BS-5844/2018-VLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 190.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

VESTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 19. juli 2019

Sag BS-5844/2018-VLR (5. afdeling)

Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Ida Gade)

mod

Ankestyrelsen (advokat Flemming Orth)

Retten i Esbjerg har den 13. december 2017 afsagt dom i 1. instans (sag BS-1090/2016-ESB, tidligere BS 50-1164/2016).

Landsdommerne Linda Hangaard, Elisabeth Mejnertz og Rannvá Ragnarsdóttir (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellant, tidligere Sagsøger, har gentaget sin påstand for byretten om, at indstævnte, Ankestyrelsen, skal anerkende, at skaden som overgik hende den 15. februar 2009, er omfattet af arbejdsskadesikringsloven og derfor skal aner-kendes som en arbejdsskade, jf. lovens § 5.

Ankestyrelsen har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer Appellant, tidligere Sagsøger og Vidne har afgivet supplerende forklaring.

Appellant, tidligere Sagsøger har forklaret, at hun havde haft det midlertidige arbejde i 14 dage og ikke som tidligere forklaret i 3 måneder. Forud herfor havde hun via

2

samme vikarbureau arbejdet på andre sygehuse og plejehjem. Hun skulle møde på Esbjerg Sygehus kl. 8.00 den pågældende dag. Hun har ikke undersøgt, om det ville have været muligt at køre med offentlig transport til Esbjerg Sygehus. Hun havde skrevet under på, at hun havde egen bil, og det er hendes opfattelse, at hun ellers ikke var blevet ansat som vikar hos vikarbureauet.

Hendes arbejde bestod ofte i at være fast vagt. Hun har mest været på Esbjerg Sygehus. Når hun skulle have en ny opgave, ringede Vidne om morgenen og gav hen-de den konkrete opgave. Hun kunne også selv ringe til Vidne. Det var sidste dag, hun skulle være vagt hos den pågældende patient.

Vidne har forklaret, at hendes geografiske område var større, end det fremgår af referatet af hendes forklaring i byretten. Hvis en vikar ikke boe-de i Esbjerg, var det nødvendigt, at denne havde egen bil, ellers blev vedkom-mende ikke ansat. Hun sagde således til ansøgere, som ikke boede i Esbjerg, at de ikke kunne få ansættelse i firmaet, hvis de ikke havde egen bil. Hendes virk-somhed havde ikke firmabiler.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter de afgivne forklaringer lægger landsretten til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke var blevet ansat hos Virksomhed ApS, hvis hun ikke havde egen bil, og at dette skyldtes, at hun ikke var bosat i Esbjerg. Kørslen foregik imidlertid ikke i arbejdstiden og var ikke et led i arbejdets udførelse, og Appellant, tidligere Sagsøger var ikke forpligtet til at køre til det midlertidige arbejdssted i egen bil, men kunne vælge anden transport, blot hun kunne møde til den fastsatte tid. Kravet om egen bil var alene begrundet i, at hun med kort varsel skulle kunne påtage sig vikararbejde i et stort geografisk område.

Under disse omstændigheder tiltræder landsretten, at kørslen som sådan ikke overvejende var i arbejdsgiverens interesse. Landsretten tiltræder derfor, at den ulykke, Appellant, tidligere Sagsøger var udsat for, ikke er omfattet af lov om arbejdssik-ring, jf. lovens § 5.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøger i sagsomkostninger for landsretten betale 30.000 kr. til Ankestyrelsen til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hen-syn til sagens begrænsede omfang og hovedforhandlingens korte varighed.

THI KENDES FOR RET:

3

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger inden 14 dage beta-le 30.000 kr. til Ankestyrelsen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.