BR — Byretterne
AM2026.03.13B
AM2026.03.13B Retten i Hjørrings
KENDELSE
Dato: 13. marts 2026 Rettens sagsnr.: KATO-2091/2019 Politiets sagsnr.: 5100-89110-00143-18 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1 ApS, cvr-nummer … , Tiltalte2, født marts 1963 og Tiltalte3 ApS, cvr-nummer … Ingen var mødt.
Tiltalte har fremsat begæring om, at sagen forhåndsafvises, subsidiært at erklæringerne fra Det Veterinære Sundhedsråd skal udgå af sagen, mere subsidiært at der udmeldes syn og skøn, mest subsidiært at det tillades at indkalde formanden for Det Veterinære Sundhedsråd til at afgive forklaring, og tertiært at anklagemyndigheden skal indhente protokoller fra Det veterinære Sundhedsråd.
Anklagemyndigheden har protesteret herimod. Retten afsagde kendelse Det Veterinære Sundhedsråd er nedsat af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, der også fastsætter regler om rådets virksomhed, jf. dyrlægelovens § 28, stk. 2 og 3. Reglerne om Det Veterinære Sundhedsråds virksomhed er fastsat i blandt andet bekendtgørelse nr. 1711 af 15. december 2015 om forretningsorden for Det Veterinære Sundhedsråd.
Det fremgår af bekendtgørelsen, at Det Veterinære Sundhedsråd er et uafhængigt og uvildigt organ, jf. bekendtgørelsens§ 1. Det fremgår videre af bekendtgørelsens§ 3, stk. 4, at Det Veterinære Sundhedsråd på anmodning fra politi og anklagemyndighed afgiver udtalelser om konkrete veterinærfaglige spørgsmål i straffesager.
Det fremgår endelig af bekendtgørelsens§ 3, stk. 5, at der kan stilles supplerende spørgsmål til Det Veterinære Sundhedsråd, såfremt der er behov for uddybning af udtalelserne.
Retten finder på den baggrund, at der uanset den - må retten medgive uheldige - formulering fra Det Veterinære Sundhedsråd i en maiI af 19. juIi 2022 til brug for Retten i Esbjergs afgørelse af 18. oktober 2022 i sagen 7-6140/2020 (AM2022.10.18B2) om, at rådet "er et kollektivt organ nedsat iht. dyrlægeloven, der rådgiver politi og anklagemyndighed ved at afgive skriftlige veterinærfaglige udtalelser" [Rettens understregning], ikke er grund til at antage, at Det Veterinære Sundhedsråd ikke er et uafhængigt og uvildigt organ, som det som anført fremgår ar bekendtgørelsen om forretningsorden for Det Veterinære Sundhedsråd § 1.
Retten bemærker videre, at Det Veterinære Sundhedsråd heller ikke må antages at fremstå på anden måde, uanset formuleringen i den anførte e-mail af 19. juli 2022.
Det forhold, at anklagemyndigheden efter sædvanlig praksis har indhentet en erklæring/udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd på eget initiativ, der må antages i hvert til dels at have begrundet tiltalerejsningen, kan ikke føre til en anden vurdering, idet tiltalte - som som ovenfor anført og som også sket i nærværende sag - har haft og fortsat har mulighed for at stille supplerende spørgsmål til Det Veterinære Sundhedsråd, jf. bekendtgørelse nr. 1712 af 15. december 2015 om forelæggelse af veterinærfaglige spørgsmål for Det Veterinære Sundhedsråd § 5, hvoraf fremgår, at der kan stiIles supplerende spørgsmål til Det Veterinære Sundhedsråd, såfremt der er behov for uddybning af udtalelserne.
Retten bemærker endvidere, at tiltalte har haft mulighed for at antage eget ekspertvidne og indhente erklæring fra en sådan. Retten bemærker, at en sådan fremgangsmåde ikke kan antages at være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, herunder stk. 3, litra d.
Der er som Følge heraf ikke grundlag for at afvise sagen, lade udtalelserne fra Det Veterinære Sundhedsråd udgå eller for at udmelde syn og skøn.
Der er endvidere ikke grundlag for at indkalde formanden for Det Veterinære Sundhedsråd til at afgive vidneforklaring, idet tiltalte må henvises til, som det er sædvanlig fremgangsmåde, eventuelt skriftligt at stille yderligere supplerende spørgsmål til Det Veterinære Sundhedsråd.
Det forhold, at Det Veterinære Sundhedsråd har oplyst, at rådets besvarelser i sagen er afgivet i medfør af bekendtgørelse nr. 1711 af 15. december 2025 om forretningsorden for Det Veterinære Sundhedsråd § 5. stk. 2 og 3, og at svarene ikke er afgivet af formanden alene i medfør af forretningsordenens § 6, kan ikke føre til, at formanden for Det Veterinære Sundhedsråd kan indkaldes til at afgive mundtlig forklaring, herunder om rådets drøftelser, der ligger til grund for rådets udtalelser i sagen, ligesom det ikke kan føre til, at der indhentes Det Veterinære Sundhedsråds protokoller.
Der er herefter ikke grundlag for at afvise sagen, at lade erklæringerne fra Det Veterinære Sundhedsråd udgå, udmelde syn og skøn. indkalde formanden for Det Veterinære Sundhedsråd til at afgive forklaring, eller at der indhentes protokoller fra Det Veterinære Sundhedsråd.
Thi bestemmes
Tiltaltes påstande og anmodninger tages ikke til følge. Sagen udsat på berammelse af hovedforhandling, hvortiI anklagemyndigheden og forsvareren snarest og inden 14 dage bedes meddele retten, hvor lang tid der bør afsættes hertil.
