AM2019.11.29B

RETTEN I NYKØBING F. Std 75284 Udskrift af dombogen D O M afsagt den 29. november 2019 Rettens nr. 1-6682/2019 Politiets nr. 1900-73251-00136-19 Anklagemyndigheden mod Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 29. oktober 2019 og tillægsanklageskrift 1 er modtaget den 15. november 2019. er tiltalt for 1. trusler efter straffelovens § 266, ved på et ukendt tidspunkt den 23. marts 2019 på adressen i på en måde der var egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget liv, helbred eller velfærd, at have truet med at foretage en strafbart handling, idet tiltalte pegede et oversavet jagtgevær op i ansigtet på 2. legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, ved den 30. september 2019 i tidsrummet mellem ca. kl. 08.00 til ca. kl. 11.30 på adressen i som t idligere straffet for forsætlig legemsangreb, at have udøvet legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, idet han slog der var gravid i 6. måned, i ansigtet med flad hånd 5-10 gange, og nikkede hende en skalle, ligesom han tog fat om hendes hals og slog hendes hoved ned i køkkenbordet, hvorefter han med sit knæ sparkede hende på venstre side af hoften, og da efterfølgende gik ud på badeværelset, tog fat i hende og slog hendes hoved ind i en væg. 3.

T Født april 1999 T adresse 1 by1, F. F, adresse 1 by1, F

side 2 lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, nr. 1, ved den 30. september 2019 ca. kl. 19.10 på adressen i at have været i besiddelse af 1 flaske Trenbolone 200 mg., 5 ampuller á 1 ml. T esto Inject 375 mg., 8 ampuller á 1 ml. T ren-E 200 mg. og 10 ampuller á 1 ml.

Test-E 300 mg. til eget brug. 4. vold efter straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, ved på ikke nærmere anførte tidspunkter efter den 1. april 2019 og frem til anmeldelsen den 30. september 2019 på adressen i som t idligere straffet for forsætlig legemsangreb, gentagne gange at have givet flere lussinger. 5. psykisk vold efter straffelovens § 243, jf. § 247, stk. 1 ved på ikke nærmere anførte tidspunkter efter den 1. april 2019 og frem til anmeldelsen den 30. september 2019 på adressen i som t idligere straffet for forsætlig legemsangreb, som t ilhørende eller nært knyttet til husstand, gentagne gange over en længere periode, at have udsat for groft nedværdigende og krænkende adfærd, der var egnet til utilbørligt a t styre idet han som k æreste og samlevende med udøvede vold mod hende ved gentagne gange at give hende lussinger, såfremt hun ikke fulgte hans anvisninger for hendes adfærd, ligesom han fratog hende sin selvbestemmelsesret over hvilke sociale relationer hun måtte indgå i, h erunder ved at fratage hendes telefon og gennemse denne og bestemme, hvem hun skulle skrive med samt blokerede hendes venner på Facebook, ligesom han isolerede hende fra sin familie, idet han nægtede at få dem på besøg og var vred, hvis hun skulle besøge dem, samt gennem nedværdigende og krænkende hån, bl.a. ved at kalde hende ”luder” og ”fede ko” eller lignende, manipulerede hende og beskadigede hendes selvfølelse, således at den udviste adfærd oplevedes af som selvforskyldt.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 1 flaske Trenbolone 200 mg, 5 ampuller á 1 ml. Testo Inject 375 mg., 8 ampuller á 1 ml. Tren-E 200 mg. og 10 ampuller á 1 ml. Test-E 300 mg., hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 2. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 2, erkendt sig skyldig i forhold 3, og nægtet sig skyldig i forhold 4 og 5. */ har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale tortgodtgørelse til hende med 50.000 kr. T F F F's F F F F, adresse 1 adresse 1 adresse 1 by1 by1, by1,

side 3 Tiltalte har bestridt pligten til at betale godtgørelse og kravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne og Tiltalte h ar forklaret blandt andet, at han har været kæreste med De er ikke længere kærester, da hun har udsat ham for grove, falske beskyldninger. Hun sagde som d et sidste til ham, at hun nok skulle sørge for at tage hans søn fra ham. De mødte hinanden den 6. marts 2019. Han havde forsøgt at score hende længe. De havde skrevet sammen på Facebook-Messenger.

De var begge lige kommet u d af et forhold. De flyttede sammen med det samme. Hun blev gravid kort efter og ville ikke have en abort. Det var nok i slutningen af april eller starten af maj 2019, at de blev klar over, at hun var gravid. Han levede af udeboende SU. Hun arbejdede som ufaglært, men tjente ret godt.

Han var bekymret for deres økonomiske situation, men hun sagde, at hun nok skulle betale mere end ham, da hun tjente mere. Det var hendes far, der styrede hendes økonomi. t alte med sin far i telefonen, og faren var blevet sur.

Hendes forældre syntes, at tiltalte styrede Det virkede til, a t hendes forældre havde svært ved at forstå, at der skulle ske nogle ændringer, når de skulle være forældre. og hendes far arbejdede samme sted, men i hver sin ende af fabrikken. Hendes arbejdsgiver vidste godt, at hun var gravid. l ider af personlighedsspaltning.

Han lider af ADHD og har vredesproblemer, men han har deltaget i anger management i Kriminalforsorgens regi. Han har haft v redesudbrud, mens han har kendt hende. Han har skrevet nogle ting til hende, herunder at han ikke kunne klare det. Det var, når hun gjorde noget, som ikke var smart. Det angik blandt andet hendes forældre, som var stærkt styrende.

Hun var tit ked af det, når hun kom h jem efter at have besøgt sine forældre. Hun brød med sine forældre i august 2019. Det var mor, der afbrød kontakten, da moren ikke mente, at tiltalte var god for De skal være forældre den 8. januar 2020. så meget til sin familie, inden hun mødte tiltalte. Han og brugte meget energi på at samle sig om at skulle være forældre.

Tiltalte sagde, at det ikke var nogen god idé, at hun så sin familie, da hun var ked af det, når hun kom hjem. Han har ikke skrevet med hendes familie. Tiltalte har aldrig truet men han har nok sagt til hende, at hans hoved ville bryde sammen, hvis hun ikke gjorde, som han sagde. Det handlede om, at de snart skulle være forældre. l od hendes forældre styre hendes økonomi, og det brød tiltalte sig ikke om.

Det irriterede tiltalte, hvis ikke gjorde, hvad hun lovede. Foreholdt screenshots af Messenger-korrespondance af 19. august 2019 og uddrag af SMS’er (fil 3, side 1f), forklarede tiltalte, at det er ham, der er T F F. V1. F F F F F F F F. F. F's F,

side 4 ”Babydaddy”. Beskederne er taget ud af kontekst, men det er ham, der har skrevet det, som er vist. Det kan dog være, at har slettet nogle beskeder. De brugte mest Messenger, men skrev også en sjælden gang SMS’er. Det kan godt være, at det er ham, der har skrevet beskederne, men han husker det ikke. t ruede ham ofte med at ville tage forældremyndigheden fra ham.

Foreholdt screenshots af Messenger-korrespondance af ukendt dato (fil 3, side 4), forklarede tiltalte, at han ikke kan huske at have skrevet sådan. Han har aldrig smadret noget i deres fælles hjem, herunder et bord. Foreholdt screenshots af Messenger-korrespondance af ukendt dato (fil 3, side 8), forklarede tiltalte, at stoppede med at tage sine piller, og så kan han godt være blevet vred.

Han har aldrig haft e t jagtgevær eller håndteret et. Men han har set et jagtgevær hos en ven, der er jæger. Han har aldrig peget på m ed et oversavet jagtgevær. Anklagen herom må hænge sammen med, at hun vil have forældremyndigheden alene og kan bruge denne sag til det. Han har aldrig udøvet vold med Hendes arbejde burde have set det, hvis hun havde haft m ærker.

Hun har hårdt fysisk arbejde, men han har aldrig tænkt over, at hun havde mærker eller skader, når hun kom hjem fra arbejde. Den 30. september 2019 skete der det, at han havde været til møde med Kriminalforsorgen om formiddagen. spurgte, om han ville have en bolle. Det ville han godt, men da den var færdig, ville han ikke alligevel. De diskuterede med hinanden, herunder om deres kommende barn og barnedåb.

Hun rev en reol ned fra væggen på toilettet. Det blev tiltalte overrasket over og sagde, at nu gad han ikke mere, og at han ville flytte. blev mere og mere skør. Han har ikke slået hende den dag. sagde, at hun ville køre på arbejde, men han har senere fundet ud af, at hun kørte hjem til sine forældre. De skrev sammen den dag om, at han skulle i banken. I stedet blev han anholdt af politiet.

Anklagen om v old kan hænge sammen med, at ønskede at få kontakt til sin familie igen. Han har ikke villet udlevere koden til sin telefon, idet der ligger mange private ting på den, som han ikke ønsker, at politiet skal snage i. Han har aldrig sagt grimme ting til men han har sagt til hende, at hun skulle passe på vægten. Han husker ikke at have skrevet skældsord eller lignende til hende.

Foreholdt screenshots af Messenger-korrespondance af ukendt dato (fil 3, side 14), forklarede tiltalte, at han ikke husker at have skrevet sådan. Der må mangle nogle beskeder i det materiale, som har udleveret til politiet. Han husker ikke at have kaldt hende for kælling. Han havde lige købt en ny telefon, da de mødte hinanden. h avde en F F F F F F F F F F F. F,

side 5 ældre, billig telefon, men da hun tog mange billeder, tilbød han hende, at de kunne bytte tel efoner, så han fik hendes gamle, og hun fik hans nye.

Da hendes gamle telefon, som han benyttede, gik i stykker, brugte de den anden som e n fælles telefon fremover. h avde sagt til ham, at han ikke måtte snakke med sin ekskæreste, og så sagde han til hende, at hun heller ikke måtte snakke med forskellige personer, herunder hendes ekskæreste. Det var en aftale, som d e lavede i fælles forståelse.

Der var personer, der skrev til hende på Facebook, selvom det var tydeligt, at hun var i et forhold med tiltalte, og de personer var de enige om at blokere. Han kan godt have haft adgang til hendes Facebook, da de havde fælles telefon, men han har ikke slettet nogle af hendes venner. Det var ham, der sørgede for at gøre hovedrent og få sty r på det fælles hjem. Der var meget rodet, da han flyttede ind.

Han var også mere hjemme end hende. Han kan godt have sagt til hende, at de skulle få det mere rent, når de skulle være forældre. Foreholdt screenshots af Messenger-korrespondance af ukendt dato (fil 3, side 17), forklarede tiltalte, at han ikke husker at have skrevet sådan. Han var ikke kontrollerende i forholdet med Han bestemte ikke, om hun måtte se sin familie.

Foreholdt screenshots af Messenger-korrespondance af ukendt dato (fil 3, side 14), forklarede tiltalte, at han ikke husker at have skrevet sådan. Konteksten af beskederne siger ham ikke noget. Det er rigtigt, at han havde dopingmidler liggende som n ævnt i forhold 3.

Han havde ikke nået at bruge af dem. har som vidne forklaret blandt andet, at hun har været kæreste med De mødte hinanden i begyndelsen af marts 2019 og flyttede hurtigt sammen. De havde skrevet sammen forinden. var sød og dejlig i starten. De talte om, at hvis hun stoppede på sine p-piller, så ville hun nok blive gravid efter et stykke tid, og at det vi lle være dejligt.

Hun blev dog meget hurtig gravid, nok i april måned. ændrede adfærd, og hun følte, at hun ikke kunne gøre noget rigtigt. Hun følte ikke, at hun kunne tage sine egne beslutninger, da han ellers blev gal på hende. Hun kunne ikke finde ud af, hvad hun skulle gøre for at gøre ham tilfreds. Han bad hende om a t stoppe, men hun vidste ikke med hvad. Det kunne være, at han ikke ville forstyrres, når han spillede computer.

En dag havde hun ikke lavet mad til ham, og så blev han gal på hende. Da de fandt ud af, at hun var gravid, talte de om, at der var nogle ting, der skulle ændre sig. De skulle sørge for, at der blev gjort mere rent. De talte også om, at tiltalte skulle holde op med at ryge hash, og at han skulle lade være med at slå hende, da deres barn ikke skulle være vidne til vold. T. T T F F F.

side 6 Den 30. september 2019 havde hun lavet mad og spurgte, om t iltalte ville have en bolle, og tiltalte sagde nej, da han spillede. Da tiltalte var færdig med at spille, blev han sur over, at hun ikke havde varmet en bolle til ham. Tiltalte prøvede at stoppe sin vrede, men det lykkedes ikke, og hun fik den ene lussing efter den anden. Det var nok fem til ti lussinger.

Det var bare noget, der skulle overstås, så de kunne få det godt sammen igen. Hvis hun gjorde modstand, vidste hun, at det ville blive værre. Hun måtte ikke græde, når han slog hende. Det havde tiltalte tidligere sagt til hende. Tiltalte skubbede hende op mod køkkenbordet med sit knæ for at komme helt tæt på hende. Det var en slags skub. Hun mere mærkede det end så det.

Han bankede hendes baghoved ned mod køkkenbordet, og han nikkede hende også en skalle. Han sagde til hende, at hun snart skulle på arbejde. Hun svarede vist n oget forkert, og så sagde tiltalte, at hun skulle dække sig til med makeup for at skjule skaderne. Tiltalte blev vred igen og rev en hylde ned ude på badeværelset og slog sin hånd ind i væggen.

Han bankede derefter hendes hoved ind i væggen, så hun ramte med siden af hovedet, men det var ikke så hårdt. Hun gik ud til sin bil og kørte på vej mod sit arbejde. Tiltalte skrev en masse via Messenger om nogle penge. Han ville have hende til at køre ham til banken, når hun havde pause. De talte sammen, mens hun var på arbejde og var på toilettet. Hun havde fået nok af det hele og ville have det til at stoppe.

Hun ringede til sin far, som ikke tog telefonen. Så ringede hun til sin søster og spurgte, om h un ikke kunne hente hende. Hendes søster og mor kom og hentede hende på arbejdet, og så ringede de til politiet. Han har også slået hende tidligere. Det kan have handlet om, at hun ikke har svaret ham ordentligt, og så har han slået hende.

En gang forsøgte hun at gøre modstand, og så sagde tiltalte, at det skulle hun ikke gøre igen. Der kunne godt gå en måned, hvor der ikke skete noget, og hvor de havde det godt sammen, men der kunne også være en måned, hvor det skete tit. Hun kan ikke sige, hvor mange gange, at tiltalte har slået hende, men det er sket mange gange.

Det kunne være små ting, der udløste hans vrede, som h vis hun havde købt noget forket pålæg eller lignende. Tiltalte prøvede at styre sin vrede for at undgå at gøre hende noget fysisk. Han holdt sig til at sige ydmygende ting, hvis der var gæster til stede. Men hvis de var alene, og han ikke kunne styre sin vrede, så var det ofte, at han slog hende med lussinger eller nikkede hende en skalle.

Det var ikke altid, at hun vidste, hvad hun havde gjort galt. Til sidst turde hun ikke leve sit liv, som hun plejede. Hun skulle dække sine blå mærker, og hun turde ikke handle ind eller ses med sine veninder. Tiltalte var mest voldsom mod hende, da han ikke vidste, at hun var gravid. Han har sparket hende, mens hun lå ned. Han har også kastet en skammel på hende og væltet en stol n ed over hende.

Det var, når de var uvenner, at han udøvede vold mod hende. Han har hældt sodavand udover hende. Han har også kastet en telefon i hovedet på hende. Den ramte hende i panden, og hun blødte. Han sagde, at hun skulle gå i bad. Han slog hende, da han blev gal over, at hun havde fået et hul i sit hoved, som andre kunne ske. Han slog hende også ind i mellem på hendes arm, når de kørte bil.

Hun har kun opsøgt læge en gang, hvor hun blødte fra sit underliv. Tiltalte havde slået hende forinden, men ikke i maven, så det kan have haft med andet at gøre

side 7 end volden, at hun blødte. Ellers har hun ikke været til lægen som følge af volden. Det var rigtig slemt med volden umiddelbart inden, at de fandt ud af, at hun var gravid. Så gik der lidt t id, hvor de havde det bedre sammen, men så startede volden igen. Hun har mange gange overvejet at gøre forholdet forbi. Tiltalte sagde dog en masse ting, der fik hende til at opgive at gå fra ham.

Hun arbejdede samme sted som sin far, som hun forsøgte at undgå, da hun havde mærker efter volden, som hun ikke ville have, at han så. Hendes far forsøgte at spørge ind til, hvad der var galt med hende, men hun svarede ham undvigende. Hendes forhold til familien havde altid været godt, og de kunne godt forstå, at det var anderledes nu, da hun var blevet gravid.

Tiltalte ville ikke have, at hendes far hjalp hende med økonomien. Tiltalte lånte en masse af hendes penge, og så blev hun nød til at lyve over for sin far for at dække over det. Tiltalte lånte også hendes bil, s å hun blev nød til at cykle på arbejde. Hun måtte også om det lyve over for sin far. Det endte med, at hun trak sig fra sin familie.

Tiltalte sørgede altid for, at deres aftaler om a t ses med hendes familie blev aflyst. Hun forsøgte at sige til sin familie, at tiltalte havde brug for tid, da han havde nogle diagnoser. Det førte dog til, at hun aldrig så sin familie. Det var korte besøg, når hendes familie besøgte hende. Det sørgede tiltalte for. Tiltalte har ofte truet hende med, at han ville slå hendes katte ihjel.

Han havde også et jagtgevær liggende under sengen derhjemme. Tiltalte havde fortalt hende, at geværet var et oversavet jagtgevær. Han havde geværet, da hans ekskærestes brødre havde truet med at opsøge ham. Tiltalte gemte geværet væk, hvis de fik gæster. Ved en episode sagde tiltalte, at han ville skyde hende. Han tog geværet frem fra under sengen og pegede det mod hende. Hun ved ikke, om d et var ladt.

Det var nok i slutningen af marts måned, at den episode fandt sted. Tiltalte kunne nok godt se, at det var forkert, så han solgte geværet kort tid efter. Tiltalte havde forud for episoden skrevet til hende på Messenger omhandlende geværet. Foreholdt screenshots af Messenger-korrespondance af 23. marts 2019 (fil 1, side 94), forklarede vidnet, at hun har taget det fra tiltaltes Facebook, som hun havde adgang til.

Hun har fremfundet korrespondancen til politiet. Det er rigtigt, at tiltalte skrev til hende, at han ville komme med et gevær. Episoden, hvor hun blev truet, er sket en uges ti d efter. Det var i hvert fald inden, at hun i april måned fandt ud af, at hun var gravid. Hun har i dag afleveret nogle haglpatroner til anklageren. Dem har hun fundet, da hun ledte efter noget julepynt.

Hun fandt dem i går eftermiddags og ringede til politiet o g spurgte, hvad hun skulle gøre ved dem. Det er tiltaltes patroner. Tiltalte har truet med at ville ødelægge hendes hus. Han vidste lige, hvad han skulle sige for at gøre hende bange. Det var nok for at undgå, at hun fortalte til andre om volden, at han truede hende.

side 8 I hjemmet var det hende, der skulle gøre rent mv. Men der var altid noget galt, når hun havde gjort noget. Derfor endte det med, at hun holdt op med at gøre rent mv. Det blev tiltalte dog også sur over. Ti ltalte har styret hendes liv. Når de skulle i seng om aftenen, skulle tiltalte ryge på sin hashbon, og så skulle hun gøre sengen klar, så han kunne gå direkte i seng. Det var hver dag, at det var sådan.

Det var ham, der bestemte, hvornår de skulle i seng. Når hun havde skifteholdsarbejde, kunne hun dog godt få lov til selv at bestemme, hvornår hun ville i seng. Der var også gange, hvor hun skulle blive oppe med tiltalte, fordi han ikke kunne sove. Hun måtte ikke bruge sin telefon til at være på Facebook, da tiltalte syntes, at hun kiggede på ligegyldige ting.

Hun havde købt tiltaltes telefon, og så fik han hendes gamle, men den gik i stykker, og så brugte de hendes telefon som den eneste. Tiltalte havde adgang til hendes Facebook og beskeder. Han svarede nogle gange for hende, når hendes far skrev til hende. Det havde hun givet ham lov til, da hun var bange for at sige ham imod. Han bestemte også, hvad hun skulle skrive til en veninde, som h un var lidt u venner med.

De havde dog også en aftale om, at de godt måtte kigge i hinandens beskeder mv. Der var blandt andet end episode, inden at hun blev gravid, hvor tiltalte havde skrevet til en anden pige, og så kom aftalen om at måtte se den andens beskeder i stand. Til sidst lod vidnet tiltalte bestemme alt, da hun var langt henne i sin graviditet og ville beskytte barnet.

I starten ville hun ikke låne sin bil ud til tiltalte, men som forholdet udviklede sig, gav hun ham lov, da hun ellers var bange for konsekvenserne. Tiltalte kaldte hende ofte for fed eller luder, når de var uvenner. Han vidste, at det ville ramme hende, da hun ikke havde det godt med sig selv. Tiltalte vidste, at hun ville blive ked af det.

Foreholdt sin forklaring afgivet til politiet d en 8. oktober 2019, side 7, næstsidste afsnit (fil 1, side 59), forklarede vidnet, at hun har forklaret som angivet, og at det også var sådan, at det skete. Tiltalte blev irriteret, når hun ville besøge sin familie, og så lod hun værre for ikke at gøre ham sur. Hun vidste, at hun kunne risikere at blive slået, når han blev sur.

Foreholdt Messenger-korrespondance mellem hende og tiltalte, forklarede vidnet, at det er hende, der har taget screenshots fra telefonen og afleveret det til politiet. Det var politiet, der sagde til hende, at hvis hun havde noget, som kunne bruges som bevis, så skulle hun aflevere det til dem. Det var nok i sidste uge, at hun afleverede beskederne.

Hun har selv udvalgt de beskeder, hvor der var noget af interesse for sagen. Det er således ikke alle beskeder, der er medtaget. Hun havde tidligere en anden Facebook-profil, så der er nogle af deres tidlige beskeder, som hun ikke har adgang til i dag. Hun har dog fremfundet beskeden omkring jagtgeværet ved at logge ind på tiltaltes profil, men ellers ikke anvendt den.

side 9 Foreholdt Messenger-korrespondance af 19. august 2019 (fil 3, side 1), forklarede vidnet, at det med, at tiltalte ville smadre alt d erhjemme, hang sammen med en episode, hvor vidnets chef havde holdt på hende, så hun blev forsinket. Det var tiltalte blevet meget vred over. Tiltalte skrev ofte til hende, hvornår hun skulle komme hjem mv., og så adlød vidnet ham.

Foreholdt Messenger-korrespondance af 15. juni 2019 (fil 3, side 9), forklarede vidnet, at det med, at kun skulle tjekke sig i spejlet, hang sammen med, at tiltalte havde slået hende, og at hun skulle tjekke, om hun havde fået dækket mærkerne herfra ordentligt.

Foreholdt Messenger-korrespondance af ukendt dato (fil 3, side 11), forklarede vidnet, at det handlede om, at tiltalte blev gal over, at hun ikke hentede ham fra toget. Foreholdt Messenger-korrespondance af 14. maj 2019 (fil 3, side 17), forklarede vidnet, at hun havde været til tandlægen, og at hendes mund var helt l ammet.

Tiltalte troede dog, at det, som h un skrev om munden, hang sammen med, at han havde slået hende, og at han derfor var bange for, at hun ville sladre. Tiltalte har aldrig rigtig sagt undskyld til hende, når han har slået hende. Foreholdt Messenger-korrespondance af ukendt dato (fil 3, side 2), forklarede vidnet, at tiltalte godt kan have skrevet undskyld til hende, men ikke som følge af sin voldsudøvelse.

Foreholdt Messenger-korrespondance af ukendt dato (fil 3, side 3), forklarede vidnet, at tiltalte sagtens kunne være kærlig og angrende, når han tidligere havde skrevet noget hårdt til hende. Hun har overvejet at forsøge at trække sin anmeldelse tilbage, da hun ved, at tiltalte ikke har gjort alle de ting mod hende med vilje, da han har en masse problemer.

Han har sine vredesproblemer at slås med, og der er nok også noget medicin, som han ikke har taget. Hun håbede hele tiden på, at det ville stoppe, og det er også derfor, at hun ikke tidligere har anmeldt det til politiet. Tiltalte har brug for hjælp, og vidnet synes, at det er synd for ham. Hun ved ikke med sikkerhed, om hun er i et forhold med tiltalte eller ej, men hun tror ikke, at de er i et forhold.

Hun elsker stadig tiltalte og vil gerne have ham i sit liv, hvis han får hjælp. Hun har forsøgt at fortrænge mange af de ting, som er sket. Foreholdt politiattest (fil 1, side 75), punkt 3b, forklarede vidnet, at hun ikke har forklaret helt s ådan. Hun er ikke blevet slæbt u d i køkkenet af tiltalte. Hun husker i dag ikke, at tiltalte som sådan tog kvælertag på hende, men at han måske har holdt hende om halsen.

Om punkt 4a forklarede vidnet, at hun har haft mange blå mærker på sine arme og på lårene som følge af tiltaltes tidligere voldsudøvelse. Om punkt 5 forklarede vidnet, at det godt kan passe med de skader, som hun havde, herunder en bule i panden. Det var skader

side 10 efter det, der var sket denne dag. Foreholdt billeder optaget af politiet den 30. september 2019, (fil 1, side 39), forklarede vidnet, at det er denne bule, som e r nævnt i politiattesten. Man kan på det næste billede se de blå mærker, som hun havde på sine arme. h ar som v idne forklaret blandt andet, at e r hans datter. De har altid haft et tæt forhold til hinanden.

Det var drøm at få et hus, og han hjalp hende med at sætte det i stand. De var tit sammen. mødte tiltalte i starten af marts 2019. Han har set tiltalte fem til seks gange. Han var ikke bekendt med det, der skete mellem o g tiltalte, før hun fortalte ham om d et efter anholdelsen af tiltalte.

De arbejder på samme arbejdsplads, som er en stor roefabrik. begyndte at gemme sig for ham, efter at hun havde været sammen med tiltalte i et par måneder. Han spurgte ind til det, men hun svarede undvigende. Han havde indtryk af, at hun løj for ham. Hans kollegaer havde også lagt mærke til, at ændrede sig. Til sidst så familien slet ikke mere. Der var hele tiden undskyldninger for, hvorfor hun ikke kom på besøg.

Det passer ikke, hvis tiltalte har forklaret, at vidnet og havde et dårligt forhold til hinanden. Vidnets kone, mor, skulle med til en scanning på et tidspunkt i forbindelse med graviditeten. storesøster skulle også med, men fik at vide, at skulle hun ikke alligevel. Tiltalte overtog telefonen, da de talte om d et, og sagde, at vidnet havde ”hovedet oppe i røven” på Det blev de meget kede af og afbrød forbindelsen.

Først var det søsteren, der afbrød forbindelsen, og så var det vidnets kone. Vidnet opdagede efter en måneds tid, at pengene fossede ud af økonomi. H an skrev til hende, hvad der skete og fik en masse beskeder tilbage fuld af stavefejl. Han kunne derfor regne ud, at det var tiltalte, der skrev. Det undrede vidnet, da v ar glad for, at han hjalp hende med økonomien.

De havde også en aftale om, at der ikke var andre, der skulle køre i bil, d a den var registreret i vidnets navn, men det skete flere gange, at m åtte cykle på arbejde. Hun kom s å med dårlige undskyldninger, når han spurgte ind til det. Vidnet krævede på et tidspunkt derfor, at bilen skulle registreres til s varede bare ”Ok”, og sådan ville a ldrig svare ham.

Han og hans kollegaer lagde mærke til, a t pludselig kom på arbejde med meget sminke på, og det undrede dem, da hun ellers aldrig havde meget makeup på. var også sygemeldt mere og mere, og det havde hun ellers aldrig været. Det gik også udover vidnet, da chefen spurgte, hvad der var galt. Vidnet fik nogle underlige svar fra når han spurgte hende, hvad der var galt.

Han har været hos og tiltalte et par gange, men de blev næsten smidt ud med det samme. Der blev sagt, at tiltalte skulle hente en slange 20 minutter senere, og så måtte de gå igen. søster fik af tiltalte at vide, at hun ikke måtte se deres kommende barn. Tiltalte sagde også til hende, at hun ikke skulle tale med uden at tiltalte havde adgang til at overhøre det. V1 F F F F F F F F F F F F F F. F.

F's F's F's F's F's F's F, F, F

side 11 Efter anmeldelsen har de været meget sammen med igen. Deres forhold er langsomt blevet bedre, men v irker stadig meget indelukket. Hun er ikke den samme glade pige, som hun var tidligere. er sygemeldt med sin graviditet. Af politiattest af 8. oktober 2019 vedrørende fremgår blandt andet: ”3b: Kæresten gav hende flere lussinger, hvorefter han bankede hendes forhoved ind i væggen.

Han slæbte hende ud i køkkenet hvor han sparkede hende på ydersiden af venstre lår, vred hendes hoved bagover og bankede det ned i køkkenbordet, derefter tog han kvælertag på hende og nikkede hende en skalle.” 4a: Multiple blå mærker på kroppen af ældre dato.

Disse mærker er angiveligt o gså forårsaget af vold begået af kæresten, som ifølge tilskadekomne har været fysisk voldelig mange gange i løbet af de sidste 5 mdr. 5: 1.

Der ses en lille bule i panden over ve øje. 2. lille hæmatom på hø kindben. 3. multiple små hæmatomer på armene og ve lår. 4. let palpationsømhed i nakken” Tiltalte er af betydning for denne sag tidligere straffet ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 25. august 2017 med fængsel i 30 dage, der blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste for vold efter straffelovens § 244 begået over for en kæreste. ved Retten i Nykøbing Falsters dom a f 24. august 2018 med fængsel i 6 måneder for vold efter straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, for vold begået over en kæreste og over for sin mor.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 30. september 2019. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han læste på HF, inden han blev anholdt. Han var under tilsyn af Kriminalforsorgen, og det gik godt. Han deltog i anger mangament, og det profiterede han meget af.

Retsgrundlaget

Ved lov nr. 329 af 30. marts 2019 om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig bestemmelse om p sykisk vold) blev følgende bestemmelse indsat i straffeloven som § 243: ”Den, som t ilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft F F F F

side 12 nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.” Straffelovens § 247, stk. 1, blev samtidig ændret til også at henvise til denne bestemmelse. Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår blandt andet (Lovforslag nr. L139 af 9. januar 2019): ”Almindelige bemærkninger 1.

Indledning Det kan have store konsekvenser for den personlige frihed og en persons psykiske velbefindende at blive udsat for psykisk vold. De negative konsekvenser af psykisk vold kan - især i nære relationer - være langvarige eller endog livsvarige, da den psykiske vold nedbryder ofrenes psykiske integritet.

Det er derfor afgørende at værne om o frene og deres retsfølelse, så de får den beskyttelse, forståelse og anerkendelse fra samfundet, som de fortjener. På den baggrund er der efter Justitsministeriets opfattelse behov for at indføre en selvstændig bestemmelse om p sykisk vold i straffeloven.

På den måde afspejles det, at psykisk vold kan være lige så alvorligt o g skadeligt som fysisk vold, og at udøvelse af psykisk vold er lige så strafværdigt som udøvelse af vold i øvrigt. Lovforslaget har således til formål at kriminalisere psykisk vold i nære relationer.

Lovforslaget har herudover til formål at sidestille psykisk vold med fysisk vold i relation til f.eks. strafforhøjelse på grund af tidligere domme om vold (gentagelsesvirkning).

Strafforhøjelsen foreslås således at finde anvendelse på gerningsmænd til vold eller psykisk vold, som tidligere har fået en dom for enten vold, psykisk vold eller en anden forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig vold. … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 … Til nr. 2 Straffeloven indeholder på nuværende tidspunkt ingen selvstændig bestemmelse om psykisk vold.

side 13 Straffeloven indeholder imidlertid i dag en række bestemmelser, som o mfatter krænkelser af en andens psykiske integritet, herunder bl.a. straffelovens § 260 om u lovlig tvang, § 266 om trusler, § 245, stk. 2, om grov vold (forsætlig skade på legeme eller helbred) og § 213 om v anrøgt.

Der kan endvidere – afhængig af de nærmere omstændigheder - være tale om overtrædelser af foranstaltninger efter lov om t ilhold, opholdsforbud og bortvisning. Det foreslås, at der indsættes en ny § 243 i s traffeloven.

Den foreslåede bestemmelse kriminaliserer som n oget nyt, at en person, som t ilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft e n sådan tilknytning til husstanden, gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt a t styre den anden.

Det foreslås, at en overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse på gerningsmænd, der ”tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand”. Ordlyden skal forstås i overensstemmelse med straffelovens § 244, stk. 2, som i det væsentlige har samme formulering.

Det forudsættes således, at den foreslåede bestemmelse finder anvendelse på personer i den forurettedes husstand, f.eks. en ægtefælle, samlever, forælder, plejeforælder eller søskende. Bestemmelsen vil ligeledes finde anvendelse på personer med en nær tilknytning til den andens husstand.

Det vil eksempelvis kunne gøre sig gældende for tidligere ægtefæller, der stadig jævnligt k ommer i husstanden, f.eks. fordi d eres fællesbørn har bopæl der, eller en onkel, der er involveret i opdragelsen af børnene. Det vil også kunne gøre sig gældende for forurettedes kæreste, der ikke bor sammen med forurettede.

Ved vurderingen af, om en person er nært knyttet til forurettedes husstand, vil bl.a. kunne indgå, om g erningsmanden har eller tidligere har haft f olkeregisteradresse på samme adresse som forurettede, om d er er et afhængighedsforhold mellem gerningsmanden og forurettede, om g erningsmanden og forurettede er beslægtede, samt om g erningsmanden jævnligt kommer i forurettedes hjem.

Det bemærkes, at opregningen ikke er udtømmende. Det vil således i forhold til psykisk vold, som også kan udøves ved hjælp af digitale tjenester såsom telefon, sms, gps-sporing, sociale medier mv., tillige være relevant at se på, om gerningsmanden og forurettede jævnligt har kontakt via digitale tjenester.

side 14 Herudover foreslås det, at bestemmelsen skal finde anvendelse på gerningsmænd, som t idligere har tilhørt eller været nært knyttet til forurettedes husstand.

Det vil omfatte gerningsmænd, som tidligere har været del af husstanden eller i øvrigt har haft e n sådan nær tilknytning til husstanden, f.eks. en ekskæreste, som er flyttet fra husstanden, eller et familiemedlem, som ikke længere jævnligt kommer i forurettedes hjem. Det forudsættes, at der foreligger en vis forbindelse mellem den psykiske vold og gerningsmandens tilknytning til husstanden.

F.eks. vil krænkelser, som b egynder, mens forurettede og gerningsmanden bor sammen, og som f ortsætter efter, at gerningsmanden ikke længere er del af husstanden, og krænkelser, som b egynder i forbindelse med en ophævelse af samlivet, have tilstrækkelig sammenhæng.

Hvis en krænkende adfærd derimod først begynder længere tid efter samlivsophævelsen mv., vil adfærden som u dgangspunkt ikke være omfattet af bestemmelsen.

F.eks. vil der ved psykisk vold, som b egynder et år efter en samlivsophævelse, normalt i kke foreligge den nødvendige forbindelse mellem den psykiske vold og gerningsmandens tilknytning til husstanden, medmindre parterne har opretholdt en regelmæssig og nær kontakt, f.eks. på grund af parternes fællesbørn.

Den foreslåede bestemmelse forudsætter endvidere, at der er tale om e n adfærd, der er foretaget ”gentagne gange over en periode”. Ordlyden svarer til straffelovens § 244, stk. 2. Der skal være tale om en adfærd, der gentages og i almindelighed opfattes som et mønster. Enkeltstående krænkelser falder således uden for bestemmelsen. Er der tale om m eget alvorlige krænkelser, vil få tilfælde dog være tilstrækkeligt.

Kravet om gentagen adfærd indebærer ikke, at adfærden består af samme type krænkelser. Det handlingsmønster, som den forurettede skal være underlagt, kan ofte karakteriseres som et regime, der er præget af utryghed og frygt for, at vold, seksuelle overgreb, trusler, tvang eller andre krænkelser fortsætter.

Regimet har normalt k arakter af, at den forurettede bestemmes over og kontrolleres på en enevældig og hensynsløs måde. Der kan være tale om meget forskelligartede handlinger eller undladelser, som kan rumme forskellige typer af krænkelser af den andens legeme eller helbred, herunder vedkommendes mentale tilstand. Den pågældende adfærd skal endvidere være foregået over en vis periode.

Hvor lang denne periode skal være afhænger af en

side 15 samlet k onkret vurdering. Heri indgår bl.a. intensiteten og den potentielle skadevirkning af adfærden. Er der tale om m eget hyppige eller intensive episoder, vil selv en meget kort periode kunne medføre, at den foreslåede bestemmelse finder anvendelse.

Det tillægges endvidere væsentlig betydning i forhold til forurettede børn og unge, at handlingerne eller undladelserne er af en sådan karakter, at de - selv over en kort periode - er egnet til at skade barnets eller den unges udvikling eller selvopfattelse.

For at bestemmelsen skal kunne finde anvendelse, skal der objektivt set være tale om, at nogen udsættes for ”groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd”. Begreberne lader sig ikke klart afgrænse over for hinanden, idet nogle handlinger både kan udgøre nedværdigende, forulempende og krænkende behandling. Med nedværdigende handlinger sigtes til en adfærd, der er egnet til at ydmyge eller nedgøre offeret.

Der kan f.eks. være tale om, at gerningsmanden åbenlyst b ehandler den forurettede dårligere end andre, at den forurettede berøves muligheden for at få indflydelse på egne forhold, eller at den forurettede tvinges til at gøre eller tåle noget, som d en forurettede ikke bryder sig om eller opfatter som uværdigt. Det er ikke i den forbindelse et krav, at andre end gerningsmanden er vidne til ydmygelsen.

Forulempende handlinger sigter primært til gerningsmandens chikanerende eller generende adfærd.

Der kan f.eks. være tale om, at gerningsmanden kontakter forurettedes arbejdsplads, familie, venner mv. for at sprede falske rygter om forurettede, at der gives fejlagtig information til offentlige myndigheder, herunder indgives falske anmeldelser til politiet, at der sendes private billeder (uanset om d isse udgør en overtrædelse af straffelovens § 264 d) til andre af forurettede, at der bestilles et stort antal varer til levering hos forurettede, eller at der ofte sendes beskeder til forurettede om, at man har kendskab til, hvor den pågældende befinder sig.

Det bemærkes, at gerningsmanden vil kunne få andre til at foretage de nævnte handlinger for sig. Krænkende adfærd er et bredt begreb, som f .eks. omfatter en adfærd, der er egnet til at skade forurettedes ære eller selvfølelse, eller som i øvrigt negativt kan påvirke den forurettedes psykiske integritet.

Det vil typisk være et element i den krænkende behandling, at forurettede oplever at få sine grænser overskredet, herunder f.eks. seksuelt eller gennem overvågning. Krænkende adfærd kan også foreligge, hvis en person overværer handlinger over for sine nærmeste, der opleves som u behagelige eller chokerende, f.eks. hvor et barn overværer vold, psykisk vold eller andre overgreb over for barnets forældre eller søskende.

side 16 Krænkende adfærd omfatter også manipulerende adfærd, som f.eks. påvirkning af forurettedes tanker, holdninger og adfærd ved udspekulerede, vildledende, agiterende eller forførende handlinger. Den forurettede vil f.eks. kunne opleve, at gerningsmanden fordrejer en situation, sådan at gerningsmandens krænkende adfærd opleves af den forurettede som selvforskyldt.

Manipulation vil også kunne foreligge ved urimelig kritik, hentydninger eller anklager, som har til formål at få forurettede til at underkaste sig gerningsmanden. Den omfattede adfærd kan bestå af handlinger eller undladelser (eller begge dele).

Som e ksempler på adfærd, der – afhængig af de nærmere omstændigheder – kan betragtes som n edværdigende, forulempende og krænkende, kan nævnes at isolere en person fra den pågældendes familie eller netværk, at monitorere eller overvåge en person uden samtykke, f.eks. via digitale tjenester eller gps-udstyr, at tage kontrol over en persons dagligdag ved at beslutte, hvornår personen må sove, indgå i sociale sammenhænge med andre, hvilke personer vedkommende må omgås, hvilket t øj personen må iføre sig osv., at ignorere en person, at holde en person i uvished om afgørende beslutninger, f.eks. rejser til udlandet, at indskrænke en persons bevægelsesfrihed, at nægte en samlever eller ægtefælle at søge arbejde, at fratage en persons adgang til støtte, at omtale en person som om vedkommende ikke er noget værd, at indføre et regelsæt, der udstiller eller ydmyger personen, at isolere en person fra sit barn eller dennes nærmeste, at tage kontrol over en persons økonomi, a t true en person eller den pågældendes børn eller nærmeste (truslerne behøver ikke nødvendigvis være omfattet af straffelovens § 266), at udsætte en persons børn eller nærmeste for krænkelser eller vold for at skade personen, at fastholde en person i et ægteskab med henvisning til forestillinger om æ rbarhed og/eller familiens generelle status eller udsætte forurettede for anden negativ social kontrol, at formå andre personer til at lægge pres på forurettede til at træffe bestemte livsbeslutninger, som f .eks. uddannelse eller ægtefællevalg, at isolere en person fra adgangen til f.eks. sundhedsvæsnet, uddannelse og arbejdsmarkedet, at tvinge en person til at gennemføre eller afslutte en graviditet, at afpresse en person, at ødelægge eller true med at ødelægge en persons ejendele eller at udbrede ondsindet sladder, rygter eller intime oplysninger om forurettede.

Specifikt i forhold til børn kan også nævnes adfærd, der udsætter barnet for konstant devaluering, eller som nedbryder barnets selvværd. Der kan f.eks. være tale om, at barnet ignoreres og nægtes omsorg, eller at barnet tages som

side 17 gidsel i konflikter mellem dets forældre. Der kan også være tale om kommentarer om barnets krop, vægt eller madindtag.

Det bemærkes, at de nævnte eksempler ikke er udtømmende, samt at det i forhold til flere af de nævnte handlinger afhænger af de foreliggende omstændigheder, forurettedes alder og modenhed, hvis det er et barn, og parternes relation i øvrigt, om der er tale om n edværdigende, forulempende eller krænkende adfærd.

Den nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd skal kunne betegnes som g rov, for at adfærden er omfattet at den foreslåede bestemmelse. Det er således ikke enhver nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der kan udgøre psykisk vold i bestemmelsens forstand.

Omvendt er det ikke et krav, at hver enkeltstående handling eller undladelse kan betegnes som g rov, hvis der samlet s et er tale om g rov nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd. Kravet om, at adfærden skal kunne betegnes som grov, har nær sammenhæng med kravet om, at adfærden skal foregå gentagne gange over en periode, og at den skal være egnet til at styre den forurettede.

Der skal således samlet set være tale om adfærd af en vis varighed, intensitet og dermed grovhed. Adfærden skal være egnet til utilbørligt a t styre forurettede. Ordlyden ”styre” sigter til kontrollerende adfærd, som forhindrer forurettede i at udfolde sig frit, herunder pga. en frygt for nye krænkelser.

Adfærden har således i almindelighed til formål at give gerningsmanden en magtposition i forhold til forurettede eller at styrke eller opretholde magtpositionen.

Der kan f.eks. være tale om d ominerende eller kontrollerende adfærd, der kan medføre, at forurettede får frataget fornemmelsen af at bestemme over sig selv og sit eget liv, at forurettedes selvværd nedbrydes, at forurettede isoleres eller gøres afhængig af gerningsmanden.

Adfærden skal således samlet s et være egnet til at påvirke forurettede til at gøre eller tåle noget, som i kke er udtryk for forurettedes frie vilje. Det er en objektiv vurdering, om a dfærden er egnet til at styre forurettede. Det er således ikke afgørende for anvendelsen af bestemmelsen, at forurettede rent faktisk er blevet styret.

Strafbarheden afhænger endvidere ikke af, om s tyringen har påført den forurettede psykiske skader eller lignende. Den styrende adfærd skal endvidere være ”utilbørlig”, hvilket omfatter styrende adfærd, som ikke er en naturlig del af parternes relation. Styring er således i visse tilfælde nødvendig og helt

side 18 naturlig, f.eks. i særlige relationer mellem voksen og barn (forudsat at der tages fornøden højde for barnets alder og modenhed) eller i relationen mellem plejekrævende ældre eller handicappede og den person, som p lejer eller passer den ældre eller handicappede. Det må dog antages, at meget grove krænkelser kun sjældent vil kunne opfattes som en naturlig del af parters relation.

Dette indebærer, at forældres opdragelse af børn som u dgangspunkt ikke er omfattet af bestemmelsen, men at forældres adfærd over for deres børn kan antage en karakter eller grovhed, der omfattes af bestemmelsen, herunder f.eks. hvis barnet udsættes for hyppige og længerevarende stuearrester.

På grund af den variation, som d e forskelligartede sager om overtrædelse af den foreslåede bestemmelse kan have, er det ikke muligt at angive et bestemt strafniveau for overtrædelserne. Det er dog forudsat, at straffen for overtrædelse af bestemmelsen skal udmåles med afsæt i straffen for gentagne overtrædelser af straffelovens § 244, stk. 1, over for det samme offer.

Det vil indebære, at de laveste strafpositioner (mindre end 60 dages fængsel) som u dgangspunkt ikke bør finde anvendelse ved udmåling af straffen for overtrædelser af den foreslåede bestemmelse. Fastsættelsen af straffen i den enkelte sag vil bero på domstolenes konkrete vurdering af alle sagens relevante omstændigheder.

Domstolene skal således i forbindelse med straffens fastsættelse bl.a. tage højde for karakteren og varigheden af den nedværdigende, forulempende og krænkende behandling, forurettedes forhold og de konsekvenser, som adfærden har haft for forurettede.

Det bør f.eks. indgå som e n skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse, at forurettede er et barn, har en funktionsnedsættelse eller på anden måde er gerningsmanden fysisk eller psykisk underlegen. Det bør ligeledes være en skærpende omstændighed, hvis et barn overværer psykisk vold mod en nærtstående.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse efter omstændighederne omfatter adfærd, der i forvejen er selvstændigt kriminaliseret, herunder f.eks. vanrøgt efter straffelovens § 213, ulovlig tvang efter straffelovens § 260 og trusler efter straffelovens § 266.

Der kan herudover være tale om andre former for kriminalitet, som b egås som l ed i regimet af psykisk vold, f.eks. vold efter straffelovens §§ 244-246, voldtægt efter straffelovens § 216 eller andre seksualforbrydelser. I de nævnte tilfælde forudsættes den forslåede bestemmelse at skulle anvendes i sammenstød med andre strafbestemmelser, jf. d og nedenfor om § 245, stk. 2.

Det samme gælder for overtrædelse af foranstaltninger efter lov om t ilhold, opholdsforbud og

side 19 bortvisning. Straffelovens § 245, stk. 2, om g rov vold omfatter skade på legeme eller helbred, herunder bl.a. tilføjelse af psykiske traumer, og har en strafferamme på bøde eller fængsel indtil 6 år. Bestemmelsen omfatter grove (kvalificerede) former for psykisk vold og må således anses som e n overbygning i forhold til den foreslåede bestemmelse. I tilfælde, hvor der sker domfældelse efter § 245, stk. 2, for sådanne overtrædelser, skal de samme handlinger ikke straffes i sammenstød med den foreslåede bestemmelse. Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lo vforslagets almindelige bemærkninger.”

Rettens begrundelse

og afgørelse Skyldsspørgsmålet Generelt Tiltalte har nægtet at have truet ligesom han har nægtet at have udøvet fysisk eller psykisk vold mod hende. Tiltaltes forklaring om deres forhold har været præget af manglende troværdighed, ligesom den har været garderende og bagatelliserende.

Tiltaltes svar, når han er blevet foreholdt uddrag af Messenger-korrespondancen, har været særligt utroværdige og uden sammenhæng med det skrevne. har afgivet en sikker, sammenhængende og troværdig forklaring om sin tid med tiltalte. Retten har særligt bemærket sig, at hun på intet tidspunkt har overdrevet, men snarere underdrevet det, der skete.

Selvom voldsudøvelsen tydeligt har påvirket hende, har hun givet udtryk for en stor medfølelse og kærlighed til tiltalte. Det har bestyrket hendes allerede troværdige forklaring.

På de punkter, hvor oplysningerne i tiltalen eller politiattesten ikke har svaret til det, som e r sket, har hun på en klar måde korrigeret dette. har afgivet en sikker, sammenhængende og troværdig forklaring om d et, som h an observerede i den tid, hvor var sammen med tiltalte. Hans forklaring bestyrker det, som har forklaret.

Forhold 1 har troværdig forklaret om, at tiltalte havde et oversavet jagtgevær i deres hus, som han gemte under sengen. Forklaringen er støttet af det, som t iltalte via Messenger skrev til hende den 23. marts 2019. Hun har forklaret, at tiltalte truede hende med geværet omkring den 1. april 2019.

Selvom der ikke er rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens § 192 a eller våbenloven, lægger retten til grund, at der var tale om et rigtigt jagtgevær, om hvis funktionsduelighed intet dog kan lægges til grund. Forholdet er med rette henført til straffelovens § 266, og retten finder, at det er en F F F F F, V1

side 20 biomstændighed, som t iltalte har kunnet indrette sit forsvar i forhold til, a t truslen skete omkring den 1. april 2019 og ikke den 23. marts 2019, jf. herved retsplejelovens § 883, stk. 4. Tiltalte findes således med en ændring af gerningstidspunktet skyldig i dette forhold. Forhold 2 har troværdigt forklaret om d en vold, der skete den 30. september 2019.

Forklaringen støttes af politiattesten og billederne af Efter hendes forklaring, som har været meget præcis, kan det ikke lægges til grund, at tiltalte tog fat o m hendes hals, inden han slog hendes hoved ned i køkkenbordet, ligesom retten efter hendes forklaring lægger til grund, at tiltalte ikke sparkede hende på venstre side af hoften, men skubbede hende med sit k næ.

Volden, der i sig selv er voldsom, idet det findes bevist, at tiltalte slog 5-10 gange i ansigtet med flad hånd, nikkede hende en skalle, slog hendes hoved ned i køkkenbordet og ind i væggen på badeværelset, er begået over for en kvinde, der var gravid i 6. måned.

Under hensyn til den risiko, der er forbundet med at udøve vold af denne karakter over for en gravid kvinde, må volden betegnes som s ærlig farlig og med rette henført under straffelovens § 245, stk. 1. Tiltalte er med de nævnte mindre ændringer skyldig efter tiltalen i dette forhold. Forhold 3 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i besiddelse af ulovlige dopingmidler.

Tilståelsen støttes af de oplysninger, som i ø vrigt foreligger. Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold. Forhold 4 har afgivet en sikker og detaljeret forklaring om den vold, som tiltalte i øvrigt udsatte hende for, mens de var sammen.

Hun har herunder forklaret, at tiltalte ved flere lejligheder sparkede hende, at han kastede en skammel på hende, væltede en stol n ed over hende og også kastede en mobiltelefon i hovedet på hende, så hun begyndte at bløde. Hun har endvidere forklaret, at tiltalte adskillige gange slog hende i hovedet med lussinger, når hun ikke adlød ham eller havde gjort noget forkert.

Der er alene rejst tiltale for, at tiltalte gentagne gange har givet hende flere lussinger, og det er ved hendes forklaring herom bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i dette. Han findes således skyldig i forhold 4 for den vold, som der er rejst tiltale for. Forhold 5 har forklaret, at tiltalte kort inde i deres forhold ændrede karakter.

Til at begynde med var han sød og rar, men så blev han tiltagende mere kontrollerende og voldelig. Hun har afgivet en sikker og troværdig forklaring om, hvordan han overtog styringen af hendes liv.

H erunder lykkedes det ham at ødelægge forholdet mellem og hendes familie, ligesom han bestemte, hvad hun skulle svare sine veninder eller familie, når de skrev sammen, hvis han da ikke ligefrem overtog telefonen og selv skrev. På denne måde fratog han hendes selvbestemmelsesret over, F F F F F F.

side 21 hvilke sociale relationer hun måtte indgå i, ligesom han sørgede for, at hun ikke så sin familie. Det lægges endvidere til grund, at tiltalte langsomt nedbrød psykisk, idet han straffede hende med fysisk vold og ydmygelser, hvis hun efter hans opfattelse havde gjort noget forkert, såsom at købe det forkerte pålæg eller ikke gjorde rent på den rigtige måde.

Han tvang hende til at cykle på arbejde, selvom hun var gravid, så han, der ellers ikke havde lov til dette, kunne køre i hendes bil, ligesom han blev vred, hvis hun ikke havde gjort sengen klar, som han krævede det, når han havde røget før sengetid.

Det lægges efter indholdet af forklaring, som støttes af Messenger-korrespondancen, til grund, at tiltalte udsatte hende for groft nedværdigende og krænkende adfærd, der var egnet til utilbørligt a t styre hende, ligesom han manipulerede hende og beskadigede hendes selvfølelse.

Efter det, der er beskrevet i forarbejderne til indsættelsen af straffelovens § 243, er en sådan adfærd, der må betegnes som g rov, omfattet af bestemmelsen, hvorfor tiltalte findes skyldig i forhold 5. Dog således, at det ikke findes bevist, at han fratog hendes telefon eller blokerede hendes venner på Facebook.

Straffastsættelsen Det er i forarbejderne til indsættelsen af straffelovens § 243 tilkendegivet, at strafniveauet forudsættes at tage udgangspunkt i straffen for overtrædelse af § 244, men således at der mindst s kal udmåles 60 dages fængsel, hvis gerningsindholdet i bestemmelsen er realiseret.

Ved lov nr. 358 af 29. april 2018 blev strafniveaet for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, efter tilkendegivelserne herom i forarbejderne, hævet med en tredjedel. Tiltalte er den 25. januar 2019 prøveløsladt med en reststraf på 59 dage fra dommen af 24. august 2018, hvor han blev straffet med fængsel i 6 måneder for vold begået over for en tidligere kæreste og over for sin egen mor.

Tiltalte er således inden for få måneder herefter recidiveret til vold mod den næste kæreste, som tilmed var gravid med hans barn. Han er endvidere herudover på trods af hans unge alder en gang tidligere straffet for vold mod en kæreste. Voldsudøvelsen strakte sig i godt et halvt å r og skete i visse perioder dagligt.

Tiltalte har endvidere i sagens forhold 2 gjort sig skyldig i særlig farlig vold begået over for sin kæreste uden hensyntagen til hendes fremskredne graviditet og risikoen forbundet hermed.

Under hensyn til alle disse skærpende omstændigheder fastsættes straffen til fængsel i 1 år og 2 måneder, jf. straffelovens § 243, jf. § 247, stk. 1, § 244, stk. 1, j f. § 247, stk. 1, § 245, stk. 1, jf. § 2 47, stk. 1, § 266 og lov om f orbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, nr. 1.

Straffen er omfatter reststraffen på 59 dage fra prøveløsladelsen den 25. januar 2019, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2. Retten tager påstanden om k onfiskation til følge som n edenfor bestemt, jf. straffelovens § 75, stk. 2. */Tortgodtgørelsespåstanden F F's

side 22 Selvom der som nævnt er tale om alvorlig kriminalitet, finder den juridiske dommer, at der efter praksis ikke er grundlag for at pålægge tiltalte at betale tortgodtgørelse til jf. e rstatningsansvars- lovens § 26, stk. 1 og 3.

Thi kendes for ret

: Tiltalte skal straffes med en fællesstraf af fængsel i 1 år og 2 måneder. Hos tiltalte konfiskeres 1 flaske Trenbolone 200 mg, 5 ampuller á 1 ml. Testo Inject 375 mg., 8 ampuller á 1 ml. Tren-E 200 mg. og 10 ampuller á 1 ml. Test-E 300 mg. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Christian Schrøder kst. dommer */Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221 for så vidt angår tortgodtgørel- sespåstanden. Retten i Nykøbing Falster, den 5. december 2019. Christian Schrøder kst. dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. RETTEN I NYKØBING F., den 5. december 2019 Bente Hansen Kontorfuldmægtig T T F,