Tilbage til sager

BRByretterne

BS-18288/2019-KBH

OL-2019-BYR-00149

Appelleret
Dato
26-11-2019
Sagsemne
Sag om, hvorvidt 5 betalinger fra sagsøger til sagsøgte skal omstødes efter konkurslovens § 64
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 186.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

KØBENHAVNS BYRET

DOM

afsagt den 26. november 2019

Sag BS-18288/2019-KBH

Sagsøger ApS under konkurs (advokat Jacob Smith Madsen)

mod

Sagsøgte ApS (advokat Kim Krarup)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 17. april 2019. Sagen drejer sig om, hvorvidt 5 betalinger fra sagsøger til sagsøgte skal omstødes efter konkurslovens § 64.

Sagsøger ApS, har nedlagt påstand om, at Sagsøgte ApS til Sagsøger ApS under konkurs skal betale 250.000,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 17. april 2019.

Sagsøgte ApS, har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Person 1 var direktør for Sagsøger ApS, indtil selskabet gik konkurs.

2

Det fremgår af gældsbrev af 8. oktober 2015, at Person 1 lånte 2.000.000 kr. af Virksomhed ApS, nu Sagsøgte ApS (herefter Sagsøgte ApS). Der er i perioden fra den 8. marts 2016 til 4. januar 2017 ad 11 gange overført 100.000 kr. fra Sagsøger ApS til Sagsøgte ApS' konto med teksten ”Person 1, Aconto…” . Der er endvidere den 24. februar 2017 overført 100.000 kr. fra Sagsøger ApS til Sagsøgte ApS' konto med teksten ”A’conto” , og den 31. maj 2017 har Person 1 overført 100.000 kr. til Sagsøgte ApS' konto.

Under et retsmøde i fogedretten på Frederiksberg den 30. oktober 2017 blev Sagsøgte ApS' krav mod Person 1 opgjort til 853.566,67 kr. incl. renter og omkostnin-ger.

Den 1. november 2017 overførte Sagsøger ApS 50.000 kr. til Sagsøgte ApS' konto med teksten ”Afdrag” .

Af Sagsøger ApS' kontoudtog fremgår overførslen af 1. november 2017 til Sagsøgte ApS samt yderligere 4 overførsler henholdsvis den 1. december 2017, 3. janu-ar, 6. februar og 6. marts 2018 fra Sagsøger ApS til Sagsøgte ApS.

Sagsøger ApS blev erklæret konkurs den 18. april 2018 med fristdag den 18. april 2018.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af Person 2 og Person 1.

Person 2 har forklaret, at Sagsøger ApS har udført arbejder for hans virk-somhed i mange år og udført arbejder for millioner af kr. Hans virksomhed bygger erhvervsbyggeri, og Sagsøger ApS har stået for VVS-arbejdet i den for-bindelse. Han lånte Person 1 2 millioner kr. i 2015. Han fik ikke sikkerhed i Person 1's ejendom, da han regnede med, at han ville få sine penge, når huset var blevet solgt.

Der var ingen grund til at påføre Person 1 yderlige omkostninger til tinglysning af lånet. Han havde tillid til Person 1. Han kan ikke huske, hvor-når Person 1 begyndte at afdrage. Han fik ikke oplyst, at afdragene kom fra Sagsøger ApS. Han fik bare at vide, at der løbende kom penge. Person 1 har ikke fortalt ham, at pengene kom fra Sagsøger ApS' konto.

Han har ikke haft personlig kontakt til Person 1, men har nok dikteret nogle mails. Pengene kom pø om pø. Han troede, at der var pant i huset, men banken tog alle pengene, da Person 1's hus blev solgt. Han blev skuffet, da Person 1 ikke kunne betale. Han havde ikke tænkt, at pengene kom fra Sagsøger ApS.

Person 1 har forklaret, at han har haft nogle selskaber, og Sagsøger ApS var et af dem. Selskabet var ejet af et holdingselskab. Selskabet udførte VVS-opgaver. I forbindelse med en aktivoverdragelse, som var fuld af fejl, kom selskabet i stor

3

gæld til Staten. Sagsøger ApS kom under konkurs. Det medførte et tab på 9 millioner kr.

I 2015 lånte han 2 millioner kr. af Virksomhed ApS. Der var sikkerhed for lånet, fordi han havde et hus, der var sat til salg, så Person 2 kunne få del i provenuet derfra. Huset blev solgt i foråret 2017. Kort tid efter, at han havde underskrevet gældsbrevet, blev der tinglyst et lån til Dragsholm Sparekasse på hans ejendom.

Sparekassen lovede, at der ikke var problemer med, at han kun-ne indfri sit lån til Person 2, når provenuet fra salget kom. Han havde selv et større tilgodehavende i Sagsøger ApS, fordi han havde skudt penge i selska-bet. Han afdrog derfor på lånet fra Virksomhed ApS med midler fra Sagsøger ApS, hvorved Sagsøger ApS' gæld til ham blev nedbragt.

Han har på et tids-punkt selv betalt 200.000 kr. i afdrag til Virksomhed ApS, men resten af pengene er kommet fra Sagsøger ApS. Da han var i fogedretten den 30. oktober 2017, var han ikke i stand til at overholde afdragsordningen, men han kunne godt be-tale 50.000 kr. om måneden fra den 1. november 2017. Han syntes ikke, det var sjovt at se Person 2 i øjnene med den gæld, han havde.

Parternes synspunkter Sagsøger ApS under konkurs har i sit påstandsdokument anført bl.a. følgen-de:

”…

Sagsøgte anfører i påstandsdokumentet, at ” Sagsøger ApS har ikke haft en forret-ningsmæssig begrundelse for at overføre fem overførsler fra a hver kr. 50.000 til Sagsøgte ApS” .

Sagsøger er enig heri, jf. også sagsøgers tidligere processkrifter, og retten kan således lægge ovennævnte til grund som ubestridt mellem parterne.

Sagsøger gør gældende, at de i alt DKK 250.000 primært er omstødelige efter konkurslovens § 64, stk. 1-2. …

På baggrund af følgende momenter gøres det samlet set gældende, at der er tale om en gave i konkurslovens § 64’s forstand:

- Sagsøger ApS var ikke forpligtet til at betale de omhandlede beløb til Sagsøgte ApS

Sagsøgte ApS.

- Sagsøger ApS (herunder dette selskabs kreditorer) havde ingen interesse el-

ler fordel i de omhandlede betalinger – betalingerne var alene i den ultimative ejers interesse, idet han, Person 1, derved undgik at skulle betale.

4

- Sagsøgte ApS var fuldt ud bekendt med, jf. straks nedenfor, at skyldner på

gældsbrevet, Person 1, ikke var i stand til at betale afdrag – med andre ord var Sagsøgte ApS' gældsbrev reelt værdiløst.

Selvom der ikke kræves ond tro fra modtagerens side i forhold til konkurslo-vens § 64, skal det fremhæves, at sagsøgte har haft et indgående kendskab til Person 1's økonomiske forhold og manglende betalingsevne. Sagsøgte var klar over, at Person 1 ikke kunne honorere gældsbrevet, hvorfor de modtagne beta-linger fra Sagsøger ApS under disse omstændigheder udgør gaver. …”

Sagsøgte ApS har i sit påstandsdokument anført følgende:

”… Denne sag handler om, hvorvidt selskabet Sagsøger ApS ved fem overførsler til Virksomhed ApS – nu Sagsøgte ApS har givet en gave.

Sagsøger ApS har ikke haft en forretningsmæssig begrundelse for at overføre fem overførsler fra á hver kr. 50.000 til Sagsøgte ApS.

Retten skal således afgøre, om der er tale om en gave fra Sagsøger ApS til Sagsøgte ApS.

Konkursloven lyder således: § 64. Gaver, som er fuldbyrdet senere end seks måneder før fristdagen, kan for-dres omstødt.

Stk. 2. Gaver, som er fuldbyrdet tidligere, men senere end et år før fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved fuldbyrdelsen blev insolvent. For gaver til skyldnerens nærtstående gælder samme regel, hvis gaven er fuldbyrdet senere end to år før fristdagen.

Stk. 3. Undtaget fra omstødelse er lejlighedsgaver og lignende gaver og under-støttelser, som ikke stod i misforhold til skyldnerens kår.

Omstødelse forudsætter efter konkursboets seneste processkrift, at der forelig-ger en gave.

Gavebegrebet i konkursloven er bredere end det almindelige formueretlige ga-vebegreb. Det almindelige formueretlige gavebegreb er, at en gave gives som ”et udslag af gavmildhed” .

Det krav er ikke gældende i konkurs.

5

En betingelse er dog, at gavegiver og -modtager må være klar over, at den til-sagte ydelse indebærer en vederlagsfri fordel.

Det bestrides, at overførslerne er sket med henblik på en at give det konkurs-ramte selskab en fordel overfor Sagsøgte ApS allerede fordi, at der ikke består et forretningsmæssigt forhold.

Samtidig gøres det gældende, at Sagsøgte ApS som modtager ikke har haft kend-skab til, at der var tale om en vederlagsfri fordel.

Person 1 som er ejer af det nu konkursramte selskab skylder Sagsøgte ApS pen-ge. Penge som er søgt inddrevet dels ved udlæg i anparter og dels ved indgivel-se af konkursbegæring mod Person 1 privat.

Baggrunden for disse er som det fremgår af sagen, at det var en betingelse for lånet, at der blev givet transport i et provenu af Person 1's salg af sin ejendom. Det skete ikke.

Der var således en klar formodning for, at der var kreditorer, der var blevet til-godeset.

Påfaldende nok er det de samme kreditorer, der har begæret Sagsøger ApS konkurs!

De inddrivelsesskridt som Sagsøgte ApS har gennemført er uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om en vederlagsfri fordel.

Det har heller ingen betydning, at der på de fem kontooverførsler har stået sel-skabets navn i stedet for skyldner. Det var ikke usædvanligt.

I overensstemmelse med pengereglen gælder der en almindelig grundsætning om, at den der i god tro modtager penge som betaling, ikke kan mødes med indsigelse fra tidligere ejere pengene, fra hvem pengene er kommet bort fra på uretmæssigt måde.

Der er således ikke heller dokumenteret en ond tro om modtagelsen af penge fra Person 1's selskab.

Konkurslovens § 64, stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på sager, hvor der mel-lem parterne ikke er et forretningsmæssigt forhold.

Gavebegrebet i konkurslovens § 64, stk. 1 og 2 omhandler de situationer, hvor der er tale om gaver i formuerettens almindelige forstand, eller en disposition som har til formål at forrykke eller forringe kreditorernes dividende. Der er så-

6

ledes ikke forudgående praksis, der dels statuere, at et selskabs overførsel af midler anses for at være en gave uden, at der er sket en forudgående fakture-ring (U.2013.1250V) eller, at der i en transaktion er så stort misforhold, at der re-elt er tale om en gave.

Sagsøgte ApS har ikke adgang til selskabets bogføring, men pengene må kunne findes rent bogføringsmæssigt, hvilket underbygger Sagsøgte ApS påstand om, at der ikke er tale om en gave, men enten en mellemregning – berettiget eller ej – eller et ulovligt aktionærlån.

Det gøres gældende, at kravet ikke skal rettes mod Sagsøgte ApS men mod sel-skabets ledelse.

OPSUMMERENDE ANBRINGENDER:

Det fastholdes indledningsvis, at Sagsøgte ApS ikke er rette sagsøgte.

Til støtte for den nedlagte påstand i øvrigt gøres det gældende,

at de af selskabet fem overførsler ikke er en gave idet der ikke er tale om et udslag af gavmildhed fra selskabets side

Det gøres endvidere gældende,

ati hvert fald modtager af pengeoverførslen har været klar over, at der var tale om en ydelse, der indebar en vederlagsfri fordel.

Det bestrides, at Sagsøgte ApS forsøg på inddrivelse herunder begæring om per-sonlig konkurs, har betydning for dette

idet betalinger fra Person 1 sædvanligvis er sket fra selskabet.

En overførsel må anses for at være lige så valid som modtagelse af rede penge. Penge modtaget i god tro kan ikke blive mødt af indsigelser ud fra den almin-deligt gængse pengeregel.

Overførslerne er modtaget i god tro, og konkursboet har ikke løftet bevisbyrden for, at det modsatte er tilfældet.

Det gøres gældende,

at transaktionen kan følges i selskabets bogholderi som en mellem regning eller et ulovligt aktionærlån.

…”

7

Parterne har under hovedforhandlingen procederet overensstemmelse med de-res påstandsdokumenter. Sagsøger har under hovedforhandlingen frafaldet an-bringendet om anvendelse af et almindeligt erstatningssynspunkt.

Rettens begrundelse og resultat

Person 1 lånte den 8. oktober 2015 2.000.000 kr. af Virksomhed ApS, nu Sagsøgte ApS. Person 1 har under strafansvar forklaret, at han afdrog på lånet med midler fra Sagsøger ApS, fordi Sagsøger ApS skyldte ham penge, og at Sagsøger ApS' gæld til ham herved blev nedbragt. Det fremgår af de fremlagte kontoudtog, at der også forud for de af sagen omhandlede betalinger er sket overførsler fra Sagsøger ApS på vegne af Person 1, og at der i teksten til Sagsøgte ApS er anført ”Person 1, Aconto...” .

På denne baggrund lægger retten til grund, at betalingerne af de 5 gange 50.000 kr. udgjorde betalinger af afdrag fra Person 1 på det lån, som Person 1 havde optaget hos Sagsøgte ApS, og at Sagsøger ApS' gæld til Person 1 samtidig blev nedbragt.

Det er således ikke godtgjort, at betalingerne udgør gaver fra Sagsøger ApS til Sagsøgte ApS, hvorfor betalingerne ikke kan omstødes efter konkurslovens § 64.

Retten tager herefter Sagsøgte ApS' påstand om frifindelse til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 30.000 kr. og øvrige udgifter med 2.962 kr., i alt 32.962 kr. Retten har herunder lagt vægt på, at hovedforhandlingen varede en halv rets-dag.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Sagsøgte ApS frifindes.

Sagsøger ApS skal inden 14 dage til Sagsøgte ApS betale sagsomkostninger med 32.962 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Sag om, hvorvidt 5 betalinger fra sagsøger til sagsøgte skal omstødes efter konkurslovens § 64
Civilsag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/189