AM2023.02.14Ø

[AM2023.02.14Ø] Retten i Glostrups

DOM

- 19. oktober 2021 - B4-2577/2021 - 0700-76407-00030-20

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født april 1978

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 26. februar 2021.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 289a, stk. 1, jf. § 81d, stk. 2, jf. stk. 1, ved den 12. maj 2020, som direktør og reel ejer af selskabet Virksomhed, CVR …, Adresse i Ballerup, med forsæt til at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved indgivelse af anmodning om udbetaling af tilskud eller støtte fra danske myndigheder, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, idet til- talte ansøgte Erhvervsstyrelsen om lønkompensation for Vidne1, i perioden fra den 9. marts 2020 til den 8. juni 2020, i hvilken forbindelse tiltalte urigtigt angav, at Vidne1 der var ansat i selskabet, var hjemsendt med løn uden at arbejde, uagtet Vidne1 fortsatte med at arbejde for selskabet i hjemsendelsesperioden, alt hvorved tiltalte bestemte Erhvervsstyrelsen til at udbetale 90.000 kr. i lønkompensation fra hjælpepakke til imødegåelse af skadevirkningerne ved covid-19-epidemien.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.

Anklagemyndigheden har også nedlagt påstand om konfiskation af 180.000 kr., jf. straffelovens § 75, stk. 1, hvilket beløb på nuværende tidspunkt er beslaglagt fra selskabet Virksomheds' bankkonto i Bank.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om en tillægsbøde på 360.000 kr., jf. straffelovens § 81d stk. 3, jf. stk. 2, jf. § 50, stk. 2.

Anklagemyndigheden har endelig på vegne af Erhvervsstyrelsen nedlagt påstand om, at tiltalte til Erhvervs- styrelsen skal betale erstatning med 90.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten men har anerkendt erstatningskravet størrelsesmæssigt.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte Tiltalte samt af vidnerne Vidne1, Vidne2, Vidne3, Vidne4, Vidne5, Vidne6 og registreret revisor Vidne7.

[FORKLARINGER UDELADT]

Kriminalforsorgen har i 808-undersøgelse af 8. april 2021 anført blandt andet, at "det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjene- ste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid. [...]. Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på, at Tiltalte har vel- ordnede personlige og sociale forhold.

Endelig har Kriminalforsorgen tillagt det vægt, at Tiltalte er motive- ret for at samarbejde med Kriminalforsorgen og er indstillet på at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at der ikke er ændringer i forhold til det, som er anført i Kriminalforsorgens 808-undersøgelse. Hun har endnu ikke tilbagebetalt noget af de 90.000 kr. tilbage til Erhvervsstyrelsen, da hun ville afvente udfaldet af straffesagen.

Rettens begrundelse

og afgørelse Skyldsspørgsmålet Retten lægger på baggrund af blandt andet tiltaltes egen forklaring til grund, at tiltalte den 12. maj 2020 som direktør og reel ejer af selskabet Virksomhed ApS indgav den i sagen omhandlede anmodning til Er- hvervsstyrelsen om udbetaling af tilskud efter lønkompensation fra Covid-19-hjælpepakke.

Retten lægger på baggrund af tiltaltes egen forklaring endvidere til grund, at tiltalte i anmodningen anførte, at i perioden 9. marts 2020 til den 8. juni 2020 var hjemsendt med løn uden arbejde, og at tiltalte havde gennemlæst, hvad der stod i anmodningsblanketten, inden hun indsendte den til Erhvervsstyrelsen.

Retten lægger på baggrund af tiltaltes og Vidne1s forklaringer der også er støttet af de øvrige vidners for- klaringer under sagen til grund, at Vidne1 reelt set udførte arbejde for virksomheden i hjemsendelsesperio- den, uanset at det i anmodningen var anført, at Vidne1 i hjemsendelsesperioden havde arbejdet 0 dage.

Retten lægger på baggrund af tiltaltes forklaring til grund, at hun på tidspunktet for anmodningens indgi- velse til Erhvervsstyrelsen var bekendt med, at Vidne1 i hjemsendelsesperioden havde udført og fortsat ud- førte arbejde for virksomheden.

Retten finder på ovenstående baggrund, at tiltalte må have indset, at det ikke var korrekt, at Vidne1 havde arbejdet i 0 dage i hjemsendelsesperioden, hvilket hun alligevel anførte i anmodningen til Erhvervsstyrelsen om lønkompensation.

Det forhold, at tiltalte har forklaret, at hun troede, at arbejde for virksomheden i mindre end en hel ar- bejdsdag af gangen, ikke var at anse for arbejde for virksomheden, kan på ovenstående baggrund ikke føre til et andet resultat.

Ligeledes findes det ikke at kunne tillægges vægt, at tiltalte og revisor Vidne7 har forklaret, at revisoren ikke vejledte tiltalte om, at Vidne1 slet ikke måtte arbejde for virksomheden i hjemsendelsesperioden.

Endelig finder retten ikke, at det forhold, at der efterfølgende skulle ske og skete en efterregulering af antallet af arbejdsdage i hjemsendelsesperioden, hverken helt eller delvist kan medføre et andet resultat, selv om no- get af arbejdet måtte være udført efter anmodningens indgivelse til Erhvervsstyrelsen, idet fuldbyrdelses- tidspunktet for lovovertrædelsen er tidspunktet for anmodningens indgivelse til Erhvervsstyrelsen.

Tiltalte har forklaret, at det er korrekt, at Vidne1 i blandt andet hjemsendelsesperioden fik udbetalt sin løn på almindelige lønmodtagervilkår, idet tiltalte har forklaret, at den månedsløn, som virksomheden skulle betale Vidne1, først blev betalt i senere måneder. Vidne1 har bekræftet tiltaltes forklaring derom.

Det fin- des ubetænkeligt at tilside tiltaltes og Vidne1s forklaringer om, at de anså de for sene lønudbetalinger for at være et lån fra Vidne1s side til virksomheden.

Retten har herved lagt vægt på blandt andet, at det er forkla- ret, at der ikke blev udstedt gældsbrev eller i øvrigt noteret noget ned om en sådan aftale, ligesom at det er forklaret af revisor Vidne7, at der ikke i virksomhedens bogførings eller regnskabsmateriale er anført noget om, at Vidne1 havde udestående løntilgodehavender hos virksomheden.

Retten finder på ovenstående baggrund, at tiltalte med det fornødne forsæt har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med ansøgningen om lønkompensation, og at tiltalte derfor er skyldig i den rejste tiltale.

Strafudmålingen Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 289a, stk. 1, jf. § 81d, stk. 2, jf. stk. 1.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på sagens karakter, herunder størrelsen af det beløb, som der er søgt om lønkompensation for, og det i lovbemærkningerne anførte om baggrunden for og formålet med straffelovens § 81d, herunder at der med bestemmelsen er tilsigtet en markant skærpelse af straffen for lovovertrædelser, der har baggrund i eller sammenhæng med covid-19 epidemien i Danmark.

Der er på samme baggrund ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget, heller ikke med vilkår om sam- fundstjeneste. Det oplyste om tiltaltes gode personlige forhold herunder blandt andet, at tiltalte ikke tidli- gere er straffet kan ikke medføre et andet resultat.

Retten har med hensyn til tillægsbødens størrelse lagt vægt på, at det ifølge lovbemærkningerne til straffe- lovens § 81 d, stk. 3, er forudsat, at der ved alle lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, hvor en person uberettiget har opnået eller søgt at opnå kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19epidemien og derigennem har opnået eller søgt at opnå en økonomisk vinding for sig selv eller andre, skal udmåles en bøde som tillægsstraf, jf. straffe- lovens § 50, stk. 2, som skal beregnes med udgangspunkt i den opnåede eller tilsigtede vinding og fastsæt- tes i overensstemmelse med strafskærpelsen i § 81 d, stk. 2.

Retten tager konfiskationspåstanden til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 1.

Erstatningskravet Efter den juridiske dommers bestemmelse tages Erhvervsstyrelsens erstatningspåstand til følge som neden- for bestemt. Der er herved lagt vægt på blandt andet, at tiltalte ved dommen er fundet skyldig i den rejste tiltale, samt at tiltalte ikke har bestridt erstatningskravet størrelsesmæssigt.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 1 år.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 360.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage. Hos tiltalte konfiskeres 180.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger

Tiltalte skal inden 14 dage til Erhvervsstyrelsen (j.nr. … ) betale 90.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 19. oktober 2021.

::::::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets 21. afdelings

DOM

- 14. februar 2023 - S-3054-21 (landsdommerne Joachim Kromann, Tine Vuust og Anders Lotterup (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født april 1978, (advokat Henrik Stagetorn, besk.)

Retten i Glostrups dom af 19. oktober 2021 (B4-2577/2021) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået formildelse af straffen og nedsættelse af konfiskationsbeløbet i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, til 90.000 kr. samt i øvrigt stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har på vegne af Erhvervsstyrelsen gentaget kravet om tiltaltes betaling af en erstat- ning på 90.000 kr.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten, men ikke -opgørelsen.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Vidne1 og Vidne7.

De i byretten af vidnerne Vidne2, Vidne3, Vidne4, Vidne5 og Vidne6 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

[FORKLARINGER UDELADT]

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet Tiltalte, der er ejer af og direktør i Virksomhed ApS, er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289 a, stk. 1, ved med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding den 12. maj 2020 i forbindelse med indgi- velsen af en ansøgning om lønkompensation at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om, at Vidne1 var hjemsendt, uagtet at han fortsatte med at arbejde i selskabet.

Efter dagældende bekendtgørelse nr. 267 af 25. marts 2020 om en midlertidig lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19, der trådte i kraft den 26. marts 2020, kunne en virksomhed ved hjemsendelse af (en del af) virksomhedens medarbejdere søge om lønkompensation på betingelse af bl.a., at den hjemsendte ansatte ikke arbejdede for virksomheden, jf. § 4, stk. 1, nr. 2.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 6, at hvis hjemsendelsen afbrydes helt eller delvist før udløbet af hjemsendelsesperioden, reduceres det kompensationsberettigede beløb forholdsmæssigt i hele påbe- gyndte dage, uanset arbejdets daglige timeantal.

Tiltaltes ansøgning om lønkompensation omfattede selskabets eneste ansatte, tiltaltes ægtefælle Vidne1. Tiltalte angav i den forbindelse, at han var hjemsendt og havde arbejdet nul dage fra den 9. marts 2020 og

frem til ansøgningstidspunktet. Tiltaltes virksomhed modtog den 3. juni 2020 på grundlag af denne ansøg- ning 90.000 kr. i lønkompensation.

Såvel tiltalte som Vidne1 har forklaret, at Vidne1 i mindre omfang udførte arbejde for Virksomhed ApS i hjemsendelsesperioden, herunder også før ansøgningstidspunktet. I selskabets slutafregning af 29. septem- ber 2021 er det anført, at der ud af 60 arbejdsdage var arbejdet i 22 dage, herunder 13 dage forud for an- søgningstidspunktet, og at selskabet efter fradrag af yderligere to dage kun havde været berettiget til at modtage kompensation for 36 dage.

Landsretten finder det på baggrund heraf og efter oplysningerne om Vidne1s rolle i selskabet samt omfan- get af faktureringen og kontakten til kunder fra marts til juni 2020 ubetænkeligt at lægge til grund, at Vidne1 i hjemsendelsesperioden fortsatte med at udføre arbejde for Virksomhed ApS såvel før som efter ansøgningstidspunktet, og at tiltalte var bekendt hermed.

Tiltalte afgav således i forbindelse med ansøgningen om lønkompensation urigtige oplysninger om, at Vidne1 var hjemsendt, uagtet at han fortsat udførte arbejde for selskabet, og denne urigtige oplysning var bestemmende for Erhvervsstyrelsens afgørelse, hvorefter selskabet uberettiget modtog 90.000 kr. i løn- kompensation.

Tiltalte har forklaret, at hun ikke havde forsæt til at skaffe sig uberettiget vinding, idet hun havde forstået reglerne således, at arbejde for virksomheden i mindre end en hel arbejdsdag ad gangen ikke skulle anses for en afbrydelse af hjemsendelsen og dermed ikke skulle fradrages i lønkompensationen.

Landsretten finder, at tiltalte efter det overordnede formål med lønkompensationsordningen og reglerne i ovennævnte bekendtgørelse sammenholdt med hendes kendskab til omfanget af Vidne1s arbejde for virk- somheden må have indset, at det ikke var rigtigt, når hun i ansøgningsskemaet anførte, at Vidne1 i hjem- sendelsesperioden havde arbejdet nul dage, og at hun dermed bevidst har afgivet urigtig oplysning herom. Der findes ikke grundlag for at antage, at tiltalte handlede i overensstemmelse med rådgivning fra selska- bets revisor i strid med reglerne om lønkompensation.

Det kan ikke føre til en anden vurdering, at der efterfølgende blev foretaget en slutafregning, hvorefter an- tallet af dage med lønkompensation blev reduceret, idet fuldbyrdelsestidspunktet som anført af byretten er tidspunktet for anmodningens indgivelse til Erhvervsstyrelsen.

Det tiltrædes herefter, at tiltalte er skyldig efter anklageskriftet.

Strafudmåling Tiltalte er kendt skyldig i et forhold begået, mens straffelovens § 81 d var i kraft, jf. lov nr. 349 af 2. april 2020 om ændring af bl.a. straffeloven, og forholdet er dermed omfattet af bestemmelsens stk. 2, jf. stk. 1. Da sagen først pådømmes endeligt ved landsrettens dom, må der imidlertid tages højde for den ændring af

bl.a. straffeloven, som følger af lov nr. 893 af 21. juni 2022. Det indebærer – som fastslået af Højesteret i dom af 9. september 2022 i sag 114/2022, gengivet i UfR 2022.4486 H – at udgangspunktet for udmåling af frihedsstraffen er en fordobling i forhold til den straf, der ville være fastsat for tilsvarende overtrædelser, som ikke har baggrund i eller sammenhæng med Covid-19-epidemien i Danmark, mens udgangspunktet for udmåling af tillægsbødens størrelse i overensstemmelse med § 81 d, stk. 3, som affattet ved lovændringen i 2020, fortsat er en firedobling.

På denne baggrund findes frihedsstraffen at burde nedsættes til fængsel i 8 måneder.

Det tiltrædes, at tiltalte med udgangspunkt i den opnåede eller tilsigtede vinding er idømt en tillægsbøde på 360.000 kr., jf. straffelovens § 81 d, stk. 3, jf. stk. 2, og at forvandlingsstraffen for bøden er fastsat til 60 dage.

Efter forholdets karakter, størrelsen af det besvegne beløb og oplysningerne om tiltaltes personlige forhold findes det forsvarligt at gøre fængselsstraffen betinget med vilkår om samfundstjeneste som nedenfor be- stemt.

Konfiskation I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand findes det i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, konfiskerede beløb at burde nedsættes til 90.000 kr., svarende til udbyttet ved den strafbare handling.

Erstatning Efter de juridiske dommeres bestemmelse tiltrædes det, at erstatningspåstanden er taget til følge med ren- ter som anført i dommen.

Thi kendes for ret

: Tiltalte straffes med fængsel i 8 måneder og en tillægsbøde på 360.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes til fængsel i 60 dage.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på vilkår, at tiltalte i prø- vetiden ikke begår strafbart forhold, at hun i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen, og at hun udfører ulønnet samfundstjeneste i 150 timer inden for en længstetid på 1 år.

Hos tiltalte konfiskeres 90.000 kr.

Tiltalte skal inden 14 dage til Erhvervsstyrelsen betale 90.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 19. okto- ber 2021.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.