VLR — Vestre Landsret
AM2024.11.26V
OL-2024-V-00048
AM2024.11.26V Retten i Koldings
DOM
Dato: 7. december 2022 Rettens sagsnr.: 2-2060/2022 Politiets sagsnr.: 3700-73241-00546-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født oktober 1987 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 8. marts 2022.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. (2) trusler efter straffelovens § 266, ved i perioden fra den 12. maj 2020 til den 2. juni 2020, fra bopælen Asylcenteret, Sandholmgårdsvej 40 i Birkerød, under flere telefonsamtaler med Forurettede1, at have udtalt: "Hvis du var her fysisk her lige nu, kunne jeg finde på at slå dig ihjel.
Jeg kan slå dig ihjel", "Det kunne godt ende på den måde, at jeg bryder sammen og slår dig ihjel. Jeg er ligeglad". "Hvis der pludselig opstår noget, har jeg ikke noget imod at slå ihjel og samtidig komme i fængsel". "Jeg har ikke noget imod at slå ihjel. Det der er vigtigst for mig er min værdighed." "Du ved godt, at du ikke løber fra mig.
Jeg sværger ved guds navn, jeg vil begrave dig med mine hænder" eller lignende, alt hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede1s liv, helbred eller velfærd. 2. (1) vold efter straffelovens § 244, stk. 2, jf. stk. 1, ved i perioden mellem juni 2020 og ultimo august 2021, på Asylcenteret, Bredager 25, … i Jelling, at have udøvet vold mod sin datter, Forurettede2, født …, idet tiltalte adskillige gange slog Forurettede2 med flad og knyttet hånd i hovedet og på kroppen, adskillige gange slog Forurettede2 på kroppen med genstande, herunder kosteskaft og sko, alt hvorved Forurettede2 fik blå mærker på kroppen, den 23. august 2021 ca. kl. 18.40, at have slået Forurettede2 i ansigtet med knyttet hånd samt sparket hende på skinnebenet.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte straffes med fængsel i ikke under 4 måneder. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § § 24, nr. I, jf. § 22, nr. 6, og § 24, nr. 2, udvises med indrejseforbud i 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 4, subsidiært § 32, stk. 4, nr. 5. Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
[FORKLARINGER UDELADT] Det fremgår blandt andet af politiattest af 23. august 2021: ”… Er set af … Person1 i lægevagten. "Obj: lille rødt mærke og let hævelse under ve øje, ømhed ve overarm, ikke mærker Overfladisk hudafskrabning på ve underben.
Traumemekanisme forenelig med ovennævnte fund". …” Kriminalforsorgen har oplyst, at det ikke har været muligt at komme i kontakt med tiltalte for at udarbejde en personundersøgelse. Af § 26-afhøringen fra den 17. november 2021 fremgår: "… Afhøringstemaer/spørgsmål: Hvis afhørte ikke ønsker at besvare et eller flere spørgsmål, anføres dette.
Den afhørte kan begrunde sin beslutning om ikke at besvare spørgsmålet, men den afhørte har ikke pligt hertil. Hvis den afhørte begrunder valget, anføres begrundelsen. Udlændingens oplysninger skal så vidt muligt kontrolleres f.eks. ved indhentning af oplysninger fra andre offentlige myndigheder mv. Kontrollen af oplysninger anføres i en særskilt rapport, der angives titlen "§ 26-athøring verifikation".
Ad udlændingens tilknytning til det danske samfund 1. Varigheden af udlændingens samlede (lovlige og ulovlige) ophold i landet Afhørte oplyste, at hun kom til Danmark i marts 2020. 2. Varighed af tidligere frihedsberøvelser i Danmark Afhørte har ikke tidligere været frihedsberøvet i Danmark. 3.
Integration i det danske samfund og i andre medlemsstater Har pågældende en dansk omgangskreds, herunder danske venner, kollegaer mv.? Har pågældende en omgangskreds i andre medlemsstater? Afhørte oplyste, at hun har danske venner og bekendte igennem Røde Kors i By1, samt træning, hvor hun er fitness/zumba træner ved ved en højskole i By2 og ved Røde Kors.
Derudover har hun danske bekendte i Århus, som hun dog ikke kan det fulde navn på. Afhørte fremviste en annonce fra By1 avisen, hvor hun nævnes som fitnesstræner. 4. Opvækst, skolegang og uddannelsesforløb Hvor er pågældende vokset op og med hvem? Hvilken skole/ uddannelsesinstitution har pågældende gået på, herunder beståede eksamener? Afhørte oplyste, at hun ingen uddannelse har og har gået i skole i ca. 7 år. 5.
Arbejde i Danmark og i andre medlemsstater Hvilke arbejdspladser har pågældende arbejdet på, herunder oplysninger om varighed af ansættelser, og referencer som kan kontaktes. Kontakt skattemyndighederne mhp. verifikation. Afhørte oplyste, at hun ikke har noget arbejde, men får ydelser fra Vejle Kommune. Afhørte oplystes dog, at hun pt. er i noget praktik forløb som syerske og som fitness træner.
Afhørte kan ikke huske hvad firmaet hedder hvor hun hjælper til som syerske, men kan oplyse at det ligger i By3. Afhørte fremviste et foto fra sin telefon, hvor hun ses være i gang med at sy. 6. Fagbevægelse Oplysninger om medlemskab af fagbevægelse, herunder hvilke(n) og varighed af medlemsskab? Afhørte er ikke medlem af en fagforening, da hun ikke har et arbejde. 7.
Skriftlige/mundtlige danskkundskaber På hvilket niveau beherskes dansk skriftligt og mundtligt? Stemmer oplysningerne herom overens med indtrykket fra afhøringen og evt. aflytninger? Afhørte oplyste, at hun til dagligt går på skole ved Røde Kors By1, hvor hun lærer at skrive og tale dansk.
På nuværende tidspunkt er det begrænset med hendes sproglige og skriftlige danske kundskaber, men det bliver bedre dag for dag. 8. Aktiv deltagelse i foreningsliv Oplysninger om medlemsskab af foreninger, herunder siden hvornår og hvor ofte pågældende dyrker fritidsinteresser og foreningsaktiviteter. Evt. dokumentation for medlemskab.
Afhørte oplyste, at hun har gratis medlemskab igennem hendes fitness træning i By2 og Røde Kors By1. Ad udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold 9. Alder 33 år 10. Helbredstilstand, herunder misbrug af euforiserende stoffer Oplysninger om pågældende tager medicinpræparater i så fald hvilke og hvorfor? Oplysninger om evt. hospitalsophold.
Navn på praktiserende læge Afhørte oplyste, at hun er sund og rask. Afhørte har aldrig røget cigaretter og drikker kun alkohol til arrangementer/fester. 11. Sygdom som ikke kan behandles i hjemlandet Beskrivelse af sygdom. HUSK samtykke til indhentelse af helbredsoplysninger, herunder lægeerklæringer og journaler. Nej Ad udlændingens tilknytning til herboende personer 12.
Ægteskab/registreret partnerskab Tidspunkt for indgåelse af ægteskab mv., og fra hvornår parret har været kontinuerligt samboende. Hvis ægteskabet/samlivet er indgået efter de(t) strafbare forhold, skal afhørte spørges om ægtefælle mv. havde kendskab til/mistanke om strafbart forhold.
Afhørte oplyste, at hun har været gift i Spanien med manden, som er far til Forurettede2 og Person2, men at de blev skilt, da hun forlod landet og rejste til Danmark. 13. Fast samlivforhold/kæreste Varighed af forhold og fælles adresse. I relevante tilfælde bør samlever/kæreste afhøres. Afhørte oplyste, at hun har en mandlig bekendt/kæreste, men at han ikke bor hos hende. 14. Børn Børnenes alder.
Hvis pågældende ikke har fælles bopæl med børnene, skal det afklares, om pågældende har forældremyndighed, samt hvor ofte der er samvær, og om samværet udøves i praksis. Kontakt den anden forælder eller statsamtet for bekræftelse. Afhørte oplyste, at hun har 3 børn. Forurettede2 på 15 år Person2 på 14 år Person3 på 3 år. 15.
Forældre, øvrig familie og omgangskreds her i landet Hvilke øvrige familiemedlemmer bor i Danmark? Hvor ofte ses de, og hvor nær er relationen? Nej. Afhørte oplyste, at hun har en søster i Italien, som hun har kontakt til. Afhørte oplyste, at hun ikke har kontakt til hendes øvrige familie i Marokko. Ad udvisningens konsekvenser for udlændinKeos herboende nære sl tninge 16.
Ægtefælles/registreret partner/mindreårige børns tilknytning til Danmark Oplysninger om de nærmeste familiemedlemmers arbejde, uddannelse, sprog og skolegang i Danmark. Har de været på ferie eller andet ophold i hjemlandet? 17.
Vil ægtefælle mv. følge med til hjemlandet i tilfælde af udvisning, og er der årsager til, at de vil have særligt vanskeligt at følge udviste til hjemlandet Agter familien at rejse med til hjemlandet? Er der omstændigheder, der gør det særligt svært at rejse med? Der bør i relevante tilfælde ske afhøring af ægte fælle eller andet nært familiemedlem. Ad udlændineens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet 18.
Har udlændingen opretholdt kontakten til familien i hjemlandet Har udlændingen regelmæssig kontakt med familiemedlemmer i hjemlandet? Har pågældende været på ferie rejser eller længere ophold i hjemlandet? Spørg evt. bopælskommune om længere udlandsophold. Nej Kun telefonisk kontakt til hendes søster i Italien. 19.
Har udlændingen et nationalitetspas eller mulighed for at fa et udstedt Har udlændingen et gyldigt nationalitetspas? Hvis nej, har pågældende forsøgt at få udstedt et nationalitetspas, og i så fald hvornår og hvor? Afhørte oplyste, at hendes pas ligger ved udlændingestyrelsen. Afhørte oplyste, at hun er Marokansk statsborger. 20. Aftjening af værnepligt i hjemlandet Nej 21.
Oplysninger om udlændingens eller pårørendes ejendom hjemlandet Evt. oplysninger om bankkonti i udlandet. I relevante tilfælde samtykke til indhentelse af økonomiske oplysninger. Afhørte oplyste, at hun ikke har bankkonti eller bopæl i hjemlandet eller øvrige lande. 22.
Oplysninger om udlændingens skriftlige og mundtlige kundskaber Kundskaber i oprindelses landets sprog eller det påtænkte opholdslands sprog, herunder omfang af modersmålsundervisning. Stemmer oplysningerne overens med viden fra evt. aflytninger?
Afhørte oplyste, at hun taler arabisk, men ikke skriver særligt godt på arabisk. …" Udlændingestyrelsen har i udtalelse af I 0. oktober 2022 blandt andet oplyst: ”… § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 17. november 2021.
Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at hun: Kom til Danmark i marts 2020, hvor hun søgte asyl, har danske venner og bekendte igennem Røde Kors i By1, samt danske bekendtskaber i Århus, som hun dog ikke kan de fulde navne på, ikke har arbejde, men får ydelser fra Vejle Kommune, hun er i praktik som syerske, men kan ikke huske firmaets navn, hvor hun hjælper til som syerske, hun er fitness/zumba træner ved en højskole i By2 og ved Røde Kors, har begrænsede sproglige og skriftlige danskkundskaber, men går til dagligt på skole ved Røde Kors By1, hvor hun lærer at skrive og tale dansk, har været gift med i Spanien med manden, som er far til to af hendes børn, men at de blev skilt, da hun forlod landet og rejste til Danmark, har en mandlig bekendt/kæreste, men at han ikke bor hos hende, har tre børn, ikke har kontakt til hendes øvrige familie i Marokko og taler arabisk, men ikke skriver særligt godt på arabisk.
Udlændingestyrelsen bemærker, at pågældendes 2 ældste herboende børn har opholdstilladelse her i landet efter udlændingelovens§ 9 c, da de er anbragt uden for hjemmet. Deres opholdstilladelse er betinget af, at de fortsat er anbragt uden for hjemmet, og er således ikke betinget af Tiltalte.
Såfremt Tiltalte bliver udvist af Danmark, har det derfor ikke nogen konsekvenser for hendes 2 ældste børns opholdstilladelse i Danmark. Tiltaltes yngste barn har ikke nogen opholdstilladelser her i landet.
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af omkring 3 måneders varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.
Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 24, nr. 2. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens§ 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.
Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.
Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Selv om en asylansøger udvises ved dom, kan den pågældende ikke udsendes af Danmark, før asylsagen er endelig afgjort.
Pågældende har således ret til at blive her i landet under asylsagens behandling, eller indtil der eventuelt sker udsendels efter Dublin konventionen. Hvis Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet giver den pågældende opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, bortfalder et eventuelt indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 8.
Ifølge udlændingelovens§ 35, stk. 2, kan en udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 (asyl), og som er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24, varetægtsfængsles med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af bestemmelsen om udvisning. …" Tiltalte har forklaret om sine personlige forhold, at hun er enig i det, der står i § 26-afhøringen.
Hendes tre børn bor i Danmark. Hun har ikke anden familie i Danmark. Hun er hver dag i telefonisk kontakt med det yngste barn Person3. Hun skal også snart møde hende. Hun bor nu i Esbjerg området på et asylcenter. Hendes asylsag er ikke endeligt afgjort endnu. Baggrunden for hjemvisning af sagen til Udlændingestyrelsen er, at hendes børn er anbragt uden for hjemmet. Hun er stadig træner på asylcenteret i By1.
Hun har ikke været sammen med Person3 siden hun kom i plejefamilie. Hun har mistet telefonen med telefonnummeret på plejefamilien, som Person2 bor i. Der er planer om, at hun skal få telefonnummeret igen, så hun også kan komme i kontakt med Person2. Person2 og Person3 kom i plejefamilie december 2021. Hun har ikke været sammen med Person2 siden. Hun har ikke set Forurettede2, siden hun kom i plejefamilie.
Forurettede2 er i kontakt med tiltaltes søster i Italien. Forurettede2 har fortalt tiltaltes søster, at hun gerne vil have, at tiltalte bliver i Italien. Hun rejste ud af Danmark februar 2022. Hun rejste til Italien, hvor hun var sammen med sin søster. Hun var meget påvirket psykisk af situationen og havde det ikke godt. Hun følte, hun var død, selvom hun var i live, fordi hendes børn ikke var hos hende.
Hun kom tilbage til Danmark september 2022 for at kæmpe for at tå børnene tilbage. Den kæreste, hun omtalte i § 26-afhøringen, var Forurettede1. Hun har ikke en kæreste nu. Hun er meget aktiv ude af hjemmet. Hun træner, syr og er sammen med venner. Hun kommer hver dag i skole. Hun kan godt lide at træne og høre musik. Det giver hende energi og hjælper hende i den svære situation. Man bliver stærk af at træne.
Hun er gået gennem hårde tider. Hun plejer ikke at fortælle andre om sine problemer. Hun har kæmpet for at komme til Danmark med børnene og har ikke noget i mod, at børnene har det godt, selvom det går ud over hende. Hun har altid opført sig ordentligt og aldrig gjort noget ulovligt. Hun er kommet til Danmark på lovlig vis. Hun har forsøgt at opdrage sine børn til at blive gode mennesker.
De var alle sammen glade, da de kom til Danmark. Hun drømmer om at give meget til det danske samfund. Hun er et positivt menneske, der vil lave gode ting i livet. Forurettede2 har taget forbehold for senere at gøre ethvert erstatningskrav gældende.
Rettens begrundelse
og afgørelse Forhold 1 Efter tiltaltes forklaring og vidnet Forurettede1’s forklaring og de afspillede lydfiler er det bevist, at tiltalte i telefonsamtaler med vidnet Forurettede1 har udtalt som anført i anklageskriftet til Forurettede1, og at udtalelserne efter deres ordlyd er omfattet af straffelovens § 266.
Efter tiltaltes forklaring om hendes og Forurettede1’s omgangstone og Forurettede1’s forklaring om, at han ikke følte sig truet af tiltaltes udtalelser, at de ikke var uvenner, da udtalelserne blev fremsat, og at udtalelserne kan være sagt i sjov, sammenholdt med, at forholdet blev anmeldt mere end et år efter udtalelserne blev fremsat og i en situation, hvor tiltalte og Forurettede1 var i konflikt om forældremyndigheden over deres fælles barn, er det ikke bevist, at tiltalte havde forsæt til at true Forurettede1.
Tiltalte frifindes derfor. Forhold 2 Vidnet Forurettede2 har afgivet en særdeles troværdig forklaring om den vold i form af slag med flad og knyttet hånd i hovedet og på kroppen og slag med genstande, som tiltalte har udsat hende for i den periode på ca. 14 måneder, som tiltalen vedrører.
Forklaringen støttes af vidneforklaringerne fra vidnerne Vidne1, Vidne2 og Vidne3 om bekymringsunderretninger og indtrykket af børnene, herunder at de var meget tilbageholdende med at fortælle om familielivet. Forklaringen støttes endvidere af de lægelige oplysninger og et foto af Forurettede2s skader efter episoden den 23. august 2021.
Herefter, og efter samlet vurdering af sagens oplysninger, er det bevist, at tiltalte er skyldig i vold efter straffelovens § 244, stk. 2, jf. stk. 1. Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 244, stk. 2, jf. stk. 1.
Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på voldens karakter, der blev udøvet over en længere periode mod et barn, der lige var ankommet til landet med tiltalte som eneste omsorgsperson. Volden blev udøvet i opdragelsesmæssig henseende og ikke i afmagt. Retten har endvidere lagt vægt på, at volden ikke har medført alvorlige fysiske skader.
Efter voldens karakter og omfang er der ikke grundlag for helt undtagelsesvis at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Da tiltalte er idømt fængsel i 3 måneder for vold efter straffelovens § 244, stk. 2, jf. stk. 1, er betingelserne for at udvise hende i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 24, nr. 2, opfyldt.
Tiltalte skal herefter udvises, medmindre en udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv.
Det er afgørende for proportionalitetsvurderingen, at tiltalte efter det oplyste er eneforælder for i hvert fald to af de tre mindreårige børn i Danmark. Herefter, og efter en samlet vurdering finder retten, at udvisning, uanset børnene er anbragt uden for hjemmet, ikke vil være en proportionel følge af tiltaltes kriminalitet.
Retten har endvidere lagt vægt på, at tiltalte ikke anses for at udgøre en risiko for andre i relation til fremtidig kriminalitet, ligesom hensynet til børnenes velbefindende og ret til at bevare en reel kontakt til deres mor er tillagt vægt. Tiltalte frifindes derfor for påstanden om udvisning. Tiltalte tildeles herefter en advarsel om udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1.
Thi kendes for ret
: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 3 måneder. Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 13. afdelings
DOM
(dommerne Thomas Tordal-Mortensen, Thomas Jønler og Lene H. Mortensen (kst.) med domsmænd) Dato: 26. november 2024 Rettens sagsnr.: S–2678–22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født oktober 1987, (advokat Malene Buch Andersen, Esbjerg) Retten i Kolding har den 7. december 2022 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 22060/2022).
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Tiltalte, Tiltalte, har påstået formildelse, subsidiært stadfæstelse. Supplerende oplysninger Udlændingestyrelsen har i en supplerende udtalelse af 10. august 2023 anført bl.a.: ”… Anklagemyndigheden har … anmodet Udlændingestyrelsen om at oplyse de opholdsretlige konsekvenser for det yngste ved en udvisning af tiltalte.
Udlændingestyrelsen kan supplerende oplyse, at Tiltalte yngste barn er dansk statsborger, er anbragt uden for hjemmet, og er 4 år gammel. Udlændingestyrelsen kan endvidere oplyse, at Tiltalte har den 12. april 2023 ansøgt om opholdstilladelse på baggrund af sit yngste barn som er dansk statsborger, og at hendes sag fortsat er verserende.
Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at et tredjelandsfamiliemedlem kan have en afledt opholdsret, som følge af et mindreårigt unionsborgerbarns ret til ophold i EU, jf. artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).
EU-Domstolen fastslog ved dom af 8. marts 2011 i sag C-34/09, Zambrano, at der findes ganske særlige situationer, hvor en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en unionsborger, uanset den omstændighed, at den sekundære ret vedrørende tredjelandsstatsborgerens ophold ikke finder anvendelse, og at unionsborgeren ikke har udøvet sin ret til fri bevægelighed, ikke desto mindre skal tildeles en opholdsret i de situationer, hvor den effektive virkning af unionsborgerskabet ellers vil blive bragt i fare.
Dette kan være tilfældet i de sager, hvor unionsborgeren som følge af, at tredjelandsstatsborgeren nægtes opholdsret, reelt bliver nødsaget til at forlade Unionens område og dermed bliver frataget den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som unionsborgeren er tildelt ved denne status.
Rækkevidden af præmisserne i Zambrano-dommen blev efterfølgende præciseret i af EU-Domstolen i dommen C-133/15, Chavez-Vilchez, af 10. maj 2017.
Det fremgår af dommen, at en tredjelandsstatsborger, der er forælder til en mindreårig dansk statsborger, under visse betingelser kan opnå ophold i Danmark (afledt opholdsret), hvis et afslag på ret til ophold til tredjelandsstatsborgeren vil betyde, at barnet vil blive nødt til at forlade Unionens område.
EU-Domstolen fastslog i den forbindelse, at det i de konkrete sager skal afgøres hvilken forælder, der faktisk tager sig af barnet, og om der består et faktisk kvalificeret afhængighedsforhold mellem barnet og den forælder, der er tredjelandsstatsborger, således at forælderen er den primære omsorgsperson i barnets liv.
Udlændingestyrelsen bemærker i øvrigt, at EU-domstolen den 5. maj 2022 har afsagt dom i sag C-451/19 og C-532/19.
EU-domstolen forholder sig i sagen til spørgsmålet om afledt opholdsret til en tredjelandsstatsborger, der er forælder til en mindreårig unionsborger, som – grundet afhængighedsforhold til tredjelandsstatsborgeren – vil være nødsaget til at forlade unionens område sammen med tredjelandsstatsborgeren med mindre der meddeles en afledt opholdsret.
Det fremgår bl.a. af dommens præmis 69, at der, når en mindreårig unionsborger har fast bopæl med begge sine forældre, og begge barnets forældre derfor i det daglige er fælles om at tage sig af barnet og om at varetage den retlige, følelsesmæssige og økonomiske forsørgelse af dette barn, er en formodning for, at der består et afhængighedsforhold mellem denne mindreårige unionsborger og vedkommendes forælder, der er tredjelandsstatsborger, uafhængigt af den omstændighed, at den anden forælder, således som det er blevet fremhævet i dommens præmis 59, som statsborger i den medlemsstat, på hvis område denne familie er bosiddende, har en ubetinget ret til at forblive på denne medlemsstats område.
Denne formodning kan dog afkræftes. Det skal endvidere oplyses, at det følger af EU-domstolens praksis, at udvisning af en tredjelandsforælder, der har en afledt opholdsret i medfør af TEU art. 20, skal være begrundet i tredjelandsstatsborgerens personlige adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsinteresse.
Det fremgår endvidere af dommen af 5. maj 2022, at TEUF artikel 20 ikke berører medlemsstaternes mulighed for at påberåbe sig en undtagelse fra nævnte afledte opholdsret i forbindelse med opretholdelsen af den offentlige orden og beskyttelsen af den offentlige sikkerhed.
Det er Udlændingestyrelsens umiddelbare vurdering, at der i denne sag ikke er oplyst om et afhængighedsforhold mellem tiltalte og pågældendes barn henset til at de ikke bor sammen, hvorfor barnet – som dansk statsborger – ikke vurderes at ville blive påtvunget ud af EU-Unionens område, hvis tiltalte udvises af Danmark. …” I en mail af 25. august 2023 fra Sydøstjyllands Politi til Statsadvokaten i Viborg er der til brug for sagen anført følgende om tiltalte: ”… Har jeg fået følgende oplyst af tysk politi: Tysk politi har optaget fingeraftryk på hende tilbage i maj.
Hun har fået udstedt et tysk asylkort (ergo, hun har søgt asyl i Tyskland) Hun skulle opholde sig/ bo på: Adresse, Schwerin 19061 (Nordtyskland) Tysk politi har intet telefonnummer til hende. …” Hovedforhandlingen blev påbegyndt den 5. september 2023, hvor sagen blev udsat på, at der blev tilvejebragt oplysninger om bl.a. statsborgerskab og øvrige oplysninger om tiltalte og hendes tre børn af betydning for afgørelsen af udvisningsspørgsmålet.
I en rapport af 13. oktober 2023 fra Sydøstjyllands Politi om statsborgerskab for tiltaltes børn er det oplyst, at børnene Forurettede2 og Person2, der nu er henholdsvis 19 år og 17 år, er født i Marokko og er spanske statsborgere. Det fremgår endvidere af rapport af 13. oktober 2023, at barnet Person3, der nu er 6 år, er født i Spanien og er dansk statsborger. Tiltalte har forældremyndigheden over Person3 alene.
Person3’s far bor i Danmark og er dansk statsborger. I en udtalelse af 12. oktober 2023 fra Vejle Kommune til Sydøstjyllands Politi er der redegjort for grundlaget for Person3’s anbringelse uden for hjemmet og om relationen mellem barnet og hendes far. I udtalelsen hedder det bl.a. ”… Person3 er anbragt på baggrund af manglende forældrekompetence, mistanke om vold samt Person3’s tegn på omsorgssvigt.
Person3 er anbragt med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren som er mor, samt samtykke fra far der ikke er en del af forældremyndigheden. … Person3 har støttet samvær med sin far 1 x om måneden af varighed 45 minutter pr. gang. Dette i henhold til Servicelovens §71.
Dette er det minimale samvær pga. bekymringer for fars manglende forældrekompetencer og manglende egenskaber til at [til]-sidesætte egne behov og prioritere Person3’s behov.
Samværskonsulent er arabisktalende, idet far taler ikke dansk. …” I en yderligere udtalelse af 24. september 2024 fra Vejle Kommune om tiltaltes børn hedder det: ”… Forurettede2, Person2 og Person3 er alle tre anbragt i tre forskellige familieplejer. Pigerne er anbragt grundet omsorgssvigt, manglende følelsesmæssige stimuli, manglende sikkerhed og stabilitet samt mistanke om psykisk og fysisk vold.
Forurettede2 Forurettede2 anbringes familiepleje i sommeren 2021. Forurettede2 er fyldt 18 år, og har i denne forbindelse fået selvstændig opholdskommune i Struer. Her er hun fortsat anbragt i familiepleje, og Struer Kommune har overtaget handleforpligtelsen. Person2 Person2 er anbragt i familiepleje hos plejeforældrene Person4 og Person5 i Fredericia og har boet hos plejeforældrene siden december 2021.
Familieafdelingen vurderer, at Person2 er velanbragt, og Person2 har over de seneste år udviklet sig positivt hos plejeforældrene. Familieafdelingen har ikke kendskab til, at Person2 har nogen kontakt med hendes mor. Der er ingen samvær. Person3 Person3 anbringes samme dag som Person2 i december 2021 hos plejeforældre Person6 og Person7 i By4. Familieafdelingen vurderer, at Person3 er velanbragt.
Person3 har sidst haft fysisk samvær med sin mor i enten april eller maj måned 2023. Hun har samvær med mor på skærmen via Facetime én gang om måneden på plejemors foranledning. Plejemor laver aftaler med mor. Person3 er glad for sin mor og vil gerne have samvær med mor og det giver hun også udtryk for overfor plejemor. Med hensyn til Person3’s far, har Person3 ingen relation.
Hun spørger ikke efter ham, hun giver ham ingen krammer eller andet når de mødes og hun taler meget lidt med ham. Person3 har overfor plejemor givet udtryk for, at hun ikke har lyst til at besøge ham. Plejemor fortæller at Person3 tager med på samværet fordi plejemor siger hun skal og fordi plejemor laver en hygge madpakke når de skal afsted.
Plejemor fortæller at Person3 som oftest sover i 20 minutter på vej til samværet med far og efter samvær når de kører hjem er hun træt. Hun sover ikke og de sidder stille og roligt og taler hele vejen hjem. …” Tiltalte har ikke givet møde i forbindelse med hovedforhandlingen i landsretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Strafudmålingen Ved fastsættelsen af straffen har landsretten lagt vægt på de samme momenter, som byretten har fremhævet, herunder karakteren og omfanget af volden, der blev begået over en længere periode over for tiltaltes mindreårige barn.
Landsretten har endvidere lagt vægt på den fordobling af strafniveauet i forhold til det hidtidige gældende niveau, som var forudsat i forarbejderne til straffelovens § 244, stk. 2. Landsretten finder på den baggrund, at straffen bør forhøjes til fængsel i 4 måneder.
Spørgsmålet om udvisning Tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 2, jf. stk. 1, for vold udøvet i perioden mellem juni 2020 og ultimo august 2021 mod datteren Forurettede2, da datteren var 15-16 år, og tiltalte er idømt ubetinget fængsel i 4 måneder.
Tiltalte, der er marokkansk statsborger, har ikke siden sin indrejse i marts 2020 haft lovligt ophold i Danmark i udvisningsbestemmelsernes forstand. Der er derfor hjemmel til udvisning i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 24, nr. 2. Efter udlændingelovens § 32, stk. 1, jf. stk. 4, nr. 4, skal indrejseforbuddet som udgangspunkt fastsættes til 6 år.
Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, at tiltalte herefter skal udvises, medmindre dette med sikkerhed er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. I denne sag rejser dette spørgsmål om, hvorvidt en udvisning af tiltalte vil være i strid med artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og/eller den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 20 Tiltalte er ikke unionsborger. Hun har imidlertid tre døtre, hvoraf to af døtrene er mindreårige. De to ældste børn er henholdsvis 19 og 17 år og er spanske statsborgere, og det yngste barn på 6 år er dansk statsborger. Børnene er derved unionsborgere, og de mindreårige af børnene har ikke udnyttet deres ret til fri bevægelighed.
Som anført i Østre Landsrets dom af 22. april 2021 (gengivet i U.2021.3166) kan TEUF artikel 20 og EU-Domstolens praksis herom i relation til afledet opholdsret have betydning i en sag som den foreliggende, hvor der er spørgsmål om udvisning af en tredjelandsstatsborger, der er forælder til et mindreårigt barn, som er statsborger i et EU-medlemsland, og som ikke har udnyttet sin ret til fri bevægelighed.
Det følger således af EU-Domstolens praksis, at TEUF artikel 20 er til hinder for en lovgivning i et medlemsland, hvorefter en tredjelandsstatsborger, som er blevet dømt for et strafbart forhold, skal udvises fra denne medlemsstats område til et tredjeland i tilfælde, hvor der består et kvalificeret afhængighedsforhold mellem tredjelandsstatsborgeren og dennes mindreårige barn, og hvor afhængighedsforholdet mellem barnet og forælderen er af en sådan karakter, at barnet reelt vil være nødsaget til at forlade unionens område, såfremt tredjelandsstatsborgeren udvises.
En sådan bedømmelse skal baseres på en hensyntagen til barnets tarv og samtlige sagens omstændigheder, herunder barnets alder, fysiske og følelsesmæssige udvikling, graden af den følelsesmæssige tilknytning til såvel den forælder, der er unionsborger, som den forælder, der er tredjelandsstatsborger, og den risiko, som adskillelsen fra sidstnævnte indebærer for barnets ligevægt.
Det fremgår, at såvel tiltaltes yngste barn som barnets far er danske statsborgere, og de vil således kunne blive boende i Danmark, uanset at tiltalte måtte blive udvist. Landsretten finder det endvidere ubetænkeligt at lægge til grund, at barnets plejefamilie er den primære omsorgsperson for hende. Tilsvarende gør sig gældende for det mellemste barn, der bliver 18 år den 2. januar 2025.
Herefter og efter det oplyste om tiltaltes økonomiske forhold, er der endvidere ikke grundlag for at antage, at det vil påvirke disse børns forsørgelsesgrundlag, såfremt tiltalte udvises, og en udvisning af tiltalte vil således heller ikke af den grund reelt føre til, at børnene vil skulle forlade landet – og dermed unionen – sammen med tiltalte.
Efter en samlet vurdering finder landsretten herefter, at tiltaltes mindreårige børn ikke reelt vil være nødsaget til at forlade unionens område, såfremt tiltalte udvises, og at de således fratages deres effektive nydelse af deres rettigheder som unionsborger.
På denne baggrund og under hensyn til det, som er anført nedenfor, finder landsretten, at en udvisning af tiltalte med et indrejseforbud gældende for 6 år ikke kan antages at være i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 Det skal herefter vurderes, om udvisning af tiltalte vil være uproportional efter den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Tiltalte var 32 år, da hun indrejste i Danmark i marts 2020, hvor hun søgte asyl. Hun har som anført ikke haft lovligt ophold i landet i udvisningsbestemmelsernes forstand. Tiltalte har under sit ophold i landet – bortset fra ca. et halvt år i 2022, hvor hun var i Italien – boet på et asylcenter i perioden frem til maj 2023, hvor hun efter det oplyste udrejste til Tyskland med henblik på at ansøge om asyl.
Efter oplysningerne fra Udlændingestyrelsen lægges det til grund, at tiltalte ikke har haft arbejde i Danmark, mens hun opholdt sig her, men at hun har fået offentlige ydelser, og at hendes danskkundskaber er meget begrænsede. Tiltalte har forklaret i byretten, at hun ikke har anden familie i Danmark end sine tre børn. Hun har en søster i Italien, som hun har kontakt til.
Hun har ikke kontakt til sin øvrige familie i Marokko. Hun taler arabisk, men skriver ikke særlig godt på arabisk. Tiltalte er ikke gift.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at tiltaltes to ældste børn, der nu er henholdsvis 19 år og 17 år, og som er spanske statsborgere, har opholdstilladelse her i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, og at disse børns opholdstilladelse er betinget af, at de er anbragt uden hjemmet, men er ikke afhængig af tiltalte.
Tiltalte har ikke haft kontakt til det ældste barn, siden barnet blev anbragt uden for hjemmet i sommeren 2021. Efter oplysningerne fra Familieafdelingen i Vejle lægges det til grund, at tiltaltes mellemste barn heller ikke har kontakt til tiltalte. Vedrørende tiltaltes yngste barn, der 6 år og dansk statsborger, er det oplyst, at hun sidst har haft fysisk samvær med tiltalte i april eller maj måned 2023.
Det yngste barn har nu samvær med tiltalte via FaceTime én gang om måneden. Det må således antages, at det vil være muligt for tiltalte og det yngste barn at bevare kontakt med hinanden via telefon og internet, ligesom det vil være muligt for tiltalte fortsat at have del i forældremyndigheden, uanset at hun udvises.
Efter en samlet afvejning af arten og grovheden af den kriminalitet, som tiltalte er fundet skyldig i, sammenholdt med tiltaltes personlige forhold og hendes tilknytning til henholdsvis Danmark og Marokko, finder landsretten, at en udvisning af tiltalte med indrejseforbud i 6 år ikke med sikkerhed vil udgøre et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Konklusion vedrørende udvisningspåstanden Da udvisning af tiltalte med et indrejseforbud gældende for 6 år herefter ikke med sikkerhed kan antages at været i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal tiltalte udvises med indrejseforbud i 6 år. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten herefter byrettens dom.
Thi kendes for ret
: Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at tiltalte straffes med fængsel i 4 måneder, og at tiltalte udvises af landet med indrejseforbud i 6 år. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
