BR — Byretterne
AM2023.02.28B
[AM2023.02.28B] Retten i Lyngbys
DOM
- 28. februar 2023 - 1-3202/2022 - 0900- 70831-00011-20
Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juni 1981
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 26. august 2022.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1. (0900-84153-00001-20) Udlændingelovens § 59, stk. 8. nr. 2, jf. stk. 9, forsætligt bistået en anden med ulovligt ophold i Danmark under skærpende omstændigheder, ved i perioden fra den 1. juli 2019 til 30. juni 2020, ca. kl. 13.30, forsætligt at have bistået Person, hvis sag er behandlet særskilt, med ulovligt ophold i Danmark, idet tiltalte fra april 2020 og frem til 30. juni 2020 stillede et værelse til rådighed på adressen Adresse1, i By1 , for Person, der ikke havde lovligt ophold i Dan- mark, mod en månedlig betaling på mellem 2.000 og 3.000 kr. samt i perioden fra 1. juli 2019 til den 30. juni 2020 tillod, at Person anvendte tiltaltes personlige papirer, i form af blandt andet opholdstilladelse, in- disk pas og sygesikringsbevis, overfor arbejdsgiveren Virksomhed, Adresse2, i By2, således at Person kunne arbejde under tiltaltes identitet, ligesom tiltalte tillod, at Person anvendte tiltaltes bankkonto hos Bank, hvor lønnen fra Virksomhed indgik hver måned, mod at Person afleverede 40% af lønnen til tiltalte hver må- ned.
2. (0900-70831-00011-20) Straffelovens § 174, jf. § 23, medvirken til personelfalsk, ved omkring april 2019, på ukendt sted, at have overgivet sit sygesikringskort, indiske pas, danske opholds- tilladelse og danske kørekort til Person, som denne efterfølgende anvendte over for personalet hos Virk- somhed, Adresse2, i By2, for at kunne arbejde på falsk identitet, hvilke identitetspapirer, Person på ny an- vendte den 29/30. juni 2020 over for personalet hos Virksomhed i forbindelse med en kontrol i virksomhe- den.
3.
(0900-76221-00001-22) Straffelovens § 282, åger ved i perioden fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2020, at have udnyttet en anden persons betydelige øko- nomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsfor- hold til i et aftale forhold at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for, idet tiltalte stillede sin bank konto hos Bank til rådighed, for Per- son, der hverken havde arbejdstilladelse eller lovligt ophold i Danmark, således at Persons løn fra hans an- sættelse hos Virksomhed, som anført i forhold 2, indgik på tiltaltes bankkonto, for hvilken ydelse tiltalte be- tingede sig 40% af lønnen, hvilket i perioden beløb sig til samlet 67.939 kr.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte tildeles en advarsel om udvisning.
Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 3, men erkendt sig skyldig i forhold 2.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte Tiltalte og af vidnerne Vidne1 og Vidne2.
Forklaringer er ikke lydoptaget, men er gengivet i retsbogen.
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Kriminalforsorgen har bl.a. oplyst følgende:
"Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til at modtage en betinget dom, hvortil det alene anbefales, at der fastsættes prøvetid.
Kriminalforsorgens begrundelse: Der er lagt vægt på, at Tiltalte har gode velordnede personlige forhold, samt at han har udtrykt moti- vation for at samarbejde om tilsyn og samfundstjeneste.
Tiltalte vurderes ikke at have behov for kriminalpræventive samtaler eller forsorgsmæssig støtte."
Rettens begrundelse
og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 2. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig
For så vidt angår forhold 1, er det ubestridt, at tiltalte i perioden fra den 1. juli 2019 til 30. juni 2020, ca. kl. 13.30, har bistået Person med ulovligt ophold i Danmark, idet tiltalte fra april 2020 og frem til 30. juni 2020 stillede et værelse til rådighed på adressen Adresse1, i By1 , for Person, der ikke havde lovligt ophold i Dan- mark, samt i perioden fra 1. juli 2019 til den 30. juni 2020 tillod, at Person anvendte tiltaltes personlige pa- pirer, i form af blandt andet opholdstilladelse, indisk pas og sygesikringsbevis, over for arbejdsgiveren Virk- somhed, Adresse2, i By2, således at Person kunne arbejde under tiltaltes identitet, ligesom tiltalte tillod, at Person anvendte tiltaltes bankkonto hos Bank, hvor lønnen fra Virksomhed indgik hver måned.
Retten fin- der det efter tiltaltes egen forklaring bevist, at der var en aftale om, at tiltalte skulle have 40 % af Persons løn.
Efter tiltaltes stærkt skiftende forklaringer om lønkontoen og udvidendet af kojntoudtog fra tiltaltes konto i Bank, finder retten det bevist, at Persons løn i sin helhed indgik på en konto, som kun tiltalte havde adgang til, og at tiltalte herefter udbetalte Person en del af den modtagne løn gennem kontanthævninger fra kontoen.
Retten finder det bevist, at tiltalte i den forbindelse tillige tilbageholdt penge til dækning af den husleje, som tiltalte har erkendt at have aftalt med Person. Retten finder det ubetænkeligt at lægge til grund som bevist, at tiltalte har været vidende om Persons manglende opholdsgrundlag. Retten finder der- for tiltalte skyldig i forhold 1.
I forhold 3 finder retten på grundlag af bevisresultatet i forhold 1, at det er bevist, at tiltalte i perioden fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2020, har udnyttet Persons betydelige økonomiske eller personlige vanske- ligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til i et aftale forhold at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes veder- lag for, idet tiltalte stillede sin bank konto hos Bank til rådighed, for Person, der hverken havde arbejdstilla- delse eller lovligt ophold i Danmark, således at Persons løn fra hans ansættelse hos Virksomhed, som anført i forhold 2, indgik på tiltaltes bankkonto, for hvilken ydelse tiltalte betingede sig 40% af lønnen, hvilket i pe- rioden beløb sig til et beløb op mod 67.000 kr.
Retten finder derfor tiltalte skyldig i forhold 3.
Straffen fastsættes til fængsel i 4 måneder, jf. udlændingelovens § 59, stk. 8. nr. 2, jf. stk. 9, og straffelovens § 174, jf. § 23, og § 282, jf. § 285, stk. 1.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelo- vens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 100 timer.
Retten har lagt vægt på kriminalitetens grovhed og varighed. Retten har i skærpende retning lagt vægt på, at kriminaliteten har været særlig planlagt, og for så vidt angår forhold 2 er udført af flere gerningsmænd i forening. Retten har i formildende retning lagt vægt på tiltaltes gode personlige forhold samt på den lange sagsbehandlingstid, der ikke kan tilregnes tiltaltes forhold.
Thi kendes for ret
: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 4 måneder.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. 2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 100 timer. 3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
