185/2006

HA-PA Holding A/S tog i december 1998 kontakt til det rådgivende ingeniørfirma Frits Nielsen & Jørn Juul Christensen A/S for at få rådgiverbistand til opførelsen af et halanlæg med blandt andet gokartbane. Efter flere drøftelser mellem parterne og indhentelse af tilbud hos bl.a. Glenco A/S med henblik på levering og montering af ventilationsanlæg, blev der i juli 1999 indgået aftale om, at Glenco skulle levere og montere et ventilationsanlæg for 396.400 kr. Efter at hallen i december 1999 var blevet taget i brug, viste der sig at være problemer med CO-koncentrationen. For at afhjælpe problemerne blev der indgået aftale om, at Glenco skulle udvide ventilationsanlæggets kapacitet meget væsentligt. Efterfølgende ville HA-PA ikke betale herfor. Der blev herefter anlagt retssag med tvist om, hvorvidt HA-PA var forpligtet til at betale Glenco for udvidelsen, og om hvorvidt Glenco og Frits Nielsen & Jørn Juul Christensen som henholdsvis entreprenør og rådgiver havde handlet ansvarspådragende. Højesteret fandt, at Glenco både i første og anden omgang havde leveret ventilationsanlæg som aftalt, idet det måtte anses for aftalt, at Glenco i begge tilfælde skulle levere anlæg med en angiven luftudskiftningskapacitet, mens spørgsmålet om anlæggenes kapacitet i forhold til fjernelse af kulilte lå uden for, hvad Glenco havde påtaget sig forpligtelser med hensyn til. Der forelå således ikke mangler ved Glencos ydelser i forhold til det aftalte, og der var ikke i sagens oplysninger fornødent grundlag for at fastslå, at Glenco burde have advaret HA-PA der var repræsenteret af ingeniørfirmaet Frits Nielsen & Jørn Juul Christensen, om, at anlæggene ikke ville have den fornødne kapacitet til fjernelse af kulilte i hallen. I forhold til Frits Nielsen & Jørn Juul Christensen var det for Højesteret ubestridt, at inge¬niørfirmaet havde begået projekteringsfejl ved ikke at beregne det nødvendige luftskifte og ved ikke at sige fra over for HA-PA’s ønsker om at spare ventilationsanlægget ned i størrelse, og at HA-PA derfor fik opført en gokart-hal med et ventilationsanlæg, som ikke havde den for¬nødne kapacitet til fjernelse af kulilte og opretholdelse af den forudsatte temperatur. Af de grunde, der var anført af landsretten, tiltrådte Højesteret, at ingeniørfirmaet – uanset at der er handlet ansvarspådragende vedrørende ventilationsanlægget – skulle have medhold i honorar¬kravet med 131.835,81 kr., idet der ikke var fremkommet noget for Højesteret, som kunne be¬grunde et større afslag. Om HA-PA’s erstatningskrav på 2,8 mio. kr. svarende til, hvad et anlæg, der kunne sikre fjernelse af kulilte og opvarmning som forudsat, ville koste, bemær¬kede Højesteret, at ingeniørfirmaet ikke havde påtaget sig at indestå for et sådant resultat, hvorfor HA-PA ikke kunne kræve at blive stillet, som om dette var tilfældet. Ingeniørfirmaet skulle betale en er¬statning, som stillede HA-PA økonomisk, som selskabet ville være stillet, hvis rådgivningen havde været i orden. Der var ikke for Højesteret fremkommet noget, som gav grundlag for at udmåle erstatningen for det lidte tab til et andet beløb end det beløb på 350.000 kr., som landsretten havde udmålt den til. Landsretten var nået til samme resultat.