HR — Højesteret
BS-372/2005-HJR
Microsoft Word Viewer - BA37200X.DOC
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 133.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
UDSKRIFT
AF
HØJESTERETS DOMBOG
HØJESTERETS DOM
afsagt tirsdag den 9. december 2008
Sag 372/2005 (1. afdeling)
Biometrics Security A/S (advokat Ole Sigetty) mod Niscayah A/S (tidligere Dansikring Erhverv A/S) (advokat Carsten Raasteen)
Sag 373/2005
Secon, Security Control ApS (advokat Ole Sigetty) mod Niscayah A/S (tidligere Dansikring Erhverv A/S) (advokat Carsten Raasteen)
Sag 374/2005
Dansikring A/S (advokat Carsten Raasteen) mod Biometrics Security A/S (advokat Ole Sigetty)
I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 24. afdeling den 26. august 2005.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Børge Dahl, Jytte Scharling, Jon Stokholm og Michael Rekling.
- 2 -
Påstande
I sag 374/2005 (landsrettens j.nr. B-1147-03) om bonus i forbindelse med købet af aktivite-terne i Medic Consult A/S har appellanten, Dansikring A/S, gentaget sine påstande om frifin-delse, subsidiært betaling af et mindre beløb.
Indstævnte, Biometrics Security A/S (tidligere Medic Consult A/S), har nedlagt påstand om, at Dansikring skal betale 3.323.454,30 kr., subsidiært et mindre beløb, med procesrente fra den 15. marts 2004.
I sag 373/2005 (landsrettens j.nr. B-3318-02) om køb af aktiviteterne i Secon og Mecon har appellanten, Secon, Security Control ApS, gentaget sin påstand.
Indstævnte, Niscayah A/S (tidligere Dansikring Erhverv A/S), har påstået frifindelse, subsi-diært betaling af et mindre beløb.
I sag 372/2005 (landsrettens j.nr. B-1172-04) om modregning har appellanten, Biometrics Security A/S, gentaget sin påstand om frifindelse.
Indstævnte, Niscayah A/S, har påstået stadfæstelse.
Supplerende sagsfremstilling
Sag 374/2005 om bonus i forbindelse med købet af aktiviteterne i Medic Consult
Dansikrings opkøb af virksomheder
Det fremgår af sagens oplysninger, at der den 15. januar 2002 blev holdt et møde i Dansikring med deltagelse af formand for bestyrelsen Person 1, administrerende direktør Vidne 7, økonomichef Vidne 10 og vicedirektør Vidne 8.
På mødet blev følgende power-point præsentation forevist:
”OPKØB ÅR 2002
- 3 -
Fase I pr. 01.02.2002
Omsætning Pris
Vagttjenesten Frederikshavn3.000.000 2.600.000 Dansk Tally & Kontrolselskab4.000.000 1.150.000 Medic Consult4.000.000 2.500.000 Multivagt1.500.000 550.000 Inpas Security10.000.000 5.000.000
22.500.000 11.800.000”
Dansikring gennemførte i løbet af 1. halvår 2002 en række virksomhedsopkøb, herunder af aktiviteterne i de fleste af de selskaber, der var nævnt i præsentationen.
Der foreligger om opkøb bl.a. følgende oplysninger:
Dansk Tally- & Kontrolselskab A/S, Århus, med en årsomsætning på 3.000.000 kr. blev købt for en købesum på 1.140.000 kr. Overdragelsesaftalen blev den 17. december 2001 for Dan-sikring underskrevet af Person 6, der var regionschef for Nordjylland, og som refe-rerede til Vidne 8. Overtagelsesdagen var den 1. februar 2002.
Inpas Security A/S med en årsomsætning på 8.700.000 kr.: Den 3. januar 2002 underskrev Vidne 8 for Dansikring rammeaftale vedrørende køb af aktiviteterne. Prisen var af-talt til 5.000.000 kr.
Det var endvidere aftalt, at Person 7, der var administrerende direktør og aktionær i Inpas Security, skulle ansættes i Dansikring, samt at han ville få udbetalt sær-skilt tantieme pr. 1. april 2002 og pr. 1. april 2003 med 750.000 kr. pr. gang, uanset om han var ansat i Dansikring eller ej. Den endelige overdragelsesaftale blev for Dansikring under-skrevet den 28. januar 2002 af Vidne 8 og Vidne 7.
Ansættelsesaftalen inde-holdende tantiemeaftalen blev underskrevet af Vidne 8. Overtagelsesdagen var den 1. februar 2002.
Medic Consult A/S med en årsomsætning på 5.000.000 kr.: Den 15. januar 2002 underskrev Vidne 8 for Dansikring rammeaftalen, der indeholdt såvel bestemmelsen om prisen for kunderne (2.500.000 kr.) som bestemmelsen om bonus. Overdragelsesaftalen blev for Dansikring underskrevet den 24. januar 2002 af Vidne 8 og Vidne 7. An-sættelsesaftalen for Vidne 1 indeholdende bonusaftalen blev samme dag underskrevet af Vidne 8. Overtagelsesdagen var den 1. februar 2002.
- 4 -
Vagttjenesten med en årsomsætning på 2.600.000 kr.: Overdragelsesaftalen blev for Dansik-ring underskrevet af Vidne 8 den 4. februar 2002. Overdragelsesaftalen indeholdt bestemmelse om en overtagelsessum på 2.600.000 kr., samt om, at indehaveren Person 8 skulle ansættes i Dansikring med ret til bonus.
For hver gang Person 8 måtte formå at øge afdelingens omsætning med 100.000 kr. udover den garanterede omsætning på 2.600.000 kr., tilkom der ham en bonus på 200.000 kr. Det var en betingelse herfor, at meromsætningen kunne sælges med et dækningsbidrag på mindst 25 %, og at den totale samlede bonus over de første to år af hans ansættelse maksimalt kunne udgøre 1.000.000 kr.
Herudover tilkom der Person 8 en bonus på maksimalt 150.000 kr. pr. år i de første to år af hans ansættelse, hvis han nåede det aftalte budget. Overtagelsesdagen var den 1. februar 2002.
Vestjydsk Vagtservice med en årsomsætning på 800.000 kr.: Overdragelsesaftalen blev for Dansikring underskrevet den 19. april 2002 af regionschef Person 6 for Vidne 8. Overtagelsessummen var 635.000 kr. Det var endvidere aftalt, at indehaveren Person 9 skulle ansættes i Dansikring, og at der tilkom ham en bonus svarende til den om-sætning, som blev opnået ud over den garanterede omsætning på 600.000 kr. Denne bonus var maksimeret til 400.000 kr. Herudover tilkom der Person 9 en bonus på maksimalt 150.000 kr. pr. år for årene 2003 og 2004, hvis han nåede det aftalte budget. Overtagelses-dagen var den 1. juni 2002.
Vesthimmerlands Vægtercentral med en årsomsætning på ca. 1.200.000 kr.: Overdragelses-aftalen blev for Dansikring underskrevet den 6. maj 2002 af regionschef Person 6 for Vidne 8. Overtagelsessummen var 800.000 kr. Det var endvidere aftalt, at inde-haveren Person 10 skulle ansættes i Dansikring, og at han kunne opnå en bonus på maksi-malt 60.000 kr. årligt i 2 år. Overtagelsesdagen var den 1. juni 2002.
Virksomhed A/S med en årsomsætning på ca. 25.000.000 kr.: Overdragelsesaftalen blev for Dansikring underskrevet af Vidne 8 og Vidne 7. Købesummen var 18.700.000 kr. Aftalen indeholder ikke bonusbestemmelser. Direktør Person 11 blev ansat i Dansikring. Hans ansættelseskontrakt, der er underskrevet af Vidne 8, inde-holder en bonusaftale, hvorefter bonus skal behandles separat for hvert budgetår. Bonus for første halvår af ansættelsen udgjorde 100.000 kr. Overtagelsesdagen var den 30. juni 2002.
Den 30. august 2002 blev der fra Dansikring udsendt en information underskrevet af Vidne 7 og Vidne 8, hvori det bl.a. hedder:
- 5 -
”Fra den 01.09.02, er der sket en omstrukturering af organisationen i Dansikring A/S.
Vidne 7 og Vidne 8 har indtil dato i fællesskab været ansvarlig for ak-tiviteterne i Dansikring A/S. Det er nu besluttet, at lave en skarpere opdeling af an-svarsområderne.
Administrerende direktør Vidne 7, vil udover at have det overordnede ansvar for Dansikring A/S, være den direkte ansvarlige chef for de 3 vagtregioner. Vidne 7 vil li-geledes være den ansvarlige chef for de to nyopkøbte selskaber (Virksomhed A/S og Inpass Security).
Vice direktør Vidne 8, vil arbejde som stabschef for stabsfunktionen i Dansik-ring A/S. Stabsfunktionerne er IT-afdelingen, økonomiafdelingen, storkundeafdelingen, personaleafdelingen samt kontrolcentralen. Vidne 8 kommer som hidtil til at arbejde med visse udadvendte aktiviteter. Vidne 8 vil referere til Vidne 7.”
Omsætningen i Dansikring og Dansikrings søsterselskaber med de 5 kunder omfattet af Bo-nusbestemmelsen
Ved en generalforsamlingsbeslutning af 31. maj 2002 blev Dansikring A/S’ daværende virk-somhed med virkning fra den 1. januar 2002 fordelt på fire selskaber: Dansikring A/S, Dan-sikring Erhverv A/S, Dansikring Værdi A/S og Dansikring Direct A/S. Dansikring A/S drev herefter alene virksomhed med vagttjeneste og alarmovervågning samt i begrænset omfang kombinerede ydelser med alarm- og sikkerhedsløsninger til større erhvervsvirksomheder, hvor Dansikring Erhverv A/S var underleverandør.
Dansikring Erhverv A/S drev efter omstruktureringen virksomhed med alarm- og sikker-hedsløsninger til større erhvervsvirksomheder. Dansikring Værdi A/S drev virksomhed med transport af penge og andre værdier, og Dansikring Direct A/S drev virksomhed med alarm-og sikkerhedssystemer til privatkunder og mindre erhvervsvirksomheder.
Det er oplyst, at omsætningen i Dansikring Værdi A/S med kunder omtalt i bonusbestemmel-sen i 2002 udgjorde 1.592.325,15 kr. og i 2003 udgjorde 2.767.431,60 kr. Omsætningen i Dansikring Direct A/S med kunder omtalt i bonusbestemmelsen udgjorde i 2002 7.110,68 kr. og i 2003 4.685,70 kr. Således har disse søsterselskaber til Dansikring A/S i 2002 omsat i alt 1.599.435,83 kr. og i 2003 2.772.117,30 kr. med de pågældende kunder.
Som grundlag for opgørelsen af Biometrics Securitys påstand ligger følgende beregninger:
- 6 -
20022003Dansikrings omsætning som7.309.153,58 2.966.201,89 opgjort i landsrettens domSøsterselskabernes omsæt-1.599.435,83 2.772.117,30 ningI alt8.908.589,41 5.738.319,19 Fradrag af tærskelværdien4.000.000,00 4.000.000,00 I alt4.908.589,41 1.738.319,19 50 % heraf2.454.294,70 869.159,59 Påstandsbel øbet fremkommer herefter som summen af 2.454.294, 70 kr. og 869.159,59 kr.: 3.323.454,29 kr.
Sag 373/2005 om køb af aktiviteterne i Secon og Mecon
Bortvisning en af direktør Vidne 11
Som følge a f Vidne 11s afgivelse af tilbuddet af 9. augu st 2002 om køb af Secon og Mecons aktiviteter blev han den 20. september 2002 bortvist fra sin stilling som administre-rende direktør i Dansikring Erhverv.
I et brev herom af 20. september 2002 fra Dansikring Erhvervs advokat til Vidne 11 hedder det bl.a.:
”Baggrunden for bortvisningen er, at min klient netop har konstateret, at De har over-skredet Deres beføjelser i betydeligt omfang i forbindelse med et af Dem på vegne Dan-sikring Erhverv A/S afgivet tilbud på køb af kunder og sikringsaktiviteter fra Secon og Mecon.
Dette tilbud, der straks blev accepteret af sælgerne, blev afgivet af Dem i di-rekte modstrid med de fastsatte instrukser i ”Securitas – Financial Policies and Guide-lines, April 2002” , hvoraf det blandt andet følger, at ”acquistion calculations always have to be approved by the Group Management” . Sådan godkendelse forelå ikke før til-budets afgivelse og forsøgtes heller ikke indhentet af Dem.
Deres grove tilsidesættelse af instrukserne udgør en væsentlig misligholdelse af Deres ansættelsesforhold. …
Da indgåelsen af aftalen med Secon og Mecon vil medføre et økonomisk tab for min klient, gør jeg opmærksom på, at De holdes fuldt ud erstatningsansvarlig for ethvert tab, som Deres handlinger har påført min klient. Da tabets størrelse ikke kendes fuldt ud pr.
- 7 -
dags dato, vil De efterfølgende modtage en erstatningsopgørelse, hvis saldo vil blive krævet udlignet omgående.”
Vidne 11 bestred at have misligholdt ansættelsesforholdet, og efter yderligere drøf-telser udtog Vidne 11 den 25. oktober 2002 stævning mod Dansikring Erhverv. I Dansikring Erhvervs svarskrift af 19. november 2002 hedder det bl.a.:
”Sagsøger [Vidne 11] afgav på vegne af sagsøgte [Dansikring Erhverv] … tilbud om køb af Secon ApS og Mecon ApS … Tilbuddet indeholdt en acceptfrist, der udløb den 12. august 2002 kl. 24:00. Det fremsatte tilbud blev accepteret inden udløbet af acceptfristen, og der forelå herefter en bindende aftale mellem sagsøgte og sælger.
Tilbuddet indeholdt to forudsætninger, hvoraf det ene var, at der skulle udarbejdes en-delig overdragelsesaftale mellem parterne. Derimod indeholdt tilbuddet ikke de forud-sætninger, der er påkrævet i henhold til Financial Policies and Guidelines, inklusive et forbehold om, at
”Acquisitions must be subject to operational, financial, tax and legal due dilli-gence.
- Financial arrangements must be finalised prior to finalising the acquisition process.
- External legal counsel must review purchase agreements.”
Tilbuddet indeholdt endvidere ikke et forbehold om Group Managements godkendelse, der ligeledes er et krav i henhold til Financial Policies and Guidelines.
Sagsøgte var herefter bundet af en aftale vedrørende køb af en virksomhed, der ikke havde været underkastet den tilbundsgående gennemgang og analyse og en efterføl-gende godkendelse af Group Management, hvilket netop er en sådan situation, som Fi-nancial Policies and Guidelines er blevet udstukket for at undgå.”
Retssagen mellem Vidne 11 og Dansikring Erhverv blev forligt ved, at Dansikring Erhverv betalte et nærmere bestemt beløb til Vidne 11.
Skønserklæring om værdien af Secon og Mecon
I en skønserklæring af 9. marts 2007 udarbejdet af statsautoriseret revisor Skønsmand hedder det bl.a.:
”Under henvisning til … er statsautoriseret revisor Skønsmand, Grant Thornton Statsautoriseret Revisionsselskab, udpeget som syns- og skønsmand og an-modet om at besvare skønstemaet:
- 8 -
1. Hvilken salgsværdi kunder/sikringsaktiviteter (aktiver og aktiviteter) tilhørende
Secon Security Control ApS og Mecon Security Aps havde pr. 12. august 2002.
2. Hvilken salgsværdi kunder/sikringsaktiviteter (aktiver og aktiviteter) tilhørende
Secon Security Control ApS og Mecon Security ApS havde pr. 31. januar 2007.
I nedenstående værdiansættelser opstilles to scenarier, jf. skønstemaets opdeling på ak-tiver/aktiviteter:
1.I scenarie 1 værdiansættes selskabernes samlede aktiver og aktiviteter. 2.I scenarie 2 værdiansættes udelukkende kundeaktiviteten i selskaberne, hvorfor den beregnede værdi i scenarie 1 fratrækkes selskabernes nettoaktiver, som så-ledes ikke vil være omfattet af overdragelsen.
…
Grundlag for vurdering Det skal understreges, at informationsgrundlaget til brug for nedenstående værdiansæt-telser har været særdeles sparsomme idet f.eks. udarbejdede budgetter, beskrivelse af budgetternes forudsætninger, produkt-, kunde- og markedsbeskrivelser m.v. ikke fore-ligger. Værdiansættelserne er derfor behæftet med usikkerhed og derfor afgives vurde-ringen også afrundet til hele hundredetusinde kr.
Værdien er forudsætningsvist opgjort uden hensyntagen til eventuelle synergieffekter ved et industrielt køb. Sådanne synergieffekter ville alt andet lige have en positiv effekt på vores vurdering af værdien af aktiverne/aktiviteterne. …
Værdiansættelser Mecon pr. 12. august 2002 Scenarie 1 Datagrundlaget for værdiansættelsen af Mecon pr. 12. august 2002 består udelukkende af selskabets årsrapport for 2001/02. For regnskabsperioderne 2000/01 og 2001/02 gæl-der det, at såvel årets EBIT [Earnings Before Interests and Taxes] som den bogførte egenkapital er negativ. Endvidere bemærkes det, at nettoomsætningen ikke er oplyst i årsrapporten.
Der foreligger således ikke information om selskabets historiske omsæt-ning, budgetter eller fremtidige omsætnings- og indtjeningspotentiale, hvorfor en frem-skrivning af historiske regnskabstal ikke kan anvendes til værdiansættelse af selskabet.
Det konkluderes, at der med udgangspunkt i det foreliggende materiale ikke kan bereg-nes en værdi af aktiver og aktiviteter i Mecon pr. 12. august 2002, som overstiger kr. 0.
Scenarie 2 Nettoaktiver (den negative egenkapital) antages at udgøre 0,1 mio.kr. pr. 12. august 2002, svarende til niveauet for det seneste aflagte regnskab. Denne gæld er, jf. scenarie 2 ovenfor, ikke forudsat overdraget og tillægges således værdien af aktiver og aktivite-ter for at bestemme værdien af kundeaktiviteten i Mecon pr. 12. august 2002, der, jf. ovenfor, fortsat vurderes til kr. 0.
Secon pr. 12. august 2002 Scenarie 1 Datagrundlaget for værdiansættelsen af Secon pr. 12. august 2002 består henholdsvis af selskabets årsrapport for 2000/01, præsentationsmateriale til Dansikring A/S af 6. maj
- 9 -
2002 samt af en ikke-revideret resultatopgørelse fra selskabets økonomistyringssystem pr. 30. juni 2002. Såvel EBIT for regnskabsårene 1999/2000 og 2000/01 som EBIT pr. 30. juni 2002 er negative.
…
Det vurderes herefter på baggrund af ovenstående forudsætninger, at værdien af købers skattemæssige afskrivninger af goodwill pr. 12. august 2002 er 0,1 mio.kr., hvorfor den
samlede værdi af Secon Security Control ApS er 0,4 mio.kr.
For hele den historiske periode gælder det, at samtlige EBIT-niveauer er negative, hvor-for det ikke har været muligt at beregne en værdi, som overstiger kr. 0 ved brug af en EV/EBIT-multipel.
På baggrund af ovenstående værdiansættelsesmetoder, er det vor vurdering, at værdien af aktiver og aktiviteter i Secon pr. 12. august 2002 udgør mellem 0 mio.kr. og 0,4 mio.kr.
Scenarie 2
Nettoaktiver (den negative egenkapital) antages at udgøre 0,1 mio.kr. pr. 12. august 2002, svarende til niveauet for den aflagte årsrapport pr. 30. september 2002. Denne gæld, er jf. scenarie 2 ovenfor, ikke forudsat overdraget og tillægges således værdien af aktiver og aktiviteter for at bestemme værdien af kundeaktiviteten i Secon pr. 12. august 2002, der vurderes at udgøre mellem 0,1 mio.kr. og 0,5 mio.kr.
Mecon pr. 31. januar 2007
Scenarie 1
…
På baggrund af ovenstående værdiansættelsesmetoder, er det vor vurdering, at værdien af aktiver og aktiviteter i Mecon pr. 31. januar udgør mellem 0,7 mio.kr. og 0,8 mio.kr.
Scenarie 2
… vurderes at udgøre mellem 0,5 mio.kr. og 0,6 mio.kr.
Secon pr. 31. januar 2007
Scenarie 1
…
På baggrund af ovenstående værdiansættelsesmetoder, er det vor vurdering, at værdien af aktiver og aktiviteter i Secon pr. 31. januar ligger mellem 0,4 mio.kr. og 0,5 mio.kr.
Scenarie 2
… vurderes at udgøre mellem 0,1 mio.kr. og 0,2 mio.kr.”
Forklaringer
Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaringer af Vidne 1, Vidne 7 og Vidne 10 og forklaring af Vidne 13, tidligere Person 3.
- 10 -
Sag 374/2005 om bonus i forbindelse med købet af aktiviteterne i Medic Consult
Vidne 1 har supplerende forklaret bl.a., at det kun var Vidne 8 og ham, som deltog i mødet på Vidne 8s kontor den 24. januar 2002, hvor den endelige virksom-hedsoverdragelsesaftale blev formuleret. Han sørgede selv for Vidne 3s underskrift på overdragelsesaftalen. Bonusaftalen var en del af forhandlingen. For ham var der tale om en samlet købesum for Medic Consult.
Han kunne ikke vide, hvad den samlede bonus ville be-løbe sig til. Vidne 8 var under mødet den 24. januar 2002 selv inde på Vidne 7s kontor for at få dennes underskrift på virksomhedsoverdragelsesaftalen. Så vidt han ved, havde Vidne 8 ikke ansættelsesaftalen med ind på Vidne 7s kontor. Vidne 3 var orienteret om bonusaftalen.
Han har ikke nogen idé om, hvorfor Vidne 8 ikke havde ansættelsesaftalen med ind på Vidne 7s kontor, men han stolede på Vidne 8.
Vidne 7 har supplerende forklaret bl.a., at Vidne 8 ikke på egen hånd havde lov til at indgå virksomhedshandler med efterfølgende godkendelse fra bestyrelsesformanden. På mødet på restauranten i slutningen af 2001 forklarede han selv Vidne 1, at en over-dragelsesaftale skulle forelægges bestyrelsesformanden.
Vidne 8 blev omkring den 20. august 2002 degraderet på grund af et antal uheldige episoder, hvor han havde underskrevet en række dokumenter uden behørig godkendelse. Grunden til, at de ikke fyrede Vidne 8, var, at Vidne 8 havde været ansat i Dansikring i 10-12 år, og at han havde et godt navn dér og havde været med til at bygge virk-somheden op. Vidne 8 havde en viden om en masse ting, som han ikke selv havde på daværende tidspunkt. Det var vigtigt for den igangværende reorganisering, at Vidne 8 fortsat var ansat i virksomheden.
Power-point præsentationen med overskriften ”Fase I pr. 01.02.2002” blev vist på et møde i starten af januar 2002 hos Dansikring. I mødet deltog bestyrelsesformand Person 1, Vidne 10, Vidne 8 og ham. Det, der menes med fase 1, er, at det var virk-somhedsopkøb, som kunne sluttes i 2002. Der er ikke foretaget virksomhedsopkøb efter 2002.
Ved en standardaftale forstår han en aftale, der er udarbejdet efter virksomhedens sædvanlige skabelon. Eventuelle specielle aftaler er ikke en del af standardaftalen. Han var ikke bekendt
- 11 -
med punktet ”eventuelle specielle aftaler” i den ansættelsesaftale, som blev indgået i forbin-delse med købet af Inpas Security. Han skrev under for Dansikring som køber på overdragel-sesaftalen, men han havde ikke kendskab til den underliggende ansættelsesaftale. Det er hans fornemmelse, at det særlige vilkår skyldtes, at Person 7 var vigtig for Dansikring.
Han tror ikke, at det er udtryk for, at vilkåret var en del af købesummen. Han bygger sin antagelse herom på en forklaring fra Vidne 8. Det var ikke usædvanligt, at sælgere af virksom-heder til Dansikring – som blev ansat i Dansikring – fik forhandlet sig frem til særlige vilkår. Efter hans skøn var der tale om ca. halvdelen. Et særligt vilkår kunne f.eks. være fri bil eller telefon.
Hans forklaring for landsretten om, at det er Dansikrings praksis ved virksomhedsopkøb, at man som udgangspunkt vil betale en købesum, der maksimalt svarer til 50 % af den pågæl-dende virksomheds omsætning på faste kontrakter, byggede på hans erfaring og baggrund med virksomheder i Sverige og tidligere kontrakter indgået af Dansikring.
Vagttjenesten i Frederikshavn blev købt til en pris, der svarede til lige knapt 100 % af årsomsætningen. Han kendte til handlen, men det var Vidne 8, som gennemførte den. Det var Vidne 8, som skrev aftalen under, selv om det lå uden for Vidne 8s kompetence. Dansk Tally og Kontrolselskab blev købt til lidt under 50 % af årsomsætningen.
Inpas Secu-rity A/S blev købt for 5 mio. kr., og selskabets omsætning var 8,7 mio. kr. West Security A/S blev købt for ca. 85 % af årsomsætningen. Vestjysk Vagtservice blev købt for ca. 80 % af årsomsætningen. Det er nok rigtigt at sige, at opkøbene skete til en pris, der lå højere end 50 % af årsomsætningen.
Baggrunden for bonusaftalen med Person 8 fra Vagttjenesten må ses i lyset af nogle helt specielle omstændigheder. Han fik oplysningerne om denne bonusaftale fra Vidne 8, efter at Vidne 8 havde indgået den med Person 8. Han godkendte den, fordi kontrakten var 5-årig, og fordi den gav Dansikring 100.000 kr. pr. måned i kontraktperioden. Dansikrings avance på kontrakten lå på mellem 25-35 %.
Det var ikke tilfredsstillende isoleret set, men virksomheden var strategisk vigtig. Han kan ikke umiddelbart huske, om der var et bonusmaksimum. Da han blev bekendt med Person 8s bonusaftale, var han ikke bekendt med Vidne 1s bonusaftale.
Vidne 10 har supplerende forklaret bl.a., at Dansikring på daværende tids-punkt havde ca. 800 ansatte.
- 12 -
Vidne 8 havde ikke nogen bemyndigelse til at købe virksomheder som forklaret af Vidne 8 i landsretten. Vidne 8 var også forud for aftalerne i den forelig-gende sag bekendt med Dansikrings ”financial guidelines” .
Det er Vidne 10, som har stået for udbetalinger vedrørende virksom-hedskøb. Udbetalingerne skete på baggrund af overdragelsesaftalerne. Han påså, hvem der havde underskrevet for Dansikring, herunder om det var i overensstemmelse med retnings-linjerne. Betalinger vedrørende West Security A/S og Vagttjenesten blev drøftet med Vidne 7, inden der blev foretaget udbetalinger.
Han kontrollerede formalia og drøftede det med Vidne 7. Hvis Vidne 7 sagde, at der kunne foretages betaling, gik han ikke videre til bestyrelsesformanden. I visse tilfælde blev han involveret i bonusudbetalinger. En bonus på f.eks. 750.000 kr. gik i hvert fald over hans bord, og en sådan ville blive drøftet med den administrerende direktør. Person 8 fra Vagttjenesten fik udbetalt en bonus på i alt 1 mio. kr.
På det interne møde i starten af januar 2002 hos Dansikring, hvor power-point præsentationen om opkøb blev vist, godkendte Person 1 de angivne købesummer.
Dansikring Værdi har udført forskellige opgaver for Metro Service A/S. Opgaverne bestod i servicering af billetautomater og tømning af likvider fra disse samt servicering af pengeauto-mater tilhørende Nordea Bank, men opsat på Metro-stationerne. Dansikring Værdis omsæt-ning med Told- og Skattestyrelsen vedrører opbevaring af EDB-bånd. Samarbejdet med Told-og Skattestyrelsen går tilbage til 2000.
Sag 373/2005 om køb af aktiviteterne i Secon og Mecon
Vidne 1 har supplerende forklaret bl.a., at gengivelsen af hans forklaring i landsrettens dom om, at der ikke forud for aftalen af 12. august 2002 har været ført nærmere drøftelser med Dansikring eller udleveret oplysninger til brug for Dansikrings nærmere bedømmelse af Secon og Mecon, er forkert.
Før salget af Medic Consult var der to møder. Der blev maksimalt brugt i alt 6 timer på salget. Der var tale om et meget beskedent arbejde. Der blev først kigget på det underliggende mate-riale, efter at aftalen var indgået. Der er brugt væsentlig mere tid på salget af Secon og Me-con, og dette salg strakte sig også over en længere periode.
- 13 -
Salgsprocessen startede omkring 1. februar 2002. Forud for den 6. maj 2002 havde han drøf-telser om et salg med både Vidne 8 og Vidne 7. Der var nærmest tale om kaffemøder på reposen på direktionsgangen i Dansikring. De drøftede det potentiale, der lå for Dansikring i at sælge kombiaftaler til potentielle kunder.
Secons produkter og kortlæsere var ret attraktive, fordi læserne blandt andet sad på Slotsholmen, herunder i Statsministeriet. Det var synergierne, som blev drøftet. Et køb ville være en mulighed for Dansikring til at komme ind på et marked, som de ikke var på i forvejen. Både Vidne 8 og Vidne 7 var godt klar over, at Secon ikke havde den direkte kundekontakt.
Forud for afgivelsen af tilbuddet af 9. august 2002 havde han også drøftelser med Vidne 11 om synergierne. Vidne 11 var også klar over, at Secon ikke havde den direkte kundekontakt.
Der var ikke medarbejdere i Secon og Mecon. Det var kun ejerne, som var involveret i sel-skaberne. Der var ikke behov for at få andet indføjet i aftalen, og han anså den som sluttet.
Anbringender
Sag 374/2005 om bonus i forbindelse med købet af aktiviteterne i Medic Consult
For Højesteret er en række anbringender frafaldet, og parternes uoverensstemmelse angår her-efter, om Dansikring som følge af reglerne om fuldmagt er blevet bundet af bonusaftalen, om bonusaftalen er bortfaldet ved, at ansættelsesaftalen blev erstattet af konsulentaftalen, om bo-nusaftalen har en indbygget modsigelse, som gør den meningsløs og derfor ugyldig, og om omsætningen i Dansikrings søsterselskaber indgår i bonusgrundlaget.
Det er Dansikrings opfattelse, at Vidne 8 ikke havde fuldmagt til at indgå rammeaf-talen af 15. januar 2002 og bonusbestemmelsen i aftalen af 24. januar 2002 om ansættelse af Vidne 1, at Medic Consult bærer risikoen for den manglende fuldmagt, og at Vidne 1 var i ond tro om, at Vidne 8 overskred sin bemyndigelse ved at indgå afta-len om bonus.
Det er endvidere Dansikrings opfattelse, at bonusvilkåret i ansættelsesaftalen af 24. januar 2002 er bortfaldet, fordi Vidne 1 i august 2002 accepterede, at hans ansættelsesaftale pr.
- 14 -
1. oktober 2002 skulle erstattes af en aftale om konsulentbistand.
Til støtte for anbringendet om ugyldighed har Dansikring anført, at Dansikring i almindelig-hed har et dækningsbidrag på 25 % på vagtopgaver. Bonus på 50 % af omsætningen betyder, at Dansikring ved at øge omsætningen, så den udløser bonus, får et tab på 25 % før afholdelse af faste omkostninger. Bonusbestemmelsen vil derfor ud fra en rationel økonomisk betragt-ning virke mod hensigten om at fremme mersalg. Bonusbestemmelsen savner på den bag-grund fornuft og mening og er derfor ugyldig.
Om beregningen af bonus er parterne for Højesteret enige om, at der i hvert af årene 2002 og 2003 er krav på bonus på 50 % af den del af den samlede omsætning det pågældende år på de i bonusbestemmelsen angivne fem kunder, som overstiger 4.000.000 kr. Der er endvidere enighed om, at der i givet fald skal ske forrentning af bonuskravet fra den 15. marts 2004.
Parterne er derimod uenige om, hvorvidt bonusbestemmelsen skal forstås sådan, at omsæt-ning, som Dansikrings søsterselskaber har haft med de i bestemmelsen nævnte 5 kunder, skal indgå i beregningsgrundlaget for bonus.
Biometrics Security har herom supplerende anført, at selskabet er berettiget til at få udbetalt bonus beregnet af enhver omsætning med de 5 kunder omtalt i bonusbestemmelsen, uanset hvilken ydelse Dansikring har leveret til de pågældende kunder. Der er derfor krav på bonus med et beløb på 1.668.877,51 kr. udover det beløb, som blev tilkendt ved landsrettens dom.
Det yderligere beløb svarer til bonus af omsætningen i søsterselskaberne Dansikring Værdi A/S og Dansikring Direct A/S med de pågældende kun-der.
Dansikring har bestridt, at denne omsætning skal indgå i beregningsgrundlaget for bonus. Bonusbestemmelsen må forstås således, at den alene omfatter omsætning for så vidt angår ydelser af samme art som de aktiviteter, der blev overdraget fra Medic Consult til Dansikring.
Højesterets begrundelse og resultat
Sagen om bonus i forbindelse med købet af aktiviteterne i Medic Consult (sag 374/2005, landsrettens j.nr. B-1147-03)
Fire dommere – Børge Dahl, Jytte Scharling, Jon Stokholm og Michael Rekling – udtaler:
- 15 -
Vidne 8 havde en stilling som vicepresident/vicelandechef i Dansikring A/S og var daglig leder af vagtsektionen. Det er ikke godtgjort, at han i kraft af denne stilling i selskabet havde fuldmagt til at foretage opkøb af vagtvirksomheder. Det er heller ikke godtgjort, at han havde fået bemyndigelse til på egen hånd at lade Dansikring købe vagtaktiviteterne i Medic Consult A/S på vilkårene i rammeaftalen af 15. januar 2002.
Dansikrings køb af Medic Consults vagtaktiviteter skete imidlertid som led i en samlet op-købsplan omfattende flere selskaber, og denne plan blev realiseret med Vidne 8 som hovedaktør og under systematisk tilsidesættelse af Dansikrings eksterne og interne tegnings-regler.
Rammeaftalen af 15. januar 2002 er således for Dansikring alene underskrevet af Vidne 8, den endelige overdragelsesaftale af 24. januar 2002, som ansættelsesaftalen af samme dato er bilag til, er yderligere underskrevet af Dansikrings direktør Vidne 7, mens ansættelsesaftalen – uanset at aftalen om bonus må anses som en del af aftalen om virk-somhedsoverdragelsen – alene er underskrevet af Vidne 8.
Vi finder det herved godtgjort, at Dansikring har udvist en adfærd, som har været egnet til at lade Vidne 8 fremstå som befuldmægtiget til på Dansikrings vegne at indgå ramme-aftalen om køb af Medic Consults vagtaktiviteter med vilkåret om bonus som sket. På denne baggrund har Vidne 1 efter vores opfattelse haft føje til at anse Vidne 8 for be-fuldmægtiget til at indgå aftalen om bonus.
Bonusaftalen må som nævnt anses for en del af aftalen om virksomhedsoverdragelsen. Den kan derfor ikke – uden udtrykkelig angivelse herom – anses for bortfaldet som et led i den efterfølgende aftale i august 2002 om en ændring af Vidne 1s ansættelsesforhold til et konsulentforhold.
Der foreligger ikke oplysninger om bonusaftalens økonomiske konsekvenser og betydning for mersalg, som giver grundlag for at anse aftalen for at savne fornuft og mening og derfor ugyl-dig.
Efter ordlyden af bonusaftalen, der er indgået i januar 2002, er det enhver omsætning med fem angivne kunder, som indgår i beregningen af bonus. Det forhold, at Dansikring ved en generalforsamlingsbeslutning af 31. maj 2002 udskilte en række aktiviteter i selvstændige selskaber med virkning fra 1. januar 2002, kan ikke begrunde en anden forståelse. Medic Consult overdrog imidlertid kun vagtaktiviteter til Dansikring, der også havde andre aktivite-
- 16 -
ter og i den forbindelse bl.a. havde Told & Skat som kunde – en af de fem bonusudløsende Medic Consult-kunder. Den aftalte bonusordning som led i den skete virksomhedsoverdra-gelse findes på denne baggrund at måtte forstås således, at den ikke omfatter omsætning med de angivne kunder hidrørende fra helt andre aktiviteter end de overdragne vagtaktiviteter. Omsætningen med de fem kunder i Dansikring Værdi A/S og Dansikring Direct A/S skal så-ledes ikke indgå i beregningen af bonus.
Med disse bemærkninger stemmer vi for i denne sag at stadfæste landsrettens dom.
Dommer Peter Blok udtaler:
Det havde formodningen imod sig, at Vidne 8 som vicedirektør i Dansikring var be-myndiget til på egen hånd at indgå aftalen om køb af aktiviteterne i Medic Consult. Aftalen af 24. januar 2002 herom er da også foruden af Vidne 8 underskrevet af administre-rende direktør i Dansikring Vidne 7.
Den 24. januar 2002 blev tillige indgået en aftale om ansættelse af Vidne 1 i Dansikring. Den særlige bestemmelse om bonus, som er medtaget i denne ansættelsesaftale, må imidlertid reelt anses for en del af aftalen om overdragelse af aktiviteterne i Medic Consult og ikke som en del af Vidne 1s ansættelsesvilkår, dels fordi en eventuel bonus skulle tilfalde ”sæl-ger” , dvs. Medic Consult, dels fordi den omhandlede bonus ikke var betinget af, at merom-sætningen beroede på Vidne 1s indsats.
I modsætning til overdragelsesaftalen blev ansættelsesaftalen – selv om den blev indgået samme dag – alene underskrevet af Vidne 8, og det fremgår af Vidne 1s egen forklaring, at den ikke blev forelagt for Vidne 7 i forbindelse med dennes underskri-velse af overdragelsesaftalen. Jeg finder, at Vidne 1 heller ikke i øvrigt havde grund til at tro, at bonusbestemmelsen var godkendt af Vidne 7.
Jeg lægger endvidere vægt på, at bonusbestemmelsen var af usædvanlig og vidtgående ka-rakter, og at der ikke er givet nogen rimelig begrundelse for, at den blev indsat i ansættelses-aftalen og ikke i overdragelsesaftalen.
På denne baggrund finder jeg, at Vidne 1 burde have indset, at Vidne 8 ikke var bemyndiget til at forpligte Dansikring i henhold til bonusbestemmelsen, og at Medic Consult
- 17 -
må bære risikoen for, at Vidne 1 ikke sikrede sig, at bonusbestemmelsen blev godkendt af Vidne 7 på samme måde som den øvrige del af overdragelsesaftalen. Det kan efter min opfattelse ikke føre til et andet resultat, at Vidne 8 i samme periode har indgået andre aftaler om køb af virksomheder, som ikke er anfægtet af Dansikring, og at det efter sel-skabets tegningsregler heller ikke tilkom Vidne 7 at tegne selskabet alene.
Jeg stemmer derfor for at tage Dansikrings påstand om frifindelse til følge.
Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet, og Højesteret stadfæster således landsrettens dom i denne sag.
Sagen om køb af aktiviteterne i Secon og Mecon (sag 373/2005, landsrettens j.nr. B-3318-02)
Dansikring Erhvervs tilbud af 9. august 2002 angår ”overtagelse af eksisterende kun-der/sikringsaktiviteter i selskaberne Secon ApS og Mecon ApS” pr. 1. september 2002 til en pris af 3.500.000 kr. under forudsætning af, at ”der udarbejdes en endelig overdragelsesaftale (købsaftale) mellem parterne” .
Ved accepten af 12. august 2002 af dette tilbud blev der ind-gået en bindende aftale, som i hvert fald forpligtede parterne til loyalt at forhandle med hen-blik på indgåelse af en endelig aftale.
Under hensyn til det åbenbare misforhold mellem de med tilbuddet om en pris på 3,5 mio. kr. tilkendegivne forventninger til værdien af det købte og det på mødet den 30. august 2002 oplyste om Secons og Mecons kunder og aktiviteter til-træder Højesteret imidlertid, at Dansikring Erhverv var berettiget til at frigøre sig fra aftalen.
Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom i denne sag.
Sagen om modregning (sag 372/2005, landsrettens j.nr. B-1172-04)
Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret landsrettens dom i denne sag.
Thi kendes for ret
:
Landsrettens dom stadfæstes.
I sag 372/2005 skal Biometrics Security A/S i sagsomkostninger for Højesteret betale 10.000 kr. til Niscayah A/S.
- 18 -
I sag 373/2005 skal Secon, Security Control ApS i sagsomkostninger for Højesteret betale 100.000 kr. til Niscayah A/S.
I sag 374/2005 skal Dansikring A/S i sagsomkostninger for Højesteret betale 75.000 kr. til Biometrics Security A/S.
De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsom-kostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.
--oo0oo--
