AM2025.12.03Ø

AM2025.12.03Ø Retten på Frederiksbergs

DOM

Dato: 7. februar 2025 Rettens sagsnr.: 5193/2024 Politiets sagsnr.: 0100-71289-00024-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født september 2008 og Tiltalte2, født juni 1965 Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 25. oktober 2024.

Tiltalte1 og Tiltalte2 er tiltalt for Tiltalte Tiltalte1 1. (0100-73112-00013-24) Overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 b, Ved i perioden fra i hvert fald marts 2024 og til den 16. april 2024 ca. kl. 17.10, i forening og efter forudgående aftale, forståelse og accept med tiltalte Tiltalte2, og med sigtede Person1, hvis sag behandles særskilt, og flere andre medgerningsmænd, at have indgået aftale med disse personer, om at tage fra Sverige til Danmark med henblik på, med skydevåben, at dræbe en eller flere p.t. ukendte personer, idet tiltalte: den 5. april 2024 rejste fra Sverige med tog til København i Danmark for at udføre det/de nævnte drab, hvilket imidlertid af p.t. ukendte år sager mislykkedes, hvorefter tiltalte Tiltalte1 angiveligt den 6. april 2024 igen rejste retur til Sverige fra Danmark, på ny den 12. april 2024 rejste fra Sverige med tog til København i Danmark, den 12. april 2024 efter sin ankomst til København, blev indkvarteret hos tiltalte Tiltalte2 på hans værelse i lejligheden beliggende på adressen Adresse1 i København NV, i hvert fald den 13. april 2024 på et p.t. ukendt sted i København fik overdraget to pistoler med tilhørende magasiner isat ammunition, hvilke pistoler med tilhørende magasiner isat ammunition, tiltalte opbevarede hos tiltalte Tiltalte2 på hans værelse i lejligheden på adressen Adresse1 i København NV frem til den 16. april 2024, fra den 12. april 2024 og til den 16. april 2024 opholdte sig på et værelse i lejligheden på adressen Adresse1 i København NV sammen med tiltalte Tiltalte2, den 13. april 2024 modtog handsker fra tiltalte Tiltalte2, til brug for håndteringen af de to skydevåben, den 15. april 2024 ca. kl. 21.00, medbringende de to skarpladte skydevåben, cyklede fra Adresse1 i København NV til området omkring Lyngager i Brøndby, hvor han tog ophold frem til den 16. april 2024 ca. kl. 01.25, i den hensigt at skyde og dræbe én eller flere personer med relation til adressen Lyngager 12 i Brøndby, hvor rockergrupperingen Comanches MC har klubhus, den 16. april 2024 ca. kl. 02.45 kom retur til lejligheden på Adresse1 i København NV hos tiltalte Tiltalte2, medbringende de to skydevåben, den 16. april 2024 ca. kl. 17.00 igen forlod lejligheden på Adresse1 i København NV, og medbringende de to skarpladte skydevåben, i den hensigt på ny at tage til området omkring Lyngager i Brøndby, for dér at skyde og dræbe én eller flere personer med relation til adressen Lyngager 12 i Brøndby, hvor rockergrupperingen Comanches MC har klubhus, hvilke drab, også den 15. og 16. april 2024 imidlertid mislykkedes, idet de nævnte personer ikke var i området, og idet tiltalte Tiltalte1 den 16. april 2024 kl. 17.10 blev anholdt ud for Adresse2 i København NV.

Tiltalte Tiltalte2 2. (0100-73112-00013-24) Medvirken til overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 b, ved i perioden fra i hvert fald den 12. april 2024 og til den 16. april 2024 ca. kl. 17.10, i forening og efter forudgående aftale, forståelse og accept med tiltalte Tiltalte1, og med flere p.t. uidentificerede medgerningsmænd, at have medvirket til, at tiltalte Tiltalte1 rejste fra Sverige til Danmark med henblik på, med skydevåben, at dræbe en eller flere p.t. ukendte personer, idet tiltalte: den 12. april 2024 havde indgået en aftalt med p.t. uidentificerede medgerningsmænd om, at tiltalte Tiltalte1 skulle indkvarteres hos tiltalte på hans bopæl på adressen Adresse1 i København NV, den 12. april 2024 tog imod tiltalte Tiltalte1, og indkvarterede ham på sit værelse på adressen Adresse1 i København NV, hvor tiltalte også selv boede og opholdte sig, fra i hvert fald den 13. april 2024 og til den 16. april 2024 sammen med tiltalte Tiltalte1 opbevarede to pistoler med tilhørende magasiner isat ammunition på sit værelse på adressen Adresse1 i København NV, fra den 12. april 2024 og til den 16. april 2024 opholdte sig på sit værelse i lejligheden på adressen Adresse1 i København NV sammen med tiltalte Tiltalte1, den 13. april 2024 indkøbte handsker til tiltalte Tiltalte1 til brug for håndteringen af de to skydevåben, den 15. april 2024 ca. kl. 21.00, var vidende om og bistod tiltalte Tiltalte1, således, at Tiltalte1, medbringende de to skarpladte skydevåben, cyklede fra Adresse1 i København NV til området omkring Lyngager i Brøndby, hvor Tiltalte1 tog ophold frem til den 16. april 2024 ca. kl. 01.25, i den hensigt at skyde og dræbe én eller flere personer med relation til adressen Lyngager 12 i Brøndby, hvor rockergrupperingen Comanches MC har klubhus, på ny den 16. april 2024 ca. kl. 02.45 tog imod tiltalte Tiltalte1, da han, efter sit ophold omkring Lynger i Brøndby, kom retur til lejligheden på Adresse1 i København NV med bringende de to skydevåben, den 16. april 2024 ca. kl. 17.00, var vidende om og bistod tiltalte Tiltalte1, da han igen forlod lejligheden på Adresse1 i København NV, medbringende de to skarpladte skydevåben, i den hensigt på ny at tage til området omkring Lyngager i Brøndby, for dér at skyde og dræbe én eller flere personer med relation til adressen Lyngager 12 i Brøndby, hvor rockergrupperingen Comanches MC har klubhus, hvilke drab, både den 15. og 16. april 2024 imidlertid mislykkedes, idet de nævnte personer ikke var i området, og idet tiltalte Tiltalte1 den 16. april 2024 kl. 17.10 blev anholdt ud for Adresse2 i København NV.

Begge tiltalte 3. (0100-71289-00024-24) Overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4 (daværende stk. 3), jf. § 81 b, jf. jf. lovbekendtgørelse af 10. oktober 2012 nr. 1005 om våben og eksplosivstoffer § 1, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 3, jf. § 2, stk. 1, jf. § 10, stk. 1, jf. til dels § 21 for så vidt angår Tiltalte1 Ved i perioden fra i hvert fald den 13. april 2024 og til den 16. april 2024 ca. kl. 17.10, i forening og efter forudgående aftale, forståelse og accept, også med flere p.t. uidentificerede medgerningsmænd, og under særligt skærpende omstændigheder, i forbindelse med det i forhold 1 litra b til i og 2 nævnte, dels på adressen Adresse1 i København NV og dels på flere offentlige tilgængelige steder, herunder i områderne på ruten fra Adresse1 i København NV til området omkring Lyngager 12 i Brøndby samt ud for Adresse2 i København NV, at have været i besiddelse af en pistol af mærket HS isat magasin med 4 patroner og en pistol af mærket HS-9 med en patron i kammeret samt isat magasin med 5 patroner samt yderligere 21 patroner af forskellig kaliber, ligesom tiltalte Tiltalte1 også i perioden fra i hvert fald den 5. april 2024 og til den 6. april 2024, under det i forhold 1 litra a nævnte, på et ukendt sted i Københavnsområdet forsøgte at sætte sig i besiddelse af i hvert fald et skydevåben med tilhørende ammunition, hvilket imidlertid mislykkedes, idet tiltalte Tiltalte1 ikke fik udleveret skydevåbnet med ammunition førend han rejste retur til Sverige den 6. april 2024.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte Tiltalte1 straffes med fængsel i 7 år. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte Tiltalte1 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1 og nr. 2, jf. § 22, nr. 1, nr. 6 og nr. 8, jf. § 23, nr. 1 og 2, og § 32, stk. 4, nr. 7, udvises med indrejseforbud for bestandigt.

Anklageren har nedlagt påstand om, at tiltalte Tiltalte2 straffes med fængsel i 2 år og 9 måneder. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte Tiltalte2 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, nr. 6 og nr. 8 og § 24, nr. 2, og § 32, stk. 4, nr. 7, udvises med indrejseforbud for bestandigt.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af lille sort sportstaske (koster B1-3) 20 stk. patroner, forskellig kaliber (koster B1-7) En patron indviklet i sølvpapir (koster B1-17) En pose med Ninje Maxim handsker (koster B1-18) To HS pistoler (koster A-1-1 og A-1-3) To magasiner med isatte patroner (koster A-1-2 og A-1-4) En 9 mm patron (koster A-1-5) En sort bæltetaske (koster A-1-6) Et mundbind (koster A-1-8) Et par arbejdshandsker (koster A-1-9 og A-1-10) En Iphone (koster M-1-1) En One+ mobiltelefon (koster B3-1) En oplader til el-cykel (koster B3-2) En el-cykel (koster A-1-12). hos begge de tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. stk. 2.

Tiltalte Tiltalte1 har nægtet sig skyldig i forhold 1, og erkendt sig delvist skyldig i forhold 3. Tiltalte Tiltalte1 har ikke haft bemærkninger til påstandene om udvisning og konfiskation. Tiltalte Tiltalte2 har nægtet sig skyldig. Tiltalte2 har påstået frifindelse for påstanden om udvisning, men har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskation.

Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte Tiltalte1 og tiltalte Tiltalte2 samt vidnerne politiassistent Vidne1, politiassistent Vidne2 og IT-efterforsker Vidne3. [FORKLARINGER UDELADT]

Sagens oplysninger

Der er under sagen blevet dokumenteret bl.a.

Signalchats og -notifikationer samt fotos udlæst fra tiltalte Tiltalte1’s Iphone, videoovervågning fra Københavns Hovedbanegård den 5. og 12. april 2024, baggrundsrapport for anholdelsen af tiltalte Tiltalte1, anholdelsesrapport vedrørende tiltalte Tiltalte1, fotos udlæst fra tiltalte Tiltalte2’s telefon, videoovervågning fra Silvan i Nørrebro Bycenter den 13. april 2024, videoovervågning fra Lyngager 12 i Brøndby den 15. og 16. april 2024, GPS-positioner og masteregistreringer vedrørende tiltalte Tiltalte1’s Iphone den 15. og 16. april 2024, ransagningsrapporter, våbenteknisk erklæring og retsgentiske erklæringer.

Personlige oplysninger Tiltalte Tiltalte1 har tidligere været udredt ved neuropsykolog i perioden 3. januar 2023 til den 24. januar 2023. Af erklæringen fremgår bl.a.: "…

Baggrund

Af henvisningen fremgår det, at Tiltalte1 havde meget energi fra en tidlig alder, og at han det sidste år i førskolen var udadreagerende. Han bliver let vred, når han laver fejl, ser som regel ikke egne fejl, har behov for forberedelse til dagen, har svært ved socialt samvær, har også svært med voksenkontakter, kan ikke lide fysisk kontakt, har koncentrationsbesvær.

Han er noget isoleret hjemme, socialiserer ikke, han virker ikke trist eller deprimeret. Allerede i 2016 blev en bekymring for koncentrationsbesvær beskrevet, og at han havde en begrænset udholdenhed.

Det vurderes ikke at han har større kognitive vanskeligheder, men han har svært ved funktionelt at håndtere og opretholde relationer, både til jævnaldrende og voksne, han har store udfordringer med impulskontrol og koncentrationsevne, er ufleksibel og har svært ved at forstå andres perspektiver.

I skolen er han i en ressourcegruppe, hvor han har kortere arbejdsdage, får støtte hele tiden og han kan derfor lettere fokusere. Han undgår øjenkontakt og oplever ubehag ved berøring. Det vurderes at være meget store udfordringer i forbindelse med at deltage og bidrage i husstanden.

Vurderingsskemaer fra lærere angiver tydelige vanskeligheder over grænsen for uopmærksomhed, tydelige vanskeligheder over grænsen for hyperaktivitet/impulsivitet. Der vurderes at være meget store udfordringer i relation til skole/arbejde og i socialt samvær med venner.

Herudover vurderes tydelige vanskeligheder over grænseværdien for social interaktion, nogle vanskeligheder men ikke over grænseværdien for stereotyp adfærd. Meget funktionsnedsættelse vurderes i skole/arbejde, samvær med venner og i fritiden.

Vurdering I forældresamtalen beskrives Tiltalte1 som at opfylde alle kriterier for uopmærksomhed og hyperaktivitet/impulsivitet, som har været gennemgående fra den tidlige udvikling.

Der er også indikationer på overdreven håndvask, dog ikke på en måde, der betegnes som invaliderende eller hvor tidsforbruget er for stort, men hvis vanskelighederne bliver mere mærkbare i fremtiden, anbefales behandling med kognitiv adfærdsterapi.

Udover dette beskrives håndgribelige vanskeligheder med social interaktion og stereotype adfærdsmønstre, han har altid haft behov for forberedelse, hænger fast i interesser og aktiviteter, og har svært ved at forstå andres menneskers følelser og tanker.

I relation til evnen til at forstå relationer, ser det ikke ud til at han har svært ved at etablere jævnaldrende relationer, til gengæld opstår der vanskeligheder med at tilpasse egen adfærd hensigtsmæssigt til forskellige sociale sammenhænge, og i skolen ser det ud til, at det er svært at etablere en relation til ham.

Der er også symptomer på et normbrydende adfærdsmønster, for eksempel at han stjæler ting der ikke er hans, og det i kombination med hans særlige interesse for kriminalitet og vold anses for urovækkende. Han vurderes derfor også at opfylde kriterierne for et mere uspecificeret udadreagerende adfærdsmønster.

I lyset af ovenstående vurderes det, at kriterierne for følgende diagnoser er opfyldt: Diagnose DSM-5 299.00 AUTISM, KRÆVER STØTTE MED HENSYN TIL SOCIAL KOMMUNIKATION OG BEGRÆNSNING AF GENTAGELSESADFÆRD, UDEN MEDFØRENDE INTELLEKTUEL FUNKTIONSHÆMNING, UDEN REDUKTION AF SPROGKUNDSKABER (ICD-10 F84.0) DSM-5 314.01 ADHD, KOMBINERET FORM, MEDIUM SVÆRHEDSGRÆD (ICD-10 F90.0B) DSM-5 312.

USPECIFICERET UD AF RETTET OPFØRSELS, IMPULSKONTROL- OG ADFÆRDSFORSTYRRELSE (ICD-10 F91.9) Varighed Normalt ses en varig funktionsnedsættelse i mindst 2 år fra vurderingen, med en funktionsudfordring der sædvanligvis forbliver i de sene teenageår. Anbefalinger Eventuel videre indsats fra BUP ud fra diagnoserne. Ret til at søge om sygeplejeydelse og merudgiftskompensation.

Eventuel medicinering i samråd med lægefaglig ekspertise. Ret til at søge indsatser efter lov om støtte og service for visse funktionsforstyrrelser (LSS) for rådgivning og støtte. Det er vigtigt at netværket af pårørende og fagpersoner indhenter information om diagnosen for at optimere mulighederne for at yde støtte og hjælp.

For mere information om neuropsykologiske udfordringer anbefales hjemmesiderne www.attention.se og www.sjalvhjalppavagen.se. Kortlæg barnets individuelle styrker og udfordringer. Ud fra denne kortlægning er det vigtigt at finde og prøve individuelt egnede tilpasninger (som f.eks. barnet selv laver for at facilitere).

Det er også vigtigt at fastholde, det vil sige fortsat anvende disse tilpasninger og strategier også efter afbrydelser i hverdagen som ferier, skoleskift og andre former for overgange.

Kognitiv adfærdsterapi behandling og udadreagerende adfærdsmønstre, for eksempel at lære at tænke over konsekvenserne af egne handlinger, hvis og når Tiltalte1 er motiveret for det. …" Der er af kriminalforsorgen den 8. oktober 2024 foretaget en personundersøgelse i medfør af retsplejelovens § 808 vedrørende Tiltalte1, hvoraf fremgår bl.a.: "… KRIMINALFORSORGENS KONKLUSION OG BEGRUNDELSE Kriminalforsorgens konklusion: På baggrund af de foreliggende oplysninger er det Kriminalforsorgens vurdering, at det ikke er påkrævet at udarbejde mentalundersøgelse.

Kriminalforsorgens begrundelse: For så vidt angår vurderingen af, om der bør indhentes en mentalundersøgelse forud for stillingtagen til endelig dom, har Kriminalforsorgen lagt vægt på, at Kriminalforsorgens psykiatriske lægekonsulent vurderer, at en sådan ikke bør indhentes. Punkt 7: KRIMINALFORSORGEN Kontakt til Kriminalforsorgen: Tiltalte1 har ikke tidligere været i kontakt med Kriminalforsorgen i Danmark.

Motivation for/holdning til vilkår: Vilkår om samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen er ikke blevet drøftet, da fokus i herværende personundersøgelse har været angående hvorvidt Kriminalforsorgen vurderer, om der bør blive udarbejdet en mentalundersøgelse forud for stillingstagen til endelig dom. Personundersøger: Personundersøgelsen er udarbejdet af Person2.

Personundersøgerens indtryk: Klienten var venlig men lidt tilbageholdende.

Udtalelse fra Kriminalforsorgens speciallægekonsulent: "Af sagsakter fremgår bla. at klienten er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 b samt overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4 (davær. stk.3), jf. § 81 b, jf. lovbekendtgørelse af 10. oktober 2012 nr. 1005 om våben og eksplosivstoffer § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, jf. § 2, stk. 1, jf. § 10, stk. 1, begået i perioden 12. april 2024 til 16. april 2024.

Ved personundersøgelse dateret den 7. oktober 2024 oplyste klienten bla. at være fysisk sund og rask, og at han er glad det meste af tiden og har det godt psykisk. Han oplyste endvidere at han tidligere har fået konstateret en grad af autisme og ADHD, og at han ikke tager medicin for dette. Endelig oplyste klienten at han har et moderat forbrug af alkohol, og at han ryger hash en gang imellem.

Ved personundersøgelsen fremtrådte klienten upåfaldende. Af neuropsykiatrisk udredning ved Person3, Autoriseret psykolog og Person4, Autoriseret læge/specialist fra Klinik, Adresse3, 151 73 Sodertalpe, Sverige, med anvedendelse af bla.

WISCV (intelligenstest) og ADOS-2 modul 4 (observationsbaseret instrument til diagnosticering af autisme og ASF (Autisme Spektrum Forstyrrelse) hos børn, unge og voksne), dateret den 21. november 2023, fremgår bla. at klienten beskrives med uæ?vnt intellektuelt funktionsniveau indenfor normalområdet, og at en test indikerer autismespektrum, og at klienten fik diagnoserne Autisme, ADHD samt Medium til uspecificeret udadrettet opførsels- impulskontrol og adfærdsforstyrrelse.

På det foreliggende er der ikke indikation for mentalundersøgelse." …" Tiltalte Tiltalte1 har om sine personlige forhold forklaret, at han inden sin anholdelse den 16. april 2024 boede hos sin mor i byen By i Sverige og var hos sin far hver anden uge også i By. Han gik i skole hver dag og var ellers sammen med sine venner. Han havde ikke noget arbejde, men fik 300 sv.kr. i lommepenge om måneden af sine forældre.

Tiltalte Tiltalte1 er ikke tidligere straffet. Tiltalte Tiltalte1 har under sagen været frihedsberøvet fra den 16. april 2024. Tiltalte Tiltalte2 er tidligere straffet ved udeblivelsesdom fra Københavns Byret af 11. juli 2019 med 6 dagsbøder a 400 kr. for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1.

Af Udlændingestyrelsens udtalelse af 18. september 2024 fremgår bl.a.: "… Opholdsgrundlag og længde Tiltalte2 indrejste i Danmark den 24. juli 1995, hvorefter han den 5. oktober 1995 søgte om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. Tiltalte2 blev samme dag meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, indtil den 5. oktober 1996.

Denne tilladelse er senest forlænget den 3. juli 1998 forlænget til tidsubegrænset. Tiltalte2 blev den 24. juli 1995 tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR). Udlændingestyrelsen bemærker, at det fremgår af CPR, at pågældende den 1. marts 2010 blev registreret udrejst af Danmark. Den 16. februar 2017 indgav Tiltalte2 ansøgning om, at pågældendes opholdstilladelse i Danmark ikke skulle anses for bortfaldet.

Den 2. oktober 2017 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at pågældendes opholdstilladelse var bortfaldet, og at der ikke var grundlag for at dispensere fra bortfald. Den 20. oktober 2017 blev afgørelsen påklaget til Udlændingenævnet. Den 4. april 2019 stadfæstede Udlændingenævnet afgørelsen.

Tiltalte2 har således ingen opholdstilladelse i Danmark og har således ikke lovligt ophold i Danmark i udvisningsbestemmelsernes forstand, jf. herved bestemmelsen i udlændingelovens § 27. ... § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte2 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 10. juni 2024.

Heraf fremgår at Tiltalte2 blandt andet har oplyst, at han: har været i Danmark i 20 år siden 1995, har flere danske personer i sin omgangskreds, er opvokset i Egypten, hvor han har studeret jura, sidst havde fast arbejde i 2010 hos Virksomhed, hvor han var 3-4 år, både kan læse og skrive dansk på ca. 60% niveau, mens mundtlige danskkundskaber er under middel, nogen gange ryger en joint, men ikke så tit, er sund og rask, var i et dansk ægteskab fra 1995-1999, ikke har nogen kæreste, har tre børn med en egyptisk kvinde, som alle bor i Egypten, har sine to brødre, der er bosiddende i Danmark, har opretholdt kontakten til sin familie i Egypten, taler og skriver flydende arabisk.

Udlændingestyrelsen bemærker, at det fremgår af CPR, at pågældende er gift og har tre voksne børn, der er egyptiske statsborgere.

Det bemærkes, at pågældendes ægtefælle ligeledes er registreret som udrejst af Danmark den 27. juni 2009, og det således ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for ægtefællen, såfremt pågældende udvises af Danmark. …" Tiltalte Tiltalte2 har under sagen været frihedsberøvet fra den 10. juni 2024.

Rettens begrundelse

og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: Kendelse: Ad forhold 1 – tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21: 2 dommere og 5 nævninger udtaler: Vedrørende Signalprofilen ”Brugerprofil1” Tiltalte Tiltalte1 har forklaret, at han ikke kender brugernavnet ”Brugerprofil1” på den krypterede kommunikationstjeneste Signal.

Heroverfor står, at tiltalte Tiltalte1 ved anholdelsen den 16. april 2024 blev fundet i besiddelse af en tændt iPhone, hvorpå der var logget ind på bl.a. Signal med profilnavnet ”Brugerprofil1”, der er oprettet med samme svenske telefonnummer, som tiltalte Tiltalte1 den 15. og 16. april 2024 har brugt til sms-korrespondance med sin mor. På telefonen var der derudover logget ind på bl.a.

Apple-ID, Gmail og Snapchat med brugernavne svarende til tiltalte Tiltalte1’s navn. Dertil kommer, at Signalprofilen ”Brugerprofil1” den 3. april 2024 skrev, at han bor i By og er 15 år gammel, hvilket passer med tiltalte Tiltalte1. Endvidere skrev Signalprofilen ”Brugerprofil2” den 15. april 2024 til ”Brugerprofil1” ”Tiltalte1 [åk] hem”.

Vi finder det på den baggrund ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte Tiltalte1 er Signalprofilen ”Brugerprofil1”.

Herefter, og efter vidnet IT-efterforsker Vidne3s sikre og troværdige forklaring, finder vi det bevist, at tiltalte Tiltalte1 har modtaget samtlige de Signalchats og -notifikationer, der er udlæst fra hans telefon, og at han har skrevet de udlæste Signalchats, der fremgår som afsendt af ”Brugerprofil1”.

Tiltalte Tiltalte1’s forsæt Vi lægger efter bevisførelsen til grund, at tiltalte Tiltalte1 den 5. april 2024 kl. 19.47 ankom med tog til Københavns Hovedbanegård fra By i Sverige, hvor han og hans forældre bor. Vi lægger endvidere til grund, at tiltalte kom til København efter aftale med flere uidentificerede medgerningsmænd, herunder Signalprofilerne ”Brugerprofil3”, ”Brugerprofil4” og ”Brugerprofil5”.

Tiltalte Tiltalte1 har ikke under sagen forklaret, hvorfor han kom til København den 5. april 2024.

Efter tiltalte Tiltalte1’s kommunikation på Signal fra i hvert fald den 5. april 2024 med bl.a. de ovenfor nævnte Signalprofiler, lægger vi til grund, at tiltalte Tiltalte1’s rejse til København den 5. april 2024 var et led i en forudgående aftale om at tage til Danmark med henblik på at skyde og dræbe en eller flere ukendte personer. ”Brugerprofil5” skrev således den 6. april 2024 til tiltalte Tiltalte1 ”That’s why I say bring 2 guns, one active and one insurance”. ”Brugerprofil5” skrev endvidere senere samme dag til tiltalte Tiltalte1 ”100% someone will open the door”, ”Just shot the first guy” og ”100% they don’t have guns, they don’t know we coming to kill them.

They are all relaxed, smoking hash and taking coke, they will never see it commit”. Efter sagens oplysninger finder vi dog ikke at kunne lægge til grund, at tiltalte Tiltalte1 allerede den 5. eller 6. april 2024 faktisk forsøgte at udføre et drab.

Den 12. april 2024 kl. 21.44 ankom tiltalte Tiltalte1 igen med tog til Københavns Hovedbanegård fra By, og vi lægger efter Signalkommunikationen til grund, at han igen var taget til København efter aftale med bl.a. Signalprofilerne ”Brugerprofil3”, ”Brugerprofil4” og ”Brugerprofil5”. Tiltalte Tiltalte1 har ikke forklaret, hvorfor han kom til København igen den 12. april 2024.

Det fremgår af videoovervågningen fra Københavns Hovedbanegård og politiets fund under ransagningen af tiltalte Tiltalte2’s værelse på Adresse1 i København NV, at tiltalte Tiltalte1 bl.a. medbragte en sort skuldertaske, som ifølge hans egen forklaring indeholdt hans tøj.

Svensk politi har oplyst Københavns Politi, at tiltalte Tiltalte1 forsvandt fra sit hjem i By fredag den 12. april 2024, og at hans forældre havde efterlyst ham hos svensk politi. I overensstemmelse hermed har tiltalte Tiltalte1 forklaret, at hans forældre ikke vidste, at han tog til København hverken den 5. april 2024 eller den 12. april 2024.

Tiltalte Tiltalte1 modtog den 12. april 2024 kl. 22.15, dvs. kort efter ankomsten til Københavns Hovedbanegård, en besked på Signal fra ”Brugerprofil5” med teksten ”Adresse1”. Med tiltalte Tiltalte1’s telefon blev der kl. 22.17 optaget et foto på Vej1 i umiddelbar nærhed af Adresse1, og han modtog kl. 23.03 igen en besked på Signal fra ”Brugerprofil5” med teksten ”Adresse1”.

Vi lægger efter bevisførelsen, herunder tiltalte Tiltalte2’s forklaring samt videoer og fotos på tiltalte Tiltalte1’s og tiltalte Tiltalte2’s telefoner, til grund, at tiltalte Tiltalte1 herefter tog ophold hos tiltalte Tiltalte2 – som tiltalte Tiltalte1 ikke kendte på forhånd – på dennes værelse på adressen Adresse1, og at tiltalte Tiltalte1 opholdt sig her sammen med tiltalte Tiltalte2 indtil sin anholdelse den 16. april 2024 omkring kl. 17.

Vi tilsidesætter således tiltalte Tiltalte1’s forklaring om, at han ikke kender hverken adressen Adresse1 eller tiltalte Tiltalte2. Der er med tiltalte Tiltalte1’s telefon den 13. og den 14. april 2024 optaget flere fotos og videoer af bl.a. to pistoler, to magasiner isat ammunition, løst liggende patroner og af tiltalte Tiltalte1 selv med i hvert fald én af pistolerne.

Der er på samme datoer optaget fotos med tilsvarende indhold med tiltalte Tiltalte2’s telefon.

Herefter, og efter tiltalte Tiltalte1’s delvise erkendelse i forhold 3, finder vi det bevist, at tiltalte Tiltalte1 i hvert fald den 13. og den 14. april 2024 fik overdraget to pistoler med tilhørende magasiner og ammunition, som tiltalte Tiltalte1 opbevarede på tiltalte Tiltalte2’s værelse frem til tiltalte Tiltalte1’s anholdelse den 16. april 2024.

Efter tiltalte Tiltalte2’s forklaring og de i øvrigt foreliggende oplysninger, lægger vi endvidere til grund, at tiltalte Tiltalte1 den 13. april 2024 modtog handsker fra tiltalte Tiltalte2 til brug for håndteringen af de to pistoler. Samme dag skrev ”Brugerprofil5” på Signal til tiltalte Tiltalte1 ”Look how fast he load it” og linkede til en youtube-video af en mand, der ses lade og affyre en pistol.

Samme dag skrev ”Brugerprofil3” fra kl. 21.19 til 21.43 på Signal til tiltalte Tiltalte1 ”Två skott i huvuduet”, ”Bror två i ansiktet” og ”Sen khalas då han Är Död 200%” samt ”Va inte dum o skjut mkt” og ”Max 2 ggr”.

Ligeledes den 13. april 2024 kl. 22.17 og kl. 22.18 sendte ”Brugerprofil5” tre Google Streetviewbilleder til tiltalte Tiltalte1, hvorpå adressen Lyngager 12 i Brøndby er markeret med en rød pil, ligesom området foran adressen er markeret med en rød cirkel. Der blev med tiltalte Tiltalte1’s telefon taget screenshots af de tilsendte billeder samme dag kl. 23.51 og kl. 23.52.

Efter vidnerne politiassistent Vidne1’s og politiassistent Vidne2’s sikre og troværdige forklaringer lægger vi til grund, at rockergruppen Comanches har klubhus på adressen Lyngager 12 i Brøndby og også havde det i gerningsperioden. Den 14. april 2024 skrev ”Brugerprofil5” til tiltalte Tiltalte1 kl. 22.55 ”Yes bro both gun” og kl. 23.52 ”Yes bro I know, but this is stupid.

Me I want the right guys, I want you to be presis and shot all of them, as many you can in the head and the rest in the bidy”. Den 15. april 2024 skrev ”Brugerprofil5” til tiltalte Tiltalte1 kl. 02.52 ”It was just not he’s time bow”, ”Now”, “But we keep trying bro” og “Until he is dead”.

Den 15. april 2024 kl. 11.51 skrev ”Brugerprofil5” til tiltalte Tiltalte1 ”Today I promise you we kill him” og ”14-15:00 he is dead bro”.

Samme dag kl. 18.17 skrev ”Brugerprofil5” i Signalgruppen ”Brugerprofil7” – hvor også tiltalte Tiltalte1, og profilerne ”Brugerprofil6” og ”Brugerprofil4” var medlemmer – ”Brugerprofil1 be ready” og ”Guy gonna come soon and load your gun”, hvortil tiltalte Tiltalte1 straks svarede “Yes”. ”Brugerprofil5” skrev i Signalgruppen ”Brugerprofil7” kl. 20.19 “Brugerprofil1” og kl. 20.20 ”Mag is full?”, hvortil tiltalte Tiltalte1 svarede ”7 not more work”.

Kl. 20.21 skrev ”Brugerprofil5” i same gruppechat “Other mag how.much”, hvortil tiltalte Tiltalte1 svarede ”5bullet”.

Efter bevisførelsen, herunder Signalkommunikation, GPS-positioner og masteregistreringer for tiltalte Tiltalte1’s telefon samt videoovervågning fra Lyngager 12, lægger vi til grund, at tiltalte Tiltalte1 den 15. april 2024 kl. 20.35 modtog en besked på Signal fra ”Brugerprofil5” med teksten ”Adresse4 Brøndby”, og at tiltalte Tiltalte1 fra kl. 20.55 cyklede fra adressen Adresse1 til Adresse4 i Brøndby, hvor han opholdt sig fra kl. 22.00 til kl. 22.04.

Kl. 22.07 modtog tiltalte Tiltalte1 en besked på Signal fra ”Brugerprofil5” med teksten "Lyngager 12 Brøndby”, hvor tiltalte Tiltalte1 indfandt sig kl. 22.10. Kl. 22.18 sendte ”Brugerprofil5” et foto af porten til Lyngager 12 til Signalgruppen ”Brugerprofil7”, og kl. 22.35 skrev ”Brugerprofil3” til tiltalte Tiltalte1 ”När ska du skjuta”.

Kl. 22.44 skrev ”Brugerprofil3” til tiltalte Tiltalte1 ”När ska du panga” og ”O vart är du”, hvortil tiltalte Tiltalte1 kl. 22.47 svarede ”Utanför stället” og ”Väntar på nån ska ut eller kommer med bil”. Kl. 23.41 skrev ”Brugerprofil3” til tiltalte Tiltalte1 ”Shoo har japp någon” og ”Än”, hvortil tiltalte Tiltalte1 svarede ”Nej bror forfarende utanför”.

Kl. 01.24 skrev ”Brugerprofil3” til tiltalte Tiltalte1 ”Kommer inget hända ikväll eller”, hvortil tiltalte Tiltalte1 kl. 01.25 svarede ”Ksk för tror han menar för han ej vet när de ska ske då han ej tkr ja ska trycka i onödan”. Efter at have opholdt sig omkring Lyngager 12 i ca. 3 timer, cyklede tiltalte Tiltalte1 den 16. april 2024 kl. 01.25 ad samme rute tilbage til Adresse1, hvor han ankom kl. 02.45.

Det fremgår af videoovervågningen fra Lyngager 12, at der i det tidsrum, hvor tiltalte Tiltalte1 befandt sig omkring Lyngager 12, ikke kom nogen biler eller personer til eller fra adressen.

Tiltalte Tiltalte1 har i forhold 3 erkendt, at han var i besiddelse af to pistoler, to magasiner og ammunition, hvilket understøttes af sagens øvrige oplysninger, herunder fotos og videoer fra hans og tiltalte Tiltalte2’s telefoner. Dertil kommer, at ”Brugerprofil5” både den 6. april 2024 og den 14. april 2024 instruerede tiltalte Tiltalte1 i at medbringe to pistoler.

Derudover skrev tiltalte Tiltalte1 den 15. april 2024 kl. ca. 20.20 – dvs. ca. 25 minutter før, han cyklede mod adressen Lyngager 12 – til Signalgruppen ”Brugerprofil7”, at han havde syv kugler i det ene magasin og fem kugler i det andet. Endelig blev tiltalte Tiltalte1 den 16. april 2024 anholdt på Vej2 i besiddelse af begge pistoler isat magasiner med ammunition.

Vi finder det herefter, og efter indholdet af Signalkommunikationen den 15. april 2024 i øvrigt, ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte Tiltalte1 var i besiddelse af begge pistoler isat magasiner med ammunition, da han cyklede til og fra Lyngager 12, og mens han befandt sig ved adressen.

Den 16. april 2024 kl. 14.50 skrev ”Brugerprofil4” til tiltalte Tiltalte1 ”ska det ske idag?”, hvortil tiltalte Tiltalte1 kl. 14.51 svarede ”Ja”. Samme dag kl. 16.37 skrev tiltalte Tiltalte1 til ”Brugerprofil3”, at han snart skulle ud, og kl. 17.01 og kl. 17.03 skrev han til ”Brugerprofil5” henholdsvis ”Brugerprofil3”, at han var på vej.

Kl. 17.13 blev tiltalte Tiltalte1 anholdt på Vej2 iført sort tøj, hætte, handsker og mundbind, ligesom han som anført var i besiddelse af to pistoler isat magasiner med ammunition.

Efter vidnet politiassistent Vidne1s forklaring lægger vi til grund, at tiltalte Tiltalte1 havde de to pistoler i en åben bæltetaske om livet med løbene pegende nedad og grebene pegene opad, således at pistolerne var klar til at gribe efter.

Efter en samlet vurdering af sagens beviser finder vi herefter, at tiltalte Tiltalte1 i hvert fald fra den 5. april 2024 og frem til anholdelsen den 16. april 2024 havde et konkret og fast forsæt til efter aftale med flere ukendte medgerningsmænd, herunder Signalprofilerne ”Brugerprofil5”, ”Brugerprofil4” og ”Brugerprofil3”, at skyde og dræbe i hvert fald én ukendt person med tilknytning til Comanches.

Tiltalte Tiltalte1 foretog således i en længere periode en lang række forberedelseshandlinger, herunder ved to gange at rejse fra Sverige til København, hvor han kom i besiddelse af to pistoler, magasiner og ammunition, og hvor han opholdt sig i fire dage hos en 58-årig mand, som han ikke kendte på forhånd.

Om aftenen den 15. april 2024 cyklede han endvidere efter at have modtaget instruktioner på Signal til Comanches’ klubhus på Lyngager 12 i Brøndby, hvor han i besiddelse af de to pistoler isat magasiner med ammunition opholdt sig i ca. tre timer, inden han cyklede retur til Adresse1, angiveligt fordi der ikke kom nogen til eller fra adressen Lyngager 12.

Endelig cyklede han igen den 16. april 2024 omkring kl. 17 fra Adresse1 og i retning af Lyngager 12 medbringende de to pistoler, hvoraf den ene pistol havde en patron i kammeret. Tiltaltes forberedelseshandlinger frem til anholdelsen understøtter således den plan, der fremgår af Signalkommunikationen, om at begå drab i Danmark.

Vi finder det endvidere bevist, at tiltalte Tiltalte1 ikke er trådt frivilligt tilbage fra forsøget på at begå et drab i Danmark, jf. straffelovens § 22.

Tiltalte Tiltalte1 skrev ganske vist den 16. april 2024 kl. 13.47 til ”Brugerprofil5” ”Bro I most go home sorry”, og kl. 14.52 til ”Brugerprofil4” ”Ja jag vet saknar Sverige”, ligesom han samme dag skrev på sms til sin mor kl. 13.59 ”Ja kmr idag”, kl. 14.11 ”Jeg kommer senere” og kl. 15.26 ”Kommer hjem i dag”.

Det må dog efter bevisførelsen lægges til grund, at tiltalte Tiltalte1 ikke afstod (frivilligt) fra at udføre det planlagte drab.

Vi finder tværtimod, at tiltalte Tiltalte1 opretholdt og bestyrkede sit forsæt, da han samme dag kl. 15.30 – dvs. blot 4 minutter efter den sidste sms til sin mor – for anden gang på to dage skiftede sit telefonnummer, hvorefter han omkring kl. 17 igen cyklede fra Adresse1 og i retning af Lyngager 12 bevæbnet med de to pistoler, og i øvrigt uden at medbringe sin taske med tøj.

Det forhold, at tiltalte Tiltalte1’s el-cykel ”døde” umiddelbart før anholdelsen, tilsyneladende som følge af en ”fejl 24”, må anses for en tilfældig hindring, og der er heller ikke i øvrigt holdepunkter, for at tiltalte Tiltalte1 på noget tidspunkt afstod fra udførelsen af det planlagte drab, idet han blot flere gange udsatte fuldbyrdelsen heraf og i øvrigt fortsatte sine forberedelseshandlinger helt frem til anholdelsen.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder om tiltalte Tiltalte1’s personlige forhold, finder vi det derfor bevist, at tiltalte Tiltalte1 ved anholdelsen fortsat havde til hensigt at begå den planlagte forbrydelse. Der er derfor ikke grundlag for at anse tiltalte Tiltalte1 for straffri ved frivillig tilbagetræden fra forsøget.

Sammenfatning Tiltalte Tiltalte1 findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, ved i hvert fald i perioden fra den 5. april 2024 til den 16. april 2024 i forening med flere medgerningsmænd, herunder Signalprofilerne ”Brugerprofil4”, ”Brugerprofil5” og ”Brugerprofil3”, at være taget til Danmark med henblik på at skyde og dræbe i hvert fald én ukendt person.

Det findes dog ikke bevist, at drabsforsøget blev begået i forening med medsigtede Person1, som ikke er part i denne sag. Det er endvidere ikke bevist, at tiltalte Tiltalte1 allerede den 5. eller 6. april 2024 forsøgte at udføre det nævnte drab.

Derudover lægger vi efter bevisførelsen til grund, at tiltalte Tiltalte1 fik overdraget de i tiltalens pkt. d) omhandlede pistoler i hvert fald henholdsvis den 13. april 2024 og den 14. april 2024. Da tiltalte Tiltalte2 frifindes i forhold 2, jf. nedenfor, frifindes tiltalte Tiltalte1 endvidere for at have begået drabsforsøget i forening med ham.

Med de nævnte bemærkninger finder vi tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. 1 dommer og 1 nævning udtaler: Problemstillingen Hovedspørgsmålet i dette forhold er, hvorvidt der er grundlag for at straffe tiltalte Tiltalte1 for forsøg på manddrab under anvendelse af en eller to pistoler i det offentlige rum, selv om han ikke har foretaget en iværksættelseshandling med henblik herpå, i form af at trække en pistol og trykke på dens aftrækker, mens den var rettet mod en person, der befandt sig på offentligt sted.

Spørgsmålet skal besvares ud fra straffelovens § 21, stk. 1, hvoraf fremgår, at ”handlinger, som sigter til at fremme eller bevirke udførelsen af forbrydelse, straffes når denne ikke fuldbyrdes, som forsøg.” Spørgsmålet skal imidlertid også besvares ud fra straffelovens § 22, der (af relevans for omstændighederne i denne sag) fastslår, at forsøg (som ellers ville være strafbare efter § 21) ikke straffes, når gerningsmanden frivilligt og ikke på grund af tilfældige hindringer for gerningens udførelse afstår fra iværksættelsen eller hindrer fuldbyrdelsen.

Spørgsmålet er således nærmere bestemt, om det efter bevisførelsen i sagen kan lægges til grund som hævet over enhver rimelig tvivl, at tiltalte Tiltalte1 har haft forsæt til under anvendelse af skydevåben at dræbe en person på offentligt sted, og at dette forsæt fortsat var til stede, da han blev anholdt af politiet, og også ville have været til stede, hvis anholdelsen ikke havde fundet sted, og han i stedet havde fået fornøden lejlighed til at foretage en iværksættelseshandling med henblik på udførelsen af et sådant drab.

De retlige og herunder de bevismæssige problemstillinger, der knytter sig til anvendelsen af straffelovens §§ 21 og 22 om forsøg og tilbagetræden fra forsøg er behandlet flere steder i den juridiske litteratur.

I ”Strafferet 1 Ansvaret” (Lasse Lund Madsen, 6. udg., DJØF Forlag 2020) anføres på s. 189, s. 194 f. og s. 198 f. bl.a.: ”[…] frivillig tilbagetræden [anses] for en strafophørsgrund – altså en grund til, at et allerede pådraget strafansvar er ophørt at eksistere. Bevisproblemer Tilbagetræden er ikke i alle tilfælde betinget af en positiv handling.

Under hele forberedelsesfasen er det tilstrækkeligt, at gerningsmanden blot standser sin aktivitet – opgiver forsøget. Den, der har anskaffet en pistol og måske stjålet en bil for at begå bankrøveri, kan træde tilbage ved blot at forholde sig passiv. Det kræves ikke, at han bortskaffer pistolen eller tilbageleverer bilen.

Hans eventuelle ansvarsfrihed vedrører naturligvis ikke de allerede fuldbyrdede overtrædelser af våbenloven og af § 293 a om brugstyveri.

Hvis gerningsmanden fortsat er i be siddelse af pistolen og bilen, kan det dog give bevismæssige problemer at tage stilling til, om han er trådt tilbage. […] Når disse bevisproblemer er særligt intrikate, skyldes det, at det er meget sjældent, at gerningsmanden har ladet sin tilbagetræden fremtræde for omverdenen, f.eks. ved at fortælle andre, at nu har han opgivet forbrydelsen.

Den rene passivitet er tilstrækkelig til tilbagetræden i alle de tilfælde, hvor forbrydelsen kun vil blive fuldbyrdet, hvis gerningsmanden foretager sig yderligere. Dette gælder altså også den del af iværksættelsen, der ligger forud for det fuldendte forsøg. A er trængt ind i B’s villa for at stjæle, men undlader at stjæle noget. A er her trådt objektivt tilbage fra tyveriet, men ikke fra overtrædelsen af § 264.

På bedre tanker De klareste tilfælde af frivillig tilbagetræden er dem, hvor gerningsmanden af moralske grunde opgiver at udføre forbrydelsen. Undertiden vil dette blive udtrykt: Da det kom til stykket, kunne han ikke få sig selv til det. Eller om mordforsøget: Da han stod ansigt til ansigt med O, kunne han ikke skyde hende, jf. U 1930.159 Ø.

Uanset den sproglige formulering (»kunne ikke«) er der ikke tvivl om, at tilbage træden på grund af disse moralsk eller psykologisk betingede forhold er frivillig, men det kræves ikke, at tilbagetræden sker af etisk agtværdige grunde. Også den, der ved nærmere eftertanke finder, at straffen for en given forbrydelse er for høj, eller at opdagelsesrisikoen er for stor, træder som udgangspunkt frivilligt tilbage.

Også den, der opgiver, fordi han ikke »gider«, kan være omfattet, jf. U 2005.244 H.” I Waaben - Strafferettens almindelige del - Ansvarslæren (Lars Bo Langsted, Birgit Feldtmann & Lene Wacher Lentz, Karnov Group, 7. rev. udg., 2024) anføres på s. 215 f. og s. 226: ”Iværksættelseshandlingen er den sidste for forbrydelsen nødvendige handling der beror på gerningspersonen.

Ved forårsagelsesdelikter er iværksættelseshandlingen den handling der er beregnet på – uden foretagelse af yderligere handlinger – at bevirke følgens indtræden: affyring af et skud med forsæt til at dræbe […] Tilbagetræden fra forsøg kræver ikke altid en aktiv handling. I nogle tilfælde er det tilstrækkeligt, at gerningspersonen ”afstår fra iværksættelsen” (§22).

Det drejer sig om alle tilfælde, hvor det kriminelle forløb vil gå i stå ved gerningspersoners passivitet.

Det gælder ikke blot på de forberedende stadier; også på iværksættelsesstadiet kan gerningsmandens passivitet være nok, når blot han standser op før den egentlige iværksættelseshandling, f.eks. underlader at sætte ild til brændbart stof, som han allerede har hældt ud.” I Kommenteret straffelov Almindelig del (11. udgave, 2019, Jurist- og Økonomforbundets Forlag), s. 264, anføres bl.a.: ”Tilbagetræden diskulperer, også selv om den er begrundet i, at gerningspersonen i stedet vil begå en helt anden forbrydelse, enten således, at der udvælges et nyt offer, eller således, at offeret skal udsættes for en anden forbrydelsesart (f.eks. lade en hævn komme som et legemsangreb i stedet for tingsødelæggelse).

At gerningspersonen har mistet interessen i forbrydelsen, gør som hovedregel ikke tilbagetrædelsen ufrivillig. […] U 2005.244 H: HR udtalte: ”Frivillig tilbagetræ den for forsøg er ikke betinget af, at gerningsmandens tilbagetræden skyldes agtværdige motiver.

Det kan endvidere ikke [i] sig selv ude lukke frivillighed, at gerningsmanden afstår, fordi han ikke ”gider”.” I ”Det Kriminelle Forsæt” (Knud Waaben, Juristforbundets Forlag, 2. oplag 1973) anføres på s. 299 ff., bl.a.: ”Sålænge der er tale om forberedelser har man at gøre med et foreløbigt forsæt.

Den som stikker en revolver i lommen med hensigt til at dræbe en anden, eller med bevidsthed om at dette vil han som det overvejende sandsynlige gøre, vil kun nå frem til fuldbyrdelsen gennem nye situationer der hver især rummer et valg, d.v.s. muligheder for en ny motivation. Måske gør han sig selv klart at den afgørende beslutning vil kræve et mod som han muligvis ikke ejer.

Men selvom han er blind for denne hindring kan det for en objektiv betragtning stille sig som det mest sandsynlige at hans faste beslutning ville være blevet til intet. Gerningsmandens egen psyke og et fremtidigt forløb som han ikke er fortrolig med kan altså stå hindrende i vejen og svække den fare som på et forstadium ligger i en bestemt hensigt eller i bevidstheden om en overvejende sandsynlighed.

Dette er ikke uden betydning for en bestemmelse af det forsæt som begrunder ansvar på forberedende stadier. Navnlig må det antages at bevidstheden om en overvejende sandsynlighed for egne fremtidige beslutninger og handlinger ikke uden videre kan sidestilles med sandsynligheden for at skadelige følger vil indtræffe. […] Med en vis forenkling kan man skelne mellem kravene til forsættets konkretisering og fasthed.

Der må kræves dels en målsætning – et forestillingsindhold – af en vis konkret karakter dels en gerningsvilje af en vis evne til at vare ved til det afgørende øjeblik. […] De to krav må ikke forvexles med et tredie: kravet om fornødent bevis for forsættet. […] Med hensyn til forsættets konkretisering må det for det første kræves at den forberedende handling skal tage sigte på en bestemt forbrydelsesart.

Man ville ellers ikke vide hvilken straffebestemmelse forsøget skal henføres under. […] Udgangspunktet kan tages i den individuelt udformede forbryderiske plan: forestillingen om et handlingsforløb der leder hen til en ved tid, sted, middel og person karakteriseret fuldbyrdet forbrydelse. Det behøver ingen nærmere dokumentation at der i de nævnte henseender kan forekomme væsentlige modifikationer.

Dog er der grund til at fremhæve at en kriminel plan synes særlig ufuldkommen hvis det ikke er bestemt hvem angrebet skal gå ud over. […] Udover et tilstrækkelig specificeret forsæt skal der dernæst foreligge en beslutning af en vis fasthed. […] Det ledende synspunkt kan ud trykkes således: selv den, som i forberedelsens øjeblik har den mest energiske og ondartede hensigt til at begå en forbrydelse, skal ikke ved at blive tidligt opdaget behandles ugunstigere end om han nåede at bli ve stillet overfor iværksættelsen – og frivilligt at afstå fra den. […Hurwitz har] udtrykt forholdet således at der skal foreligge en virkelig beslutning i den forstand ”at det efter almindelig psykologisk er faring og også efter det kendskab, der haves til den pågældendes psyke, må anses som overvejende sandsynligt, at han – så vidt det stod til ham – ville fuldbyrde sit kriminelle forehavende.”[…] Der gives ikke endelige forsæt til noget fremtidigt før terningerne er kastet.

Men der er mennesker om hvem man tør sige at det efter alle oplysninger om deres milieu, anlæg, interesser og sædvanlige adfærd, om forløbets stadium, motivet og planens hele karakter etc er sandsynligt – eller omvendt usandsynligt – at de fortsat ville have indrettet deres handlinger efter et vist mål. […] tiltalte kan frifindes selvom han på handlingens tid havde et særdeles bestemt ønske om at udføre forbrydelsen og ikke var sig bevidst at han kunne komme til at ændre sin beslutning.

Det er med andre ord i kraft af en objektiv hypotese om viljens ubestandighed på senere sta dier at forsættet siges at mangle fasthed eller styrke allerede ved forberedelsen. Teorien handler om forsættets objektive fasthed, ikke om den subjektivt oplevede.

Ligesom den subjektivt stærke beslutning så ledes – teoretisk set – ikke uden videre medfører strafansvar, kan den forbeholdne ikke uden videre være straffri. […] I domstolenes skøn over om en forberedelseshandling bør straffes indgår den psykologiske hypotese næppe som nogen skarpt afgrænset motiverende faktor.

Den indgår snarere i en samlet vurdering ved hvilken der bl.a. tages hensyn til forbrydelsens art, forberedelsens normalitet, afstanden mellem de to stadier, beslutningens mere eller mindre specificerede form, eventuelle forstraffe etc. […] Selv hvor beslutningen har været fast og sandsynligheden for en senere iværksættelse stor, kan det dog influere på bedømmelsen at forløbet faktisk er blevet afbrudt på et tidligt og ufarligt trin.” I ”Straffeprocessen” (Michael Kistrup, Jakob Lund Poulsen, Jens Røn & Thomas Rørdam, Karnov Group, 2023, 4. udg.) er der bl.a. anført følgende om kravet til bevisets styrke i straffesager, og om at enhver ”rimelig” tvivl skal komme den tiltalte til gode: ”Endvidere er det i straffesager ikke tilstrækkeligt, at anklagemyndighedens version forekommer mest sandsynlig.

Det kræves, at beviset skal have en sådan styrke, at der ikke længere er nogen rimelig tvivl om, at tiltalte er skyldig. […] Selv om dommerne er af den subjektive opfattelse, at tiltalte er skyldig, er retten forpligtet til at frifinde, hvis dommerne må erkende, at der er objektiv tvivl om, hvorvidt anklagemyndighedens version er korrekt.

Sådanne frifindelser kaldes af og til for ”tekniske” frifindelser.” Vurderingen af problemstillingen i denne sag Den ”objektive” tvivl i denne sag består i den omstændighed, at tiltalte Tiltalte1 efter beviserne i sagen ikke på noget tidspunkt har trukket en pistol i det offentlige rum, endsige taget sigte på nogen eller trykket på aftrækkeren.

Det bemærkes i den forbindelse, at det med sikkerhed ikke er korrekt, når det i anklageskriftet anføres, at han begik et drabsforsøg den 16. april 2024, der ”mislykkedes, idet de nævnte personer ikke var i området”. Der var derimod tale om, at han aldrig kom til ”området”, idet han blev anholdt af politiet.

Der er heller ikke nogen sikker bevismæssig dækning for, at Tiltalte1 forsøgte at dræbe nogen den 15. april 2024, men at dette ”mislykkedes, idet de nævnte personer ikke var i området”.

Derimod kunne den Signalbesked, som tiltalte Tiltalte1 sendte den 16. april 2024, kl. 01:25:18, tyde på, at han på dette tidspunkt havde en antagelse om, at den person, der havde sendt ham afsted, havde afblæst ”aktionen”, da vedkommende – af ikke nærmere oplyste grunde – ikke ønskede, at tiltalte Tiltalte1 skulle ”trycka i onödan”.

Den ”objektive” tvivl består endvidere i den omstændighed, at tiltalte Tiltalte1 i det angivelige gerningstidsrum var blot 15 år gammel og diagnosticeret med bl.a. autisme og adhd, men at der samtidig ikke foreligger nogen oplysninger om tidligere voldelig udadreagerende adfærd, endsige sigtelser eller andet vedrørende personfarlig kriminalitet.

Der foreligger heller ikke oplysninger om en personlighedsforstyrrelse – som f.eks. psykopati – der ville underbygge, at han reelt, når det kom til stykket, ville være i stand til, for egen vindings skyld, at skyde mod et fremmed menneske for at dræbe vedkommende. I tilknytning til denne tvivl bemærkes, at tiltalte Tiltalte1 reelt ikke har afgivet forklaring for retten under sagen.

Henset især til hans alder og hans diagnoser, er dette imidlertid ikke i sig selv nok til at fastslå, at der ikke foreligger ”objektiv” tvivl om, hvad hans forsæt var på anholdelsestidspunktet, og hvad det ville have rakt til, såfremt han ikke var blevet anholdt. Sagen er således den, at ingen – herunder heller ikke tiltalte Tiltalte1 selv – ved, hvad der var sket, hvis ikke han var blevet anholdt.

Der er imidlertid en helt afgørende forskel på – og et meget stort spring fra – at vise sig frem med skydevåben på en video og sende ”seje” og ”rå” beskeder via en krypteret kommunikationstjeneste og endda indfinde sig på et gerningssted, og så til på (antageligt) kort afstand at affyre skud direkte mod et andet menneske med forsæt til at dræbe – især, når man er et barn på 15 år, uden (oplyst) voldelig historik og uden (oplyst) forhistorie med vold eller omsorgssvigt i hjemmet, men til gengæld med oplyste diagnoser, der påvirker de eksekutive funktioner.

Det er ikke umuligt – men alt andet lige ikke det mest sandsynlige – at en spinkel dreng på 15 år, som tiltalte Tiltalte1, ville ”have det i sig”, når det kom til stykket. Det ligger i den forbindelse fast, at tiltalte Tiltalte1 i hvert fald ikke havde det i sig at banke på døren på det angivelige gerningssted.

Dette fremgår således af hans beskeder den 15. april 2024, kl. 22:48:29 og kl. 22:48:37, til Signalprofilen ”Brugerprofil3”, hvorved han afviser dennes forslag om at benytte denne fremgangsmåde med ordene ”Bror de liten mc klubb” og ”De grindar och allt”.

Den ”objektive” tvivl består desuden i, at tiltalte Tiltalte1 umiddelbart inden sin anholdelse den 16. april 2024, kl. 17.13, befandt sig på Vej2, ud for nr. … , med en elcykel og en transporttid på denne cykel på anslået ca. 30-40 minutter til det angivelige gerningssted.

Denne transporttid, samt eventuelt yderligere ventetid på det angivelige gerningssted, udgør rigelig tid til, at tiltalte Tiltalte1 frivilligt kunne have opgivet, hvad end hans kriminelle forehavende på anholdelsestidspunktet eventuelt måtte have været.

Det bemærkes herved i øvrigt, at det – ud fra beskederne, som tiltalte Tiltalte1 umiddelbart op til anholdelsestidspunktet udvekslede med bagmanden, Signalprofilen ”Brugerprofil5”, og ud fra politiets observationer kort tid inden anholdelsen – umiddelbart må lægges til grund, at elcyklen ikke virkede eller virkede dårligt, da den havde en ”fejl 24”.

Tiltalte Tiltalte1 var derfor næppe nået til det angivelige gerningssted på cyklen på 30-40 minutter – om overhovedet. Hvis der omvendt rent faktisk var tale om, at cyklen virkede, som den skulle, er der også tale om, at tiltalte Tiltalte1 var i gang med at finde på en undskyldning over for ”Brugerprofil5” for ikke at tage afsted alligevel.

Tiltalte Tiltalte1’s gentagne beskeder til (bl.a.) ”Brugerprofil5” om, at hans ”forbindelse” på telefonen var dårlig – selv om han befandt sig i det centrale København – kunne for så vidt også indikere, at han var i gang med at fabrikere undskyldninger.

Den sidste besked med dette indhold blev således sendt ca. 4 minutter før anholdelsen, og altså mens tiltalte Tiltalte1 befandt sig i det åbne rum på Vej2, og samtidig angiveligt havde problemer med cyklen.

Herudover består den ”objektive” tvivl grundlæggende i, at den Signalkommunikation med bagmænd og øvrige medgerningsmænd, der skal udgøre en væsentlig del af beviset i dette forhold, i vidt omfang er beskeder fra disse andre aktører, og ikke tiltalte Tiltalte1 selv, hvilket sammenholdt med beskedernes indhold og karakter vanskeliggør en sikker bedømmelse af, hvad der præcist kommunikeres om, og hvad konteksten i øvrigt er.

Det er således ikke muligt med sikkerhed at fastslå, hvem eller hvad, der skulle være målet for en skudafgivelse.

Beskederne spænder undervejs over et indhold om bl.a. skud mod en dør og skud mod ikke nærmere bestemte personer, og muligt forskellige adresser, og det fremstår således usikkert, hvad den ”endelige” plan er og hvorfor, og det kan ikke lægges til grund, at den plan, hvis den overhovedet var der, ikke blev ændret – igen – i sidste øjeblik.

Det kan dermed – med Knud Waabens ord – ikke fastlægges med den fornødne grad af sikkerhed, hvilken straffebestemmelse forsøget i givet fald skal henføres under, og hvad der i øvrigt nærmere skal dømmes for. Det bemærkes herved, at anklageskriftet da også er upræcist, når der er rejst tiltale for forsøg på ”at dræbe en eller flere p.t. ukendte personer”.

En række af de beskeder, der foreligger fra tiltalte Tiltalte1 selv, kan ganske vist indikere et fast forsæt undervejs, som er understøttet af hans tilstedeværelse (ad to omgange og samlet over flere dage i København) og besiddelse af de to pistoler og ammunition.

En række andre beskeder kan imidlertid indikere, at hans forsæt gennem forløbet skifter, herunder mellem flere mulige forbrydelser, og at forsættet ikke længere forelå, eller var tilstrækkeligt fast eller tilstrækkeligt konkretiseret på tidspunktet for hans anholdelse, uanset at kommunikationen lige op til anholdelsen også kan indikere, at han i øvrigt på dette tidspunkt var på vej mod det angivelige gerningssted.

Navnlig beskederne fra tiltalte Tiltalte1 til bagmanden ”Brugerprofil5” den 16. april 2024, kl. 13:47:31, ”Bro I most go home sorry”, og den 16. april 2024, kl. 14:52:12, til Signalprofilen ”Brugerprofil4”, ”Ja jag vet saknar Sverige”, viser således, at der er grundlag for tvivl om forsættets fasthed og holdbarhed.

Men hertil kommer, at det også synes at fremgå forudsætningsvist af beskeder fra ”Brugerprofil5” til tiltalte Tiltalte1 i tidsrummet den 15. april 2024 fra kl.02:52:02 til 02:59:06, at tiltalte Tiltalte1 på dette tidspunkt med beklagelse har meddelt ”Brugerprofil5”, at han ikke kan eller vil ”afslutte jobbet” alligevel.

Tvivlen om forsættets fasthed understøttes i øvrigt af den omstændighed, at tiltalte Tiltalte1 på samme tidspunkt, hvor han over for de angivelige medgerningsmænd gav udtryk for, at han var nødt til at tage hjem, og at han savnede Sverige, var presset af sms-beskeder fra sin mor.

Ved disse beskeder, der også blev sendt allerede fra den 15. april 2024, udtrykte hans mor således stor bekymring og desperation over, at hun ikke vidste, hvor han var, og hun bad ham indtrængende om at komme hjem og truede i øvrigt med at efterlyse ham på de sociale medier.

Tiltalte Tiltalte1 svarede bl.a. sin mor den 16. april 2024, kl. 13:59:53,”Ja kmr idag oavsett vad jag är ledsen för ja har sårat dig och pappa ja ska åka till soc dagen efter så kan vi se vad vi ska göra” og senere, kl. 15:26:42, samme eftermiddag: ”Kmr hem idag förlåt för jag sa det igår men idag kmr jag hem du behöver ej tro på mig men ja kmr hem idag”.

Uanset, at tiltalte Tiltalte1 dernæst skiftede sim-kort i sin telefon og forlod adressen på Adresse1 og blev anholdt umiddelbart herefter på Vej2, forbliver det herefter – højst – et kvalificeret gæt, at hans forsæt var tilstrækkeligt fast, konkretiseret og intakt på tidspunktet for hans anholdelse, og at han – hvis ikke han var blevet anholdt af politiet – ville have foretaget en iværksættelseshandling med forsæt til at dræbe nogen, fremfor frivilligt at afstå herfra, i det øjeblik, det i givet fald var blevet alvor.

Der må udvises særlig varsomhed ved vurderingen af forsættets fasthed og rækkevidde, når der er tale om et barn, hvis hjerne ikke er færdigudviklet, og særligt i forhold til et barn, der, som tiltalte Tiltalte1, lider af gennemgribende udviklingsforstyrrelser som autisme og adhd. Der kan ikke uden videre med samme sikkerhed, som ellers, drages konklusioner fra de objektive forhold.

Der er derfor efter en samlet vurdering rimelig tvivl om, hvorvidt tiltalte Tiltalte1 er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i dette forhold.

Det bemærkes herved i øvrigt, at modstykket til ”tekniske” frifindelser er ”tekniske” domfældelser – domfældelser, hvor det afgørende for konklusionen om, at der ikke er ”rimelig” tvivl om gerningsmandens skyld, er, at den modsatte konklusion skønnes problematisk for retshåndhævelsen.

En domfældelse i en straffesag vil imidlertid kun være forenelig med princippet om, at enhver rimelig tvivl skal komme den tiltalte til gode, hvis man mener på objektivt grundlag at kunne fastslå, at den foreliggende tvivl alene er af teoretisk karakter. Af de ovenfor nævnte grunde finder vi ikke, at dette er tilfældet i nærværende sag.

Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte Tiltalte1 for tiltalen i dette forhold. Konklusion: Efter udfaldet af afstemningen findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet med ovenfor nævnte bemærkninger, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.

Ad forhold 1 – tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 81 b: Samtlige voterende udtaler: Efter straffelovens § 81 b kan straffen forhøjes med indtil det halve, hvis en af de i straffeloven omhandlede lovovertrædelser, uden at forholdet er omfattet af § 81 a, begås på offentligt tilgængeligt sted ved brug af skydevåben eller af våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, jf. straffelovens § 192 a, stk. 1.

Af bemærkningerne til bestemmelsen (LFF nr. 190 af 26. april 2017 - § 1, nr. 15) fremgår bl.a.: ”Den foreslåede bestemmelse er bl.a. tiltænkt at skulle finde anvendelse i de tilfælde, hvor skydevåben mv. bruges til personangreb på offentligt tilgængeligt sted, hvor der generelt er en risiko for, at også til fældigt udenforstående personer kan blive ramt, som det eksempelvis har været tilfældet ved en række skyderier med tilknytning til rocker-eller bandemiljøet i 2016.

Personer uden tilknytning til rocker- eller bandemiljøet vil imidlertid også være omfattet af bestemmelsen. Den foreslåede bestemmelse omfatter alle overtrædelser af straffeloven, herunder også forsøg på og medvirken til lovovertrædelserne, jf. straffelovens §§ 21 og 23. … Det er efter den foreslåede bestemmelse endvidere en betingelse, at lovvovertrædelsen begås ved »brug« af skydevåben mv.

Dette udtryk indebærer et krav om, at skydevåbnet mv. er affyret (eller forsøgt affyret), eller at eksplosivstoffet, håndgranaten mv. er bragt til sprængning (eller forsøgt bragt til sprængning) i forbindelse med den pågældende overtrædelse af straffeloven.” Det er ubestridt, at tiltalte Tiltalte1 ikke har affyret eller forsøgt at affyre de pågældende pistoler, i den forstand at han ikke har trukket pistolerne, og dermed heller ikke har trykket på aftrækkeren, på offentligt tilgængeligt sted.

Efter ordlyden af straffelovens § 81 b og forarbejderne til bestemmelsen finder retten allerede af den grund ikke grundlag for at anvende bestemmelsen i den foreliggende situation, hvor det efter stemmeflertallets bevisresultat, alene kan lægges til grund, at tiltalte har haft en hensigt om at (forsøge at) affyre et eller flere skydevåben.

Ad forhold 2: Samtlige voterende udtaler: Af de af flertallet i forhold 1 anførte grunde lægger retten til grund, at tiltalte Tiltalte1 ved sin ankomst til København den 12. april 2024 blev indkvarteret på tiltalte Tiltalte2’s værelse på adressen Adresse1, hvor tiltalte Tiltalte1 opholdt sig indtil sin anholdelse den 16. april 2024 sammen med tiltalte Tiltalte2.

Tiltalte Tiltalte2 har forklaret, at han den 12. april 2024 om aftenen blev kontaktet af en ukendt person, som spurgte, om han kunne have en gæst boende i nogle dage. Han fik ikke at vide, hvad gæsten skulle i København, men han blev lovet 3.000 kr. for at have gæsten boende. Samme aften ankom tiltalte Tiltalte1 til tiltalte Tiltalte2’s adresse.

Tiltalte Tiltalte2 har også forklaret, at han købte bl.a. handsker og cognac til tiltalte Tiltalte1, og at han ikke kender noget til tiltalte Tiltalte1’s kommunikation på Signal.

Af de af flertallet i forhold 1 anførte grunde lægger retten til grund, at tiltalte Tiltalte1 i hvert fald den 13. og den 14. april 2024 fik overdraget to pistoler med tilhørende magasiner isat ammunition, som tiltalte Tiltalte1 opbevarede på tiltalte Tiltalte2’s værelse frem til den 16. april 2024.

Der er flere steder på begge pistoler fundet dna-materiale fra tiltalte Tiltalte2, som har forklaret, at han har haft begge pistoler i hænderne for at undersøge, om det var rigtige pistoler, og at han tog fotos af pistolerne med henblik på at foretage politianmeldelse, hvilket han dog ikke fik foretaget.

Tiltalte Tiltalte2 har endvidere forklaret, at tiltalte Tiltalte1 fortalte ham, at det var rigtige pistoler, som tiltalte Tiltalte1 var i besiddelse af for at kunne forsvare sig selv i Sverige.

Anklagemyndigheden har ikke ført bevis for, at tiltalte Tiltalte2 har haft tilknytning til eller viden om tiltalte Tiltalte1’s Signalkommunikation som nævnt og citeret af flertallet vedrørende forhold 1, og retten finder, at det heller ikke i øvrigt er bevist med den til domfældelse fornødne sikkerhed, at tiltalte Tiltalte2’s forsæt gik ud over besiddelse af de to pistoler med ammunition på Adresse1, jf. herom vedrørende forhold 3.

Retten finder det herunder ikke bevist, at tiltalte Tiltalte2 var vidende om, eller indså nogen mulighed for, at tiltalte Tiltalte1 henholdsvis den 15. april 2024 og den 16. april 2024, bevæbnet med de to pistoler isat ammunition, cyklede til henholdsvis Lyngager 12 og ad Vej2 i den hensigt at skyde og dræbe en eller flere personer med tilknytning til Comanches. Herefter frifindes tiltalte Tiltalte2.

Ad forhold 3 – tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1: Samtlige voterende udtaler: Som anført ovenfor vedrørende forhold 2 lægger retten til grund, at tiltalte Tiltalte1 i hvert fald fra henholdsvis den 13. og den 14. april 2024 til den 16. april 2024 opbevarede to pistoler med tilhørende magasiner isat ammunition på tiltalte Tiltalte2’s værelse på Adresse1 Ved anholdelsen af tiltalte Tiltalte1 den 16. april 2024 var han i besiddelse af dels en pistol isat et magasin med 4 patroner, dels en pistol isat et magasin med 5 patroner og med en patron i kammeret, og under ransagningen af tiltalte Tiltalte2’s værelse blev der endvidere fundet yderligere 21 patroner.

Vedrørende tiltalte Tiltalte1: Tiltalte Tiltalte1 har erkendt forholdet, idet han dog nægter at have medbragt de to pistoler til Lyngager 12 den 15. april 2024, ligesom han nægter, at han den 5. og den 6. april 2024 forsøgte at sætte sig i besiddelse af et skydevåben.

Retten finder det som anført bevist, at tiltalte Tiltalte1 den 13. og den 14. april 2024 satte sig i besiddelse af to pistoler med ammunition, og retten finder, at han herved fuldbyrdede det forsøg på overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, der måtte have fundet sted den 5. og 6. april 2024.

Allerede af den grund frifindes tiltalte Tiltalte1 for den del af tiltalen, der vedrører den 5. og 6. april 2024. 3 dommere og 5 nævninger udtaler: Af de af flertallet i forhold 1 anførte grunde, finder vi det bevist, at tiltalte Tiltalte1 var i besiddelse af de nævnte pistoler isat magasiner med ammunition på ruten mellem Adresse1 og Lyngager 12 fra om aftenen den 15. april 2024 til tidligt om morgenen den 16. april 2024. 1 nævning udtaler: Jeg finder det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte Tiltalte1 medbragte de to pistoler, da han den 15. april 2024 cyklede til Lyngager 12.

Konklusion: Efter udfaldet af afstemningen findes tiltalte Tiltalte1 skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet, dog således at han frifindes for den 5. og 6. april 2024 at have forsøgt at sætte sig i besiddelse af et skydevåben, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.

Vedrørende tiltalte Tiltalte2: Samtlige voterende udtaler: Efter tiltalte Tiltalte2’s egen forklaring og de optagne fotos med tiltalte Tiltalte2’s telefon af pistoler og ammunition samt fundet af hans dna flere steder på begge pistoler, finder retten det bevist, at tiltalte Tiltalte2 var bekendt med, at de to pistoler var ægte, ligesom han var bekendt med og accepterede, at de sammen med ammunition befandt sig på hans værelse på Adresse1 fra henholdsvis den 13. og den 14. april 2024 til den 16. april 2024.

Det må endvidere efter den våbentekniske undersøgelse og de optagne videoer og fotos på tiltalte Tiltalte1’s og tiltalte Tiltalte2’s telefoner lægges til grund, at begge pistoler var umiddelbart tilgængelige og klar til brug, ligesom det må have stået tiltalte Tiltalte2 klart, at tiltalte Tiltalte1 havde anskaffet sig pistolerne på strafbar vis.

Tiltalte Tiltalte2 findes herefter skyldig i under særligt skærpende omstændigheder at have besiddet begge pistoler med ammunition på sin bopæl som anført i straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1.

Som anført ovenfor vedrørende forhold 2 finder retten det ikke bevist, at tiltalte Tiltalte2 var vidende om, eller indså en mulighed for, at tiltalte Tiltalte1 henholdsvis den 15. april 2024 og den 16. april 2024 var bevæbnet med de to pistoler isat ammunition på ruten til Lyngager 12 henholdsvis på Vej2.

Som tiltalen er rejst, frifindes tiltalte Tiltalte2 herefter for at have været i besiddelse af de to pistoler med ammunition på offentligt tilgængeligt sted. Forholdet henføres derfor ikke under straffelovens § 192 a, stk. 4 (dagældende stk. 3), om besiddelse af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted.

Da det som anført vedrørende forhold 2 endvidere ikke er bevist, at tiltalte Tiltalte2 havde tilknytning til eller viden om tiltalte Tiltalte1’s Signalkommunikation, frifindes tiltalte Tiltalte2 også for at have besiddet de to pistoler med ammunition i forening med andre medgerningsmænd end tiltalte Tiltalte1.

Ad forhold 3 – tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 81 b: Samtlige voterende udtaler: Som anført ovenfor vedrørende forhold 1, er der ikke grundlag for at anvende straffelovens § 81 b i den foreliggende situation.

For så vidt angår tiltalte Tiltalte2 følger dette endvidere af, at han alene straffes for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, og ikke samtidig straffes for andre overtrædelser af straffeloven, jf. TfK 2022.193 Ø. Derfor bestemmes: Tiltalte Tiltalte1 er i forhold 1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21. Tiltalte Tiltalte2 er ikke skyldig i forhold 2.

Tiltalte Tiltalte1 er i forhold 3 skyldig i overtrædelse af straffelovens 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4 (dagældende stk. 3), jf. lovbekendtgørelse af 10. oktober 2012 nr. 1005 om våben og eksplosivstoffer § 1, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 3, jf. § 2, stk. 1, jf. § 10, stk. 1.

Tiltalte Tiltalte2 er i forhold 3 skyldig i overtrædelse af straffelovens 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. lovbekendtgørelse af 10. oktober 2012 nr. 1005 om våben og eksplosivstoffer § 1, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 3, jf. § 2, stk. 1, jf. § 10, stk. 1.

Sanktionsspørgsmålet Strafudmåling Tiltalte Tiltalte1 Den retlige ramme Det følger af straffelovens § 33, stk. 3, at en gerningsmand, der på gerningstidspunktet ikke var fyldt 18 år, ikke kan idømmes fængsel på livstid. Forud for den ændring af bestemmelsen, der fandt sted ved lov nr. 711 af 25. juni 2010, kunne en sådan gerningsmand maksimalt straffes med fængsel i 8 år.

Af bemærkningerne til det lovforslag (lovforslag nr. L 164 af 17. marts 2010), der ligger til grund for lovændringen i 2010, fremgår bl.a., ”at gerningsmandens unge alder fortsat i almindelighed bør indgå som en formildende omstændighed ved straffastsættelsen, jf. straffelovens § 82, nr. 1 [nu § 82, stk. 1, nr. 1].

Denne bestemmelse foreslås således ikke ændret.” Det fremgår endvidere, at bestemmelsen i straffelovens § 33, stk. 3 bl.a. på grund af bestemmelsen i straffelovens § 82, stk. 1, nr. 1, kun vil have praktisk betydning i tilfælde af meget grov kriminalitet.

Højesteret har i U 2015.1995 H udtalt følgende om bestemmelsen og om straffastsættelsen for mindreårige i øvrigt: ”… Højesteret finder, at lovændringen i 2010 ikke indebærer, at udgangspunktet for strafudmålingen ved meget alvorlig kriminalitet, som f.eks. drab, begået af en mindreårig skal forhøjes til fængsel i mere end 8 år.

Lovændringen indebærer, at domstolene skal fastsætte straffen for drab begået af en mindreårig efter en konkret vurdering af bl.a. forbrydelsens grovhed og under hensyntagen til gerningsmandens alder på gerningstidspunktet, jf. straffelovens § 82, nr. 1. Domstolene er i den forbindelse »i de allergroveste tilfælde« ikke som tidligere afskåret fra at udmåle en straf på fængsel i mere end 8 år.

T er fundet skyldig i manddrab ved at have dræbt F med ét knivstik. Da drabet fandt sted, var T ca. 16½ år. Ud over manddrab er T fundet skyldig i vold, hærværk, afpresning, ulovlig våbenbesiddelse, overfald på tjenestegørende pædagog og flugt fra lukket institution. Landsretten har udmålt straffen til fængsel i 8 år.

Efter oplysningerne om drabet og de øvrige forbrydelser samt T's alder på drabstidspunktet finder Højesteret, at straffen, der tillige skal fastsættes efter straffelovens § 89, er passende udmålt. …” I sagen gengivet i TfK 2024.465 V fastsatte landsretten ligeledes straffen for et knivdrab, begået af en 15-årig mod en anden 15-årig, til fængsel i 8 år.

Straffen omfattede desuden et forsøg på overtrædelse af straffelovens § 245. For så vidt angår forsøg på manddrab (og bl.a. også overtrædelse af straffelovens § 245) fastsatte landsretten straffen til fængsel i 6 år i sagen gengivet i TfK 2023.355 Ø.

Landsretten lagde vægt på, at gerningsmanden var 17 år på gerningstidspunktet og fundet skyldig i forsøg på manddrab ved at have stukket en anden med kniv i brystet, og at de nærmere omstændigheder i øvrigt var, at den domfældte af en medgerningsmand fik udleveret en kniv, hvorefter han slog den forurettede i jorden og stak vedkommende i låret og i brystet, mens vedkommende lå ned, ligesom han bl.a. stak en anden forurettet fem gange i låret og ballen med kniven.

Den konkrete vurdering i denne sag De skærpende omstændigheder i denne sag består i, at tiltalte Tiltalte1 efter rettens bevisresultat i et forløb over flere dage, herunder to gange på offentligt tilgængeligt sted, som led i et drabsforsøg, hvor det må lægges til grund, at motivet har været egen vinding, har været i besiddelse af to funktionsdygtige pistoler, herunder én skarpladt, og ammunition, hvoraf en del dog, som følge af forkert kaliber, ikke ville kunne affyres i pistolerne.

Endvidere er tiltalte Tiltalte1 to gange kommet til Danmark kun med det formål i forening med flere medgerningsmænd at begå et planlagt drab.

Heroverfor står, at tiltalte Tiltalte1 ikke er den egentlige bagmand, og at han ikke har foretaget nogen iværksættelseshandlinger, herunder således heller ikke på offentligt tilgængeligt sted, og navnlig hans meget unge alder – 15 år og 7 måneder – på gerningstidspunktet og hans personlige forhold i øvrigt, herunder hans diagnoser og straffrie fortid.

Der foreligger herved også omstændigheder som omhandlet i straffelovens § 82, stk. 1, nr. 6, idet de egentlige bagmænd har udnyttet tiltalte Tiltalte1’s unge alder og personlige vanskeligheder, manglende indsigt og letsind.

Herefter udtaler: 1 dommer (to stemmer) og 5 nævninge (5 stemmer) Efter en samlet vurdering finder vi, at straffen passende kan fastsættes til fængsel i 5 år og 6 måneder. 2 dommere (tre stemmer) Efter en samlet vurdering finder vi, at straffen passende kan fastsættes til fængsel i 6 år.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet, jf. retsplejelovens § 894, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., jf. § 216, stk. 1, således at straffen for tiltalte Tiltalte1 fastsættes til fængsel i 5 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 237, jf. § 21, og § 192 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, jf. lov om våben og eksplosivstoffer § 1, stk. 1, nr. 1-3, jf. § 2, stk. 1, jf. § 10, stk. 1.

Tiltalte Tiltalte2 Tiltalte Tiltalte2 er kendt skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. lovbekendtgørelse af 10. oktober 2012 nr. 1005 om våben og eksplosivstoffer § 1, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 3, jf. § 2, stk. 1, jf. § 10, stk. 1. Ved lov nr. L494 af 22. maj 2017 blev strafminimum for overtrædelse af straffelovens § 192 a forhøjet fra 1 til 2 år og strafmaksimum forhøjet fra 6 til 8 år.

Samtlige voterende (10 stemmer) har stemt for at fastsætte straffen til fængsel i 2 år og 3 måneder. Retten har ved udmålingen af straffen lagt vægt på karakteren af den begåede kriminalitet, herunder at tiltalte Tiltalte2 på sin bopæl har medvirket til, at tiltalte Tiltalte1 i flere dage var i besiddelse af to pistoler med ammunition.

Retten har endvidere lagt vægt på, at det af forarbejderne til straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1 (LFF nr. 139 af 22. februar 2017) fremgår, at straffen for besiddelse mv. med ammunition, der kan affyres med skydevåbnet, på ikke offentligt tilgængeligt sted i førstegangstilfælde som udgangspunkt forudsættes fastsat til ubetinget fængsel i 2 år 3 måneder.

Straffen for tiltalte Tiltalte2 fastsættes herefter til 2 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. lovbekendtgørelse af 10. oktober 2012 nr. 1005 om våben og eksplosivstoffer § 1, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 3, jf. § 2, stk. 1, jf. § 10, stk. 1. Udvisning Samtlige voterende (10 stemmer) udtaler: Tiltalte Tiltalte1 Tiltalte Tiltalte1 er statsborger i Sverige, hvor han også bor.

Han har ingen tilknytning til Danmark. Spørgsmålet om udvisning skal afgøres efter udlændingelovens § 24. Betingelserne for udvisning, jf. udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, 2, 6 og 8, og jf. § 23, nr. 1-3, og § 24, nr. 2, er opfyldt.

Spørgsmålet er herefter, om udvisning af tiltalte Tiltalte1 vil være i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. EU-opholdsdirektivets artikel 27 sammenholdt med artikel 28, jf. udlændingelovens § 2, stk. 3, og § 26 b.

Retten finder, at den kriminalitet, som tiltalte Tiltalte1 er dømt for, må anses for at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. EU-opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2.

Efter en samlet vurdering af den begåede kriminalitet og henset til tiltalte Tiltalte1’s meget stærke tilknytning til Sverige og hans manglende tilknytning til Danmark, finder retten, at udvisning af tiltalte Tiltalte1 med henblik på at forebygge offentlig orden ikke kan anses for at stride mod proportionalitetsprincippet, jf.

EU-opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, sammenholdt med artikel 28, stk. 1. EU-opholdsdirektivet er derfor ikke til hinder for udvisning, jf. herved udlændingelovens § 2, stk. 3, og § 26 b. På den baggrund tages påstanden om udvisning til følge. Der fastsættes et indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2 og stk. 4, nr. 7.

Henset til tiltalte Tiltalte1’s manglende tilknytning til Danmark og karakteren af den begåede kriminalitet, finder retten, at et indrejseforbud for bestandig ikke er uproportionalt og dermed ikke med sikkerhed i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1. Indrejseforbuddet regnes fra tidspunktet for udrejsen eller udsendelsen, jf. udlændingelovens § 32, stk. 6, 1. pkt.

Tiltalte Tiltalte2 Tiltalte Tiltalte2 er statsborger i Egypten, men bor i Danmark uden dog at have lovligt ophold her i landet. Spørgsmålet om udvisning skal afgøres efter udlændingelovens § 24. Betingelserne for udvisning, jf. udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 8, og jf. § 23, nr. 1 og 2, og § 24, nr. 2, er opfyldt.

Tiltalte Tiltalte2 skal derfor udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Efter Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for sit privatliv.

Ifølge artikel 8, stk. 2, må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund bl.a. for at forebygge uro og forbrydelse. Om et indgreb er nødvendigt beror navnlig på en proportionalitetsafvejning.

I bedømmelsen indgår bl.a. de samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet. I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har været i opholdslandet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsborgerlandet.

De kriterier, der indgår i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig, præmis 68. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. dommens præmis 70.

Tiltalte idømmes ved denne dom 2 år og 3 måneders fængsel for at have været i besiddelse af to pistoler med tilhørende ammunition på sin bopæl. Der er ikke tale om en helt kortvarig våbenbesiddelse. Han er ikke tidligere straffet, men han er i denne sag fundet skyldig i en alvorlig forbrydelse. Tiltalte Tiltalte2 er egyptisk statsborger, og han er født og opvokset i Egypten, hvor han bl.a. har studeret jura.

Han har tre voksne børn, som alle er egyptiske statsborgere og bor i Egypten. Han har været gift med en egyptisk kvinde, som er udrejst af Danmark i 2009, og som også bor i Egypten. Han har opretholdt kontakten til sin familie i Egypten, og han besøger dem jævnligt. Senest havde han været i Egypten i en måned, da han ved sin tilbagevenden til Danmark blev anholdt den 10. juni 2024 i Københavns lufthavn.

Han har egyptisk pas og en bankkonto i Egypten med et indestående svarende til ca. 300.000 kr. Han er fuldt flydende i arabisk. Tiltalte Tiltalte2 kom til Danmark som 30-årig i 1995 og har haft lovligt ophold her fra 1995 til 2010, hvor han blev registreret som udrejst af Danmark.

Den 2. oktober 2017 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at hans opholdstilladelse var bortfaldet, hvilket blev stadfæstet af Udlændingenævnet ved afgørelse af 4. april 2019. Han havde således ikke lovligt ophold i Danmark, da han blev anholdt. Han har boet i sin brors lejlighed på Adresse1 i København NV i ca. 13 år. Han har to brødre, som begge bor i Danmark.

Han havde sidst fast arbejde i 2010, hvor han arbejdede for Virksomhed. Han har ikke nogen bankkonto i Danmark, og siden 2010 har han derfor kun haft sort arbejde. Han taler dårligt dansk, men kan læse og skrive dansk på ca. 60 % niveau. Retten lægger til grund, at tiltalte Tiltalte2 har en stærk tilknytning til Egypten, og at han må antages at have gode forudsætninger for at etablere sig i Egypten.

Efter arten og grovheden af den begåede kriminalitet finder retten efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler for udvisning af tiltalte Tiltalte2, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, der som følge af hans tilknytning til Danmark taler imod udvisning.

Det fremgår af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at varigheden af et indrejseforbud har betydning ved vurderingen af, om udvisning vil udgøre et uproportionalt indgreb i privatlivet, jf. bl.a. dommen af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig, præmis 98, og dom af 14. september 2021 i sagen Abdi mod Danmark, præmis 38.

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, at en udlænding, der udvises efter § 24 og idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år og 6 måneders varighed, meddeles indrejseforbud for bestandig.

Der kan dog meddeles et indrejseforbud af kortere varighed, hvis et indrejseforbud for bestandig vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 32, stk. 5, nr. 1.

Efter en samlet vurdering af de anførte omstændigheder, herunder navnlig at tiltalte Tiltalte2 først kom til Danmark som 30-årig, at han har gode muligheder for at etablere sig i Egypten, hvor bl.a. hans børn bor, og at der er tale om alvorlig kriminalitet, finder retten, at udvisning af ham for bestandig ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På den baggrund tages påstanden om udvisning med et indrejseforbud for bestandig til følge. Indrejseforbuddet regnes fra tidspunktet for udrejsen eller udsendelsen, jf. udlændingelovens § 32, stk. 6, 1. pkt. Konfiskation Retten tager anklagemyndighedens påstand om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte1 skal straffes med fængsel i 5 år og 6 måneder. Tiltalte Tiltalte1 udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandig. Indrejseforbuddet har gyldighed fra tidspunktet for udrejsen eller udsendelsen. Tiltalte Tiltalte2 skal straffes med fængsel i 2 år og 3 måneder. Tiltalte Tiltalte2 udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandig.

Indrejseforbuddet har gyldighed fra tidspunktet for udrejsen eller udsendelsen.

Hos de tiltalte konfiskeres lille sort sportstaske (koster B1-3) 20 stk. patroner, forskellig kaliber (koster B1-7) En patron indviklet i sølvpapir (koster B1-17) En pose med Ninje Maxim handsker (koster B1-18) To HS pistoler (koster A-1-1 og A-1-3) To magasiner med isatte patroner (koster A-1-2 og A-1-4) En 9 mm patron (koster A-1-5) En sort bæltetaske (koster A-1-6) Et mundbind (koster A-1-8) Et par arbejdshandsker (koster A-1-9 og A-1-10) En Iphone (koster M-1-1) En One+ mobiltelefon (koster B3-1) En oplader til el-cykel (koster B3-2) En el-cykel (koster A-1-12).

De tiltalte skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 2. afdelings

DOM

(landsdommerne Karen Hald, Line Bjørklund og Morten Niels Jakobsen (kst.) med nævninger).

Dato: 3. december 2025 Rettens sagsnr.: S-396-25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født september 2008, (advokat Kåre Traberg Smidt, besk.) Dom afsagt af Retten på Frederiksberg den 7. februar 2025 (5193/2024) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale – dog således at forhold 1 ikke er begået i forening med Tiltalte2 – samt skærpelse.

Forsvareren har påstået frifindelse i forhold 1 og frifindelse i det ikke erkendte omfang i forhold 3, subsidiært formildelse af straffen. Tiltalte har erklæret sig enig i den skete konfiskation og har taget bekræftende til genmæle overfor påstanden om udvisning.

Personlige oplysninger Tiltalte er tidligere straffet ved dom af 14. november 2025 for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 244, stk. 1, med fængsel i 3 måneder. Der er til brug for ankesagen udarbejdet mentalundersøgelse i henhold til retsplejelovens § 809, stk. 1.

Der er dokumenteret dele af konklusion fra retspsykiatrisk erklæring af 10. november 2025 vedrørende tiltalte, hvoraf fremgår, at observanden findes omfattet af straffelovens § 69, men at man ikke, såfremt han findes skyldig, kan pege på nogen foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., til imødegåelse af en betydelig risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet som mere formålstjenlig end straf.

Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 16. april 2024 og har været fortsat varetægtsfængslet under anken. Forklaringer Tiltalte har ikke ønsket at afgive forklaring for landsretten. De i byretten af tidligere medtiltalte Tiltalte2’s og af vidnerne politiassistent Vidne1’s, politiassistent Vidne2’s og IT-efterforsker Vidne3’s afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår: ”… Forhold 1 3 dommere og 8 nævninger udtaler: Tiltalte har ikke for landsretten ønsket at afgive forklaring.

Også efter bevisførelsen for landsretten kan det som af byrettens flertal lægges til grund, at tiltalte op til sin ankomst til Danmark, første gang den 5. april 2024, havde ført korrespondance med forskellige profiler, herunder signalprofilerne ”Brugerprofil5”, ”Brugerprofil4” og ”Brugerprofil3”, på den krypterede tjeneste Signal, og at han derigennem af ukendte medgerningsmænd havde ladet sig hverve til at udføre et eller flere lejemord i Danmark ved brug af skydevåben.

Det lægges herved tillige til grund, at tiltalte i den forbindelse flere gange aktivt havde efterspurgt en sådan opgave i sine beskeder på den krypterede tjeneste. Det tiltrædes, at det ikke efter sagens oplysninger kan lægges til grund, at tiltalte allerede den 5. eller 6. april 2024 forsøgte at udføre drab.

Det tiltrædes af de af flertallet i byretten anførte grunde, at det faktiske hændelsesforløb i forhold 1 var som fastlagt af flertallet, herunder at tiltalte efter sin ankomst til København den 12. april 2024 kl. 21.44 tog ophold hos Tiltalte2 i dennes lejlighed på adressen Adresse1, at tiltalte var i besiddelse af to pistoler isat magasiner med ammunition, da han den 15. april 2024 cyklede til og fra adressen Lyngager 12 i Brøndby, hvor rockergrupperingen Comanches MC har klubhus, samt at han var i besiddelse af de samme våben med isat ammunition, da han dagen efter, den 16. april 2024, blev anholdt på elcykel ud for Adresse2.

Tiltaltes forklaring for byretten om, at han hverken kender adressen Adresse1 eller Tiltalte2, tilsidesættes.

Af de af flertallet i byretten anførte grunde tiltrædes det endvidere, at tiltalte helt frem til sin anholdelse den 16. april 2024 kl. 17.13 havde et konkret og fast forsæt til efter aftale med flere ukendte medgerningsmænd at skyde og dræbe i hvert fald én ukendt person med relation til adressen Lyngager 12, og at der ikke er grundlag for at anse tiltalte for straffri ved frivillig tilbagetræden fra forsøget.

Det tiltrædes herved, at det ikke kan føre til en anden vurdering, at tiltalte forud for sin anholdelse bl.a. skrev i signalkorrespondancen, at han savnede Sverige, og at han desværre måtte tage hjem. Det bemærkes herved, at tiltalte fortsatte sine forberedelseshandlinger i timerne efter disse beskeder og helt frem til sin anholdelse.

At tiltalte skulle være trådt frivilligt tilbage fra forsøg, findes ikke understøttet af andre oplysninger i sagen. Tiltalte har heller ikke selv afgivet forklaring om, at han skulle være trådt frivilligt tilbage fra forsøg.

Tiltalte har eksempelvis ikke forklaret om, at han over for de ukendte medgerningsmænd opdigtede problemer med elcyklen og internetdækningen, fordi han i realiteten havde fortrudt sit forehavende. Vi finder derfor tiltalte skyldig i overensstemmelse med byrettens bevisresultat. 1 nævning udtaler: Jeg finder, at der består en rimelig tvivl om, hvorvidt tiltalte er skyldig.

Jeg stemmer derfor for frifindelse i dette forhold, idet der ikke er ført det til domfældelse fornødne bevis.

Vedrørende anvendelsen af straffelovens § 81 b: 3 dommere og 7 nævninger udtaler: Det følger af straffelovens § 81 b, at straffen kan forhøjes med indtil det halve, hvis en af de i straffeloven omhandlede lovovertrædelser, uden at forholdet er omfattet af lovens § 81 a, begås på offentligt sted ved brug af bl.a. skydevåben.

Tiltalte er nu fundet skyldig i forsøg på manddrab ved brug af skydevåben, jf. straffelovens § 237, jf. § 21.

Efter bevisførelsen er det herved lagt til grund, at tiltalte under sit mere end 3 timer lange ophold ved adressen omkring Lyngager 12 i Brøndby den 15. april 2024 ikke ønskede at banke på døren, men at han i stedet besluttede at vente udenfor i den hensigt at skyde den eller de personer, der enten måtte forlade adressen eller ankomme dertil.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at den omfatter alle overtrædelser af straffeloven, herunder også forsøg herpå, jf. straffelovens § 21. Der er ikke i lovbemærkningerne holdepunkter for at antage, at det med formuleringen af kravet om, at ”skydevåbnet mv. er affyret (eller forsøgt affyret)”, har været hensigten at ændre det almindelige forsøgsbegreb i straffelovens § 21.

Straffelovens § 81 b finder derfor anvendelse. 2 nævninger udtaler: Vi finder ikke, at straffelovens § 81 b med den fornødne sikkerhed kan finde anvendelse. Efter stemmeflertallet, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, findes tiltalte i forhold 1 skyldig i overensstemmelse med byrettens bevisresultat med den tilføjelse, at straffelovens § 81 b finder anvendelse.

Forhold 3 Samtlige dommere og nævninger udtaler: Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de af byretten anførte grunde, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, i det af byretten anførte omfang.

Vedrørende anvendelsen af straffelovens § 81 b: I overensstemmelse med det, der er anført af flertallet vedrørende anvendelsen af straffelovens § 81 b under forhold 1, finder bestemmelsen i straffelovens § 81 b også anvendelse i forbindelse med overtrædelsen af straffelovens § 192 a, stk. 1.

Efter stemmeflertallet, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, findes tiltalte i forhold 3 skyldig i overensstemmelse med byrettens bevisresultat med den tilføjelse, at straffelovens § 81 b finder anvendelse.

Thi bestemmes

: Tiltalte Tiltalte1 findes skyldig i forhold 1 i overensstemmelse med byrettens bevisresultat med den tilføjelse, at straffelovens § 81 b finder anvendelse.

Tiltalte Tiltalte1 findes skyldig i forhold 3 i overensstemmelse med byrettens bevisresultat med den tilføjelse, at straffelovens § 81 b finder anvendelse. …” Strafudmålingen Straffen fastsættes efter straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 b, og § 192 a, stk. 1 nr. 1, og stk. 4 (daværende stk. 3), jf. § 81 b, jf. lov om våben og eksplosivstoffer § 1, stk. 1, nr. 1-3, jf. § 2, stk. 1, jf. § 10, stk. 1.

Der er afgivet 15 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 7 år. Disse voterende har herved i skærpende retning lagt vægt på, at kriminaliteten er begået i forening og er præget af en høj grad af planlægning. Flertallet har i formildende retning lagt vægt på tiltaltes unge alder på gerningstidspunktet og på, at han på gerningstidspunktet ikke var tidligere straffet.

Der er afgivet to stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år og 6 måneder. Der er afgivet en stemme for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Straffen fastsættes som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod tiltalte Tiltalte1 stadfæstes i det omfang, den er anket, med den ændring, at tiltalte straffes med fængsel i 7 år. Tiltalte betaler sagens omkostninger for landsretten.