BR — Byretterne
SS-3039/2018-RAN
OL-2018-BYR-00142
D42.DTD
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 315.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I RANDERS
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 24. september 2018
Rettens nr. 8-3039/2018 Politiets nr. 4200-73241-00558-18
Anklagemyndigheden mod Tiltalte født den 10. september 1994
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 2. august 2018.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
straffelovens § 244 jf. § 247, stk. 1 - vold i gentagelsestilfælde, ved den 2. juli 2018 ca. kl. 01.40 på Adresse i Randers, at have skubbet kraftigt til Forurettede og kastet hende ned i gulvet flere gange, hvorefter han sparkede og slog hende med knyttet hånd flere gange på kroppen, ligesom han slog hende flere gange i ansigtet.
2.
bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, ved den 20. maj 2018 ca. kl. 01.05 på Adresse i Randers, at have været i besiddelse af 7,5 gram hash til eget brug.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte og af Forurettede og politiassistent Vidne.
Std 75284
side 2
Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Af politiattest af 23. juli 2018 fremgår i pkt. 5 følgende om objektive fund: Hæmatomer (blodansamlinger) spredt på kroppen. Sv.t. indersiden ve overarm ses hæmatomer sv.t. områdehvor kæresten ang. har taget fat i skadelidte. Mindre hæmatom på lumbale columna (lænderyg) i ve side, stammer ifg skadelidte fra skub mod radiator. Hæmatomer på ve knæ og skinneben bilat. (begge sider). På hø side af halsen tværgående overfladisk rift, ca. 10 cm lang. Skadelidte kan ikke redegøre for, hvordan hun har fået denne. Mindre overfladisk vertikal læsion midt på overlæben.
Det fremgår af pkt. 10, at der ikke forventes, at skadelidte vil få varige fysiske mén, men muligvis en grad af vedvarende psykiske mén. Forventer umiddelbart ikke varig uarbejdsdygtighed.
Tiltalte er straffet senest ved
bødeforlæg af 6. september af 2016 for blandt andet overtrædelse af bekendtgørelse af euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag liste A, nr. 1. Han fik den 11. marts 2013 et tiltalefrafald for overtrædelse af straffelovens § 244. Afgørelsen blev truffet efter reglerne i retsplejelovens §722, stk. 1, nr. 7, jf. bekendtgørelse nr. 621 af 25. juni 2001 § 1, nr. 2, litra a.
Kriminalforsorgen har udarbejdet personundersøgelse af 20. august 2018 og har oplyst, at det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte ikke er egnet til at udføre samfundstjeneste eller til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om tilsyn af kriminalforsorgen.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han nu går i skole og får undervisning i dansk på Skole. Det går godt. Han har ikke taget stoffer siden parterne flyttede fra hinanden. Han drikker kun lidt i weekenderne. Der er ingen, der skal banke ham i hovedet med misbrugsvilkår. Det er noget han selv kan klare.
Rettens begrundelse
og afgørelse
Ad forhold 1. Tiltalte har erkendt at have tildelt Forurettede et kraftigt skub, så Forurettede røg ind i døren, og han findes skyldig overensstemmelse med erkendelsen. Tiltalte har i øvrigt nægtet sig skyldig.
Retten finder det efter den forklaring, der er afgivet af Forurettede, og som er støttet af de foreviste fotos og oplysningerne i politiattesten, bevist, at tiltalte kastede hende ned i et bord og ind i en radiator, og at han slog hende på ryg og mave med knyttede hænder og gav hende lussinger i ansigtet
side 3
ligesom han væltede hende ned på gulvet og sparkede hende i ryggen.
Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.
Ad forhold 2. Retten finder det efter den forklaring, der er afgivet af Forurettede, bevist, at det var tiltaltes hash, der blev fundet på bopælen. Det forhold, at hun havde lånt ham penge til køb af hash, kan ikke medføre, at hashen skal anses for at tilhøre hende. Tiltalte findes derfor skyldig i den rejste tiltale.
Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, og bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2.
Retten har kun tillagt tiltalefrafaldet beskeden vægt.
Retten har ikke fundet grundlag for at henføre forholdet under straffelovens § 248.
Rettenhar under hensyn til Kriminalforsorgens udtalelse og tiltaltes indstilling til at blive pålagt vilkår i forbindelse med en betinget dom ikke fundet grundlag for at gøre straffen betinget.
Thi kendes for ret
:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 60 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer
