Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

AM2019.08.19Ø

OL-2019-Ø-00033

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
19-08-2019
Sagsemne
vold med døden til følge, manddrab, strafbarhedsbetingelser / §§ 13-20
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

AM2019.08.19Ø Retten i Helsingørs

DOM

Dato: 4. december 2018 Rettens sagsnr.: 10-3477/2018 Politiets sagsnr.: 0900-73111-00005-18

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født oktober 1985

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 24. oktober 2018.

Tiltalte er tiltalt for manddrab efter straffelovens§ 237, ved den 2. juli 2018 ca. kl. 20.30, på Vej1 i Hornbæk, at have dræbt Forurettede, idet tiltalte tildelte Forurettede flere slag i hovedet med en stavlygte, hvorved Forurettede som følge af hovedskader afgik ved døden.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte straffes med fængsel i 12 år.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffeloven § 237, men har erkendt sig skyldig i overtræ- delse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1.

Person1, der er mor til Forurettede har nedlagt på tand om, at Tiltalte skal betale 265.500 kr. i erstatning.

Tiltalte har påstået frifindelse for erstatningskravet.

Sagen oplysninger Sagens indledning Forurettede blev den 2. juli 2018, kl. omkring kl. 20.30, af forbipasserende fundet liggende på en vej i Horn- bæk. Ambulancelægen erklærede den 2. juli 2018, kl. 21.08, Forurettede for død.

Tiltalte blev anholdt den 2. juli 2018 kl. 22.47 og fremstillet i grundlovsforhør den 3. juli 2018, kl. 13.00, hvor anklagemyndigheden sigtede tiltalte for drab, jf. straffelov n § 237. Retten afsagde kendelse om vare- tægtsfængsling. Tiltalte har været varetægtsfængslet fra grundlovsforhøret til hovedforhandlingen.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og Tiltalte og af Vidnerne Vidne1, og Vidne2 og Vidne3.

Gengivelsen nedenfor af forklaringerne er udarbejdet på grundlag af retsformandens notater under hoved- forhandling n.

[FORKLARINGER UDELADT]

Rekonstruktion Der er forevist rekonstruktion som svarer til tiltaltes forklaring.

Lydfil Der er under hovedforhandlingen afspillet en lydfil. Det blev oplyst, at lydfilen rummede en optagelse af en telefonsamtale, som forurettede havde haft med en medarbejder på en taxacentral umiddelbart før ger- ningstidspunktet. På lydfilen hørtes i den første fase den anførte samtale. Derefter hørtes forskellige lyde, herunder skrig, angiveligt fra forurettede.

Der er dokumenteret fra en afskrift af lydfilen, fil nr. 1, s. 151, med angivelse af bl.a. af den den tidsmæss- gige udstrækning af episoden, der er angivet til omkring 10 sekunder, og således at skrigelydende, der angi- ves at stamme fra forurettede, høres inden for et tidsrum af omkring 7 sekunder.

Gerningsvåbnet Gerningsvåbnet er forevist for retten. Stavlygten, der angiveligt blev anvendt til handlingen er 50 cm lang og vejer 1,5 kg.

DNA-spor Efter undersøgelse af biologiske spor på gerningsvåbnet har Retsmedicinsk Institut i en erklæring af 24. juli 2018, fil nr. 1, s. 100, oplyst, at DNA-profilen blev beregnet til at være 1.000.000 gange mere sandsynlig, hvis det undersøgte materiale stammer fra Forurettede, end hvis det stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning.

Obduktionserklæring I obduktionserklæringen af 5. juli 2018, fil nr. s. 174 ff, er anført følgende

”… Konklusion: Der er ved obduktionen af den efter det oplyste, for vold mod hovedet udsatte, 39-årige normalvæg- tige mand, af tegn på vold påvist hudafskrabning og underhudsblødning i højre side af panden (1), underhudsblødning i højre side af issen (2), hudafskrabninger, underhudsblødning og kvæstningssår på højre øre (3, 4), udbredt blodudtrædning i bløddelene over kraniekuplen, knusning af højre side af kraniet med talrige knoglefragmenter, særlig af issebenet, brud af kraniekassens bund, sønderrivning af den hårde hjernehinde, blodudtrædninger mellem de bløde hjernehinder, sønderrivninger af hjer- nens overflade og kvæstelser i hjernens bark.

De påviste læsioner var alle friske, opstået ved svær stump vold i live, meget vel som i sagen oplyst, ved flere slag med en stump genstand. I læsion 1 og 2 kunne erkendes et mønster efter aftryk af en genstand, meget vel en stor lommelygte som i sagen oplyst.

Der påvistes endvidere underhudsblødninger og hudafskrabninger på højre underarm og hånd (7-10) samt brud af højre albueben. Disse læsioner var ligeledes friske og opstået ved moderat til svær stump vold. Læsionerne havde karakter af afværgelæsioner.

Af yderligere tegn på vold påvistes underhudsblødninger og hudafskrabninger på venstre øjenlåg (5), højre overarm (6), højre underben (11), venstre overarm (12), venstre underarm (13), venstre knæ (14,15), venstre ankel (16) og venstre albue (17).

Disse læsioner, udover læsion 16, der var opstået efter dødens indtræden, var friske, opstået ved let vold i live, muligt ved slag eller fald. Læsionerne skønnes uden betydning for dødens indtræden.

Der påvistes indsuget fødemateriale i luftvejene i det muligt spærrende mængde samt akut luftover- fyldning af lungerne, sidstnævnte som det kan ses ved vanskeliggjort vejrtrækning.

Der påvistes ingen tegn på sygdom.

Dødsårsagen må antages at være de påviste svære kranie- og hjernelæsioner. …"

Det fremgår i øvrigt af erklæringen, at der var en alkoholkoncentration i forurettedes blod på 1,53 0/00.

I en supplerende erklæring af 23. november 2018 er det oplyst, at tiltaltes forklaring om, at han tildelte for- urettede bl.a. 2 slag i hovedet og 2 slag på kroppen ikke stemmer overens med de ved obduktionen fundne skader.

Fund af stavlygte og tøj Den omhandlede stavlygte og forskellige beklædningsgenstande blev sikret fra en affaldsskakt i en bebyg- gelse i Helsingør.

Personlige forhold Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Der er den 7. september 2018 udarbejdet retspsykiatrisk erklæring om tiltalte, fil nr. 1, s. 378. Erklæringen har følgende konklusion:

"… Konklusion Observanden er herefter ikke sindssyg, og han var ej heller sindssyg på tidspunktet for det påsigtede forhold. Han var på tidspunktet for det påsigtede forhold under påvirkning af alkohol, men der er ikke mistanke om, at en abnorm rustilstand har foreligget. Han er normalt begavet og lider ikke af epilepsi.

Observanden er opvokset med samlevende forældre og tre yngre søskende under gode og stabile forhold. Observanden har afsluttet 9. klasse afgangsprøve med et gennemsnit under middel. Han har siden færdiggjort tømreruddannelsen og overvejende været i beskæftigelse siden, kun afbrudt af et behandlingsophold for ludomani samt to korterevarende dagpengeperioder i forbindelse med ind- læggelse i psykiatrisk regi. Observanden har indtil varetægsfægnsling været i et korterevarende usta- bilt forhold og har ingen børn. Observanden har egen lejelejlighed og et begrænset men hidtil funge- rende netværk.

Observanden er kendt med afhængighedssyndrom af hash og andre rusmidler. Han har været i mis- brugsbehandling. Observanden har været i behandling for opmærksomhedsforstyrrelse, og han har gentagende gange søgt hjælp ved pågående selvmordsfare og belastning. Ved herværende undersø- gelse og psykologsik delundersøgelse findes han personlighedsmæssigt udfordret at lavt selvværd, impulsivitet og udtalt afhængighed af andre (dependens). Han har vanskeligt ved at håndtere svigt og afvisning.

Det skal bemærkes, at han ikke er fundet psykotisk.

Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., til imødegåelse af en ringe risiko for fremtidig ligeartet krirninlalitet, som mere formålstjenlig end straf. …"

Erstatning Person1 har nedlagt påstand om erstatning med i alt 265.500 kr.

Beløbet er opgjort som summen af 165.500 kr. og 100.000 kr. i medfør af henholdsvis EAL § 14a og EAL § 26a.

Det er gjort gældende, at forurettede og Person1 boede sammen, og at forurettede bidrog til husleje og husholdning. Der er henvist til, at bopælsforholdene fremgår af folkeregisteret, og at Person1 og foruret- tede efter disse oplysninger havde boet sammen i de seneste 6 år forud for gerningstidspunktet.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse.

Tiltalte har gjort gældende, at Person1 og forurettede muligt havde samme folkeregisteradresse i en peri- ode forud for gerningstidspunket, men at de reelt ikke havde samme bopæl.

Rettens begrundelse

og afgørelse Skyldsspørgsmålet Det lægges også efter Tiltaltes egen forklaring til grund, at han slog Forurettede i hovedet med en stavlygte, og at Forurettede herved fik hovedskader, der var årsag til, at han afgik ved døden.

Det lægges endvidere til grund, at stavlygten var 50 cm lang og vejede 1,5 kg, at der blev slået i hvert fald tre gange, at hvert slag påførte Forurettede kraniebrud og at Tiltalte derfor måtte anse det for overvejende sandsynligt, at Forurettede ville afgå ved døden som følge af slagene.

På denne baggrund finder retten Tiltalte skyldig i den rejste tiltale om overtrædelse af straffelovens § 237.

Retten har således ikke fundet grundlag for at henføre forholdet under straffelovens 246, jf. § 245, stk. 1. Retten har herved lagt vægt på styrken og skadevirkningen i hvert enkelt slag. Retten har endvidere lagt vægt på, at der efter den foreliggende lydfil med optagelse indledningsvis af en samtale mellem en medar- bejder på en taxacentral og Forurettede og dernæst af Forurettedes smertensskrig var tale om et direkte angreb fra Tiltalte uden forugående tumult mellem ham og Forurettede.

Strafudmålingen Manddrab straffes som udgangspunkt med fængsel i 12 år. Der foreligger ikke oplysninger i sagen, som gi- ver grundlag for at fravige udgangspunktet.

Straffen fastsættes herefter til fængsel i 12 år, jf. straffelovens§ 237.

Erstatningskrav Person1, der er mor til Forurettede, har rejst krav på godtgørelse med i alt 265.500 kr. i medfør af erstat- ningsansvarslovens§ 14a og§ 26a.

Kravet er ikke taget under påkendelse jf. retsplejelovens § 991, stk. 4.

Thi kende for ret: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 12 år.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

:::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets 21. afdelings

DOM

(landsdommerne Henrik Gam, Ib Hounsgaard Trabjerg og Mads Spanggaard Stokholm (kst.) med doms- mænd). Dato: 19. august 2019 Rettens sagsnr.: S-3611-18

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født oktober 1985, (advokat Peter Trudsø, besk.)

Helsingør Rets dom af 4. december 2018 (10-3477/2018) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse for overtrædelse af straffelovens § 237, idet tiltalte har erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse og har desuden nedlagt påstand om konfiskation af en stav- lygte i medfør af straffelovens § 75, stk. 2.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden.

Person1 har gentaget den for byretten nedlagte erstatningspåstand.

Tiltalte har heroverfor påstået frifindelse.

Supplerende oplysninger Der er under ankesagen sket dokumentation fra uddrag af sms-korrespondance mellem tiltalte og foruret- tede dækkende perioden fra oktober 2017 og frem til 2. juli 2018.

Landsretten har under hovedforhandlingen fået forevist den stavlygte, der blev anvendt mod Foruettede.

Under hovedforhandlingen er der endvidere sket afspilning fra en lydfil med optagelse af en samtale umid- delbart før gerningstidspunktet mellem forurettede og en medarbejder på en taxacentral, herunder i lydfilt- reret form med henblik på fastlæggelse af eventuelle slaglyde.

Der er endelig sket afspilning af en rekonstruktion.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet Vidne2.

Forklaringerne afgivet af vidnerne Vidne1 og Vidne3 er blevet dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han og Forurettede gennem en længere periode havde haft en sms-korrespondance. Sms-korrespondancen blev indledt omkring august 2017, hvor han en dag kom hjem til campingvognen og fandt ud af, at Forurettede havde forsynet Person2 med spiritus og piller.

Han sagde til Person2, at Forurettede ikke var et godt bekendtskab, og han opfordrede hende til at bryde forbindelsen med Forurettede, hvilket hun gjorde. I den efterfølgende periode blomstrede hun op. Sms- korrespondancen mellem ham og Forurettede blev efterhånden meget ubehagelig, og det førte til, at han måtte skifte telefonnummer. Deres fjendskab begyndte således allerede i august 2017.

Når han i sms-korre- spondancen med Forurettede har anført, at Forurettede skal se sig over skulderen, skal det ses i sammen- hæng med, at Forurettede også har truet tiltaltes familie. I udtrykket ligger der, at Forurettede ville få bank, hvis han ikke stoppede med at true ham. Forurettede havde kameraer opsat ved sit hus, og derfor konfron- terede han ham ikke på bopælen.

Episoden med havelågen fandt sted i februar 2018. Person2 havde på dette tidspunkt opholdt sig nogle dage hos Forurettede. Forurettede ville ikke have Person2 til at gå, og han havde derfor låst sin havelåge. Han var meget harm over Forurettedes handlemåde, og derfor bestemte han sig nogle dage senere for at skære hans havelåge op.

I juli 2018 kørte han ud til Forurettedes bopæl, hvor han ville vente på Person2. Han overvejede i den for- bindelse at skære hegnet op ved Forurettedes bopæl. Han så Forurettede komme gående, mens han sad inde i bilen. Han følte, at han nu havde chancen for at sige til Forurettede, at han skulle lade ham og Per- son2 være i fred. Han kom samtidig i tanke om, at han havde en lygte liggende i bilen.

Han tog den med, da han ville bruge den til at holde Forurettede på afstand. Han havde en hættetrøje på. Han bar også handsker, fordi man ikke skulle kunne se hans tatoveringer på hænderne. Han ville ikke bruge lygten til at øve vold mod Forurettede, men han var bange for, at Forurettede ville slå ham med den flaske, som han gik rundt

med. Han var desuden bange for, at Forurettede, der talte i telefon, ville tilkalde sine venner fra Christiania, idet Forurettede havde beskyldt ham for at ødelægge ”stadens” bil. Han har aldrig før selv været oppe at slås, men han er blevet overfaldet to gange. Oprindelig fik han af sin daværende advokat at vide, at der var tale om, at han havde tildelt Forurettede syv til otte slag.

Hans angivelse af placeringen af slagene i forbin- delse med rekonstruktionen skal ses i lyset af, at han reelt ikke vidste, hvor han slog, fordi det gik så hurtigt, ligesom der var tale om vandrette slag rettet mod kroppen og slag tildelt med lukkede øjne. Han havde imidlertid fået at vide af advokaten, at det var vigtigt at udpege, hvor slagene faldt. Han var også i panik og havde tunnelsyn.

Da han sad i cellen forud for grundlovsforhøret, var han også i choktilstand, og derfor sagde han i grundlovsforhøret, at han kun slog en gang med lygten og to gange med knytnæver. Han hu- sker, at han slog to gange mod Forurettedes hoved med lygten. Han troede, at han ramte Forurettede på kæben, da han slog ham med lygten. Den tredje skade på Forurettedes hoved må derfor være en følge af faldet.

Da de lå ned, slog Forurettede også ud mod ham. Der var tale om hårde slag. Episoden gik meget hurtigt og tog vel omkring 20 sekunder. Efter episoden ringede han i panik til Vidne1. Det skete for indirekte at bede om hjælp, fordi han havde udøvet vold mod Forurettede. Han ville aldrig have ringet til Vidne1, hvis han troede, at han havde dræbt Forurettede.

Vidnet Vidne2 har supplerende forklaret blandt andet, at de første slag, der efter hans opfattelse høres på lydfilen, er ret karakteristiske derved, at de har en repetitionsfrekvens, og et frekvensindhold, der svarer godt til slag, samtidig med, at man hører forurettede skrige. Han antager derfor, at disse lyde er slaglyde.

Enhver impuls har karakteristika frekvensmæssigt og varighedsmæssigt, der blandt andet er afhængig af det underlag, der rammes. Lydene på lydfilen kan meget vel svare til, at en person rammes. Han ville tyde- ligt kunne høre, hvis det i stedet var asfalten, der var blevet ramt af slag. Han har ved sin vurdering taget i betragtning, at der har været tale om anvendelse af en stor stavlygte med betragtelig vægt.

I det hele taget har han inddraget de tilgængelige oplysninger. Det har også været en faktor, at der er tale om lyd optaget via en telefon, der teknologisk er indrettet til at registrere og gengive tale frem for andre lyde. Man skal så- ledes være varsom ved fortolkningen af lyde fra mobiltelefoner, der gengiver andre lyde end tale.

Alle disse forhold taget i betragtning mener han imidlertid, at han med sikkerhed kan udtale sig om, at der kan høres fem slag, herunder et slag der høres midt i et skrig. Han har ikke deltaget i rekonstruktionen eller været på gerningsstedet. Han har lagt vægt på, at handlingerne er udført på et åbent sted. Han har fået oplyst, hvil- ken mobiltelefon, der blev anvendt af forurettede.

Han har også oplysninger om det optagesystem, der er anvendt af taxacentralen. Den konkrete telefon, der er anvendt af taxacentralen, er stort set uden betyd- ning, fordi optagelsen er sket direkte på linjen.

Han har arbejdet med retsakustik i 35 år og er medlem af tre internationale organisationer inden for dette felt. Han har tidligere udført arbejde af denne karakter for politiet. Han har afgivet vidneforklaring omkring 20 gange, herunder vel fem til seks gange som indehaver af sit nuværende firma. Han er sikkerhedsgod- kendt hos politiet, men har ikke anden fast aftale med politiet. Arbejdet er udført efter faktura.

Personlige oplysninger Tiltalte har også været frihedsberøvet under anken.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet: 4 voterende udtaler: Også efter bevisførelsen for landsretten finder vi tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, lige- som det tiltrædes, at ikke er grundlag for at henføre forholdet under straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1.

Vi har således lagt til grund, at der efter indholdet af den afspillede lydfil fra Forurettedes samtale med ta- xacentralen har været tale om et umiddelbart og voldsomt angreb uden forudgående tumult, at Tiltalte un- der angrebet i hvert fald tre gange har slået Forurettede i hovedet med den 50 centimeter lange og halvan- den kilo tunge stavlygte, og at hvert af disse slag i overensstemmelse med obduktionserklæringen og for- klaringen afgivet af Vidne3 har haft tilstrækkelig kraft til at knuse kraniet, ligesom dødsårsagen må antages at være de under obduktionen påviste svære kranie- og hjernelæsioner.

Under disse omstændigheder, herunder navnlig styrken, antallet og karakteren af de omhandlede slag med stavlygten, finder vi, at Tiltalte har indset det for overvejende sandsynligt, at Forurettede herved ville afgå ved døden. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at angrebet alene har haft en kort varighed.

2 voterende udtaler: Vi finder ikke, at der under de ovenfor angivne omstændigheder er ført det til domfældelse for overtræ- delse af straffelovens § 237 fornødne bevis, og vi vil derfor alene domfælde for overtrædelse af straffelo- vens § 246, jf. § 245, stk. 1.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet, således at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237.

Strafudmåling og konfiskation Straffen findes passende udmålt til fængsel i 12 år.

Hos tiltalte konfiskeres en stavlygte, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Erstatning Landsretten finder på det foreliggende bevismæssige grundlag ikke anledning til at tage det civilretlige krav under påkendelse under straffesagen, jf. retsplejelovens § 991, stk. 4.

Konklusion og sagsomkostninger Det følger af det ovenfor anførte, at landsretten stadfæster dommen og tager påstanden om konfiskation til følge.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.

Hos tiltalte konfiskeres en stavlygte.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

AM2019.08.19Ø
Retten lagde i forhold til afgrænsningen mellem drab og særlig grov vold med døden til følge vægt på styrken, antallet og karakteren af slagene med stavlygten, og på at T angreb F direkte uden forudgående tumult.
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/8a5276f0-df3c-42c1-9ef5-4f283bad7867