BR — Byretterne
SS-2574/2021-HER
OL-2021-BYR-00458
D10.DTD
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 233.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I HERNING
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 29. december 2021
Rettens nr. 99-2574/2021 Politiets nr. 4100-84451-00034-21
Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato
Anklageskrift er modtaget den 17. maj 2021.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1, ved den 29. marts 2021 ca. kl. 21.15 fra Adresse, Område i By 1, at have fremsendt en e-mail til 138 personer i Forurettedes net-værk, hvori tiltalte beskyldte Forurettede for tyveri, indbrud og manipulation, selv om at Midt- og Vestjyllands Politi ved forkyndelse af den 11. februar 2021 meddelte tiltalte tilhold mod at kontakte Forurettede personligt, mundtligt, skrift-ligt eller indirekte herunder ved at skrive om hende på internettet eller sende e-mails til hendes sociale netværk gældende indtil den 11. februar 2026.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Tiltalte har forklaret, at han fra 2005 til 2013 var kæreste med Forurettede. I 2014 købte hun med hans velsignelse hans barndomshjem, hvor han kom til at bo til leje. Der opstod mange uoverensstemmelser mellem dem, og i 2020 blev han sat ud, da Forurettede selv ville benytte ejendommen. Det er rigtig nok, at han den 11. februar i år fik forkyndt et tilhold mod at kontakte Forurettede.
Han følte, at Forurettede fik sat en masse sladder i værk og ønskede at ori-entere sit eget netværk om, hvordan han så på tingene. Han kontaktede der-for flere gange anklagemyndigheden og politiet for at få præciseret, om han godt måtte kontakte sit eget netværk om sagen. Anklager svarede ham, at han selvfølgelig var berettiget til at tale/skrive med sit net-
Std 75271
side 2
værk, også selvom det måtte være et fælles netværk med Forurettede. Han skrev derefter den omhandlede mail om, hvordan han opfattede tingene, og sendte den til i alt 138 personer i sit eget netværk. Han spekulerede ikke over, om nogen af modtagerne kunne finde på at videresende den til Forurettede eller på anden måde bringe den videre til hende.
Det anså han ikke for sit problem efter den besked, som han havde fået af politiet og anklagemyn-digheden. Han sendte ikke brevet til nogen i Forurettedes familie eller i hendes eget netværk, men kun til personer i hans netværk. Han er ikke på de sociale me-dier og har ikke skrevet noget, som kan ses af alle. Brevet blev kun sendt på mail til en sluttet kreds af personer, som han kender.
Forurettede har forklaret, at det er rigtigt nok, at hun og tiltalte tidligere har været kærester, og at hun på et tidspunkt overtog tiltaltes fars tidligere ejendom på By 2. Der opstod uoverensstemmelser mellem dem, og det endte med, at hun fik tiltalte sat ud ved hjælp af fogeden. Tiltalte chikanerede hende meget, og hun følte sig truet, og da han også begyndte at chikanere sønnen og skrive til personer med tilknytning til denne, blev det så meget, at hun henvendte sig til politiet, og tiltalte fik et polititilhold mod at kontakte hende.
Kort efter blev hun imidlertid klar over, at tiltalte havde sendt en mail til 138 personer, hvori han svinede hende til. Den første, som fortalte hende herom, var Person 1, som er tandlæge i By 3 og søn af Person 2, der var en gammel ven af tiltaltes familie. Da Person 2 var en gammel svagelig mand, passede Person 1 farens mail, og han læste, hvad tiltalte havde skrevet, og syntes, at det var så groft, at han orienterede hende og videresendte mailen til hende. Det var umiddelbart efter, at den var sendt ud.
Hun modtog også underretning herom fra 2-3 andre samme dag eller lige deromkring, bl.a. fra Person 3 fra Dagbladet, som hun har kendt i mange år, da han er far til en pige, som hendes søn har gået i klasse med indtil 2016. Tiltalte er selv journalist og skriver til Dagbladet, som udgiver næsten alt, hvad de får, og det var derfor meget bekymrende, at tiltalte havde sendt den dertil.
Person 3 skrev til hende på messenger om, at han havde modtaget mailen. De skrev lidt frem og tilbage, og hun mener også, at han efter hendes anmodning sendte hende en kopi. Hun har i givet fald givet det til politiet. Hun vidste godt, at hun skulle kunne dokumentere alt.
Tiltaltes egen bror Person 4 fortalte også, at han havde modtaget mailen, og det samme gjorde hendes nabo på By 2, Person 5. Person 5 sagde til hende, at hun var rystet over sprogbrugen, og at hun skulle igennem alt dette. Hun har ikke læst op på sagen og kan ikke huske, om der var andre, som kontaktede hen-de herom. Hun ved heller ikke, hvem de øvrige modtagere af mailen var. Hun har spurgt den anden nabo, Person 6, men han havde ikke modtaget den, og hendes egen moster havde heller ikke. Det har fyldt meget for hende, at en mail med så skarpt og grænseoverskridende et indhold har floreret rundt i lo-
side 3
kalsamfundet. Hun ved ikke, hvorfor nogle af personerne har orienteret hen-de om mailen, men i hvert fald på By 2 har hele sagen fyldt meget.
Af tilholdet fremgår bl.a. følgende:
" Tilholdet medfører, at De ikke må kontakte eller følge efter Forurettede.
Det betyder, at De hverken må kontakte Forurettede personligt, mundtligt eller skriftligt, heller ikke ved e-mails, sms'er, beskeder via sociale netværk eller lignende. De må ikke på anden måde kontakte el-ler følge efter hende, og De må ikke kontakte hende indirekte, f.eks. ved at skrive om hende på internettet eller sende mail til hende og hen-des søns sociale netværk. "
Af begrundelsen for tilholdet fremgår, at der var lagt vægt på, at Forurettede, hendes søn og flere i deres sociale netværk i tiden fra den 17. oktober 2020 til den 14. januar 2021 havde modtaget flere stødende, krænkende og chikanerende mails fra tiltalte.
Tiltalte kontaktede efter modtagelsen af tilholdet flere gange anklagemyndig-heden for at få oplyst sine rettigheder i forhold til kontakt med eget netværk. I den forbindelse skrev anklagerfuldmægtig den 4. marts 2021 i et svar til til-talte følgende præcision af tilholdet:
"Såfremt du respekterer ovenstående, er du selvfølgelig berettiget til at tale/skrive og hvad ellers du gør med dit netværk - også selvom det måtte være fælles netværk.
Så længe det ikke har karakter af at kontakte eller følge Forurettede eller dennes søn direkte eller indirekte. Ligesom det selvfølgelig ikke skal have karakter af at du fortsætter stødende, krænkende og chikane-rende indhold. Ligesom det står i tilholdet. "
Den mail, som tiltalte efter eget udsagn sendte til 138 personer i slutningen af marts, begyndte således:
"Til rette vedkommende som på den ene eller anden måde har været el-ler er en del af mit netværk. Det betyder, at du i min optik enten er en ven/bekendt eller blot en nyttig idiot, der ukritisk og uden dømme-kraft har ladet sig manipulere af Forurettede, der med løgne og be-drag, forsøger at legitimere sine gerninger i forhold til undertegnede. Hendes bagtalelser og bagvaskelse af mig får derfor nedenstående ord med på vejen:
En simpel tyv, kold, beregnende, psykotisk og dybt løgnagtig. Det er nogle af de betegnelser, jeg vil anføre i forhold til Forurettede,..."
side 4
Rettens begrundelse
og afgørelse
Efter lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 1 kan en person ved til-hold forbydes at opsøge en anden ved personlig , mundtlig eller skriftlig hen-vendelse, herunder ved elektronisk kommunikation, eller på anden måde kontakte eller følge efter den anden.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen bl.a, at enhver kontakt som udgangspunkt er forbudt. Det fremgår endvidere, at kontakt kan forekomme på forskellig måde, og at det er afgørende, om den pågældendes adfærd reelt har karakter af en henvendelse eller kontakt fra den pågældende til den foru-rettede. Det er derimod ikke afgørende, om kontakten sker direkte. Det for-hold, at en meddelelse gennem f.eks.
Facebook ikke direkte er adresseret til den, der chikaneres, er således ikke afgørende. Men meddelelsen må kunne anses for reelt rettet - også - til denne og ikke alene til andre, ligesom ger-ningsmanden må have forsæt til, at meddelelsen virker som en henvendelse til den, der chikaneres.
Ved Højesterets dom af 3. december 2021 i sag 84/2021 udtalte Højesteret, at den ikke kunne efterprøve landsrettens bevisbedømmelse vedrørende skyldsspørgsmålet, men at landsrettens anvendelse af bestemmelsen i den konkrete sag havde været rigtig.
Landsretten havde i sagen fundet, at den til-talte havde været bekendt med, at nogle opslag på Facebook med angivelse af navnene på de personer, som den tiltalte havde tilhold mod at opsøge, ville blive bragt til de pågældendes kendskab, og at opslagene ville føre til henven-delser til de pågældnede personer fra andre, hvorfor opslagene havde karak-ter af indirekte henvendelser til dem.
Retten lægger på baggrund af Forurettedes forklaring til grund, at hun på baggrund af tiltaltes mail til 138 personer blev kontaktet af flere af disse og i den forbindelse også modtog mailen selv.
Retten finder endvidere, at tiltalte efter indholdet og karakteren af mailen i hvert fald har anset det som en mu-lighed, at nogle af de mange modtagere ville kontakte hende herom, og at han forholdt sig accepterende hertil.
Selvom han havde forsøgt at kontakte politi og anklagemyndighed for at blive vejledt om sin retsstilling finder ret-ten på denne baggrund og efter en samlet vurdering, hvori tillige indgår bag-grunden for, at tiltalte havde fået et tilhold, at tiltalte ved sin fremsendelse af mailen har haft forsæt til, at de mange mails havde karakter af en indirekte henvendelse til Forurettede.
Det er derfor bevist, at han indirekte har over-trådt tilholdet og i dette omfang er skyldig i tiltalen.
Det er derimod ikke bevist, at overtrædelsen skete ved mails til 138 personer i Forurettedes netværk, idet det ikke er godtgjort, at alle modtagerne var en del af hendes netværk. Retten finder imidlertid, at dette forhold er en biom-stændighed, jf. retsplejelovens § 883, stk. 4, og at tiltalte har haft fyldestgø-rende adgang til forsvar, ligesom tiltalte har fået lejlighed til at udtale sig he-rom.
side 5
Straffen fastsættes til en bøde på 1.000 kr., jf. lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1.
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Retten har ved straffastsættelsen i skærpende retning lagt vægt på karakteren af indholdet af mailen, og at den blev sendt til så mange personer, og i for-mildende retning, at tiltalte efter sin egen opfattelse havde forsøgt at sætte sig ind i sin retsstilling ved på forhånd at tage kontakt til politiet for vejled-ning. Efter en samlet vurdering finder retten herefter, at bøden skal udmåles standardmæssigt til 1000 kr.
Thi kendes for ret
:
Tiltalte skal betale en bøde på 1.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer
