SS-1298/2021-HBK

D118.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 226.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I HOLBÆK

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 8. februar 2022

Rettens nr. 60-1298/2021 Politiets nr. 1200-73112-00001-21

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1966)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Ifølge anklageskrift modtaget den 17. maj 2021, som berigtiget under hoved-forhandlingen, er Tiltalte tiltalt for

1.

overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21- forsøg på manddrab, ved den 2. januar 2021 omkring kl. 14:30 på Adresse i By 1 at have forsøgt at dræbe Forurettede 1, idet tiltalte på ukendt vis fik Forurettede 1 væltet ned på gulvet og satte sig overskrævs på hende og udtalte "du skal bare dø"eller lignende, hvorefter tiltalte med begge hænder tog kvælertag på Forurettede 1 mens han gentagne gange udtalte "du skal dø" eller lignende, ligesom tiltalte satte sit knæ mod Forurettede 1's hals og lagde hele sin kropsvægt ind over hendes ansigt, mens tiltalte truede Forurettede 1 med en sølvdaggert, idet han holdt den op for hendes brystkasse, ligesom tiltalte tildelte Forurettede 1 flere slag og spark i og mod hovedet samt tvang hendes hoved bagover alt hvorved Forurettede 1 bl.a. på-drog sig blodudtrædninger i øjenlågene, underhudsblødninger på begge sider af halsen og en brækket hånd.

Forehavendet mislykkedes, idet det lykkedes for Forurettede 1 at slippe fri og undløbe fra stedet.

2.

overtrædelse af straffelovens § 266, ved den 2. januar 2021 omkring kl. 14.45 ved Adresse i By 1 at have truet Forurettede 2, idet tiltalte råbte til Forurettede 2: " hvis du kommer et skridt nærmere, kommer du samme vej som Forurettede 1", hvorefter tiltalte hentede en mukkert og smadrede ruderne i huset, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 2's liv eller helbred.

3.

Std 75327

side 2

overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1 og stk. 2 - brandstiftelse, ved den 2. januar 2021 omkring kl. l5.00 at have sat ild til ejendommen beliggende på Adresse i By 1, som tiltalte ejede i fællesskab med Forurettede 1, idet tiltalte under anvendelse af brandbar væske satte ild til en seng som stod i hu-sets soveværelse, hvorved der skete skader for et endnu ukendt beløb.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse efter tiltalen, dog således, at der i forhold 3 ikke er påstået domfældelse for overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 2. Anklagemyndigheden har påstået tiltalte idømt u-betinget fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere påstået konfiskation af en sølvdaggert/ antik kniv og hylster, en hammer og en benzindunk, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Tiltalte, har i forhold 1 erkendt sig skyldig i vold, og i forhold 3 erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1.

Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 2.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskation og har på-stået rettens mildeste dom.

Forurettede 1 har påstået, at tiltalte i medfør af erstatningsansvars-lovens § 26, stk. 1, subsidiært § 26, stk. 3, skal betale 30.000 kr. i godtgørel-se med tillæg af renter efter erstatningsansvarslovens § 16.

Tiltalte har bestridt pligten til at betale godtgørelse og har endvidere bestridt kravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede 1, Forurettede 2, Vidne og Læge.

Tiltaltes forklaring

Tiltaltes forklaring er i retsbogen gengivet således:

” Tiltalte forklarede, at han og Forurettede 1 har boet sammen i 25 år. De har sammen en søn, der hedder Vidne. Forurettede 1 gik fra tiltalte første gang i sommeren 2019 i forbindelse med, at tiltalte fandt ud af, at Forurettede 1 havde et forhold til

side 3

Forurettede 2. Han konfronterede Forurettede 1 med det på en ikke voldelig måde. Tiltalte blev ked af det, da han fandt ud af, at Forurettede 1 havde et forhold til en anden. Forurettede 1 vidste ikke rigtig, om hun kun ville have en flirt med Forurettede 2, eller om hun havde følelser for ham.

Senere overhørte tiltalte en kærlig telefonsamtale mellem Forurettede 1 og Forurettede 2, og han bad hende derefter om at flytte. Forurettede 1 flyttede ikke med det samme blandt andet fordi hun havde sine hunde, men også af økonomiske årsager. Forurettede 1 flyttede først i oktober 2019 i et sommerhus, og de var indtil da tvunget til fortsat at bo sammen. Da Forurettede 1 var flyttet, gik han ned med flaget.

Han var meget ked af det og forsøgte at begå selvmord. Tiltalte ville ikke vide, hvor Forurettede 1 boede, idet han var bange for at blive beskyldt for at stalke hende.

Efter nytår 2020 meddelte Forurettede 1 ham, at hun flyttede ind hos Forurettede 2 i Jylland. Tiltalte sagde til Forurettede 1, at han ikke ville have kontakt til hende mere. De skrev dog lidt sammen vedrørende det hus, som de fortsat ejede sammen. I somme-ren 2020 døde Forurettede 1's mor, hvorfor han skrev et kondolencebrev til hende.

Hun ringede så til ham og det endte med, at de på Forurettede 1's initiativ mødtes og talte sammen. Forurettede 1 fortalte ved den lejlighed, at det ikke gik for hende at bo i Jylland, idet hun savnede Vidne og deres fælles hus. Det gik heller ikke så godt med forholdet til Forurettede 2. Tiltalte sagde så til Forurettede 1, at hun kunne flytte ind hos ham i huset igen.

Det blev til, at Forurettede 1 flyttede ind i huset hos ham igen i efteråret 2020. De hav-de i den forbindelse ikke fået snakket om, hvorvidt de igen skulle være et par, men det var hans opfattelse eller måske håb, at de igen skulle leve som et par. Han havde ikke givet Forurettede 1 lov til at flytte ind igen, hvis han havde vidst, at det var Forurettede 1's opfattelse, at de kun skulle være venner.

De havde ikke sex sammen efter, at Forurettede 1 var flyttet ind. De sov hver for sig. Det havde de også gjort inden samlivsophævelsen. Det gik for så vidt fint med at bo sam-men, og han accepterede også, at hun fortsat havde kontakt med Forurettede 2. Forurettede 1 sagde dog på et tidspunkt, at hun ville have et åbent forhold. Det havde tiltal-te det dårligt med, men de fik ikke rigtig snakket om, hvad det betød.

Tiltalte holdt jul sammen med Forurettede 1 og Vidne. Tiltalte drak lidt juleaften. Dagen efter skældte Forurettede 1 ham ud over, at han havde drukket. Det ville Forurettede 1 ikke accepte-re.

To dage inden nytår havde Forurettede 1 pakket en kuffert. Hun fortalte, at hun ville tage over til Forurettede 2 og holde nytår. Tiltalte blev meget overrasket, og de småskændtes lidt om det, men han kunne ikke gøre noget. Han blev meget ked af det og begyndte at drikke. Tiltalte ringede til Vidne og fortalte, at Forurettede 1 var taget til Jylland. Det vidste Vidne godt.

Tiltalte lå nærmest i sprit i fire dage efter, at Forurettede 1 var taget af sted. Han syntes, at det var mærkeligt, at hun tog over for at være sammen med Forurettede 2, når nu hun var flyttet tilbage til tiltalte. Han skrev nogle beskeder til hende, men ringede ikke til hende. Han ville have, at hun skulle flytte væk fra deres fælles hus igen.

Han husker ikke, om han har lagt beskeder på Forurettede 1's telefonsvarer.

side 4

Anklageren afspillede telefonsvarerbesked ”Stemme 1” af 31. december 2020 kl. 15.43, fil 2, side 57.

Tiltalte forklarede, at det er hans stemme, der kan høres på optagelsen. Han kan ikke huske opkaldet. Han havde drukket en del. Tiltalte havde lånt Forurettede 1 mere end 10.000 kr.

Anklageren afspillede telefonsvarerbeskederne ”Stemme 2” og ”Stemme 3” , fil 2, side 57.

Tiltalte forklarede, at det er hans stemme, der kan høres på optagelserne. Han var ked af det og ikke helt appelsinfri. Tiltalte var ikke vred på Forurettede 1, men han ønskede, at hun skulle flytte. Han var ikke jaloux, men bitter på Forurettede 1.

Den 2. januar 2021 stod tiltalte sent op og begyndte at drikke. Hoveddøren gik op, og Forurettede 1 kom ind. Han ved ikke, hvad klokken var. Forurettede 1 fortalte, at Forurettede 2 var med. Tiltalte spurgte, om hun havde sin telefon på sig. Han tænk-te, at hun optog deres samtale, og det var han egentlig ligeglad med. Hun be-nægtede, at hun havde sin telefon med. Tiltalte blev meget overrasket over, at hun kom.

Han blev ked af det og sur på hende, da det gik op for ham, at hun kun kom for at hente sin pc, og ikke sine andre ting. Han var også vred, fordi hun ikke kom med en forklaring på, hvorfor hun var taget over til Forurettede 2, og fordi hun ikke sagde undskyld. Han følte, at hun skyldte ham en for-klaring. Mellem jul og nytår havde han i en brandert hældt vand i Forurettede 1's pc for at hævne sig på hende.

Det skrev han til Forurettede 1, da han havde gjort det. Lidt se-nere fortrød han det og prøvede at tørre den. Det lykkedes ikke. Han skrev til hende og undskyldte, og han tilbød at købe en ny pc til hende. Han hældte ikke vand i Forurettede 1's pc for at få hende til at komme hjem, men tværtimod for at få hende til at flytte.

Stemningen var ikke god imellem dem, og de begyndte at skændes. De råbte nok ad hinanden. Han satte sig i stuen, mens Forurettede 1 gik ind i soveværelset. Pludselig rejste han sig og fór mod Forurettede 1. Det næste han kan huske er, at han sad oven på hende med en kniv. Det hele løb sammen og koksede. Han kan ikke huske, hvordan han væltede hende. Det er helt sort for ham.

Han sad oven på hende og spurgte, hvorfor hun var kommet tilbage, og om hun hav-de haft sex med Forurettede 2. Forurettede 1 lå på ryggen, og han sad oven på hendes mave med kniven foran sig. Han gjorde ikke noget med kniven. Tiltalte kan ikke huske, om han tog fat om halsen på Forurettede 1. Han kan heller ikke huske, at han blev revet i ansigtet. Det opdagede han først senere, da han sad i sin bil.

Til-talte har ikke fornemmelse af, at han sad oven på hende i lang tid, men det kan godt have været nogle minutter. Han kan ikke komme det nærmere. Han sad ovenpå Forurettede 1 og truede hende, men han havde ikke kniven højt hævet. Han havde ingen intention om at slå Forurettede 1 ihjel; han ville bare have hende til at flytte.

Mærkerne på Forurettede 1's hals må være kommet efter, at han væltede hende, men inden han sad ovenpå hende med kniven. Det går han i hvert fald ud fra, da det ikke er sket senere. Han kan ikke huske, at han har haft fat om halsen

side 5

på Forurettede 1. Tiltalte har senere fundet ud, at kniven blev fundet oven på et skab i gangen, så han må have lagt den på plads efterfølgende. Tiltalte kan ikke huske, om han truede Forurettede 1 verbalt.

Foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 8. marts 2021, fil 1, side 117, 2. og 3. afsnit, hvoraf fremgår:

” Foreholdt at Forurettede 1 har forklaret, at han sagde du skal dø dø dø.

Afhørte kunne godt huske det. Det var som om, at det han sagde og så ikke var det samme som det han gjorde. Hans handlinger hang ikke sammen med det han sagde. Det var som om, at det der foregik var ligesom på en film. Hjernen kørte adskilt af hvad han gjorde. Hjerne sagde det var forkert.”

Tiltalte forklarede, at han har forklaret som gengivet, men det anførte hand-lede ikke specifikt om trusler mod Forurettede 1, men derimod om det samlede forløb.

Videre foreholdt fra samme rapport, fil 1, side 117, afsnit 5, hvoraf fremgår:

” …

Han kan huske, at han har ligget oven på hende og han kan huske, at han har sagt, at hun skulle dø og han var ked at det og hvorfor hun har gjort alle de der ting. Men han kan ikke huske den sekvens, men han kan huske, at han har sid-det oven på hende med kniven.”

Tiltalte forklarede, at han ikke husker, at han har forklaret som anført. Han kan godt huske selve afhøringen, idet han havde fået at vide, at hele sagen ville være hurtigere overstået, hvis han erkendte. Han ville dog ikke erkende drabsforsøg. Han kan ikke huske, at han skulle have sagt, at Forurettede 1 skulle dø.

Adspurgt på ny forklarede tiltalte, at Forurettede 1 lå mellem soveværelse og gangen, da han sad ovenpå hende. Det foregik i døråbningen, hvor hun lå på ryggen hen over dørtrinnet. De endte i soveværelset. Han lagde sig over Forurettede 1, og de boksede rundt. Han prøvede at kravle over hende, da hun sagde, at hun ikke kunne få luft. Han gik ud fra, det var fordi, han sad på hende, og hun lå som hun gjorde.

Han rejste sig, og hun satte sig op. Han slog hende med flad hånd i ansigtet. Hun trak sig op mod skabet. Han tjattede til hende; gav hen-de lussinger. Han gav hende også et par knæ i hovedet. Han ved ikke, hvor-for han ikke bare gik.

Han har aldrig været voldelig, men der var en masse frustrationer, der brød ud i lys luge. Han havde drukket en hel del. Det hele stoppede bare lige plud-selig, og han gik. Hun sagde, at han skulle stoppe. Han kan ikke rigtig huske forløbet. Han følte hele episoden som en brydekamp, som når børn slås og tumler rundt. Han ved ikke, hvordan han fik skaderne i sit ansigt, han regist-rerede det ikke. De er højst sandsynligt kommet, fordi Forurettede 1 kæmpede imod. Tiltalte kan ikke huske, hvorfor han stoppede og forlod værelset. Han kan

side 6

huske, at han smækkede døren. Han var forpustet.

Da han forlod værelset, hørte han, at Forurettede 1 talte med nogen i telefonen. Han regnede med, at det var politiet eller Forurettede 2. Han gik ud ad hoveddøren, og da han kom ud, var Forurettede 2 ude på forpladsen. Tiltalte blev sur på Forurettede 2 og skældte ham ud. Han ville have Forurettede 2 og Forurettede 1 til at forsvinde, så han selv kunne komme væk. Forurettede 2's bil holdt bagved tiltaltes bil.

Tiltalte kan ikke huske, hvad han sagde til Forurettede 2, men det har ikke været pænt. Tiltalte har højest sandsynligt råbt nogle trusler. Foreholdt den i for-hold 2 gengivne trussel forklarede tiltalte, at han kan have sagt som gengivet, men at han ikke husker det.

Tiltalte gik hen i skuret og hentede en mukkert, hvorefter han smadrede et vindue i det værelse, hvor Forurettede 1 var. Han ville have hende til at forsvinde, så han selv kunne stikke af. Han ville stikke af fra politiet. Han var godt klar over, at det ikke var godt, det han havde lavet. Tiltalte tænkte, at det hele kunne være lige meget og hentede en dunk benzin.

Han gik ind i huset, hvor han hældte benzin ud på sengen i soveværelset og satte ild til. Han blev over-rasket over, at der kom så meget ild med det samme. Derefter stak han af. Han prøvede senere at begå selvmord med en lommekniv, da han sad i sin bil, men han faldt i søvn.

Tiltalte ved ikke, hvordan Forurettede 1 har fået punktformede blodudtrædninger og mærker på halsen. Tiltalte fik blackout. Forurettede 1 havde ikke nogen mærker på halsen, da hun kom til huset den 2. januar 2021. Da tiltalte sad oven på Forurettede 1 med kniven og kiggede på hende, var hun rolig og havde ikke besvær med at trække vejret. Det var ikke hans mening at slå Forurettede 1 ihjel. Hvis han ville have slået Forurettede 1 ihjel, kunne han have brugt kniven.

Han husker ikke, at han skulle have tvunget Forurettede 1's hoved bagover. Han har ik-ke flået i hende. Han kan ikke huske det. Han mener ikke, at han har rusket hende. Han satte som sagt ild til sengen og blev overrasket over, hvor meget ild, der kom med det samme. Han havde drukket flere flasker vodka den dag.

Efter episoden kørte han ud for at tage sit eget liv. Mens han kørte, blev han ringet op af et ukendt nummer. Han tænkte, at det var politiet. Han ville ikke findes, så han smed telefonen ud ad vinduet. Han har hørt, at telefoner kan spores.

Tiltalte følte lidt, at Forurettede 1 prøvede at spænde buen, for at se hvor mange krav hun kunne stille og stadig blive boende. De have ikke fået talt tingene ordent-ligt igennem inden hun flyttede tilbage. Tiltalte følte sig misbrugt. Der var ik-ke tale om, at han tænkte, at ingen anden skulle have Forurettede 1, hvis han ikke kun-ne få hende. Han ville have talt med Forurettede 1 efter nytår.

Da han løb mod Forurettede 1, slog det bare klik for ham. Tiltalte sad i stuen. Han

side 7

kunne ikke se Forurettede 1 derfra, hvor han sad. Tiltalte rejste sig som skudt ud af en kanon. Det hele koksede for ham. Han var ked af det, frustreret og vred. Det var som når man åbner for en ballon. Tiltalte er normalt konfliktsky og ud-trykker ikke sine følelser. Han fik bare behov for at være udadreagerende, det hele eksploderede indeni ham. Da han rejste sig og fór mod hende, havde han i tankerne, at hun skulle flytte. Han ville ikke slå hende ihjel.

Han hældte benzin ud på sengen, hvorefter han tændte ild med sin lighter. Der kom store flammer, og han løb ud i bilen og kørte væk. Sengen var et symbol på der, hvor han og Forurettede 1 havde været tætte sammen. Tiltalte fik en slags flashback, hvor han så Forurettede 2 og Forurettede 1 sidde på terrassen og grine af ham. Forurettede 1 skulle ikke have mulighed for at bo i huset, hvis tiltalte ikke kunne.

Da tiltalte satte ild til sengen, tænkte han ikke på, om han kunne få penge fra forsikringen. Han var med andre ord ikke ude på at besvige brandforsikrin-gen. Han og Forurettede 1 ejede huset i fællesskab. Huset var belånt ”til op over begge ører” . Huset var forsikret mod brand, men forsikringen ville ikke dække, idet branden var påsat. Han tænkte i situationen ikke over, at panthaverne ville blive stillet værre ved, at han tændte ild på huset.

Huset er sat til salg, men er fortsat ikke solgt."

Vidneforklaringer

Forurettede 1's forklaring er gengivet således i retsbogen:

”Vidnet forklarede, at hun har levet sammen med tiltalte i 25 år. Vidne er deres fælles nu voksne søn. Vidnet og tiltaltes forhold har været rimeligt fint i mange år. For tre år siden ville vidnet gerne afbryde samlivsforholdet med til-talte. Hun og tiltalte havde talt om dette gennem flere år, men vidnet har hundeopdræt, hvilket ville være svært at opretholde, hvis hun flyttede. De havde derfor et fornuftsforhold i mange år, hvor de levede meget separate liv og ikke delte seng. Tiltalte og vidnet var uenige om samlivsophævelsen. De diskuterede også tiltaltes alkoholforbrug.

Hun mødte Forurettede 2 for 2½ år siden og de blev forelskede, men ikke mere end det. Vidnet fortalte tiltalte det efter et stykke tid. Tiltalte blev meget vred og sagde, at det skulle stoppe. Da tiltalte senere overhørte en telefonsamtale, som vidnet havde med Forurettede 2, blev tiltalte meget vred, og han prøvede efter-følgende at begå selvmord.

I efteråret 2019 flyttede vidnet fra tiltalte og ud i et sommerhus. Vidnet hav-de kontakt med tiltalte, da hun boede i sommerhuset. Hun ville sælge deres fælles hus, men det ville tiltalte ikke. Hun kontaktede derfor en advokat ved-rørende samlivsophøret. Hun opgav at få tiltalte ud af huset. Vidnet flyttede i begyndelsen af 2020 sammen med Forurettede 2 i et hus i Jylland. Da vidnet gik og pakkede sine ting i forbindelse med den forestående flytning, kom tiltalte

side 8

med nogle ondskabsfulde og truende bemærkninger. Tiltalte var da meget fuld.

Hun havde ikke kontakt med tiltalte, da hun boede i Jylland. Vidnet savnede Vidne, og hun og Forurettede 2 kunne ikke rigtig få deres forhold til at fungere. Vidnets mor døde, og i den forbindelse ringede tiltalte og kondolerede. De havde en god snak. Tiltalte sagde, at hun bare kunne flytte tilbage i huset, der jo også var hendes. Vidnet flyttede tilbage til tiltalte i september eller oktober 2020.

Vidnet troede, at de var enige om, at de ikke var kærester. De boede sammen som tidligere. Vidnet mener ikke, at de havde et åbent forhold, da de som sådan ikke havde et forhold til hinanden. Hun skulle blot bo i huset, indtil hun fik arven fra sin mor og herefter kunne finde sit eget hus. Tiltalte sagde senere til hende, at han troede de skulle bo sammen og have et åbent forhold.

Hun ved ikke, hvordan den misforståelse er opstået hos tiltalte.

Vidnet stod for indkøb af mad, mens tiltalte afholdt udgifterne til huset. De spiste stort set aldrig sammen. De første to måneder de boede sammen, gik det fint. Den sidste måned begyndte hun at blive bange for tiltalte. Han gjor-de hende ikke noget, men hun følte, at han holdt øje med hende - det rislede hende nogle gange koldt ned ad ryggen. Tiltalte begyndte at drikke rigtig meget.

Vidnet låste sin værelsesdør, når hun skulle sove, når tiltalte havde drukket. Han gjorde hende ikke noget. I løbet af december 2020 besøgte Forurettede 2 hende nogle gange, hvilket tiltalte var indforstået med. Hun og tiltalte holdt jul sammen med Vidne i 2020. Hun blev vred på tiltalte, fordi han be-gyndte at drikke juleaften.

Vidnet tog til Jylland for at holde nytår med Forurettede 2. Det blev tiltalte meget vred over. Han gik rundt og smækkede med dørene og var udfarende. Tiltal-te ville ikke tale med vidnet om det. Hun kørte og sagde, at hun ville komme tilbage to dage senere. Tiltalte begyndte at ringe og skrive til vidnet. Der var tale om mange beskeder med grimt indhold. Det var ubehageligt. Tiltalte havde ikke gjort sådan før.

Vidnet kom tilbage til huset den 2. januar 2021, fordi tiltalte havde skrevet, at han havde hældt vand i hendes pc. Forurettede 2 kørte hende til huset, da vidnet var bange for tiltalte. Vidnet aftalte med Forurettede 2, at han ikke skulle gå med ind, idet de ikke ville provokere tiltalte. Vidnet håbede, at hun kunne tale til-talte til fornuft.

Vidnet låste sig ind i huset med sin nøgle. Det var sort af røg i huset. Røgen kom fra tiltaltes rygning. Tiltalte var meget fuld. Han sad i sofaen med en flaske vodka. Hun sagde, at hun kom for at hente sin computer. Tiltalte sag-de, at han havde kørt computeren på lossepladsen. Hun gik ind soveværelset og hentede en anden computer, hun havde stående. Derefter gik hun ud i køkkenet for at hente en taske, som hun kunne bære computeren i. Tiltalte kom ud i køkkenet. Han beskyldte hende for at have Forurettede 2 på medhør på te-lefonen. Hun tænkte, at hun nu bare skulle ud af huset. Hun maste sig forbi

side 9

tiltalte, og kom gennem stuedøren og var på vej hen mod hoveddøren. Tiltal-te maste sig så forbi hende og blokerede vejen for hende og låste hoveddøren og sagde: ”Her kommer du aldrig ud fra mere” . Derefter slog han hende ned. Hun ved ikke hvordan. Da hun vågnede, sad tiltalte overskrævs på hendes mave. Han tog kvælertag på hende. Han holdt nederst på hendes hals, mens han messede: ”Dø, dø, dø” .

Han holdt med begge hænder om hendes hals. Vidnet kradsede tiltalte i ansigtet for at få ham af. Hun løftede samtidig bæk-kenet, så han væltede til siden. Det fik ham til at slække grebet om hendes hals. Hun ved ikke, hvor lang tid han havde fat om hendes hals, men det føl-tes som minutter. Han trykkede igen til om hendes hals. Hun er ikke i tvivl om, at tiltalte ønskede, at hun skulle dø.

Hun tænkte kun på at slippe fri. Vid-net fik igen vippet tiltalte til siden. Han flyttede nu hænderne højere op på hendes hals og tog igen kvælertag på hende med begge hænder. Trykket om hendes hals var så kraftigt, at hun ikke kunne trække vejret eller sige noget. Denne gang holdt han trykket om hendes hals i lang tid, men sagde ikke no-get.

Han lagde sin vægt i halsgrebet og gjorde alt, hvad han kunne for at kværke hende. Så begyndte vidnet at slås; hun rev ham blandt andet i ansig-tet, men det havde ingen effekt. Hun følte på et tidspunkt, at hun skulle ”skide i bukserne” . Hun fik fat i tiltaltes ene øje, hvilket medførte, at han slap sit halsgreb på hende. Han havde ikke løsnet grebet om halsen før.

Tiltalte brølede noget ad hende, men hun kan ikke huske hvad. Han lagde sin krop ind over hendes ansigt, mens han holdt hendes arme nede langs siden. Tiltalte ønskede, hun skulle dø. Hun ved ikke, hvor lang tid han lå der. Hun fik igen vippet ham væk ved at løfte bækkenet, men hun fik ikke vippet tiltalte helt af.

Tiltalte satte sig igen ovenpå hende og satte så sit ene knæ på hendes hals. Vidnet kunne ikke sige noget. Hun tænkte, at han ville knuse hendes hals. På en kommode i gangen lå en daggert, som vidnet havde arvet efter sin mor. Tiltalte fik øje på daggerten og tog den i hånden. Tiltalte sad ovenpå hende med daggerten i hånden og ”afhørte” hende om Vidne og hundene, ligesom han spurgte, hvor hendes telefon var.

Da han ”afhørte” hende, bevægede han daggerten op og ned mod hende imens han grinede dæmonisk og sindssygt. Tiltalte spurgte, hvor Forurettede 2 var. Hun fortalte, at Forurettede 2 var udenfor, hvilket fik tiltalte til at udbryde: ”Så har vi dejlig lang tid” . Vidnet prøvede at skrige, men kunne ikke skrige højt. Tiltalte sagde, at han ville binde hendes hænder og bad hende række hænderne frem.

Det gjorde vidnet dog ikke. Tiltalte sag-de også, at han ville voldtage hende og bad hende gå ind i soveværelset, men det nægtede hun. Tiltalte spurgte, om det var godt at have sex med Forurettede 2. Tiltalte sagde så, at han ikke gad at voldtage vidnet alligevel, og at han helle-re ville skære hende i stykker inde på sengen.

Vidnet tiggede og bad for sit liv og sagde bl.a., at Vidne havde brug for hende. Hun bad om at få lov til at gå, men tiltalte sagde, at han ikke kunne drømme om at lade hende gå, idet hun så ville gå til politiet. Hun prøvede at tale ham efter munden, men jo mere hun tiggede, desto mere grinte tiltalte hånligt ad hende. Tiltalte gav slip på daggerten og lagde sig nu igen over hende og holdt hende nede. Han kiggede på hende og var meget nøje med at

side 10

lægge sin krop hen over hendes mund og næse, så hun ikke kunne få luft. Han maste sin krop ned over hendes ansigt. Vidnet prøvede at flytte sit an-sigt, men han dækkede hendes ansigt med sin krop og trykkede til, så hun ik-ke kunne få luft. Vidnet fik dog drejet sit hoved, så hun kunne trække vejret gennem højre næsebor. Hun tænkte, at hvis hun ikke fik kæmpet sig fri nu, ville hun dø, og hun gjorde et sidste forsøg.

Vidnet fik flyttet sig, så hun kun-ne komme fri ved at stemme et ben op mod væggen og samtidig løfte bække-net. Tiltalte væltede ned, og hun kom op på alle fire. Tiltalte råbte en masse ting ad hende, men hun kan ikke huske hvad. Tiltalte tog så fat med den ene hånd om vidnets pande mens han med den anden hånd tog fat om hendes nakke. Derefter prøvede han at dreje hendes hoved med al sin kraft.

Vidnet skreg, at han skulle holde op, og at han knækkede hendes nakke. Tiltalte ud-brød så: ”Det er jo det, du skal” samt ”du skal dø” . Vidnet blev vred og be-gyndte at kæmpe mere. Tiltalte gav hende nu mindst fem knæspark i hove-det, ligesom han mindst fem gange slog hende oven i hovedet med knytnæ-veslag. Da hun prøvede at beskytte sit hoved med hænderne, ramte han hen-des hånd, der brækkede.

Vidnet boksede og skubbede ham væk. Vidnet ved ikke, om hun i den forbindelse ramte ham.

Tiltalte begyndte at kigge sig omkring i rummet, som ledte han efter et vå-ben. Pludselig råbte tiltalte: ”Argh” og løb ud af værelset. Vidnet smækkede døren, men tiltalte prøvede at komme ind igen. Det lykkedes hende dog at holde tiltalte ude af værelset, hvorefter han gik ud af huset. Vidnet ringede til politiet, der skulle stille hende om, så hun afbrød samtalen og ringede i stedet til Forurettede 2.

Derefter ringede hun til politiet igen. Vidnet så tiltalte gå over i ga-ragen, hvor han kom ud med en mukkert. Hun løb hen og låste hoveddøren. Da tiltalte gik forbi et vindue ind til der, hvor hun var, smadrede han vinduet med mukkerten. Vidnet så, at Forurettede 2 åbnede havelågen. Forurettede 2 sagde noget til tiltalte.

Vidnet hørte, at tiltalte råbte til Forurettede 2, at Forurettede 2 skulle skride ad helvede til, og at han ville slå ham ihjel. Vidnet begyndte at skrige og græde. Tiltalte gik hen til huset, hvor han slog på døren med mukkerten. Det er se-nere gået op for vidnet, at tiltalte slog håndtaget af hoveddøren. Vidnet åbne-de et vindue og kom ud af huset.

Hun løb hen til Forurettede 2, hvorefter de kørte væk fra stedet sammen.

Det er vidnets opfattelse, at tiltalte ikke havde intentioner om at stoppe, og at han ønskede hende død. Hun tror, at tiltalte var blevet sindssyg. Han har vel også været jaloux.

Vidnet tror, at hele episoden tog omkring en halv time, men hun ved det ik-ke.

Hun mener, at hendes forklaring i dag er i overensstemmelse med hendes for-klaring til politiet. Hun var dog chokeret, da hun afgav forklaring til politiet. Hun ved ikke, hvorfor tiltalte gjorde, som han gjorde, men han drak mere og mere og blev i hendes øjne syg. Det er hendes opfattelse, at hun har været sød og ordentlig over for tiltalte. Vidnet har ikke været tiltalte utro før Forurettede 2

side 11

Vidnet synes ikke, at hun bestemte mere end tiltalte, men hun var nok bedre til at argumentere.

Vidnet mener ikke, at tiltalte messede ”dø, dø, dø” , da han sad med dagger-ten i hånden.

Vidnet husker ikke, om hun talte med politiet på Holbæk Skadestue.

Foreholdt politirapport af 2. januar 2021, fil 1, side 51, 7. nederst linje, hvor-af fremgår:

” Forespurgt, om Tiltalte sagde noget til hende, oplyste hun, at han flere gan-ge sagde, at han ville slå hende ihjel - både da han tog kvælertag på hende, og da han holdt kniven hen mod hende.”

Vidnet forklarede, at hun ikke husker, om hun har forklaret som gengivet.

Da tiltalte sad med daggerten, spurgte han blandt andet ind til vidnets og Forurettede 2's sexliv. Han spurgte hende om en del ting. Hun ved ikke, hvor længe til-talte ”afhørte” hende. Det vil være et rent gæt. Vidnet havde luft til at svare på tiltaltes spørgsmål. Han holdt ikke på hendes hals på det tidspunkt. Vidnet ved ikke, hvornår eller hvordan tiltalte lagde daggerten fra sig.

Vidnet kan ikke huske, at hun til alarmcentralen skulle have sagt, at tiltalte var ved at smadre Forurettede 2. Tiltalte havde ikke fysisk fat i Forurettede 2. Vidnet kan ikke huske, om hun har sendt en sms til tiltaltes søster om, at tiltalte havde forsøgt at brænde hende inde. Det er vidnets formodning, at tiltalte ville gøre det, da han havde slået håndtaget af døren.

Vidnet opfattede nærmest tiltaltes tidligere selvmordsforsøg som en trussel mod hende. Tiltalte ville være omkommet ved den lejlighed, hvis ikke han var blevet hevet ud af bilen.

Forevist foto af en daggert, fil 2, side 174, forklarede vidnet, at det er den daggert, som tiltalte truede hende med.

Forud for episoden havde vidnet piskesmæld og flere prolapser i ryggen. Dis-se skader blev forværret af hændelsen. Hendes tilstand er under udredning og således endnu ikke stationær. Vidnets ene hånd fik et brud under episoden, hvilket fortsat giver hende gener. Håndens tilstand er nok stationær. Vidnet har på grund af den omhandlede episode gået til samtaler hos en psykolog. Det har ikke medført udgifter for hende. Psykologen har konkluderet, at vid-net lider af en depression og muligvis også af PTSD.”

Forurettede 2's forklaring er gengivet således i retsbogen:

side 12

”Vidnet forklarede, at han den 2. januar 2021 kørte Forurettede 1 hjem til hendes ad-resse, hvor hun havde boet med tiltalte. De skulle hente hendes pc. De blev enige om, at det var bedst, at han tog med, hvis der skete noget. Tiltalte hav-de ringet flere gange til Forurettede 1, mens hun var hos vidnet. Vidnet var bange for, at der skulle ske noget med Forurettede 1.

Vidnet og Forurettede 1 aftalte, at hun skulle gå ind i huset alene og ringe, hvis der blev noget. Vidnet blev udenfor og gik rundt ved bilen med en hundehvalp. Efter ca. 5-10 minutter ringede Forurettede 1 og var me-get ophidset. Hendes stemme var i total panik. Hun sagde, at tiltalte ville slå hende ihjel. Forurettede 1 sagde: ”Han slår mig ihjel, han prøver at brække nakken på mig” .

Vidnet satte hunden ind i bilen og kom hurtigt hen til huset. Huset lå omkring 500 meter fra, hvor han gik, da han blev ringet op af Forurettede 1. Vidnet tror, at det tog ham nogle minutter at nå huset. Tiltalte kom ud af huset, da vidnet kom frem. Det så meget voldsomt ud, for tiltalte havde mærker ned over kinderne efter Forurettede 1's negle.

Tiltalte råbte til vidnet: "Du skal væk, du skal ikke være her ellers kommer du samme vej som Forurettede 1". Vidnet var bange for, at tiltalte havde slået Forurettede 1 ihjel. Tiltalte hentede en hammer i garagen og kom hen mod vidnet med hammeren. Han sagde til vidnet, at han skulle dø. Vid-net gik et par skridt tilbage, og tiltalte løb den anden vej rundt om huset.

Da tiltalte gik forbi Forurettede 1's værelse, smadrede han vinduet med hammeren. Tiltalte lignede en, der var besat af djævlen. Han var fuldstændig vanvittig i øjnene og virkede ikke som et normalt menneske. Tiltalte kom hen mod vidnet igen og sagde, at han skulle dø. Vidnet tænkte, at tiltalte ville have vidnet væk, så han kun skulle koncentrere sig om Forurettede 1.

Tiltalte blev ved med at sige, at vid-net kom samme vej som Forurettede 1, hvis han ikke forsvandt fra stedet.

Vidnet var skrækslagen i situationen, idet tiltalte virkede fuldstændig vanvit-tig, og som om han kunne finde på at gøre alt muligt. Vidnet kunne høre, at tiltalte bankede på døren med hammeren. Han har efterfølgende fundet ud af, at tiltalte bankede håndtaget af døren, så Forurettede 1 ikke kunne komme ud. Vidnet så Forurettede 1 gennem vinduet. Han fik øjenkontakt med Forurettede 1 og hjalp hende ud ad vinduet.

Foreholdt sin forklaring til politirapport af 3. januar 2021, fil 1, side 77, 2. af-snit, hvoraf blandt andet fremgår:

” Afhørte forklarede videre, at Tiltalte råbte til afhørte, "Hvis du kommer et skridt nærmere, kommer du samme vej som Forurettede 1!" Afhørte blev bange for at Tiltalte på det tidspunkt havde slået Forurettede 1 ihjel. ”

Vidnet forklarede, at det er korrekt, at han fik oplæst sin forklaring til politiet dagen efter. Det kan godt passe, at han har forklaret som anført i politirap-porten.

Det var hele tiltaltes attitude og fremtoning, der gjorde, at vidnet var sikker på, at hvis han blev slået ned, ville det være ude med Forurettede 1. Forurettede 1 var bange, da de kørte fra huset. Hun var svær at tale med og var helt ude af den.

side 13

Episoden har påvirket vidnet meget.

Tiltalte var ca. 1-1½ meter fra vidnet, da tiltalte første gang sagde, at vidnet skulle gå væk. Derefter hentede tiltalte hammeren, og med hammeren i hån-den truede han vidnet. På det tidspunkt stod vidnet en meter fra tiltalte. Vid-net gik et par skridt tilbage, hvorefter tiltalte løb om på den anden side af hu-set. Herefter så vidnet Forurettede 1 i vinduet og hjalp hende ud. Tiltalte knuste ruden med hammeren på vej hen mod vidnet.

Forurettede 1 har fortalt vidnet, at hun ikke ville blive i forholdet til tiltalte. Forurettede 1 og vidnet er ikke kærester i dag. Forurettede 1 flyttede fra Jylland på grund af sine hunde og sin søn.”

Vidnes forklaring er gengivet således i retsbogen:

”Vidnet forklarede, at han er tiltalte og Forurettede 1's søn. Han var ikke til stede i forbindelse med episoden den 2. januar 2021, men politiet kontaktede efterfølgende vidnet, for at høre, hvor tiltalte var. Vidnet rettede senere selv henvendelse til politiet, da han havde en opfattelse af, at tiltalte var en farlig person på grund af de forgangne begivenheder.

Vidnet havde haft i alt tre te-lefonsamtaler med tiltalte op til episoden den 2. januar 2021. De talte blandt andet om forholdet mellem vidnets forældre. Vidnet var mest lyttende. Tiltal-te fortalte blandt andet vidnet, at han ønskede Forurettede 1 ud af sit liv.

Ved den sid-ste samtale sagde tiltalte meget afklaret: ”Jeg kommer til at savne dig, Vidne.” Den bemærkning har, sammenholdt med, hvad der skete den 2. januar 2021, fået vidnet til at tro, at der er tale om et planlagt drabsforsøg. Vidnet havde under telefonsamtalerne med tiltalte givet udtryk for sin bekymring over, om tiltalte ville begå selvmord. Det afviste tiltalte flere gange.”

Læges forklaring er gengivet således i retsbogen:

”Anklageren og forsvareren dokumenterede fra Retsmedicinsk Instituts per-sonundersøgelseserklæring vedrørende Forurettede 1, fil 2, side 20-23. Vidnet vedstod erklæringen.

Vidnet forklarede supplerende, at der i forbindelse med en retsmedicinsk un-dersøgelse dokumenteres alle skader, der kan være forårsaget ved vold, f.eks. underhudsblødninger. I sager, hvor der er mistanke om halsgreb, un-dersøges det, om der er punktformede blodudtrædninger, idet sådanne blo-dudtrædninger er væsentlige for vurderingen af, om undersøgte har været i livsfare.

Punktformede blodudtrædninger vil blandt andet kunne findes i øjne-nes bindehinder, i øjenlågshuden, i ansigtshuden, i mundslimhinden og bag ørene. Der foretages også otoskopi, for at undersøge, om der forefindes punktformede blodudtrædninger på trommehinderne.

Man kan ikke med sik-kerhed udtale sig om, i hvor lang tid eller med hvilken kraft, et halsgreb skal være foretaget for, at der opstår punktformede blodudtrædninger. Det er der af gode grunde ikke er foretaget undersøgelser af. De punktformede blodud-

side 14

trædninger opstår, når der har været en afklemning af blodårerne. Hvis af-klemningen er langvarig og kraftig, kan der ikke komme iltet blod til hjernen, og blodet fra hjernen kan ikke komme tilbage. Der dannes derfor et tryk på de små blodkar, der medfører, at karrene brister, hvorved de punktformede blodudtrædninger opstår. Hvis hjernen ikke får tilført iltet blod, kan det med-føre besvimelse.

Tilstedeværelsen af de nævnte punktformede blødninger betyder, at man på Retsmedicinsk Institut konkluderer, at undersøgte har været i livsfare. Heru-dover indgår også i vurderingen, om der er konstateret mærker på halsen, li-gesom undersøgtes oplysninger om evt. vejrtrækningsbesvær, sorten for øj-nene, besvimelse, afgang af urin og/eller afføring, ændret stemme, hæshed el-ler synkesmerter indgår.

Det vigtigste parameter ved livsfarevurderingen er dog, om der konstateres de nævnte punktformede blodudtrædninger. Det be-styrker konklusionen, hvis der er tale om mange punktformede blodudtræd-ninger. Sådanne blodudtrædninger forsvinder hurtigt.

Der blev ved undersøgelsen af Forurettede 1 konstateret punktfor-mende blodudtrædninger på hende.

Instituttet bruger ved sin livsfarevurdering konklusionerne ”har ikke været i livsfare” , ”kan have været i livsfare” og ”har været i livsfare” .

Et halsgreb kan beskrives over flere faser, hvor den angrebne i første fase, hvor der sker afklemning som ovenfor nævnt, vil føle panik og åndenød. Der-efter vil den angrebne typisk opleve, at det sortner for øjnene og begyndende besvimelse. Til sidst vil den pågældende besvime og herefter afgå ved døden. Vidnet ved ikke, hvor lang tid, der typisk vil gå med hver enkelt fase eller imellem faserne, men det er et kontinuum.

Det er normalt at føle, at man skal have afføring, lige inden man besvimer. Undersøgte oplyste i denne sag ved undersøgelsen, at hun i forbindelse med episoden havde haft svært ved at få luft, og at det sortnede for øjnene af hen-de. Hun oplyste ikke, at hun havde haft urin- eller afførringsafgang.

Den undersøgtes oplysninger indgår som ovenfor nævnt i livsfarevurderin-gen. Det vil altid blive konklusionen, at undersøgte har været i livsfare, hvis der konstateres de nævnte punktformede blodudtrædninger - også selvom personen har været langt fra at besvime. For at der kan opstå de omhandlede punktformede blodudtrædninger skal afklemningen være langvarig og kraf-tig. Man kan godt vågne efter at være besvimet som følge af halsgreb, hvis grebet løsnes.

Undersøgtes subjektive oplysninger kan være med at afgøre konklusionen i livsfarevurderingen. I denne sag er der ikke tvivl om, at undersøgte har været i livsfare. Selv om det lægges til grund, at undersøgte lige efter episoden kunne rejse sig og tale, vil dette ikke ændre vurderingen af, at undersøgte i

side 15

denne sag har været i livsfare.

Vidnet ved ikke, om halsgreb kan påvirke den angrebnes tidsfornemmelse.

Individuelle forhold hos den undersøgte har vidnet bekendt ikke indflydelse på, hvor hurtigt, der opstår punktformede blodudtrædninger. Det vil ikke nødvendigvis medføre punktformede blodudtrædninger, at man får et knæ mod halsen. Man taler om kvælning, når man ikke får tilført ilt til hjernen. Kvælning kan opstå på mange måder, herunder ved ulykkestilfælde.

I denne sag er det navnlig på grund af forekomsten og mængden af punktfor-mede blodudtrædninger klart konklusionen, at undersøgte har været i livsfa-re.

Man kan ikke sige med bestemthed, hvor langvarigt eller kraftigt et halsgre-bet skal være, før den angrebne besvimer, men der skal være tale om et hals-greb med en vis styrke og varighed af nogle minutter – formentlig under 10 minutter.

Der er ved læsion 17 ikke konstateret punktformede blodudtrædninger. Punktformede blodudtrædninger vil altid opstå over afklemningsområdet.”

Under hovedforhandlingen er afspillet opkald fra Forurettede 1 til 112 foretaget den 2. januar 2021 kl. 14.51. Endvidere er der forevist fotos af Forurettede 1 optaget den 2. januar 2021, af tiltalte optaget den 6. januar 2021 samt fra Adresse i By 1 optaget den 2. januar 2021.

Der blev den 2. januar 2021 kl. 23.45 foretaget en retsmedicinsk personun-dersøgelse af Forurettede 1. Af Retsmedicinsk Instituts personun-dersøgelseserklæring fremgår blandt andet følgende:

"Undersøgelsen viste: En efter det oplyste 58-årig kvinde med alderssvarende udseende. Legemsbygnin-gen var kraftig, ernæringstilstanden over middel. Højden blev angivet til 180 cm og vægten 105 kg. Undersøgte forekom rolig og medvirkede villigt til undersøgelsen. Undersøgte fremstod ikke påvirket af alkohol, medicin eller euforiserende stoffer, idet talen var sammenhængende og balanceevnen upåvirket.

Der fandtes adskillige punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder, i øjenlågshuden, i huden under øjnene, i mundslimhinden og i huden bag ørene.

Ved undersøgelse af trommehinderne på begge sider, såkaldt otoskopi, påvistes in-gen erkendelige punktformede blodudtrædninger, men det skal tilføjes, at undersø-gelsen ikke var helt optimal grundet ørevoksdannelse og heraf manglende visuali-sering af hele trommehinden på begge sider.

Med undersøgte i trinvis afklædt tilstand påvistes af tegn på vold:

1. Opadtil i højre isseregion og i baghovedet, to områder med diffus, let rødme,

målende 3,5 x 3 cm og 4 x 2 cm. Undersøgte var øm og angav smerte ved

side 16

berøring af disse områder.

2. På højre øremusling, en længdegående, rødlig, ikke skorpedækket hudaf-

skrabning, målende 0,2 x 0,1 cm.

3. På højre kind, ved øret, en punktformet, rødlig, ikke skorpedækket hudaf-

skrabning, målende 0,1 cm.

4. På højre kind, en stregformet, rødlig, ikke skorpedækket hudafskrabning, må-

lende 0, 7 x 0, 1 cm.

5. Under højre øje, en rødlig underhudsblødning med punktformet mønster, må-

lende 2 x 0,5 cm.

6. Over næseryggen, en uregelmæssig, rødlig underhudsblødning, der målte 1 x

0,5 cm og en rødlig, ikke skorpedækket hudafskrabning, målende 0,2 cm i diameter.

7. På venstre side af næsen, lige over venstre næsebor, en rødlig, ikke skorpe-

dækket hudafskrabning, målende 0,3 x 0,2 cm.

8. På bagsiden af venstre øre, en stregformet, rødlig, ikke skorpedækket hudaf-

skrabning, målende 0,2 x 0, 1 cm.

9. På venstre øremusling, en uregelmæssig, rødblålig underhudsblødning, må-

lende 1 x 1 cm.

10. På overlæben og i huden over overlæben, en stregformet, rødlig, ikke skor-

pedækket hudafskrabning, målende 0,4 x 0,2 cm.

11. På indersiden af overlæben, tre blodudtrædninger, målende fra 0,3 cm i dia-

meter til 0,5 x 0,4 cm.

12. Midt på underlæben, en rødlig, ikke skorpedækket hudafskrabning, målende

0,5 x 0,2 cm.

13. På indersiden af underlæben en rødlig blodudtrædning, målende 0,2 x 0,1

cm.

14. Opadtil på halsen, lige under hagen, en gruppe tætstillede, stedvist sammen-

flydende, rødlige, ikke skorpedækkede hudafskrabninger, målende fra 1 x 0,5 cm til 2 x 0,5 cm.

15. På højre side af halsen, i et område der målte 5 x 4 cm, flere diffust afgræn-

sede, uregelmæssige underhudsblødninger, målende fra 0,7 x 0,3 cm til 2 x 0,5 cm. Nedadtil i området sås en let bueformet, rødlig, ikke skorpedækket hudafskrabning, målende 3,5 x 0,4 cm med en diskret hudtap i retning mod halsens midtlinje.

16. På venstre side af halsen, i et område der målte 5 x 4 cm, to rødlige, uregel-

mæssige underhudsblødninger, målende 0,3 x 0,2 cm og 3 x 2 cm og en rød-lig, ikke skorpedækket hudafskrabning, målende 0, I cm. l den ene af under-hudsblødningerne sås en stregformet, rødlig, overfladisk hudafskrabning, målende 2 x 0, 1 cm.

17. På forsiden af halsen, i et område, der målte 5 x 7 cm, flere rødlige, diffust

afgrænsede, stedvist sammenflydende, rødlige underhudsblødninger, som

side 17

stedvist sås med et punktformet mønster. Underhudsblødningerne målte fra 1 x 0,5 cm til 2,5 x 2 cm. I underhudsblødningerne sås enkelte rødlige, ikke skorpedækkede hudafskrabninger, målende fra 0,2 cm i diameter til 0,5 x 0,4 cm.

18. På håndrygsiden af højre 2. finger en rødlig, ikke skorpedækket hudafskrab-

ning, målende 0,2 x 0,1 cm.

19. På håndrygsiden af højre 3. finger, ved mellemleddet, fire rødlige, ikke

skorpedækkede hudafskrabninger, målende fra 0,2 x 0,1 cm til 0,4 x 0,1 cm.

20. På håndfladesiden af højre 2. finger, en stregformet rødlig, ikke skorpedæk-

ket hudafskrabning, målende 0,3 x 0,1 cm.

21. På tommel fingersiden af højre underarm, lige over håndledet, en rødlig un-

derhudsblødning, målende 1 x 0,2 cm.

22. Nedadtil på håndrygsiden af højre underarm, tre punktformede, rødlige,

skorpedækkede hudafskrabninger, hver målende 0,1 cm.

23. Nedadtil på lillefingersiden af højre underarm, tre blålige underhudsblød-

ninger, målende fra 0,3 cm i diameter til 0,5 x 0,4 cm.

24. Opadtil på venstre side af brystkassens forside, ved kravebenet, en rødlig

underhudsblødning, målende 0,7 x 0,4 cm.

25. Opadtil på venstre side af brystkassens forside, en blålig underhudsblød-

ning, målende 6 x 5 cm.

26. Opadtil på venstre side af ryggen, en blålig underhudsblødning, målende 0,5

x 0,4 cm.

27. Opadtil på højre side af ryggen, to rødlige, ikke skorpedækkede hudafskrab-

ninger, hver målende 0,1 x 0,1 cm.

28. Nedadtil på venstre side af ryggen, 3 cm fra midtlinjen, en rødlig, ikke skor-

pedækket hudafskrabning, målende 0,3 cm i diameter.

29. På højre fodryg, to stregformede, rødlige, ikke skorpedækkede hudafskrab-

ninger, målende henholdsvis 1 x 0,2 cm og 0,7 x 0,2 cm.

30. På indersiden af venstre underben, en uregelmæssig, gulligbrun underhuds-

blødning, målende 3,5 x 3 cm.

31. Nedadtil på forsiden af venstre underben, en stregformet, hvidlig, helt over-

fladisk hudafskrabning, målende 2,5 x 0,4 cm.

32. Opadtil på bagsiden af højre underben, en V-formet, rødlig, ikke skorpe-

dækket hudafskrabning, hvor det ene ben målte 2,5 x 0,1 cm og det andet ben målte 3,5 x 0,1 cm.

Undersøgte oplyste, at læsionerne svarende til hovedet (1-13) og på halsen (14-17) var opstået ved hændelsen og, at hudafskrabningerne på hænderne (18-19) og på højre underarm (22) muligvis var opstået som følge af krads fra hendes hund forud for hændelsen. Undersøgte havde ikke lagt mærke til de øvrige læsioner og vidste ikke hvordan eller hvornår de var opstået.

side 18

Som følge af behandling sås anlagt gips og bandage på venstre underarm, mellem-hånden samt venstre 4. og 5. finger.

Der fandtes blodtilsmudsning i højre næsebor, som undersøgte oplyste stammede fra hændelsen.

Der fandtes ingen tegn på sygdom.

...

KONKLUSION: Ved undersøgelsen den 02-01-2021, kl. 23:45 af Forurettede 1, cpr. nr. ... fandtes en efter det oplyste 58-årig kvinde med alderssvarende udseende. Undersøg-te fremstod rolig og medvirkede villigt til undersøgelsen. Undersøgte fremstod ikke påvirket af alkohol, medicin eller euforiserende stoffer, og frembrød ingen tegn på akut psykisk sygdom.

Der fandtes adskillige punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder, øjen-lågshuden, huden under øjnene, mundslimhinden og huden bag ørene.

Af tegn på vold påvistes underhudsblødninger og hudafskrabninger på halsen (14-17). Disse læsioner var friske og opstået ved stump vold, meget vel, som af under-søgte oplyst, ved halsgreb på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt.

Undersøgte oplyste, at hun i forbindelse med halsgrebene havde haft vejrtræknings-besvær. Hun havde efterfølgende haft synkebesvær, forandret stemme, smerter og hæshed. Hun var blevet tilset på skadestuen på Holbæk sygehus efter hændelsen, men blev ikke vurderet indlæggelseskrævende.

På det foreliggende må det antages, at undersøgte har været i livsfare, idet der er påvist punktformede blodudtrædninger oven for det angivne halsgreb som tegn på, at grebet om halsen har været kraftigt og længerevarende.

Af yderligere tegn på vold påvistes underhudsblødninger og hudafskrabninger i an-sigtet (3-7, 10, 12), på ørene (2, 8-9), på kroppen (24-28) og på lemmerne (18-23, 29, 31-32). Endvidere påvistes områder med rødme og ømhed i hårbunden (1) samt blodudtrædninger i mundslimhinden (11, 13).

Samtlige læsioner var friske og meget vel opstået på det i sagen oplyste hændelses-tidspunkt. Læsionerne var opstået ved let stump vold; læsionerne i hårbunden (1), på venstre øremusling (9) og i mundslimhinden (11, 13) meget vel ved slag eller anslag ved fald. Læsionerne i ansigtet (3-8, 10, 12), på højre øremusling (2) og på højre hånd (16) kan meget vel være opstået ved slag eller riv/krads.

Læsionerne opadtil på brystkassens forside (24, 25) kan muligt være opstået i for-bindelse med at gerningsmanden pressede sit knæ mod undersøgtes hals og bryst-kasse, som oplyst. Læsion 18, 19 og 22 kan muligt være opstået ved krads fra en hund som af under-søgte oplyst, om end anden opståelsesmåde ikke kan udelukkes. Om opståelsesmå-den for de øvrige læsioner kan intet sikkert siges.

Af fremsendt politiattest fremgår, at der på Holbæk sygehus var påvist et brud på venstre 4. mellemhåndsknogle, som blev behandlet med anlæggelse af gipsskinne. Når det i sagen oplyste sammenholdes med det ved undersøgelsen påviste, var bruddet friskt og meget vel opstået ved moderat stump vold i forbindelse med den omhandlende hændelse.

side 19

Af yderligere tegn på vold påvistes en underhudsblødning på venstre underben (30). Denne læsion var knapt frisk og opstået ved let stump vold, meget vel forud for det i sagen oplyste hændelsestidspunkt."

Der blev den 6. januar 2021 foretaget en retsmedicinsk personundersøgelse af tiltalte. Af Retsmedicinsk Instituts personundersøgelseserklæring fremgår blandt andet følgende:

"Ved undersøgelsen den 06-01-2021 kl. 00:15 af Tiltalte, cpr. nr. ... fandtes en efter det oplyste 54-årig mand med alderssvarende udseende. Undersøgte fremstod rolig og medvirkede villigt til undersøgelsen fraset, at under-søgte undlod at svare på de stillede spørgsmål. Undersøgte forekom ikke påvirket af alkohol, medicin eller euforiserende stoffer og frembød ingen tegn på akut psykisk sygdom.

Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder eller an-detsteds.

Af tegn på vold påvistes talrige hudafskrabninger i ansigtet (1-4), på halsen (6), brystet (del af 7), højre overarm (8), ryggen (9), venstre hånd (15, 16) og venstre knæ (17) samt underhudsblødninger på brystet (del af?) og ryggen (11). Læsionerne var knap friske, muligt opstået på det i sagen oplyste hændelsestids-punkt ved let stump vold, og muligt ved riv/krads som i sagen oplyst. Om end an-den opståelsesmåde ikke kan udelukkes.

Af yderligere tegn på vold påvistes på højre 1.-3. finger og venstre håndryg i alt ni stribeformede, mulige hudafskrabninger, mulige helt overfladiske snitsår (13-14). Læsionerne var knap friske og kan være opstået i tidsrummet for hændelsen, muligt ved let stump vold, muligt ved skarp vold. Om opståelsesmåden i øvrigt kan intet sikkert siges.

Ydermere påvistes af tegn på vold en underhudsblødning på halsen (5) og hudaf-skrabninger på ryggen (10), bugen (12) og venstre ben (18). Læsionerne var af æld-re dato, muligt opstået i tidsrummet for hændelsen, muligt opstået forud for hæn-delsen og opstået ved let stump vold. Om opståelsesmåden i øvrigt kan intet sikkert siges.

Der fandtes ingen sodtilsmudsning eller varmepåvirkning af hovedhåret, øjenbryns-hårene, øjenvipperne, næsehårene, eller hårene på armene.

Undersøgtes benklæder lugtede af røg.

..."

Der er af Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) foretaget en gerningssted-sundersøgelse af Adresse, By 1. Af kriminalteknisk erklæring fremgår blandt andet følgende om undersøgelsen:

side 20

"5.4 Konklusion af den kriminaltekniske gerningsstedsundersøgelse En eller flere personer har blødende bevæget sig rundt i husets rum, herunder væ-relse, køkken og stue. Der har været ildløs i husets soveværelse. Arnestedet er i sen-gens sydvestlige del, og brandårsagen er efter al sandsynlighed antændelse af brændbart materiale med åben flamme, muligt i kombination med brændbar væs-ke."

Personlige oplysninger

Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sa-gen.

Tiltalte har været mentalundersøgt. I erklæring af 10. maj 2021 fra Retspsy-kiatrisk Klinik fremgår det blandt andet:

"Konklusion

Observanden er herefter ikke sindssyg, og han kan ikke antages at have været sindssyg på tidspunktet for det påsigtede forhold. Observanden havde drukket en del alkohol på tidspunktet for det påsigtede, men der er ikke mistanke om, at han har befundet sig i en heraf udløst abnorm rustilstand.

Observanden er vokset op som adoptivbarn hos danske forældre i By 2 under ordnede hjemlige forhold, men udviste tidligt adfærdsmæssige vanskeligheder, blev undersøgt i børnepsykiatrien og kom efterfølgende på børnehjem i Nordsjælland i nogle år. Teenage- og ungdomsårene beskrives som rolige, men med forbrug af al-kohol og hash.

Han gennemførte 9. klasse afgangsprøve, blev udlært mekaniker og har været stabilt i arbejde, senest som klargører i et bilfirma i næsten 10 år. Obser-vanden var været samlevende med forurettede siden begyndelsen af 1990'erne og har en søn. Han har ingen omgangskreds og har helt siden barndommen har haft det bedst i eget selskab. Samleveren har stået for parrets sociale liv.

Observanden har passet hus og have efter fyraften.

Observanden har siden teenageårene haft et misbrug af hash, dette er dog mindst 10 år siden, samt et langvarigt misbrug af alkohol som har været tiltagende op til det påsigtede. Han har haft kontakt med børne- og ungdomspsykiatrien i 1975 og til hospitalspsykiatrien 2019 i forbindelse med et selvmordsforsøg og fik her diag-nosen tilpasningsreaktion.

Ved undersøgelsen her fremtræder han uden sindssygdomssymptomer, og der er ik-ke mistanke om at han var sindssyg på tidspunktet for det påsigtede. Det samlede indtryk er i overensstemmelse med den psykologiske undersøgelse, som konklude-rer, at observanden er en normaltbegavet mand tæt på befolkningsgennemsnittet uden tegn på psykose eller anden alvorlig psykopatologi. Observanden er en socialt tilbageholdende mand, der til trods for sit ønske om at indgå i socialt nære relatio-ner ofte vil føle sig usikker eller utilpas i sociale sammenhænge.

side 21

Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke, så-fremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., til imødegåelse af en ringe risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet som mere formålstjenelig end straf.

..."

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at hans psykiske helbred i dag er udmærket. Han er ikke længe-re selvmordstruet. Han er beskæftiget med div. arbejde i arresten, hvor han i øvrigt for det meste passer sig selv.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Forhold 1 Det kan efter Forurettede 1's og tiltaltes forklaringer lægges til grund, at de havde levet sammen i ca. 25 år, da Forurettede 1 i efteråret 2019 flyttede fra tiltalte og i begyndelsen af 2020 flyttede sammen med en anden mand, Forurettede 2.

Hun flyttede tilbage til tiltalte i efteråret 2020, og de boede i deres fælles hus på Adresse i By 1 til slutningen af december måned, hvor hun for-lod huset og rejste til Jylland for at fejre nytår hos Forurettede 2. Om efter-middagen den 2. januar 2021 ville Forurettede 1 hente sin computer i huset i By 1.

Hun var sammen med Forurettede 2 og gik ind i huset, hvor tiltalte op-holdt sig, mens Forurettede 2 ventede uden for.

Kl. 14.51.06 ringede Forurettede 1 til alarmcentralen. Hun oplyste tydeligt ry-stet flere gange blandt andet, at tiltalte var ved at slå hende ihjel. Opkaldet, der varede 44 sekunder, blev afbrudt, og kort efter blev et nyt opkald fra Forurettede 1 til alarmcentralen viderestillet til Midt- og Vestsjællands Politis vagt-central.

Forurettede 1 oplyste på ny tydeligt rystet, at tiltalte ville slå hende ihjel, at han havde prøvet at kværke hende, og at han nu sloges med Forurettede 2. Forurettede 2 talte kort efter med politiet, da han i en bil sammen med Forurettede 1 var på vej væk fra området. Han bekræftede under telefonsamtalen det af Forurettede 1 oplyste.

Forurettede 1 blev samme dag kl. 23.45 undersøgt på Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, hvor hun oplyste, at hun om eftermiddagen havde været udsat for vold og halsgreb, og at hun i forbindelse med halsgrebene havde haft sortnen for øjnene og svært ved at få luft. Hun var ikke besvimet.

side 22

Efterfølgende havde hun haft synkebesvær, forandret stemme, smerter og hæshed.

Det fremgår af erklæringen om undersøgelsen blandt andet, at der blev påvist flere tegn på vold og herunder fundet adskillige punktformede blodudtræd-ninger i øjnenes bindehinder, i øjenlågshuden, i huden under øjnene, i mund-slimhinden og i huden bag ørene. Der blev også fundet flere underhudsblød-ninger og hudafskrabninger på højre og venstre side af halsen og på forsiden af halsen.

Det er anført i erklæringens konklusion, at det må antages, at Forurettede 1 har været i livsfare, da der er påvist punktformede blodudtrædninger oven for det angivne halsgreb som tegn på, at grebet om hendes hals har været kraftigt og længerevarende.

Forud for undersøgelsen var der på skadestuen påvist et brud på Forurettede 1's venstre 4. mellemhåndsknogle, og der var blevet lagt gips og bandage på hendes venstre underarm, mellemhånden og venstre 4. og 5. finger.

Læge har under hovedforhandlingen gentaget og uddy-bet oplysningerne i undersøgelseserklæringen. Hun har supplerende forklaret blandt andet, at det vigtigste parameter ved livsfarevurderingen er konstate-ringen af de punktformede blodudtrædninger, og at mængden af de nævnte blodudtrædninger bestyrker konklusionen. Endelig har vidnet forklaret, at der i denne sag ikke er tvivl om, at Forurettede 1 har været i livsfare, selv om hun lige efter episoden kunne rejse sig og tale.

Tiltalte blev anholdt den 5. januar 2021, og den 6. januar 2021 kl. 00.15 blev han undersøgt på Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet. Det frem-går af undersøgelseserklæringen blandt andet, at der blev påvist talrige stribe-formede skorpebelagte hudafskrabninger i tiltaltes ansigt, herunder i pandere-gionen, på begge øvre øjenlåg, på næseryggen og på begge kinder. Der blev også påvist stribeformede skorpebelagte hudafskrabninger på tiltaltes hals og hænder samt venstre knæ. Det er konkluderet, at læsionerne muligt kan være opstået ved riv eller krads.

Forurettede 1 har som vidne afgivet forklaring om karakteren af tiltaltes vold mod hende og de nærmere omstændigheder for voldsudøvelsen om eftermid-dagen den 2. januar 2021. Hun har blandt andet forklaret, at tiltalte slog hen-de ned, da hun var kommet ind i huset, og at han sad overskrævs på hendes mave, da hun vågnede igen. Tiltalte holdt nederst på hendes hals med begge sine hænder, og han messede: ”Dø, dø, dø” .

Forurettede 1 har videre forklaret, hvordan hun sloges med tiltalte, som hun forsøgte at vippe af sig, hvorefter han igen greb fat om hendes hals med begge hænder og lagde sin vægt i sit kraftige greb. Det fremgår også af forklaringen, at tiltalte under episoden lag-de sig ind over hendes ansigt, ligesom han satte sit ene knæ mod hendes hals.

Det fremgår videre af forklaringen, at han tog fat om hendes pande og nakke,

side 23

hvorefter han med al sin kraft prøvede at dreje hendes hoved samtidig med, at han gav udtryk for, at hun skulle dø. Endelig har hun forklaret, at tiltalte under episoden tildelte hende flere slag og spark mod hovedet og truede hen-de med en sølvdaggert.

Vidneforklaringen fremstår troværdig og indeholder flere detaljerede oplys-ninger om volden, ud over de helt centrale led, der er angivet ovenfor. For-klaringen er i det væsentlige understøttet af de lægelige oplysninger om ska-der på Forurettede 1 og i øvrigt om skader på tiltalte, der blandt andet er tilfø-jet af Forurettede 1 for at afværge tiltaltes angreb. Forklaringen er endvidere understøttet af indholdet af de ovennævnte opkald til 112, der blev foretaget umiddelbart i tilknytning til episoden, samt til dels af Forurettede 2's forkla-ring.

Tiltalte, der har erkendt at have udøvet vold mod Forurettede 1, har forklaret, at han ikke kan huske, om han i forbindelse med episoden tog fat om halsen på hende.

Vi lægger på denne baggrund Forurettede 1's forklaring til grund og finder det herefter bevist, at tiltalte har begået de handlinger mod Forurettede 1, der er beskrevet i tiltalen.

Vi finder efter en samlet vurdering, at det er bevist, at tiltalte havde forsæt til at dræbe Forurettede 1. Ved denne vurdering er der navnlig lagt vægt på, at tiltalte to gange med begge hænder tog kraftige og længerevarende kvæler-tag på Forurettede 1, hvilket medførte, at hun var i livsfare.

Der er endvidere lagt vægt på, at tiltalte flere gange under episoden messede og udbrød, at Forurettede 1 skulle dø, og at tiltalte under episoden, der ikke har været ganske kortvarig, også lagde sin krop ind over Forurettede 1's ansigt, mens hun i øvrigt var fikseret, ligesom tiltalte også satte et knæ mod hendes hals.

Den omstændighed, at tiltalte ikke stak Forurettede 1 med daggerten kan ikke i sig selv føre til en anden vurdering.

Vi lægger endvidere efter Forurettede 1's forklaring til grund, at tiltaltes hen-sigt om at dræbe hende, alene på grund af hendes modstand og afværgehand-linger ikke blev fuldbyrdet.

Tiltalte er herefter skyldig i forsøg på drab i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 2

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af Forurettede 2's troværdige vidneforklaring og de oplysninger, der i øvrigt forelig-ger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tilta-len.

Forhold 3

side 24

Vi lægger til grund, at anklagemyndigheden under hovedforhandlingen i medfør af retsplejelovens § 728 har opgivet forfølgningen for tiltalen vedrø-rende straffelovens § 181, stk. 2.

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i brandstiftelse efter straffelo-vens § 181, stk. 1, og tilståelsen er underbygget af de i øvrigt foreliggende oplysninger.

Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1, som beskrevet i tiltalen.

Thi bestemmes

Tiltalte er skyldig i forhold 1 og 2.

I forhold 3 er Tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1.”

Sanktionsspørgsmålet

Straffen fastsættes efter straffelovens § 237, jf. § 21, § 266 og § 181, stk. 1.

Samtlige voterende har stemt for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år og 6 måneder.

Samtlige voterende har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at straffen for drabsforsøg efter sædvanlig praksis som udgangspunkt er fængsel i 6 år. Navnlig henset til karakteren af og omstændighederne ved forhold 3 har samtlige voterende fundet grundlag for at fastsætte den samlede straf til fængsel i 6 år og 6 måneder.

Samtlige voterende stemmer for at tage påstanden om konfiskation af en hammer og en benzindunk til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1. Da det efter de foreliggende oplysninger må lægges til grund, at den omhandlede sølvdaggert ikke tilhører tiltalte, er samtlige voterende enige om, at der ikke er grundlag for over for tiltalte at træffe bestemmelse om konfiskation af daggerten. Tiltalte frifindes derfor for denne del af konfiskationspåstanden.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 5. januar 2021.

Godtgørelse

De juridiske dommere finder, at drabsforsøget på Forurettede 1 har indebåret et sådant særligt groft angreb mod hendes person, at der er grund-lag for tilkende hende godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3. Godtgørelsen findes passende at kunne fastsættes til 20.000 kr., der forrentes

side 25

som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte, skal straffes med fængsel i 6 år og 6 måneder.

Hos tiltalte konfiskeres en hammer og en benzindunk.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, dog skal statskassen betale den del af forsvarerens salær, der er en følge af aflysningen af retsmødet den 5. janu-ar 2022.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 20.000 kr. til Forurettede 1 ved bistandsadvokat Linda Hebo Lange. Beløbet forrentes med procesrente fra den 21. januar 2022.

Dommer