Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

BS-510/2013-OLR

OL-2013-Ø-00085

Endelig
Dato
15-02-2013
Sagsemne
Byrettens afgørelse ændres således, at det ikke tillades, at vidne afgiver forklaring ved brug af telekommunikation
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 80.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

____________

Den 15. februar 2013 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 42, Køben-havn.

Som dommere fungerede landsdommerne Gunst Andersen, Tine Vuust og Katrine Bork (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.

Der foretoges

23. afd. kære nr. B-510-13: Pharma Nord ApS (advokat Michael Christiani Havemann) mod 1) Niras A/S (advokat Peter Wengler-Jørgensen) 2) Indkærede GmbH, tidligere Sagsøgte GmbH (advokat Mikael Hedager Würtz)

Ingen var mødt eller indkaldt.

Der fremlagdes kæreskrift af 4. februar 2013, hvorved Pharma Nord ApS har kæret Hille-rød Rets kendelse af 22. januar 2013 (BS 2-1686/2009) om, at Dommer 2 afhøres til hovedforhandling ved anvendelse af telekommunikation uden billede, domme-rens fremsendelsesbrev af 7. februar 2013 og udskrift af retsbogen indeholdende den kæ-rede afgørelse.

- 2 -

Der fremlagdes endvidere processkrift af 6. februar 2013 fra indkærede 1, Niras A/S, og supplerende kæreskrift fra Pharma Nord ApS af 7. februar 2013.

Indkærede GmbH, tidligere Sagsøgte GmbH har ikke udtalt sig vedrørende kæren.

Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

De modtagne bilag var til stede.

Pharma Nord ApS har nedlagt påstand om, at vidnet Dommer 2 afhøres ved personligt fremmøde, subsidiært ved brug af telekommunikation med billede, og har nedlagt påstand om, at hovedforhandlingen den 20., 21. og 22. februar 2013 omberammes i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre vidneforklaring fra Dommer 2.

Niras A/S har nedlagt påstand om stadfæstelse, subsidiært at Dommer 2 afhøres ved brug af telekommunikation med billede.

Efter votering afsagdes

k e n d e l s e :

Efter retsplejelovens § 174, stk. 3, kan retten bestemme, at et vidne skal afgive forklaring ved anvendelse af telekommunikation uden billede, hvis det vil være forbundet med ufor-holdsmæssige vanskeligheder, at forklaringen afgives i retten eller ved telekommunikation med billede, og anvendelse af telekommunikation uden billede findes forsvarligt.

Af bemærkningerne til lovforslaget, L 168 af 1. marts 2006, fremgår blandt andet:

”… Ved afgørelsen af, om en vidneforklaring kan afgives ved anvendelse af tele-kommunikation, bør retten for det første lægge afgørende vægt på parternes og vidnets stilling til spørgsmålet.

Ved afgørelsen af, om afgivelse af forklaring ved anvendelse af telekommuni-kation med billede er hensigtsmæssig, må der dernæst foretages en konkret af-vejning mellem fordelen herved over for ulempen ved, at vidnet ikke møder umiddelbart for den dømmende ret. Har vidnet langt til den dømmende ret, ta-ler det for, at telekommunikation er hensigtsmæssig. Er der tale om et hoved-vidne, taler det væsentligt imod, at telekommunikation er hensigtsmæssig.

- 3 -

Ved afgørelsen af, om afgivelse af forklaring ved anvendelse af telekommuni-kation uden billede (telefon) kan tillades, fordi fremmøde i retten eller anven-delse af telekommunikation med billede vil være forbundet med uforholds-mæssige vanskeligheder, må der tilsvarende ske en afvejning mellem disse vanskeligheder og vidnets betydning for sagen.

Den foreslåede betingelse for, at en forklaring kan afgives telefonisk, er stren-gere end den foreslåede betingelse for, at en forklaring kan afgives ved anven-delse af telekommunikation med billede. Der skal således væsentligt mere til, før telekommunikation uden billede (telefon) kan tillades.

Afgivelse af forklaring ved anvendelse af telekommunikation uden billede bør i det hele taget have undtagelsens karakter, og hvis en protest mod en sådan af-høring er rimeligt begrundet, bør retten ikke give tilladelse.

Blandt rimelige begrundelser kan nævnes, at modparten selv er skyld i, at vidnet ikke er blevet indkaldt til at afgive forklaring enten ved fremmøde i retten eller ved anvendel-se af en videoforbindelse.

Som eksempel på, hvornår en afhøring ved anven-delse af telekommunikation uden billede omvendt kan være velbegrundet, kan nævnes supplerende spørgsmål til et vidne eller en syns- og skønsmand, som allerede har afgivet forklaring, men hvor der uforudset opstår behov for en af-klaring af enkelte yderligere spørgsmål.

Også ved afgørelsen af, om afgivelse af forklaring ved anvendelse af telekom-munikation er forsvarlig, vil vidnets betydning for sagen indgå som et væsent-ligt moment. Endvidere vil der også på dette punkt være væsentlig forskel på telekommunikation med og uden billede.

I en straffesag vil det formentlig al-drig være forsvarligt, at en vidneforklaring af afgørende betydning for sagen afgives ved anvendelse af telekommunikation uden billede. Tilsvarende gæl-der, at i civile sager bør det kun med begge parters samtykke komme på tale, at en vidneforklaring af afgørende betydning for sagen afgives ved anvendelse af telekommunikation uden billede.

…”

Efter det oplyste om vidnet Dommer 2s betydning for sagen, finders der ikke grundlag for mod kærendes protest undtagelsesvist at tillade, at vidnet afgiver forklaring under ho-vedforhandlingen ved brug af telekommunikation uden billede, ligesom det for tiden ikke er hensigtsmæssigt, at hun afgiver vidneforklaring ved brug af telekommunikation med billede.

Landsretten har herefter ikke anledning til at tilsidesætte dommerens skøn over, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at træffe bestemmelse om, at hovedforhandlingen skal gennemfø-res den 20., 21. og 22. februar 2013. Hvorvidt det herefter er hensigtsmæssigt at ombe-ramme sagen, kan ikke afgøres på det foreliggende grundlag, hvorfor påstanden herom ikke tages til følge.

- 4 -

T h i b e s t e m m e s :

Byrettens afgørelse ændres således, at ikke tillades, at vidnet Dommer 2 afgiver forkla-ring ved brug af telekommunikation.

Spørgsmålet om omkostninger i forbindelse med kæremålet afgøres af byretten i forbin-delse med sagens afslutning.

Kæreafgiften tilbagebetales.

Retten hævet.

Byrettens afgørelse ændres således, at det ikke tillades, at vidne afgiver forklaring ved brug af telekommunikation
Civilsag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/1260