Tilbage til sager

VLRVestre Landsret

AM2023.08.14V

OL-2023-V-00035

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
14-08-2023
Sagsemne
EMRK, EMRK
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

AM2023.08.14V2 Retten i Aarhus’

DOM

Dato: 17. april 2023 Rettens sagsnr.: 15-505/2023 Politiets sagsnr.: 4200-75211-00975-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juli 1985 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift og tillægsanklageskrift er modtaget hhv. den 18. og 22. januar 2023.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. (b.2) færdselslovens§ 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, ved den 18. oktober 2020 ca. kl. 15.10 som fører af personbil … ad Grenå vej i Risskov at have kørt med en hastighed på mindst 105 km/t målt med laser ATK, selvom det ved færdselstavle var angivet, at hastigheden ikke måtte overstige 80 km/t, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 30 procent af den tilladte hastighed. (Forseelsen medfører tillige et administrativt klip i medfør af færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 5) 2. (b.4) færdselslovens§ 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., ved på samme tid og sted som forhold 1 at have fort den nævnte personbil uden at have generhvervet kørekort., 3. (b. 1) straffelovens § 164, stk. 1, ved den 2. november 2020, i forening og efter forudgående aftale med Person1, hvis sag behandles særskilt, med forsæt til at en uskyldig blev sigtet, dømt eller undergivet anden strafferetlig retsfølge, urigtig at have oplyst til politiet, at føreren af personbil … under hastighedsovertrædeisen, som beskrevet i forhold 1, var Person2, født den … . juli 1964, idet tiltalte tilskyndede Person1 til at angive, at Person2 var føreren, således at tiltalte undgik strafansvar, hvorefter Person1 oplyste dette til politiet som beskrevet ovenfor, 4. (b.5) straffelovens§ 276, ved den 13. juni 2021 ca. kl. 15.05 i Butik1, beliggende Adresse1 i Solbjerg, at have stjålet fødevarer til en samlet værdi af 1.940,73 kr., 5. (b.6) straffelovens§ 276, ved den 21. juli 2021 ca. kl. 18.10 i Butik2, beliggende Adresse2 i Tilst at have stjålet to gardiner til en samlet værdi af 350 kr., 6. (b.7) færdselslovens§ 117 d, stk. 2, jf.§ 56, stk. 1, 1. pkt., ved den 17. juli 2021 ca. kl. 02.30 at have ført personbil … ad Kongevejen i Aarhus, uden at have generhvervet kørekort, 7. (b. 8) færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., ved den 19. august 2021 ca. kl. 10.10, at have ført personbil … ad Egsagervej i Åbyhøj, uden at have generhvervet kørekort. 8. (b. 10) færdselslovens§ 118, stk. 1 og stk. 4, jf. § 42 stk. 1, nr. 1, ved den 7. februar 2022 ca. kl. 20.35 som fører af personbil … ad Birkeparken og ca. 271 meter fra målestedet ud for nr. … i Åbyhøj at have kort med en hastighed på mindst 90 km/t målt med laser LTI, selvom hastigheden i det tættere bebygget område ikke må overstige 50 km/t, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 60 procent af den tilladte hastighed, 9. færdselslovens§ 117, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, nr. 3 og nr. 6, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, ved på samme tid og sted som forhold 8 at have fort den nævnte personbil efter at have indtaget de bevidsthedspåvirkende stoffer, kokain og Oxycodon, som er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke var indtaget i henhold til lovlig recept i et sådant omfang at værdien af den aktive komponent i blodet under eller efter korslen oversteg bagatelgrænsen på 0.001 mg/kg, (Blodprøven, udtaget samme dag kl. 21.13. påviste en koncentration af kokain og Oxycodon, svarende til en mindsteværdi på henholdsvis 0.12 mg/ kg og 0.024 mg/kg) 10. (b. 11) færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, nr. 3 og nr. 6, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, ved den 9. februar 2022 ca. kl. 16.50 at have ført personbil … ad Tjelevej i Risskov efter at have indtaget det bevidsthedspåvirkende stof Oxycodon, som er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept, i et sådant omfang at værdien af den aktive komponent i blodet under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen på 0,01 mg/kg. (Blodprøven, udtaget samme dag kl. 17.14, påviste en koncentration af Oxycodon, svarende til en mindsteværdi på 0.027 mg/kg) 11. (b.12) straffelovens § 276, tyveri, ved den 1. juli i 2021 ca. kl. 13.40 i Butik3, beliggende Adresse3 i Aarhus at have stjålet et par Hugo Boss shorts til en værdi af 1.100 kr. 12 (b.13) straffelovens § 276, tyveri, ved den 15. juni 2022 ca. kl. 18.30 i Butik4, beliggende Adresse4 i Risskov at have stjålet oksetyndsteg og en lammekølle til en samlet værdi af ca. 2.360 kr., 12a. færdselslovens § 117d, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., jf. § 130, stk. 1, ved den 15. juni 2022 ca. kl. 18.50 at have ført personbil … ud for tankstationen Q8, beliggende Grenaavej 327 i Risskov, selvom tiltaltes førerret var midlertidig inddraget den 31. marts 2022, 13. (b. 14) færdselslovens§ 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 42, stk. 1 nr. 1, ved den 15. juni 2022 ca. kl. 20.15 at have ført personbil … ad Grundtvigsvej og ud for nr. … i Viby J med en hastighed pa mindst 69 km/t målt med laser ATK, selvom hastigheden i det tættere bebygget område ikke må overstige 50 km/t, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 30 procent af den tilladte hastighed, (Forseelsen udløser et administrativt klip, jf. færdselslovens§ 125, stk. 1. nr. 5) 14. (b. 14a) færdselslovens § 117d, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., jf. § 130, stk. 1, ved på samme tid og sted som forhold 14 at have ført den nævnte personbil, selvom tiltaltes førerret var midlertidig inddraget den 31. marts 2022, 15. indbrudstyveri efter straffelovens § 276a. ved den 9. september 2022 ca. kl. 11.10, uberettiget at have skaffet sig adgang til villaen, beliggende Adresse5 i Højbjerg, og derfra stjålet en PH-lampe, Koglen, samt en PH­bordlampe til en samlet værdi af ikke under 50.000 kr., 16. indbrudstyveri efter straffelovens §276a, ved den 13. september 2022 ca. kl. 12.15, uberettiget at have skaffet sig adgang til villaen, beliggende Adresse6 i Malling, og derfra blandt andet stjålet en bordlampe af mærket Verner Panton, to Kaj Boysen-aber samt smukker til en samlet værdi af ca. 35.000 kr., 17. færdselslovens § 117d, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., jf. § 130, stk. 1, ved den 13. september 2022 ca. kl. 13.30 at have ført personbil … ad Oddervej i Aarhus, selvom tiltaltes førerret var midlertidig inddraget den 31. marts 2022, 18. indbrudstyveri efter straffelovens§ 276 a, ved den 15. september 2022 ca. kl. 11.30, uberettiget at have skaffet sig adgang til villaen, beliggende Adresse7 i Højbjerg, og derfra stjålet diverse smykker, en foldekasse samt diverse hårpynt til en samlet værdi af ca. 4.900 kr., 19. forsøg på indbrudstyveri efter straffelovens§ 276 a, jf. §21, stk. 1, ved på et ukendt tidspunkt fra den 16. september 2022 til den 18. september 2022, i den hensigt at stjæle uberettiget at have forsagt at skaffe sig adgang til rækkehuset, beliggende Adresse8 i Højbjerg, idet tiltalte forsagte at opbryde et vindue, hvilket dog af ukendt årsag mislykkedes, 20. indbrudstyveri efter straffelovens § 276 a, ved den 20. september 2022 ca. kl. 15.10. uberettiget at have skaffet sig adgang til villaen, beliggende Adresse9 i Højbjerg, og derfra stjålet tøj, ansigtscreme, en barbermaskine samt en taske af mærket Louis Vuitton til en samlet værdi af ca. 47.700 kr., 21. indbrudstyveri efter straffelovens §276 a, ved den 21. september 2022 ca. kl. 23.40, uberettiget at have skaffet sig adgang til lejligheden, beliggende Adresse10 i Højbjerg, og derfra stjålet to PH-lamper, herunder den ene af modellen "koglen”, til en samlet værdi af ikke under 40.000 kr., 22. færdselslovens§ 118, stk. 1, nr. 1, jf.§ 4, stk. 1, ved den 26. september 2022 ca. kl. 15.33 at have ført personbil … ad Oddervej og ud for nr. … i Aarhus med en hastighed på mindst 74 km/t målt med laser ATK, selvom det ved færdselstavle var angivet, at hastigheden ikke måtte overstige 60 km/t, 23. færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., jf. § 130, stk. 1. ved på samme tid og sted som forhold 22 at have ført den nævnte personbil, selvom tiltaltes førerret var midlertidig inddraget den 31. marts 2022, 24. røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2, subsidiært indbrudstyveri, ulovlig tvang samt trusler efter straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, § 266 og § 276 a, ved den 6. oktober 2022 ca. kl. 12.10 ved villaen, beliggende Adresse11 i Højbjerg, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, med trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold, at have forsøgt at bringe stjålne ting i sikkerhed samt uberettiget at have skaffet sig adgang til ovennævnte villa, hvor tiltalte under indbruddet i villaen blandt andet stjal en computer af mærket MacBook til en værdi af ca. 20.000 kr., hvorefter tiltalte blev opdaget af husets beboere og derefter i forbindelse med flugt fra stedet, og mens han havde ovennævnte effekt i hånden, løftede et ca. 50 cm langt koben op i hovedhøjde og udtalte: ”Lad være med at gøre noget" eller lignende til Forurettede1, hvorfor Forurettede1 forholdt sig passiv, og hvorefter tiltalte løb fra stedet, i hvilken forbindelse han af ukendt årsag smed computeren fra sig, alt hvilket var egnet til hos Forurettede1 at fremkalde alvorlig frygt for dennes liv, helbred eller velfærd. 25. bekendtgørelse nr. 1444 af 1. december 2016 om våben og ammunition mv. § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, ved under det i forhold 24 beskrevne, uden politiets tilladelse at have besiddet et ca. 50 cm langt koben, 26. indbrudstyveri efter straffelovens § 276 a, ved den 13. juli 2022 i tidsrummet fra kl. 19.25 til kl. 19.55, uberettiget at have skaffet sig adgang til villaen, beliggende Adresse12 i Højbjerg, og derfra blandet andet stjålet et Samsung tv, to Lenovo tablet, en lpad, to bærbare computere samt diverse smykker til en samlet værdi af ca. 43.538 kr.

Påstande

Påstande

om skyldsspørgsmålet Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med den rejste tiltale, dog således at der påståes frifindelse i forhold 9 vedrørende stoffet Oxycodon, frifindelse i forhold 10 og frifindelse for overtrædelse af straffelovens § 288 i forhold 24. Tiltalte har erkendt forhold 1, 2, 4, 5, 6, 7, 8, 11, 12, 22 og 23.

Tiltalte har erkendt forhold 3 delvist, idet tiltalte har nægtet, at forholdet er begået i forening med eller efter forudgående aftale med Person1. Tiltalte har erkendt forhold 15, 16 dog således, at de opgjorte værdier bestrides. Tiltalte har i forhold 21 erkendt medvirken til indbrudstyveri.

Tiltalte har i forhold 24 erkendt overtrædelse af straffelovens § 276 a, men har nægtet overtrædelse af straffelovens § 288, § 260 og § 266. Tiltalte i forhold 25 erkendt besiddelse af et koben, men nægtet besiddelse af kobenet som våben. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 9, 10, 12 a, 13, 14, 17, 18, 19, 20 og 26.

Påstande

om strafferetlige følger og udvisning mv. Anklagemyndigheden har nedlagt principal påstand om fængselsstraf med en varighed på 1 år og 6 måneder, subsidiært med en varighed på mere end 1 år og mere subsidiært bøde- og fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har i medfør af færdselslovens § 128, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, jf. § 126, stk. 1, nr. 2 nedlagt påstand om frakendelse af førerretten i 10 år, beregnet fra den 31. marts 2022, hvor førerretten blev midlertidig inddraget af politiet. Anklagemyndigheden har i medfør af færdselslovens § 133 a, stk. 6, nedlagt påstand om konfiskation af tiltaltes personbil med registreringsnummer … , stelnummer … .

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om konfiskation af et koben, som har været anvendt i forhold 24 og 25. Anklagemyndigheden har i med for af udlændingelovens § 22, nr. 2 og nr. 3 nedlagt påstand om udvisning af Danmark med et indrejseforbud i 12 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 6. Tiltalte har påstået frifindelse for udvisnings- og frakendelsespåstanden.

Tiltalte har ikke protesteret mod påstandene om og konfiskation. Tiltalte har i øvrigt påstået rettens mildeste dom.

Påstande

om erstatning Selskab1, Person3, c/o Butik1 Solbjerg, har påstået, at tiltalte skal betale 1.949.73 kr. i erstatning i relation til forhold 4. Tiltalte har erkendt erstatningspligten og kravets størrelse. Forsikringsselskab1 A/S har påstået, at tiltalte skal betale 22.500 kr. i erstatning i relation til forhold 15. Tiltalte har erkendt erstatningspligten men bestridt kravets størrelse.

Forsikringsselskabet Forsikringsselskab2 A/S har påstået, at tiltalte skal betale 35.000 kr. i erstatning i relation til forhold 16. Tiltalte har erkendt erstatningspligten men har bestridt kravets størrelse. Forsikringsselskab3 A/S har påstået, at tiltalte skal betale 4.900 kr. i erstatning i relation til forhold 18. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Forsikringsselskab1 A/S har påstået, at tiltalte skal betale 47.789, 10 kr. i erstatning i relation til forhold 20. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse. Forsikringsselskab4 A/S har påstået, at tiltalte skal betale 3.292 kr. i erstatning i relation til forhold 21. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Forurettede2 har påstået, at tiltalte skal betale 4.208 kr. i erstatning i relation til forhold 21. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse. Forsikringsselskab5 har påstået, at tiltalte skal betale 38.938 kr. i erstatning i relation til forhold 26 (b.26-6). Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Forurettede3 har påstået, at tiltalte skal betale 4.600 kr. i erstatning i relation til forhold 26 (b.26-6). Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte, Tiltalte, og af vidnerne politibetjent Vidne1, politibetjent Vidne2, Vidne3, politibetjent Vidne4, Forurettede5, Vidne5, Forurettede1 og Forurettede4. [FORKLARINGER UDELADT] Tiltalte er tidligere straffet mange gange bl.a. med lange ubetingede fængselsstraffe og bl.a. for ligeartet kriminalitet.

Tiltalte har modtaget adskillige advarsler om udvisning, senest ved dom afsagt Retten i Herning den 16. november 2020.

Anklagemyndigheden har oplyst, at tiltalte 12 gange tidligere i perioden fra 9. august 2000 til 23. januar 2019 straffet for overtrædelser af færdselslovens § 56. --- Udlændingestyrelsen har i en skrivelse af 14. januar 2023 oplyst følgende: ”… Opholdsgrundlag og længde Tiltalte fik den 5. maj 1994 opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3.

Tiltalte fik den 30. september 1994 opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7. stk. 1 indtil den 21. januar 1999. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 21. juni 2005 meddelt tidsubegrænset. Den 26. maj 1994 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR).

Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 26. maj 1994, hvor pågældende blev tilmeldt CPR. jf. herved udlændingelovens§ 27. stk. 1.

Efter udlændingelovens§ 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Tiltalte har således når den i udlændingelovens§ 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes haft lovligt ophold i Danmark i ca. 24 år og 2 måneder. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter§ 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 288 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 28. november 2022.

Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han: Kom til Danmark i 1994 sammen med sin mor og 2 brødre. Har gennemført 9. klasse. Har sine forældre og fire søskende i Danmark Er separeret og har to børn på 12 og 14 år, hvor den ældste er libanesisk statsborger og den yngste er dansk statsborger. Har fælles forældremyndighed over børnene.

Har arbejdet i et pizzeria i 1-2 år og havde et flex-job hos "…", som er et tilbud for socialt udsatte, hvor han arbejdede med at lave mad. Ikke længere har familie eller tilknytning til Libanon. Kan forstå, men ikke tale sproget i Libanon. Det bemærkes, at det af CPR fremgår, at pågældende fortsat er gift.

Udlændingestyrelsen bemærker, at det ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for pågældendes herboende børn, såfremt pågældende bliver udvist af Danmark. Udlændingestyrelsen skal gore opmærksom på, at Tiltalte har et barn, der er mindreårigt dansk statsborger på 12 år.

Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at et tredjelandsfamiliemedlem kan have en afledt opholdsret, som følge af et mindreårigt unionsborgerbarns ret til ophold i EU, jf. artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).

EU-Domstolen fast log ved dom af 8. marts 2011 i sag C-34/09, Zambrano, at der findes ganske særlige situationer, hvor en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en unionsborger, uanset den omstændighed, at den sekundære ret vedrørende tredjelandsstatsborgerens ophold ikke finder anvendelse, og at unionsborgeren ikke har udøvet sin ret til fri bevægelighed, ikke desto mindre skal tildeles en opholdsret i de situationer, hvor den effektive virkning af unionsborgerskabet ellers vil blive bragt i fare.

Dette kan være tilfældet i de sager, hvor unionsborgeren som følge af, at tredjelandsstatsborgeren nægtes opholdsret, reelt bliver nødsaget til at forlade Unionens område og dermed bliver frataget den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som unionsborgeren er tildelt ved denne status.

Rækkevidden af præmisserne i Zambrano-dommen blev efterfølgende præciseret i af EU-Domstolen i dommen c-133/15, Chavez-Vilchez, af 10. maj 2017.

Det fremgår af dommen, at en tredjelandsstatsborger, der er forælder til en mindreårig dansk statsborger, under visse betingelser kan opnå ophold i Danmark (afledt opholdsret), hvis et afslag på ret til ophold til tredjelandsstatsborgeren vil betyde, at barnet vil blive nødt til at forlade Unionens område.

EU-Domstolen fastslog i den forbindelse, at det i de konkrete sager skal afgøres hvilken forælder, der faktisk tager sig af barnet, og om der består et faktisk kvalificeret afhængighedsforhold mellem barnet og den forælder, der er tredjelandsstatsborger, således at forælderen er den primære omsorgsperson i barnets liv.

Udlændingestyrelsen bemærker i øvrigt, at EU-domstolen den 5. maj 2022 har afsagt dom i sag C-451 /19 og C-532/19.

EU­ domstolen forholder sig i sagen til spørgsmålet om afledt opholdsret til en tredjelandsstatsborger, der er forælder til en mindreårig unionsborger, som grundet afhængighedsforhold til tredjelandsstatsborgeren vil være nødsaget til at forlade unionens område sammen med tredjelandsstatsborgeren med mindre der meddeles en afledt opholdsret.

Det fremgår bl.a. af dommens præmis 69, at der, når en mindreårig unionsborger har fast bopæl med begge sine forældre, og begge barnets forældre derfor i det daglige er fælles om at tage sig af barnet og om at varetage den retlige, følelsesmæssige og økonomiske forsørgelse af dette barn, er en formodning for, at der består et afhængighedsforhold mellem denne mindreårige unionsborger og vedkommendes forælder, der er tredjelandsstatsborger, uafhængigt af den omstændighed, at den anden forælder, således som det er blevet fremhævet i dommens præmis 59, som statsborger i den medlemsstat, på hvis område denne familie er bosiddende, har en ubetinget ret til at forblive på denne medlemsstats område.

Denne formodning kan dog afkræftes. Det skal endvidere oplyses, at det følger af EU-domstolens praksis, at udvisning af en tredjelandsforælder, der har en afledt opholdsret i med for af TEUF art. 20, skal være begrundet i tredjelandsstatsborgerens personlige adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsinteresse.

Det fremgår endvidere af dommen af 5. maj 2022, at TEUF artikel 20 ikke berører medlemsstaternes mulighed for at påberåbe sig en undtagelse fra nævnte afledte opholdsret i forbindelse med opretholdelsen af den offentlige orden og beskyttelsen af den offentlige sikkerhed.

Det er Udlændingestyrelsens umiddelbare vurdering, at der i denne sag ikke er oplyst om et afhængighedsforhold mellem tiltalte og pågældendes barn henset til, at de ikke bor sammen, hvorfor barnet som dansk statsborger ikke vurderes at ville blive påtvunget ud af EU-Unionens område, hvis tiltalte udvises af Danmark.

UdlændingestyreIsen skal endvidere gøre opmærksom på, at Tiltalte har to mindreårige børn her i landet, der ikke bor hos ham.

Udlændingestyrelsen skal i denne forbindelse bemærke, at det kan være et indgreb i familielivet efter den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at henvise den tiltalte til at udøve familielivet i et tredjeland, såfremt han har børn, der er ikke bor hos vedkommende, hvis Tiltalte har fast og regelmæssigt samvær med børnene, idet Danmark i så fald vil være nærmest til at beskytte familielivet i medfør af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

I det omfang, der med en konkret afgørelse om udvisning foretages indgreb i udlændingens privat- og familieliv, skal staten påvise, at betingelserne for indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 2. Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der ved indgreb i udlændingens ret til privat- eller familieliv skal foretages en proportionalitetsafvejning.

Denne proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af en samlet og konkret vurdering af en række elementer, herunder om udvisning må anses for værende særligt påkrævet på grund af de i udlændingelovens§ 24 a opregnede hensyn. Efter udlændingelovens § 26, stk. 2. skal en udlænding udvises efter §§ 22-24 og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog§ 26 b.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26. stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af ikke under 1 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bor påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6. …” Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 6. oktober 2022.

Rettens begrundelse

og afgørelse Forhold 1, 2, 4, 5, 6, 7, 8, 11, 12, 22 og 23 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forholdene. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger.

Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af færdselslovens§ 4, stk. 1, § 42 stk. 1. nr. 1, § 56, stk. 1, 1. punktum, og straffelovens § 276, som anført i anklageskriftet vedrørende forhold 1, 2, 4, 5, 6, 7, 8, 11, 12, 22 og 23.

Forhold 3 Tiltalte har erkendt sig skyldig i forholdet, dog således at han har benægtet, at kriminaliteten er begået i forening med eller efter forudgående aftale med Person1.

Efter bevisførelsen finder retten navnlig efter tiltaltes forklaring om, at Person1 var med i bilen under den kørseI, der førte til at de sammen angav tiltaltes far som fører af bilen, at forholdet er begået i forening med eller efter forudgående aftale med Person1. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig overtrædelse af straffelovens§ 164, som anført i den i forhold 3 rejste tiltale.

Forhold 9 Efter tiltaltes forklaring om, at han har taget kokain dagen forud for kørslen og den retskemiske erklæring (fil 2, p. 168), hvor det fremgår, at der blev fundet kokain i tiltaltes blod, der oversteg bagatelgrænsen er det bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, nr. 1 for så vidt angår kokain som anført i den i forhold 9 rejste tiltale.

Efter anklagemyndighedens påstand frindes tiltalte for så vidt angår stoffet oxycodon. Forhold 10 Efter anklagemyndighedens påstand frifindes tiltalte i forhold 10.

Forhold 12 a Da tiltaltes førerret var inddraget på det pågældende tidspunkt, hvilket efter meddelelsen fra politiet herom af 24. marts 2022 (til 2, p. 170) må have stået klart for tiltalte, er det bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, 1. pkt., jf. § 130, stk. 1, som anført i den i forhold 17 rejste tiltale.

Forhold 13 og forhold 14 Efter oplysningerne om, at bilen, der blev målt til have kort 69 km/t i en zone, hvor er en hastighedsbegrænsning på 50 km/t da var indregistreret til tiltaltes tidligere hustru, Person1, og det billede af bilens fører, som er taget underkørslen (til 2, p. 246), og som efter rettens indtryk viser tiltalte føre bilen, er det bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af færdselslovens§ 42, stk. 1 nr. 1, som anført i den i forhold 13 rejste tiltale.

Da tiltaltes førerret var inddraget på det pågældende tidspunkt, hvilket efter meddelelsen fra politiet herom af 24. marts 2022 (fil 2, p. 170) må have stået klart for tiltalte, er det bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1. 1. pkt., jf. § 130. stk. 1, som anført i den i forhold 14 rejste tiltale.

Forhold 15 og 16 Tiltalte har erkendt, at han har begået de indbrud, der omtalt i anklageskriftet vedrørende forhold 15 og 16, men han har bestridt den beløbsmæssige opgørelse af værdien af det stjålne. Han har ikke nærmere redegjort for, hvorfor han er uenig i opgørelserne.

Retten finder, at der ikke på baggrund af tiltaltes bemærkninger om opgørelserne er grundlag for at tilsidesætte de beløb, der er anført i anklageskriftet vedrørende forhold 15 og forhold 16, og det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 276 a som anført i den i forhold 15 og forhold 16 rejste tiltale.

Forhold 17 Da tiltaltes førerret var inddraget på det pågældende tidspunkt, hvilket efter meddelelsen fra politiet herom af 24. marts 2022 (fil 2, p. 170) må have stået klart for tiltalte, er det bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af færdselslovens§ 56, stk. 1, 1. pkt., jf. § 130, stk. 1, som anført i den i forhold 17 rejste tiltale.

Forhold 18 Efter rettens indtryk af det billede, der er fremlagt fra husets videoovervågning (fil 2, p. 508), oplysningerne at tiltalte har af en jakke af mærket Montclear (fil 2, p. 518), der efter rettens indtryk ses på den mand, der fremtræder på billedet, og under hensyn til, at tiltalte begik den samme type kriminalitet, udført på samme måde, i den samme periode, i det samme område, og tiltaltes egen forklaring om, at han var i området på det pågældende tidspunkt, finder retten at kunne lægge til grund, at det er tiltalte, der ses på billedet, og at det dermed er bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens§ 276 a, som anført i den i forhold 18 rejste tiltale.

Det anførte understøttes af vidneforklaringen fra Forurettede4 med hensyn til beskrivelsen af den person, hun så forlade huset forud for, at hun anmeldte indbrud til politiet og at vidnet så manden køre fra stedet i en bil, der tilhører Person1, hvor den nævnte jakke blev fundet.

Forhold 19 Retten finder, at det ikke alene med erklæringen om mirkrosilafstøbninger (fil 1, p. 14) vedrørende et koben, der stemmer overens med typen af et koben, som er fundet hos tiltalte, er ført det til domsfældelse fornødne bevis for, at tiltalte skyldig i forhold 19, og tiltalte frifindes derfor i dette forhold.

Forhold 20 Efter tiltaltes egen forklaring har han ført en udlejningsbil, der efter bilens eget gps-overvågningssystem blev konstateret på den i forhold 20 omtalte adresse adresse (fil 2, p. 602). Efter vidnets Forurettede5s forklaring blev der under indbruddet bl.a. fjernet en cardigan af mærket BLS/ Hummel, der er magen til den, som tiltalte havde på, da han blev anholdt (fil 2, p. 595).

Husets videoovervågning registrerede et billede af en mand (fil 2, 587), der efter rettens indtryk har samme karakteristika som tiltalte.

Herefter og under hensyn til. at tiltalte begik den samme type kriminalitet. udført på samme måde, i den samme periode, i det samme område, finder retten at kunne lægge til grund, at det er tiltalte, der ses på billedet, og at det dermed er bevist, at tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens§ 276 a, som anført i den i forhold 20 rejste tiltale.

Forhold 21 Tiltalte har erkendt, at han medvirkede til det pågældende indbrud sammen med en medgerningsmand, som han ikke vil oplyse hvem er.

Udbyttet fra indbruddet blev fundet hos tiltalte, og der ikke andre oplysninger end tiltaltes forklaring, der giver grundlag for at fastslå, at der medvirkede en medgerningsmand ved indbruddet, og retten finder derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at der var en medgerningsmand, og det lægges derfor til grund, at tiltalte begik indbruddet alene.

På den anførte baggrund findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 276 a, som anført i den i forhold 21 rejste tiltale. Forhold 24 og 25 Tiltalte har forklaret, at han under det indbrud, der omtalt i forhold 24 medbragte et koben som værktøj til at begå indbruddet med.

Tiltalte har forklaret, at han ikke brugte kobenet til at true med, da han til sin egen overraskelse traf Forurettede1 under indbruddet.

Denne forklaring fra tiltalte støttes i det væsentlige af forklaringen fra Forurettede1, og der er herefter ikke grundlag for at anse det bevist, at tiltalte under indbruddet har begået røveri, udøvet ulovlig tvang eller fremsat trusler, og tiltalte frifindes derfor for overtrædelse straffelovens § 288, § 260, stk. 1, nr. 1 og § 266.

Det forhold, at tiltalte holdt kobenet i hånden ud fra sin krop, da han traf Forurettede1, kan ikke i sig selv føre til, at der er tale om trusler. Efter tiltaltes egen erkendelse, der støttes af sagens øvrige oplysninger, er det bevist at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens§ 276 a ved at begå indbrud på den i forhold 24 omtalte adresse på det pågældende tidspunkt.

Da det som anført ikke er bevist, at kobenet har været medbragt som eller anvendt som våben frifindes tiltalte for forhold 25.

Forhold 26 Retten finder, at det ikke alene med den retsgenetiske erklæringen (tillæg 1, p. 23) med påvisning af DNA, der med størst mulig sandsynlighed stammer fra tiltalte, fundet på en lygte i nærheden af gerningsstedet, er ført det til domsfældelse fornødne bevis for, at tiltalte skyldig i forhold 26, og tiltalte frifindes derfor i dette forhold.

Udmåling Tiltalte straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder, jf. færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, jf. tildeIs § 42, stk. 1, nr. 1. færdselslovens § 117 d, stk. 2. jf. § 56. stk. 1, 1. pkt., færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2. nr. 6, jf. § 54. stk. 1, nr. 1, færdselslovens § 117 d, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., jf. § 130. stk. 1 og straffelovens § 164, stk. 1 og§ 276 og 276 a, jf. § 285.

Under hensyn til fængselsstraffens varighed på mere end 1 år idømmes tiltalte ikke en tillægsbøde. Retten har ved udmålingen af fængselsstraffen taget hensyn til kriminalitetens karakter og grovhed, herunder værdien af udbyttet fra indbruddene.

Retten har endvidere taget hensyn til, at der er tale om syv 13.-gangstilfælde af overtrædelser af færdselslovens§ 56 og tiltaltes øvrige massive forstraffe blandt andet for ligeartet kriminalitet. Frakendelse Tiltalte har gjort sig skyldig i overtrædelse af færdselslovens§ 54, stk. 1. nr. 1. og førerretten skal derfor ubetinget frakendes tiltale, jf. færdselslovens§ 126, stk. 1. nr. 2.

Førerretten frakendes i 10 år regnet fra den 31. marts 2022, hvor tiltaltes førerret blev inddraget. Konfiskation Tiltalte er fundet skyldig i syv overtrædelser af færdselslovens § 56, stk. 1. 1. punktum begået inden for en periode på under 3 år, hvor han blandt andet har anvendt sit eget køretøj personbil med registreringsnummer … og stelnummer … .

Betingelserne for at konfiskere koretøjet i medfør af færdselslovens § 133 a, stk. 6, er derfor opfyldt og anklagemyndighedens påstand herom tages derfor til følge. Hos tiltalte konfiskeres endvidere i medfør af straffelovens§ 75, stk. 2. nr. 1. det koben, der har været anvendt under indbruddet i forhold 24. Udvisning Tiltalte er idømt ubetinget fængsel i 1 år og 3 måneder.

Det følger af udlændingelovens § 22, nr. 2 og 3, jf. § 26, stk. 2. at tiltalte, der har haft lovligt ophold her i landet i mere end 9 år, under de foreliggende omstændigheder skal udvises af Danmark, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Ved afgørelsen at: om udvisning skal ske, skal der lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet blandt andet under hensyn til, at tiltalte tidligere er tildelt advarsler efter udlændingelovens § 24 b. Tiltalte er statsløs palæstinenser og kom her til landet i 1994 som 9-årig, hvor han har boet siden.

Han har to børn, hvoraf den ene er dansk statsborger og børnene har haft hele deres opvækst i Danmark og bor i Danmark. Tiltaltes familie bor i Danmark. Det oplyst, at eventuel udvisning skal ske til Libanon, hvor tiltalte ikke har nogen aktuel tilknytning til.

Under hensyn til det anførte, og uanset at tiltalte er massivt forstraffet for blandt andet berigelseskriminalitet, og at han tidligere er tildelt flere advarsler i medfør af udlændingelovens § 24 b, senest ved dom af 16. november 2020, finder retten efter en proportionalitetsvurdering, at en udvisning vil være et uproportionalt indgreb, der med sikkerhed vil være i strid med bestemmelsen i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Retten har herved i særdeleshed lagt vægt på hensynet til tiltaltes børn. Erstatningskrav Erstatningskravene tages til følge som nedenfor anført. Retten bemærker, at erstatningskravet fremsat af Forsikringsselskabet Forsikriksselskab2 A/S vedrørende forhold 16 ikke er nærmere begrundet, og der derfor ikke er grundlag for at tilkende erstatning vedrørende forholdet.

Retten bemærker endvidere, at tiltalte er frifundet i forhold 26, hvor Forsikringsselskab5 A/S og Forurettede3 har fremsat erstatningskrav, og at der derfor heller ikke vedrørende dette forhold er grundlag for at tilkende erstatning.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder. Tiltalte skal frakendes retten til at fore motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra liIle knallert i 10 år fra den 31. marts 2022. Hos tiltalte konfiskeres en personbil med registreringsnummer … og stelnummer … , samt et koben. Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning.

Tiltalte skal inden 14 dage til Selskab1 ApS, Person3, c/o Butik1, Adresse1, 8355 Solbjerg. CVR … betale 1.949.73 kr. Tiltalte skal inden 14 dage til Forsikringsselskab1 A/S, Adresse13, 2100 København Ø, CVR … , betale 22.500 kr. Tiltalte skal inden 14 dage til Forsikringsselskab4 A/S, Adresse14, 2750 Ballerup. CVR … , betale 3.292 kr.

Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede2, Adresse10, 8270 Højbjerg, betale 4.208 kr. Tiltalte skal inden 14 dage tiI Forsikrinsselskab3 A/S, Adresse15, 2750 Ballerup, CVR … . betale 4.900 kr. Beløbene forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. :::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 9. afdelings

DOM

(dommerne Helle Korsgaard Lund-Andersen, Ida Skouvig og Thomas Raaberg-Møller med domsmænd) Dato: 14. august 2023 Rettens sagsnr.: S–0857–23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juli 1985, (advokat Berit Ernst, Aarhus) Retten i Aarhus har den 17. april 2023 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 15-505/2023).

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at straffen forhøjes, og således at tiltalte udvises med et indrejseforbud i 12 år. Tiltalte, Tiltalte, har påstået formildelse af straffen og i øvrigt stadfæstelse.

Supplerende oplysninger Tiltalte er tidligere straffet ved Retten i Aarhus’ dom af 30. april 2001 med betinget fængsel i 6 måneder for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 119, stk, 1 og 3, § 244, § 285, jf. § 276, § 164, stk. 1, § 293, stk. 1, og § 260, nr. 1, færdselslovens § 56, stk. 1, og bekendtgørelsen om euforiserende stoffer.

Retten i Aarhus’ dom af 11. juli 2002 med fængsel i 7 måneder, heraf 30 dage ubetinget, for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, og § 293, stk. 1, våbenloven og færdselslovens § 56, stk. 1. Straffen var en fællesstraf med dommen af 30. april 2001.

Retten i Aarhus’ dom af 13. november 2002 med fængsel i 8 måneder, heraf 4 måneder ubetinget, for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 og 3, og færdselslovens § 56, stk. 1. Straffen var en fællesstraf med den betingede del af dommen af 11. juli 2002.

Vestre Landsrets ankedom af 15. oktober 2003 med fængsel i 8 måneder for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 164, stk. 1, § 244, færdselslovens § 56, stk. 1, og bekendtgørelsen om euforiserende stoffer. Straffen omfattede den betingede del af straffen fra dommen af 13. november 2002.

Vestre Landsrets ankedom af 12. februar 2010 med fængsel i 9 måneder for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 164, stk. 1, og færdselslovens § 53, stk. 1, og § 56, stk. 1. Førerretten blev frakendt i 6 år fra den 12. februar 2010.

Retten i Aarhus’ dom af 27. februar 2012 med fængsel i 60 dage for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 164, og færdselslovens § 54, stk. 1, og § 117 a, stk. 2, nr. 1 og Førerretten blev frakendt i 3 år og 6 måneder fra den 12. februar 2016. Retten i Aarhus’ dom af 22. januar 2013 med betinget fængsel i 40 dage for overtrædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2.

Retten i Aarhus’ dom af 25. juni 2013 med betinget fængsel i 50 dage for overtrædelse af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer. Straffen var en fællesstraf med dommen af 22. januar 2013. Retten i Aarhus’ dom af 3. februar 2014 med fængsel i 50 dage for overtrædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 1.

Retten i Aarhus’ dom af 22. juli 2014 med en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer. Retten i Aarhus’ dom af 1. september 2014 med fængsel i 40 dage og en bøde for bl.a. overtrædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2. Retten i Aarhus’ dom af 7. oktober 2014 med en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer.

Retten i Hernings dom af 2. februar 2015 med en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer. Retten i Aarhus’ dom af 7. april 2016 med fængsel i 8 måneder for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, jf. til dels § 21, § 290, stk. 1, og færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2.

Skaraborgs Tingsrets dom af 7. september 2016 med fængsel i 1 år og 8 måneder for groft tyveri. Løsladt på prøve den 20. oktober 2017 med en reststraf på 286 dage. Retten i Hjørrings dom af 10. august 2018 med fængsel i 3 måneder og meddelt en advarsel om udvisning for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og knivloven. Reststraffen på 286 dage blev ikke udløst.

Retten i Aalborgs dom af 14. november 2018 med en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer. Retten i Aarhus’ dom af 8. januar 2019 med en bøde på 6.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer. Retten i Aarhus’ dom af 23. januar 2019 med fængsel i 3 måneder og en tillægsbøde for overtrædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2.

Reststraffen på 286 dage blev ikke udløst. Vestre Landsrets ankedom af 2. maj 2019 med fængsel i 11 måneder og meddelt en advarsel om udvisning for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, jf. § 89. Straffen var en fællesstraf med reststraffen på 286 dage. Retten i Hjørrings dom af 8. oktober 2019 med en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer.

Retten i Hjørrings dom af 17. december 2019 med en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer.

Retten i Sønderborgs dom af 19. december 2019 med en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer Retten i Aarhus’ dom af 14. januar 2020 med fængsel i 6 måneder og meddelt en advarsel om udvisning for overtrædelse af straffelovens § 123, jf. § 89, og § 124, stk. 1. Løsladt den 17. september 2020 med en reststraf på 29 dage og prøvetid til den 17. september 2022.

Retten i Hjørrings dom af 28. maj 2020 med en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer. Retten i Hernings dom af 16. november 2020 med fængsel i 60 dage og meddelt en advarsel om udvisning for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 121. Der er ikke foretaget rettergangsskridt inden udløbet af prøvetiden vedrørende afsoning af dommen af 14. januar 2020.

Forklaringer [FORKLARINGER UDELADT]

Landsrettens begrundelse og resultat

Straf Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at straffen, der til dels er en tillægsstraf til dommen af 16. november 2020, er fastsat som sket, idet det dog bemærkes, at der foreligger 7 overtrædelser af kørsel uden førerret i 12.-gangs tilfælde. Udvisning Tiltalte er statsløs palæstinenser fra Libanon.

Det tiltrædes, at betingelserne for udvisning i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 2 og 3, er opfyldt. Tiltalte skal derfor udvises, medmindre en udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.

For udlændinge omfattet af EU-reglerne kan udvisning kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for reglerne om begrænsning af den fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b. I relation til traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 20 bemærkes, at tiltalte ikke er unionsborger.

Han har imidlertid en datter, født den 14. januar 2010, som er dansk statsborger og derved unionsborger, og som ikke har udnyttet sin ret til fri bevægelighed. Som anført i Østre Landsrets dom af 22. april 2021 (gengivet i U.2021.3166) kan TEUF artikel 20 og EU-Domstolens praksis herom i relation til afledt opholdsret derfor have betydning.

Det følger således af EU-Domstolens praksis, at TEUF artikel 20 er til hinder for en lovgivning i et medlemsland, hvorefter en tredjelandsstatsborger, som er blevet dømt for et strafbart forhold, skal udvises fra denne medlemsstats område til et tredjeland i tilfælde, hvor der består et kvalificeret afhængighedsforhold mellem tredjelandsstatsborgeren og dennes mindreårige barn, og hvor afhængighedsforholdet mellem barnet og forælderen er af en sådan karakter, at barnet reelt vil være nødsaget til at forlade unionens område, såfremt tredjelandsstatsborgeren udvises.

En sådan bedømmelse skal baseres på en hensyntagen til barnets tarv og samtlige af sagens omstændigheder, herunder barnets alder, fysiske og følelsesmæssige udvikling, graden af den følelsesmæssige tilknytning til en tiltalt og den risiko, som adskillelsen fra sidstnævnte indebærer for barnets ligevægt.

En medlemsstat kan dog i ekstraordinære tilfælde vedtage en udvisningsforanstaltning, forudsat at den er begrundet i denne tredjelandsstatsborgers personlige adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsinteresse i denne medlemsstat, og at den er grundet på en hensyntagen til de forskellige involverede interesser.

Tiltalte er separeret fra sin ægtefælle, der er mor til hans datter, og datteren har bopæl hos sin mor. Ifølge folkeregisteret har tiltalte ikke været samlevende med datteren siden 2016, og han har i længere perioder været fængslet under datterens opvækst. Moren må derfor anses for at være den primære omsorgsperson for datteren.

Under hensyn hertil sammenholdt med, at Udlændingestyrelsen har oplyst, at det ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for tiltaltes datter, hvis han bliver udvist, er der ikke grundlag for at antage, at der består et kvalificeret afhængighedsforhold mellem tiltalte og datteren af en sådan karakter, at datteren reelt vil være nødsaget til at forlade unionens område, hvis tiltalte udvises.

En udvisning af tiltalte vil derfor ikke være i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser. Spørgsmålet er herefter, om udvisningen vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv.

Ifølge artikel 8, stk. 2, må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund blandt andet for at forebygge uro eller forbrydelse. Afgørelsen af, om et indgreb er nødvendigt, beror navnlig på en proportionalitetsvurdering.

I bedømmelsen indgår blandt andet de samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den tidligere og nu begåede kriminalitet. I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har været i opholdslandet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og oprindelseslandet.

Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er indrejst som barn og har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom her i landet. Der henvises blandt andet til Menneskerettighedsdomstolens dom af den 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig. Tiltalte er straffet med fængsel 1 år og 3 måneder for navnlig en række indbrudstyverier.

Han er tidligere straffet gentagne gange, herunder i flere tilfælde med længere fængselsstraffe, således at han samlet har været fængslet i adskillige år. Han har desuden siden 2018 fået 4 advarsler om udvisning. Tiltalte er statsløs palæstinenser fra Libanon, hvor han er født og opvokset, indtil han indrejste i Danmark som 8-årig i 1994 med sine forældre.

Han er i Danmark til dels opvokset hos sine forældre, og hans fraseparerede ægtefælle er ligeledes af libanesisk oprindelse. Det kan derfor lægges til grund, at han kulturelt er knyttet til Libanon, og at han også har de fornødne sproglige forudsætninger for at begå sig i Libanon. Han har derfor en sådan tilknytning til Libanon, at han ikke er uden forudsætninger for at kunne begå sig i Libanon.

Tiltalte har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 24 år og 2 måneder, jf. udlændingelovens § 27, stk. 5. Han taler dansk og har 2 børn på henholdsvis 13 og 15 år i Danmark, hvor hans øvrige familie også bor, herunder hans ægtefælle, som han er separeret fra. Han har derfor en meget stærk tilknytning til Danmark.

Efter oplysningerne om tiltaltes omfattende kriminalitet, der har ført til flere længere frihedsstraffe, og hans misbrug af euforiserende stoffer har hans relation til børnene igennem opvæksten været mindre stabil. Børnene har desuden en alder, der gør det muligt for tiltalte at opretholde en forbindelse til dem, hvis han udvises. Tiltalte må desuden anses for dårligt integreret.

Han har således ingen uddannelse og har kun i meget begrænset omfang været tilknyttet det danske arbejdsmarked. Efter en samlet afvejning af disse forhold finder landsretten, at en udvisning med indrejseforbud i 6 år må anses for en proportional foranstaltning med henblik på at forebygge uro eller forbrydelse, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, stk. 2.

Påstanden om udvisning tages derfor til følge, dog således at indrejseforbuddet fastsættes til 6 år. Landsretten bemærker, at en udvisning med indrejseforbud i 12 år med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen af Danmark. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

AM2023.08.14V2 · TfK: TfK2023.411
Landsretten fandt, at et indrejseforbud i 12 år med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvorfor indrejseforbuddets varighed blev fastsat til 6 år.
KilderAnklagemyndigheden
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/abd415df-dad8-4fd2-bcec-068b687a27b1