BS-22779/2023-HJR

En gravid lønmodtager, hvis ansættelsesvilkår var blevet forringet som følge af graviditeten, havde krav på godtgørelse A var ansat som ufaglært operatør i virksomheden B, hvor hun havde et opsigelsesvarsel på en dag. Hendes ansættelsesvilkår indeholdt en henvisning til Industriens Overenskomst, hvorefter hun havde ret til løn under barsel. Efter at A i september 2016 havde oplyst B’s ledelse om, at hun var gravid, oplyste B i november 2016 de ansatte, herunder A, om, at de ikke havde ret til løn under barsel. Den 15. marts 2017 gik A på barsel, og samme dag indgav hun en klage til Ligebehandlingsnævnet over ændringen af sine ansættelsesvilkår. Efter endt barsel vendte hun tilbage til sin stilling den 1. januar 2018, indtil hun opsagde og fratrådte stillingen i september 2018. For Højesteret angik sagen, om A havde krav på godtgørelse efter ligebehandlingsloven, herunder om det var en betingelse for at kunne få godtgørelse, at A havde forladt sin stilling. Højesteret udtalte, at bestemmelserne i ligebehandlingslovens § 9 og § 16, stk. 2, omfatter afskedigelse, ændringer som må sidestilles med afskedigelse samt anden mindre gunstig behandling. Højesteret fastslog – ligesom byretten og landsretten – at der var tale om en ændring af A’s ansættelsesvilkår. Højesteret udtalte derudover, at den ændring, som B foretog af A’s ansættelsesvilkår, indebar en ikke uvæsentlig forringelse, og at B ikke havde godtgjort, at ændringen ikke var begrundet i A’s graviditet. A havde derfor været udsat for behandling i strid med ligebehandlingslovens § 9, og hun havde ikke fortabt sin ret til godtgørelse som følge af passivitet. Godtgørelsen blev – under hensyn til, at A ikke havde fratrådt sin stilling som følge af forskelsbehandlingen – fastsat til 50.000 kr. Landsretten var nået til et andet resultat. Læs landsrettens afgørelse i Domsdatabasen Læs byrettens afgørelse i Domsdatabasen