32/2025

AM2025.11.27H Retten i Koldings

DOM

Dato: 8. oktober 2024 Rettens sagsnr.: 1-2278/2024 Politiets sagsnr.: 3700-73112-00001-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født oktober 1996, (Advokat Betina Hald Engmark) Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 18. september 2024. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, forsøg på manddrab, ved den 3. februar 2024 ca. kl. 12.55 ud for opgangen til Adresse, i Vejle, i den hensigt at dræbe, at have overfaldet Forurettede, hvorunder han stak ham flere gange med en køkkenkniv, hvorved Forurettede kom i livsfare.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling, jf. straffelovens § 16, stk. 1, jf. § 68. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, og at der ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.

Endelig har anklagemyndigheden i medfør af udlændigelovens § 49, jf. § 22, nr. 6, nedlagt påstand om, at tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig, subsidiært i et tidsrum, som retten fastsætter. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Tiltalte har påstået frifindelse over for påstanden om udvisning.

Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 18.679,62 kr. i erstatning for medicinudgifter, ødelagt tøj og sko, mistet forudbetalt flyrejse til Sri Lanka og lægeerklæring samt 40.000 kr. i tortgodtgørelse, alt med renter efter erstatningsansvarslovens § 16, stk. 2. Han har herudover taget forbehold for erstatning af varigt mén, herunder psykiske mén.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten, men har anerkendt erstatningskravet størrelsesmæssigt. Dog har han påstået størrelsen af tortgodtgørelsen nedsat til et mindre beløb end påstået.

Sagens oplysninger

Den 3. februar 2024 modtog Sydøstjyllands Politi et 112-opkald om knivstik ved Adresse i Vejle. Der blev sendt en ambulance og politipatruljer til stedet, hvor patruljen traf Tiltalte, der blev skønnet beruset og psykisk uligevægtig. Ambulancen kørte den 81-årige Forurettede til Kolding Sygehus, hvor det blev konstateret, at han var stukket flere gange med en kniv.

Der var bl.a. en blødning fra pulsåren i højre bryst, og Forurettede måtte opereres. På gerningsstedet blev der konstateret blod dels uden for dels i opgangen til Adresse, og der blev sikret en kniv ud for opgangen, ligesom der blev fundet en flaske vodka. Tiltalte blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør den 4. februar 2024. Han har siden siddet varetægtsfængslet i surrogat på psykiatrisk afdeling.

Tiltalte er ved erklæring afgivet den 12. juli 2024 af Retspsykiatrisk Afdeling Middelfart fundet omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 3. pkt. Sagen har været forelagt Retslægerådet. Retslægerådet har i udtalelsen af 10. september 2024 fundet Tiltalte omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, og derfor ikke strafegnet. [FORKLARINGER UDELADT] Der er foretaget personundersøgelse af Forurettede den 4. februar 2024.

Af personundersøgelsen dateret 6. februar 2024 fra Institut for Retsmedicin fremgår: "... Resume og konklusion Ved undersøgelsen af den 81-årige mand, som har været udsat for knivstik, begået cirka 22 timer forud for undersøgelsen, fandtes: Sammensyede skarprandede læsioner på ryg (1), bryst (2), venstre arm (4-7) blodunderløbent mærke på højre underarm (3) og venstre arm (8).

Af journalmateriale fra Kolding Sygehus fremgår, at undersøgte var kredsløb- og vejrtrækningsmæssig påvirket ved ankomst. Der var blødning fra pulsåre i højre bryst, blodkar i venstre arm, brud af højre 4.-6. ribben, læsion i mellemgulvet, sammenklappet højre lw1ge og blod i højre lungehule. Undersøgte tabte 1,85 I blod og er behandlet med væske og flere portioner blod.

De skarprandede læsioner 1-2, 4-7 er friske og kan være opslåede under den aktuelle hændelse. Læsion 1 og 2 har karakter af stik. Det har været overvejet om læsion 4 er udstikssted fra læsion 6 eller 7. De blodunderløbne mærker 3 og 8 er følger efter mindre, stumpe traumer og kan være i forbindelse med hospitalsbehandling.

Brud af 4. til 6. ribben, læsion af mellemgulvet og sammenklapning af højre lunge er følger efter stik. På det foreliggende må det antages, at undersøgte har været i livsfare som følge af de skarprandede læsioner på bryst, ryg og venstre overarm. Det må antages, at brud af højre 4. til 6. ribben og læsionen i mellemgulvet er følger efter læsion 1 eller 2, som således må være påført med stor kraft.

Retningen kan ikke vurderes nærmere. Det er på det foreliggende grundlag muligt at udtale sig om retningerne og den anvendte kraft ved de øvrige læsioner. ... Objektiv undersøgelse Undersøgte er en mand med udseende svarende til de angivne 81 år. legemsbygning kraftig, ernæringstilstand over middel. Højde og vægt ikke målt grundet omstændighederne. Undersøgte ligger bedøvet og med el rør i luftvejene.

Undersøgte har sonde i næsen, drop i venstre side af halsen, drop i højre albuebøjning, højre håndled samt højre håndryg, slange til dræn fra sammensyet læsion på bryst (læsion 1), dræn i højre lungehule, tilplastrerede læsioner på bug og urinkateter. Grundet undersøgelsesforholdene er afstand fra de skarprandede læsioner til fodsåler ikke målt. ...

Ryg Læsion 1: I højre side ai ryggen ud for armhulen ses skrålforløbende, sammensyet skarprandet læsion, målende 3 cm i længden. Bryst Læsion 2: På huden over højre kraveben gående ned til armhulen ses bueformet, sammensyet skarprandet læsion i alt målende 19 cm i længden. Nedad mod armhulen ses blåviolet, blodunderløbent mærke, målende 2 cm i diameter. Bug På bugen ses 3 tilplastrede operationssår.

Arme Læsion 3: På højre underarms håndflade ned mod håndleddet ses et blåviolet, blodunderløbent mærke, målende 8 x 3 cm i længden. Læsion 4: På venstre overarms forside op mod annhulen ses sammensyet skarprandet læsion, målende 2 cm i længden. Læsion 5: På bagsiden ai venstre overarm op mod skulderen ses skråtforløbende, sammensyet skarprandet læsion, målende 3 cm i længden.

Læsion 6: Umiddelbart under læsion 5 ses skrålforløbende, sammensyet skarprandet læsion, målende 6 cm i længden. Læsion 7: På venstre overarms yderside under læsion 6 ses skråtforløbende, sammensyet skarprandet læsion, målende 3 cm i længden. Læsion 8: I venstre albuebøjning ses blåviolet, blodunderløbent mærke, målende 4 x 2 cm. Fingerneglene ses intakte.

Der ses blodtilsmudsning omkring neglelejerne og i højre håndflade ud mod lillefingersiden. ..." Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af erklæringen af 12. juli 2024 bl.a.: "... KONKLUSION OG BEGRUNDELSE: 27-årig mand sigtet for forsøg på manddrab, hvor han angiver ikke at kunne huske det påsigtede forhold, og således ikke kan erkende dette.

Han er anholdt i umiddelbar tilknytning til det påsigtede forhold, og fra dagen efter, den 04. februar 2024, været varetægtsfængslet i surrogat på retspsykiatrisk afdeling, hvor observationer og undersøgelser i forbindelse med mentalobservationen er foretaget. Han er tidligere straffet for personfarlig kriminalitet.

Observanden fremtræder i starten af mentalobservationen, umiddelbart efter det aktuelt påsigtede forhold, overbevisende sindssyg, hvor hans tegn og symptomer på sindssygdom findes udløst og forårsaget af et længerevarende misbrug af euforiserende stoffer, hvor denne tilstand har bestået over uger, og således ikke er af forbigående karakter.

Han var således sindssyg på tidspunktet for det påsigtede forhold, og som sådan omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 3. pkt. Han var på tidspunktet for det påsigtede forhold påvirket af rusmidler, men der foreligger ikke holdepunkter for tilstedeværelse af patologisk rus. Observanden er normalt begavet.

Observanden er født i Irak, han er som barn, sammen med mor og søskende, familiesammenført med faderen, der i forvejen opholdt sig i Danmark. Han har formentlig i hjemlandet været udsat for traumatiserende begivenheder, som han dog ikke husker. Han har til gengæld i Danmark haft en hård opvækst, præget af faderens fysiske afstraffelse.

Hans skolegang har været vanskelig, men han har dog afsluttet folkeskolens 10. klasse med afgangseksamen, og efterfølgende påbegyndt håndværksuddannelse til tømrer, som han dog hurtigt afbrød pga. kriminalitet og øgende misbrug. Han har ikke efterfølgende påbegyndt uddannelse eller etableret sig på arbejdsmarkedet, men har udviklet et efterhånden meget massivt misbrug af både alkohol og euforiserende stoffer.

Han udviklede i ugerne op til det påsigtede forhold en tilstand præget af hallucinatoriske symptomer og forestillinger om forfølgelse med karakter af sindssygdom, og den påsigtede kriminalitet fremstår åbenbart sindssygeligt motiveret, idet han under påvirkning af hallucinationer og forestillinger om forfølgelse, i påvirket tilstand, med kniv umotiveret angreb en gammel mand, der ikke i forvejen var ham bekendt.

Mentalundersøgelse er foretaget under indlæggelse på retspsykiatrisk afdeling, hvor indlæggelsesforløbet har været kompliceret af hans regelbrydende og misbrugsrelaterede adfærd, og hvor han har fremtrådt både manipulerende, truende og med dramatiske overdrivelser af sine symptomer, hvor også den psykologiske undersøgelse og testning har vist en markant overrapportering af symptomer på sindssygdom.

Han har under indlæggelsen, pga. sin dominerende og truende adfærd i forhold til medpatienter måttet afgrænses fra disse i en mindre del af afsnittet, men har dog inden for de seneste uger før herværende erklærings afgivelse igen kunnet fungere sammen med andre patienter, uden at intimidere eller true disse.

Hans tilstand er under indlæggelsen klart bedret, og han har kunnet nedtrappes i den medicinske behandling, således at han nu kun er i behandling med en beskeden dosis antipsykotisk medicin, og hvor det forventes at han helt kan trappes ud af denne behandling.

Han angiver stadig at have restsymptomer på sindssygdom, men hvor hans meddelelse om dette mest fremstår som et manipulativt forsøg på enten på denne måde at kunne påvirke resultatet af mentalundersøgelsen, eller at undgå yderligere nedtrapning af medicin med beroligende virkning.

Som omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 3. pkt. skal man herefter for observanden anbefale, såfremt han findes skyldig i den aktuelt påsigtede kriminalitet og retten ikke finder at der foreligger særlige omstændigheder talende for at pålægge almindelig straf, at han dømmes til anbringelse på psykiatrisk afdeling. ..." Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 10. september 2024 har udtalt: "...

Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, på baggrund af fremsendte akter med retspsykiatrisk erklæring af 12. juli 2024 ved ledende overlæge Person, Retspsykiatrisk Afdeling, Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart, udtale, at Tiltalte aktuelt ikke er sindssyg, men at han på tidspunktet for det påsigtede var i en ikke blot forbigående sindssygelig tilstand, sandsynlig udløst afeuforiserende stoffer.

Han er normalt begavet og lider ikke af epilepsi. Tiltalte er født i Irak og blev som seksårig, sammen med mor og søskende, familiesammenført med faderen, der i forvejen opholdte sig i Danmark. Han har muligvis i hjemlandet været udsat for belastende begivenheder, som han dog ikke husker, men har til gengæld i Danmark haft en hård opvækst, præget af faderens fysiske afstraffelse.

Skolegangen har været vanskelig, men Tiltalte har dog afsluttet folkeskolens 10. klasse i specialtilbud med afgangseksamen dansk og enkelte andre fag. Efterfølgende påbegyndte han håndværksuddannelse til tømrer, som han dog hurtigt afbrød på grund af kriminalitet og stigende rusmiddelmisbrug. Han har ikke efterfølgende bestået nogen uddannelse eller formået at etablere sig på arbejdsmarkedet.

Han har haft svært ved at klare en selvstændig hverdag og ofte taget ophold hos moderen. Tiltalte har siden 15-årsalderen udviklet et efterhånden meget massivt misbrug af både alkohol og euforiserende stoffer, som kokain, amfetamin, heroin, morfin og meget store mængder benzodiazepiner.

Tiltalte har fra 2016 gentagne gang haft kontakt til psykiatrien og skadestuer på grund af svært misbrug, overdoser medførende bevidstløshed, og selvmordsforsøg i en formentligt kokaininduceret psykose af kort varighed. Siden har han oplevet flere sådanne sindssygelige episoder i forbindelse med kokainmisbrug.

Tiltalte udviklede i ugerne op til det påsigtede en tilstand præget af hallucinatoriske symptomer og forestillinger om forfølgelse med karakter af sindssygdom, og fremstod på dagen for det påsigtede åbenbart sindssygeligt motiveret, idet han under påvirkning af hallucinationer og forestillinger om forfølgelse, i påvirket tilstand, med kniv umotiveret angreb forurettede, der ikke i forvejen var ham bekendt.

Den aktuelle mentalundersøgelse er foretaget under indlæggelse på retspsykiatrisk afdeling, hvor indlæggelsesforløbet har været kompliceret af Tiltaltes regelbrydende og misbrugsrelaterede adfærd, og hvor han i starten fremstod overbevisende sindssyg, men herefter især har været præget af karakterafvigende adfærd, hvor han har fremtrådt manipulerende og truende i forhold til medpatienter, som han afpressede for medicin.

Han beskrives endvidere med dramatiske overdrivelser af sine psykiske symptomer, hvor også den psykologiske undersøgelse og testning, foretaget tre og en halv måned efter det påsigtede, har vist tegn på en markant overrapportering af symptomer på sindssygdom. Han har under indlæggelsen været dominerende og udvist truende adfærd.

Den psykiske tilstand er under indlæggelsen klart bedret, og han har kunnet nedtrappes i den medicinske behandling, således at han ved mentalundersøgelsens afslutning kun er i behandling med en beskeden dosis antipsykotisk medicin, og det forventes, at han helt kan trappes ud af denne behandling.

Han angiver stadig at have restsymptomer på sindssygdom, men hvor hans meddelelse om dette mest fremstår som et manipulativt forsøg på enten på denne måde at kunne påvirke resultatet af mentalundersøgelsen, eller at undgå yderligere nedtrapning af medicin med beroligende virkning.

Retslægerådet finder herefter, at Tiltalte har befundet sig i en ikke blot forbigående tilstand af sindssygdom på tidspunktet for det nu påsigtede, sandsynligvis sammenhængende med et forudgående massivt og blandet rusmiddelmisbrug. Han skal således henføres til straffelovens § 16, stk. 1.

Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, skal Retslægerådet, som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en formentlig betydelig risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, jf. straffelovens§ 68, 2. pkt., anbefale dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling. ..." I udtalelse af 13. maj 2024 fra Udlændingestyrelsen fremgår: "...

Opholdsgrundlag og længde Den 20. august 2001 søgte Tiltalte via Amman om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende forælder. Pågældende fik den 24. oktober 2001 opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3. Denne tilladelse er senest den 8. august 2022 forlænget indtil den 8. august 2026 med henblik på midlertidigt ophold i Danmark.

Den 29. november 2001 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR). Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 29. november 2001, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Idet anklagemyndigheden ikke har fremsendt en samlet opgørelse over tidligere afsoning og frihedsberøvelse, skal Udlændingestyrelsen tage forbehold herfor.

Udlændingestyrelsen vurderer dog, at dette ikke har betydning for hjemmelsspørgsmålet, idet pågældende ud fra sagens oplysninger i øvrigt umiddelbart har haft lovligt ophold i Danmark i mere end de seneste 9 år, når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes.

Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 237 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 21. marts 2024.

Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han: har mange danske venner, har afsluttet 9. og 10. klasse, har gået på FGU, VUC, og kortvarigt på teknisk skole, har arbejdet i Butik1 og Butik2 samt som rengøringsassistent og frivillig i Café i By, i øjeblikket er på kontanthjælp, taler og skriver flydende dansk, får Quetiapin fra overlægen på PAM for at hjælpe med de tanker og stemmer, han oplever, er stofmisbruger og bruger kokain, hash samt drikker alkohol er ved at blive trappet ud, da han ellers ikke vil kunne gennemføre en mentalundersøgelse, ifølge en misbrugskonsulent har PTSD og ADHD, er ugift og uden børn, har en dansk kæreste, som han har været sammen med i ca. 2 år, har stærk tilknytning til sine forældre og 2 brødre, har to nevøer og en niece, som han også er tæt på, har mange familiemedlemmer, der alle bor i eller omkring Vejle, aldrig har været i sit hjemland, har ingen familie eller bekendtskaber i sit hjemland, og kan få ord på arabisk.

Det fremgår af CPR, at Tiltalte er ugift og uden børn. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 6 års varighed, såfremt strafegnet, sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. ..." Tiltalte er tidligere straffet, bl.a. den 23. november 2015 af Retten i Kolding med fængsel i 20 dage og en bøde for trusler på livet og overtrædelse af våbenloven.

Fuldbyrdelsen af straffen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste, den 12. december 2016 af Retten i Kolding med en bøde på 5.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, den 7. februar 2018 af Retten i Kolding med 7 dagbøder på hver 200 kr. for tyveri, den 7. maj 2018 med en bøde på 4.000 kr for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, den 30. maj 2018 af Retten i Kolding med fængsel i 3 måneder for grov vold.

Tiltalte blev betinget udvist af Danmark med en prøvetid på 2 år, den 30. juni 2022 af Retten i Kolding med en bøde på 9.000 kr for overtrædelse af bl.a. lov om euforiserende stoffer, den 26. juni 2023 af Retten i Kolding med en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og den 27. oktober 2023 af Retten i Kolding med dagbøder for tyveri.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har været sammen med sin kæreste i 5 år. Det er en fejl, at han tidligere har forklaret, at de har været sammen i 2 år. Han kom til Danmark som 4 eller 5-årig. Han husker ikke så meget fra sin barndom i Irak. Han husker dog hans bedsteforældres hus, der var i 2 etager. Han boede med sin mor og søskende på 1. salen.

Han kan huske, at hans mor ville have dem til at sove langs væggen og ikke ud for døren. Der var krig på det tidspunkt, og hun var bange for, at de kunne blive ramt af skud gennem døren. Hans far var flygtet under krigen. De blev familiesammenført med ham, da han kom til Danmark med sin mor og søskende. Han har gået i børnehave og senere i folkeskole fra 0. klasse til 10. klasse i Danmark.

Han påbegyndte forskellige uddannelser, blandt andet tømreruddannelsen, men måtte stoppe grundet sit misbrug. Han får i dag den hjælp han har brug for. Han er i behandling og følger den. Han har under indlæggelsen fået en større indsigt i sit behandlingsbehov, og han føler, at han nu er på rette vej. Han er glad for, at han endelig har fået behandling, og han er helt klar over, at han skal fortsætte i behandling.

Han ved ikke, om han vil kunne få den samme behandling i Irak. Han kender ingen, der har fået behandling i Irak. Han har mange drømme for fremtiden. Han vil gerne giftes og have børn med sin kæreste. De lever i et fast parforhold, og han vil gerne være sammen med hende resten af livet. Derudover drømmer han fortsat om at blive tømrer og om at få et kørekort. Han har ingen familie eller andre relationer i Irak.

De i familien, der ikke flygtede under krigen, er døde. Der er således ingen familiemedlemmer tilbage i Irak. Han tror ikke, at han vil kunne starte et nyt liv i Irak. Han er stærkt knyttet til sin familie i Danmark, og de vil ikke have mulighed for at rejse med ham til Irak. Hans forældre og søskende bor alle i Danmark.

De er alle danske statsborgere med undtagelse af en bror, der dog har permanent opholdstilladelse. Den øvrige del af hans familie bor også i Danmark. Størstedelen af dem bor i samme boligkvarter som hans forældre. Han har også lidt familie i London. Han taler og skriver dansk. Han forstår lidt arabisk, men han kan hverken skrive eller læse arabisk.

Rettens begrundelse

og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: "... Samtlige nævninger og dommere udtaler: Tiltalte har forklaret, at han den 3. februar 2024 forlod sin mors bopæl for at gå ned i kiosken for at købe vodka og cigaretter. Han hørte stemmer og havde hallucinationer om mennesker, der omringede ham, og han havde derfor medbragt en køkkenkniv for at beskytte sig.

Han havde hverken til hensigt at stikke eller dræbe nogen. Han husker, at han viftede med kniven for at skræmme folk væk, men ikke at han stak nogen med kniven.

Efter Forurettedes meget sikre og sammenhængende forklaring lægger retten til grund, at han den pågældende dag blev anråbt af en mand, der spurgte, om han havde ild, hvilket han afviste, og at han umiddelbart herefter blev overfaldet bagfra af samme mand, der sagde, at han ville dræbe ham. Retten lægger videre til grund, at manden umiddelbart herefter stod foran Forurettede med en kniv hævet over hovedet.

Forurettedes forklaring er støttet af vidnet Vidne1, der har forklaret, at hun så en yngre mand stikke ud efter en ældre mand fire eller fem gange med noget, der lignede en kniv. Endvidere har vidnet Vidne2 forklaret, at hun så to mænd i håndgemæng. Den ene råbte om hjælp, og den anden havde en kniv, som han smed fra sig.

Hun har forklaret, at den mand, som politiet senere anholdt, var identisk med den mand, som smed kniven fra sig. Af gerningsstedsundersøgelsen fremgår, at der ca. 3 meter fra opgangsdøren til Adresse er fundet en køkkenkniv med et sort skæfte og et knivblad på skønnet 15-20 cm.

Kanterne og undersiden af knivens skæfte er undersøgt for dna, og dna-profilen for det påviste biologiske spor er beregnet til at være 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis det stammer fra tiltalte, end hvis det ikke stammer fra ham.

Herefter og efter den retsmedicinske personundersøgelse af Forurettede lægger retten til grund, at tiltalte med kniven har tildelt Forurettede flere knivstik, herunder et stik i ryggen, et stik i brystet og i hvert fald to stik i venstre overarm, hvorved Forurettede bl.a. pådrog sig brud på 4. til 6. ribben, blødning fra en pulsåre i højre bryst, læsion af mellemgulvet og sammenklapning af højre lunge, ligesom han led et stort blodtab.

Flere af skaderne var operationskrævende. Det lægges videre til grund, at knivstikkene i ryggen og i brystet er påført med stor kraft. Endelig lægges det til grund, at Forurettede har været i livsfare.

Efter en samlet vurdering, herunder navnlig af tiltaltes udtalelser til Forurettede, antallet af knivstik mod overkroppen, og den kraft, der blev stukket med, finder retten det bevist, at tiltalte havde til hensigt at dræbe Forurettede. Tiltalte har derfor overtrådt straffelovens § 237, jf. § 21.

Thi bestemmes

: Tiltalte er skyldig. ..." Sanktionsspørgsmålet Samtlige nævninger og dommere udtaler: Tiltalte har overtrådt straffelovens § 237, jf. § 21. Tiltalte har på gerningstidspunktet været utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må sidestilles med hermed. Tiltalte straffes derfor ikke, jf. straffelovens § 16, stk. 1.

For at forebygge nye lovovertrædelser, og da mindre indgribende foranstaltninger ikke findes tilstrækkelige, skal tiltalte dømmes til anbringelse på psykiatrisk afdeling som påstået, jf. straffelovens § 68. Under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet fastsættes ingen længstetid for den idømte foranstaltning, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.

Udvisning Samtlige nævninger og dommere udtaler: Tiltalte, der er statsborger i Irak, er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, og betingelserne efter udlændingelovens § 22, nr. 6, for at udvise tiltalte er opfyldt.

Tiltalte skal herefter udvises, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Efter Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv.

Ifølge artikel 8, stk. 2, må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund bl.a. for at forebygge uro og forbrydelse. Om et indgreb er nødvendigt beror navnlig på en proportionalitetsafvejning.

I bedømmelsen indgår bl.a. de samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet. I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har været i opholdslandet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsborgerlandet.

De kriterier, der indgår i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig, præmis 68. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. dommens præmis 70.

I tilfælde som det foreliggende, hvor der er tale om en ung udlænding, som ikke har etableret egen familie, skal der lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, varigheden af udlændingens ophold i værtslandet, tiden efter den begåede kriminalitet og udlændingens adfærd i denne periode samt fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd til værtslandet og modtagerlandet, jf. dommens præmis 71.

Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født her i landet eller indrejst som barn, og som har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom her, jf. dommens præmis 75.

Det følger endvidere af Menneskerettighedsdomstolens dom af 7. december 2021 i sagen Savran mod Danmark, at den omstændighed, at en person er straffri som følge af utilregnelighed, »may have the effect of limiting the weight that can be attached to the first Maslov criterion [’the nature and seriousness of the offence comitted by the applicant’] in the overall balancing of interests required under Article 8 § 2 of the Convention« (dommens præmis 194).

På linje med anden praksis fra Menneskerettighedsdomstolen følger det også af dommen, at det som led i proportionalitetsvurderingen må indgå, hvilken varighed et eventuelt indrejseforbud har, herunder om indrejseforbuddet er for bestandig, eller om det er tidsbegrænset. Tiltalte, der nu er 27 år, kom til Danmark som led i en familiesammenføring, da han var 5 år gammel.

Han blev den 24. oktober 2001 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3. Tiltalte har således tilbragt hovedparten af sin barndom og ungdom i Danmark, hvor han har haft lovligt ophold i udlændingelovens forstand i ca. 22 år. Tiltaltes mor og far og søskende er ligeledes bosiddende i Danmark. De har alle dansk statsborgerskab med undtagelse af en bror, der har permanent opholdstilladelse.

Tiltalte har forklaret, at han er tæt knyttet til sin familie, som ikke vil rejse med ham til Irak. Han er ugift og har ingen børn, men han har en kæreste, som han været sammen med i 5 år. Tiltalte har afsluttet folkeskolens 9. og 10. klasse. Han taler og skriver dansk.

Han har ikke gennemført en uddannelse efter folkeskolen, men han har gået på FGU, VUC og kortvarigt på teknisk skole, hvor han påbegyndte en uddannelse som tømrer, som han måtte afbryde på grund af misbrug af euforiserende stoffer. Han lever af kontanthjælp, men han har tidligere haft sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet.

Tiltalte har ikke været i Irak, siden han blev familiesammenført, og han har hverken familie eller andre relationer i Irak. Han har forklaret, at han forstår lidt arabisk, men hverken kan tale eller skrive sproget. Tiltalte har imidlertid haft hele sin opvækst hos sin mor, der alene taler arabisk, og det må under hensyn til deres tætte relation lægges til grund, at tiltalte i videre omfang kan kommunikere på arabisk.

Retten vurderer på denne baggrund, at tiltaltes tilknytning til Danmark er væsentligt stærkere end hans tilknytning til Irak, men at tiltalte er meget dårligt integreret i det danske samfund. Tiltalte har haft et langvarigt stofmisbrug siden 15-års alderen.

Af Retslægerådets erklæring fremgår, at tiltalte aktuelt ikke vurderes sindssyg, men at han på gerningstidspunktet var i en ikke blot forbigående sindssygelig tilstand, sandsynligvis udløst af euforiserende stoffer.

Mentalundersøgelsen er foretaget under indlæggelse på retspsykiatrisk afdeling, hvor indlæggelsesforløbet har været kompliceret af tiltaltes regelbrydende og misbrugsrelaterede adfærd, hvor han har fremtrådt manipulerende og truende i forhold til medpatienter, som han har afpresset for medicin. Han beskrives endvidere med dramatiske overdrivelser af sine psykiske symptomer.

Tiltaltes tilstand er forbedret under indlæggelsen, og han har kunnet nedtrappes i den medicinske behandling, og det forventes, at han helt kan trappes ud af denne behandling. Tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, men er frifundet for straf efter straffelovens § 16, stk. 1.

Der er tale om alvorlig personfarlig kriminalitet, og tiltalte er tidligere ved dom af 30. maj 2018 fundet skyldig i personfarlig kriminalitet ved overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1. Tiltalte blev ved dommen straffet med 3 måneders fængsel og betinget udvist af Danmark efter udlændingelovens § 24 b.

Tiltalte er endvidere ved dom af 23. november 2015 straffet med betinget fængsel for trusler efter straffelovens § 266 begået under anvendelse af kniv, og han er flere gange straffet med bøde for bl.a. tyveri og for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer.

Efter de foreliggende lægelige oplysninger og tiltaltes øvrige personlige forhold, herunder tiltaltes forstraffe, hvor han blandt andet er straffet for personfarlig kriminalitet, finder retten, at tiltaltes forhold fortsat indebærer en betydelig risiko for, at han vil begå ny ligeartet kriminalitet, såfremt han ikke udvises.

Tiltalte har meget begrænset tilknytning til Irak, men han er i kraft af sin opvækst i Irak indtil det 5. år, opholdet i Danmark sammen med sin familie og sine sprogkundskaber ikke ganske uden forudsætninger for at kunne klare sig efter en udsendelse til Irak.

Efter en samlet afvejning af disse forhold finder retten, at hensynet til at forebygge den betydelige risiko for, at tiltalte begår yderligere personfarlig kriminalitet, vejer tungere end hensynet til tiltaltes ret til respekt for privatliv, og at udvisning af tiltalte derfor ikke med sikkerhed vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser.

Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis har varigheden af et indrejseforbud betydning ved vurderingen af, om udvisning vil indebære et uproportionalt indgreb. Tiltalte er som anført fundet straffri som følge af utilregnelighed grundet en tilstand af sindssygdom på gerningstidspunktet, og hans tilknytning til Irak må anses for meget begrænset.

På den baggrund finder retten, at indrejseforbud for bestandig vil være et uproportionalt indgreb, og at indrejseforbuddet i stedet bør fastsættes til 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1. Tiltalte udvises derfor af Danmark med et indrejseforbud i 6 år, jf. udlændingelovens § 22, nr. 6, jf. § 26, stk. 2, jf. § 32, stk. 5, nr. 1, der regnes fra udsendelsen eller udrejsen, jf. udlændingelovens § 32, stk. 6.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 3. februar 2024. Erstatning Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages det af Forurettede fremsatte erstatningskrav, der er anerkendt af tiltalte størrelsesmæssigt, til følge.

Henset til grovheden og farligheden at tiltaltes handling og til de skader og følger, der er overgået Forurettede, tilkendes Forurettede godtgørelse for tort, der fastsættes til 30.000 kr. Erstatningskravet forrentes med procesrente fra den 24. oktober 2024.

Thi kendes for ret

: Tiltalte skal anbringes på psykiatrisk afdeling. Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen. Tiltalte udvises af Danmark med et indrejseforbud på 6 år. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage betale 48.679,62 kr. til Forurettede ved bistandsadvokat Niels Anker Michaelsen. Beløbet forrentes med procesrente fra den 24. oktober 2024. ::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 6. afdelings

DOM

(dommerne Malene Værum Westmark, Karen Foldager og Thomas Steensen (kst.) med domsmænd) Dato: 14. januar 2025 Rettens sagsnr.: S-2012-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født oktober 1996, (advokat Betina Hald Engmark, Frederiksberg) Retten i Kolding har den 8. oktober 2024 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 1-2278/2024).

Påstande

Tiltalte, Tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om udvisning, og at han alene meddeles en advarsel om udvisning. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at tiltalte udvises af Danmark med et indrejseforbud for bestandig. Forklaringer Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han taler arabisk med sin mor. Han taler bedst dansk og kan hverken skrive eller læse arabisk.

Han taler dansk med sine søskende. Dansk er hans hovedsprog, og han taler også lidt dansk med sin mor. Han har hverken familie, venner eller bekendte i Irak. Han har aldrig været tilbage i Irak, siden han kom til Danmark. Han modtager stadig medicinsk behandling dagligt. Han får medicin tre gange om dagen. Han er ikke blevet anmeldt for trusler mod medpatienter.

Han er selv blevet overfaldet med spark, mens han har været på psykiatrisk afdeling. Han er meget tæt knyttet til sin mor og far og ved ikke, hvad han skulle gøre uden dem. Han kan ikke få en hverdag til fungere uden dem og sine søskende. Hans mor laver mad til ham og vasker hans tøj Han har stadig sin danske kæreste. De bor ikke sammen, men har fremtidsplaner sammen.

Han håber, at de kan få en hverdag til at hænge sammen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte, Tiltalte der har haft lovligt ophold i Danmark i mere end de sidste 9 år, er fundet skyldig i forsøg på manddrab efter straffelovens§ 237, stk. 1, jf.§ 21. Han er frifundet for straf, da han på gerningstidspunktet var utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må sidestilles hermed.

For at forebygge nye lovover trædelser er han dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling, og der er ikke fastsat en længstetid for denne foranstaltning, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2. Betingelserne for udvisning i udlændingelovens § 22, nr. 6, er dermed opfyldt.

Efter karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet skal der i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, som udgangspunkt meddeles et indrejseforbud for bestandig. Det følger herefter af udlændingelovens § 26, stk. 2, at Tiltalte skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Som anført af byretten er spørgsmålet herefter, om udvisning af Tiltalte vil være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Tiltalte der er 28 år og statsborger i Irak, er ikke gift eller samlevende og har ikke børn, men han har hele sin familie og venner i Danmark, og han har haft lovligt ophold her i landet i ca. 22 år.

Udvisning vil derfor indebære et indgreb i hans ret til privatliv, jf. artikel 8, stk. 1. Som anført af byretten vil et sådant indgreb kun være berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at fore bygge uro eller forbrydelse. Det afgørende er herefter, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål.

Dette beror på en proportionalitetsvurdering, og der skal i afvejningen indgå de hensyn, som byretten har beskrevet. Tiltalte er fastboende i Danmark og er indrejst i landet som barn og har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom her. Der skal derfor foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning.

Det skal også som anført i byrettens dom indgå i vurderingen, at tiltalte er frifundet for straf som følge af utilregnelighed begrundet i en tilstand af sinds sygdom på gerningstidspunktet. Tiltalte er fundet skyldig i særdeles grov personfarlig kriminalitet, idet han med flere knivstik har overfaldet en tilfældig gammel mand, der derved kom i livsfare.

Han er dømt for flere forhold, efter han er fyldt 18 år, herunder for personfarlig kriminalitet og er i den forbindelse idømt betinget udvisning. Han er dårligt integreret i det danske samfund. Det fremgår af bl.a. mentalerklæringen, at tiltalte siden 15-års alderen har haft et stofmisbrug, og at den sindssygelige tilstand på gerningstidspunktet sandsynligvis er udløst af brug af euforiserende stoffer.

Tiltalte har under indlæggelsen fremtrådt manipulerende og truende i forhold til medpatienter, som han har presset for medicin. Han er i mental erklæringen beskrevet med dramatiske overdrivelser af sine psykiske symptomer. Han er ikke vurderet sindssyg på tidspunktet for mentalerklæringen. Han har kunnet nedtrappes af den medicinske behandling, og det forventes, at han helt kan trappes ud heraf.

Herefter og henset til de omstændigheder, som byretten i øvrigt har henvist til, finder landsretten efter en samlet afvejning, at de hensyn, der taler for udvisning af tiltalte, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, der taler imod udvisning. Varigheden af et indrejseforbud skal som anført af byretten også indgå i vurderingen af, om udvisning vil indebære et uproportionalt indgreb.

Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at en udvisning for bestandig vil være et uproportionalt indgreb, men at en udvisning med et indrejseforbud på 6 år ikke vil være det. Der er herved tillige lagt vægt på bekendtgørelse nr. 1545 af 12. december 2024 om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum, der trådte i kraft den 1. januar 2025.

Efter indholdet af bekendtgørelsens § 16, stk. 7, kan tiltaltes mulighed for efter indrejse forbuddets udløb at opnå visum til indrejse i Danmark ikke anses for teoretisk. Det tiltrædes derfor, at tiltalte er udvist med et indrejseforbud på 6 år som sket. Landsretten stadfæster derfor dommen. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. ::::::::::::::::::::::::: Højesterets 1. afdelings

DOM

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Lars Hjortnæs, Kurt Rasmussen, Ole Hasselgaard og Søren Højgaard Mørup. Dato: 27. november 2025 Rettens sagsnr.: 32/2025 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, (advokat Mikkel Holm Nielsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Kolding den 8. oktober 2024 (1-2278/2024) og af Vestre Landsrets 6. afdeling den 14. januar 2025 (S-2012-24).

Påstande

Dommen er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse for udvisningen, subsidiært at indrejseforbuddet skal være kortere end 6 år. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Anbringender

Tiltalte har anført navnlig, at det med sikkerhed vil være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at udvise ham, og at han derfor ikke kan udvises, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Der er ikke de nødvendige tungtvejende grunde til at udvise ham. Det er kun kriminalitetens alvor, som taler for at udvise ham, men landsretten har tillagt kriminaliteten for stor vægt.

Det skal tillægges væsentlig betydning, at han er frifundet for straf i medfør af straffelovens § 16, og at det var spontant, at han begik kriminaliteten. Det bør også tillægges betydning, at han kun er straffet forholdsvis få gange forud for denne sag, og at der er gået 7 år, siden han blev betinget udvist. Han kom til Danmark som 5-årig, og hans nære familie er bosat her i landet.

Han har ikke familie eller et socialt netværk i Irak. Han taler kun lidt arabisk, og han kan hverken læse eller skrive sproget. Han er således i realiteten helt uden forudsætninger for at etablere et liv i Irak.

Menneskerettighedsdomstolens dom af 12. november 2024 i sag 5199/23 (Sharafane mod Danmark) fastslår, at et indrejseforbud, der er tidsbegrænset som følge af proportionalitets-kravet i artikel 8, ikke reelt må være for bestandig. Dommen må forstås således, at han skal have mulighed for at tage ophold i Danmark, når forbuddet ikke længere er gældende. Det har derfor ikke betydning, at visumreglerne er blevet ændret.

Et indrejseforbud i 6 år vil de facto svare til et indrejseforbud for bestandig, da han ikke har børn eller ægtefælle og derfor ikke vil kunne genetablere sig her i landet. Et indrejseforbud vil derfor uanset længden heraf med sikkerhed være i strid med artikel 8. Anklagemyndigheden har anført navnlig, at betingelserne for at udvise Tiltalte med et tidsbegrænset indrejseforbud på 6 år er opfyldt.

Det skal indgå i proportionalitetsafvejningen, at Tiltalte var straffri som følge af utilregnelighed. Imidlertid er kriminaliteten så alvorlig, at det danske samfund må kunne beskytte sig imod fremtidig ligeartet kriminalitet fra Tiltalte ved udvisning med et tidsbegrænset indrejseforbud på 6 år.

Det skal indgå i proportionalitetsafvejningen, at Tiltalte tidligere er straffet flere gange, bl.a. for personfarlig kriminalitet, og at han tidligere er betinget udvist og dermed var advaret om, at ny kriminalitet kunne medføre udvisning.

En samlet afvejning af Tiltaltes tilknytning til Danmark og til Irak sammenholdt med kriminalitetens alvor og karakter fører til, at det ikke er uproportionalt at udvise ham med et indrejsefor-bud i 6 år. Med ændringen af visumbekendtgørelsen er det sikret, at visumreglerne administreres i over-ensstemmelse med artikel 8, jf. UfR 2025.1964 H.

Dermed har Tiltalte tilstrækkelig adgang til at kunne indrejse i Danmark efter indrejseforbuddets ophør, sådan at udvisning ikke er i strid med artikel 8.

Højesterets begrundelse og resultat

Tiltalte, der er irakisk statsborger, er dømt for forsøg på manddrab ved den 3. februar 2024 at have stukket en 81-årig mand flere gange med en kniv, således at han kom i livsfare. Tiltalte blev frifundet for straf, fordi han på gerningstidspunktet var utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må sidestilles hermed, og han blev i stedet dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling uden længstetid.

Han blev desuden udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år. Sagen angår for Højesteret alene spørgsmålet om udvisning. Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal Tiltalte udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Spørgsmålet er, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Vurderingen efter artikel 8 skal foretages på baggrund af de kriterier, der er fastlagt i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), sådan som disse kriterier er udlagt af Domstolen i dens praksis, herunder dom af 7. december 2021 i sag 57467/15 (Savran mod Danmark).

Det følger af sidstnævnte dom, at det skal tages i betragtning ved vurderingen af karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, om den blev begået på et tidspunkt, hvor den pågældende var psykisk syg. Det samme fremgår af Domstolens dom af 30. maj 2023 i sag 8757/20 (Azzaqui mod Holland).

Selv om drabsforsøget blev begået på et tidspunkt, hvor Tiltalte var psykisk syg, finder Højesteret, at der er tale om så alvorlig kriminalitet, at han kan udvises. Herefter og i øvrigt af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder Højesteret, at udvisning af Tiltalte med et indrejseforbud i 6 år ikke vil være i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8.

Som anført i Højesterets dom af 18. marts 2025 (UfR 2025.1964) er det ved den ændring af visumreglerne, der skete den 12. december 2024, klargjort, at reglerne skal administreres i overensstemmelse med Menneskerettighedskonventionens artikel 8, således at et tidsbegrænset indrejseforbud til en udlænding, der er født og opvokset her i landet eller kommet hertil som ganske ung, og som er omfattet af visumreglernes hovedgruppe 5, ikke reelt får samme virkning som et indrejseforbud for bestandig.

Højesteret tiltræder derfor, at Tiltaltes mulighed for at opnå visum til Danmark efter udløbet af et indrejseforbud i 6 år ikke kun er rent teoretisk. Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom. Tiltalte har fortsat været varetægtsfængslet i surrogat under anken.

Thi kendes for ret

: Landsrettens dom stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.