BR — Byretterne
AM2021.08.16B
[AM2021.08.16B] Retten i Odenses 5. afdelings
DOM
- 16. august 2021 - 5-4993/2021 - 2300-70318-00029-21
Anklagemyndigheden mod T , cpr-nummer …
Anklageskrift er modtaget den 18. juni 2021.
T er tiltalt for
overtrædelse afstraffelovens § 121, ved den 25. marts 2021 ca. kl. 18.20 under transport i patruljebil samt under sin fremstilling på Odense Po- litigård, at have overfaldet tjenestegørende polititjenestemand politibetjent F med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale, idet tiltalte under transport i patruljebil henvendt til F udtalte "dit fucking fjols" eller lignende samt efterfølgende ved sin fremstilling på Odense Politigård henvendt til F udtalte "Fuck dig" eller lignende.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Tiltalte har forklaret, at han godt kan huske episoden fra den 25. marts 2021. Han befandt sig på sin egen ejendom, hvor han sammen med en kammerat var i færd med at rive et hegn ned, fordi der skulle en grave- maskine ind på grunden. Hans kæreste var uenig i, at det var nødvendigt at rive hegnet ned, og de kom op at skændes. Det endte med, at en rude blev knust, og politiet blev tilkaldt.
Under diskussion med betjen- tene smed tiltalte en sten gennem ruden. Han fik derefter peberspray i hovedet og kunne ikke se noget. Han blev anholdt af politiet. Han var ophidset og rent ud sagt "pissesur ". Han følte, at politiet havde op- trappet hele situationen. Han blev sat ind i patruljevognen og placeret på bagsædet. De to betjente sad på forsæderne.
Under kørslen mod politigården spurgte den ene af betjentene, om smerten i øjnene var ved at forsvinde. Han fandt spørgsmålet helt urimeligt, for enhver ville kunne se, at han stadig var plaget af smerter. Han svarede noget i retning af, at betjenten var en fjols. Han kan ikke huske, om han ordret sagde: "Dit fucking fjols". På politigården var der noget sagsbehandling.
Han havde på det tidspunkt langt hår, som var sat op med en hårelastik. Den ene betjent ville tage hårelastikken ud og rev i den forbindelse i håret. Tiltalte kan godt huske, at han benyttede et skældsord mod betjenten. Det er muligt, at han sagde: "Fuck
dig". Det var en spontan reaktion på den smerte, det gav, da der blev hevet i håret. Han sad som anholdt på politigården indtil den følgende nat, hvor han blev løsladt.
Vidnet politibetjent F har forklaret, at han kørte patrulje med kollegaen X , og at de blev sendt til en adresse i … i anledning af en anmeldelse om husspektakler. Da de ankom til stedet, var tiltalte urolig, og det var ikke muligt for dem at dæmpe ham ned. Det endte med, at vidnet fandt det nødvendigt at ekspo- nere tiltalte for peberspray, og han blev derefter anholdt.
Han fik skyllet og tørret sine øjne, inden han blev sat ind i patruljevognen. Vidnet kørte patruljevognen mod politigården, mens kollegaen X sad ved siden af tiltalte på bagsædet. Tiltalte sad på bagsædets højre side. Tiltaltes sindstilstand i bilen var svingende un- der transporten, som den også havde været før anholdelsen.
Tiltalte var nogle gange ophidset og andre gange mere rolig, men han var grundlæggende utilfreds med politiet. Han udtalte flere gange, at han ville have vidnet og X fyret. Tiltalte blev i den forbindelse vejledt om sin klageadgang. På et tidspunkt udtalte tiltalte rettet til vidnet: "Dit fucking fjols". Der var ingen tvivl om, at udtalelsen var henvendt til vidnet.
An- ledningen var formentlig anholdelsen og muligvis det faktum, at det var vidnet, som havde anvendt peber- sprayen. På politigården skulle tiltalte fremstilles for den vagthavende og skrives ind i anholdelsesprotokol- len. Vidnet stod sammen med tiltalte, da tiltalte sagde: "Fuck dig" til vidnet. Han husker ikke den konkrete anledning til denne udtalelse fra tiltalte.
Han kan ikke huske, at han skulle have taget en hårelastik ud af tiltaltes hår, men han kan på den anden side heller ikke ganske afvise det.
Rettens begrundelse
og afgørelse Det er ved politibetjent F’s forklaring og til dels tiltaltes forklaring bevist, at tiltalte fremsatte de udtalel- ser, der er gengivet i tiltalen. Udtalelserne er efter deres ordlyd fornærmelige, og der forelå ikke en situa- tion, som kunne gøre dem straffri. Tiltalte er derfor skyldig.
Straffen fastsættes til 10 dagbøder hver på 250 kr. jf. straffelovens § 121.
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret
: Tiltalte T skal betale 10 dagbøder hver på 250 kr.
Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Jens Lind dommer
