46/2015

Advokat havde ikke pligt til at afgive vidneforklaring ved behandlingen af et dødsbo Sagen angik, om en advokat trods vidneudelukkelsesreglen i retsplejelovens § 170, stk. 1, skulle pålægges at afgive vidneforklaring i en dødsboskiftesag i medfør af samme bestemmelses stk. 2. Den nu afdøde kvinde, B, havde overtaget boet efter sin afdøde mand som et forenklet privat skifte. Ægtefællerne efterlod sig ikke livsarvinger. Af ægtefællernes fælles testamente fremgik bl.a., at mandens nevø var indsat som universalarving, og at længstlevende ikke var berettiget til at ændre denne bestemmelse. Et væsentligt aktiv var slægtsgården, som blev solgt af B kontant efter ægtefællens død. Af det seneste regnskab udarbejdet i forbindelse med ophør af landsbrugsejendommen fremgik, at et kontantbeløb svarende til ca. trefjerdedele af egenkapitalen befandt sig i en bankboks, mens resten henstod i et pengeinstitut. Boet efter B blev udleveret til bobestyrerbehandling i henhold til testamentet. I forbindelse med bobestyrerens åbning af Bs bankboks fandtes alene et brev dateret godt to år før dødsfaldet og stilet til universalarvingen som et svar på et brev fra ham til B. Der var ingen kontanter i bankboksen. Af brevet fremgik bl.a., at B havde givet sin formue til velgørende organisationer. Brevet var udarbejdet af advokat A. Det havde ikke været muligt for bobestyrer at afklare, hvad der var sket med det kontante beløb i bankboksen, herunder om B rent faktisk havde doneret sin formue til velgørende organisationer. Boet ønskede derfor at afhøre A om sit eventuelle kendskab til, hvor Bs formue var blevet af samt omstændighederne omkring brevet til universalarvingen. Højesteret fastslog, at sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part eller samfundet i øvrigt ikke berettigede til, at der kunne afkræves forklaring af advokat A. Højesteret lagde herved særlig vægt på, at der var tale om advokatrådgivning i en sag af personlig karakter. Derfor blev A ikke pålagt at afgive vidneforklaring i sagen. Skifteretten og landsretten var nået til et andet resultat.