Tilbage til sager

BRByretterne

BS-12564/2021-ODE

OL-2021-BYR-00434

Appelleret
Dato
10-12-2021
Sagsemne
Sag om forældremyndighed, bopæl og samvær for parternes fælles børn
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 180.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I ODENSE

DOM

afsagt den 10. december 2021

Sagen er behandlet for lukkede døre.

.

Sag BS-12564/2021-ODE

Far (beskikket advokat Vilhelm Dickmeiss)

mod

Mor (beskikket advokat Maiken Breum)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Familieretten har modtaget sagen den 26. marts 2021.

Far har nedlagt påstand om, at den fælles forældremyndighed over Barn 1, født Dato 1, og Barn 2, født Dato 2 ophæves og at forældremyndigheden over begge børn tillægges Far.

Far har endvidere nedlagt endelig påstand om, at der ikke fast-sættes samvær mellem Mor og børnene.

Mor har nedlagt principal påstand om, at parterne fortsat skal have fælles forældremyndighed over Barn 1 og Barn 2, subsidiært, at den fælles foræl-dremyndighed over Barn 1 og Barn 2 ophæves, og tillægges sagsøgte alene.

2

Sagsøgte har vedrørende samvær nedlagt principal påstand om, at der skal være samvær mellem sagsøgte og Barn 1 og Barn 2 i en 7/7 samværsord-ning, subsidiært at der skal være samvær mellem sagsøger og Barn 1 og Barn 2 i en 7/7 samværsordning.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen Parterne har fælles forældremyndighed i henhold til aftale.

Familieretten har indhentet udtalelse og akter fra Kommune

Psykolog Person 1 og Dommer har holdt en samtale med Barn 1 og Barn 2. Hovedindholdet frem-går af notat af 9. november 2021.

Forklaringer Far og Mor har afgivet forklaring under hovedfor-handlingen.

Far har forklaret, at han er 37 år gammel. Han har Barn 1 og Barn 2 og samtidig et særbarn på 10 år, der bor hos sin mor. Han har samvær med dat-teren. Han lever for tiden af kontanthjælp. Han har boet sammen med kæresten Person 2 i 4 år. Person 2 har ikke nogen børn. Han lærte sagsøgte at kende allerede i børnehaven, og de blev kærester, da de var henholdsvis 16 og 18 år, og var kæ-rester indtil han var ca. 25 år.

De havde i mellemtiden fået Barn 1 og Barn 2 sam-men. Deres samliv fungerede ikke godt, og de passede ikke sammen. Han havde et rodet liv og havde ikke fået den bedste bagage med hjemmefra. Der var også tale om misbrug. Da de gik fra hinanden, var Barn 1 et år. De mødtes igen og startede et forhold op igen og boede on/off sammen. De boede sammen et par måneder, men gik fra hinanden, da Mor var gravid med Barn 2.

Han mener, at Mor fik forældremyndigheden over Barn 2 og Barn 1. Han havde lidt on/off samvær, idet han boede i Nordjylland, men han havde altid kontakt til børnene. I 2020 fik han nok, da han hørte, at Barn 2 og Barn 1 blev ladt alene i hjemmet hos Mor. Han syntes ikke, det var en forsvarlig måde at passe bør-nene på, og derfor flyttede han til By 1 i maj måned 2020. Han havde samvær med børnene i weekenden.

Barn 1 blev uvenner med Mor i forbin-delse med en fødselsdag, og kom hjem til ham og fortalte, at han var blevet smidt ud af mor, og herefter flyttede Barn 1 hen for at bo til ham i maj måned 2020. Der var meget vold og uro i hjemmet mellem Mor og hendes kæreste Person 3. Børnene var meget alene hjemme og han kunne ikke længere holde sig neutral og ønskede at gøre noget for børnene. Mor har altid taget konflikter

3

med ind i alle sine forhold. Barn 2 kom hjem for at bo hos ham en måned efter Barn 1, og hvorefter han holdt hende væk fra skolen og mor i en periode. Det gik godt, og Barn 2 begyndte at trives. Det var ikke muligt for ham at tale med Mor i denne periode. Han forsøgte at indgå en aftale med hende for at få en løs-ning vedrørende børnene sammen.

I november 2020 aftalte de fælles forældre-myndighed, og da han søgte om at få forældremyndigheden, sagde Mor til ham, at det var i orden, at han fik forældremyndigheden, men i dag ønsker hun, at der skal være fælles forældremyndighed over begge børn. Børnene ser på nu-værende tidspunkt ikke deres mor, og det sker kun, når de tilfældigt ser hende på cykelstien.

Han forsøgte at lave en aftale med Mor om samvær, men det viste sig, at det skulle gå igennem Familieretshuset. Der er ikke nogen samværs-ordning med børnene, selvom de bor mindre end en kilometer fra deres mor. Børnene besøger ikke deres mor, udover når de møder hende tilfældigt på cy-kelstien.

Barn 2 har det ikke godt med at møde Mor tilfældigt på cykelstien, og Barn 2 er bange for sin mor og siger, at mor siger mange mærkelige og forkerte ting. Hun har fortalt ham, at mor er syg og påvirket af stoffer, og vil gøre dem ondt. Barn 1 har ikke lyst til at se sin mor. Han har spurgt Barn 1 flere gange, om han ikke vil se sin mor, men han siger nej.

Skal der overhovedet være samvær, skal det være overvåget, ellers skal der ikke fastsættes samvær på nuværende tidspunkt af hensyn til børnene. Børnene går fortsat på den samme skole, så der har ikke været nogle skoleskift. Det går børnene godt i skolen, og de er i trivsel. Man har set en positiv udvikling hos børnene, efter at de er flyttet hen til ham for at bo hos ham.

Når der er forældremøder, møder han og Mor op hver for sig. Konfirmationen med Barn 1 gik godt. Han spurgte Barn 1, om han ville have sin mor med til konfirmationen, men det ønskede han ikke og mor var derfor hverken med i kirken eller til festen. Barn 1's søster var dog med, og på et tids-punkt kom mormor uopfordret til konfirmationen. Hun var beruset, og hun blev bedt om at gå.

For så vidt angår indholdet af børnesamtaler kan han gen-kende det børnene siger, og er sikker på, at de siger det, de mener. Børnene vil bo hos ham, og det er det han oplever. Han føler ikke, at med de oplysninger der er omkring Mor, at han kan samarbejde med Mor. Der består ikke no-get samarbejde mellem ham og Mor.

De skriver kun ind i mellem sms beske-der, hvor han forsøger at holde en pæn tone, men Mor skriver nogle grove beskeder til ham. Han vurderer at Mor syg og han har derfor ”trukket stik-ket” . Det foregik på en meget voldsom måde, da Barn 2 skulle hentes hos Mor. Da der kom en underretning om, at han skulle sælge stoffer i hjemmet, talte han med kommunen omkring underretningen.

Der var en samtale hos kommunen og der var intet hold i underretningen om, at han skulle sælge stoffer i hjemmet. Han har intet misbrug i dag, og har haft rene papirer vedrørende euforiserende stoffer siden 2018. Person 2 har ikke noget misbrug. Børnene har det godt hos ham, og Barn 2 er ikke længere mørk om øjnene. Barn 1 er begyndt at snakke meget, og det har han ikke gjort før.

Han mener, at der skal professionel hjælp til Barn 2, og han er helt enig i, at børnene skal have den hjælp, de har brug for.

4

Forespurgt af modparten forklarede han, at han har Person 4 på 10 år. Der er blevet etableret samvær efter, at han flyttede til By 1. Forud herfor havde han ikke set hende i 2½ år, idet han var uvenner med hendes mor.

Forespurgt vedrørende en underretning fra en bekymret socialrådgiver 10. sep-tember 2021 forklarede han, at såfremt han teoretisk set ikke fik sin kontant-hjælp, ville han blive smidt ud, men det har aldrig været på tale, at han ikke skulle få sin kontanthjælp, og han er aldrig blevet opsagt. Der er ingen risiko for, at han skal flytte.

Han har dog planer om at flytte lidt længere væk, når Barn 1 har afsluttet skolen om ca. 1½ år for at få et bedre liv. Der kommer megen chikane fra Mors side og for at få ro om familien, ønsker han at flytte. De bor i en by, hvor der har været meget ballade omkring familien, og børnene skal ikke stemples på grund af Mors adfærd.

Han syntes at børnene skal bo et nyt sted, hvor børnene ikke på forhånd er dømt ude på grund af problemer med mor.

Person 2 går i et forløb hos en psykiater. Hun er diagnosticeret Diagnose, og hun er 4 år henne i forløbet og er ved at blive udfaset af behandlingen. Han har selv en nyresygdom og får medicin, og kan ikke tåle alt for hårdt arbejde. Han har ingen psykiatriske diagnoser, og modtager ingen medicin for psykiatriske diag-noser. Han er sygemeldt pt. på grund af stress og skal udredes for det.

Han af-viser Mors bekymringer om, at der bliver købt stoffer i hans hjem. Det er ikke rigtigt. Der kommer ikke folk i hans hjem, der køber stoffer af ham. Han vil me-get gerne afgive en urinprøve ved tvivl herom. Det er hans opfattelse, at når Mor har nogle gode perioder, kan de se deres mor.

Han vil spørge børnene om de vil se deres mor, og hvis de siger, at de vil se hende, vil han gerne bakke dem op, men han vil ikke bakke samvær med Mor op, når der er vold og syg-dom i hjemmet hos Mor. Han har ingen dialog omkring børnene med Mor, og har alene sporadisk sms-korrespondance.

Han kunne bekræfte, at der har været noget sms-korrespondance fra den 11. oktober til den 28. oktober mellem Mor og Barn 2, men Barn 2 har ikke ønsket noget samvær med Mor. Det er vigtigt for ham, at børnene svarer rigtigt på det, de bliver spurgt om. Mor har en sygdom, der gør det svært for børnene, at leve sammen med Mor. Han har ikke sagt til børnene, at Mor har Diagnose.

Han har ikke haft meget samar-bejde med Mor omkring børnene, hvilket naturligvis til dels skyldes Corona, men børnene har heller ikke haft lyst til se Mor. Det giver også problemer med SkoleIntra, når hun ikke ser sine børn.

Hvis han får forældremyndigheden ved Mor ikke uden videre, hvor Barn 2 opholder sig, og han vil sikre sig, at det er ham alene, der tager de vigtige beslutningerne vedrørende børnene, og at Mor kun har den nødvendige kontakt til børnene.

Mor har forklaret, at hun bor 300 meter fra børnene i et kvarter, som hun er vokset op i. Den 1. november 2020 flyttede hun ind på Adresse i

5

By 1, og bor til leje. Hun har en kontrakt der løber over 10 år. Tidligere boede hun 300 – 400 meter fra deres bopæl. Hun har en dreng på 8 år sammen med Person 3. Det er rigtigt, at der har været en tidligere episode med hendes tid-ligere kæreste, Person 3, hvor han overfaldt hende for øjnene af deres fællesbarn, Person 5. Person 5 er anbragt. Hun har haft et forhold til Person 3 i 9 år.

De havde købt hus, men gik fra hinanden efter et par måneder, og der opstod konflikter. De har under deres samliv haft et sædvanligt forhold, men efter 9 års samliv gik det ikke længere godt, og hun valgte at gå fra Person 3. Det blev Person 3 meget vred over, og i den forbindelse enedes Person 3 og Far om, at hun ikke skulle se børnene i en 3 måneders periode.

Hun samarbejder supergodt med Person 3, men har dog begrænset kontakt, idet Person 3 nu bor i København. De er ikke længere kærester, idet Person 3 er i et andet kæresteforhold. Hun har ikke selv nogle kærester for tiden. Person 3 har været en stor del af børnenes liv, og Person 3 har fungeret som en erstatningsfar for Barn 2.

Hun mener godt, at hun kan have samvær med børnene, idet Person 3 ikke længere er en del af hendes liv. Hun har en Lidelse, som hun fik konstateret sidste år. Hun havde tidli-gere en tilbagevendende depression, og blev behandlet for dette, indtil man fandt ud af, at hun havde en Lidelse. Nu får hun medicin for sin lidelse, og efter at have indtaget korrekt medicin, har hun ikke nogen depressioner, og det går godt.

Hun har ikke nogen fysiske diagnoser. Hun er ikke enig i udtalel-sen fra psykiatrien. I juni mødte hun op til et møde, og fik tilbudt sygeplejerske samtaler via telefonen, og der har kun været 2 gange, hvor hun ikke mødte op, idet der var langt for hende at gå. Derfor har kontakten til sygeplejersken været telefonisk. Hun har haft samtaler om sin medicin og hvis hun havde haft brug for lidt krisehjælp.

Hun har haft nogle tilbagefald og er ked af, at hun har skre-vet på den måde, hun har gjort. Hun blev anbefalet at tage kontakt til misbrugs-centret, men hun mener ikke, det er nødvendigt, idet hun ikke har noget mis-brug. Det er ca. 15 år siden, hun eksperimenterede med stoffer. Sidste år var der en periode på ca. 3 måneder, hvor hun indtog stoffer på grund af en tidligere kæreste, hvor hun ikke så børnene.

Det var et tidspunkt, hvor hun følte sig me-get presset, men hun har aldrig haft et alkoholproblem. Hun fik tildelt forældre-myndigheden over børnene, idet Far var ude af hendes liv, og hun ikke vidste, hvor han var henne.

Hun mener, at da de fik Barn 2, aftalte de fælles for-ældremyndighed, men i 2018 fik hun forældremyndigheden over børnene alene, idet der var 1½ år, hvor hun ikke så Far, der var boligløs, og fordi der var problemer, når hun skulle træffe beslutninger. Da Barn 1 var 10 måne-der, gik hun fra Far, idet deres samliv var præget at konflikter, og der gik 1½ år, før de forsøgte at genoptage samlivet igen.

I mellemtiden havde Far samvær 2 dage hver 14 dag, og det blev øget med 1 dag. I ferierne havde han fortsat weekendsamvær. Der har været mange konflikter mellem dem, og når de er uvenner, kan Far finde på at beskylde hende for alt muligt.

Forespurgt vedrørende bilag B, C og C fortalte hun, at der har været iværksat støtteforanstaltninger i forbindelse med, at der har været konflikter omkring

6

børnene. Hun har hjulpet Far med mange ting. Familiebehandlingen stop-pede i 2018, og der er ikke efterfølgende været iværksat nogle foranstaltninger. Uoverensstemmelserne med Barn 1 opstod, da han tog på weekend hos Far, og hvor det var meningen, at de skulle holde Barn 2's fødselsdag hos hende. Hun ville gerne have, at han var hjemme, og hun blev uvenner med Barn 1.

Hun troede bare, at han ville bo et par dage hos Far efter at de havde været oppe at skændes. Barn 2 flyttede hen til Far for at bo, da hun skulle på weekendsamvær hos Far. Hun havde spurgt Far, om han kunne tage børnene et par dage, så hun kunne få løst sit boligproblem. Efter et par dage meddelte Far hende, at børnene skulle bo hos ham, og at hun ikke måtte se børnene.

Hun kontaktede politiet og Familieretshuset, men de kunne ikke hjælpe hende, idet hun ikke havde nogen bolig. Hun fik at vide, at hun skulle finde en bolig. Der er det lang tid siden, hun sidst har set børnene, og hun savner dem helt sindssygt. Hun kan se, at Barn 2 er blevet mere fjern og vir-ker ked af det. Far skrev til hende og ville drøfte samvær, men der kom ikke noget møde.

Far cyklede åbenbart forbi hende for at se, om hun havde et baghold klar. Det endte dog med at mødes. Far var ked af det, der var sket, og Person 3 var ikke længere en del af hendes liv. Børnene blev bo-ende hos Far, og de aftalte fælles forældremyndighed. Hun var lige glad med, at Far havde bopælen, og accepterede, at de skulle have fælles foræl-dremyndighed.

Hun tilbragte en hel dag med sin datter og næste dag løb Far fra aftalen. Hun har talt med Barn 2 over facetime og snapchat, men efter-følgende er det hele stoppet på Fars foranledning. Hun mener, at børnene skal bo hos hende, og at hun skal have forældremyndigheden alene. Det er ikke realistisk, at hun kan samarbejde med Far. Ifølge hendes opfattelse må Far gerne få så meget samvær som muligt.

Hun mener, at det er livsnød-vendigt for børnene, at hun har samvær med børnene og mener, at børnene vil være utrygge ved et overvåget samvær. Far har fået det til at fremstå, som om hun er syg og farlig, og det giver dem en forkert opfattelse at hende. Derfor er hun imod overvåget samvær. Det er over ½ år siden, hun havde en samtale med Barn 2, hvor hun mødte hende tilfældigt.

Barn 2 sagde til hende, at hun var bange for at sige, hvordan hun havde det. Hun har ringet til Familieretshuset og sagt, at det er Far, der præger børnene, og fortæller dem, hvad de skal sige til børnesamtalen. Det fremgår klart af børnesamtalerne. Hun opsøger ikke bevidst børnene, men lufter hunde det pågældende sted. Hun har ikke adgang til Intra på skolen, og Far sørger for, at hun ikke fik adgang sidste år.

Hun ser børnene tilfældigt en til to gange om ugen. Nogle gange går der længere tid imellem, at hun ser dem på cykelstien, men hun går der 3 gange om dagen for at lufte sine hunde. Barn 2 stopper op og siger hej til hende. Barn 1 har været mere tilbageholdende. De har haft kontakt over sms, og Barn 1 er præget af me-gen vrede. Han efterlyste et møde med hende, men det blev ikke til noget.

Tidli-gere var han glad og krammede hende, når han så hende, og undgik at snakke om det. Barn 2 vil gerne snakke om det. Hun mener godt, at hun kan samarbejde med Far. Det kunne hun i starten og også efter at de fik fælles forældre-

7

myndighed. Hun tror dog ikke, at Far kan samarbejde med hende. Hun er imod, at han vil flytte til Jylland. Hvis ikke der kan være fælles forældremyn-dighed, så vil hun have forældremyndigheden over børnene alene, men vil gerne inddrage Far, men det modsatte vil nok ikke være tilfældet.

Hun har været mor til børnene i 14 år, og planlagt deres liv, og vil gerne varetage omsor-gen for dem og deltage i beslutninger vedrørende dem, idet hun mener, at hun er bedst til det. Hun er godt klar over, at hun og Person 3 havde et turbulent og voldeligt samliv, hvorfor de også gik fra hinanden. Børnene har ikke overværet noget af volden, kun deres diskussioner. Barn 1 flyttede til Far i denne peri-ode.

Da det gik skidt mellem hende og Barn 2, havde hun og Person 3 lige købt hus i By 2. Det var i det hele taget en kaotisk periode også på grund af Coro-naen. Hun tror på, at Barn 1 har det godt og kan se på skoleudtalelserne, at han trives. Han er glad for sin far og vil gerne bo hos sin far. Hun mener bare, at han ikke kan få lov til at sige, at han vil se sin mor. Hun mener ikke, at Barn 2 tri-ves hos Far.

Barn 2 ved, at Far får lov til at læse, hvad hun siger til samtalen. Hun tror ikke, at Barn 2 har sagt sandheden under børnesamtalen. Hun har mødt Barn 2 et par gange på cykelstien. Barn 2 er præget af, hvordan Far omtaler hende og de møder, hun har haft med Barn 2 på cykelstien.

Barn 2 har aldrig haft psykiske problemer, da hun boede hos hende, men der er fare for, at hun som følge af genetisk arv, kan udvikle angst. Det ser ud til, at Barn 2 har udviklet angst. Første gang hun mødte Barn 2, var Barn 2 meget ked af det, og forskrækket over at se hende og vendte sig om, fordi det havde Far fortalt, at hun skulle gøre. Ved næste møde var Barn 2 mere desperat.

Barn 2 har en tele-fon, og hun har brugt den til at kontakte hende et par gange. Hun har ikke no-gen kontakt til Barn 2 på de sociale medier. Hvis børnene kommer hjem til hende og bo, vil hun gerne have, at de ser deres far, men samarbejdet med Far vil ikke være særligt godt. Far kan måske godt have dem i længere tid, og hun vil lade tvivlen komme ham til gode. Han har jo nu haft dem i 15 måneder.

Hvis retten afgør, at der ikke skal være samvær, så vil hun ikke presse noget igennem. Hun er ikke enig i, at det er Barn 1's ønske ikke at se hende, og hun vil kæmpe for samvær. Hun er i tvivl om, hvorvidt Far er i stand til at samarbejde, og hun kan ikke tvinge Far til at samarbejde med hende, men hun har dog et stort ønske om, at de kan samarbejde omkring børnene.

Familierettens begrundelse og resultat

Det fremgår af forældrenes forklaringer, at deres forhold både under og efter samlivet har været præget af et højt konfliktniveau, misbrug og ustabile for-hold, og at forældrene har haft meget svært ved at samarbejde omkring bør-nene, hvilket understøttes af oplysningerne fra Familiehuset, Kommune, der har haft kendskab til familiens problemer igennem en længere år-række, ligesom børnenes skole i en udtalelse har oplyst, at samarbejdet mellem forældrene ikke fungerer godt. Det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at forældrene nærer stor mistillid til hinanden og ikke er i stand til i tilstrækkelig

8

grad at skærme børnene fra deres indbyrdes konflikter. På den baggrund finder retten, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at der er så stærkt et modsætningsfor-hold imellem forældrene, at der er klare holdepunkter for at antage, at de i fremtiden ikke kan samarbejde om børnenes forhold til børnenes bedste. Heref-ter findes det bedst for Barn 1 og Barn 2, at den fælles forældremyndighed ophæ-ves.

Barn 1 har under børnesamtalen i retten fastholdt, at han ønsker at bo hos sin far, hvor han har en stabil hverdag. Det fremgår endvidere af udtalelsen fra Skole, at Barn 1 er inde i en positiv udvikling, at han klarer sig godt både fagligt og socialt og har orden i sine ting og kommer i skole til tiden. Barn 2 har tillige under børnesamtalen i retten givet klart udtryk for, at hun ønsker at bo hos sin far.

Ifølge udtalelsen fra Skole trives Barn 2 i skolen, og har ud-viklet sig både faglig og socialt, efter at hun nu bor hos sagsøgeren. Ifølge bør-nenes tilkendegivelser, at de er glade og trygge ved deres far og har en god re-lation til sagsøgerens kæreste, Person 2, der sammen med sagsøgeren giver børne tryghed. omsorg og struktur.

Endeligt fremgår det af udtalelsen fra Skole, at der er en god dialog mellem skolen og sagsøgeren, der støtter bør-nene i deres skolegang.

På den baggrund finder retten, at det det bedst for Barn 1 og Barn 2, at Far får forældremyndigheden over Barn 1 og Barn 2 alene.

Barn 1, der er 14 år, har ikke haft samvær med sin mor, siden han i maj 2020 be-sluttede at flytte hen til sin far. Barn 1 har under børnesamtalen i retten tilkende-givet, at han ikke ønsker samvær med sin mor. Det er rettens indtryk, at Barn 1 giver udtryk for sine egne tanker og ønsker og er i stand til at overskue konse-kvenserne af sit fravalg af sin mor, idet han har behov for at få skabt ro i sit liv. På den baggrund og henset til Barn 1's alder finder retten derfor ikke, at der skal fastsættes noget samvær mellem Barn 1 og sagsøgte.

Barn 2, der er 9 år gammel, har under børnesamtalen tilkendegivet, at hun for ti-den ikke har nogen kontakt med sin mor. Barn 2's relation til sin mor virket ambi-valent og utryg, navnlig når mor uden varsel kontakter hende på cykelstien til og fra skole.

Der har været en lang tids adskillelse mellem Barn 2 og hendes mor og efter sagens oplysninger har Barn 2 profiteret af, at der er skab ro og stabilitet omkring hende i hverdagen. Barn 2 har dog givet udtryk for, at hun gerne vil se sin mor, men at det skal være et begrænset samvær.

Henset hertil samt til op-lysningen om forløbet af det tidligere samvær mellem Barn 2 og sagsøgte sam-menholdt med oplysningerne om sagsøgtes helbredsmæssige forhold, finder retten, at samværet mellem Barn 2 og sagsøgte skal begrænses til en eftermiddag hver 14 dag, som nedenfor bestemt.

9

THI KENDES FOR RET:

Den fælles forældremyndighed ophæves, og Far skal have foræl-dremyndigheden alene over Barn 1, født Dato 1 og Barn 2, født Dato 2

Der fastsættes ikke noget samvær mellem Mor og Barn 1.

Mor skal have samvær med Barn 2 onsdag eftermid-dag i lige uger første gang onsdag den 15. december 2021 fra skoletids ophør til kl. 17.00, hvor Barn 2 efter skole selv cykler til mors bopæl, og hvor Barn 2 kl. 17.00 enten selv cykler hjem til bopælen eller afleveres af sagsøgte ved bopælen.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.

Sag om forældremyndighed, bopæl og samvær for parternes fælles børn
Civilsag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/1443