SS-358/2021-VLR

S041 - Domskoncept, ankesag, med bevis

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 37.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

D O M

afsagt den 25. august 2021 af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommerne Henrik Twilhøj, Astrid Bøgh og Iben Lihme Degnbol (kst.) med domsmænd) i ankesag

V.L. S – 0358 – 21

Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 født Dato 1 (advokat Stephan Muurholm, Aalborg) og Tiltalte 2 født Dato 2 (advokat Bitten Kjærsgaard, Aars)

Retten i Aalborg har den 9. februar 2021 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 6-1412/2020).

Påstande

De tiltalte har påstået frifindelse i forhold 1.

Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og skærpelse.

Forurettede har gentaget sin påstand for byretten om erstatning og godtgø-relse.

- 2 -

De tiltalte har påstået frifindelse for kravene om erstatning og godtgørelse og bestridt kra-vene størrelsesmæssigt med undtagelse af godtgørelse for svie og smerte for 9 dage.

Supplerende oplysninger

Tiltalte 2 er tidligere straffet for overtrædelse af færdselslovens § 65, stk. 2, ved domme af 18. februar, 19. februar og 21. maj 2020.

Forklaringer

De tiltalte og vidnerne Forurettede, Vidne 1 og Vidne 2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte 2 har supplerende forklaret, at der var dørspion i entredø-ren, men hun kunne ikke se igennem den, så hun åbnede døren på klem, da der blev banket på. Forurettede trængte herefter ind i lejligheden. Hun kan ikke huske, om han råbte noget, men kan ikke afvise det. Hun kender ikke personen omtalt som X i byrettens dom og havde ikke bedt ham om at komme. X havde kørt Tiltalte 1 til stedet.

X skulle være der som en støtte sammen med Tiltalte 1. Hun var meget bange og turde ikke være alene. Hun frygtede, at Forurettede ville opsøge hende. X var måske i lejligheden i 1½ time. Hun talte ikke ret meget med X. X gik 5-10 minutter eller måske lidt kortere tid efter episoden. Hun talte ikke med ham i den korte periode efter episoden, og hun har ikke talt med ham siden.

Hun var i chok og sagde ikke rigtig noget. Hun talte ikke på noget tidspunkt med X og Tiltalte 1 om, at Forurettede skulle have bank, hvis han kom.

Forevist foto fra lejlighedens stue ud mod entréen (ekstrakten side 46) har hun forklaret, at hun opholdt sig i stuen foran fjernsynet. Døren ud til entréen var åben. Da hun hørte, at der med Forurettedes stemme blev sagt ”Av, av” , var hun godt klar over, at det ikke var for sjov. Hun tænkte, at hun alligevel ikke kunne gøre noget, og holdt fokus på fjernsynet. Hun kig-gede ikke ud i entréen. Det stod på i nogle minutter, men hun kan ikke sige helt præcist hvor længe. Hvis det havde været en andens lejlighed, kunne hun godt være gået. Hun syn-tes ikke, at det, der foregik, var i orden.

- 3 -

Der var ikke en fysisk dør mellem køkkenet og entréen. Hun mener, at Tiltalte 1 var i køkkenet under forløbet. Hun så ikke på noget tidspunkt en hammer eller et jernrør. Hun vil i dag fortsat ikke fortælle, hvem X er. Han er en stor, bred mand.

Hun kontaktede ikke Forurettede, da hun så ham forlade lejligheden. Hun og Tiltalte 1 talte ikke efterfølgende om, hvad der var sket i lejligheden. Politiet ringede til hende den 21. januar 2020. Foreholdt afhøringsrapport af 21. januar 2020, hvorefter hun havde talt med Tiltalte 1 om episoden umiddelbart efter, den fandt sted, og selv ringede til politiet, har hun bekræf-tet, at hun har forklaret som sket, hvis det står i rapporten.

Efter episoden gjorde hun rent. Rengøringen tog 5-10 minutter. De tørrede lidt blodstænk op.

Hun anmeldte ikke Forurettedes kvælertag til politiet. Hun føler, at h un møder ”en dør” , hver gang hun taler med politiet. Hun nævnte kvælertaget under afhøringen den 21. januar 2021, men der blev ikke gjort noget. Hun har ikke haft held til at få udstedt et tilhold om, at Forurettede ikke må opsøge hende.

Hun er under udredning for PTSD og ADHD, og hendes hukommelse er påvirket af det psykiske pres, hun har været udsat for.

Hun har aldrig opsøgt Forurettede efter deres brud. De kunne ikke finde ud af det. Forurettede har foretaget falske indberetninger til kommunen om hende og tiltvunget sig adgang til hendes konti på bl.a. Facebook og Snapchat. De har kun kontakt via mail om børnene. Hun blev bange, da Forurettede opsøgte hendes skole den 20. januar 2020.

Under episoden den 20. januar 2020 i lejligheden havde hun samme tøj og sko på, som hun mødte op i næste dag til afhøringen hos politiet. Hun havde ikke vasket sine sko forinden. Hun og Tiltalte 1 beholdt normalt deres sko på, når de opholdt sig inde i lejligheden.

Der var ikke en aftale om, at Tiltalte 1 skulle have børnene på samvær den 20. januar 2020.

Tiltalte 1 og X var i stuen og så fjernsyn, da det ringede på døren. X kom først ud til hende og Forurettede, men hun husker ikke nu, hvordan Tiltalte 1 kom ud i køkkenet. Hun mener ikke, at Tiltalte 1 havde fat i Forurettede. Tiltalte 1 var i køkkenet sammen med hende, da hun så Forurettede forla-

- 4 -

de lejligheden. Tiltalte 1 havde ikke noget i hænderne. Hun har haft to hamre til at ligge længe i en skuffe. Den ene fik hun af sin far.

Forurettede har opsøgt hende og Tiltalte 1 på deres nye bopæl efter episoden. Forurettede havde en muggert med og ville vide, hvor Tiltalte 1 var. Hun låste sig inde i huset og ringede til politiet.

Hun har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at hun flyttede sammen med Tiltalte 1 i marts i år. Hun er sygemeldt, og hendes uddannelse er sat i bero. Hun ser sine børn 2 timer hver anden weekend. Hun ved, at Forurettede også har samvær med børnene, men hun kender ikke omfanget. Hun er indstillet på at udføre samfundstjeneste, hvis det måtte blive aktuelt.

Tiltalte 1 har supplerende forklaret, at han var venner med X forud for episoden. Han betragter stadig X som sin ven, selv om de ikke ses p.t. X var i lejligheden for at støtte ham og Tiltalte 2. De skulle bare snakke. X gik lige efter, at Forurettede forlod stedet. Tiltalte ønsker ikke at svare på, hvor X bor. Tiltalte tænkte ikke, at Forurettede ville komme, men man kunne aldrig være sikker.

Tiltalte opfattede Forurettede som farlig, og der har også været en episode mellem ham og Forurettede, som tiltalte anmeldte. Tiltalte var bange for Forurettede, og det er han stadig. Forurettede har efter episoden opsøgt tiltalte og Tiltalte 2 og har forsøgt at køre tiltalte ned.

Tiltalte var træt af, at Forurettede havde kontaktet Tiltalte 2 og været på hendes skole samme dag, fordi Tiltalte 2 blev påvirket så negativt af det. Hun var ”helt fra den” , da de talte sam-men. Derfor besluttede han at tage hjem fra Fyn. X var sammen med tiltalte, da tiltalte tog beslutningen, og X indvilgede i tage med og køre for tiltalte.

Tiltalte gik ud i køkkenet, fordi han var ved at blive ramt af X. Han kiggede ud ad køkken-vinduet, mens X og Forurettede var i entréen. Der var de i nok 5-6 minutter. Det kan også have været i kortere tid – han oplever det mere som et splitsekund. Han sagde ikke noget til de to i entréen, og han tænkte ikke på at stoppe det. Han kunne høre, at de tumlede.

X kunne selv ”klare ærterne” med at få stoppet Forurettede i at komme videre ind i lejligheden til Tiltalte 2. Tiltalte havde ikke noget i hænderne under episoden, og det mener han heller ikke, at X havde. Hverken tiltalte eller X var maskerede. Han så ikke, om X havde noget med sig ud af lejligheden.

- 5 -

Tiltalte kunne ikke komme ind i stuen til Tiltalte 2, fordi der ikke var ret meget plads ude i entréen, hvor to mænd sloges, og derfor gik han ud i køkkenet. Han husker ikke, hvad han og X talte om lige efter episoden. Han synes, at det X gjorde, var forkert, men tiltalte var ikke stor nok til at forhindre det. Forurettede og X sloges, hvilket han så på vej ud i køkkenet.

Han ville heller ikke i dag have sagt noget om at stoppe det, for det var ikke hans problem. Han kendte til, at Tiltalte 2 havde to hamre til at ligge. Han så dem ikke den pågældende dag. Tiltalte og Tiltalte 2 havde talt sammen, inden tiltalte kom til afhøring. Hun havde for-talt dele af, hvad Forurettede havde sagt. Han husker ikke, at de talte om at anmelde Forurettedes halsgreb på Tiltalte 2.

Han er flyttet sammen med Tiltalte 2 i marts i år. Der bor ikke nogen børn hos dem. Han har fast arbejde, og økonomien er ok. Han har ikke kontakt til sine egne børn. Han kan ikke huske, at han til Kriminalforsorgen har oplyst, at han i 2020 havde en nettoindtægt på 11.500 kr. pr. måned.

Forurettede har supplerende forklaret, at han ikke husker, om der var en ordveksling mellem ham og Tiltalte 2, inden han blev lukket ind. Han husker heller ikke, om de to personer, der kom løbende mod ham, sagde noget. Han fik slaget af Tiltalte 1 med den rørlignende genstand oven i hovedet på venstre side af issen. Det er han helt sikker på. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var ikke maskerede, men det var den tredje person.

Tiltalte 1 kom forrest med jernrøret, og den tredje kom lige bagefter med noget i hånden. Han husker ikke nu, at han blev slået af den tredje person med en genstand. Han huskede det nok bedre under af-høringen på hospitalet lige efter episoden.

Foreholdt afhøringsrapport af 20. januar 2020 side 2, 1. afsnit, har han forklaret, at det nok skal passe, at han til politiet dengang forklare-de, at den tredje person slog ham i hovedet med en hammer. Han var på det tidspunkt også noget rystet.

Han blev sparket af Tiltalte 2. Han kunne se Tiltalte 2's sko, da han blev sparket. Han kiggede op og så Tiltalte 1. Han fik flere end 5 spark, der ramte ham på kroppen og i hovedet. Han me-ner også, at han fik flere slag, men han husker det ikke længere præcist. Tiltalte 2 havde sorte Nike-sko med hvide såler på.

Han kan ikke nu huske, at han til politiet skulle have forklaret, at Tiltalte 2 slog på ham med knytnæver. Det passer ikke, at Tiltalte 1 gik ind i køk-kenet, og at Tiltalte 2 gik ind i stuen. Episoden tog måske 5 minutter. Han prøvede at be-skytte sig selv med armene, mens han lå på gulvet. Der blev råbt, men han husker ikke

- 6 -

hvad. Han husker heller ikke, hvordan episoden stoppede, eller hvordan han kom ud af lejligheden.

Han ved ikke, hvem den tredje person i lejligheden var. Ingen prøvede at stoppe det. Der var en person, der fulgte efter ham fra lejligheden. Det så han på afstand. Han kan ikke sige, hvem det var.

Han havde en aftale med Tiltalte 2 om at hente børnene omkring kl. 16 hos hende den på-gældende dag. Han havde ikke talt med Vesthimmerlands Kommune om det. Han tog hen til Tiltalte 2's skole, fordi han ville spørge, om han skulle have autostole med. De autostole var hos mormor, og Vidne 3 skulle i givet fald hente dem. Det havde han aftalt med Vidne 3. Vidnet havde fået ca. 2-3 øl før episoden.

Stuen ligger lige til højre for entréen. Personerne fra stuen kom lige efter hinanden. Døren ud til opgangen bag ham var lukket, og der var smæklås på. Han tror ikke, han prøvede at komme ud ad døren. Episoden kan også have varet i 2 minutter, men i situationen føltes tiden lang, og han var også ”væk” på e t tidspunkt. Han vil ikke udelukke, at han vil kunne genkende X i dag på øjnene og kropsholdningen.

Han har ikke haft kontakt med Tiltalte 1 og Tiltalte 2 efter episoden. Han havde ingen skader – herunder tandskader – før episoden. Han var indlagt i 9 dage sammenlagt efter episoden på grund af følger efter denne. Overslaget fra tandlægen vedrører de skader, han pådrog sig den 20. januar 2020. Posterne med erstatning for ødelagt tøj angår det tøj, han havde på under episoden. Tøjet var rimelig nyt. Han har problemer med pupillen på højre øje og har fået gener med mellemørebetændelse efter episoden.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at hun aldrig havde set den unge mand før. Han sagde, at han var blevet slået med et bat, og at ”de” havde trampet p å ham. Hun er sikker på, at den unge mand oplyste, at der var to overfaldsmænd. Foreholdt an-meldelsesrapport af 20. januar 2020 har hun forklaret, at der kun var tale om to gernings-mænd. Den unge mand talte allerede med personer fra Alarmcentralen, da hun fik kontakt med ham.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at der gik få sekunder, før døren blev åbnet hos Tiltalte 2, efter at der blev råbt ”Luk mig ind, for helvede” . Der var stille i nogle

- 7 -

minutter derefter. Hun syntes, det var mærkeligt, hvad der foregik. Der kom ikke andre ud fra lejligheden, da hun så Tiltalte 2 og Tiltalte 1 ved døren. Hun havde i mellemtiden været væk fra dørspionen. Hun hæftede sig ved Tiltalte 2 og Tiltalte 1's ordveksling, om hvorvidt hun kun-ne have set noget. Hun forestillede sig, at de måtte have hørt hende komme hjem på grund af hoveddørens meget tydelige smækken. De talte ikke om, hvad det var, hun skulle kunne have set.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder forklaringen fra Forurettede, tiltræder landsretten af de grunde, som byretten har anført, at Tiltalte 1 har udøvet vold mod Forurettede i form af slag med et jernrør, og at der – mens den ukendte gerningsmand opholdt sig i entréen sammen med Tiltalte 1 – også blev udøvet vold mod Forurettede i form af slag, spark og tramp i hovedet.

Det tiltrædes endvidere, at det ikke med den fornødne sikkerhed er bevist, at Tiltalte 2 deltog aktivt i voldsudøvelsen, eller at den ukendte gerningsmand slog Forurettede i hovedet med en hammer.

Efter Tiltalte 2's egen forklaring må det dog lægges til grund, at hun under sit ophold i stuen på baggrund af lydene fra entréen var klar over, at der blev udøvet vold mod Forurettede et i tidsrum på op mod 5-6 minutter.

Tiltalte 2 må efter de foreliggende oplysninger anses for at have haft en særlig forbindelse til det kriminelle hændelsesforløb, der fandt sted i hendes lejlighed over for hendes ekskæreste og børns far i anledning af en uoverensstemmelse om samvær med bør-nene.

Ved at forholde sig passiv i forhold hertil, idet hun afstod fra at forsøge at stoppe volden, sige fra eller forlade stedet, må hun anses for at have understøttet voldsudøvelsen på en sådan måde, at hun herved har gjort sig skyldig i strafbar medvirken til den udøvede vold. Dette støttes tillige af den adfærd, som Tiltalte 2 udviste umiddelbart efter episoden.

Efter det oplyste om optakten til episoden, herunder de tiltaltes usammenhængende forkla-ringer om, hvorfor den ukendte gerningsmand skulle være til stede i lejligheden på netop det pågældende tidspunkt, sammenholdt med sagens oplysninger i øvrigt finder landsretten

- 8 -

det ligesom byretten bevist, at den samlede voldsudøvelse er sket efter fælles forståelse mellem de tiltalte og den ukendte gerningsmand. Landsretten tiltræder endvidere, at volden i situationen ikke gik udover, hvad der kunne forventes.

De tiltalte findes herefter skyldige i forhold 1 i det anførte omfang, idet landsretten med samme begrundelse som byretten er enig i, at forholdet skal henføres under straffelovens § 245, stk. 1.

Straffastsættelsen Straffen fastsættes efter de af byretten angivne bestemmelser samt tillige i medfør af straf-felovens § 89 for Tiltalte 2's vedkommende. Det tiltrædes, at straf-fen for Tiltalte 1's vedkommende skal fastsættes som en fællesstraf med dommen af 21. februar 2020 efter straffelovens § 61, stk. 1, og at der ved fastsættelsen af straffen skal tages hensyn til, at samfundstjenesten er udført, jf. straffelovens § 67, stk. 3, jf. § 66, stk. 3.

Det tiltrædes endvidere med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen for begge de tiltalte er fastsat som sket, herunder at der ikke er grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Erstatning og godtgørelse Efter de foreliggende oplysninger tager de juridiske dommere Forurettedes påstand om godtgørelse for svie og smerte til følge med 1.845 kr. med tillæg af rente efter erstatningsansvarslovens § 16, hvilket svarer til 9 dages indlæggelse.

Da der i øvrigt mangler dokumentation for de fremsatte krav om erstatning og godtgørelse, tager de juridiske dommere ikke disse under påkendelse.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at de tiltalte solidarisk skal betale 1.845 kr. med tillæg af rente efter erstatningsansvarslovens § 16 til Forurettede ved advokat Tage Kragbak, Gabels Torv 5, Aalborg.

- 9 -

De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog at de hver især skal betale salæret til deres beskikkede forsvarer.

Godtgørelsen skal betales inden 14 dage.

Henrik Twilhøj Astrid Bøgh Iben Lihme Degnbol