Tilbage til sager

BRByretterne

BS-14340/2021-ROS

OL-2021-BYR-00447

Appelleret
Dato
17-12-2021
Sagsemne
Sag om forældremyndighed, bopæl samt fordeling af samvær
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 183.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I ROSKILDE

DOM

afsagt den 17. december 2021

Denne sag er behandlet for lukkede døre

Denne sag er behandlet for lukkede døre

Sag BS-14340/2021-ROS

Far (advokat Mie Sønder Koch)

mod

Mor (advokat Pernille Mary Marie Lauritsen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Familieretten har modtaget sagen den 13. april 2021.

Far har fremsat påstand om, at der fastsættes 10 overvågede samvær med Barn, Født 2019, i Familieretshuset. Samværene skal gennemføres snarest muligt og have en varighed på op til 1½ time og afvikles efter Familieretshusets nærmere bestemmelse.

Over for Mors selvstændige påstand vedrørende forældremyndighed har Far påstået frifindelse, således at parterne fortsat har fælles forældremyndighed over Barn.

Såfremt den fælles forældremyndighed skal ophæves, har Far

2

subsidiært fremsat påstand om, at forældremyndigheden over Barn tillægges Far alene.

Mor har fremsat påstand om frifindelse, således at der ikke for tiden fastsættes samvær mellem Barn og Far.

Mor har fremsat selvstændig påstand om, at den fælles forældremyn-dighed over Barn, Født 2019, ophæves og tillægges Mor alene.

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Mor har midlertidig forældremyndigheden og Barn i henhold til Fami-lieretshusets afgørelse af 29. juni 2020.

Familieretshuset har den 29. april 2020 truffet afgørelse om, at der ikke skulle etableres kontaktbevarende samvær mellem Barn og Far. Af afgørelsen fremgår blandt andet følgende af begrundelsen:

”Vi har lagt afgørende vægt på, at Kommune har oplyst, at det vil være rigtig bekymrende med samvær til Far og at kommunen i den forbindelse ikke anbefaler samvær.

Vi har derudover lagt vægt på oplysningerne om, at der verserer sager hos andre offentlige myndigheder, der endnu ikke er færdigbehandlet, og som Far ikke kan gøres bekendt med på nuværende tids-punkt.

Vi mener, at der er begrundet tvivl om, at det vil være bedst for barn, Født2019, at der fastsættes midlertidigt kontaktbevarende samvær. Vi vurderer derfor, at det vil være bedst for barn, Født2019, at der ikke bliver fastsat et midlertidigt kontaktbevarende samvær, mens vi behandler samværssagen, idet der er behov for en yderligere belysning af barnets perspektiv, inden vi tager stilling til samværet.

Det forhold, at Far oplyser, at barnet også har brug for at se sin far, kan ikke føre til et andet resultat. Det forhold, at Far oplyser, at han plejer at være sammen med sin datter mange timer dagligt hver dag, kan heller ikke føre til et andet resultat.”

3

Af Kommunes børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50 af 7. maj 2020 fremgår af afsnittet om analysen følgende:

”Undersøgelsen omhandler Barn som er 5 måneder gammel. Børne- og familierådgivningen i Kommune bliver bekendt med familien da vi modtager et opkald fra Krisecenteret der er bekymret over, at Barns Mor påtænker, at tage retur til Barns Far med deres fælles barn efter hun har været indskrevet i deres regi i kun 6 dage. Mor har for-talt til Krisecenteret, at hun har været udsat for fysisk og psykisk vold, samt kontrol fra Barns Far og hans forældre.

Af sagen akter ses det, at mor tidligere har været tvangsanbragt uden for hjemmet i 2016, grundet fysisk og psykiske overgreb begået af hendes for-ældre.

Forældrene har kun boet sammen i kort tid inden de blev gravide med Barn. Af individuelle samtaler med forældrene fortælle de begge, at det i starten af deres forhold gik godt. Forældrene flyttede sammen og blev gift, men så begyndte fars forældre at være efter dem, da Mor ikke ville gå med tørklæde. Herudover begyndte forældrene, at have svært ved at kom-munikere da de begge blev presset og frustreret.

Af underretning fra Krisecenter beskrives det, at Mor har udtalt at hun bliver udsat for seksuelle krænkelser i form af, at hun i sin graviditet har brugt sig selv og sin krop i forhold til at have kontakt med fremmede mænd på Skype. Endvidere fortæller Mor, at Far har truet med at borføre Barn samt at han skulle have udsat hende for shaken baby.

Forskning viser at negativ social kontrol kan have alvorlige konsekvenser for især kvinder og deres børn. Der er tale om social kontrol, når individet gennem pres, tvang eller vold begrænses i sin livsudfoldelse og retten til at træffe selvstændige valg angående eget liv og fremtid.

Af samtale med Mor fortæller hun at svigerfamilien vil have, at hun skulle gå med tørklæde og de ville dikterer hvad hun måtte gøre. Mor for-tæller at Far og hende ofte blev uvenner med hans forældre, men at de også indbyrdes blev uvenner da de ikke formår at stå imod deres pres.

Social kontrol kan være desuden være krav om bestemt påklædning, trus-ler, verbal chikane samt psykisk og fysisk vold. Dem der bliver udsat for social kontrol er kan opleve frustration, modløshed, tristhed og stress, og kan føle sig nødsaget til at leve et dobbeltliv i et forsøg på at have et al-mindeligt liv.

4

Fars forældre bor tæt på parret og hverken Mor eller Far formår at modsige dem. Herudover begyndte de at have svært ved at kommuni-kere sammen, da de begge var presset af hel situationen.

Af samtale med mor fortæller hun, at det hele har været en stor misforstå-else og at hun ikke tror Far vil gøre hende eller Barn fortræd. Barn har været undersøgt og der er ikke fundet tegn på Shaken baby. Der er li-geledes modtaget afgørelse fra politiet, som standset efterforskningen.

Af udtalelse fra krisecentret beskrives det, at Barn er i trivsel og udvik-ling. Der ses god tilknytning imellem Mor og Barn. Krisecenter fortæller at mennesker mister sig selv under psykisk vold og vold og at man tror at folk kan ændre sig. Mors bedste håb er at hun har et ønske om at hende, Far og Barn kan få en fremtid sammen langt væk fra By 1 og svi-gerfamilien.”

Familieretten stadfæstede den 6. juni 2020 Familieretshusets afgørelse vedrø-rende afslag på kontaktbevarende samvær.

Det fremgår af Familieretshusets afgørelse om midlertidig forældremyndighed af 29. juni 2020 blandt andet følgende af begrundelsen:

”Vi har lagt vægt på de oplysninger, der fremgår af sagen, herunder sags-behandlingen vedrørende kontaktbevarende samvær.

Vi har lagt vægt på, at Beskyttet og Barnet har været nødsaget til, at flygte fra hjemmet og tage ophold på et for Far ukendt sted af hensyn til deres personlige sikkerhed.

Vi har videre tillagt det betydning, at Far har været opsø-gende og flere gange er lykkedes med at lokalisere Beskyttet og Barnet med den virkning, at Beskyttet og Barnet igen har måtte flytte til et andet sted.

Vi har også lagt vægt på, at der for tiden verserer en sag ved politiet, der vedrører overgreb mod Beskyttet.

Vi har endelig lagt vægt på kommunens vurdering af, at der af hensyn til Barnet er et akut behov for, at Beskyttet får forældremyndigheden over Barnet.

Vi vurderer derfor, at der af hensyn til Barnet er et aktuelt behov for, at Beskyttet har forældremyndigheden midlertidigt.

5

Det vurderes ikke at kunne føre til et andet resultat, at politimyndigheden endnu ikke er færdig med at efterforske den verserende sag, ligesom det ikke kan føre til et andet resultat, at Far oplyser, at han ikke længere er opsøgende i forhold til at afsløre, hvor Beskyttet og Barnet opholder sig.”

Familieretten har indhentet udtalelse fra Midt og Vestsjællands Politi. Af den-nes meddelelse af 24. november 2021 blandt andet fremgår følgende:

”Ved skrivelse af 10. september 2021 har Retten i Roskilde anmodet om oplysninger fra en verserende straffesag ved Midt- og Vestsjæl-lands politi …. Efter det oplyste skulle akterne bruges til en ved Retten i Roskilde verserende forældreansvarssag.

Straffesagen er efterfølgende blevet færdigefterforsket, og Far, CPR nr. (Født 1995), blev sigtet den 21. oktober 2021. Det kan oplyses, at der alene er tale om "arbejdssigtelser," hvor Far er sigtet for:

overtrædelse af straffelovens 244, stk. 2 ved i perioden fra medio fe-bruar 2019 og frem til den 6. februar 2020 på daglig basis har udsat Mor for vold.

overtrædelse af straffelovens 243 ved i perioden fra medio februar 2019 og frem til den 6. februar 2020, hvor Mor flygtede fra hjemmet at have udsat Mor for psykisk vold.

overtrædelse af straffelovens 233 ved på daglig basis, i en længere periode og op til flere gange dagligt, mod betaling, at have fået Mor til at udføre seksuelle forestillinger via Skype.

overtrædelse af straffelovens 260, stk. 1, nr. 1, ved på daglig basis over en længere periode og op til flere gange dagligt, ved brug af vold og trusler om vold, at have tvunget Mor til at udføre seksu-elle forestillinger.

overtrædelse af straffelovens 216 ved i perioden fra medio februar 2019 og frem til den 6. februar 2020 indtil flere gange dagligt at have voldtaget Mor.

Straffesagen beror i anklagemyndigheden og afventer juridisk vur-dering. Anklagemyndigheden bestræber sig på, at der bliver truffet

6

afgørelse for så vidt angår tiltalespørgsmålet i midten af december 2021.”

Midt- og Vestsjællands Politi har i meddelelse af 3. december 2021 yderligere anført blandt andet følgende:

”Vedr. straffesagen mod Far, CPR nr. (Født 1995), kan jeg oplyse, at sagen ikke som forventet kan vurderes inden den 7. december 21, idet sigtede ville afhøres til sagen, hvilket han er ble-vet i fredags, hvorfor sagen lige nu er retur i efterforskningen. Det forventes ikke, at anklagemyndigheden når at behandle sagen før efter nytår.

Til rettens sagsbehandling kan jeg oplyse, at der er rejst sigtelse i sagen for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 2, § 243, § 233, 260, nr. 1, § 266, og § 216, stk. 1.”

Forklaringer

Far og Mor har afgivet forklaring.

Far har forklaret, at han er 26 år gammel. Han bor sammen med sin lillebror i By 1 i en lejet lejlighed. Det er Mor og hans tidligere fæl-les lejlighed. Han blev færdiguddannet som Stilling i juni måned 2021, og er fuldtidsansat i psykiatrien i By 2.

Den omstændighed, at Mor sammen med Barn har forladt ham, har påvirket ham meget. Han havde det en periode psykisk meget hårdt, og det tog tid in-den, at han kom nogenlunde ovenpå igen.

Hans primære netværk består af hans mor og far, som han ser hver dag. Foræl-drene og hans søskende bor alle i nærheden af ham. Ud over Barn har han ikke andre børn.

Han har ikke noget misbrug af alkohol eller stoffer. Han kan tage ”en enkelt” , men det er ikke meget han drikker.

Mor og han mødte hinanden i begyndelsen af december 2018. De mødtes på en applikation og skrev efter det sammen i en måneds tid. De aftaltes derefter at mødes og mødtes i By 3, hvor Mor boede. Hun spurgte ret hurtigt, om de skulle noget seriøst sammen.

Han slog efter mødet Mor op på nettet, og fandt frem til, at hun var en ung for-sker i By 4 eller By 5. Han kunne ud fra artiklen regne ud, at hun havde

7

løjet over for ham om sin alder.

De endte med at blive kærester og Mor flyttede ind hos ham i den lejlighed, hvor han fortsat bor. De blev kort efter muslimsk gift og hans forældre holdt bryllup for dem.

Der var kun gået 1½ måned, så var de gift. Det hele var gået hurtigt, men de havde det godt sammen.

Mor fulgte med ham på sit studie i praktik i hjemmeplejen og var ellers hjemme. Mor kunne indledningsvis godt lide hans forældre og de havde en madordning sammen.

Han ville egentlig gerne have ventet til efter uddannelsen var overstået, men Mor og han blev enige om at give det et forsøg, og det endte med, at Mor blev gravid, selv om lægen havde sagt, at Mor ville have svært ved det. Deres forhold var udmærket under graviditeten. Han var med til fødslen og overnattede ved hospitalet.

Mor forlod ham 6. februar 2020. Det kom som en overraskelse, da han ikke havde fornemmet, at der var noget galt.

Han har en mistanke om, at det er hans mor, som har drevet Mor til vanvid. Mor løj meget i deres forhold, og hun fortalte ham, at hans forældre slog Mor. Hans mor kom ofte til dem med mad og pressede Mor til at tage Barn med på besøg hos dem. Mor pressede på for at flytte væk, og Mor og han så på lejlig-heder i By 2. Han ønskede også at flytte, men han havde travlt med studiet.

Han kom den 6. februar 2019 hjem fra skole og konstaterede, at Mor ikke var dér. Der var tre gange blevet ringet fra et hemmeligt nummer til hans telefon. Det var fra politiet, der havde lagt en talebesked om, at Barn havde det godt og at han ikke skulle lede efter hende.

Tre dage senere ringede Mor/Barn. Hun fortalte, at han havde lavet ”falsk magi” på hende, men at hun ikke kunne komme hjem, da hun havde indgivet en falsk an-meldelse om, at han have slået Mor og rystet Barn. Denne anmeldelse var ble-vet kaldt tilbage, men Barn fortalte, at hun fortsat ikke kunne komme hjem, da kommunen var involveret og bekymret for Mor og Barn.

De aftalte, at de skulle mødes i hemmelighed og tale om tingene. De mødtes herefter næsten dagligt og skrev sammen på sms over mange dage. Barn var også med, når de mødtes. Hans kammerat Person 1 var også til stede et par gange.

Mor forklarede, at hun var ked af situationen, at hun savnede ham, og at hun

8

håbede, at det blev godt igen. De så også sammen på lejligheder. Det skulle være et andet sted end By 1, så de kunne være lidt i fred for hans forældre. Han vidste godt, at Mor var på krisecenter og hvilket center det var. Det for-talte Mor ham selv. Hun sendte ham også fotografier, hvor Statsminister var afbilledet sammen med Mor. Det var vist nok fra et sted på Område.

De havde mødtes flere gange alene og med hans kammerat Person 2 og dennes kæreste. Mor og han opholdt sig i et sommerhus sammen med dem over et stykke tid.

Det ville de gerne selv have et ophold i sommerhus. Derfor aftalte de, at Mor, Barn, Person 1, dennes kæreste og han skulle være sammen i sommerhus. De tog dertil og var sammen fra den 14. – 24. februar 2021.

Han kørte efter sommerhusopholdet Mor til en station et stykke fra krisecente-ret, så de på centeret ikke opdagede, at de havde været sammen.

Han var efter det både fysisk og psykisk træt. Mor ville mødes, men han havde ikke overskud til det og afslog. Han havde været taget en tur til By 2 og det kunne Mor se på ”snappen” . Mor blev ramt af, at hun kom i ”anden række” , og blev vred på ham. Han meddelte, at han ville komme til Person 1, hvor Mor opholdt sig. Da han nåede frem, var hun blevet kørt væk fra stedet. Mor med-delte, at hun skulle have nogle dage til at tænke over situationen, og siden har de ikke været sammen.

Han ønsker, at de kan samarbejde og vil gerne samarbejde med Mor.

Han afviser, at han har udsat Mor for fysisk eller psykisk vold. Han har altid behandlet hende godt. Hun er en lille kvinde, som han har beskyttet. Han har aldrig rystet eller udøvet vold mod Barn. Han er rystet over det og kunne al-drig finde på at gøre sin datter noget ondt.

Han har ikke set Barn siden 25. marts 2021, hvor Mor afbrød forbindelse med ham.

Han vil gerne deltage i samvær med Barn gennem Familieretshuset, så der på ny kan etableres kontakt mellem datter og far.

Han forstår ikke, at Mor frygter ham. Han har en uddannelse, et job og en fremtid. Han ønsker bare at se sin datter og have en relation til hende. Mor og han skal ikke være sammen, men Barn har brug for både en mor og en far. Han er bange for, at Mor ikke kan tage vare på deres datter. Barn er kommet til skade flere gange, og han er bekymret for Mor, der ofte får migræneanfald.

9

Han er glad for, at der er en god udtalelse fra vuggestuen om Barn. Han vil gerne se hende, og er bange for, at Mor efterlader Barn grædende. Han indgav en underretning til kommunen, da han konstaterede, at Barn var kommet til skade to gange.

Han ønsker blot, at Mor og han kan samarbejde om en samværsaftale. Efter alle disse beskyldninger ønsker han ikke længere at være sammen med Mor. Han ønsker blot ro i sit liv.

Mor har forklaret, at hun er 23 år gammel. Hun er for tiden sygemeldt på grund af den situation, som hun befinder sig i. Sygemeldingen skal vare lige så længe, som denne sag verserer. Når sagen er overstået, skal hun studere.

Hun bor på et særligt beskyttet sted på en særlig hemmelig adresse, som poli-tiet har arrangeret, da hendes datter og hun er truet. Hun er blevet kørt til rets-mødet af politiet, der også transporterer hende retur. Hun opholder sig et sikret sted, og det skal gerne forblive på den måde.

Hun kan bekræfte Fars forklaring om deres møde, ægteskab og samliv frem til Barn blev født og tiden kort efter.

Hun tog på det første krisecenter, hvor hun kun opholdt sig i to uger. Det skyldtes, at Far vidste, hvor hun opholdt sig. Derfor blev hun flyttet til et andet center.

Der var en kontakt mellem Far og hende, og han truede hende til at oplyse, hvor hun opholdt sig, idet han vidste, at hun var i By 6. De mødtes bag ved krisecenteret, og Far sagde, at hun skulle pakke sine ting og tage med ham hjem. Hun gik ind på krisecenteret og meddelte, at hun ville tage hjem. De rin-gede fra krisecentret til kommunen, som meddelte, at hun gerne måtte tage der-fra, men at Barn skulle blive på centeret. Derfor blev hun.

Hun blev flyttet til et tredje krisecenter på Område. Far kommer på Område, hvor han har en omgangskreds. En bekendt har fortalt, at der på hendes mobil var blevet installeret en applikation, som kunne vise, hvor hun opholdt sig. Det fik hun først sent i forløbet at vide.

Far fandt ud af, at Barn og hun var på Område, og Far sendte hende en besked på hendes mobiltelefon. De mødtes og var sammen. De tog også sammen i sommerhus, hvor de var sammen med Fars kammerat og dennes kone.

Far sagde løbende og flere gange, at han ville tage Barn med til Libanon, hvor han alene er registreret som forældremyndighedsindehaver. Han har også

10

truet med, at han ville sende hende tilbage til Jylland og tage Barn med til Li-banon. Disse trusler var grunden til, at hun accepterede deres fornyede kontakt.

Kommunen meddelte herefter, at hun gerne måtte tage hjem med de foranstalt-ninger, som kommunen bestemte. Hun havde alene holdt kontakt til Far for at holde ham hen. Hun havde også holdt kommunen for nar. Da kommunen meddelte dette, tænkte hun, at hun skulle videre med sit liv, og derfor gik hun til politiet og indgav en anmeldelse.

Frem til da havde hun forsøgt at tilfredsstille både Far og kommunen, men erkendte, at det ikke gik længere.

Hun har i april 2020 indgivet anmeldelse mod Far for rufferi. Det skyldes, at Far har solgt billeder af hende. Hun har også anmeldt ham for vold, psy-kisk vold og trusler. Hun har til politiet forklaret om forhold, som har ført til, at politiet også har sigtet Fars mor for at tvinge Mor til at tage tørklæde på. Der var en episode, hvor Fars mor overfaldt hende med slag og råb og kræ-vet, at Mor bar et tørklæde.

Hun skulle videre fra Område, da hun havde anmeldt Far til politiet, og det derfor ikke var sikkert for hende at vende tilbage. Politiet fandt hende et nyt sikkert sted. Politiet kom desværre til at sende oplysninger om opholdsstedet til e-boks, og da Far havde mulighed for at tilgå hendes gamle mail, kom hun i tanke om, at han muligt også kunne finde frem til dette nye opholdssted.

Derfor rykkede politiet hende til det fjerde krisecenter, hvor hun ankom i maj 2020. Dagen efter ankomsten, var der en mand, der ringede på døren til cente-ret, og sagde, at han hed Far og han ville have sin kone og datter. Det var et meget sikkert sted. Hun måtte ikke gå udenfor – højst i haven under overvåg-ning.

Det var ikke til at holde ud, og hun var der derfor ikke i lang tid.

Hun blev flyttet for femte gang til et specialtilbud, hvor hun fortsat opholder sig.

Far og hun boede sammen i et års tid. Der var både gode og dårlige stun-der. Når Far var god, var han virkelig god. På et tidspunkt tændte han en af hendes gamle mobiltelefoner, hvor han fandt nogle gamle fotografier af hende fra bytur og hendes kontakt til andre fra før, hun mødte Far. Han vækkede hende, mens hun sov, hvor han overfaldt hende med mange og hårde slag. Han tog kvælertag og slog hende med knyttet hånd. Han truede med at brænde hen-des øjne ud med tændte cigaretter.

11

Der har efterfølgende været tre lignende alvorlige episoder. Der har derudover været mindre alvorlig vold. Først var det hver anden uge. Derefter blev det of-tere og oftere og var til sidst en daglig begivenhed. Volden bestod i kvælertag, rykken i håret og trækken hende rundt, fordi hun var vred over, at hun skulle sælge sig selv.

I starten af deres forhold måtte hun godt gå ud og være sammen med sine ve-ninder. Den psykiske vold tog til efter hun blev gravid, og Fars mor pres-sede på med det med tørklædet, og moren ikke kunne forstå, hvorfor hun gik i byen. Far forbød hende et gå ud og han truede med, at han ville slå hende ihjel. Hun skulle gøre, hvad han sagde, og han sagde, at han ville tage Barn med til Libanon, at han ville tage hende med ud i skoven og slå hende ihjel, ligesom Far slog hende, når hun sagde fra over for ham.

Da hun var i fjerde måned af sin graviditet, fandt Far en applikation, hvor han udgav sig for at være en 21-årig, gravid kvinde. Han fandt fotos på nettet af nøgne kvinder, som han selv solgte på nettet. Det skulle se ud som om, det var fotos af hende, som hun selv solgte. Far tjente penge på det, og sagde selv, at han blev grådig. Det førte først til, at hun skulle sælge sine trusser. Derefter blev det til fotografier af hendes trusser, dernæst hendes bryster iført bh og til sidst fotografier af brysterne uden bh, hvor de graviditetsspændte bryster læk-kede mælk.

Far tvang hende også til først at tale med gamle mænd på telefon og siden på video. Hun forsøgte at sige fra. Far sagde, at hun skulle gøre det, og at hun skulle ”tjene penge til farmand” og at hun skulle gøre ”hvad farmand sagde” .

Far truede hende med, at han ville sende fotografier af hende til hendes fa-milie og til andre i hendes omgangskreds. Hun frygtede for sit liv, hvis det skete. Hendes familie ville opleve det som stærkt nedværdigende og kræn-kende, hvis der blev delt seksuelt betonede fotografier af hende på nettet, og hun risikerede at blive slået ihjel for det.

Lige efter hun havde født Barn, og mens de fortsat var på sygehuset, gik hun i bad. Far havde skrevet til alle de gamle mænd og kontakter, og bedt om ga-ver fra dem, da hun lige havde født. Der kom en masse beløb ind på Fars MobilePay. De var alle klar til at modtage fotografier af Barn. Der var blandt andre en pædofilidømt, som havde fortalt, at han var dømt for overgreb på sin egen, lille datter. Han ville gerne ”pille” ved Barn, mens hun ammede barnet. Det skrev Far, at han var med på.

Dagen efter, at hun kom hjem fra sygehuset, delte Far fotografier af Barn.

12

Der blev sendt et af Barn i bodystocking uden ble og et andet, hvor hun ammer Barn.

Der blev skrevet sammen med omkring 50 mænd og det handlede både om Barn og hende. Hun har over for politiet navngivet flere, og i efterforskningen er der fundet frem til flere, der har modtaget noget fra Far.

Hun ville ønske, at de fortsat levede i en kernefamilie og sammen kunne opfo-stre deres barn. Hun er imidlertid ikke i stand til at samarbejde med en mand, der har udsat hende for alt dette, og hvor hun konstant skal frygte for sit liv og det, som han vil gøre ved Barn.

Hvis de skulle mødes i forbindelse med samvær, eller Barn skulle sendes med en anden, vil hun altid være bange for, at Far – eventuelt på sigt gennem Barn – kan finde ud af, hvor de bor. Der er ingen fra hendes omgangskreds, der kan eller tør levere Barn til et sådant samvær.

Hun forstår godt, at Far har det dårligt, men hun kan ikke se, at nogen vil sende et barn hjem til sådan en far. Han må leve med konsekvensen af sine handlinger. Derfor skal Barn ikke have samvær med sin far for tiden. Hun fo-restiller sig, at når Barn bliver ældre, og selv kan sige til og fra, så kan det være, at der skal etableres en kontakt mellem dem.

Hun kan godt bekræfte, at Far og hun skrev sammen på sms fra hun den 6. februar 2020 forlod det fælles hjem frem til slutningen af marts 2020, og at hun i den periode har skrevet, at hun elskede Far og at hun ville være sammen ham. Det gjorde hun udelukkende af frygt for ham, og da det var den eneste måde, som hun kunne holde Far hen på.

Det var underordnet, at hun be-fandt sig på et sikkert sted, for hun havde en frygt, og den var vedvarende. Far skulle passiviseres ved, at politiet anholdt og afhørte ham. Det var først i april, at hun var klar til at indgive anmeldelse til politiet, efter at kommunen havde sagt, at hun kunne tage hjem.

Når Far bad om, at de skulle mødes, og han insisterede på at se hende, vid-ste hun, at hun skulle efterkomme kravet, da hun ellers frygter for konsekven-serne.

Hun gav også Far sit nye telefonnummer. Han vidste, hvor hun opholdt sig, og derfor frygtede hun for, hvad der ville ske, hvis ikke hun gav ham num-meret.

Hun sendte ham også screenshots af en lejlighed. Far ville gerne have, at hun skulle komme hjem. Hun sagde og skrev, at hun gerne ville komme hjem, men at Fars mor var problemet. Hun sendte derfor Far en masse links

13

til 3-værelses lejligheder som forslag til deres nye bolig. Det var blot for at holde Far hen. Kommunen havde en lang sagsbehandlingstid. Det gav hende tid til at tænke sig om og afgøre, at hun ikke ville flytte sammen med Far igen. Hun har sendt Far en besked om køb af bleer. Det var formentligt på det tidspunkt, hvor de tog i sommerhus sammen. Far skulle købe bleer eller lig-nende. Hun husker ikke de nærmere omstændigheder.

Det er korrekt, at hun i Familieretshuset har forklaret, at Far har filmet Barn. Det var en optagelse, som Far sagde, var til hans mor, men det var kun en af mændene i applikation, der fik optagelsen.

Far krævede, at hun sendte fotografier af Barn og sig selv for at vise, hvad hun lavede, og hvor hun var. Hun har derfor sendt fotografier af Barn i bad. De var på det tidspunkt hos en veninde, og Far troede ikke på hende. Der-for måtte hun sende fotografierne. Hun var helt ødelagt og ved siden af sig selv, og derfor sendte hun dem, selv om det var forkert. Hun turde imidlertid ikke andet.

Den 14. december 2019 i forbindelse med Barns fødsel og Fars besked på applikationen indløb der en masse mobilindbetalinger på Fars mobiltele-fon.

Han viste hende indbetalingerne på sin MobilePay og de samtaler på Skype, hvor mændene gav udtryk for, at de var glade for fødslen, og at de sendte en gave. Det antager hun kan genfindes på Fars MobilePay.

Parternes synspunkter

Far har i processkrift af 7. september 2021 anført blandt andet følgende:

”Forældremyndighed:

Familieretten kan kun ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der kan påvises konkrete holdepunkter for, at forældrene må anta-ges ikke at kunne samarbejde også fremadrettet om barnets forhold til barnets bedste. Det fremgår af forældreansvarsloven § 11.

Afsættet for Familierettens vurdering af, om den fælles forældre-myndighed skal ophæves, er forældreansvarslovens overordnede intention om at fastholde forældrenes fælles ansvar for barnet. Ved vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, skal retten tage hensyn til, at barnet har ret til to forældre.

14

Ved ophævelse af den fælles forældremyndighed skal samarbejds-vanskelighederne påviseligt være så store, at det risikerer at gå ud over barnet.

Det kræves ikke, at der er enighed mellem forældrene om samtlige spørgsmål vedrørende barnet og uenighed om enkelte væsentlige spørgsmål vedrørende barnet bør som udgangspunkt ikke kunne føre til en ophævelse af den fælles forældremyndighed.

Det centrale er, om forældrene kan håndtere deres eventuelle ue-nigheder på en sådan måde, at det ikke går ud over barnet. Overordnet gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at op-hæve den fælles forældremyndighed.

Herunder gøres det gældende, at der ikke er konkrete holdepunk-ter for at antage, at parterne ikke kan samarbejde også fremadrettet om væsentlige beslutninger om Barns forhold til Barns bedste.

Det gøres endvidere gældende, at der ikke er påvist samarbejds-vanskeligheder, der er så store og uovervindelige, at de går ud over Barn, og dermed kan begrunde en fravigelse af udgangspunktet om fælles forældremyndighed.

Det faktum, at sagsøgte tilsyneladende har anmeldt sagsøger for en række forhold, kan ikke føre til andet resultat.

Samvær:

Barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, og forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær. Det fremgår af forældreansvarsloven § 19.

En afgørelse om samvær efter forældreansvarslovens § 21, skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet jf. forældreansvarslo-vens § 4.

Overordnet gøres det gældende, at der ikke er dokumenterede op-lysninger, der taler for, at det vil være til Barns bedste, at der ikke fastsættes samvær med sagsøger.

Herunder gøres det gældende, at samvær som påstået vil være bedst for Barn, idet der ikke har været samvær siden marts 2020.”

Mor har i processkrift af 1. september 2021 anført blandt følgende:

15

”Til støtte for den nedlagte påstand om forældremyndighed gøres det gældende, at det vil være bedst for Barn, hvis Mor har foræl-dremyndigheden alene, jf. forældreansvarslovens § 11, idet der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.

Ved fælles forældremyndighed, vil det være alt for let for Far at lokalisere Mor, så også af hensyn til hendes og Barns sikkerhed bør Mor tildeles forældremyndigheden alene.

Til støtte for den nedlagte påstand om samvær for Barn, gøres det gældende, at det ikke vil være for Barns bedste, at der fastsættes samvær for tiden.

Hvis der fastsættes samvær, vil det være alt for let for Far at lo-kalisere Mor, så også af hensyn til hendes og Barns sikkerhed bør der ikke fastsættes nogen form for samvær.”

Familierettens begrundelse og resultat

Efter parternes forklaringer, de foreliggende oplysninger om dem, deres for-hold og konflikter, herunder det som er anført af Kommune i den bør-nefaglige undersøgelse og oplysningerne fra Midt og Vestsjællands Politi om sigtelserne mod Far, er der påvist konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke fremadrettet vil kunne samarbejde om Barns for-hold til hendes bedste, og at det på det foreliggende grundlag derfor er bedst for Barn, at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.

Det er efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, og da Mor er den to år gamle Barns primære omsorgsperson, bedst for hende, at Mor får forældremyndigheden alene.

På baggrund af de foreliggende oplysninger, da det endnu er uafklaret, hvad sigtelserne mod Far fører til, og da der i en lang periode ingen kontakt har været mellem datter og far, er det efter en samlet vurdering bedst for hende, at der ikke for tiden fastsættes samvær mellem Barn og Far, jf. forældreansvarslovens § 19 og § 21, jf. § 4.

Derfor tages Mors påstande til følge, som anført nedenfor.

THI KENDES FOR RET:

16

Den fælles forældremyndighed ophæves, og Mor skal have forældre-myndigheden alene over Barn,Født 2019.

Barn skal for tiden ikke have samvær med Far.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.

Sag om forældremyndighed, bopæl samt fordeling af samvær
Civilsag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/1909