Tilbage til sager

BRByretterne

AM2023.03.08B

Dom
Kilde: Anklagemyndigheden →
Dato
08-03-2023
Sagsemne
hvidvask
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

AM2023.03.08B Retten i Hillerøds

DOM

Dato: 8. marts 2023 Rettens sagsnr.: 8-3813-2022 Politiets sagsnr.: 0900-76631-00016-19 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født december 1988 Sagen er fremmet i tiltalte Tiltaltes fravær efter retsplejeloven § 855, stk. 3, nr. 4. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 8. august 2022.

Tiltalte er tiltalt for hvidvask efter straffelovens § 290 a, stk. 1, ved den 1. november 2019 ved Bank1, Adresse, i Hillerød at have konverteret eller overført penge, som direkte eller indirekte er udbytte af en strafbar lovovertrædelse, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, idet tiltalte uberettiget modtog 15.0000 fra Forurettede, som han efterfølgende hævede kontant og videregav til en ukendt person.

Påstand Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf. Forurettede nedlagt påstand om erstatning på 8.000 kr.

Sagens oplysninger

Der blev dokumenteret fra sagens bilag.

Rettens begrundelse

og afgørelse På baggrund af det frem lagte kontoudskrift fra Bank1 kan det lægget, til grund, at der den 1. november 2019 blev overført 15.000 kr. fra en bankkonto tilhørende Forurettede til en bankkonto tilhørende Tiltalte, og at der senere samme dag fra Tiltaltes konto blev hævet henholdsvis 6.000 kr. og 8.000 kr. i en pengeautomat.

Bank2 har skriftligt bekræftet, at der er begrundet mistanke om, at der den 1. november 2019 uretmæssigt blev hævet 90.000 kr. fra en konto tilhørende Forurettede. Beløbet blev overført til seks forskellige bankkonti med 15.000 kr. til hver, hvoraf den ene konto tilhørte Tiltalte.

Da Tiltalte ved brev af 4. november 2019 blev kontaktet af sin bank med meddelelse om, at de overførte 15.000 kr. skulle stamme fra en kriminel handling, og at hans konto derfor ville blive spærret, svarede han tilbage alene med besked om, at han ikke ville tilbagebetale beløbet og undlod at forklare nærmere.

Under disse omstændigheder og sammenholdt med, at Forurettede har fremsat et erstatningskrav i sagen, finder retten det bevist, at Forurettede ikke havde godkendt eller accepteret overførslen af de 15.000 kr. til Tiltaltes konto, som således skete uretmæssigt. De overførte 15.000 kr. var dermed udbytte af en strafbar lovovertrædelse.

Eller de samlede oplysninger i sagen, herunder særligt oplysningerne om forløbet med overførslen af de 15.000 kr. og de kontante hævninger umiddelbart efter, finder retten, at det er bevist, at overførslen og hævningerne er sket for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse af pengene, og at Tiltalte havde indset dette. Tiltalte er derfor skyldig i hvidvask i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. straffelovens 290 a, stk. 1. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på kriminalitetens karakter og omfang, herunder beløbets størrelse. Henset til, at Tiltalte er ustraffet, og at forholdet er begået i 2019, skal straffen ikke fuldbyrdes, hvis Tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens§ 56, stk. 1.

Den nedlagte erstatningspåstand henskydes til eventuelt civilt søgsmål.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte straffes med fængsel i 20 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis Tiltalte overholder følgende betingelser: Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

AM2023.03.08B
KilderAnklagemyndigheden
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/64074528-8886-4add-83bf-6631f08a1090