BR — Byretterne

BS-50539/2020-NAE

OL-2021-BYR-00407

Appelleret

Dato

17-11-2021

Sagsemne

Sagen drejer sig om samvær. Sagen er rejst efter § 21 i forældreansvarsloven. Der henvises til § 32 i Familieretshusloven

Fuldtekst

Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 180.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

FAMILIERETTEN I NÆSTVED

DOM

afsagt den 13. september 2021

Sagen er behandlet for lukkede døre

Sag BS-50539/2020-NAEMor(advokat Claus Christian Hansen)modFar(advokat Michael Nauman)Denne afgørelse er truffet af Dommer.Sagens baggrund og parternes påstandeFamilieretshuset har den 22. december 2020 indbragt sagen for retten.Mor har fremsat påstand om, at Barn 1

Barn 1, født Dato (2012), Barn 2, født Dato (2014) og Barn 3, født Dato (2018), skal have bopæl hos hende.

Mor har endvidere fremsat påstand om, at Barn 1, Barn 2 og Barn 3, skal have samvær med Far på føl-gende måde:

Hverdagssamvær fra torsdag i lige uger med afhentning i institution eller skole til mandag i ulige uger med aflevering i institution eller skole.

Hvis børnene ikke er i skole/institution ved samværets begyndelse, begynder samværet kl. 15.30, og hvis børnene ikke skal i institution på dagen for samvæ-rets ophør, slutter samværet kl. 7.30.

Der fastsættes feriesamvær i følgende omfang:

Jul/nytår: Jul/nytår deles mellem Sagsøger og Sagsøgte således, at fællesbørnene i ulige år er sammen med Sagsøgte i juledagene (23-27. december) og Sagsøger over nytår (28. december – 2. januar) og i lige år sammen med Sagsøger i juledagene (23-27. december) og Sagsøgte over nytår (28. december – 2. januar).

Vinterferie: Vinterferien fordeles skiftevis mellem Sagsøgte og Sagsøger fra år til år, således at fællesbørnene holder vinterferie med Sagsøgte i ulige år og med Sagsøger i lige år.

Påskeferien fordeles skiftevis mellem Sagsøgte og Sagsøger fra år til år, således at fællesbørnene holder påskeferie med Sagsøgte i lige år og med Sagsøger i ulige år.

Sommerferie: Sagsøgte har tre ugers sommerferie med fællesbørnene. Mindst 7 dage i sam-menhæng inden for skolernes sommerferieperiode.

I ulige år vælger Sagsøger først ferie, og i lige år vælger Sagsøgte først. Første-vælgeren skal senest den 1. marts skriftligt oplyse den anden forælder om valg af ferieuger. Hvis fristen ikke overholdes, overgår retten til at vælge først til den anden forælder, og skal give skriftlig besked senest den 1. april. Den, der væl-ger sidst, skal give skriftlig besked senest den 1. maj.

Sommerferien starter en fredag kl. 15.00 og slutter fredagen efter kl. 15.00.

Efterårsferie: Efterårsferien fordeles skiftevis mellem Sagsøgte og Sagsøger fra år til år, såle-des at fællesbørnene holder efterårsferie med Sagsøgte i lige år og med Sagsø-ger i ulige år.

Øvrige helligdage: Falder det løbende samvær i forbindelse med helligdage, udvides samværet til også at omfatte helligdagen - for Kr. Himmelfartsferiens vedkommende også

med fredagen. Samværet begynder og slutter på samme klokkeslæt som hver-dagssamværet.

Mor har subsidiært påstået, at der fastsættes hverdagssamvær mellem Mor og fællesbørnene Barn 1, Barn 2, og Barn 3, fra mandag i ulige uger med afhentning i institution eller skole til mandag i lige uger med aflevering i institution eller skole.

Der fastsættes feriesamvær i følgende omfang:

Vinterferie: Vinterferien fordeles skiftevis mellem Sagsøgte og Sagsøger fra år til år, således at fællesbørnene holder vinterferie med Sagsøgte i ulige år og med Sagsøger i lige år.

Påske: Påskeferien fordeles skiftevis mellem Sagsøgte og Sagsøger fra år til år, således at fællesbørnene holder påskeferie med Sagsøgte i lige år og med Sagsøger i ulige år.

Sommerferie: Sagsøgte har tre ugers sommerferie med fællesbørnene. Mindst 14 dage i sam-menhæng inden for skolernes sommerferieperiode samt en yderligere ferieuge, som ikke hænger sammen med de to andre.

Sommerferien starter en fredag kl. 15.00 og slutter fredagen efter kl. 15.00.

Efterårsferie:

Efterårsferien fordeles skiftevis mellem Sagsøgte og Sagsøger fra år til år, såle-des at fællesbørnene holder efterårsferie med Sagsøgte i lige år og med Sagsø-ger i ulige år.

Øvrige helligdage:

Falder det løbende samvær i forbindelse med helligdage, udvides samværet til også at omfatte helligdagen - for Kr. Himmelfartsferiens vedkommende også med fredagen. Samværet begynder og slutter på samme klokkeslæt som hver-dagssamværet.

Far har fremsat påstand om, at fællesbørnene Barn 1

Barn 1, Barn 2 og Barn 3 skal have bopæl hos ham.

Far har endvidere fremsat påstand om, at Mor skal have samvær med børnene i en 7/7 ordning, subsidiært samvær med 5 overnatninger.

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Parterne har fri proces under sagen.

Parterne har fælles forældremyndighed.

Retten har indhentet udtalelser fra Skole vedrørende Barn 1 og Barn 2 og fra Børnehave vedrørende Barn 3. Retten har endvi-dere indhentet udtalelser fra Kommune 1.

Børnesagkyndig psykolog og Dommer har afholdt en samtale med Barn 1 og Barn 2.

Af referatet af 23. august 2021 fra børnesamtalen med Barn 1 fremgår:

”… Barn 1 deltog d. 17. august 2021 i en børnesamtale i retten vedrø-rende en forældreansvarssag. Fra retten deltog Dommer og undertegnede, Børnesagkyndig psykolog. Barn 1 blev fulgt til samtalen af sin mor og bror Barn 2.

Ved både samtalens indledning og afslutning blev Barn 1 informeret om, at der ville blive udfærdiget et referat af samtalen, som hans foræl-dre ville modtage, og at der, hvis der er særlige oplysninger, han ikke

ønskede, at forældrene blev gjort bekendt med - var mulighed for, at oplysningerne undtages fra referatet.

Omstændighederne omkring rettens stillingtagen til samvær og bopæl, blev forklaret af både dommeren og undertegnede, på en til barnet til-passet måde.

Barn 1 er en 9-årig alderssvarende, imødekommende, samarbejdsvil-lig og lidt stille dreng, der beredvilligt svarer på de spørgsmål han stil-les. Han reagerer undervejs i samtalen med nedslået blik og tilbage-trækning, når følelsesmæssige og svære samtaleemner berøres. Han for-tæller om hverdagen hos både faderen og moderen og om forskellene ved at bo to steder. Han er glad for sin skole. Både moderen og faderen er gode til at hjælpe Barn 1 med at få læst 15. minutter hverdag, men i sommerferien var det glippet. Han giver udtryk for at være glad for sine venner og fritidsaktiviteter.

Om at bo hos moderen fortæller Barn 1, at han bliver kørt til skole, hvilket han godt kan lide. Han beskriver at have få pligter hos mode-ren, men hjælper af og til med at dække bord og tømme opvaskema-skine – han kan godt sige nej, uden at det bliver problematisk. De hyg-ger sig ofte med at se film og lege i sengen. Han deler værelse med Barn 2, men aktuelt sover de alle i samme værelse i moderens seng, mens moderen sover på en madras på gulvet. Moderen bliver hos ham og hans søskende til de sover.

Adspurgt til hvorledes moderen irettesætter Barn 1 og hans søskende, beskriver Barn 1, at moderen ikke skælder ud og råber.

Om hverdagene hos far beskriver Barn 1, at han cykler til skole, hvil-ket han i dårligt vejr synes er hårdt. Han giver udtryk for, at der er mange pligter hos faderen. Han skal rydde op på værelset, redde seng og tømme opvaskemaskinen. Adspurgt synes han, at der er for mange pligter hos faderen. Han kan godt lide, at han har sit eget værelse hos faderen.

Han er også glad for huset hvor faderen bor, hvor familien har en kat. Med faderen hygger han sig ofte med at læse bog. Når han skal puttes både læser og synger faderen for Barn 1 og broderen Barn 2. Han fortæller, at hos faderen skal han spise al maden op ved aftensbor-det, hvilket han synes er meget ubehageligt. Han får det skidt i maven, når han spiser noget han ikke kan lide.

Ofte spiser han op, da han ellers vil blive sendt på værelset. Han giver udtryk for, at faderen råber og skælder ud i en grad, som Barn 1 ikke bryder sig om, og som han sy-nes er ubehageligt. Han ville ønske at faderen råbte mindre. Han tilføjer ligeledes, at han ikke kan lide at blive klippet af faderen, han vil hellere til frisøren, der efter hans mening gør det bedre.

Om den eksisterende 7/7 ordning udtrykker Barn 1, at han synes den er træls. Han vil gerne være flere dage hos moderen. Han savner mode-ren mere når han er hos faderen, end han savner faderen når han er hos moderen. Adspurgt til fordelingen af dage beskriver han, at han kunne forestille sig at en 10-4 ordning ville være god for ham. Han fremhæver, at søsteren Barn 3 også har givet udtryk for at savne moderen og gerne vil være flere dage hos moderen. Barn 1 begrunder sit ønske med, at

det er hyggeligere at være hos moderen, og at han ikke bryder sig om, at faderen skælder ud og råber ad ham og hans søskende…”

Af referatet af 23. august 2021 fra børnesamtalen med Barn 2 fremgår:

”… Barn 2 deltog d. 17. august 2021 i en børnesamtale i retten vedrø-rende en forældreansvarssag. Fra retten deltog Dommer og undertegnede, Børnesagkyndig psykolog. Barn 2 blev fulgt til samtalen af sin mor og bror Barn 1.

Ved både samtalens indledning og afslutning blev Barn 2 informeret om, at der ville blive udfærdiget et referat af samtalen, som hans foræl-dre ville modtage, og at der, hvis der er særlige oplysninger, han ikke ønskede, at forældrene blev gjort bekendt med - var mulighed for, at oplysningerne undtages fra referatet.

Omstændighederne omkring rettens stillingtagen til samvær og bopæl, blev forklaret af både dommeren og undertegnede, på en til barnet til-passet måde.

Barn 2 er en 7-årig alderssvarende, livlig, imødekommende og char-merende dreng. Han er samarbejdsvillig og svarer beredvilligt på de spørgsmål han stilles. Han er glad og i godt humør under hele samta-len. Han fortæller om sin skole; at gå i 1. klasse er kedeligt, fordi der er lektier. Han fortæller længe og ivrigt om hvilke digitale spil han spiller, og hvor meget spilletid han har om dagen. Han beretter gerne om hver-dagen hos både faderen og moderen og om forskellene ved at bo to ste-der.

Om hverdagene hos far beskriver Barn 2, at han cykler til skole, hvil-ket han gerne vil have rettens hjælp til at lave om på. Han synes det er hårdt at cykel i f.eks. snevejr. Hans venner bor tæt på faderens hus, og han besøger dem ofte, de dage han er hos faderen. Han har flere pligter hos faderen end hos moderen. Barn 2 beskriver at faderen oftere end moderen kan blive sur og råbe højt.

Ved aftensbordet kan faderen f.eks. slå hårdt ned i bordet og Barn 2 beskriver, at han bliver sendt på væ-relset, hvis han ikke spiser op. Han har oplevelsen af, at han oftere er ked af det og græder, når han er hos faderen end hos moderen. Han gi-ver ligeledes udtryk for at savne moderen, når han er hos faderen og i mindre grad at savne faderen, når han er hos moderen.

Barn 2 vil gerne have rettens hjælp til, at hans far ikke råber så højt og skælder ud. Han har kan godt lide at hygge sig med faderen om f.eks. at spille spil og sidst lavede de alle modellervoks med faderens kæreste Person 1. Barn 2 beskriver, at faderen skælder mindre ud, når Person 1 er til stede. Han kender ikke Person 1 så godt endnu, men han synes hun er rar at være sammen med.

Om at bo hos moderen fortæller Barn 2, at han bliver kørt til skole, og selvom vennerne ikke bor lige i nærheden af moderen, foretrækker han at bo hos moderen. Han beskriver, at det er hyggeligst at spise hos mo-deren, og at han helst vil bo hos hendes i flere dage. Han kan af og til

komme op at toppes med Barn 1, og opleve at Barn 1 slår ham hårdt. Det ophører når moderen siger stop.

Adspurgt hvordan han oplever fordelingen af dagene hos hhv. mode-ren og faderen, siger Barn 2 at både han og Barn 3 gerne vil være ti dage hos moderen. Han ved ikke hvorfor det lige er 10 dage, han frem-hæver. Men han fastholder i samtalen, at han ønsker at bo flere dage hos moderen med begrundelse i faderens temperament og opdragelse stil…”

Forklaringer Der er afgivet forklaring af Mor og Far.

Mor har forklaret, at hun har en bacheloruddannelse i kunsthi-storie med sidefag i kommunikation og projektledelse. Hun har en kandidatud-dannelse i kultur og formidling. Hun arbejder i Kommune 2 som Stilling 1 i dagtilbud.

Barn 1 er 9 år og går i 3. klasse. Han er en følsom og tænksom dreng. Før i ti-den havde han meget humor, men det er forsvundet. Han er startet til fodbold og har tidligere gået til klatring. Barn 1 ville ikke afsted til klatring i hendes uge, men ønskede fred og ro. I Fars uger skulle han brænde energi af.

Barn 1 fik ondt i maven over at være til klatring, så hun blev enig med Barn 1 om, at han kunne springe over i hendes uger. Hun har tidligere bakket Barn 1 op i, at han skulle gå til klatring og har også betalt for det. Barn 1 er meget selvhjulpen. Der bliver ikke lyttet til børnenes behov, når de er hjemme hos de-res far, så hun lægger selv meget stor vægt på at lytte til deres behov.

Hjemme hos hende får de lov til at selv vælge helt ned til små ting som f.eks., hvilket dy-nebetræk de vil have på deres dyner. Hun har oplevet, at Barn 1 selv har lagt sengetøj på, for det kræver hans far af ham. Barn 1 stod og råbte ad Barn 2 om, hvordan han skulle gøre det. Hun kan se, hvordan Fars adfærd afspej-ler sig i børnene.

Hun griber selvfølgelig ind og fortæller dem, at det er hendes voksenopgave at lægge rent sengetøj på. Barn 1 kan også være efter Barn 2 og sige til ham, at han smasker meget. Der er meget tyranni omkring spisebor-det. Barn 1 bliver hurtigt irriteret og siger, at det er andres skyld. Han har samtidig meget stor skyldfølelse, fordi han godt ved, at hans adfærd ikke er i orden.

Barn 2 er 7 år og går i 1. klasse. Han er også en meget følsom dreng. Han er blevet familiens klovn og fjumrer rundt. Han kan midt i maden bryde ud i høj sang. Han har ikke særlig god kontakt til sig selv og sin krop. Barn 2 får affø-ringsmidlet Movicol to gange om dagen. Han lider af forstoppelse og udvidet tarm. Det er kommet efter, at hun er flyttet ud af huset. Han opfører sig yngre end sin alder. Han vil f.eks. gerne have en sut. Han stoppede med at bruge sut, da han var 2 år. Det foregik på den måde, at da de stod på en banegård på vej

på ferie, sagde Far, at drengene var blevet for store til sut og skulle smide deres sut i skraldespanden. Drengene græd i 4 dage.

De sover alle i hendes seng, da børnene vil have hende helt tæt på. Barn 2 lig-ger op ad hende som en koalabjørn. De sutter på alt, hvad de kan komme i nær-heden af. Hun mener, at det skyldes mangel på omsorg hjemme hos Far. De får ikke dækket deres behov hos Far.

Barn 2 har vanskeligt ved at spise, fordi han får af vide hjemme hos Far, at han skal spise. Barn 2 går derfor i baglås, når han skal smage nyt mad. Selvom det er noget, han har spist før, kan han også gå helt i baglås, fordi han er blevet tvunget til at spise det hjemme hos Far. Hun hjælper Barn 2 med at spise og mader ham, og så går det fint.

Børnene er meget retfærdighedssøgende og vil have, at alt foregår ens over for dem.

Barn 3 var 1½ år, da de gik fra hinanden. Hun er nu 3 år gammel og går i børne-have. Barn 3 er en sød og bestemt pige. Hun er meget følsom. Hun knytter sig til meget få personer. I vuggestuen har hun knyttet sig til den bløde pædagog og tager afstand til den hårde pædagog. Familiebehandler observerede det samme, da Barn 3 gik i vuggestue. Barn 3 vil sidde oven på sagsøger og spise.

Hvis der er lagt en forkert gaffel på bordet, kan hun gå råbende fra bordet. Barn 3 tørrer øjnene og siger falsk, at hun ikke er ked af det. Det er hårdt at høre på. Hun siger til Barn 3, at det er helt i orden at være ked af det. Far sender dem fra bordet, hvis de ikke vil have deres mad, eller der er bøvl. Hvis de græ-der, bliver de sendt fra bordet og ind på værelset. Hun har selv oplevet det, da de boede sammen.

Far kan ikke tåle lyde.

Barn 1 har fortalt hende, at Far siger til ham, at han smasker. Hun har også selv været udsat for, at Far ikke kunne holde ud at sidde over for hende ved bordet, fordi han syntes, at hun smaskede. Far kigger på en og siger, at han væmmes eller ignorerer en.

Barn 3 er mest knyttet til Barn 2, da han er mere omsorgsfuld end Barn 1. Børnene hænger sammen. Barn 1 spejler sig i Far og kan opføre sig lige-som ham over for de andre børn. Hun arbejder meget på at tage ansvaret for Barn 3 fra Barn 2.

Når børnene kommer hjem til hende i starten af ugen, er de helt færdige, og de orker ikke noget. De vil ikke have legeaftaler, og hvis der er legeaftale, skal det foregå hjemme hos hende. Senere på ugen tager de ofte på cykelture eller pic-nic. De tager også i kolonihaven. De leger også derhjemme. De er også alle tre glade for at være på skaterbanen.

Når de kommer hjem til hende, hænger de på hende. Barn 3 siger, at hun ikke vil over til sin far. Barn 2siger til hende, at de kan ringe til mor. Barn 3 spørger om, hvornår hun kommer hjem til hende igen. De vil hellere i skole og børne-have end over til Far og være syge. Institutionen noterer ikke altid, hvad der foregår. Hun har taget Barn 3 med i institution, når hun var syg.

Pædago-gerne har sagt, at Barn 3 ikke må være der, og at hun skal hjem til sin far. Barn 3 er i de situationer brudt sammen, men er holdt op med at kæmpe, da der ikke er nogen, der lytter til hende. Det er meget svært at bære. Barn 3 har et rigtigt dårligt forhold til sin far. Hvis hun blev spurgt, ville Barn 3 sige, at hun ikke vil over til sin far. Far smider Barn 3 ind i sin seng.

Far favoriserer børnene på skift, men han favoriserer aldrig Barn 3. Barn 3 blev smidt ud af sit værelse for at Barn 1 kunne få det. Barn 2 og Barn 3 deler værelse. Det er Barn 2, der skal tage sig af Barn 3, hvis hun vågner om natten. Børnene har ansvaret for hin-anden om natten. Far sover med høreværn og har problemer med lyd. De har gået til parterapi omkring det. Far syntes, at det var et familieproblem.

Hun blev rådgivet om at skrive en sms til Far om, at børnene skal kigge ef-ter hinanden om natten. Far svarede, at han havde konfronteret børnene med det, og at det ikke passede. Hun er derfor stoppet med at tale eller skrive med Far om, hvad børnene fortæller hende, da de skal have et frirum hos hende, hvor de kan snakke om tingene og om børnenes oplevelser.

Børnene er bange for at blive passet op af Far, hvis et af de andre børn fortæller, hvad de har sagt.

Barn 1 protesterer mere og mere over for Far. Han vil heller ikke klippes af Far længere. Da de boede sammen, sagde Far til børnene, at det var mors skyld, at de ikke kunne komme til frisør, da mor ikke havde noget ar-bejde. Far mener, at det er hans ret at klippe børnene hver anden gang på trods af, at de græder og har ondt i maven. Han nægter at lytte til børnenes øn-ske om at komme til frisør. Far tyranniserer børnene og behandler dem nedladende. Han ignorerer børnene. Det har hun også selv oplevet.

Far ville have Barn 1 til at hente Barn 2 hjemme hos en legekammerat, og det ville han ikke. Far fjernede derfor Barn 1's computer fra hans værelse og gav Barn 2 lov til at spille på den sammen med Barn 1's klassekammerat. Barn 1 måtte ikke deltage. Det skaber et dårligt søskendemiljø.

Når børnene kommer til hende, søger de tryghed. De skal i bad og elsker at blive vasket. Hjemme hos Far vasker de sig selv. Det er ikke usædvanligt, at de kommer med svamp og røde numser. Den første ferieuge hos Far var Barn 3 i børnehave. Barn 3 smed bleen den efterfølgende uge hjemme hos hende. Det gik så fint. Ugen efter var Far på telttur med børnene i 4 dage.Dren- gene har fortalt hende, at Barn 3 gik rundt og tissede og selv skulle sørge for at skifte sig. Far afbrød ferien med børnene for at tage på ferie med sin kære-

ste. Hans forældre afleverede børnene til hende. De var meget sultne, da de ikke havde fået noget at spise på teltturen. Far havde glemt at give katten mad og måtte køre tilbage for at fodre den. Far glemte maden til børnene, så der var kun rugbrød, syltetøj og nutella, pasta og skumfiduser. Barn 1 har fortalt, at han den første dag spiste rent rugbrød og ikke andet.

Den næste dag fik de pasta og skumfiduser til aftensmad. Far nægtede at købe mad til dem, selv om der var indkøbsmuligheder lige ved siden af. Han ville ikke købe en vandmelon, da den var for dyr. Far har også vist børnene en oversigt over sine udgifter til sfo og børnehave og fortalt dem, at han ikke har råd til at betale for frisør. Han involverer børnene i sin økonomi.

De kan ikke forstå, at han har råd til selv at tage på ferie til Italien, når han ikke har råd til, at de kan få noget at spise. Det sårede dem meget.

Da Barn 3 kom tilbage fra ferie hos sin far, ville hun ikke på toilettet, og hun ville ikke have underbukser på. Far havde sagt til hende, at hun ikke måtte tisse i underbukserne. Barn 3 fik derfor ble på igen. Om mandagen skulle de på ferie hos Far igen, og de græd og ville ikke afsted. Den første uge havde Far ikke holdt ferie med børnene, selvom han havde påberåbt sig ferie. Det samme skete i juleferien.

De fik hjælp af familieretshuset, da Far ikke ville god-kende deres tidligere ordning. Han ophævede hendes samvær. I efterårsferien skrev han, at han havde taget nogle dage fri. Hun afleverede børnene, som hun plejede, hjemme hos Far. De kom til en låst dør. De så gennem vinduet, at Far lå i sengen. Far kom ud i boksershorts og var vred over, at hun kom med dem, for de skulle have været i institution.

Børnene var kede af det, da de gerne ville have efterårsferie med deres far. Far blev hjemme den dag, men sendte dem i institution de følgende dage.

Hjemme hos hende skal der være plads til, at man kan tale om, hvordan man har det, og at man kan være, som man er. Der er ingen af hendes børn, der sma-sker. De sidder så pænt og spiser. Børnene får lavt selvværd af den opvækst, de får hjemme hos Far. Hun giver dem al den omsorg, hun kan. Børnene er frustrerede og kede af det. Det er svært for dem at være i. Det er ikke rimeligt, at de skal vokse op i et hjem, hvor de bliver nedgjort, ignoreret og taget i nak-ken. Drengene kæmper en hård kamp om at være den, der er inde i varmen. Barn 3 har aldrig oplevet at være inde i varmen.

Inden børnesamtalen i familieretshuset havde Far forsøgt at påvirke bø-gerne. Han havde købt Harry Potter bøger til dem lige inden. Denne gang havde han købt en ny cykel til Barn 1 i ugen op til samtalen. Barn 1 har taget en læsetest inden sommerferien. Far vælger bøger på biblioteket, som han vil læse for børnene uden at tage hensyn til, hvilke bøger børnene har lyst til at læse. Det er svært for Far at se børnenes behov.

De køber hvert deres tøj til børnene og deles om overtøj. Børnene kommer ofte i skole og børnehave i for småt tøj. Barn 2 vil gerne gå i bløde bukser på grund af sine mavesmerter, men det vil Far ikke have. Far købte også tøj til hende, da de var sammen, og hvis det tøj, han kom med, ikke passede, fik hun af vide, at hun kunne dyrke mere motion.

Far står for at købe forårstøj og sommertøj til børnene. Hun står for efterårs-tøj og vintertøj. Far havde købt sko til Barn 2 og Barn 1, men deres sko gik i stykker, og Barn 2 fik nye sko, mens Barn 1 ikke fik nye sko. Hun var med til at betale for skoene. Hun blev nødt til selv at købe nogle andre sko til Barn 1. Barn 2 var ikke selv med, da Far købte sko til ham.

Barn 2 sagde, at skoene var dårlige at gå i, og at han ikke kunne spille fodbold i dem. Hun var nødt til at købe et par sko til ham også. Barn 1's støvler passede heller ikke til ham, så hun var nødt til at købe et andet par. Hun må hele tiden samle op på praktiske ting, og på hvad børnene mangler. De deles om børnepengene, men hun har de største udgifter til børnene.

Det er f.eks. hende, der købte skole-tasker til dem, og Far nægtede at være med til at betale for taskerne.

De har ikke indgået aftale om den nuværende ordning omkring bopæl og samvær. Hun var bange for at være hjemme til sidst. Hun var udsat for psykisk og fysisk vold. Det var nedgørende opførsel, hån, ydmygelse, kontrol, overvåg-ning og fysiske overgreb. Far skubbede hende f.eks. så langt ud på sengen, at hun endte med at falde ned. Han var manipulerende og vil have magt over hende.

Hun kontaktede Danner og havde kontakt med dem i en periode. De var til parterapi i sommeren 2019. Far sagde, at lydproblemerne var et familie-problem, som hun ikke ville respektere. Far kunne også gå fra huset midt i madlavning. Hvis hun rørte i gryden, fordi han er gået fra maden, beskyldte han hende for at have ødelagt maden.

Ved bordet sagde han, at han væmmedes over maden, sendte hende misbilligende øjne og kommenterede på hendes måde at spise på. Han kunne gå fra bordet, fordi det ikke passede ham at sidde der, fordi de var klamme. De sad alle som på nåle og ventede på, hvad der ville ske.Uforudsigeligheden er vanskelig for børnene at være i.

Parterapeuten sagde til dem, at de var nødt til at bo hver for sig i en periode, og at børnene skulle blive i huset. Hun boede hos en venindes mor i den første uge, mens Far boede i huset. Den anden uge skulle hun bo i huset. Far ringede og lavede kontrolopkald. Hun havde en veninde på besøg, der sagde til hende, at hun var nødt til at tage af sted.

Far sagde, at han ville komme hjem, og at han ikke ville sige hvornår. Hun gik til vuggestuen og børnehaven og sagde, at hun havde brug for hjælp. De ringede til et krisecenter og hjalp hende med at få en plads. Far fik en besked om, at hun og børnene var taget hen til et sikkert sted og havde brug for ro. Far forsøgte at lokke hende tilbage.

Den sidste periode gik han uden for huset om natten og ind i skuret, hvor de havde meget værktøj i skuret. Hun var meget bange, presset og stresset. Far vækkede hende hele tiden om natten, enten fordi han var vred over, at hun var faldet i

søvn, eller fordi hun trak vejret. Hun led af søvnmangel. Far har også væk-ket hende flere gange og tvunget hende til at synge godnat sange for ham i mindst en halv time. Han kunne også finde på at sende hende i bad midt om natten, fordi han ville have sex. Hun var glad over, at parterapeuten havde sagt, at de skulle tale pænt til hinanden.

Far sagde, at bare fordi han ikke sagde grime ting til hende, var det ikke ensbetydende med, at han ikke mente det. Hun skulle have startet i et nyt arbejde den dag, hun tog på krisecenter. Ar-bejdspladsen ville kun vente på hende en uge, og hun var nødt til at tage tilbage for at kunne forsørge sig selv og børnene.

Far ville have hende til at underskrive en aftale om, at han skulle have bør-nene lige så længe, som hun havde haft dem. Far meddelte hende lige in-den et møde i kommunen, at hun ikke skulle forvente at få børnene. Far bo-ede i huset i 1½ uge. Hun boede i huset med sin mor i sin uge. Far skiftede nøglerne til huset uden hendes viden. Hun stod uden tag over hovedet. Der har på ikke noget tidspunkt været en aftale om en 7/7 ordning. Far pålagde hende ordningen. Hun har aldrig skrevet under på en aftale, og da hun havde mulighed for det efter 3 måneder, indsendte hun en ansøgning til Familierets-huset.

Hun vil gerne have, at børnene bliver hørt i deres ønske om samvær og får op-fyldt deres behov. Børnene er bange for, hvordan deres far vil reagere på deres ønsker. Hun mener, at den rigtige ordning vil være færre dage end en 10/4 ord-ning.

Hendes sagsbehandler har opfordret hende til at sætte et kamera op, fordi Far besøger hendes bopæl.

Barn 2 havde mange uheld med afføringen. Hun kontaktede derfor sundheds-plejersken, der bad hende om at notere, hvor ofte det skete. Barn 2 fik via de-res egen læge en henvisning til en børnelæge. Far mente ikke, at han var blevet informeret og forsøgte at aflyse tiden hos børnelægen. Da de var hos bør-nelægen, fortalte Far, at der ikke var et problem og gik i affekt. Barn 2 rea-gerede ved at græde. Børnelægen var i totalt chok. Børnelægen sørgede for, at Barn 2 blev scannet. Det viste sig, at Barn 2 led af forstoppelse og udvidet tarm.

Barn 3 har efter sommerferien haft svamp i tissekonen. Hun har fået Canesten i 14 dage. Hun har ofte haft svamp, fordi hun ikke er blevet skiftet hos Far. Da de boede sammen, var det hende, der skiftede Barn 3. Hvis Far skiftede Barn 3, vaskede han hende aldrig, men skiftede bare bleen. Far har siden Barn 3 var 2 år presset hende med at tage hendes sut fra hende.

Adspurgt af advokat Nauman, har Mor forklaret, at børnene er vokset op med Far, og for dem er hans adfærd helt almindelig. Det var det også for hende. Det er derfor, at de ikke ser det i børnenes institutioner. Pæda-gogerne ser ikke, hvad der foregår hjemme hos dem. Sagsbehandleren har ud-talt, at børnene nok skal klare den, så længe de har en god forælder. Hun er me-get uenig i den holdning. Hun ville ønske, at børnene havde et godt forhold til Far, og at de havde det godt hjemme hos ham.

Hun har ikke behov for, at drengene kommer til frisøren. Det er børnenes eget ønske. Hun er ligeglad med deres frisurer, men forholder sig til deres ønske. Far fortsætter med at klippe børnene, selvom han i familieretshuset fik at vide, at han skulle lade være. Han klippede Barn 3 for kort.

Forløbet i kommunen starter først, når familieretten har truffet en afgørelse. De har fået et tilbud om et samarbejdskursus. Barn 1 har været til samtale hos fa-miliebehandleren. Kommunen har undersøgt de indberetninger, der er kom-

met. Familiebehandler har vurderet, at Barn 3 ikke trives. Der er flere, der har givet udtryk

for, at det ikke er forsvarligt at have Barn 3 i en 7/7 ordning.

Far har forklaret, at han er 34 år gammel. Han er uddan-net cand. oecon i økonomi. Han arbejde i Arbejdsplads i By 1 som Stilling 2. Han har normale arbejdstider. Han har flekstid og mulighed for hjemmear-bejde. Han har en bror, der bor i By 2, som er på besøg hver uge. Hans forældre og øvrige søskende bor i Jylland, og de ses jævnligt. Han har en kære-ste, som børnene blev præsenteret for i sommers.

Han og Mor mødte hinanden i 2006 til en gymnasiefest. De gik fra hinanden i september 2019. De har haft en normalt forhold. Mor begyndte lige pludselig at blive bange for ham. De var i parterapi for at forsøge at løse deres problemer, men det lykkedes ikke. Parterapeuten foreslog, at de prøvede at bo hver for sig i en periode.

De forsøgte i 3 måneder, og han havde ikke lyst til at fortsætte med ordningen, så han bad Mor om at træffe en beslutning om, hvad hun ville. Han fik en besked om, at Mor var taget på krisecenter med børnene. Hun rin-gede efter 4 dage, og de aftalte, at hun skulle aflevere børnene til ham dagen ef-ter hjemme i huset. De lavede en aftale en måned frem om, hvornår de skulle se børnene. De boede lidt på skift i huset.

Omkring efterårsferien fik han en be-sked om, at Mor var flyttet, og at han skulle have huset alene. Han skiftede derfor låsene til huset. De har praktiseret en 7/7 samværsordning siden august 2019.

Han kan ikke genkende, at Mor skulle synge godnat sang for ham. Han kan sagtens tåle lyde. Han sover meget let. Mor snorkede, og han forsøgte derfor at sove med hørepropper. Han kunne ikke tåle silikone og fandt ud af, at det

var rart at have høreværn på en gang imellem, men ikke noget der lukkede alle lyde ude.

Der kom en underretning fra skolen og fra Mors veninde. Kommunen havde en samtale med Barn 1 i skolen og med Barn 2 i børnehaven. Kommunen konkluderede, at der ikke var behov for, at der skulle gribes ind, og at børnene var i trivsel og alderssvarende.

Så vidt han har forstået, har de fået et tilbud om 3 måneders rådgivning om samarbejde og børneopdragelse. Indtil nu har de haft uformelle samtaler med Familiebehandler. Børnene har haft 2 samtaler. Han har været til en sam-tale med Familiebehandler og talt i telefon med hende en gang. Familiebehandler har ikke over for ham udtrykt bekymring for børnene.

Der har været en enkelt episode, hvor Barn 2 havde fået den opfattelse, at far ville slå ham ihjel, for det havde Mor fortalt ham. Han og Familiebehandler talte sammen med Barn 2 om det for at få det afdramatise-ret. Barn 2 har fortalt ham, at Mor havde sagt, at far havde sagt sådan.

Barn 1 er en sød, venlig, og betænksom dreng. Han er glad og har mod på li-vet. Han er lidt pessimistisk omkring egne evner og tvivler på sin evne til at læse. Han er glad for at være social og går til fritidsinteresser og spiller Mi-necrafts med sine venner. Han går til fodbold og svømning og har tidligere gået til klatring.

Han er en rigtig storebror, der gerne vil bestemme over sine sø-skende, og han vil gerne bestemme nogle ting hjemme. Han vil gerne cykle selv, tage mad på tallerken selv og selv gå i bad. Han havde et stort ønske om at få eget værelse, hvilket han har fået. Barn 1 er ved at blive en stor dreng, og de har været igennem en proces, hvor han har lært at gøre flere ting selv.

Han er glad og har lyst til at lege med venner og komme i skole. Han vil gerne selv cykle hjem fra skole. Han synes, at det er sjovt at være lidt alene hjemme.

Barn 2 er en glad og sjov dreng. Han er også lidt distræt og lever nogle gange i sin egen verden. Han lægger ikke mærke til, hvad der foregår omkring ham. Han er glad for at spille brætspil og computer. Han er et stort konkurrencemen-neske. Barn 2 deler værelse med Barn 3. De talte om det først. Barn 2 ville bare ikke sove alene, og Barn 3 ville gerne dele værelse med Barn 2.

Værelset er delt op, sådan at Barn 3 og Barn 1 har hvert deres område. Børnene sover i de-res egne senge, men nogle gange kommer de ind til ham i løbet af natten. Nogle gange ligger han dem ind i deres egen seng, og andre gange får de lov at blive liggende hos ham. Barn 2 er fuld af energi og har nogle gode venner. Han hol-der sig meget til de børn, som han kender fra børnehaven.

Barn 3 er en lille krudtugle, der ser meget op til sine storebrødre, og hun vil gerne kunne det samme som dem. Hun er også lidt af en ballademager. Hun er glad for rollelege og for at lege med dukker. Hun vil gerne have, at han er til stede sammen med hende, når hun leger. Hun trives og er glad. Hun er glad for

at gå i børnehaven, og hun er også glad, når han henter hende. Hun har i denne uge smidt bleen.

Han og Mor ser forskelligt på, om Barn 3 skal bruge sut. Barn 1 fik udslæt af sutten, og de fik af vide, at de skulle stoppe med sutten. Barn 3 bruger sut, når hun skal sove.

Barn 2 og Barn 3 kommer i badekar og bliver vasket og tørret. Barn 3 kommer i bad 2 til 3 gange om ugen. Barn 1 vil gerne i brusebad. Han sikrer sig, at Barn 1 bliver ordentligt vasket og får tørret sig. Barn 1 øver sig i at klippe sine egne negle. Drengene kommer også i bad, når de er til svømning. Han kan ikke genkende, at han ikke skulle tage hånd om deres hygiejne.

Han har ikke overladt Barn 2 noget ansvar for Barn 3 om natten. De sover i kø-jeseng, og Barn 3 ligger nederst. Hvis hun vågner om natten, kommer hun ind til ham. Han har ikke høreværn på, når han sover. Han kan høre børnene, hvis der er noget.

Mor havde ikke informeret ham om, at hun havde kontaktet sundhedsplejer-sken vedrørende Barn 2, og at hun skrev en log. Det var hans opfattelse, at det langsomt blev bedre. Mor havde Barn 2 til læge og fik en henvisning til en speciallæge. Han forsøgte at få hende til at fortælle, hvad det var, hun oplevede. Det ville Mor ikke.

Han vidste ikke, hvorfor de skulle til speciallæge, og det var derfor svært for ham at tage derhen. Han havde en snak med lægesekretæ-ren om, hvorvidt han kunne aflyse tiden. Lægen spurgte ham om, hvordan det var. Han gav udtryk for, at han ikke havde bestilt tiden. Mor fortalte en histo-rie om vold, og det reagerede han på. Han blev ked af det. Barn 2 sad og lyt-tede til, at han var voldelig. Han er ikke voldelig.

Han havde behov for at gå ud og trække vejret og komme tilbage, sådan at de kunne tale om Barn 2. Det ple-jer at gå fint, når han og Mor er til samtaler sammen. Barn 2's mave er gået i orden, og han har ikke længere forstoppelse.

Han har talt med børnene om børnesamtalerne, og han er ikke enig i, at han rå-ber ad dem og slår i bordet. Børnene får ikke ret meget skæld ud, og de bliver heller ikke irettesat ret meget. Han kan nogle gange have hævet stemmen, når Barn 1 går til grænsen. Han forsøger at finde andre måder at løse konflikter på. Han forsøger at lave rammer f.eks. omkring spilletid.

Børnene bliver ikke sendt på værelset som straf. En enkelt gang, hvor en af dem har skabt sig, har han sagt, at de lige kan gå ind på værelset for at snakke om det. Der er ikke nogen, der bliver sendt på værelset som straf. Det er for, at man lige kan gå væk fra de andre og snakke. Han bryder sig ikke om straf. Når han irettesætter børnene, gør han det ved at holde fast i det, han har sagt. Han vil gerne have, at de sætter deres skoletasker på plads og hjælper med at dække

bord. De hjælper hinanden med at rydde op på værelserne. Han synes, at det er vigtigt at involvere børnene. Han lægger f.eks. sengetøj på sammen med dren-gene. Han synes, at de skal lære, at det ikke kommer rent sengetøj af sig selv.

Han synes, at det er påfaldende, at begge drenge til børnesamtalen har sagt, at de ønsker en 4/10 ordning. De kender knapt nok ugedagene.

Børnene giver ikke udtryk for, at de savner deres mor, når de er hos ham. De har adgang til at ringe til hende. Barn 1 har ringet til Mor enkelte gange med praktiske spørgsmål. Familiebehandler har haft en samtale med børnene om savn, og hun oplevede ikke, at der var et savn til hverken det ene eller det andet sted. Børnene var glade, der hvor de var, når de var der.

Han har en fin dialog med børnehave og skole, og de ved godt, at han og Mor er uenige. De har hver deres tøjkasse i børnehaven.

Person 2 er en pædagog, som Barn 2 har haft det sidste år i børnehaven. Hun havde kendt Barn 2 i 1½ år på det tidspunkt, hvor hun afgav udtalelsen. Han oplever, at børnene er glade, når de skifter. Han oplever ikke en reaktion, når de kommer fra Mor til ham. Det er ikke hans opfattelse, at børnene vil blive gladere med en anden ordning.

Adspurgt af advokat Hansen, har Far forklaret, at bør-nene er glade, når de er hos ham, og de har mod på at være sammen med deres venner og at komme i skole. De kommer hjem til ham og hygger sig.

Gjort bekendt med børnelægens udtalelse, forklarede han, at han var påvirket af at blive beskyldt for vold. Det er hans og kommunens vurdering, at der ikke er problemer med børnenes trivsel. Han er ikke enig i børnelægens vurdering.

Han gør forskel på børnene på grund af deres alder. De får den samme kærlig-hed, opmærksomhed og omsorg, men han tager hensyn til deres alder.

Han havde ikke ferie alle dage i efterårsferien. Han og Mor har talt forbi hin-anden. Han havde ikke fri for arbejde, da hun kom med børnene, men sad hjemme og arbejdede i underbukser. Han havde planlagt, at børnene skulle i in-stitution de første dage. Han havde ikke snakket med Mor om, at hun havde ferie. Børnene havde nogle meget hyggelige dage i institutionen sammen med deres venner og pædagogerne. Der er få børn til et stort antal voksne, så han ser det ikke som et problem.

Der var masser af mad med på teltturen i sommers. Hans bror var også med. Børnene havde ønsket sig brød med nutella, og Barn 1 havde ønsket sig brød

med syltetøj, hvilket de fik. De fik også melon, skumfiduser, slik, kage og andet de kunne hygge sig med. De kom ikke afmagrede hen til Mor.

Han og Mor er uenige omkring Barn 3's brug af sut. Han gør det, han synes, er bedst for Barn 3. De har fundet en fælles løsning.

Han har ikke forsøgt at påvirke børnene forud for børnesamtalerne ved at give dem ting. Harry Potter bogen var hans egen, som han havde fundet i en kasse på loftet. Barn 1 ville gerne have, at han læste Harry Potter for ham. Cyklen var blevet for lille, og Barn 1 fik derfor en ny cykel til skolestart. Så vidt han ved, har han også fået en ny cykel ovre hos Mor.

Parternes synspunkter

Parterne har frafaldet procedure af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvor Barn 1, Barn 2 og Barn 3 skal have bopæl og om samvær.

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger i sagen, parternes for-klaringer og adfærd i retten, og det af Barn 1 og Barn 2 forklarede under bør-nesamtalerne vedrørende deres tilknytning til deres mor og far, finder retten, at det vil være bedst for børnene at have bopæl hos deres mor, der må anses for at være deres primære omsorgsperson, og som må antages bedst at kunne sikre stabile og forudsigelige rammer for børnene, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 17.

Parterne har siden samlivsophævelsen i efteråret 2019 praktiseret en samværsdeleord-ning.

Det er en afgørende forudsætning for en samværsdeleordning, at forældrene kan samar-bejde med hinanden om børnenes forhold, sådan at de kan skabe sammenhæng for bør-nene mellem de to hjem.

Efter parternes forklaringer for familieretten og de i øvrigt foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at der et højt og vedvarende konfliktniveau mellem dem, og at par-terne har meget forskellige syn på børneopdragelse og deres børns behov. Retten finder derfor ikke, at det vil være til børnene bedste, at der fastsættes en deleordning. Retten har tillige henset til, at Barn 1 og Barn 2 til børnesamtalerne har givet udtryk for, at de ønsker at være mere hos deres mor. Retten har herudover henset til, at navnlig Barn 3's alder taler imod, at der fastsættes en deleordning.

Henset til at forældrene siden samlivsophævelsen i 2019 har praktiseret en delordning, og da det må være bedst for børnene, at de følges ad på samvær, finder retten efter en samlet vurdering, at børnene skal have samvær med deres far i en 9/5-ordning*, jf. for-ældreansvarslovens § 19 og § 21, som nedenfor bestemt.

Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i over-ensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 9.

THI KENDES FOR RET:

Barn 1, født Dato (2012), Barn 2, født Dato (2014) og Barn 3, født Dato (2018), skal have bopæl hos Mor. Barn 1, Barn 2 og Barn 3, skal have samvær med Far på følgende måde: I lige uger fra onsdag med afhentning i institution eller skole til mandag i ulige uger med aflevering i institution eller skole.

Hvis børnene ikke er i skole/institution ved samværets begyndelse, begynder samværet kl. 15.30, og hvis børnene ikke skal i institution på dagen for samværets ophør, slutter samværet kl. 07.30.

Ferien følger skoleferien på det sted, hvor børnene bor.

Vinterferie i ulige år fra fredag før ferien til fredag 7 dage senere. Første gang i 2023.

Efterårsferie i lige år fra fredag før ferien til fredag 7 dage senere. Første gang i 2022.

Påskeferie i lige år fra fredag før Palmesøndag til onsdag før Skærtorsdag og i ulige år fra Skærtorsdag til tirsdag efter 2. påskedag. Første gang i 2022.

Juleferie i ulige år fra den 23. december til den 27. december. Første gang i 2021. Nytår i lige år fra den 28. december til den 2. januar. Første gang i 2022.

Sommerferie i 21 dage i skolernes sommerferie, hvoraf mindst 7 dage afholdes i sammenhæng. Ferien begynder en fredag kl. 15.00 og slutter fredag 7/14 eller 21 dage senere kl. 15.00.

Kan forældrene ikke blive enige om sommerferiesamværets placering, bestem-mer Mor placeringen af sin ferie først i de ulige år. Far bestemmer placeringen af sin ferie først i de lige år.

Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. marts. Hvis fristen ikke bliver overholdt, må den anden forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 1. april.

Den, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest den 1. maj.

Kr. Himmelfart, Pinse, St. Bededag:Falder det løbende samvær i forbindelse med disse helligdage, udvides samværet til også at omfatte helligdagen - for Kr. Himmelfartsferiens vedkommende også med fredagen. Samværet begynder og slutter på samme klokkeslæt som weekendsamværet.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.

*) Berigtiget – tekst tilføjet.

Retten i Næstved, den 17. november 2021. Dommer

Sagen drejer sig om samvær. Sagen er rejst efter § 21 i forældreansvarsloven. Der henvises til § 32 i Familieretshusloven

Civilsag · 1. instans

KilderDomsdatabasen →

Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/1631