved udmåling afstraf 2. J. I.].

Niveauet for boder og fængsels.rtraffe En gennemgang af domme viser blandt andet, at der i dyrcvæmssngcr ofte er tale om forhold, der indebærer en overtrædelse både af bestemmelser i d}Tevæmsloven (for eksempel§§ 1-3) og nfbcstemmclscr, de dyrearts­ specifikke vclfærdslovc eller regler i andre retsforskrifter (for eksempel regler om mærkning eller regler om transport).

Den typiske sag vcdrorer således sjældent alenc overtrædelser af d}Teva:mslovcn Straffen vll i de III­ fælde blive udmålt samlet, og sanktionen for den cnkelte lovovertrædelse fremgår ikke ,lltid af den konl.rete dom.

På baggrund af Rigsadvokah:ns udtalelse af 20. september 2002 om straffene for overtrædelse af dyrcvæmslo­ ven blev bodeniveauet i sager om overtrædelse af dyrevæmslovgivningen generelt set skærpet væsentligt med lov nr. 384 af 28. maj 2003 om ændring af dyrevæmsloven i 2003 (folketingstidende 2002-03, tillæg A . side 3831 og 3852).

Skærpelserne omfattede bade sager om overtræ<klscr, <kr var begået som led i gerningsmandens udovelse af erhverv og sager om privates hold af dyr. Af bemærkningerne 111 ændringslovens ikrafttrædelsesbe­ stemmelse fremgår, at tidligere straffe for overtrædelse af de hidtidige regler i dyrcva:mslovgivningen knn til­ lægges gentagelsesvirkning efter de nye regler.

Med lov nr. 530 af 6. juni 2007 om ændring af d)Tevæmsloven (Folkelingstidendc 2006-07, tillæg A, side 7754 og tillæg B, side 1441) blev sanktionerne for visse dyretransporter yderligere skærpet Hcrm~~ blev blandt andet det generelle bodeniveau i dyrevæmslovens § 28 hævet for overtrædelse afn:glernc om transport af d)T Bode­ skærpelsen omfatter de lantlma."'lld og transportorer af dyr, som hver is:i:r ba.'l'er el ansvar for transponcns for lob.

Der var for disse persongrupper tale om mere end en fordobling af minimumsbodemc i forhold til det niveau, som blev vedtaget med 20D3-ændringcn af dyrcva:msloven. :!. /.1.3.

Bodr:11i1·ea11er De nuværende bodetakstcr m .v. i sager om overtrædelse af d}Teværnslovgivningen fremgår af bemærkningerne til lovforslagene vcdrorcndc ændringslov nr. 384 af 28. maj 200J og a:ndringslov nr 530 af6 juni 2007 og be­ tænkningen til denne lov, ligesom de er indarbejdet i Rigsadvokatens meddelelse nr 2/2008.

Tidligere straffe for ovenrædclse af de hidtidige regler i d)Tcva:rnslovgivningcn kan tillægges gentagelsesvirkning efter 2003- rcglemc.

I sager om privates hold af d}T bor der, ifolgc forarbejderne til 2003-a:ndringcn af dyreva:msloven (Folketings­ tidende 2002·03, tillæg A, spalte 3831 og 3852), som udgangspunkt ikke udmåles boder under folgemle strafpo­ sitioner, h~·ad angår uforsvarlig og grovere uforsvarlig behandling af dyr, jf. d}Tevæmslovens § 28, stk 1, I. og 2. pkl., i andcngangstilfældr: for så vidt der ikke findes grunding for fa.-ngsclsstraf.

O,·ertrædelsc I :! gang gang Uforsvarlig: 2 000 3 ODD behandling kr kr. nfd)T Grovere S 000 7 500 uforsvarlig kr kr. behandling afd)T Når overtrædelsen er begået som led i erhverv, betragtes det som en skærpende omsta:nd1gl11:d, jf § 28, stk 7 I disse sager bor der som 11dgangspunkt ikke udmlllcs boder under folg1.'tldc strafpositioner, hvad angår uforsvar­ lig og grovere uforsvarlig behandling af d)T og ikke uforsvarlig behandling af d}T (væsentlig ulempe), Jf dyrc­ værnslovens § 28, stk I, I og 2. pkt, og stk. 2,jf stk 7, i andengangstilfælde for så vidt der ikke lindes grund­ lag for fængselsstraf-

-9- Oi:ertrædelsl!

I ] ga11g gang Ikke ufor- 3 000 4 500 svarlig be- kr kr handling af d)T (væsent• lig ulempe) Uforsvarlig 5 000 7.500 behandling kr. kr af dyr Grovere 10 000 15000 uforsvarlig kr kr behandl mg afd}T Med lov nr. 530 af6 juni 2007 om ændring afdyrcvæmslovcn er bodestra!Tenc blevet skærpet for så vidt angår visse sager om transpon af dyr (ovcnra:dclser begået arlandma:nd og transponorcr) Under lovforslagets be­ handling i Udvalget for Fodcvarcr, Landbrug og Fisken mdst11lcdc cl flcnal af udvalget lovforslaget til vedta­ gelse med ændringsforslag om blandt andet bodestralTenc (if betænkningen til denne lov.

Folketingstidende 2006-07, tillæg B, side 1441 ).

Flertallets ændringsforslag havde Ul formål 111 skærpe strafniveauet i visse sager om transpon af dyr i forhold til del strafniveau, der fr~'ltlgår 11ffolkctings1idcndc 2006-07, tillæg A . side 7754 Ændringsforslaget blev vedtaget og indebærer, a1 slraffene herefter som minimum bor v.i:re folgcndc Overtrædelse I 2 gang ga11g Ikke uforsvarlig 7 000 12 000 behandling af kr kr dyr (væsentlig ulempe) Uforsvarlig be- 13.000 18.000 handling af d}T kr kr.

Grovere ufor- 25.000 40.000 svarlig bchand- kr kr Jing afd}T For at modvirke, at personer som led I deres erhverv konsekvent overtræder d}Tcvæmslovgivningcn, vil der i sådanne sager kunne være grundlag for 11bsolut kumulation, det vil sige sammenlægning af de boder, derisole­ ret set er forskyldt i de enkelte tilfælde Det anforcs i bemærkningerne 111 både lov nr. 384 af 28. maj 200) og lov nr. 530 af6 juni 2007.111 det må bero på en konkret vurdering 1 den enkelte sag, i hvilket omfang dette ud­ målingsprincip om absolut kumulation bor anvendes.

Sporgsmålel om, hvilken bode der skal udmåles i den enkelte konkrete sag. beror på domstolenes samlede vur­ dering af sagens fon:liggende orns1a:nd1ghcdcr. Det betyder, at der kan va:re grundlag for at udmåle boder, der er hojere og eller omstændighederne væsentligt hojcre end dem, der folger af de na:\11te udgangspunkter.

Det kan for eksempel være i sager, hvor det konkrcl kan lægges til grund, ni der er opnået eller tilsigte! en okono­ misk vinding Omvendt kan der også konkret være grunding for al udmåle lavere boder end de anfortc, for ek­ sempel hvis forholdet 1 den konkrete s11g har mindre strafværdighed eller den pågældendes pcrsonl igc forhold taler for det.

De domme, hvor bodcstorrclscme adskiller sig fra de vejledende bodcslorrclscr, er for så vidt angår lavere bodcstorrelscr prima:n konkret begrundede i særlige tidsmæssige eller personlige forhold, og for så vidt angår hojerc bodeslorrclscr, er der er ofie tale om domme, der vedrorer mange forhold på flcrc områder, der er til bcdommelsc samlldig 1 /.I-I Re1sproks1n·edrorendefængselsstraf J ustitsminist~-rict har på baggrund af en forcsporgsel fra Miljo-og F odcvarcministcriel indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten i marts 2015 om retspraksis generelt ved overtrædelse af d)Tcvæmslovgivningcn.

I den forbin-

- IO - dclse oplyser Rigsadvokaten blandt andet, at strafniveauet ener retspraksis i sager, hvor der er tah: om forhold med karakter af mishandling af dyr, jf dyreværnslovens § 28, stk. I, 3. pkt., sy11es at ligge i niveauet omkring 30 dages fængsel afhængig af sagens omstændigheder og grovhed.

Straffastsættelsen i disse sager beror ligesom 1 andre straffesager på domstolenes konkrete vurdering af forholdets karakter og grovhed sammenholdt med sa­ gens ovrige omstændigheder, herunder oplysninger om den tiltaltes personlige forhold.

I praksis forehgger sager om forhold med karakter af mishandling blandt nndet i situationer, hvor landmænd gennem længere tid ikke har draget omsorg for en besætning af produktionsdyr blandt andet med den folge, at d}Tt:ne er syge, stærkt afmagrede eller dode, men kan også foreligge ved private personers manglende omsorg for eller skadeforvoldclse mod dyT.

Som eksempler fra retspraksis på sager. hvor der er straffet for overtrædelse af d}Teværnslovens § 28. stk. I. 3. pk½ om forhold med karakter af mishandling kan fremhæves Ostrc Landsrets dom af 19. september 2005 (gengivet i U 2006_6 IO), hvor en ustraffet landmand blev fundet skyldig i overtrædelse af d}Teværnslovens § 28, stk.

I, og stk 2, j f §§ I og 2, ved gennem en længere periode ni have holdt haner på en groft uforsvarlig måde med karakter af mishandling, idet der på tiltaltes CJcndom blev fundet mange tusinde udsultede, dade haner. Tiltalte blev idomt 30 dages fængsel og frak~-ndt retten III at eje, bruge, passe. sh1gte eller i det hele beskænige sig personligt med d}T i 5 år.

Retten i Næstveds dom af 6. oktober 20 IO (gengivet i anklagemy11dighedens vidensbase som AM20 I 0- 10 06B2), hvor den ultalte blev idoml 30 dages ubetinget fængsel for at have behandlet sin hund groft uforsvar­ ligt med karakter af mishandling, idet han slog hunden mange gange I hovedet med et jernror i den hensigt at af­ live hunden, jf dyrcværnslovens § 28, stk. I, 3. pkt, jf. § I,§ 2 og§ 28, stk. 2, nr.

I, jf § 13 Retten lagde ved strafudmålingen vægt på, at tiltalte noje havde planlagt at aflive sin hund på en for hunden smenefuld måde Tiltalte blev i o\rigt samtidig frakendt reuen til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig med dyr i S år, jf dyreværnslovens § 29, stk. I.

Vestre Landsrets dom af 16. august 2012 (gengivet i Tidsskrift for Kriminalret 2012, side 989), hvor tiltalte blev idomt betinget fængsel 1 20 dage ved at have behandlet en hund af racen Chihuahua gran uforsvarligt med ka­ rakter af mishandl mg , jf. dyrevæmslovens § 28, stk.

I, 3. pkt., jf § I. idel han kastede hunden mod en dor og dcn:l\er ud på en græsplæne, hvorefter han ruskede hunden, hvoreller hunden afgik ved doden.

Ved straffast­ sætlelsen blev der på den ene side lagt vægt på, ni der var tale om dyremishandling, og på den anden side for­ holdets enkeltstående karakter, de fonnildende omstændigheder omkring optakten til episoden, tiltaltes person­ lige forhold, samt at forholdet var begået for næsten 2 år siden.

Retten i Hernings dom af 10. oktober 2012 (Rettens nr. 5-1861/2012), hvor en landmand, der lidligcre var straf­ fet for overtrædelse af d)Tevæmsloven. blev fundet skyldig i to forhold om overtrædelse af d}Teværnslovens § 28, stk I. Landmanden blev fundet skyldig i overtrædelse af d}Teværnslovens § 28, stk.

I, 3. pkt., jf. stk. 7, jf § I og § 2, ved at have behandlet sin svinebesætning gron uforsvarligt med karakter af mishandling, idet grisene ikke blev tilfort tilstrækkeligt foder, hvilket medfone at ca. 500 smågrise dode, og ca. 450 smågrise mållc afli­ ves, ligesom flere grise åd af kadaverne. End\·id~'TC blev landmanden fundet skyldig i ovenrædelse af dyre­ værnslovcns § 28, stk.

I, 2. pkt., jf stk. 7, jf § I og § 2. ved at have behandlet sin svinebesætning groft ufor­ svarligt, idet 7 slaglesvin igennem dage til uger ikke var blevet behandlet for deres lidelser, hvilket medfone, at dyrene måtte aflives. Tiltalte blev idomt 30 dages betinget fængsel med en provetid på I år.

Derudover blev landmanden frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med produktionsdyT i 3 år.

Ostre Landsret dom af 11. juni 2015, hvor to tiltalte begge blev idoml 30 dags ubetinget fængsel for i for~-ning, og efter forudgående aftale al have udsat en pony for grov uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, idel de pågældende skar halsen over på ponyen med en kniv uden forudgående bcdovelse, jf. dyreværnslovens § 28, stk.

I, 3. pkt.jf § 28. stk. 2,jf §I,§ 2 og§ 13, stk I Som eksempler fra retspraksis på sager, hvor der er straffet for ovcnrædelse af dyreværnslovens § 28, stk.

I, I. og 2. pkt., om grovere uforsvarlig behandling af dyr og om gcnlagelseslllfældc af uforsvarlig behandling af dyr, kan der henvises 111: Østre Landsrets dom af 24. april 2006 (gengivet i U 200621970) , hvor en 55-årig ustraffet landmand blev idomt 20 dages bellngct fængsel for overtrædelse af d)Teværnslovcns § 28, stk.

I, I. og 2. pkt., jf. § § I, 2 og 3, jf § 28, stk 7, ved at have behandlet sm besætning bestående afcn 1.700 svin grofi uforsvarligt blandt andet ved gennem et længere tidsrum ikke at have givet svinene pcnnanent adgang til frisk vand og halm og for ikke at have adskilt syge svin fra raske svin og herved ni have sorg et for behandling n f de syge svin. En nedlagt på­ stand om rettighedsfrakendelse blev ikke fulgt.

Retten i 1-lclsingors dom af IO . mans 2009 (gengivet i anklagemyndighedens vidensbase som AM 2009.03. !0B2), hvor tiltalte blev idomt en bodc på 7 500 kr. for grovere uforsvarlig behandling af en schæfer­ hund samt frakendt renen lil al holde dyr i 3 år. Tiltalte blev domt skyldig i overtrædelse af d}Teværnslovens § 28, stk.

I, I. pkl ,Jf 2. pkt.,jf. §I,§ 2 og§ 3, stk I, ved ni holde schæferhunden under uhygicjniske forhold og for manglende pleje, hvilket medfone. at schæferhunden måtte aflives Ende I ig kan der - som eksempel på en dom, hvor der var tale om gentagelsestil fælde af uforsvarlig behandling af d}T- henvises til en dom afsagt den 28. juni 2010 af Rcuen på Bornholm (1-187120!0 og 370/2009).

Den til­ talte, som tidligere var domt for uforsvarlig behandling af dyr. blev idomt en bade på 5.000 kr. for uforsvarlig

-n - behandling af 3 heste, 5 hunde og et fjerkræhold ved gennem længere tid ikke at have passe! d}Tene i overens­ stemmelse med deres behov med hensyn til navnlig fodring, vanding og generel behandling.

Retten fandt det endvidere bevist, at de rum og arealer. hvor d}Tene blev holdt, ikke havde været indrettet på en måde , der lilgo­ deså dyrenes behov Retten fandt det desuden be\iSt, at ultalte ikke havde enerkommet et mcddeh pålæg Oslre Landsret stadfæstede dommen den 23. september 2010 ( 10 afd. as nr S2152-IO). idel Landsretten også fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af hundelovens § 12. stk.

I, jf. § I, stk I, \'Cd al have undladt at mærke og regi­ strere hunde 2.1.2 Ali/Jo-og Fodemr emm fstericts 01·erw1elstr og dcnforeslåtde ordnmg Mishandling af d}T er alvorlige forseelser.

Miljo-og Fodevareminislenet onsker, at straffen for de grovere over­ trædelser af d}Tevæmslovcn. det vil sige i sager om forhold med karakter af mishandling af dyr, grovere ufor­ svarlig behandling af d}T og i sager om gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandl mg af dyr, skal sættes op, så strafniveauet I hojerc grad afspejler forholdets grovhed. Delle forventes samtidig at kunne ha\·e en forebyggen­ de effekt.

Ener Miljo-og Fode\arerninisteriets opfanclse er der ikke behov for at skærpe straffene i sager om forstegangs• tilfælde af uforsvarlig behandling afd}T Det vurderes mest hensigtsmæssigt. at d}Tcvæmslovens generelle straffebestemmelse i § 28. stk. 1, ændres så­ ledes. al den skelner mellem strafferammen for henholdsvis uforsvarlig behandling af d}T, grovere uforsvarlig behandling af dYT og grovere uforsvarlig behandling af d}T med karakter af mishandling.

Den gældende straffe­ ramme i§ 28, stk. I.

I. pkt. - bade eller fængsel indtil I år- gælder i dag både for sager om uforsvarlig behand­ ling af d}T og sager om grovere ufors\arlig behandling af dyr Det har indgået i overvejelserne om at adskille stram.-rammcn for uforsvarlig behandling ar dyr og grovere uforsvarlig behandling af dyr, om der i den forbin­ delse skal ske en ændring (nedsættelse) afstrafTerammen i del foreslåede stk.

I af bestemmelsen, som efter det foreslåede fremover alene vil vedrore uforsvarlig behandling af dyr. Im idlertid foreslås den nuværende stralTc­ ramme på bade og fa:ngsclsstrafindtil I år fastholdt i sager om uforsvarhg behandling af dyr. idet det er hensig­ ten med lovforslaget, at strafTen for uforsvarlig behandling af d}T i gentagelsestilfælde skærpes.

D)T, der er i menneskers varetægt sl,,al behandles forsvarligt og omsorgsfuldt. Det skal sikres, at strafTen for overtrædelse af dyrcværnslovgimingcn afspejler forholdets grovhed, uanset om der er tale om dyr, som holdes i erhvervsmæssig henseende eller som familie-eller hobbyd)T. Der er eksempler på sager, hvor der er idoml kor­ te fængselsstraffe for at slå d}T ihjel på en brutal måde .

Den retstilstand bor ener Miljo-og Fadevareministeriet opfattelse ændres og længden af fængselsstrafTene I sagerne om grovere overtrædelser af d}Tevæmslovcn oges Det er M11jo- og Fodcvareministeriets 'llllrdcring, at der også er behov for at skærpe bodcniveauet i sager om grovere uforsvarlig behandling af dyr og I gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af d)T ( for så \idt der ikke skal i dommes fængselsstraf), så boderne i hojcrc grad sættes i forhold til alvoren af den konkrete overtræ­ delse.

Som det fremgår ovenfor under punl-t 2.1. 1.4. ligger udgangspunktet for de idomte fængselsstraffe for forhold med karakter af mishandling af dyr på ca. 30 dage. Som eksemplerne viser, gælder dette også i til fælde, hvor overtrædelsen er begået forsætligt.

Derfor er der behov for at ændre slralTerammen, således at de fængselsstraf­ fe, der fremover bliver idoml for grovere overtrædelser af dyrevæmsloven, bliver yderligere d11Terenliercl ved. al der idommcs længere fængselsstraffe ved de grovere forhold, end tilfældet er i dag I og med at det foreslås, at slraffL-rammen i det foreslåede § 28, stk. 2 og 3, henholdsvis ud\idL"S og ændres til fængsel indtil to år. jf. lovforslagctS § I, nr. 5, er behovet for L'R særlig strafferamme til gcntagelsL"Stil fælde ikke længere til stede i sagLT om forhold med karakter af mishandling af dyr Af samme grund er der ikke behov for en særlig strafferamme til gentagelsestilfælde af grovere uforsvarlig behandling af d)T.

For så \idt angår straf for gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af d}T, lindes der tilsvarende behov for al skærpe denne. Delte 'llllrderes al kunne ske indenfor den gældende strafferamme på fængsel indtil I år, selvom grovere uforsvarlig behandling nf d}T fremover vil skulle behandles ener den foreslåede strafferamme i§ 28, stk 2.jf lovforslagets § I, nr 5.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og del angi\nc strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, h\is der i den konkrete sag foreligger skærpende eller fonnildcndc omstændigheder, jf herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i strafTclovcns kapitel I 0.

Med lo\forslaget lægges der op til en skærpelse af straffene i dyrcvæmslovens § 28. stk. I, som \'edrorer de grovere ovcnrædelser. Med forslaget tilsigtes der dog ingen ændring af straffen for forstegangstilfælde afufor­ svarhg behandling af d}T.

Det er hensigten at skærpe udmålingen af bodestraffen i sager om grovere uforsvarlig behandling af dyr og i gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af d}T, og for så vidt angår fængselsstraf i sager om forhold med karakter af mishandl Eng af d}T, grovere uforsvarlig behandling af d)T og gentagelsestilfælde af uforsvarlig be­ handling af dyr Dog foreslås der ingen ændringer i bodestorrclseme for så vidt angår de sager om transport af dyr, som blev skærpe! med lov nr. 530 af 6. juni 2007 om ændring af dyreværnsloven Straffen for forstcgangs­ tilfælde af uforsvarlig behandlmg af dyr tilsigtes heller ikke ændret.

Overtrædelser af dyrevæmslovgivningen. der ikke udgor uforsvarlig behandling af d)T, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller som ikke har karakter af mishandling af dyr, vil som hidtil kunne straffes med bode eller fængsel indul 4 måneder, jf § 28. stk 2. der med forslaget bliver stk. 4.

-12 - Det foreslås. at dyrevæmslovens § 28, stk I, ændres således, at overtrædelser af d)Tevæmslo\ givningen som udgor gro\·ere uforsvarlig behandling af dyr, kan straffes med bode eller fængsel indtil 2 år og således. at for­ hold, der har karakter ofmishandllng of d}T.jf § 28, stk. I, 3. pkt. der med forslaget bliver stk. 3, kan straffes med fængsel indtil 2 år.

Disse ska.-rpclser har til formål at hæve strafmveauet for så vidt angår de grovere sager, det \il sige sager om forhold med karakter af mishandling af dyr og grovere uforsvarlig behandhng af dyr Gen­ tagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr er også grove overtra:delser af dyrevæmslovgivningen, og det er derfor også hensigten med lovforslaget, at straffen i disse sager skal skæ'l'cs Derimod foreslås der ingen æn­ dring af straffen for forstegangstilfældc af uforsvarlig behandling af dyr. loven linder anvendelse på overtrædelser af dyrevæmslovghningcn , der begås efter den I. juli 2016,Jf lov­ forslagets § 2.

Er gerningsmanden tidligere blevet straffet for overtrædelse af d}Tevæmslovgivningen, kan så­ danne overtrædelser også ttllægges gentagelsesvirkning efter de nye regler. 2 1.2 I.

Særligt om boder Ocr er senest ved lov nr. 384 af 28. maj 2003 sket en generel forhojclse afbodestorrelseme for overtrædelse af dyrcvæmslovgivningen, mens bødeniveauet for overtrædelse af reglerne om erhvervsmæssig transport af d)T er skæ1J1et yderligere ved lov nr. 530 af 6. juni 2007 Er et forhold så groft, at det har karakter af mishandling af dyr, skal der som udgangspunkt idommes fængselsstraf Den endelige afgorclse herafhenhorer under domstole­ ne Med lovforslaget foreslås der ingen ændring 1 2003-opdehngen afbodcmes storrclse eftcr alvor (uforsvarlig be­ handling og grovere uforsvarlig behandling af dyr) Hvis forholdet har karakter af mishandling skal stralTcn fortsat være fængscl.

Alvorsgraden i den gældende § 28, stk. I, fastholdcs således i dct væsentlige uændret, men bestcmmelsen forcslås opdclt så det tydeliggores, at der l udgangspunktet fortsat ikke kan udmåles boder i sager om forhold med karakter af mishandling.

Lovforslaget ændrer heller ikke ved § 28, stk. 7, der med forslaget bli• ver stk. 9. hvorefter det som hidtil betragtes som en skærpende omstændighed. at overtrædelsen er sket i forbin­ delse med gerningsmandens udovclsc af sit erhverv.

Der foreslås ikke ændring~'f i § 28, stk. 2, der med forslaget bhver stk 4. hvad angår overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser i d)Tcvæmsloven, der ikke samtidig udgor uforsvarlig behandling. grovere uforsvarlig behandling eller forhold med karakter af mishandling af d}T Det er hensigten, at bodcniveauet for disse o,·cr• trædeiser og for forstegangstilfældc af uforsvarlig behandling af d)T skal forblive uændret - både hvad angår bodcslorrelseme i og uden for crhvcrv.

De ændringer, der foreslås med den nye nffallelsc af§ 28, stk 2, er alene konsekvenser af andre foreslåede ændringer i lovforslaget Det er MilJo-og fodcvareministericts opfattelse, nt skærpelsen afbodcstralTene for så vidt angår sager om gro­ vere uforsvarlig behandling af d)T og gentagclseslllfælde af uforsvarlig behandling af d)T (for så vidt der ikke skal i dommes fængselsstraf). bor bestå i en fordobling II f de bodcstorrelscr, som er angivet i forarbcjd~'fllc ti I lov nr 384 af28 maj 2003 (folketingstidende 2002-03. ullæg A , spalte 3831 IT.) og gengivet ovenfor under pkt 2 I. 1.3 Ocr foreslås ingen ændringer i bodestorrelsemc for så vidt angår de sager om transport af d)T. hvor bodcstorrcl­ seme blev skæ'l'CI med lov nr 530 af 6. juni 2007 om ændring af d)Teværnslovcn. folgendc strafpositioncr foreslås som udgangspunkt for strafudmålingen Overtrædelser udenfor erhvervsforhold (pnvatcs hold af dyr) Oi·ertrædelse I. 2 gang gang Uforsvarlig 2 000 6 000 kr. behandling kr af dyr Grovere 10,000 15.000 kr. uforsvarlig kr behandling af dyr

- 13 - Ovcnrædclscr i erhvervsforhold: CA •er1rædelse /. 2. gang gang Ufors\11rlig be- 5.000 15,000 hillldling af dyr l..r. kr Grovere ufor- 20.000 30000 svarlig bchand- kr. kr ling afd)T Derudover linder Miljo-og Fodevarcmmish:nel, ni del skal anses som en skærpende omstændighed, hvis der i sager inden for erhverv foreligger gentagne og eventuelt systematiske ovcnrædclser. h\ilkct bor fore til en væ­ scn1lig hojerc bode end del ovenforanfarte i andcngangstilfa:ldt: inden for erhverv Der foreslås ingen ændringer i bodcstorrclscmc for så vidt angår de sager om transpor! af d)T. hvor bodcstorrcl­ seme blev skærpet med lov nr. 530 af6 juni 2007 om ændring afdyrcvæmslovcn For ni modvirke. nt personer som led i dcrcs erhverv konsekvent ovcrtro:dcr d}Tevæmslovgivnmgcn, er det M11- jo• og FodevareministericlS opfallclse, at der i sådanne sager vil kunne være grundlag for absolut kumulation, det vil sige sammenlægning af de boder, der isoleret set er forskyldt i de enkelte lilfælde D~-rvcd opnås samme retsstilling for det ovrige erhverv som for d:,-Tetransporler Det bemærkes, 111 det må bero på en konkret vurde­ ring i den enkelte sag, i hvilket omfang dette udm:\lingsprincip om absolut kumulation bor anvendes.

Fastsættelsen af straffen vil fonsat bero på don,stolencs konkrete vurdering i det enkelte 1ilfa:ldc af samtlige omstændigheder i sagen, og det angn,ne s1rafmveau \il kunne fraviges i op• og nedadgående retning. hvis der 1 den konkrete sag foreligger ska.'tpCnde eller formildende omstændigheder, jf herved de almindelige regler om strafft.'lls fastsænelsc i straffelovens kapitel 10 2.1.2.2.

Særlig/ 0111/ængselsstraf Med lovforslngct foreslås det at skærpe udgangspunktet for længden af udmålte fængselsstraffe, navnlig i de grove tilfælde af uforsvarlig behandl mg af dyr og ved egentlig mishandling af d)T.

Det foreslås derfor at skærpe fa:ngsclsstraffcnc for forhold med karakter af rmshandling og grovere uforsvarlig behandling af d)-T til et udgangspunkt. der svarer til det dobbelte af den straf, der udmåles i dag Dette både for så vidt angår overuædclscr begået 1 og udenfor erh\·crv Ligeledes foreslås det. at der på tilsvarende vis sker en skærpelse afsm1ffen i sager om gentagelsestilfælde afufors\arlig behandling afd}T, hvor doms1olcne vurderer. at der bor idommcs en fængselsstraf.

Del er ikke hensigten at udvide de ka1egoricr af lovovenrædclser, der kan med fore fængselsstraf, mt.'11 det er derimod hcnsig1cn. at de fængselsstraffe, der ,dummes for de grovere forhold, som udgangspunkt bhvcr dobbelt så lange som de nuværende Dyrcvæmslovc:n skelner ikke mclh:m dyrearter. Derfor fonadsæucs det. al der ved strafudmålingen il..kc bliver lagt afgorende vægt på, hvilken d)Tcan sag1.'ll vcdrorcr.

S1rafudmålingen foretages ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde I ~11rdcringen vil der blandt andet skulle lægges væg1 på overtrædelsens alvor, ovcrtrædel• scns omfang, ovcnrædclscns an. om overuædclsen er sket med fortsæt eller har systematisk karakter og C:Vt."lllu• elle andre omstændigheder (lf straffelovens almindelige del).

V i:d tvi vi om, hvorvidt et konkret forhold skal karaktt.-risercs som uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling elkr grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling nf dyr forudsæucs som hidtil ind• hentet en udtalelse fra Del Veterinære Sundhcdsråd. efter bckendtgorclse nr_ 1712 af 15. december 20 IS om fo. relæggelse ar ve11.-rinærfaghge sporgsmål for det Vct~-rinære Sundl1edsråd.

Fastsættelsen af straffen vil fonsat bero på domstolenes konkrete \11rdering i det enkelte tilfælde nf samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op• og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf herved de olmmdehgc regler om s1raffens fastsællclse i straffelovens kapitel IO Af de specielle bemærkninger til ændringerne af dyreværnslovens § 28 ved lovændringen i 2016 fremgår: •Til nr. 5

Det fremgår af dyn:va:mslovens § 28, stk.

I, at den, som ved overanstrengelse, vanrogt eller på anden måde be­ handler d}T uforsvarligt, straffes med bode eller fængsel indtil I år Ved udmålingen af straffen skal der tages hensyn til, om der foreligger uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr, Har forholdet haft karakter af mishandling, er straffen fængsel indtil I år, 1 gentagelsestilfælde indtil 2 år Videre fremgår det af§ 28, stk. 2, at medmindre hojere straf er forskyldt efter stk..

I. straffes med bode eller fængsel indtil 4 måneder den, der ))overtræder§§ 1-3,§Ja,stk.1,§5,§6,stk. l,§9. § 11,stk.2,§ 13,stk 1,§ 14,stk. log 2,§ 16,§ 17,stk. 1-3. § 18, stk. I,§ 19, § 19 a og§ 24 a. stk. 4. 2) u\sidesæ\\cr et vilkår for en tilladelse eller 3) undlader at ellerkomme et påbud eller§ 24 b, stk. I. Det foreslås, at § 28, stk. I. bliver opdelt i tre stykker efter forholdets grovhed, således at stk.

I kommer Ul at omhandle forhold af uforsvarlig behandling af dyr, stk. 2 forhold af grovere uforsvarlig behandling af d}T. og stk 3 forhold med karakter af mishandling af dyr. Den foreslåede ændring af§ 28, stk. 2. der med forslaget bliver stk. 4, er en konsekvensa:ndrmg som folge af henholdsvis opdelingen af§ 28, stk.

I, i tre stykker, ophævelsen af bestemmelsen i dyrevæmslovens § 6, stk I. og ændringen af§ 24 b, stk. I, om påbud og forbud.jf lovforslagets nr I, nr 3 og nr. 5. Idet kravet i § 6, stk. I, om at a:gla:gningsbure kun må anvendes med tilladelse fra Fodevarest}Telsen. foreslås ophævet, vil en straffebestemmelse om overtrædelse af de\\e krav ikke længere være relevant.

Henvisningen i § 28, stk 2, nr. \,dermed forslaget bliver stk. 4. nr. 1, til § 6, stk. I, udgår derfor. Med lovforslaget foreslås strafferammen vedrorcnde grovere uforsvarlig behandling af dyr ændret fra bode eller fængsel indtil I år Ul bodc eller fængsel indtil 2 år i et nyt stk. 2 Bestemmelsen i § 28, stk. I, foreslås ændret således. at stk.

I fremover alene vedrorcr uforsvarlig behandling af dyr, herunder i gentagelsestilfælde, og straf­ ferammen er derfor foJtSat bode eller fængsel indtil I år. I sager om forhold med karakter af mishandling af d)T foreslås stralTerammen ændret fra fængsel indtil I år. i gentagelsestilfælde fængsel indtil 2 år, Ul fremover i alle tilfælde at være fængsel indtil 2 år,jf det foreslåede nye stk. 3.

Som folgc af den foreslåede ændrmg afstraffe­ rammen bortfalder behovet for den gældende. særlige strafferamme til gentagelscstilfa:lde I sager om forhold med karakter af mishandling. Der vil således være rummelighed indenfor den foreslåede strafferamme til at tage hojde for gentagelscslllfælde.

Den foreslåede ændring af dyrcvæmslovens § 28, stk I, indebærer en væsentlig skærpelse af strafniveauet i grovere dyreværnssager. Ændringen har til fonmll at hæve strafniveauet for sager om mishandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af d}T og gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af d)T - såvel i som udenfor erhverv, herunder både hvad angår udmålingen af boder og fa:ngsclsstralTc.

Dette gælder dog ikke for så vidt angår bodcstorrclser i de sager om transpon af d)T, hvor bodestorrelseme blev skær­ pet med lov nr. 530 af 6. juni 2007 om ændring af d}Tevæmsloven Med forslaget tilsigtes der ingen skærpelse af strafniveauet for forstegangstil fælde af uforsvarlig behandling af d}T Udgangspunktet for de idomte fængselsstraffe for forhold med karakter af mishandling af d}T ligger på ca. 30 dage.

Som eksemplerne i de almindelige bemærkn inger, pkt. 2 I.I 4 viser, gælder delle også i tilfælde, hvor overtrædelsen er begået forsætligt Med lovforslaget foreslås del at skærpe fængselsstraffene for forhold med karakter af mishandling af d)T, gro­ vere uforsvarlig behandling af d}T og i gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af d}T, både hvad angår ovenra:delser i og udenfor erhverv Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, pkt. 2.

I .2.2., tilsigter lov­ forslaget, at de fængselsstraffe, der idommcs for grovere forhold, fremover bliver fordoblet i forhold til det nu­ værende strafniveau.

Med lovforsh1get foreslås end\iderc en fordobling afbodeniveauemc i sager om grovere uforsvarlig behandling dyr og gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af d}T (for så vidt der ikke skal idommes fængselsstraf), både i og udenfor erhvervsforhold, dog foreslås der ingen ændringer i bodestorrelseme for så ~idt angår visse sager om transport af dyr i \.'fhven·soJemcd (jf ovenfor) Fulgcndc strafpositioner foreslås som udgangspunkt for strafudmålingen.

Overtrædelser udenfor erhvervsforhold (privates hold af dyr) Overtrædelse I gang Uforsvarlig 2 000 behandling kr. afd}T Grovere 10,000 uforsvarlig kr behandling 2 gang 6000 kr. 15.000 kr.

- 15 - afd}T Overtrædelser i erhvervsforhold (bortset fra visse transportsager) Overlrædelse I 1. gang gang Uforsvarlig 5.000 15 000 behandling kr kr af d}T Grovere 20 000 30 000 uforsvarlig kr kr behandling afd}T Derudover linder Miljo-og Fodcvareministeriet, at del skal anses som en skærpende omstændighed, hvis der i sager inden for erhverv foreligger gentagne og eventuelt syslcmatiske overtrædelser, hvilket bor fore til en væ­ sentlig hojcre bode end det ovenforanforte i andengangstilfælde inden for erhverv Der foreslås ingen ændringL'I' i bodL-storrclscme for så vidt angår de sager om transport af dyr, hvor bodeslorrel­ seme blev skærpet med lov nr. 530 af 6. juni 2007 om ændring of d)TCvæmslovcn For at modvirke. at personer som led i deres erh\·erv konsekvent overtræder dyrevæmslovgiv11ingen, er det M1l­ jo-og Fodcvnrem,mstcriets opfanclse. at der i sådanne sager vil kunne være grunding for absolut kumulation, det vil sige sammenlægning af de boder, der isoleret set er forskyldt i de enkelte tilfælde.

Derved opnås samme retsstilling for det ovrige erhverv som for dyretransporter. filstsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af Silffltlige omstændigheder i sagen, og det angh11c strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindcl ige regler om straffL-ns fastsættelse i straffelovens kapitel 10. § 28, slk 2, nr I. der med forslaget bliver stk. 4. nr.

I, fastsætter stram..'Tillllmcn for overtrædelse af nænnere angivne bestemmelser i d}TCVæmsloven , mcns stk. 2. nr 2, dcr med forslaget bliver stk. 4, nr 2, fastsætter straf­ fcrnmmen for tilsidesænclsc af et ~·ilkår for en tilladelse. § 28, stk 2, nr. 3, der med forslaget bliver stk 4, nr 3, fastsætter strafferammen for at undlade at cfierkomme et påbud eller § 24 b, stk. I.

De bestemmelser, som er strafbelagt efter den foreslåede§ 28, stk. 4, nr.

I, er folgcndc §§ 1-3 (de generelle standarder for behandling, pasning og opstaldning af dyr) § 3 a, stk 1 (forbud mod seksuel omgang med clkr foretage seksuelle handlinger med dyr) § 5 (forbud mod tvangsfodring af dyr) § 9 (forbud mod ni anvende levende d}T som mål ved ovclscs-og kapsk}dning) § 11, stk 2 (forbud mod fremvisning af visse hale• eller orckuperede hunde) § 13, stk I (nnivning nf dyr så hurtigt og smertefnt som muligt og forbud mod drukning af d)T) § 14, slk I og 2 (visse operative indgreb på d}T må kun foretages nfen d)Tlægc samt forbud mod kosmetiske operationer på dyr) § 16 (forbud mod at sæ\le andet end en glat ring i trynen på svin) § 17, stk. 1-3 ( forbud mod fremvisning af dyr i cirkus mv hvis dyret påfores væsentlig ulempe derved, forbud mod fremvisning af dyr 1 omrcJscnde menagerier samt forbud mod oprettelse af zoologiske haver, d)Teparkcr og lignende uden F odevarestyrclsens tilladelse) § 18, slk I (forbud mod erhvervsmæssigt opdræt af og handel med andre dyr end lnndbrugsdyr samt dril\ af dy­ repensioner og dyreinternater samt formidling af dyr uden Fodcvarestyrelsens tilladelse) § 19 (forbud mod at overdrage d}T til bom under 16 år uden forældemyndigindehaverens samtykke) § 19 D (forbud mod salg af hunde på markeder) § 24 a, stk. 4 (pligt tll at yde vejledning og hjælp III tlls}11smyndighedcme ved kontrol af dyrehold m v.)

-16 - B1.-stcmmelscn lind1.'1' kun anvendelse i sager. hvor de strafbare forhold ikke har udgjort uforsvarlig behandling 11fd}T eller grovere uforsv11rlig bch1111dling af dyr, herunder med karakter af mishandling Det bemærkes, at der med forslaget il..kc er sket tilfojelscr afbcs1cmmclscr, som er strafbelagt citer§ 28, stk 2, nr I. der med forslaget bliver stk. 4, nr.

I, i forhold 111 den ga:ldcndc bestemmelse Med den foreslåede nyaffat­ tclsc foreslås således ing1.'Tl selvstændige ændringer af bestemmelsen Når overtrædelsen 1.-r begået som led i erhverv, bor der i disse sager som udgangspunkt ikke udmåles boder un• der folgcndc strafpositioner for ikke uforsvarlig behandling nf dyr (væsentlig ulempe), jf d}Tevæmslo\·cns § 28. stk. 2,jf stk 7, som efter forslaget bliver§ 28. stk 4, jf stk 9. i and1:ngangstilfældc, for så vidt der ikke findes grundlag for fængselsstraf: Ow!rtrædelse /, 2 gang gang Ikke ufor• 3.000 4 S00 svarlig be• kr 1-.r handlmgaf d}T (væsen!• lig ulempe) Hvis der er tale om brud på helt fonnelle regler, og hvor d}TCI ikke konkret har været udsat for væsentlig ulem• pc m.v kan mindre boder eller orns1a:ndighcdeme anses for passende Som cl eksempel fra transportområdet kan næmes lllfa:lde, hvor en vognmand har glemt at medbringe sin uulorisation til transport af d:i,T, men hvor transporten i ovrigl c:r foregået upål..J age! igt.

Efter den foreslåede § 28, stk 4, nr. 2, er stralfc:n fortsat bade eller fængsel 111d11I 4 måneder. hvis man 11ls1dc­ sætter et vilkår for en tilladelse, for eksLmpcl tillai.lelse III erhvervsmæssig handel med d}T eller dnfl af zoologi­ ske anlæg Bestemmelsen finder kun anvenddsc i sager, hvor de strafbare forhold ikke har udgiort uforwarlig behandling af d}'T eller grovere uforsvarlig bchnndling af d}T. herunder med karakter af mishandling.

Desuden vil en vilkårsovertrædelsc kunne mcdfore, at tilladelsen 11lbagekrudes lxn forcslåcdc ændring af§ 28, stk. 2, nr 3, der med forslagcl bliver § 28, slk 4, nr 3, er en konsekvensæn­ dring som folgc af den foreslåede hjemmel til at meddele forbud. j f lovforslagets § I, nr 3 Med ændringen vil en overtrædelse af et forbud meddelt efter§ 24 b. stk. I, kunne straffes med bode eller fængsel indtil 4 måned1.'T.

Hvis tils}nsmyndighedcn ved del opfolg1.'Tlde bcsog. der bland! andet udfor1.-s citer. at der er pilvist manglende overholdelse af reglerne på området, konstaterer, at et forbud ikke er efterkommet, kan ovcrtra:delsen straffes med bade eller fængsel indtil 4 måneder, tils\arende den nuværende retstilstand for påbud, der ikke er efter• kommct ,jf. det foreslåede stk. 4, nr. 3.

Med lovforslaget lllsigtes ingen ændring af strafniveauet for forhold, som er omfauct af disse bestemmelser Der henvises til pkt. 21 .2.1. i de almindelige bemærkninger Til nr. 6 Det fremgår af§ 28, stk. 7, at det ved udmåling af straf efter denne lov eller efter regler fastsat i medfor af slk 5 og 6 anses som en skærpende omstændighed. hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udovclsc af er• hverv, herunder d)TCtransportcr.

Den foreslåede ændring afbcs1cmmclscns henvisninger er en konsekvens af forstaget om at opdele§ 28. slk 1. 1 tre stykker. således .u straf for uforsvarlig behandling af d}T. grovere uforsvarlig behandling af d}T og forhold med karakter af mishandling af d)T bliver regulcrct i særskilte stykker Til nr 7 Det fremgår af§ 29, stk. 4, at den, der med kendskab til en rct\Jghcdsfrakcndelse citer bcstemmdsens stk I cl· ler 3 overlader dyT i en anden persons varetægt, strafli-s med bode eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 måneder, såfremt der herved c:tablcr~-s en tilstand i stnd med forbudd,;t Efter bestemmelsens 2. pkt linder§ 28, stk 9, der med forslaget bliver stk. 11, om at der kan pålægges sdskabcr m v (juridiske perso­ ner) strafansvar eller reglerne i straffelovens 5. knpitel. tilsvarende anvendelse.

Den foreslåede ændring afhcnvismngcn i 2. pkt. er en konsekvens af forslagcl om at opdele § 28, slk I. i tre stykker, således at straf for ufots\·arlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyT og forhold med karakter af mishandling afdyT bliver reguleret i særskilte stykker.

Til nr 8 Det fremgår af§ 32, stk. 4, at overtrædelse af de bestemmelser, d1.-r er nævnt I bestemmelsens s1k, 2 og 3. straf• fi:s med bodc eller fængsel indtil 4 måneder, Eflc:r bcs1emmclsens 2 pkt finder § 28, stk 7, som med forslaget blh,cr stk 9. om, 111 det anses som en skærpende omstændighed. hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udovelsc af erhverv. herunder d}Tctnmsporter, tilsvarende anvendelse lxn foreslåede ændring af henvisningen

T1's V1's V4. V1's V4, V1's - ]7 - 1 2 pkl. er en konsekvens af forslaget om at opch:h: § 28, stk I. i tre stykker, således at straf for uforsvarlig bc· handling af dyr. grovere uforsvarlig behandling af d)T og forhold med l..araktcr af mishandling af d)T bltvcr re~ gu leret I særskihc Sl} kker "

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldssporgsmal Efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at strøelsen i dyretransporten har været utilstrækkelig og så urintilsølet, at grisene under transporten har fået ætsningsskader i det under sagen dokumenterede, ganske betydelige omfang.

Det lægges i overensstemmelse med embedsdyrlæge forklaring til grund, at dyretransportens ventilationsanlæg var defekt i forbindelse med dyretransporten den 15. september 2016, og at anlægget derfor ikke ville kunne have været igangsat, selv­ om der under dyretransporten måtte vise sig behov herfor.

Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ventilationsanlægget fungerede under en efterfølgende kontrol foretaget af nu tidligere politiassistent Det lægges efter embedsdyrlæge forklaring til grund, at grisene har været lastet for tæt. Antallet af døde grise ved ankomsten ti I slagtehuset understøtter denne forklaring.

Den forklaring om beregning af lastetæthed, der er afgivet af vidnet, tidligere politiassistent kan i lyset heraf ikke føre til en anden vurde- ring. Landsretten har herved også lagt vægt på tiltalte og vidnet forklaring om svinenes størrelse.

Under disse omstændigheder og sammenholdt med indholdet af Det Veterinære Sundheds­ råds besvarelse af spørgsmål 8 om dødsårsagen hos de 11 dyr under transporten lægger landsretten til grund, at grisene er døde som følge af en kombination af utilstrækkelig ilttil­ førsel og stress, og at grisene har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

Der er ikke anført noget grundlag for at antage, at grisenes dødsårsag kan antages at være akut lungesyge. Herefter, og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, er de ti halte skyldige i den rej­ ste tiltale i samme omfang som fastslået ved byrettens dom. Det tiltrædes herunder, at der

T1 T1 T1 T1. T2 T2 T2 - 18 - er tale om grovere uforsvarlig behandling af dyr, og at forholdet har haft karakter af mis­ handling.

Straf, frakendelse og udvisning På grund af karakteren og omfanget af de begåede overtrædelser af dyreværnslovgivningen mv. findes straffen efter indholdet af de ovenfor gengivne forarbejder til strafskærpelsen, der trådte i kraft den 1. juli 2016, passende udmålt til fængsel i 60 dage for hver af de tiltal­ te. Efter lovovertrædelsernes karakter skønnes anvendelse af ubetinget fængselsstraf påkræ­ vet.

Når det imidlertid tages i betragtning, at tiltalte ikke er tid- I igere straffet, og at tiltalte af relevans for sagen i 2015 alene er straffet med en bøde på 3.000 kr. for et forhold, der vedrørte adgang til vand i forbindelse med en dyretransport med 667 grise over en samlet varighed på mere end 8 timer, finder landsretten det upåkrævet, at de forskyldte fængselsstraffe fuldbyrdes i deres helhed, jf. straffelovens§ 58,jf. § 56.

På den anførte baggrund finder landsretten, at alene 30 dage af den forskyldte fængselsstraf skal fuldbyrdes, mens resten af straffen skal gøres betinget på de vilkår, der er fastsat nedenfor. Det tiltrædes, at de tiltalte og fra- kendes retten til at udføre erhvervsmæssig transport af dyr, jf. dyrevæmslovens § 29 a, stk. 1.

Landsretten finder dog efter en samlet vurdering af lovovertrædelsen, at frakendelsespe­ rioden bør fastsættes til 2 år fra endelig dom for så vidt angår begge de tiltalte. Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at der ikke er grundlag for at udvise tiltalte Landsretten stadfæster derfor med de ovenfor anførte ændringer dommen. Byrettens dom i sagen mod fæstes med de ændringer,

Thi kendes for ret

: og stad-

T1 T1 T2 T2 -19 ~ at fuldbyrdelsen af 30 dage af den idømte straf på fængsel i 60 dage udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på vilkår, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, og at fuldbyrdelsen af 30 dage af den idømte straf på fængsel i 60 dage udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på vilkår, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, at de ti halte og frakendes retten til at udføre erhvervsmæssig transport af dyr i et tidsrum af 2 år fra endelig dom.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 02-12-2019 Nourhan Hajjo Retsassistent

T1 T2 Født september 1978 Født marts 1987 T1 T2 T1 T2 By1 By1 By2 RETTEN I ODENSE -2.afdeling Udskrift af dombogen

DOM

afsagt den 5. december 2018 Rettens nr. 2-1147/2018 Politiets nr. 2300-89122-00001-17 Anklagemyndigheden mod og Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 13. februar 2018. og er tiltalt for I. overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 9, jf. § 1 og Justitsministeriets (nu Miljø-og Fødevareministeriets) be­ kendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport§ 35, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf.§ 10, stk. 1, jf. bilag 2, afsnit D, punkt. 1 og Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport m.v. artikel 3, litra c og g samt arti­ kel 8 stk. 1, jfr. bilag I, kapitel 1 punkt 1 og kapitel III, punkt 2.1 og 2.6 og kapitel VII, afsnit D, ved natten ti I d. 15. september 2016 som førere af et sættevogntog med er­ hvervsmæssig transport over i alt 254 km af oprindelig 230 levende slagtes- vin (tiltalte fra ejendommen, til og tiltalte fra til Slagtehus, i med ankomst kl. ca. 07.30), og ved i den forbindelse at have udsat dyrene for grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling

T1, T1 X1 By1 By1 By3 By3 I. idet lastetætheden for dyrene, der havde en omtrentlig gennemsnits­ vægt på I 00 kg, var på ca. 270 kg/m2 mod tilladt 235 kg/ml, således at ikke alle dyr kunne ligge ned og stå op i deres naturlige stilling; 2. idet vogntogets mekaniske ventilation var defekt, således at der under kørslen ikke var tilstrækkelig ventilation, som fuldt ud opfyldte dyre­ nes behov, og 3. idet strøelsen på sættevognens tre dæk var utilstrækkelig og konsta­ teret våd af urin og dermed tung, hvilket medførte omfattende æts­ ningsskader på bagparti og/eller bug på flere dyr, hvilket alt var medvirkende årsag til, at dyrene ikke blev transporteret under forhold, der hindrede, at de kom til skade eller påførtes unødig lidelse, og at de ikke blev beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe med blandt andet den følge, at 11 slagtesvin døde under transporten.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Der nedlægges endvidere påstand om, at de tiltalte i medfør af dyreværnslo­ vens § 29 a, stk. I, frakendes retten til at udføre erhvervsmæssig transport af dyr. Der nedlægges endelig påstand om, at tiltalte mark. De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Sagens oplysninger

udvises fra Dan- Tiltalte, har forklaret, at han har været lastbilchauffør i lidt over tre år. Han opnåede kvalifikationer til at transportere levende dyr i slutningen af 2014 i Polen. Han har siden da overvejende kørt med levende dyr. Han har kørt for vognmand i 3 år og 3 måne­ der. Han havde før kørt den samme grisetransport. Han arbejder i 9 timer, og derefter har han en pause. Han bor i :.

Han kan ikke huske, om han er tilmeldt folkeregisteret. Han har opholdstilladelse i Danmark. Han han tidli- gere været på produktionsstedet i .. Han kom fra til I sm lastbil. Da han ankom var lastbilen tom. Han skulle transportere levende dyr. Han vidste, at det var grise. Der er tre dæk i lastbilen til placering af grisene. Grisene var placeret i stalden, da han ankom.

Han kørte sin lastbil op til en rampe helt op af staldbygningen. Han var den eneste person, der stod på ydersiden af stalden. Han ved ikke, hvor mange personer, der var inde i stal­ den, da chauffører ikke har lov til at gå ind i staldbygningen. Strøelsen bliver lagt ud, lige før svinene kommer ud i lastbilen. Han havde selv strøelsen med i sin lastbil i nogle sække. Det var ham, der strøede ud på de tre etager.

Man side 2

By1 By1 T2 T2 By2 T2 T2 bruger to sække pr. dæk. Han havde seks sække med i alt. Dækkene er mo­ bile og kan flyttes op og ned. Man fylder det øverste dæk først med strøelse og svin og fortsætter derefter til næste dæk. Den mængde strøelse han havde med, er den mængde, han har med hver gang. Han kontrollerede ventilatorer og kontrollerede bilen, inden han gik i gang med at læsse bilen.

De har i bilen et skab med nogle kontakter, som han afprøver. Foreholdt bilag 8, foto nr. 13, forklarede tiltalte, at det er det skab, han taler om. Han konstaterede, at ventilationen virkede. Vinduerne var i god stand. Når man læsser bilen, er vinduerne helt åbne. Når bilen kører, bliver vinduerne lukket en smule til. Når grisene skal fra stalden og ind i lastbilen driver landmanden dem ud 15 stk. af gangen.

Rampen er så bred, at grisene uden problemer kan gå op af rampen samtidig. Når landmanden driver 15 stk. ud af gangen tæller han antallet for at se, om det er det rigtige antal. Hvis han ser, at en gris er halt eller har brok bliver svinet sendt tilbage. Når gårdmanden driver dem ud, skal de først gen­ nem en smal stalddør. Der går de kun en af gangen. På hvert dæk er der fem bokse.

Når han læsser holder han øje med, hvor meget plads der er i boksene, og trækker et svin tilbage, hvis der er lidt plads. Det nederste dæk er større end de to andre. Der er fem bokse på hvert dæk. Der er 15 svin i hver boks på det øverste dæk og det midterste dæk. På det nederste dæk var der 16 svin i hver boks. Han havde 230 svin med under transporten. Det har altid været den måde, han skul le læsse levende svin på.

Det er firmaet, der har be­ stemt det. Han har fået samme information af sine kolleger. Da han havde lukket rampen og havde klædt om, kørte han med det samme. Ventilationen behøver ikke at være tændt på det tidspunkt fordi ristene var åbnet med 3/4. Den elektriske ventilation var lukket under kørslen. Han havde ikke konsta­ teret synlige I idel ser på nogle af grisene, inden han kørte.

De opførte sig fuld- stændig normalt. Han skulle køre til :. Der skulle skiftes chauffør i , fordi køre-hviletidsbestemmelsen skulle overholdes. Han stoppede på firmaets adresse. Der ventede på ham. Det var meningen, at han skulle køre den resterende tur til 1. Han gav læsningsplanen. loggede sig på som ny chauffør. De gik rundt om lastbilen for at se om alt var okay. De kiggede efter dæktryk og andre ting ved bilen.

De kigge­ de ikke nænnere på dyrene. Man kan altid lugte noget, når man har med en svinetransport at gøre. De stod sammen i ca. tre minutter, inden . kør- te. Da de holdt stille, var den elektriske ventilation ikke tændt. Det var der ingen grund til, da bilen kun holdt stille i 2-3 minutter og lufttemperaturen var I 0-12 grader. Med så mange grise i bilen, var der nogen af grisene, der gav lyd fra sig.

Tiltalte forklarede yderligere om foto 13, at det er et billede af det elektriske system, der skulle bruges, når der skulle sættes ventilation på. Bilen, som han kørte transporten med, havde han tidligere kørt griset­ ransporter med. Han har kun kørt grisetransporter i Danmark. Han har været fører af andre lastbiler end den i sagen, men det er den, han har kørt mest i.

Han er enig i, at boksen på billede nr. 13 ser rusten ud, men den virkede. Der var ingen grund til at bruge ventilationssystemet, da de mekaniske klapper virkede. Hvis de holdt i kø eller der var problemer med bilen, ville de tænde for systemet. Han aktiverede på intet tidspunkt ventilationssystemet i hans køretid. Han tændte det før læsningen som en kontrol. Da virkede systemet. side 3

T2, X1 X1 X1 T1 By2 Den øverste række knapper er til ventilationen og den nederste række til lys. I-lan mener ikke, at der tidligere har været problemer med anlægget. Han havde en beholdning af strøelse med hjemmefra. Strøelsen er kraftigere end savsmuld. Det er træspåner, som er emballeret i sække. Han havde seks sæk­ ke med. Han ved ikke, hvad sækkene vejede. Måske omkring 25-30 kg.

Det var sække, han selv kunne løfte. Det var bestemt ovenfra, at han kun skulle bruge to sække pa hver etage. De har hele tiden brugt den mængde strøelse til hvert dæk, og det går fint. Lastbilen blev renset I 00 procent inden den blev brugt til denne transport. Han har en højtryksrenser, han bruger. Det var ham selv, der rensede bilen.

Vandet løber væk fra dækkene, men væggene kan godt være lidt fugtige ved en ny transport. Han har været ansat hos fra februar 2015. Han har ikke haft andre arbejdsgivere. Han søgte om registreringsbevis og andre ting lige så snart han kom til Danmark. Der er lang sagsbehandlingstid. Han har ikke haft nogen sager om, at han skulle have arbejdet ulovligt i Danmark.

Han har boet det samme sted, mens han har været ansat hos . Han bor •. Det er ved fir- maets hovedsæde. I-lan arbejder to uger af gangen, hvorefter han er en uge i Polen. De bor i hver sit værelse med fælles toilet. Han betaler ikke husleje for at bo på værelset. side 4 Tiltalte, har forklaret, at han er lastbilchauf- før. Det har han været siden 2009-20 I 0.

Han har arbejdet som chauffør i Po­ len i 2-2 1/2 år og bagefter i Danmark. Han har certifikat til at køre med le­ vende dyr. Han fik certifikatet i december 20 IO i Polen. Han har også kørt for andre end , mens han har været i Danmark. Han kan be- kræfte, at han skulle overtage lastbilen fra '. De talte sammen i få minutter, inden han kørte. Det er rutine, at man kigger på lastbilen. inden man overtager den.

Når man går rundt om bilen og ikke hører unormal larm fra dyrene kigger man mere på bilen end på dyrene. Det er fysisk umuligt, at komme op på øverste dæk for at se, hvordan dyrene har det. Ventilationen var ikke tændt. Der var ikke brug for det. Man bruger kun ventilation i krise­ situationer, hvor bilen er gået i stykker, eller man holder i en lang kø på mo­ torvejen. Ellers klares ventilationen gennem gardinerne.

Alle gardinerne var ca. 3/4 dele åbne i begge sider af bilen. Han har før været pa slagteriet i 1. Han havde også kørt i bilen før. Når man kommer til slagteriet bak­ ker man op med bagenden af bilen mod rampen. Derefter venter man på dyr­ lægen og derefter på at få losset. Det er chaufføren, der ordner losningen. Dyrlægen kontrollere samtidig, at dyrene har det godt, og at der ikke er no­ gen skader på dyrene.

Det er forskelligt, hvor dyrlægen står. Nogle gange står dyrlægen lige ved rampen, nogle gange der hvor dyrene går ud og andre gange længere væk. Det er meget forskelligt. Når han tømmer bilen, begyn­ der han med det nederste dæk. Der var en død gris på det nederste dæk. Det kan ske og er sket før, at et eller to svin er døde under en transport. Han for­ står ikke, hvorfor så mange grise døde under denne transport.

Det er ikke sa­ dan, at der dør et svin eller to hver gang, man har haft en transport, men det kan ske. Nederste dæk blev tømt først. Derefter sænkede han andet dæk. Alt var i orden på det mellemste dæk. På øverste dæk lå der allerede en død gris i

V1 By3 By2 den første boks. Det var urovækkende. Der var flere døde i de næste bokse. Det kan godt passe, at der var 11 døde grise ialt. Han vidste ikke, hvad der kunne være sket. Han har ni års erfaring, og det er aldrig sket for ham før. Den eneste erfaring han har er, at der er en død gris engang imellem, som kunne have været svag eller syg. Han tænkte ikke over, om ventilationen burde have været sat i gang.

Da de lossede var taget også åbnet. Han talte med dyrlægen om det. Dyrlægen var lige så forbløffet, som han selv var. Han kan ikke fastslå, om der var tilstrækkeligt med strøelse i bilen. Der er ikke noget unormalt i, at strøelsen bliver urintung under kørslen. Embedsdyrlæge har som vidne forklaret, at han er dyrlæge. Han har været dyrlæge i 32 år.

Han har arbejdet på forskellige slagterier i Jyl­ land og på Sjælland. Da han blev færdig som dyrlæge arbejdede han i kvæg­ praksis i Sønderjylland i en kortere periode og efterfølgende i Fødevaresty­ relsen .. Han rolle på slagterierne er, at han skal påse det le­ vende syn, at grisene er sunde og raske og sikre sig , at de ikke har været ud­ sat for mishandling, når de kommer ind som levende.

Efter at de bliver bedø­ vet og aflivet, skal han se, at der ikke er sygdomsmæssige tegn der taler for, at de skal kasseres, eller om de har været mishandlet undervejs. Han havde vagten den 15. september om morgenen, da der kom en lastbil fra Fyn med grise. Han var den eneste dyrlæge, og der var kun en rampe, da det er et lille slagteri. Han kunne se, at strøelsen var meget vådt og lugtede af urin og am­ moniak.

Det er normalt at svinene urinerer undervejs. Hvis de kun har været to timer undervejs, vil lugten ikke været så kraftigt, som den var i denne situ­ ation. Det var fordi, de havde været lang tid undervejs. En tur på 268 km tur skal ikke generere så meget urin, hvis de har kørt direkte fra til 1.

Hans formodning er, at de har holdt et eller andet sted i lang tid uden ventila­ tion, og at grisene derved ikke har kunnet få luft. Strøelsen skal suge urinen. Det kunne mængden af strøelse i lastbilen ikke. Han kan ikke huske de præ­ cise retningslinier for, hvor meget strøelse, der skal være i lastbilen, men det skal være synligt og ikke være sådan, så der er bare pletter, og man kan se vognbunden.

Hans indtryk var, at mængden af strøelse var okay, men den havde bare suget al urinen. To sække strøelse på ialt 50-60 kg til hvert dæk lyder fornuftigt. Hans formodning er, at de må have holdt stille over længere tid uden ventilation. Det var først det nederste dæk de tømte. der var ikke døde grise på det nederste dæk. På det midterste dæk var der to døde grise og på det øverste dæk var der ni døde grise.

Det er helt usædvanligt, at der er så mange døde grise på et læs. Det har han aldrig set før. Temperaturen var ikke alarmerende. Han foretog ikke nogen test af ventilationen. Han bad chaufføren om at starte ventilationsanlægget. Det kunne han ikke, og vidnet kunne se, at det var meget rustent og bundet op med gummistrips. Det er den kontrolboks, som er vist på fotoet.

I oktober måned læssede samme chauffør grise af igen. Vidnet bad ham efterprøve ventilationsanlægget, og da virkede det heller ikke. Når bilen er i fart er det nok, at der kommer luft ind gennem ristene, hvis det ikke er meget varmt. Han kan ikke huske, hvordan ristene stod, da han så lastbilen. Der var ingen tegn på, at grisene døde af sygdom.

Det er hans faglige vurdering, at det er på grund af manglende ven- side S

V2 Virksomhed1 Virksomhed1 tilationen og en længerevarende periode, hvor de har holdt stille, at grisene døde. Han konstaterede, at grisene var oppustet. Det er et udtryk for, at de havde været døde et godt stykke tid. Mikrofloraen, der er i mave- tarmkana­ len udvikler gas og luft, der gør, at grisene bliver udspilet. Den luft presser endetarmene ud på grisene.

Forholdt foto nr. 6 og 7 forklarede vidnet, at det det høje lufttryk, der presser endetarmen ud. Foreholdt foto 5 forklarede vid­ net, at de blålige misfarvninger på grisene er udtryk for, at grisene har været døde i længere tid. Ved længere tid forstås mellem 6-12 timer, men efter hans vurdering nok sandsynligt omkring 12 timer. Det mest sandsynlige er, at de er døde af for høj temperatur.

Hvis ventilationen ikke har virket, og ristene ikke har været åbnet, er hans gæt, at temperaturen kan komme op på 30-35 grader. Den elektriske ventilation virkede ikke. Når man skal aktivere den elektriske ventilation, mener han, at man kan dreje en kontakt for hvert dæk, så man kan tænde og slukke for hvert dæk. Der var ingen kontakter, der kun­ ne aktiveres på nogen af dækkene.

Vidnet har beregnet, at der var en vægt på 270 kg pr. m2 mod 235 kg pr. m2 som er EU-reglerne. Han kan beregne an­ tal kilo pr. dæk via beregninger. Hvis der har været højere kilo pr. dæk end tilladt, kan det være medvirkende til en varmeudvikling, som kan være årsag til, at så mange grise døde. Varmeudviklingen gør også, at grisene har van­ skeligt ved at komme af med varmen.

Grisetransporter er nogenlunde ens indrettet med hensyn til størrelsen af cellerne. Det sædvanligt, at grisetrans­ porterne er indrettet og lastet på den måde, som forklaret af tiltalte, så det overraskede ham ikke, at grisetransporten var læsset, som den var. Det er så­ dan man gør. Han har ikke været med til opmålinger af lastedækkene på dækkene i bilen.

Det er ikke vidnet, der har lavet beregningen om de 270 kg pr. m2. Han mener, at det er en juridisk vurdering. Grisene havde også uri­ nætsninger både på og under huden. Urinætsninger er meget smertefulde og tyder på, at grisene har været længe undervejs. Det er helt usædvanligt, at de ser urinætsninger hos grise. Grisene må have været under transport i op mod 12 timer. Når man afleverer grisene, bliver de ikke talt.

Det fremgår på køre­ sedlen, hvor mange grise der er læsset på bilen, og hvor de kommer fra. Det er givet på forhånd, hvor mange grise, der ankommer. Det er først under slagtekæden, at hver gris bliver aflæst med leverandørnummer, som er tato­ veret på grisen. Man ser om antallet passer med antallet på køresedlen. Det er de konkrete grise, der bliver vejet.

Vægten på grisene og antal m2 lad på bilen angiver en tætheden. Det er ikke vidnet, der har lavet beregningen. har som vidne forklaret, at han producerer svin på garden . Han leverer til slagteri ved at få sine svin transporteret sam- men med svinene fra . Han giver besked om hvor mange svin, han har til slagtning, og får derefter oplyst tidspunktet for svinenes afhentning ved en SMS eller en telefonopringning.

Han placerer derefter sine svin i et udleveringsrum, hvor svinene går på spalter og med ad­ gang til vand i op til to timer før de skal hentes. Han undlader at fodre svin inden slagtning af hensyn til slagteprocessen. Et kvarter eller en halv time før det aftalte tidspunkt for afhentning, flytter han svinene ud i en særlig afhent­ ningsvogn, hvorfra svinene bliver hentet af en lastbil.

Han er ikke selv til ste- side 6

Virksomhed1 Virksomhed1 Virksomhed2 Virksomhed1's Virksomhed1 V3 Virksomhed1 Virksomhed1 V2 V2 V2 V2 Virksomhed1 Virksomhed1's Virksomhed1's V2's V2 Virksomhed1 Virksomhed1 Virksomhed1 By2 Virk2's de, når lastbilen afhenter svinene. På denne måde reducerer han risikoen for at smitte føres tilbage til hans egen besætning.

Svinene afhentes af en lastbil fra , som transporterer svinene over til en stald ved henter derefter både hans og svin fra stalden på , sådan at chaufføren kun har et af- hentningssted. Normalt afhentes svin ved ham i løbet af dagen, typisk mellem kl. 7 og 17. Han får besked ved en SMS eller et telefonopkald, hvis chauffø­ ren bliver forsinket i forhold til det oprindeligt planlagte afhentningstids­ punkt.

Den pågældende dag havde han 27 svin til slagtning. I forbindelse med politiets afhøring den 9. maj 20 I 8 (bilag 1-15), havde han forsøgt at gennemgå gamle telefonbeskeder for at se, om han kunne tinde en SMS med tidspunktet for den konkrete afhentning af de 27 svin, men det var ikke lyk­ kedes at finde en besked.

Han havde også papirer om afhentning af svin lig­ gende i stalden, men heller ikke her var det lykkedes at tinde yderligere. Han kan ikke mindes at han nogensinde har fået afhentet svin om natten.

Han har fået afregning for alle 27 svin, så han går ud fra at hans svin ikke var blandt de svin, som blev konstateret døde ved ankomsten til slagteriet. har som vidne forklaret, at han er disponent ved producerer slagtesvin til slagtning i Danmark og til eksport. er en blandt flere lokale landmænd, som er kunde ved ringer til vidnet, når har svin til slagtning.

Vidnet foranlediger svinene hentet ved af lastbil. svin placeres derefter i en stald sammen egne slagtesvin. chauffør henter derefter alle svinene fra denne stald, som tømmes og rengøres inden næste produktion påbegyndes. Den konkrete leve- rance blev samlet på ejendommen , som ejes af . Under opholdet i denne stald kører vand, foder og ventilation automa­ tisk.

Han bor selv 4 km fra ejendommen, og er altid til stede når der afhentes svin. Han husker ikke den konkrete transport, idet de kan have op til 5-7 af­ hentninger om dagen. Han er sikker på, at han også var til stede ved den konkrete afhentning. Chaufføren skal sørge for at lastbilen er ren og strøelse er lagt ud inden svinene læsses ombord på bilen.

Han kontrollerer normalt ik­ ke bilen før læsningen starter, og ved derfor heller ikke om ventilationen vir­ kede. Dette er chaufførens ansvar. Han husker ikke hvordan han tik besked om de døde grise, men mener at alle de 11 døde grise var leveret af .

Der medvirker ikke dyrlæger ved læsning til transport indenfor Danmarks grænser, så chaufføren kontrollerer sundhedstilstanden og chauf­ føren bestemmer selv om den enkelte gris skal med på lastbilen. Foreholdt bi lag 1-16, side I nederst, bekræftede vidnet at havde hen­ tet 27 slagtesvin hos til den konkrete leverance.

Foreholdt bilag 1- 16, side 2 øverst, afviste vidnet at chaufføren kunne have læsset grisene om eftermiddagen, og derefter have holdt sit hvil med grisene læsset på bilen ind­ til transporten mod blev startet kl. 3 om natten. Både han og chauf­ føren holdt øje med om svinene var større end normalt, sådan at lastbilen ik­ ke blev overlæsset. side 7

Det Veterinære Sundhedsråd har i udtalelse af 30. januar 2018 besvaret an­ klagemyndighedens spørgsmål således: » ... Snorgsmål I: Er to sække (svarende til 30 -40 kg) strøelse pr. dæk under normale omstændigheder tilstrækkeligt til at sikre dyrene et dyreværnsmæssigt forsvarligt leje, hvis det forudsættes, at transporten har haft en samlet varighed af ca. 4 timer?

Svar ad 1: Gulvet i et transportmiddel skal være forsynet med passende strøelse eller tilsvarende materiale, der giver dyrene den fornødne komfort un­ der hensyn til arten og antallet af dyr, der transporteres, transporttiden og vejrforholdene. Dette materiale skal sikre en passende absorption af urin og ekskrementer.

Rådet finder, at det ved hver enkelt transport af dyr skal vurderes, hvil­ ken mængde strøelse, der kan sikre passende absorption af urin og eks­ krementer, og dermed fornøden komfort, på den pågældende lastbil un­ der hensyntagen ti I antallet af dyr under transport, transportens varig­ hed og de aktuelle vejrforhold. Det fremgår af sagens akter, at strøelsen på sættevognens tre dæk var meget tung og våd af urin.

Lægges dette til grund, finder Rådet, at to sække, svarende til 30 -40 kg, strøelse pr. dæk, ikke har været til­ strækkeligt til den pågældende transport. Sporgsmal 2-./: 2. Hvad er de konstaterede ætsningsskader udtryk for? 3. Kan omfanget af ætsningsskade tyde på, at dyrenes ophold på vogn­ toget har varet længere end forudsat under I? 4.

Er Det Veterinære Sundhedsråd enig i embedsdyrlægens skøn over ætsningernes alder? Svar ad 2-./: Udvikling af urinætsningsskader er et udtryk for, at dyrene har været i kontakt med et urintilsølet underlag. Kontakt til et urinsølet underlag kan medføre inflammatoriske reaktio­ ner i huden, som kan fremkomme indenfor minutter.

Da der i den konkrete situation er tale om akutte forandringer uden makroskopisk erkendelige reparatoriske reaktioner, kan alderen på hudforandringerne alene udredes ved histopatologisk undersøgelse. side 8

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet det muligt, at slagtesvinene under transporten kan have udviklet urinætsninger i huden som følge af kontakt til urinsølet underlag på vognen. Rådet kan på det foreliggende grundlag ikke nærmere vurdere urinætsningemes alder. Snorgsmål 5- 6: 5.

Kan den af embedsdyrlægen (bilag 7, side 2) konstaterede dødsstiv­ hed tyde på, at dyrenes ophold på vogntoget har varet længere end for­ udsat under I? 6. Hvad er den i samme bi lag af em bedsdyrlægen nævnte "oppustethed" hos de selvdøde dyr udtryk for? Svar ad 5-6: Tilstanden dødsstivhed, rigor mortis, afhænger af en række forhold hos det enkelte dyr.

Rigor mortis skyldes en række portmortelle, biokemis­ ke forandringer i muskulaturen og begynder typisk 2-6 timer efter dø­ dens indtræden. Rigor mortis vil alt andet lige indtræde senere hos dyr ved lave temperaturer i omgivelserne, medens stress hos dyrene på tidspunktet for dødens indtræden, som følge af den øgede metaboliske omsætning, vil betinge, at rigor mortis indtræder tidligere.

Tilstanden manifesterer sig først i kæbemuskulaturen og derefter kroppen og til sidst ekstremiteterne. Rigor mortis kan begynde efter Vi time, men vil i de tleste kadavere være manifest efter 2-8 timer, og nå et maksimum efter 1-2 døgn efter dødens indtræden. En nænnere klinisk beskrivelse af de døde svin ses ikke at fremgå af sagsakterne.

Det fremgår, at lastetætheden for dyrene, der havde en omtrentlig gen­ nemsnitsvægt på I 00 kg, var på ca. 270 kg/m2 mod tilladt 235 kg/m2, således at ikke alle dyr kunne ligge ned og stå op i deres naturlige stil­ ling, samt at vogntogets mekaniske ventilation var defekt, således at der under kørslen ikke var tilstrækkelig ventilation, som fuldt ud op­ fyldte dyrenes behov.

Rådet finder på baggrund af ovenstående, at de pågældende dyr under de givne forhold har været stresspåvirkede. Rå­ det finder det ikke muligt på det foreliggende grundlag nærmere at an­ give, hvornår rigor mortis må antages at være indtrådt hos de 11 døde svin, og kan derfor ikke nærmere tidsangive varigheden af transporten, herunder varigheden af dyrenes ophold på vogntoget.

Rådet finder, at den af embedsdyrlægen beskrevne oppustethed hos de døde svin er udtryk for postmortel gasophobning i mave/tarmkanalen. Snorgsm å/ 7: Hvad er udskudt endetarm (rectal prolaps) udtryk for, og kan lidelsen være et resultat af det miljø, dyret har befundet sig i (temperatur, urin- side 9

dampe (manglende ventilation), pladsforhold, ... )? Kan lidelsen have helt andre årsager og i givet fald: hvilke? Svar ad 7: De endelige årsagsforhold ved rektal prolaps er ukendte. Lægges oven­ stående samt svar ad 5-6 til grund, finder Rådet det sandsynligt, at en­ detarmsprolaps hos nogle af de døde grise kan være fremkaldt af post­ mortel gasophobning i mave-tannkanalen.

Sporgsm ål 8: Hvad er efter Radets opfattelse dødsårsagen hos de 11 selvdøde dyr? Svar ad 8: Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fod­ res, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærd­ smæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med aner­ kendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Det skal herunder sikres, at dyret har den for­ nødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstem­ melse med deres behov.

Lægges det til grund, at lastetætheden for dyrene, der havde en om­ trentlig gennemsnitsvægt på 100 kg, var på ca. 270 kg/m2 mod tilladt 235 kg/m2, således at ikke alle dyr kunne ligge ned og stå op i deres naturlige stilling, at vogntogets mekaniske ventilation var defekt, såle­ des at der under kørslen ikke var tilstrækkelig ventilation, som fuldt ud opfyldte dyrenes behov, samt at der ved ankomsten til slagteriet sås ty­ delig dødsstivhed hos de 11 døde svin, der endvidere var oppustede og havde mørke misfarvninger på bug, ører og ben, finder Rådet det over­ vejende sandsynligt, at grisene er døde som følge af en kombination af utilstrækkelig ilttilførsel og stress.

Lægges ovennævnte samt svar ad I-7, sagsakterne og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at svinene ved at være læsset og transpor­ teret på en måde, så 11 svin var døde ved ankomsten til slagteriet, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyrevæmslovens §§ I, 2 og 3, stk. I. side 10

V1's By2 By3 Snnrgsmal 9: Vil Det Veterinære Sundhedsråd karakterisere behandlingen af slagtes­ vinene som uforsvarlig, groft uforsvarlig eller groft uforsvarlig med ka­ rakter af mishandling? Svar ad 9: Se svar ad 8. Snnrgsmal IO: Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad JO: Nej. . .. « Det Veterinære Sundhedsråd har i supplerende udtalelse af 2. oktober 2018 besvaret anklagemyndighedens spørgsmål således: )) ... Snnrg.rn1ål I I: På grundlag af vidnet forklaring (retsbogen side 4) og i lyset af Deres svar på spørgsmål I anmodes om svar på, om laget af strøelse skal have en sådan tykkelse, at det suger den under opholdet på vogntoget afleverede urin? Svar ad I i: Ja.

Gulvet i et transportmiddel skal være forsynet med passende strøel­ se eller tilsvarende materiale. Strøelsen skal sikre passende absorption af den urin og de ekskrementer, der afgives af dyrene under transpor­ ten. Strøelsen er endvidere med til at sikre dyrene fornøden komfort, herunder forhindre at gulvene bliver glatte, og at dyrene skrider og mister fodfæste under vognens bevægelser.

Af em bedsdyrlægens forklaring til retsbogen fremgår, at mængden af strøelse i lastbilen ikke kunne absorbere urinen. Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at der ikke har været en tilstrækkelig mængde strøelse til at sikre passende absorption af urin og ekskrementer på den pågældende transport.

Snnrgsmi,l 12: På grundlag af samme vidnes forklaring (retsbogen side 5) og i lyset af Deres svar på spørgsmål 3 anmodes om svar på, om rådet er enig med vidnet i, at dødsfaldene blandt andet er et resultat af "en længerevaren­ de periode, hvor de har holdt stille", som jeg forstår således, at ophol- det har strakt sig længere end den blotte køretid fra til ,? side 11

Svar ad 12:

Sagens oplysninger

giver ikke Rådet anledning til overvejelser om, at transporten på de ca. 4 timer skulle være afbrudt ud over den tid, der fremgår af chaufførernes forklaring og sagens akter.

Rådet skal endvidere henvise til udtalelsen af 30. januar 2018, hvor Rå­ det har anført, at "Rådet finder det overvejende sandsynligt, al grisene er dode som folge af en kombination af utilstrækkelig il1tilforse/ og stress." Sporgsmål 13: Er rådet enig i samme vidnes vurdering (retsbogen side 5), hvorefter grisene ved ankomsten til slagteriet "har været døde i længere tid", hvorved vidnet forstår "mellem 6-12 timer, men efter hans vurdering nok sandsynligt omkring 12 timer".

Det bemærkes, at Fødevarestyrel­ sen (Kødkontrollen) i sin anmeldelse ikke har oplyst, at de døde grise eller dele heraf er opbevaret på frost til brug for eventuel histopatolo­ gi? Svar ad 13: Eksakt fastsættelse af et dødstidspunkt under omstændigheder som i den aktuelle sag er usikkert. En parameter, som indgår i denne vurde­ ring, er forekomsten og udbredelsen af rigor mortis (dødsstivhed).

Fo­ rekomsten og varigheden afdødstivhed afhænger af parametre så som temperatur, stress forud for døden, o.a. - der henvises til Rådets tidli­ gere svar.

Postmortel gasoppustning, som er et udtryk for mikrobiel gasprodukti­ on, optræder som led i forrådnelse og forventes at indtræde efter nogle timer hos et velemæret slagtesvin - dog afuængigt af forhold som om­ givelsernes temperatur, vindafkøling og tykkelsen af underhudens fedtlag. Gasoppustning er et udtryk for, at grisene har været "døde i længere tid", hvorved Rådet forstår flere timer.

Vurdering af dødstids­ punktet vha. rigor mortis foretages ved den umiddelbare inspektion. Nedfrysning af kroppene mhp. efterfølgende at vurdere rigor mortis er ikke en egnet fremgangsmåde. Rådet kan på det i sagen foreliggende veterinærfaglige grundlag såle­ des ikke udtale sig nænnere om, hvornår under transporten grisene dø­ de. Sporgsmål I../: Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad}./: Nej. . .. « side 12

T1 T1 T1's T1 Tiltalte er ved bødeforlæg af 30. juli 2015 straffet for overtræ- delse af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006, § 35, stk. I, nr. I, jf. Rådets forordning nr. 1/2005, artikel 3, litra h,jf. bilag I, kapitel V, pkt. I .4, litra B. Udlændingeservice har i en erklæring af 29. marts 2018 udtalt følgende: )) ...

Det er til sagen oplyst, at anklagemyndigheden forventer pågældende idømt ca. 30 dages fængsel. Det er endvidere oplyst, at anklagemyndigheden vurderer, at der under straffesagen bør nedlægges påstand om udvisning med indrejseforbud.

Opholdsgrundlag og længde Længden af lovlige ophold i relation til udvis- ningsbestemmelsen regnes fra den 22. marts 2016, hvor pågældende blev meddelt registreringsbevis, jf. herved udlændingelovens § 27, stk.

I, og har således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 2 år, jf. udlændingelovens§ 27. § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af kan antages at være i strid med Danmarks inter­ nationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets rapport af 28. februar 2018.

Udtalelse om udvisningssporgsmålet Udlændingestyrelsen skal i øvrigt bemærke, at det følger af udlændin­ gelovens§ 2, stk. 3, at de begrænsninger, der følger af kapitel 3-5 kun finder anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler, samt at det følger af EU­ domstolens praksis, at udvisning af en EU/EØS statsborger kun er be­ rettiget, såfremt den pågældendes tilstedeværelse eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfunds­ hensyn. side 13

T1 T1 T1 V1's By3 By1. Udlændingestyrelsen skal endelig henlede opmærksomheden på§ 39 i bekendtgørelse nr. 4 74 af 12. maj 2011 (EU-opholdsbekendtgørelsen) som vedlægges i kopi. Vi har ikke hermed taget stilling til, hvorvidt EU-reglerne i det konkre­ te tilfælde er til hinder for en udvisning. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af ca. 30 dages varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklage­ myndigheden nedlægger påstand om udvisning. . .. «

Rettens begrundelse

og afgorelse Retten lægger efter embedsdyrlæge forklaring og Det Ve- terinære Sundhedsråds besvarelse af spørgsmål I og spørgsmål 11 til grund, at den anvendte strøelse ikke har været tilstrækkelig til den pågældende transport. Retten lægger ligeledes efter embedsdyrlægens forklaring til grund, at den mekaniske ventilation på vogntoget var defekt under kørslen. Det er ubestridt, at lastetætheden oversteg 235 kg/m2.

Herefter og efter Det Veterinære Sundhedsrads besvarelse af spørgsmål 8 lægger retten til grund, at forholdene ombord på transporten ved ankomsten til Slagtehus var af en karakter, så svinene har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, såle­ des at forholdet må karakteriseres som en groft uansvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling.

Tiltalte forestod læsningen af transporten på , og indledte transporten ved at føre lastbilen herfra til Retten finder, at denne tiltalte ved at indlede og gennemføre transporten med et utilstrækkeligt lag strøelse, med en defekt mekanisk ventilation og for stor lastetæthed har udvist en sådan uagtsomhed at denne tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.

Straffen for tiltalte fastsættes til fængsel i 60 dage,jf. dyreværnslovens § 28, stk. 3,jf. stk. 2,jf. stk. I og stk. 9,jf. § I og Justits­ ministeriets (nu Miljø-og Fødevareministeriets) bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport§ 35, stk. I, nr. I og nr. 3, jf. § 10, stk. I, jf. bilag 2, afsnit D, punkt.

I og Rådets forordning (EF) nr. 1 /2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport m.v. artikel 3, litra c og g samt artikel 8 stk. 1,jfr. bilag I, kapitel 1 punkt I og kapitel 111, punkt 2.1 og 2.6 og kapitel VII, afsnit D. Tiltalte frakendes retten til at udføre erhvervsmæssig transport af dyr i 3 år, jf. dyreværnslovens § 29 a, stk. I. side 14

T1 T1 T1 T2 T2 T2 T2 T2 By1 Tiltalte overtog transporten i , og førte herfra lastbilen til Slagtehus. Retten finder, at denne tiltalte ved at overtage transporten uden at foretagen nogen undersøgelse af dyrenes for­ hold og den mekaniske ventilation også har udvist en sådan uagtsomhed at denne tiltalte også er skyldig i den rejste tiltale.

Straffen for tiltalte fastsættes til fængsel i 60 dage,jf. dyreværnslovens § 28, stk. 3,jf. stk. 2,jf. stk. I og stk. 9,jf. § 1 og Justitsministeriets (nu Miljø-og Fødevareministeriets) bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. I og nr. 3,jf. § 10, stk. l,jf. bilag 2, afsnit D, punkt.

I og R ådets for­ ordning (EF) nr. 1 /2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport m.v. artikel 3, litra c og g samt artikel 8 stk. 1,jfr. bilag 1, kapitel I punkt I og kapitel 111, punkt 2.1 og 2.6 og kapitel VII, afsnit D. Tiltalte frakendes retten til at udføre erhvervs- mæssig transport af dyr i 3 år, jf. dyrevæmslovens § 29 a, stk. I.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at forholdet er begaet som led i erhvervsmæssig transport samt at transporten blev gennemført på en måde, som førte til at I 1 svin afgik ved døden. Heroverfor har retten lagt vægt på, at der er tale om et enkeltstående forhold.

Retten har ved frakendelsen af retten til at udføre erhvervsmæssig transport af dyr lagt vægt på, at de tiltalte ikke tidligere er dømt for at have overtrådt dyreværnslovens § 28, stk. 3.

Tiltalte frifindes for den nedlagte påstand om udvis- ning, idet tiltaltes tilstedeværelse eller adfærd hverken efter tiltaltes personli­ ge forhold eller den nu pådømte lovovertrædelse findes at udgøre en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte transport af dyr i 3 år. Tiltalte Tiltalte mæssig transport af dyr i 3 år. skal straffes med fængsel i 60 dage. frakendes retten til at udføre erhvervsmæssig . skal straffes med fængsel i 60 dage. . frakendes retten til at udføre erhvervs- De tiltalte skal hver især betale de dem vedrørende sagsomkostninger, herun­ der hver halvdelen af salæret til den for dem beskikkede forsvarer. side 15

Henning Fuglsang Sørensen kst. dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. RETTEN I ODENSE -2.afdeling, den 11. december 2018 Jette DUring Kontorfuldmægtig side 16 /sa