110/2021 OG 12/2022

[AM2022.05.16H] Retten i Næstveds

KENDELSE

- 1. september 2021 - 3097/2021 - 1900-70308-00076-21

Retsmødet var offentligt.

Anklagemyndigheden mod T , født februar 1994

Fristforlængelse Der blev fremlagt fristforlængelsesrapport af 30. august 2021 med bilag.

Anklagerfuldmægtig Mathias Andersen var via videolink mødt for anklagemyndigheden.

Den beskikkede forsvarer, Advokat Kristian Mølgaard var mødt via videolink fra arresten (psykiatrisk afde- ling Slagelse).

Sigtede deltog fra arresten (psykiatrisk afdeling Slagelse).

Anklageren redegjorde for sagen og anmodede om, at fængslingsfristen forlænges, indtil der er afsagt dom i sagen, jf. § 762, stk. 1, nr. 2, jf. § 765, stk. 2, nr. 4, jf. § 767, stk. 2.

Anklageren oplyste, at der er berammet hovedforhandling i sagen den 13. oktober 2021.

Forsvareren protesterede mod fortsat varetægtsfængsling og begærede sigtede løsladt. Forsvareren henvi- ste til, at fortsat varetægtsfængsling vil stå i misforhold til retsfølge, som kan ventes, hvis sigede findes skyl- dig.

Sigtede havde lejlighed til at udtale sig.

Retten afsagde

Kendelse: Grundlaget for rettens kendelse af 2. juli samt Østre Landsrets kendelser af 1. juli 2021 og 9. august 2021 er fortsat til stede, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, jf. § 765, stk. 2 nr. 4.

Der er berammet hovedforhandling i sagen den 13. oktober 2021.

Ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i sagen og med henvisning til Østre Landsrets kendelse af 9. august 2021, finder retten, at bestemmelsen i retsplejelovens § 762, stk. 3, ikke er til hinder for forsat vare- tægtsfængsling, indtil der er afsagt dom i sagen, jf. retsplejelovens § 767, stk. 2.

Thi bestemmes

: T skal fortsat være varetægtsfængslet, indtil der er afsagt dom i sagen.

Sigtede havde lejlighed til at drøfte spørgsmålet om kære med forsvareren i enrum via videolink.

Sigtede kærede afgørelsen med påstand om løsladelse.

Forsvareren anmodede om mundtlig forhandling i Østre Landsret.

Sagen udsat.

Christian Ankerstjerne Rønneberg kst. dommer

::::::::::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets 10. afdelings

KENDELSE

- 22. september 2021 - S- 2411-21 Som dommere fungerede landsdommerne Katja Høegh, Malou Kragh Halling og Nicolai Uggerhøj-Winther, førstnævnte som rettens formand.

Der foretoges mundtlig forhandling:

Anklagemyndigheden mod T , født februar 1994, (advokat Kristian Mølgaard, besk.)

Der fremlagdes retsbogsudskrift af 1. september 2021 fra Retten i Næstved indeholdende den kærede ken- delse og rettens fremsendelsesbrev af 1. september 2021.

De modtagne bilag var til stede.

For anklagemyndigheden mødte anklager Tina Susanne Nielsen.

Som beskikket forsvarer mødte advokat Kristian Mølgaard.

T var fremstillet.

T , der har været frihedsberøvet fra den 9. maj 2021, og som ved anklageskrift af 31. august 2021 er tiltalt for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 119, stk. 1, har kæret Retten i Næstveds kendelse af 1. sep- tember 2021 (3097/2021) om fortsat varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens§ 762, stk. 1, nr. 2, jf. § 765, stk. 2, nr. 4, indtil der er afsagt dom i sagen.

Anklageren forelagde kæresagen under fornøden dokumentation.

Forsvareren havde lejlighed til at supplere forelæggelsen.

Der er under sagen indhentet en retspsykiatrisk erklæring om T af 15. september 2021, hvoraf fremgår følgende konklusion:

"Konklusion Observanden var muligt sindssyg under tidsrummet for det første påsigtede forhold, men vurderes på tidspunktet for andet forhold sindssyg. Observanden er normalt begavet og lider ikke af epilepsi eller organiske lidelser i centralnervesystemet. Observanden var sandsynligvis påvirket af eller absti- nent fra rusmidler i tidsrummet for de påsigtede handlinger, men der er ikke mistanke om, at en ab- norm rustilstand skulle have foreligget.

Observanden er opvokset hos en enlig mor i Område1 og i Rødovre. Opvæksten var problematisk, ikke mindst pga. sine sociale vanskeligheder, og han begyndte at ryge hash og drikke alkohol, da han var omkring 13 år gammel. Han fik desuden kontakt til kriminelle kredse. Observanden blev derefter anbragt uden for hjemmet, herunder på et …projekt, X1 . Han blev bortvist fra folkeskolen, gik i for- skellige specialskoler og tog 9. klasse afgangsprøve i dansk, engelsk og matematik som 19-årig. Han har ikke megen arbejdsmarkedserfaring og modtager kontanthjælp. Observanden er alene og har ingen børn.

Observanden fremstår bagatelliserende omkring sit misbrug, men oplyser dog om et i flere perioder omfattende misbrug af euforiserende stoffer og alkohol, et misbrug som tog sin begyndelse i ca. 13-

årsalderen og stadig pågik op til indlæggelsen. Dette er i overensstemmelse med, hvad der er oplyst i tilgængelige akter og journaler.

Observanden er kendt i børne- og ungdomspsykiatrien fra 7-årsalderen på mistanke om ADHD og ad- færdsforstyrrelse og var fra 14- til 21-årsalderen i ambulant behandling og blev forsøgt behandlet med medicin, men med manglende effekt. Han er efterfølgende kendt i voksenpsykiatrien med gen- tagne indlæggelser med psykotiske symptomer.

Man mistænkte en personlighedsforstyrrelse, og at de psykotiske symptomer var misbrugsudløst på baggrund af misbrug af amfetamin, metamfetamin, kokain og cannabis, hvilket man også konkluderede ved den første mentalobservation i 2015.

Der var dog også længerevarende psykotiske symptomer, og man fandt ved mentalobservation i december 2016, at observanden med overvejende sandsynlighed var sindssyg, hvilket Retslægerådet ikke fandt. I 2021 har observanden haft flere korterevarende indlæggelser i et billede med psykosesuspekte symptomer.

Efter det sidste påsigtede forhold blev observanden tvangsindlagt og efterfølgende sur- rogatanbragt på retspsykiatrisk afdeling, hvor man beskrev sindssygelige symptomer i form af bizar adfærd, hallucinationer på hørelse og syn samt vrangforestillinger om forfølgelse og overvågning, som først er beskrevet stabilt vigende efter tre måneders indlæggelse under massiv antipsykotisk vir- kende behandling.

Der rejstes derfor mistanke om skizofreniform tilstand.

Ved herværende kliniske undersøgelse er observanden fundet begavet i normalområdet. Han oplyser fortsat om forekomst af hallucinationer på hørelse, som ikke vurderes karakteristiske for skizofreni, samt hallucinationer på syn og fornemmelser af at være overvåget og forfulgt.

Observanden er ved samtaler med to psykiatere ikke fundet med tegn på skizofreni, men fremtrådte tungt behandlet med antipsykotisk virkende medicin. Han findes personlighedsmæssigt afvigende.

Ved den psykologiske delundersøgelse er observanden i overensstemmelse hermed fundet med en samlet IQ på 83 (78- 89 ved 95 % konfidensinterval) og med intakt realitetstestning, men med en personlighedsproblematik med umodenhed, få sociale ressourcer, følelsesundvigelse og svækket affektregulering.

Samlet må vurderes, at observanden på baggrund af tilstanden ved indlæggelse og den efterfølgende beskrevne langvarige psykotiske tilstand var sindssyg på tidspunktet for påsigtede uagtet, at der ikke ved aktuelle undersøgelse er fremkommet tydlige tegn på aktuel forekomst af psykose, idet der her skal tages forbehold for, at observanden under undersøgelsen har været i tung behandling med læ- gemidler med antipsykotisk virkning. Det kan således på det foreliggende ikke afvises, at observan- den lider af alvorligere psykopatologi.

Det vurderes, at der på baggrund af påsigtedes art, observandens oplysninger angående påsigtede, det kliniske billede, den massive og langvarige misbrugsproblematik samt observandens personlig- hedsmæssige egenart er en betydelig risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet.

Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Man skal, såfremt han findes skyl- dig, som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en betydelig, men af hans psykiske hel- bredstilstand i høj grad afhængig, risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., anbefale dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling."

Anklageren oplyste, at Retslægerådet den 20. september 2021 er anmodet om en udtalelse, og at den be- rammede hovedforhandling i sagen den 13. oktober 2021 meget muligt må forventes at blive omberammet som følge heraf. Anklageren tilkendegav endvidere, at anklageskriftet vil blive ændret således, at der vil

blive nedlagt påstand om dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling uden længstetid. Anklageren oplyste, at det må anses for usandsynligt, at en nævningesag vil kunne gennemføres på den berammede hovedfor- handlingsdato.

Anklageren nedlagde endelig påstand om stadfæstelse, subsidiært fortsat varetægtsfængsling med en kor- tere frist.

Forsvareren nedlagde påstand om løsladelse.

Kæresagen procederedes.

T havde lejlighed til at udtale sig.

Retten optog sagen til kendelse, der vil blive afsagt og meddelt parterne senest i morgen.

T blev ført ud.

Retten hævet kl. 13:50.

Retten sat på ny den 23. september 2021 kl. 9:00.

Ingen var indkaldt eller mødt.

Efter votering afsagdes følgende Kendelse Af de grunde, der er anført i Retten i Næstveds kendelse af 1. september 2021, tiltrædes det som i øvrigt ubestridt, at der er begrundet mistanke om, at T har gjort sig skyldig i den rejste tiltale, og at betingel- serne for varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, er opfyldt.

Såfremt T måtte være egnet til straf, vil en fortsat frihedsberøvelse frem til dom, der efter den beram- mede hovedforhandling forventes afsagt den 13. oktober 2021, allerede efter den i så fald forventede straf være i strid med proportionalitetsprincippet i retsplejelovens § 762, stk. 3, idet der skal tages hensyn til mu- ligheden for prøveløsladelse til normal tid efter straffelovens § 38, stk. 1, jf. U 2012.2271 H.

Retten i Næstved har i kendelsen af 1. september 2021 henvist til blandt andet Østre Landsrets kendelse af 9. august 2021, hvoraf det indledningsvist fremgår, at T havde sidste samtale med retspsykiatrisk klinik

den 17. august 2021, hvorefter der ville blive udarbejdet mentalerklæring. Af konklusionen i den retspsykia- triske erklæring, der først er afgivet efter byrettens kendelse, fremgår, at T var sindssyg på tidspunktet for det påsigtede og findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, samt at der - såfremt T findes skyldig - som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en betydelig, men af hans psykiske helbredstil- stand i høj grad afhængig, risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., anbefales dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling.

Anklagemyndigheden har for landsretten tilkendegivet, at anklageskriftet vil blive ændret, således at på- standen bliver i overensstemmelse med den retspsykiatriske erklærings anbefaling. Det må som følge heraf og efter konklusionen i den retspsykiatriske erklæring sammenholdt med sagens øvrige oplysninger på det nu foreliggende grundlag anses for sandsynligt, at T - såfremt han findes skyldig - vil blive frifundet for straf i medfør af straffelovens § 16, stk. 1, og dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling uden fastsat læng- stetid, jf. straffelovens § 68 og § 68 a, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1.

Spørgsmålet er herefter, hvorvidt bestemmelsen i retsplejelovens § 762, stk. 3, der også ses at finde anven- delse på varetægtssurrogater efter retsplejelovens § 765, er til hinder for fortsat frihedsberøvelse indtil dom.

Landsretten finder, at proportionalitetsvurderingen i et tilfælde som det foreliggende må foretages ud fra en vurdering af den forventede længde og karakter af den frihedsberøvende foranstaltning, der forventes idømt, sammenholdt med længden og karakteren af varetægtssurrogatet i det omfang, de i sagen forelig- gende oplysninger giver grundlag for at foretage en sådan vurdering. Det må i den forbindelse lægges til grund, at dette er indgået ved byrettens prøvelse.

En idømt foranstaltning om anbringelse i psykiatrisk afdeling uden fastsat længstetid kan alene ophæves (eller eventuelt ændres) efter indbringelse for retten og rettens afgørelse herom, jf. nærmere straffeloven s§ 68 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., og § 72, stk. 2. Når der endvidere henses til oplysningerne i den retspsykiatriske erklæring af 15. september 2021 om karakteren og alvoren af T’s psykiske lidelse og om hans forhold i øvrigt, finder landsretten efter en samlet vurdering, at en fortsat frihedsberøvelse i form af det hidtidige varetægtssurrogat ikke vil være i strid med bestemmelsen i retsplejelovens § 762, stk. 3.

Efter anklagemyndighedens oplysning om sagens indbringelse for Retslægerådet og idet sagen, under for- udsætning af at anklagemyndighedens påstand ændres til anbringelse i psykiatrisk afdeling uden fastsat længstetid, som udgangspunkt skal behandles som en nævningesag, jf. retsplejelovens § 686, stk. 4, nr. 2, må det anses for mindre sandsynligt, at hovedforhandlingen kan gennemføres den 13. oktober 2021 som berammet. Som følge heraf finder landsretten, at der ikke bør ske fængsling frem til dom, men at der i ste- det bør fastsættes en frist for varetægtsfængslingens længde efter retsplejelovens § 767, stk. 1.

Fristen fastsættes af byretten.

Sagen hjemvises derfor til byretten med henblik på fastsættelse af denne frist.

Thi bestemmes

Byrettens kendelse om fortsat varetægtsfængsling af T stadfæstes med den ændring, at sagen hjemvises til byretten til fastsættelse af fængslingsfristen.

Sagen sluttet.

:::::::::::::::::::::::::::::

Retten i Næstveds

KENDELSE

- 22. december 2021 - 3097/2021 - 1900-70308-00076-21

Retsmødet var offentligt.

Anklagemyndigheden mod T , født februar 1994

Fristforlængelse Der blev fremlagt fristforlængelsesrapport af 21. december 2021 med bilag.

Anklagerfuldmægtig Kathrine Hansen var mødt i retten for anklagemyndigheden.

Den beskikkede forsvarer Advokat Kristian Mølgaard og tiltalte var mødt via videolink fra SL-10 PAM-Sla- gelse.

Sigtede havde inden retsmødet haft lejlighed til at tale med forsvareren i enrum via videolink.

Anklageren og forsvareren redegjorde for sagen.

Anklageren anmodede om, at fængslingsfristen forlænges i 2 uger på det hidtidige grundlag. Anklageren henviste navnlig til, at fortsat varetægtsfængsling efter påstanden i anklageskriftet af 21. december 2021 om dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling og Østre Landsrets kendelse af 22. september 2021 ikke vil være i strid med retsplejelovens § 762, stk. 3.

Forsvarereren protesterede og henviste til, at fortsat varetægtsfængsling efter oplysningerne om de to overtrædelser af straffelovens § 119, der nu er rejst tiltale for, og Retslægerådets anbefaling af en dom til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under ud- skrivning mv. vil være i strid med retsplejelovens § 762, stk. 3.

Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig.

Retten afsagde Kendelse: Grundlaget for rettens kendelse af 10. maj 2021 er fortsat til stede, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, jf. § 765, stk. 2, nr. 4, jf. § 767, stk. 2.

T , der har været varetægtsfængslet siden den 10. maj 2021, er nu ved anklageskrift af 21. december 2021 tiltalt for to overtrædelser af straffelovens § 119, stk. 1, i maj 2021.

Retslægerådet har i en skrivelse af 25. november 2021 udtalt, at rådet er sindet at anbefale dom til behand- ling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kirminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse.

Der foreligger ikke andre oplysninger om T’s aktuelle tilstand end udtalelsen af 5. november 2021 fra overlæge V1 , hvor det afslutningsvist anføres, at tiltalte aktuelt samarbejder om den medicinske be- handling og fremstår klart i bedring i forhold til starten af indlæggelsen. På trods af dette vurderer overlæ- gen, at nye oplysninger bør give anledning til en øget farlighedsvurdering af patienten.

Efter en samlet vurdering af det anførte finder retten, at fortsat varetægtsfængsling af T vil stå i misfor- hold til sagens betydning og retsfølgen, hvis tiltalte findes skyldig, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3, hvorfor

Thi bestemmes

: T skal løslades.

Anklagemyndigheden kærede afgørelsen og anmodede om opsættende virkning.

Retten tillagde kæremålet opsættende virkning.

Det aftaltes, at anklagemyndigheden indleverer kæreskrift senest kl. 15.00 i dag.

Sagen udsat.

Anders Martin Jensen

::::::::::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets 4. afdelings

KENDELSE

- 29. december 2021 - S- 3590-21 Som dommere fungerede landsdommerne Bodil Dalgaard Hammer, Anne Birgitte Fisker og Annette Dam Ryt-Hansen, førstnævnte som rettens formand.

Der foretoges Anklagemyndigheden mod T , født februar 1994, (advokat Kristian Mølgaard, besk.)

Ingen var indkaldt eller mødt.

Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Retten i Næstved (3097/2021) med bilag og rettens fremsendel- sesbrev af 22. december 2021, kæreskrift af 22. december 2021 fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, der er modtaget i landsretten den 23. december 2021, og mail af 28. december 2021 fra den beskikkede forsvarer, advokat Kristian Mølgaard.

T , der blev anholdt den 9. maj 2021, blev den 10. maj 2021 varetægtsfængslet i surrogat i medfør af rets- plejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, jf. 765, stk. 2, nr. 4, som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1. Der er ved anklageskrift af 21. december 2021, hvor der er rejst tiltale for to overtrædelser af straffelovens § 119, stk. 1, nedlagt påstand om dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling.

Ved byrettens kendelse af 22. december 2021 bestemtes, at T skulle løslades.

Anklagemyndigheden har kæret denne kendelse med påstand om fortsat varetægtsfængsling i surrogat i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, jf. § 765, stk. 2, nr. 4.

Der er tillagt kæremålet opsættende virkning.

Af Retslægerådets udtalelse af 25. november 2021 fremgår bl.a.:

"Retslægerådet er sindet at afgive sålydende udtalelse:

… Ved den aktuelle mentalobservation, hvor hans tilstand er under indflydelse af fortsat medikamentel behandling, findes han klinisk uden sikre skizofreniforme symptomer, men beskrives afvisende og mistroisk samt præget af dyssociale træk. Ved psykologisk undersøgelse er han fundet normalt bega- vet med en IQ på 83 samt garderet, koncentrations- og opmærksomhedsforstyrret med umoden per- sonlighedsstruktur og uden tegn til alvorligt forstyrret tænkning eller bizart tankeindhold.

Med baggrund i tilstanden ved indlæggelsens start og den lange periode herefter vurderes det sam- let af erklæringsgivende læge, at T var sindssyg på tiden for det påsigtede, og at alvorlig psykopato- logi ikke kan udelukkes.

Retslægerådet vurderer herefter, at T mest sandsynligt er omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Så- fremt han findes skyldig i det påsigtede, skal Retslægerådet, som mest formålstjenlig foranstaltning, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., anbefale dom til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Krimi- nalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse."

Retspsykiatrisk Klinik ved ledende overlæge V2 afgav på baggrund af Retslægerådets erklæring en udta- lelse den 26. november 2021, hvoraf fremgår bl.a.:

"Under henvisning til Retslægerådets brev af 25. november 2021 har vi genovervejet Retslægerådets anbefaling.

På baggrund af den påsigtede kriminalitets alvorlig personfarlige karakter, sammenholdt med de op- lysninger der er fremkommet ved mentalobservationen, er det vores opfattelse, at en særforanstalt- ning inden for rammerne af den i Retslægerådets anbefalede foranstaltning ikke kan forventes på betryggende vis at forhindre fremtidig ligeartet kriminalitet.

Vi fastholder således vores anbefaling om anbringelse i henhold til straffelovens § 68, 2. pkt."

Efter det oplyste har Retslægerådet ved mail af 6. december 2021 meddelt, at udtalelsen fra Retspsykiatrisk Klinik ikke giver anledning til ændring af Retslægerådets udtalelse.

Ledende overlæge V3 for overlæge V1 ved Region Sjælland, Afdeling for Retspsykiatri, har herefter ved erklæring af 23. december 2021 udtalt bl.a.:

"Undertegnede er gjort bekendt med, at patienten nu i byretten er blevet løsladt fra varetægts- fængsling, hvilket undertegnede finer stærkt bekymrende grundet tidligere fremsendt udtalelse den 5. november 2021.

På trods af iværksat medicinsk behandling og bedring af de psykotiske symptomer på denne behand- ling, fremstår patienten fortsat med negative symptomer, som led i en paranoid skizofreni. De negative symptomer ses i form af isolationstendens, affektafladning og nedsat energi.

Undertegnede har i tidligere udtalelse udtrykt bekymring for patientens optagethed af et tidligere personalemedlem. Det mistænktes at dette skyldes fortsatte psykotiske symptomer, som patienten ikke delagtiggøre personalet og undertegnede i. På baggrund heraf vurderer undertegnede, at patienten udgør en større farlighed end først antaget.

Samlet set vurderer undertegnede fortsat behov for indlæggelse på psykiatrisk afdeling til fortsat be- handling og vurderer det stærkt bekymrende, såfremt patienten udskrives på nuværende tidspunkt."

Anklagemyndigheden har til støtte for påstanden om fortsat varetægtsfængsling anført bl.a., at fortsat fængsling ikke vil være i strid med retsplejelovens § 762, stk. 3. Proportionalitetsvurderingen må foretages ud fra en vurdering af den forventede længde og karakter af den frihedsberøvende foranstaltning, der for- ventes idømt, sammenholdt med længden og karakteren af varetægtssurrogatet i det omfang, de i sagen foreliggende oplysninger giver grundlag for at foretage en sådan vurdering.

Den beskikkede forsvarer har til støtte for påstanden om stadfæstelse anført bl.a., at fortsat fængsling vil være i strid med proportionalitetsprincippet i retsplejelovens§ 762, stk. 3.

Den forventelige retsfølge må efter Retslægerådets udtalelse være en dom til behandling, og ikke, som an- klagemyndigheden har nedlagt påstand om, en dom til anbringelse.

Efter votering afsagdes følgende Kendelse: Uanset om tiltalte måtte blive idømt en behandlingsdom i overensstemmelse med Retslægerådets anbefa- ling, eller om han efter anklagemyndighedens påstand måtte blive idømt dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling, findes bestemmelsen i retsplejelovens § 762, stk. 3, ikke for tiden til hinder for fortsat varetægts- fængsling i surrogat.

Landsretten har lagt afgørende vægt på Retslægerådets udtalelse sammenholdt med udtalelse af 23. december 2021 fra Region Sjælland, Afdeling for Retspsykiatri, hvorefter der fortsat er be- hov for indlæggelse på psykiatrisk afdeling, og det vurderes stærkt bekymrende, såfremt han udskrives på nuværende tidspunkt.

Herefter, og da, det som forsvareren har anført i kæreskriftet, ikke kan føre til en anden vurdering, tager landsretten den af anklagemyndigheden nedlagte påstand om fortsat varetægtsfængsling til følge.

Thi bestemmes

: Byrettens kendelse ændres, således at T skal være fortsat varetægtsfængslet.

Den i retsplejelovens § 767, stk. 1, angivne frist fastsættes af byretten.

Sagen sluttet.

::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Højesterets

KENDELSE

- 16. maj 2022 - 110/2021 og 12/2022

Anklagemyndigheden mod T , (advokat Kristian Mølgaard, beskikket)

I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Næstved den 1. september 2021 (3097/2021) og den 22. december 2021 (3097/2021) samt af Østre Landsrets 10. afdeling den 22. september 2021 (S-2411-21) og af Østre Landsrets 4. afdeling den 29. december 2021 (S-3590-21).

I påkendelsen har deltaget tre dommere: Jens Peter Christensen, Jens Kruse Mikkelsen og Anne Louise Bor- mann.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse.

T har nedlagt påstand om løsladelse.

Sagsfremstilling

T blev den 9. maj 2021 anholdt og den 10. maj 2021 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved, hvor han blev sigtet for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ved den 9. maj 2021 på Psykiatrisk Akut- modtagelse i Slagelse at have truet en kvindelig ansat med en kniv, idet han holdt kniven mod hendes hals, mens han udtalte til en vagt ”hvis du rører dig, så slår jeg hende ihjel” samt ”dette er en kidnapning”, og ”det er ikke noget problem for mig at skaffe våben, så næste gang jeg kommer, så har jeg en riffel med, og så skyder jeg jer, inden at i når at trykke på alarmen”.

Byretten fandt, at betingelserne for varetægtsfængsling af T i surrogat på psykiatrisk afdeling af hensyn til gentagelsesfaren var opfyldt, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 og § 765, stk. 2, nr. 4.

I et retsmøde den 2. juni 2021 afsagde Retten i Næstved kendelse om, at T skulle mentalundersøges am- bulant, jf. retsplejelovens § 809, stk. 1.

I perioden fra den 3. juni 2021 til den 31. august 2021 blev varetægtsfængslingen af T løbende forlænget.

Ved kendelse af 1. september 2021 bestemte Retten i Næstved, at T skulle forblive varetægtsfængslet, indtil der er afsagt dom i sagen. Af byrettens begrundelse fremgår bl.a.:

”Grundlaget for rettens kendelse af 2. juli [2021] samt Østre Landsrets kendelser af 1. juli 2021 og 9. august 2021 er fortsat til stede, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, jf. § 765, stk. 2, nr. 4.

Der er berammet hovedforhandling i sagen den 13. oktober 2021.

Ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i sagen og med henvisning til Østre Landsrets kendelse af 9. august 2021, finder retten, at bestemmelsen i retsplejelovens § 762, stk. 3, ikke er til hinder for fortsat varetægtsfængsling, indtil der er afsagt dom i sagen, jf. retsplejelovens § 767, stk. 2.”

T kærede byrettens kendelse til landsretten.

Retspsykiatrisk Klinik afgav den 15. september 2021 mentalerklæring vedrørende T . I erklæringens kon- klusion fremgår bl.a.:

”Samlet må vurderes, at observanden på baggrund af tilstanden ved indlæggelse og den efterføl- gende beskrevne langvarige psykotiske tilstand var sindssyg på tidspunktet for påsigtede uagtet, at der ikke ved aktuelle undersøgelse er fremkommet tydelige tegn på aktuel forekomst af psykose, idet der her skal tages forbehold for, at observanden under undersøgelsen har været i tung behandling med lægemidler med antipsykotisk virkning. Det kan således på det foreliggende ikke afvises, at ob- servanden lider af alvorlig psyko patologi.

Det vurderes, at der på baggrund af påsigtedes art, observandens oplysninger angående påsigtede, det kliniske billede, den massive og langvarige misbrugsproblematik samt observandens personlig- hedsmæssige egenart er en betydelig risiko for ligeartet kriminalitet.

Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Man skal, såfremt han findes skyl- dig, som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en betydelig, men af hans psykiske hel- bredstilstand i høj grad afhængig, risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., anbefale dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling.”

Ved kendelse af 22. september 2021 stadfæstede landsretten byrettens kendelse med den ændring, at sa- gen skulle hjemvises til byretten med henblik på fastsættelse af en fængslingsfrist, idet der ikke var grund- lag for fængsling indtil dom, da sagen i lyset af konklusionen i mentalerklæringen skulle ændres til en næv- ningesag, og der derfor endnu ikke var berammet hovedforhandling. Af landsretten kendelse fremgår bl.a.:

”Af de grunde, der er anført i Retten i Næstveds kendelse af 1. september 2021, tiltrædes det som i øvrigt ubestridt, at der er begrundet mistanke om, at T har gjort sig skyldig i den rejste tiltale, og at betingelserne for varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, er opfyldt.

Såfremt T måtte være egnet til straf, vil en fortsat frihedsberøvelse frem til dom, der efter den be- rammede hovedforhandling forventes afsagt den 13. oktober 2021, allerede efter den i så fald for- ventede straf være i strid med proportionalitetsprincippet i retsplejelovens § 762, stk. 3, idet der skal tages hensyn til muligheden for prøveløsladelse til normal tid efter straffelovens § 38, stk. 1, jf. U 2012.2271H.

Retten i Næstved har i kendelsen af 1. september 2021 henvist til blandt andet Østre Landsrets ken- delse af 9. august 2021, hvoraf det indledningsvist fremgår, at T havde sidste samtale med retspsy- kiatrisk klinik den 17. august 2021, hvorefter der ville blive udarbejdet mentalerklæring.

Af konklusio- nen i den retspsykiatriske erklæring, der først er afgivet efter byrettens kendelse, fremgår, at T var sindssyg på tidspunktet for det påsigtede og findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, samt at der – såfremt T findes skyldig – som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en betydelig, men af hans psykiske helbredstilstand i høj grad afhængig, risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., anbefales dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling.

Anklagemyndigheden har for landsretten tilkendegivet, at anklageskriftet vil blive ændret, således at påstanden bliver i overensstemmelse med den retspsykiatriske erklærings anbefaling. Det må som følge heraf og efter konklusionen i den retspsykiatriske erklæring sammenholdt med sagens øvrige oplysninger på det nu foreliggende grundlag anses for sandsynligt, at T – såfremt han findes skyldig – vil blive frifundet for straf i medfør af straffelovens § 16, stk. 1, og dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling uden fastsat længstetid, jf. straffelovens § 68 og § 68 a, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1.

Spørgsmålet er herefter, hvorvidt bestemmelsen i retsplejelovens § 762, stk. 3, der også ses at finde anvendelse på varetægtssurrogater efter retsplejelovens § 765, er til hinder for fortsat frihedsberø- velse indtil dom.

Landsretten finder, at proportionalitetsvurderingen i et tilfælde som det foreliggende må foretages ud fra en vurdering af den forventede længde og karakter af den frihedsberøvende foranstaltning, der forventes idømt, sammenholdt med længden og karakteren af varetægtssurrogatet i det omfang, de i sagen foreliggende oplysninger giver grundlag for at foretage en sådan vurdering. Det må i den forbindelse lægges til grund, at dette er indgået ved byrettens prøvelse.

En idømt foranstaltning om anbringelse i psykiatrisk afdeling uden fastsat længstetid kan alene op- hæves (eller eventuelt ændres) efter indbringelse for retten og rettens afgørelse herom, jf. nærmere straffelovens § 68 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., og § 72, stk. 2.

Når der endvidere henses til oplysningerne i den retspsykiatriske erklæring af 15. september 2021 om karakteren og alvoren af T’s psykiske li- delse og om hans forhold i øvrigt, finder landsretten efter en samlet vurdering, at en fortsat friheds- berøvelse i form af det hidtidige varetægtssurrogat ikke vil være i strid med bestemmelsen i retsple- jelovens § 762, stk. 3.

Efter anklagemyndighedens oplysning om sagen indbringelse for Retslægerådet og idet sagen, under forudsætning af at anklagemyndighedens påstand ændres til anbringelse i psykiatrisk afdeling uden fastsat længstetid, som udgangspunkt skal behandles som en nævningesag, jf. retsplejelovens § 686, stk. 4, nr. 2, må det anses for mindre sandsynligt, at hovedforhandlingen kan gennemføres den 13. oktober 2021 som berammet. Som følge heraf finder landsretten, at der ikke bør ske fængsling frem

til dom, men at der stedet bør fastsættes en frist for varetægtsfængslingens længde efter retsplejelo- vens § 767, stk. 1. Fristen fastsættes af byretten.

Sagen hjemvises derfor med henblik på fastsættelse af denne frist.”

Den 13. oktober 2021 forlængede Retten i Næstved varetægtsfængslingen af T til den 10. november 2021.

Den 5. november 2021 fremsendte Afdeling for Retspsykiatri i Slagelse, hvor T er varetægtsfængslet i sur- rogat, en udtalelse om hans tilstand. Af udtalelsen fremgår bl.a.:

”Få dage inden T opsøgte Psykiatrisk Akutmodtagelse og tog et gidsel, havde patienten ringet på ved Sikringsafdelingen i Slagelse idet han havde fundet ud af, at det pågældende personale [som han var optaget af] nu arbejdede på Sikringsafdelingen.

Patienten har desuden for få dage siden sendt både blomster og chokolade til Sikringsafdelingen sti- let til det pågældende personalemedlem.

Patienten er nu blevet konfronteret med dette. Patienten indrømmer, at han i forbindelse med gid- selsituationen i Psykiatrisk Akutmodtagelse netop havde et ønske om at komme på Sikringsafdelin- gen, for at han kunne få hjælp fra det pågældende personale.

Patienten har under den aktuelle langvarige indlæggelse været yderst privat vedrørende disse tanker om sin optagethed af personalet, som nu er ansat på Sikringsafdelingen. Patienten har således på intet tidspunkt under den aktuelle indlæggelse omtalt dette personale, og har kun nævnt det kort ved en tidligere henvendelse i Psykiatrisk Akutmodtagelse.

Undertegnede vurderer, det er bekymrende, at patienten på trods af sufficient medicinsk behandling mod psykotiske symptomer fortsat har en optagethed af dette personale, som aktuelt kommer til udtryk ved, at han for ganske nylig har sendt blomster og chokolade til personalet på Sikringsafdelin- gen.

Patienten samarbejder aktuelt om medicinsk behandling og fremstår klart i bedring i forhold til i star- ten af indlæggelsen. På trods af dette vurderer undertegnede, at de nye oplysninger bør give anled- ning til en øget farlighedsvurdering af patienten.”

Den 10. november 2021 forlængede Retten i Næstved fængslingen af T til den 8. december 2021.

Den 26. november 2021 sendte Retslægerådet en erklæring om T til anklagemyndigheden. Det fremgår heraf, at Retspsykiatrisk Klinik ikke var fremkommet med bemærkninger til brev af 25. november, som rå- det havde sendt med henblik på klinikkens bemærkninger til den udtalelse, som rådet var sindet at afgive. Af erklæringen fremgår bl.a.:

”Med baggrund i tilstanden ved indlæggelsens start og den lange periode herefter vurderes det sam- let af erklæringsgivende læge, at [ T ] var sindssyg på tiden for det påsigtede, og at alvorligere psy- kopatologi ikke kan udelukkes.

Retslægerådet vurderer herefter at [ T ] mest sandsynligt er omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, skal Retslægerådet, som mest formålstjenlig foranstalt- ning, jf. samme lov § 68, 2. pkt., anbefale dom til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kri- minalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sam- men med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse.”

Ved brev af 26. november 2021 skrev Retspsykiatrisk Klinik til Retslægerådet, at klinikken havde genoverve- jet anbefalingen til foranstaltning, men at klinikken fastholdt anbefalingen om anbringelse af T i henhold til straffelovens § 68, 2. pkt., idet klinikken fandt, at den af Retslægerådet anbefalede foranstaltning ikke på betryggende vis kunne forhindre fremtidig ligeartet kriminalitet. Retslægerådet fastholdt ved mail af 6. de- cember 2021 sin erklæring.

Den 8. december 2021 forlængede Retten i Næstved fængslingen af T til den 22. december 2021.

Den 21. december 2021 fremsendte anklagemyndigheden et nyt anklageskrift i sagen til Retten i Næstved med påstand om dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling.

Ved kendelse af 22. december 2021 bestemte Retten i Næstved, at T skulle løslades. Af rettens kendelse fremgår bl.a.:

”Grundlaget for rettens kendelse af 10. maj 2021 er fortsat til stede, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, jf. § 765, stk. 2, nr. 4, jf. § 767, stk. 2.

T , der har været varetægtsfængslet siden den 10. maj 2021, er nu ved anklageskrift af 21. decem- ber 2021 tiltalt for to overtrædelser af straffelovens § 119, stk. 1, i maj 2021.

Retslægerådet har i en skrivelse af 25. november 2021 udtalt, at rådet er sindet at anbefale dom til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen un- der udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse.

Der foreligger ikke andre oplysninger om T’s aktuelle tilstand end udtalelsen af 5. november 2021 fra overlæge V1 , hvor det afslutningsvist anføres, at tiltalte aktuelt samarbejder om den medicin- ske behandling og fremstår klart i bedring i forhold til starten af indlæggelsen. På trods af dette vur- derer overlægen, at nye oplysninger bør give anledning til en øget farlighedsvurdering af patienten.

Efter en samlet vurdering af det anførte finder retten, at fortsat varetægtsfængsling af T vil stå i misforhold til sagens betydning og retsfølgen, hvis tiltalte findes skyldig, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3, […]”

Anklagemyndigheden kærede afgørelsen til landsretten.

Den 23. december 2021 afgav Afdeling for Retspsykiatri i Slagelse ved ledende overlæge V3 en ny udta- lelse vedrørende T . Af udtalelsen fremgår bl.a.:

”Undertegnede er gjort bekendt med, at patienten nu i byretten er blevet løsladt fra varetægts- fængsling, hvilket undertegnede finder stærkt bekymrende grundet tidligere fremsendt udtalelse af 5. november 2021.

På trods af iværksat medicinsk behandling og bedring af de psykotiske symptomer på denne behand- ling, fremstår patienten fortsat med negative symptomer, som led i en paranoid skizofreni. De nega- tive symptomer ses i form af isolationstendens, affektaffladning og nedsat energi.

Undertegnede har i tidligere udtalelse udtrykt bekymring for patientens optagethed af et tidligere personalemedlem.

Det mistænkes at dette skyldes fortsatte psykotiske symptomer, som patienten ikke delagtiggør per- sonalet og undertegnede i.

På baggrund heraf vurderer undertegnede, at patienten udgør en større farlighed end først antaget.

Samlet set vurderer undertegnede fortsat behov for indlæggelse på psykiatrisk afdeling til fortsat be- handling, og vurderer det stærkt bekymrende, såfremt patienten udskrives på nuværende tids- punkt.”

Ved kendelse af 29. december 2021 ændrede landsretten byrettens kendelse til, at T skulle forblive vare- tægtsfængslet, og at byretten skulle fastsætte en ny frist herfor.

Af landsretten kendelse fremgår bl.a.:

”Uanset om tiltalte måtte blive idømt en behandlingsdom i overensstemmelse med Retslægerådets anbefaling, eller om han efter anklagemyndighedens påstand måtte blive idømt dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling, findes bestemmelsen i retsplejelovens § 762, stk. 3, ikke for tiden til hinder for fortsat varetægtsfængsling i surrogat.

Landsretten har lagt afgørende vægt på Retslægerådets udtalelse sammenholdt med udtalelse af 23. december 2021 fra Region Sjælland, Afdeling for Rets- psykiatri, hvorefter der fortsat er behov for indlæggelse på psykiatrisk afdeling, og det vurderes stærkt bekymrende, såfremt han udskrives på nuværende tidspunkt.

Herefter, og da det som forsvareren har anført i kæreskriftet, ikke kan føre til en anden vurdering, tager landsretten den af anklagemyndigheden nedlagte påstand om fortsat varetægtsfængsling til følge.”

Det er oplyst, at der er berammet hovedforhandling i straffesagen den 7., 9. og 15. juni 2022.

Anbringender

T har anført navnlig, at landsrettens kendelser af 22. september og 29. december 2021 om fortsat vare- tægtsfængsling, er i strid med retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, og proportionalitetskravet i retsplejelo- vens § 762, stk. 3.

Dette gælder uanset, om T , såfremt han findes skyldig, idømmes en almindelig straf eller en anden sank Proportionalitetskravet efter retsplejelovens § 762, stk. 3, er en afvejning dels af ind- grebets tidsmæssige og indholdsmæssige udstrækning i forhold til forventelig sanktion, samt en afvejning af omfanget af indgrebet og de beskyttelsesinteresser, der søges varetaget.

I afvejningen heraf indgår end- videre grovheden af det forhold, som indgrebet udspringer af, og som man i tilfælde af fængsling efter rets- plejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, ønsker at beskytte samfundet imod lignende tilfælde af.

Proportionaliteten i en fortsat varetægtsfængsling af T i surrogat i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, sammenholdt med den ændring i risikoen for gentagelse, som frihedsberøvelsen gennem de mange måneder med behandling, må antages at have udgjort, taler for, at fortsat frihedsberøvelse er uproportio- nal.

Proportionalitetsbedømmelsen efter retsplejelovens § 762, stk. 3, skal i en sag som den foreliggende ske på grundlag af almindelig straf eller subsidiært ud fra en forsigtig bedømmelse af anden sanktion, med betyde- lig skelen til det almindelige strafudmålingsniveau for de konkrete forhold.

På tidspunktet for landsrettens kendelse den 22. september 2021, forelå der ikke grundlag for at bedømme proportionalitet efter retsplejelovens § 762, stk. 3, ud fra en antagelse om dom til anbringelse. Der forelå på dette tidspunkt alene en retspsykiatrisk erklæring, som Retslægerådet endnu ikke havde afgivet udta- lelse om. En retspsykiatrisk erklæring danner ikke i sig selv grundlag for at bedømme proportionalitet ud fra en antagelse om dom til anbringelse. Det understøttes af, at den efterfølgende anbefaling fra Retslægerå- det netop ikke var dom til anbringelse, men derimod dom til behandling.

Det gøres i den forbindelse gældende, at der ved proportionalitetsvurderingen ikke kan tages afsæt i ankla- gemyndighedens nedlagte påstand i anklageskriftet, når denne påstand ikke har støtte i Retslægerådets anbefaling.

En almindelig straf for de i sagen omhandlede forhold, vil næppe kunne overstige 6 måneders fængsel. Ind- regnes sædvanlig praksis for prøveløsladelse i forhold til en forventelig straf på 6 måneders fængsel, vil der skulle ske prøveløsladelse efter 2/3 af denne tid. I den konkrete sag ville det føre til prøveløsladelse efter 4 måneder. Frihedsberøvelsen i nærværende sag har på nuværende tidspunkt strakt sig over 11 måneder og er derfor klart i strid med retsplejelovens § 762, stk. 3.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at hvis en person, der findes skyldig i et strafbart forhold, er om- fattet af persongruppen i straffelovens § 16, stk. 1, straffes den pågældende ikke, men vil i stedet blive idømt en foranstaltning i medfør af straffelovens § 68. Dette taler imod, at der ved vurderingen af den for- ventede retsfølge over for disse personer skal tages udgangspunkt i den straf, som andre (strafegnede) per- soner ville blive idømt, idet den forventede retsfølge for den konkrete sigtede netop ikke vil være en straf, men en foranstaltning.

Hvilken foranstaltning, der kan komme på tale i den enkelte sag, afhænger bl.a. af karakteren og grovheden af den foreliggende kriminalitet samt af oplysningerne om den sigtedes person, herunder hvilken grad og type af psykisk afvigelse, der er tale om, samt risikoen for ny kriminalitet bl.a. i lyset af den foreliggende og tidligere kriminalitet.

I sager, som den foreliggende, hvor det må antages, at T , hvis han findes skyldig, vil blive idømt en foran- staltning i stedet for almindelig fængselsstraf, må der ved afgørelsen af proportionalitet efter retsplejelo- vens § 762, stk. 3, foretages en konkret afvejning af varetægtsfængslingens udstrækning over for den foran- staltning, der efter kriminalitetens karakter og oplysningerne om den sigtedes personlige forhold, herunder tidligere kriminalitet, må antages at kunne blive tale om.

Dette forstærkes, hvis den sigtede er varetægts- fængslet i surrogat på et sted, hvor den nødvendige behandling kan påbegyndes, idet dette i sidste ende kan medføre, at foranstaltningen muligt kan ophæves på et tidligere tidspunkt end ellers.

I den konkrete sag forelå der på tidspunktet for landsrettens kendelse af 22. september 2021 en ny mental- erklæring vedrørende T fra Retspsykiatrisk Klinik, hvori der blev anbefalet dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling til imødegåelse af en betydelig – men af T’s psykiske helbredstilstand i høj grad afhængig – risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet.

T var sigtet for trusler efter straffelovens § 119, stk. 1, ved i to tilfælde at have truet personale på en psykiatrisk afdeling med at ville slå dem ihjel ved at skære halsen over på dem, og i ét tilfælde ved at have holdt en 17 cm lang kniv mod halsen på en af de ansatte.

Disse overtræ- delser har en karakter, hvor der efter straffelovens § 68 a, stk. 2, som udgangspunkt ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen.

Der var således på tidspunktet for landsrettens kendelse af 22. september 2021 grundlag for at antage, at T , hvis han findes skyldig, vil blive idømt en foranstaltning, der indebærer anbringelse uden længstetid, og fortsat varetægtsfængsling var derfor ikke uproportional.

I tiden mellem landsrettens kendelser af 22. september og 29. december 2021 afgav Retslægerådet den 26. november 2021 en erklæring med anbefaling om, at T , hvis han findes skyldig, idømmes dom til behand- ling i psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen under udskrivning og med mulighed for genind- læggelse. En sådan foranstaltning vil, ligesom en anbringelsesdom, blive indledt med indlæggelse på psykia- trisk afdeling.

At Retslægerådet på tidspunktet for landsretten kendelse af 22. september 2021 endnu ikke havde afgivet udtalelse, kan ikke føre til et andet resultat, da de oplysninger, der forelå på tidspunktet for kendelsen, ikke gav grundlag for at anse fortsat varetægtsfængsling for uproportional.

I sagen er endvidere tilgået en udtalelse af 23. december 2021 fra den retspsykiatriske afdeling, hvor T er surrogatfængslet, hvori det vurderes, at han udgør en større farlighed end først antaget, ligesom det anfø- res, at der fortsat er behov for indlæggelse på psykiatrisk afdeling til fortsat behandling, og at det er stærkt bekymrende, hvis han udskrives.

Anklagemyndigheden gør på den baggrund gældende, at landsrettens kendelser af 22. september og 29. december 2021 skal stadfæstes, idet fortsat varetægtsfængsling ikke vil være uproportionalt, jf. retsplejelo- vens § 762, stk. 3, selv om Retslægerådet anbefaler en behandlingsdom frem for en anbringelsesdom.

Højesterets begrundelse og resultat

T har været frihedsberøvet siden den 9. maj 2021. Han blev den 10. maj 2021 varetægtsfængslet i surrogat på Afdeling for Retspsykiatri i Slagelse.

Sagerne angår, om betingelserne for fortsat varetægtsfængsling i surrogat var opfyldt ved landsrettens ken- delser af 22. september og 29. december 2021.

Kendelsen af 22. september 2021 Ved kendelse af 2. juni 2021 bestemte Retten i Næstved, at T skulle mentalundersøges ambulant, jf. rets- plejelovens § 809, stk. 1.

Den 15. september 2021 afgav Retspsykiatrisk Klinik mentalerklæring vedrørende T . I erklæringen kon- kluderede man bl.a., at han er omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, samt at der, såfremt han findes skyldig, som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en betydelig, men af hans psykiske helbredstil- stand i høj grad afhængig, risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., anbefales dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling.

Højesteret tiltræder, at det på baggrund af karakteren af den begåede kriminalitet og oplysningerne i men- talerklæringen af 15. september 2021 måtte anses for sandsynligt, at T , hvis han findes skyldig, vil blive dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling uden fastsat længstestid, jf. straffelovens §§ 68 og 68 a, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1.

Spørgsmålet er herefter om proportionalitetskravet i retsplejelovens § 762, stk. 3, var til hinder for fortsat varetægtsfængsling.

Proportionalitetsvurderingen i en sag som den foreliggende må foretages ud fra en konkret afvejning af va- retægtssurrogatets udstrækning over for den foranstaltning, der efter kriminalitetens karakter og oplysnin- gerne om sigtedes personlige forhold, herunder tidligere kriminalitet, må forventes idømt.

Når der, som anført af landsretten, henses til oplysningerne i mentalerklæringen af 15. september 2021 om karakteren og alvoren af hans psykiske lidelse og om hans forhold i øvrigt, tiltræder Højesteret, at fortsat varetægtsfængsling i surrogat af T ikke var i strid med proportionalitetskravet i retsplejelovens § 762, stk. 3.

Den omstændighed at der på tidspunktet for landsrettens kendelse endnu ikke forelå en udtalelse fra Rets- lægerådet, kan ikke føre til et andet resultat.

Kendelsen af 29. december 2021 Den 26. november 2021 afgav Retslægerådet udtalelse i sagen. Retslægerådet vurderede bl.a., at T mest sandsynligt er omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, og anbefalede på den baggrund, såfremt han findes skyldig, dom til behandling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse.

Den 23. december 2021 fremsendte Afdeling for Retspsykiatri i Slagelse en udtalelse til anklagemyndighe- den, hvoraf det bl.a. fremgår, at T vurderes at udgøre en større fare end først antaget, at der fortsat er behov for indlæggelse på psykiatrisk afdeling, og at det vurderes stærkt bekymrende, såfremt han udskrives på nuværende tidspunkt.

Under hensyn til oplysningerne i Retslægerådets udtalelse af 26. november 2021 og Afdeling for Retspsyki- atri i Slagelses udtalelse af 23. december 2021 tiltræder Højesteret, at uanset om T måtte blive idømt en behandlingsdom i overensstemmelse med Retslægerådets anbefaling, eller om han efter anklagemyndighe- dens påstand måtte blive idømt dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling, var fortsat varetægtsfængsling i surrogat den 29. december 2021 ikke i strid med proportionalitetskravet i retsplejelovens § 762, stk. 3.

Højesteret stadfæster herefter Østre Landsrets kendelser af 22. september 2021 og 29. december 2021.

Thi bestemmes

: Landsrettens kendelser stadfæstes.