BS-1684/2011-ARH

D30.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 234.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Retten i Århus

DOM

Afsagt den 29. oktober 2012 i sag nr. BS 4-1684/2011:

Sagsøger Mandatar:Socialpæd. Landsforbund Østj. Søren Frichs Vej 42, C, stuen 8230 Åbyhøj mod Sagsøgte Fond Afdeling Adresse By

Sagen, der er anlagt den 7. juli 2011, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren er blevet uberettiget bortvist, herunder om sagsøgeren er berettiget til en godt-gørelse for uberettiget bortvisning, jf. funktionærlovens § 2 b.

Dommen er affattet uden en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2, men med forklaringer.

Påstande

Sagsøger, har påstået sagsøgte, Sagsøgte Fond Afdeling, tilpligtet til sagsøgeren at betale 222.518,80 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, subsidiært et mindre beløb efter ret-tens skøn.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder

Sagsøgte er en fond, som driver opholdssteder for unge med sociale og psy-kiatriske problemer.

Sagsøgeren blev ansat som souschef hos sagsøgte med virkning fra den 10. august 2009. Det fremgår af ansættelseskontrakten, at ansættelsesforholdet var omfattet af funktionærloven, og det fremgår af kontraktens § 9 bl.a., at sagsøgeren havde pligt til at anvende sin fulde arbejdskraft i sagsøgtes inte-resse, og at sagsøgeren ikke var berettiget til uden sagsøgtes samtykke at være økonomisk interesseret i eller at arbejde for en anden virksomhed eller påtage sig lønnede tillidshverv.

Ansættelseskontrakten blev erstattet med en ny ansættelseskontrakt pr. 1. februar 2011.

Sagsøgeren blev den 31. maj 2011 opsagt til den 31. august 2011. Opsigel-sen var begrundet i en væsentlig nedgang i antallet af indskrevne elever.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D30

Side 2/9

Den 7. juni 2011 blev sagsøgeren fritstillet i opsigelsesperioden.

Ved brev af 8. juni 2011 blev sagsøgeren bortvist fra sin stilling. Bortvisnin-gen var begrundet i grov misligholdelse under henvisning til, at sagsøgeren efter at være blevet opsagt og fritstillet skulle have opsøgt en ung på op-holdsstedet og forslået denne at komme i efterværn hos sagsøgeren frem for hos sagsøgte.

Sagsøgerens krav er opgjort som følger:

Løn i perioden 1. juni til 31. august 2011 (33.250 kr. x 3 måneder)99.750,00 kr. Heraf betalt-7.673,43 kr.

Pension, 10 % af 92.076,57 kr.9.207,66 kr.

Feriegodtgørelse, 12,5 % af 92.076,57 kr.11.509,57 kr.

Godtgørelse, jf. funktionærlovens § 2b (3 måneder à 36.575,00 kr. )109.725,00 kr. I alt 222.518,80 kr.

Parterne er enige om, at sagsøgerens krav på løn, pension og feriegodtgørel-se for opsigelsesperioden kan opgøres som sket af sagsøgeren.

Forklaringer

Sagsøger har forklaret, at han er af svensk herkomst og bliver kaldt Kaldenavn. Han er socialpædagog og blev ansat som souschef på Institution i 2009. Institution er en institution for anbragte unge med problemer, herunder med misbrug, vold og kriminalitet. Der er også handi-cappede unge. Han skulle arbejde med og udvikle personalet. Han havde ad-ministrative opgaver, men havde også samtaler med de unge.

Han var glad for at være på afdelingen, og de havde et godt samarbejde i personalegrup-pen. I februar/marts 2011 fik han en bonus på 8.000 kr. fra sagsøgte, fordi hans arbejde var værdsat. Han fik også lønforhøjelse. Den 28. februar 2011 blev hans afdelingsleder, Vidne 1, afskediget, og han fik at vide, at han indtil videre skulle lede afdelingen, indtil den nye afdelingsleder, Vidne 2, trådte til.

Det gav noget uro på afdelingen, at Vidne 1 forsvandt. Der gik nogle uger, før Vidne 2 kom. Han skulle sætte Vidne 2 ind i forholdene på afdelingen. Han følte, at han blev degraderet på grund af Vidne 2's arbejds-form, som var mere topstyrende. Han talte med forstander Vidne 3 om det og fik at vide, at han måtte indordne sig.

Han blev indkaldt til et møde den 31. maj 2011, hvor Vidne 3, dennes søn Person 1, som er økonomians-varlig hos sagsøgte, og en overordnet socialpædagog ved navn Person 2 var til stede. Person 2 sagde, at sagsøgte havde økonomiske problemer på grund af fær-

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D30

Side 3/9

re anbringelser, og at han derfor blev opsagt. Han fik 3 måneders opsigelse og fik at vide, at han skulle holde sine 6 ugers ferie i opsigelsesperioden. Dette var han ikke enig i, og spørgsmålet om, hvor meget ferien han skulle afholde, blev udskudt. Han tog fri efter mødet, fordi han skulle fordøje be-skeden.

Den 7. juni 2011 var han til et nyt møde hos sagsøgte, hvor han gav udtryk for, at han gerne ville fortsætte som souschef i opsigelsesperioden. Han fik imidlertid at vide, at han var fritstillet. Han bad om lov til at kontak-te og tage afsked med de unge og med samarbejdspartnere. Han gik fra mø-det og gik rundt og sagde farvel til de unge.

Han tog til institutionen på Adresse, hvor han mødte en af de unge, Vidne 4, på parkeringspladsen. Vidne 4 havde mange problemer og var vred over skolen og ville væk. Vidne 4 var næsten 18 år og kunne derfor snart forlade skolen. Vidne 4 var også sur over, at sagsøgeren skulle stoppe på skolen. Der havde med Vidne 4's far været tale om, at Vidne 4 skulle flytte i et hus og arbejde på en tankstation.

Han mente, at Vidne 4 havde et stærkt behov for støtte. Vidne 4 spurgte, om han ville være Vidne 4's kontaktperson. Han sagde, at det var kommunen, der afgjorde dette. Han sagde, at Vidne 4 skulle lade være med at snakke så me-get om det med andre, fordi det gav negativitet. Vidne 4 har hele tiden ønsk-et at komme væk fra Institution og har flere gange spurgt ham, om han kunne være Vidne 4's kontaktperson.

Han var efterfølgende til et møde med Vidne 3 og Vidne 5, hvor han sagde, at Vidne 4 ønskede at forlade skolen og have ham som kontaktperson. Det blev sagt hurtigt og med et smil, og det var ikke noget, der blev diskuteret. Senere på dagen rin-gede Vidne 6 fra Viborg Kommune. Han fortalte, at han var ble-vet opsagt, og gav oplysninger om Vidne 2.

Han fortalte om Vidne 4's problemer og om, at Vidne 4 ønskede at have ham som kontaktper-son. Han sagde endvidere, at hun gerne måtte ringe til ham, hvis der var pro-blemer. Samtalen var en slags opfølgning på en samtale, han havde haft med Vidne 6 den 14. maj 2011, hvor han havde ringet og fortalt om Vidne 4's situation. Det var ikke hans hensigt at tjene penge ved at være kontakt-person, men blot at hjælpe.

Vidne 6 bad ham ringe til Institution og sige, at et planlagt møde om Vidne 4 den 14. juni 2011 måtte aflyses og udskydes indtil videre. Det gjorde han. Klokken 22.00 samme aften rin-gede hans kollega, Vidne 7, og fortalte, at en anden kollega, Vidne 8, havde sagt, at denne havde hørt fra Vidne 4, at sagsøgeren skulle være kontaktperson for Vidne 4.

Næste dag var han med til persona-lemøde på skolen, hvor han sagde farvel til kollegerne. Der var en underlig stemning og pinlig tavshed. Person 1 sagde til ham, at denne kunne se på det hele, at han var skyldig. Klokken 16.00 blev han ringet op af Advokat og fik at vide, at han var bortvist på grund af illoyalitet. Han ringe-de til Vidne 3 om aftenen.

Vidne 3 anerkendte hans arbejdsindsats, men sagde, at advokaten ikke ville lade ham trække sagen tilbage. De aftalte et møde næste dag, hvor Vidne 3 tilbød ham en månedsløn for sit store arbejde og for at lukke sagen. Det ville han ikke. Han har siden arbejdet som vikar på forskellige institutioner. Vidne 8 var Vidne 4's primære kon-taktperson hos sagsøgte.

Han har ikke tilbudt Vidne 4 efterværn i sit eget private tilbud. Han har ikke haft kontakt med Vidne 4 eller dennes far i juli

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D30

Side 4/9

2011. Som kontaktperson får man en timebetaling af kommunen. Som insti-tution med efterværn får man mere, måske 20.000 kr. om måneden.

Vidne 3 har forklaret, at han etablerede Institution i Landsby for 15 år siden. Der er siden kommet flere institutioner til, og i 1999 etablerede han 3 fonde. Han samlede dem i 2003 til en fond, Sagsøgte Fond. Den er nu Danmarks største institution af sin art. Der er cirka 100 ansatte på 7 institutioner. Sagsøgeren var ansat på institutionen på Adresse.

Sagsøgeren er veltalende og tog hurtigt teten i medarbejdergruppen. Vidne 1 var ikke en synlig leder og forlod sagsøgte på grund af sam-arbejdsvanskeligheder. I 2011 var der lavvande i kommunekasserne, og mange kommuner tog de unge hjem. Sagsøgte måtte derfor fyre 28 medar-bejdere, heriblandt sagsøgeren.

Sagsøgeren fandt det urimeligt at skulle af-holde 6 ugers ferie i opsigelsesperioden, og de enedes herefter om 3 uger, idet sagsøgeren skulle på en længere ferie i opsigelsesperioden. Sagsøgeren havde det skidt på grund af fyringen, og sagsøgerens samarbejde med Vidne 2 havde ikke været godt. Derfor valgte de at fritstille sagsøgeren. Den 7. juni 2011 var der et møde på skolen, hvor sagsøgeren blev fritstillet.

Der var ikke tale om at sige farvel til elever eller andre den dag, men de aftalte, at sagsøgeren skulle komme til personalemødet næste dag og sige farvel. Han var forundret over at høre, at sagsøgeren efterfølgende var kørt ud til Afdeling i Landsby og havde talt med elever derude.

Han hørte om, at sag-søgeren havde taget kontakt til Vidne 4 og foreholdte sagsøgeren dette under en samtale, idet han sagde til sagsøgeren, at det var for dumt af denne at tage kontakt til Vidne 4. Sagsøgeren benægtede først at have gjort dette. Senere ringede sagsøgeren og sagde, at han havde kvajet sig.

Han hørte se-nere, at sagsøgeren også havde taget kontakt til Vidne 6 fra kommunen efter at være blevet fritstillet. Dette burde sagsøgeren ikke havde gjort. Han havde en samtale med Vidne 4, der sagde, at sagsøgeren selv havde kontaktet denne og foreslået at være kontaktperson for denne. Vidne 4 ved godt, hvad der foregår, og er god til at sige fra over for voksne, der ikke vil ham det godt.

Vidne 8 var kontaktperson for Vidne 4 hos sagsøgte. Der var lagt op til, at sagsøgte skulle etablere efterværn, når denne fyldte 18 år, og at omfanget heraf skulle være 32 timer om måneden til en timesats på 300 kr. Der blev efterfølgende lavet en noget mere vidtgå-ende plan, der indebar et efterværn på 15 timer om ugen. Dette indebar en betydelig månedlig betaling i størrelsesordenen 20-40.000 kr.

Sagsøgeren bad om at fortsætte sit arbejde i opsigelsesperioden, men han afslog og sag-de til sagsøgeren, at de ikke kunne have, at sagsøgeren tog kontakt til insti-tutionens unge og til kommunen om de unge. Efter at have talt med Vidne 8 og Vidne 4 var han ikke i tvivl om, at sagsøgeren havde forsøgt at overtage Vidne 4's efterværn med økonomisk tab for sagsøgte til følge.

Det havde sagsøgeren også selv indrømmet ved at sige til ham, at han havde kvajet sig ved at kontakte Vidne 4 og tilbyde sig som kontaktperson for Vidne 4. I begyndelsen af sagsøgerens ansættelsesforhold var han meget imponeret over sagsøgeren, fordi denne var veltalende og velargumenteret, men han fandt efterhånden ud af, at sagsøgeren også havde svagheder, idet

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D30

Side 5/9

denne var for dominerende og sad på ledergruppen. Alle sagsøgtes ansatte får enten lønforhøjelse eller bonus hvert år.

Vidne 5 har forklaret, at hun var ansat som pædagog på Institution. Sagsøgeren var souschef for hende og coach for hende og andre. Om-kring tidspunktet for sagsøgerens ophør ringede sagsøgeren til hende og sag-de, at denne havde haft en telefonsamtale med Vidne 4's sagsbehand-ler i kommunen om Vidne 4's efterværn, og at det var uklart, om efterværnet skulle være hos sagsøgte eller ej. Hun sagde, at Vidne 8 var sammen med hende, og gav denne røret. Hun husker ikke, om sagsøgeren talte om selv at overtage efterværnet for Vidne 4.

Vidne 1 har forklaret, at han var afdelingsleder for sagsøgeren hos sagsøgte. Han blev opsagt, formelt af økonomiske årsager. Vidne 4 var en dreng på institutionen, som havde sociale problemer og dårlige ople-velser i bagagen. Vidne 4 kunne godt mistolke andres intentioner. Han kan ikke sige noget om, hvorvidt Vidne 4 har løjet om sagsøgeren.

Vidne 7 har forklaret, at han var ansat som socialpædagog hos sag-søgte, hvor han stadig virker som vikar. Sagsøgeren var en god pædagog, som var med til at styrke fagligheden. Vidne 4 ville gerne væk fra Afdeling. De fleste unge var anbragt der mod deres vilje og ville gerne ud at leve et frit liv.

Vidne 6 har forklaret, at hun var sagsbehandler for Vidne 4 i Viborg Kommune. Hun havde været på 3 måneders orlov, og da hun kom tilbage omkring den 30. maj 2011, lå der en masse telefonbeskeder, blandt andre fra sagsøgeren. Det var ret nye beskeder. I juni ringede hun til sagsøgeren, som sagde, at Vidne 4 ikke ønskede at blive på Institution.

Sagsøgeren fortalte også, at han lige var blevet fyret og ikke skulle have med sagen at gøre mere. Han sagde, at hvis hun fik brug for en kontaktperson for Vidne 4, så kunne han være en mulighed. Hun forstod dette som etablering af en ordning efter serviceloven, men det blev ikke præciseret nærmere. Kommunen kan godt ansætte enkeltpersoner som kontaktpersoner, og disse vederlægges efter opgavens omfang.

Det er i så tilfælde normalt et bijob og ikke noget, man lever af i sig selv. Der er ikke en timetakst, men institutio-ner får mere i vederlag end enkeltpersoner.

Vidne 8 har forklaret, at han har været ansat som pædagogisk med-arbejder hos sagsøgte siden januar 2010. Han var primær pædagog for Vidne 4 og havde blandt andet kontakt til familien. Sagsøgeren var sous-chef og havde en mere overordnet kontakt til de unge. Den 7. juni 2011 så han sagsøgeren stå og tale med Vidne 4 på parkeringspladsen. Sagsøgeren kom ikke ind og hilste på bagefter.

Han hørte ikke, hvad de talte om, men Vidne 4 sagde efterfølgende, at sagsøgeren havde sagt, at det måske ikke skulle være Vidne 8, der skulle være Vidne 4's kontaktperson, når Vidne 4 kom ud fra institutionen, men at det kunne blive sagsøgeren. Vidne 4

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D30

Side 6/9

gav klart udtryk for, at han ikke ønskede dette. Vidne 4 havde flere gange sagt til sagsbehandleren, at hvis der skulle være efterværn, skulle det være Vidne 8, der stod for dette. Vidne 4 stolede på ham. Vidne 4 kan godt have eftersnakket sagsøgeren under samtalen, men det kan han ikke si-ge noget om.

Sagsøgeren ringede senere til Vidne 5, som gav tele-fonrøret til ham, og sagsøgeren sagde i den forbindelse, at det ikke var sik-kert, at han skulle have efterværnet for Vidne 4. Det undrede ham, fordi af-talen om efterværn for Vidne 4 allerede var på plads med ham som kontakt-person.

Den kommunale sagsbehandler havde fortalt, at Vidne 4 til hende havde sagt, at det var enten efterværn med Vidne 8 eller intet efter-værn. Han er sikker på, at det ikke var noget, Vidne 4 fandt på, at sagsøge-ren havde nævnt muligheden for at være kontaktperson for Vidne 4. Han nævnte spørgsmålet for Vidne 2. På et personalemøde den 8. juni 2011 var sagsøgeren der for at sige farvel.

Vidne 4 bor nu i et hus og har ef-terværn med ham som kontaktperson i sagsøgtes regi. Der er afsat 7 timer om ugen hertil.

Vidne 4 har forklaret, at han har været anbragt på Institution, Afdeling, og flyttede den 28. juli 2011, hvor han fyldte 18 år. Han er flyttet i hus. Vidne 8 var og er hans kontaktperson, og han og Vidne 8 har et godt forhold. Hans forhold til sagsøgeren var nogle gange godt, andre gange skidt. Efter at sagsøgeren var blevet fyret, mødte han denne på parkerings-pladsen.

Sagsøgeren tog kontakt til ham og sagde, at denne ville have ham i efterværn i et privat tilbud. Det var ikke noget, han selv bragte på bane, og han har altid ønsket Vidne 8 som kontaktperson. Det vidste alle på Institution. Det var næsten kun sagsøgeren, som snakkede under samta-len. Sagsøgeren sagde, at han ville tale med kommunen om det. Da sagsøge-ren var gået, fortalte han Vidne 8, hvad sagsøgeren havde sagt.

Sag-søgeren har også været hos hans far, Person 3, i midten af juli 2011 for at tale om at overtage efterværnet for ham. Sagsøgeren havde sagt til hans far, at denne ikke måtte sige noget om det til nogen. Sagsøgeren sagde den på-gældende dag på parkeringspladsen også til ham, at han ikke måtte sige til andre, hvad de havde talt om.

Sagsøgeren sagde, at denne ville lave et efter-værnstilbud til Viborg Kommune for ham.

Vidne 2 har forklaret, at han den 23. februar 2011 blev midlertidig af-delingsleder på Afdeling. Hans samarbejde med sagsøgeren var vanskeligt, fordi sagsøgeren var meget demagogisk i forhold til personalegruppen. Sag-søgeren havde svært ved at acceptere, at han kom ind som leder. Vidne 8 var kontaktperson for Vidne 4. Sagsøgeren havde ingen særlig funktion i forhold til Vidne 4.

Den 7. juni 2011 kom Vidne 8 ind til ham og sagde, at sagsøgeren i en telefonsamtale havde åbnet for muligheden for at være efterværnsperson for Vidne 4. Det undrede ham, at sagsøgeren kunne finde på noget sådant, da det var sædvanligt, at kontaktpersonen hos sagsøgte fortsatte med efterværn, og dette var også planen med Vidne 4.

Vidne 4 var meget sikker i sin sag med hensyn til at ønske Vidne 8 som kontaktperson i efterværn.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D30

Side 7/9

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgeren ikke har opsøgt en af sagsøgtes elever med henblik på, at den pågældende kunne komme i efterværn hos sagsøgeren. Sagsøgeren har således ikke være illoy-al. Bortvisning er under alle omstændigheder ikke en proportional ansættel-sesretlig sanktion, idet sagsøgerens optræden allerhøjst har kunnet afsted-komme en advarsel.

Bortvisningen var således uberettiget, og sagsøgeren har derfor krav på løn, pension og feriegodtgørelse i opsigelsesperioden som beløbsmæssigt ubestridt. Da sagsøgte ikke kunne have afskediget sagsøge-ren med den for bortvisningen angivne begrundelse, er sagsøgeren berettiget til en godtgørelse i medfør af funktionærlovens § 2 b, stk. 1, jf. stk. 3, der bør fastsættes svarende til 3 måneders løn.

Sagsøgte har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at bortvis-ningen af sagsøgeren den 8. juni 2011 var såvel saglig som berettiget som følge af sagsøgerens væsentlige misligholdelse af ansættelsesforholdet ved grov tilsidesættelse af sin loyalitetspligt.

Sagsøgeren forsøgte således efter at være blevet afskediget af sagsøgte at overtage efterværnet for Vidne 4, som var anbragt hos sagsøgte, med økonomisk vinding for sagsøgeren og økonomisk tab for sagsøgte til følge.

Sagsøgeren tog således kontakt til sagsbehandleren hos kommunen herom, ligesom sagsøgeren tog kontakt til Vidne 4 herom og tilkendegav overfor Vidne 4, at denne ikke skulle drøfte dette med de øvrige voksne på institutionen. Sagsøgeren har overfor sagsøg-tes forstander, Vidne 3, erkendt at have optrådt illoyalt.

Sagsøgerens optræden udgør en konkurrencestridig handling, og det er en skærpende om-stændighed, at handlingen er sket under sagsøgerens fritstilling. Bortvisnin-gen af sagsøgeren har derfor været rimelig og adækvat i forhold til den gro-ve misligholdelse, som sagsøgeren har udvist.

Der er ikke grundlag for at til-kende sagsøgeren godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b, allerede fordi opsigelsen af sagsøgeren ubestridt var sagligt begrundet i manglende elev-grundlag. Sagsøgeren skulle således under alle omstændigheder fratræde stillingen med udgangen af august 2011. Der bør derfor ikke fastsættes no-gen godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b ved siden af erstatning efter § 3.

Ved udmåling af en eventuel godtgørelse bør der lægges vægt på sagsøge-rens korte anciennitet og udviste illoyalitet.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at sagsøgeren på afskedigelses-tidspunktet var souschef på sagsøgtes afdeling benævnt Afdeling, hvor bl.a. Vidne 4 var anbragt, men at sagsøgeren ikke var kontaktperson for Vidne 4.

Efter Vidne 4's forklaring, som er støttet af Vidne 3's og Vidne 8's forklaringer, lægger retten endvidere til grund, at sagsøgeren ef-

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D30

Side 8/9

ter afskedigelsen rettede henvendelse til Vidne 4 og fortalte denne om muligheden for, at sagsøgeren fik Vidne 4 i efterværn.

Retten lægger efter Vidne 6's forklaring videre til grund, at sag-søgeren efter at være blevet afskediget tilbød Viborg Kommune at blive kontaktperson for Vidne 4 i forbindelse med dennes efterværn.

Sagsøgtes virksomhed består blandt andet i at levere bistand i forbindelse med efterværn for de unge, der har været anbragt hos sagsøgte, og sagsøge-rens henvendelser til Vidne 4 og til Viborg Kommune må derfor anses som en aktivitet, der udsatte sagsøgte for konkurrence på et tidspunkt, hvor sagsøgeren fortsat modtog løn fra sagsøgte.

Retten finder, at sagsøgeren herved har optrådt illoyalt overfor sagsøgte.

Under hensyn til, at der var tale om et enkeltstående tilfælde, og at de muli-ge økonomiske følger for sagsøgte måtte anses for begrænsede, finder retten imidlertidig ikke, at den af sagsøgeren udviste illoyalitet er af en sådan grov-hed, at det kunne begrunde en bortvisning uden forudgående advarsel.

Sagsøgtes bortvisning af sagsøgeren var derfor uberettiget, og sagsøgeren er som følge heraf berettiget til løn, pension og feriegodtgørelse for tiden indtil den 31. august 2011, der er beløbsmæssigt ubestridt og opgjort til i alt 112.793,80 kr.

Sagsøgeren er endvidere berettiget til en godtgørelse i medfør af funktionær-lovens § 2 b, der passende kan fastsættes til et beløb svarende til en halv må-nedsløn, 16.625 kr.

Retten har herved lagt vægt på sagsøgerens relativt korte anciennitet og på den af sagsøgeren udviste illoyalitet.

Sagsøgte skal derfor til sagsøgeren betale 129.418,80 kr. med tillæg af pro-cesrente som påstået.

Retten har ved fastsættelse af sagens omkostninger lagt vægt på sagens ka-rakter, omfang og økonomiske værdi og på, at sagsøgeren må anses for at have fået overvejende medhold.

Af sagsomkostningsbeløbet udgør 3.420 kr. dækning af sagsøgerens udgifter til retsafgift af det vundne beløb og 25.000 kr. dækning af sagsøgerens ud-gifter til advokatbistand, herunder udarbejdelse af materialesamling, inklusi-ve moms.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D30

Side 9/9

Thi kendes for ret

:

Sagsøgte Fond Afdeling, skal inden 14 dage til sagsøgeren, Sagsøger, betale 129.418,80 kr. med tillæg af proces-rente fra den 20. juli 2011.

Sagsøgte skal inden samme frist i sagsomkostninger til sagsøgeren betale 28.420 kr.

Dommer

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D30