OLR — Østre Landsret
SS-2901/2012-OLR
OL-2013-Ø-00100
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 40.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
D O M
Afsagt den 9. april 2013 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Thomas Lohse, Mikael Sjöberg og Karen Hald med domsmænd).
22. afd. nr. S-2901-12: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (Født 1981) (advokat Manfred W. Petersen, besk.)
Helsingør Rets dom af 3. september 2012 (1-3199/2012) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse og i øvrigt formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Forurettede har nedlagt påstand om erstatning på 4.166 kr.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede, Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3, der alle har forkla-ret i det væsentlige som i byretten.
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han tog forurettedes venstre hånd og førte den bag på ryggen og førte ham ud. Pigerne var foran dem ude på trappen. Forurettede
- 2 -
gjorde store kropsbevægelser og slap fri. Begge piger rev i tiltalte og rev ham i hovedet. Da forurettede var et skridt nede af trappen, slap han forurettede og i det samme faldt foruret-tede. Han er 100 % sikker på, at han ikke skubbede forurettede. Forurettede faldt hele ve-jen ned ad trappen.
Han havde bemærket selskabet i baren tidligere på natten. Pigerne stod på begge sider af ham og var aggressive og meget flabede. Tiltalte havde ikke ventet, at forurettede, der var meget beruset, ville sætte sig til modværge. Hans kollega, Vidne 2, var på vej op ad trappen, da tiltalte lå nede på trappen. Vidne 1 rev tiltalte i hovedet. Han anså ikke det, han blev udsat for af pigerne for særligt alvorligt. Det hænder af og til, og man gør kun noget ved decide-rede slag og spark. Trappen er stejl, og trinene er ikke særlig dybe.
Forurettede har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke mener, at han var provokerende. Han prøvede at føre en almindelig samtale med tiltalte. Han synes ikke, at han satte sig til modværge. Han husker det i hvert fald ikke. Han var beruset, men husker hvad der skete. Han forstår ikke, hvorfor de skulle forlade stedet så hurtigt. Han gik ned ad trappen, men gik op igen og lagde armen om Vidne 1, der sad ned oppe for enden af trap-pen og ømmede sig. Tiltalte tog vidnets hånd om bag på hans ryg og skubbede ham ned ad trappen. Det er han sikker på.
Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at hun gik med Vidne 3 ud før tiltalte og Forurettede. Der var en dørmand både foran og bag dem. Hun holdt til højre ved gelænderet. Hun fik et skub i ryggen af dørmanden og faldt lidt ned ad trappen og landede på bagen. Hun ømmede sig lidt, og Forurettede kom op til hende. Herefter tog dørmanden fat i Forurettedes hånd og skubbede ham de sidste trin ned ad trappen. Han faldt ikke af sig selv. Hun havde fået noget at drikke, men husker tydeligt episoden. Hun hver-ken rev i eller slog på dørmanden.
Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han var på vej op ad trap-pen, hvor han så tre unge mennesker og tiltalte oppe for enden af trappen. Det var tydeligt, at de ikke ville ud. Der var råben og skrigen. Der var en masse armbevægelser, og selska-bet havde fat i tiltalte. Der var ingen, der sad ned. Han så forurettede falde ned ad trappen. Han mener han så hele episoden.
- 3 -
Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at hun hverken var beruset eller provokerende, da hun forlod stedet. Hun blev puffet ud af tiltalte. Vidnet holdt balancen, men Vidne 1 landede på bagen på trappen. Forurettede kom op ad trappen og forsøgte at hjælpe Vidne 1. Vidnet stod nede ved reposen, og så tiltalte bagfra. Hun kunne ikke se Vidne 1. Hun så tiltalte skubbe til Forurettede. Han ramte ham i maveregionen. Forurettede faldt bagover.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han lever af at være dørmand. Han tje-ner ca. 200.000 kr. om året. Hans polske ægtefælle har ikke opholdstilladelse. De har et barn på 14 måneder.
Landsrettens begrundelse og resultat
En voterende finder efter bevisførelsen ikke, at der er ført et fuldt tilstrækkeligt bevis for at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale. Denne voterende vil derfor frifinde tiltalte.
Fem voterende finder også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, er skyldig efter anklageskriftet.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet.
Da volden er begået på en stejl trappe, findes straffen findes passende udmålt. Da forholdet er udøvet af en dørmand under sit arbejde, findes straffen hverken at burde gøres helt eller delvist betinget ej heller med vilkår om samfundstjeneste.
Da det er mere end 9 år siden, at tiltalte er dømt for vold, finder landsretten ikke, at der er nærliggende fare for, at tiltalte på ny vil begå tilsvarende lovovertrædelse. Landsretten fri-finder derfor tiltalte for påstanden om frakendelse af retten til at udøve virksomhed som dørmand.
Efter de juridiske dommeres bestemmelse henvises forurettedes krav om erstatning til er-statningsnævnet eller civilt søgsmål.
Landsretten stadfæster i øvrigt dommen.
- 4 -
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at tiltalte frifin-des for påstanden om rettighedsfrakendelse.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
