AM2017.03.16V

[AM2017.03.16V] Retten i Hjørrings

DOM

- 23. januar 2017 - KTN-2493/2016 - 5100- 84111-00078-16

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født oktober 1990

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 4. august 2016.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved i perioden fra den 21. april 2016 ca. kl. 19.50 til den 21. april 2016 ca. kl. 20.05 i Kragskovhede Fængsel, Sindalvej 81 i Jerup, som afsoner, at have været i besiddelse af 97,8 gram hash delvis med henblik på vide- reoverdragelse.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 97,8 gram hash, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

[FORKLARINGER UDELADT)

Af Retsgenetisk erklæring af 25. november 2016 vedrørende undersøgelse for biologiske spor sikret fra hashklump fremgår det, at der blev påvist dna fra menneske i materialet. Materialet indeholdt dna fra mere end tre personer, hvoraf mindst en person er af hankøn.

Af Retsgenetisk erklæring af 26. november 2016 vedrørende sammenligning af dna-profiler fremgår det, at det ikke kan beregnes, hvorvidt dna-profilen for det påviste biologiske spor, jf. erklæring af 25. november

2016, taler for eller imod, at en del af det undersøgte dna stammer fra tiltalte på grund af særlige forhold ved dna-profilerne.

Tiltalte er tidligere straffet af betydning for sagen

• ved dom af 8. marts 2011 med fængsel i 9 måneder, heraf 6 måneder betinget, for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 191, stk. 1, og lov om euforiserende stoffer, • ved om af 22. januar 2013 med fængsel i 1 år og 10 måneder, for blandet andet straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. til dels stk. 2, og lov om euforiserende stoffer, fællesstraf med den betingede del af straffen i dom af 8. marts 2011, • ved udeblivelsesdom af 4. juni 2013 med bødestraf for overtrædelse af bekendtgørelse om eufori- serende stoffer, • ved dom af 6. november 2013 med fængsel i 14 dage for ikke ligeartet kriminalitet.

Prøveløsladt den 7. januar 2014, prøvetid 2 år, reststraf 228 dage. Afsoningen omfattede tillige straffen i hen- hold til dom af 22. januar 2013, • ved dom af 1. august 2014 med fængsel i 1 år og 6 måneder for ikke ligeartet kriminalitet. Rest- straffen på 228 dage fra prøveløsladelsen af 7. januar 2014 blev ikke udløst.

Prøveløsladt den 3. juni 20 1 5, prøvetid 2 år, reststraf 183 dage, • ved dom af 22. december 20 1 5 med fængsel i 2 år og 3 måneder, for overtrædelse af straffelovens § 19 1, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., og lov om dopingmidler. Fællesstraf med reststraffen på 228 dage fra prøveløsladelsen af 7. januar 20 1 4. Reststraffen på 183 dage fra prøveløsladelsen af 3. juni 20 1 5 blev ikke udløst.

Rettens begrundelse

og afgørelse Det lægges som ubestridt til grund, at der fra den gruppe af personer, som tiltalte befandt sig i, blev smidt 97,8 gram hash, som vidnet Vidne2 samlede op.

Efter vidnet Vidne1s sikre og troværdige forklaring, der støttes af vidnet Vidne2s forklaring, finder retten det bevist, at det var tiltalte, der kort tid før, der blev smidt hash på græsset, samlede noget op ved stakit- tet ud mod Sindalvej, og at det var tiltalte, der efterfølgende, mens han var i gruppen på vej ind mod slu- sen, kastede noget fra sig i græsset, og at det, han kastede fra sig, var den klump hash, som vidnet Vidne2 straks derefter fandt. Tiltalte findes derfor skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. be- kendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1.

Straffen omfatter ikke reststraffen ved prøveløsladelsen den 3. juni 2015, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 6 1, stk. 2, nr. 1.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 60 dage.

Hos tiltalte konfiskeres 97,8 gram hash

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Vestre Landsrets 2. afdelings

DOM

- 16. marts 2017 - S–0234–17 dommerne Hans-Jørgen Nymark Beck, Helle Korsgaard Lund-Andersen og Regitze Brosbøl Riskjær (kst.) med domsmænd

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født oktober 1990, (advokat Troels Lind Pedersen, Åbyhøj)

Retten i Hjørring har den 23. januar 2017 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. KTN- 2493/2016).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forklaringer Tiltalte og vidnerne Vidne1 og Vidne2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at Kravskovhede er et åbent fængsel, og den pågældende dag var han ude at gå en tur. Det er forskelligt, hvordan de indsatte smugler narko ind. Han var i nærheden af afdeling 6 for at hente en mobiltelefon hos en kammerat, men det var ca. 1 time inden, at fængselsbetjentene ret- tede henvendelse til ham. Måske er det den episode, som fængselsbetjentene har set på overvågningen.

Det er rigtigt, at han til politiet forklarede, at han havde samlet en mobiltelefon op, og at han i byretten for- klarede, at han havde fået mobiltelefonen af en kammerat, der rakte den ud ad et vindue. Han fortalte dog ikke sandheden til politiet, da han ikke ville give sin kammerat problemer. Han vil ikke oplyse, hvad han gjorde ved mobiltelefonen. Det var en ”dele” telefon.

Han har ikke været i nærheden af stakittet.

Den gruppe, som han gik i, bestod af i hvert fald 7 personer. Han gik som nummer 2 i gruppen. Der kom to fængselsbetjente kørende bagfra i bil. Han forstår ikke, hvorfor han ikke har fået mulighed for at se video- optagelsen.

Vidne1 har supplerende forklaret, at man på overvågningen ikke kunne se, hvad der blev samlet op ved sta- kittet. De brugte et par minutter på at se videosekvensen igennem, inden de kørte ud til gruppen. Hans kol- lega, Person1, gik mod gruppen forfra, og vidnet og en anden kollega, Vidne2, kom kørende bagfra mod gruppen. Det var vidnet, der var fører af bilen.

Han så tiltalte med en fejende bevægelse smide noget ind i græsset. Vidne2 sagde ”hov han smed noget”. De standsede bilen, og Vidne2 samlede hashen op. Vidnet tog tiltalte til side. Han kunne genkende tiltalte fra videoovervågningen. Der gik ca. 10 minutter fra det tids- punkt, hvor der blev samlet noget op, og indtil han så tiltalte smide noget fra sig i græsset.

Hans kolleger, Person1 og Person3, ville gerne se videoovervågningen, da tiltalte nægtede sig skyldig. Vi- deosekvensen blev gennemset flere gange for over for vidnets kolleger at belyse, hvad det var sket. Der var hos vidnet ingen tvivl om, hvad der var sket.

Vidne2 har supplerende forklaret, at han på videosekvensen ikke kunne se, hvad der blev samlet op. Han kunne heller ikke se ansigtet på den person, der samlede noget op.

Da han og hans kollega, Vidne1, kom kørende mod gruppen bagfra, så han noget ”falde ud til siden i en fin bue”. Det var tydeligt, at der blev kastet noget fra gruppen. Vidne1 sagde også, at der var blevet kastet no- get, og det lød som om, at Vidne1 havde set, hvem der havde kastet noget. Vidne1 sagde ikke noget navn.

Vidnet mener, at den person, som Vidne1 udpegede som den, der havde kastet noget, var den samme, som de på videosekvensen kunne se samle noget op. Det vurderer han ud fra den pågældendes bukser. Han ved ikke, hvorfor Vidne1 så, hvem der kastede hashen, når vidnet ikke så det, men det handler nok om, hvad de hver især havde fokus på.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det tiltrædes også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte af de grunde, der er anført af byretten, er fundet skyldig som sket.

Navnlig under hensyn til, at hashen blev besiddet i et fængsel sammenholdt med tiltaltes forstraffe, er straffen, der tillige fastsættes i medfør af straffelovens § 89, passende udmålt. Landsretten tiltræder, at det har sit forblivende med reststraffen ved prøveløsladelsen den 3. juni 2015.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.