AM2015.01.21V

DOM

afsagt den 21. januar 2015 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Lisbeth Parbo, Thomas Jønler og Peter Fliigge (kst.)) i nævningesag V.L. S-1532- 14 Anklagemyndigheden mod T ~c!* Vi0Ve.J1\\?-tf l C( 92 (advokat Pia Nøddebo Jensen, Kolding) Retten i Sønderborg har den 8. juli 2014 under medvirken af nævninger afsagt dom i l. instans (rettens nr. KOI-1547/2014).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse i forhold l for tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 237, men har erkendt at have udøvet vold med døden til følge. Han har påstået straffrihed som følge af nødværge efter straffelovens § I 3, stk. I eller stk. 2. Han har endvidere ned­ lagt påstand om formildelse. Tiltalte har ikke haft bemærkninger til byrettens afgørelser om udvisning, konfiskation og strafafkortning efter straffelovens § 86, stk. 4. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

-2- X\. har gentaget påstanden for byretten om en godtgørelse i medfør af erstat- ningslovens § 26 a på 200.000 euro. Han har påstået kravet forrentet efter erstatningsan­ svarslovens § 16. Tiltalte bar påstået frifindelse for kravet og har bestridt dette størrelsesmæssigt. Supplerende oplysninger Tiltalte blev anholdt af dansk politi den 12. juni 2013 kl. 16.1 O.

X t har i et brev af 13. januar 20 15 ti l sin bistandsadvokat redegjort for blandt andet sit tilknytningsforhold til -=F Forklaringer Tiltalte og vidnerne kriminalassistent \) 1 og vicestatsobducent \J2 har vedstået deres forklaringer for byretten og har afgivet supplerende forklaring for lands­ retten.

Tiltalte har supplerende forklaret, at ~ sagde, at de skulle modes den 28. maj 2013, men f nævnte ikke, hvad de skulle mødes om. Det var vist ikke om noget be­ stemt. Stemningen blev først anspændt mellem dem, da de kom ind i køkkenet. Han ved ikke, hvorfor F ville have, at det var. 1= , der skulle snakke, og at tiltalte ikke måtte afbryde ham.

T ville have, at tiltalte skulle arbejde for ham med hensyn til guldmøn­ terne. Det talte de om for første gang i lejligheden denne dag. Det var ikke berørt, da de kørte i bilen til stedet. Stemningen ændrede sig, da ude i køkkenet kom til at tale om guld- mønterne.

Forevist stykker af en kvittering dateret den 27. maj 2013 fra , der blev fundet af pol i tiet i en skraldespand i køkkenet, ekstraktens side 283, har tiltalte forkla­ ret, at han ikke husker noget om den, men det var vist et af de papirer, som t= viste ham i køkkenet i forbindelse med diskussionen.

Han mener ikke, at der blev revet papir i styk­ ker, mens de var sammen i lejligheden, og tiltalte har ikke revet sedlen i stykker. Forevist en anden kvittering af28. maj 2013 fra ·,der er fundet hos tiltalte, ekstraktens side 284, har tiltalte forklaret, at der var flere papirer. Han kan ikke huske, om

-3- =F viste ham denne kvittering. De har kun lavet en forretning en gang, og det var i for­ bindelse med, at de mødtes første gang. Da fik 1=- ~ lov til at overføre et beløb til tiltaltes konto, og tiltalte fik en andel af beløbet- 50%. Muligheden for at hjælpe med omveksling af guldmønter opstod første gang i køkkenet i lejligheden, og det havde der ikke tidligere været tale om.

Da 'F_ stod med kniven i hånden, begyndte han at gå frem mod tiltalte. + stak ud mod ham med kniven, og det gjorde han ved at strække armen frem. Forinden havde+= taget kniven ud af opvaskemaskinen, og tiltalte sad på det tidspunkt ved bordet på den modsatte side af, hvor opvaskemaskinen var placeret.

Forevist skitse over lejligheden, fo­ tomappen side 5, har tiltalte forklaret, at bordet stod nogenlunde der, hvor benene på per­ sonen er angivet i køkkenet. . "t= kom nærmere mod ham med kniven, og de kom til at stå op over for hinanden, da p stak ud mod ham med kniven. Da. 'F fortsatte, tog tiltalte en flaske på bordet og slog r i hovedet med den.

De stod på dette tidspunkt tæt på hinanden, og 'F var kommet rundt om bordet. Han mener, at flasken gik i stykker ved slaget. Det fik ikke ~ til at slippe kniven, som han holdt i hånden samtidig med, at han tog sig til hovedet med den anden. :F~ begyndte efter et stykke tid igen at stikke ud efter tiltalte med kniven. F ; vendte sig ikke om, så han kom til at stå med ryggen til.

Han sagde ikke, at det gjorde ondt efter slaget med flasken, men blev mere irriteret efter slaget. Foreholdt forklaringen i byretten, gengivet i dommen side 3, de sidste 6 linjer, har tiltalte forklaret, at han kunne mærke, at han blev slået af f med et slag på kroppen med den hånd, som r ikke holdt kniven i. Det hele gik hurtigt, og han husker ikke nærmere, hvordan han forsøgte at komme fri.

De havde fat om hinanden og holdt fast i hinandens tøj. l-lan holdt fast om den hånd, hvor F . holdt kniven. Han forsøgte at skubbe r væk, og. t skubbede til ham. Han husker ikke, om de på et tidspunkt tumlede om og kom ned på jorden. Han husker ikke, hvordan han fik kniven fra 'F herunder om han tog den fra F eller samlede den op fra gulvet.

På et tidspunkt stod han med kniven i hånden. f. stod ved siden af ham, og han husker ikke, om Y: da havde fat i ham. Der gik ikke lang tid, fra han fik fat i kniven fra 'f~ , og til han forlod lejligheden. Han kan ikke udelukke, at 1= på et tidspunkt fik kniven tilbage, da han ikke kan huske forløbet så godt.

-4- Han stak "f i maven ret hurtig efter, at han fik kniven. Det var nødvendigt at stikke F på grund af F' S trusler om at slå tiltalte ihjel. Han mener, at han stak med sin højre hånd, fordi han plejer at bruge højre hånd. Han husker ikke, om han faktisk stak med højre eller venstre hånd. De stod meget tæt på hinanden, og de rørte næsten ved hinanden. Han husker ikke, i hvilken retning han stak.

Han holdt ikke fast i F da han stak, men F havde fat i ham. Der var støj fra et andet værelset med musik, og også tumulten gjorde, at han ikke kan huske, hvordan F _ reagerede på de 2-3 stik i maven. F. faldt om, men ikke med det samme. Tiltalte beholdt kniven efter disse stik, og indtil F . faldt om.

Så faldt kniven vist på gulvet, og han gjorde ikke mere ved f-derefter. f sagde ikke noget, der viste, at det gjorde ondt på ham, men fortsatte bare med at råbe, at han ville slå tiltalte ihjel. Han husker ikke, om der var blod på r eller på væggene, efter T" var blevet stukket. Han tog fra lejligheden, da. F . var faldet om. Lyset var ikke tændt i entreen, da han gik. Han var bange for, at F ville komme efter ham.

Han tog bilnøglerne på køkkengulvet, hvor han fik øje på dem. Med hensyn til fundet af blod i f 's rygsæk og på strømforsy­ ningen kan det stamme fra tiltaltes cowboybukser, som han vist puttede i rygsækken. Han forstår ikke, hvorfor han puttede bukserne i rygsækken den følgende morgen. l-lan husker ikke, hvor han tog rygsækken.

Da de stod over for hinanden, og "F- holdt kniven foran sig, troede tiltalte, at "F ville slå ham ihjel. "f truede også med at slå ham ihjel, og det tog han først ikke alvorligt, da f aldrig havde opført sig sådan før. 1=- havde altid opført sig stille og roligt. Han mener ikke, at han havde mulighed for at flygte fra lejligheden, da F stod over for ham med kniven.

Han tog nasken umiddelbart efter, at de var kommet til at stå over for hinan­ den. Han slog med flasken for at stoppe f .. Efter slaget med flasken stoppede f med at stikke ud med kniven. Det udviklede sig til noget tumult, og tiltalte kunne fortsat ikke komme væk. Han forsøgte stadig at få kniven fra t- . Der var ikke noget ophold i tumulten, og :J:=- . angreb ham fortsat.

Han husker ikke, hvordan f fik de andre skader. Han kan ikke udelukke, at han i det forløb kan være kommet til at ramme "f med kni­ ven andre steder end i maven. Han gjorde ikke mere ved l=- efter ~ var kommet ned at ligge, og han blev nu klar over, at han kunne komme af sted. ~ var fortsat i live, da han forlod lejligheden. r. blev ved med at råbe, da han gik, at han ville slå tiltalte ihjel.

- 5 - De havde ikke tidligere været uvenner over noget, og han havde ikke denne aften tanker om, at han ville slå F ihjel. Han formodede ikke, at ~ ville dø af knivstikkene. Han havde på fornemmelsen, at der ville ske noget alvorligt, men ikke at F=- ville dø af det. Da han kørte hjem, havde han svært ved at finde vej. Han havde boet i Tyskland i ca. 3 år, og han var i landet for at tjene penge.

De havde begge drukket alkohol den 28. maj 2013, men han husker ikke hvor meget. De to kvitteringer fra l, navn, siger ham ikke noget. _ . blev lavet på F's foranledning. Adressen , der er angivet på kvitteringerne under tiltaltes Kriminalassistent V l _har supplerende forklaret, at der med et projekte- rende blodstænk menes blod, der sprøjter ud af kroppen under en vis form for tryk.

Der kan være tale om mere eller mindre blod. Der findes også en anden type blodstænksmonster, som afsættes efter slag. Blodstænksmonstre efter slag er karakteristiske ved, at de sidder i vifteform. l dette tilfælde var der både stænk som efter slag og blod, der var pulseret ud af afdøde. Blodstænket ved stolen og en del af væggen bag stolen og ved døren kommer fra et lavt niveau.

Forevist foto nr. 31 i fotomappen af 28. juni 20 13, ekstraktens side 588, har vidnet forkla­ ret vedrørende område C, at man ikke kan sige, hvilken type blodstænk der er tale om, men de kan stamme fra slag. Slag med meget stor kraft afgiver små fine blodstænk. Sadanne stænk ses på foto nr. 40 i fotomappen, ekstraktens side 597. Disse stænk tyder på, at der kan være blevet slået med meget stor kraft.

Det område på radiatoren, der er placeret mel­ lem to områder med blodstænk, har været dækket af noget. Det kan være en arm eller et ben, men ikke en overkrop. Forevist foto nr. 64 i fotomappen, ekstraktens side 621, har vidnet forklaret, at de cirkelrunde aftegninger omkring låret på afdødes bukser er udtryk for, at i hvert fald en del af blodet er blevet påført vinkelret på bukserne.

Det er mest sand­ synligt, at låret har været vandret ved disse stænk. Blodet, der ses i nederste højre hjørne på stolen på foto nr. 21, ekstraktens side 578, kan være påført, mens afdøde sad på stolen. Efter forsøget med "Stringing-metoden", som er vist på foto nr. 55, ekstraktens side 612, kan det ikke udelukkes, at der har været flere slag.

Blodet kom under alle omstændigheder fra det område, der på fotoet er markeret med en ring.

- 6 - Vicestatsobducent V l har supplerende forklaret om læsion nr. l, at der med et "længdeforløbende snitsår" normalt menes et snitsår i kroppens længderetning. Det kan være svært ud fra det foreliggende at fastslå en præcis stikdybde på læsion nr. 6. Der har imidlertid været tale om et dybt stik, idet stikket ramte legemspulsåren, der ligger langs bagsiden af bugvæggen.

Et stik kan sagtens være dybere end knivens bladlængde, og det er f.eks. muligt at lave et 15 cm dybt stik i maven med en kniv med en bladlængde på l O cm, hvis kniven føres med en vis kraft. Læsion nr. 21 er et stiksår som de andre stiksår i halsre­ gionen og ikke et snitsår. Det er en skrivefejl, når det i obduktionserklæringen af 4. juni 2013 er anført om læsion nr. 21, at det er et snitsår.

På samme måde er det en skrivefejl, når læsionen i erklæringens konklusion omtales som et snitsår sammen med læsionerne nr. 2 og 3. Der skulle dette sted have været anført "tre stiksår" i stedet for "tre snitsår"'. Det er et rent lykketræf, at de tre stik i halsregionen ikke ramte vitale strukturer. Et stik med en dybde på 4 cm i halsen er et dybt stik.

Læsion nr. 22 er ikke dyb, men læsionen i knoglen tyder på, at der har været kraft i stikket. Læsion nr. 23 er ikke en flænge. Der er tale om konkurrerende dødsårsager efter karakteren af læsion nr. 5 og 6, da begge læsioner hver for sig kunne have medført doden. Der blev lavet en alkoholanalyse af både afdødes blod og urin.

Promillen i urinen tyder på, at promillen i blodet på l ,6 tidligere har været hojerc, og at den derfor har været aftagende frem til det tidspunkt, hvor proven blev taget.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldssporf.!smålet: Der er om skyldsspørgsmålet afsagt K e n d e l s e: Samtlige dommere og nævninger udtaler: Tiltalte har blandt andet forklaret om hændelsesforløbet i køkkenet, at t gik hen til opvaskemaskinen, hvor han tog en kniv, og at han derefter gik hen mod tiltalte, så han stod i en afstand på 1-1 V2 meter fra tiltalte, der også kom til at stå op. Han har end vi- dere forklaret, at 'f . kom tættere på ham og stak ud med kniven samtidig med , at han flere gange sagde, at han ville slå tiltalte ihjel. Da f fortsatte med at gå

-7- frem med kniven, slog tiltalte ham i hovedet med en flaske, og efter noget tumult, hvor de havde fat i hinanden, fik tiltalte kniven fra 'f_ >. De sloges fortsat, og da ~ blev ved med at sige, at han ville slå tiltalte ihjel, stak tiltalte ham 2-3 gange med kniven i maven.

Tiltalte husker ikke, at han skulle have stukket flere gange end det. l-lan gjorde ikke mere ved "F \efter at denne var faldet om, og han forlod lejligheden kort tid derefter. Efter obduktionserklæringen og vicestatsobducent Y l \5 forklaring lægger landsret­ ten til grund, at r . i køkkenet blev tilført 14læsioner med kniv-8 stiksår og 6 snitsår.

Stiksårene, hvorafhovedparten var dybe, var placeret med l på toppen af kraniet. 3 på venstre side af halsen, 2 på brystkassen, l på forsiden af bugen og l på venstre side af ryggen. Efter obduktionserklæringen lægger landsretten endvidere til grund, at snitsårene på underarmene og snitsåret i højre håndflade havde karakter af afværgelæsioner, mest typisk for læsionen i højre håndflade.

Oplysningerne i den kriminaJtekniske erklæring af 12. august 2013 om blodstænksanalyse på gerningsstedet og kriminalassistent V l '.S forklaring, herunder om karakteren og placeringen af blodstænk på vægge og effekter, tyder på, at i hvert fald nogle af læsionerne blev påført, mens f' ikke stod op. Der blev ved undersøgelsen af tiltalte efter anholdelsen ikke fundet skader, der kunne stamme fra gerningstidspunktet.

Under disse omstændigheder er det også efter be­ visførelsen for landsretten ubctænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring om hændelses- forlobet, efter at han fik kniven fra 'f . l stedet lægger landsretten vægt på fun- dene på gerningsstedet, blodstænksanalysen og navnlig fundene ved obduktionen af af­ døde.

På denne baggrund tiltræder landsretten, at tiltalte- efter at han havde fået fat i kniven- var den angribende, og at de talrige knivstik, som han tilføjede 'f ;, hverken kan anses for foretaget i nødværge efter straffelovens § 13, stk. l, eller straffri efter straffelo­ vens § 13, stk. 2.

Vicestatsobducent V2 har forklaret, at de dybe knivstik må antages at være udført med en væsentlig kraft, og at 2 af stikkene hver for sig har været dødelige. Han har endvi­ dere forklaret, at det må anses for et rent lykketræf, at de 3 stik i halsregionen ikke ramte vitale strukturer.

Herefter og efter antallet, placeringen og dybden af knivstikkene er det bevist, at tiltalte har anset det for overvejende sandsynligt, at knivstikkene ville forvolde f' 's død. Efter det anførte er det bevist, at tiltalte havde forsæt til at dræbe F

- 8 - . Landsretten tiltræder herefter, at tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straf­ felovens § 23 7 som sket, og stadfæster derfor byrettens skyldafgørelse vedrørende forhold l. T h i b e s t e m m e s: Byrettens skyldafgørelse vedrørende forhold l stadfæstes. Straffastsættelse mv.

Samtlige dommere og nævninger udtaler: Uanset oplysningerne om det forløb, der gik forud for drabet, herunder at =F stod med kniven og truede tiltalte, foreligger der efter en samlet bedømmelse afhændelses­ forløbet og forholdets karakter ikke oplysninger om sådanne formildende omstændigheder, at de efter straffelovens § 82, nr. 3 eller 5, kan begrunde, at der er grundlag for at fravige udgangspunktet for straffen på fængsel i I 2 år.

Efter det anførte tiltræder landsretten, at straffen er udmålt ti l fængsel i I 2 år. Landsretten tiltræder endvidere byrettens afgørelser om udvisning, konfiskation og strafaf­ kortning efter straffelovens § 86, stk. 4. Efter de juridiske dommeres bestemmelse tager landsretten ikke X\ 'S godtgo- reJseskrav efter erstatningsansvarlovens § 26 a under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. l.

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes.

-9- Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Lisbeth Parbo Udskriften udstedes uden betaling. Udskriftens rigtighed bekræftes. Vestre Landsret, Viborg den 27. januar 2015 Anja Kjær Sørensen stedfortræd e r Thomas Jonler Peter FIUgge (kst.)

RETTEN l SØNDERBORG Udskrift af dombogen

DOM

afsagt den 8. j u li 20 14 Rettens nr. KOI-1547/2014 Politiets nr. 3300-7311 1-00002-13 Anklagemyndigheden mod T l~.f nove rv~be.r 14 '12.. Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 4. april 2014.

T er tiltalt for overtrædel!.e af l. straffelovens§ 237, manddrab, ved i tid~rummet fra den 18. maj 2013 ca. kl. 18.00 til den 29. maj 2013 ca. kl. 07.30 i ejendommen . t , meJ ad!'>killigc knivstik samt ~tump vold at have dræbt 1= 2. straffelovens § 276, tyveri, ved efler det i forhold l passerede at have stjålet =F' 5 per.~onbil ttf mrk.

BMW med reg.nr. · , som han benyttede til kørsel i Danmark og Tyskland indtil den 10. juni 2013, hvor han blev anholdt, .... amt en computer. mrk. Lcnovo. 3 mobiltelefoner og en rygsæk.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt på-;tand om fængsels~traf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandigt. jf. udlændingelovens § 49, stk. l. jf. § 32. stk. 2. nr. 5, jf. § 21. nr. 6, og § 24, nr. 2. Videre har anklagemyndigheden nedlagt påstand om konfiskation af en steakkniv, jf. straffelovens § 75, stk. 2. nr. l. \tJ-,.,_,

side 2 Endelig har anklagemyndigheden på vegne af · X.\ nedlagt påstand om tortgodtgørelse/erstatning på 200.000 euro. Tiltalte har for så vidt angår forhold l nægtet sig skyldig i manddrab, men erkendt sig skyldig i vold med døden til følge. Tiltalte har imidlertid påstået sig frifundet under påberåbelse af nødværge, jf. straffelovens§ 13. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 2.

Tiltalte har bestridt kmvet på tortgodtgørelse/erstatning, subsidiært kravet'i størrelse. Forklaringer Der er afgivet forklaring for retten af T samt af kriminalassistent V I ~og vicestatsobducent. ph.d. V 2 T har forklaret, at han er litauisk statsborger. Han har tidligere boet i Lilauen. Op til anholdelsen har han opholdt sig i Tyskland, hvor han har arbejdet. Han kendte r , men vil ikke betegne ham som en ven.

Han og "f mødte første gang hinanden i _ ved havnen. Det er nok 2 til 3 år siden. De blev bekendte og sås af og til. De har lavet fonetninger med hinanden. F foreslog på et tidspunkt, at tiltalle kunne tjene nogle penge, hvi'i F- kunne sætte nogle penge ind på tiltaltes konto. Årsagen var, at =F havde nogle problemer med skallevæsenet i Danmark.

Tiltalte betingede ~ig, at det var lovligt, og det sagde T- , at det var. De lavede ikke i ~wrigt forretninger sammen. Gennem tlrene mødtes de af og til. Det er sket mere end 2 til 3 gange, men hun kan ikke sige hvor tit. f plejede at ringe til tiltalte, når han var i Tyskland, og ved de lejligheder sås de som regel. Som han husker det. har han også før den 28. maj 2013 besøgt F J Danmark. ,.

Han kun ikke huske, hvad han lavede den 28. maj 20 I 3. Han mener. at han var på arbejde. Han mødtes med -:f der ringede og spurgte, om ikke de kunne mødes. Det aftalte de at gøre. f , kom 20 Lil 30 minutter senere. De mødtes på en parkering'iplads i nærheaen af tiltaltes lejlighed i . r kom kørende i den BMW, der er nævnt i anklageo;krifteL r foreslog, at de skulle have noget at drikke.

Han sagde, at de også skulle diskutere noget, men det kom de ikke til. Han mener. at han blev hentet omkring kl. 22, men måske var det lidt senere. De købte noget spiritu<;. Herefter kørte de hjem til F . der boede i Danmark i nærheden af . Hos f- var TV'et tændt uden lyd. men der blev tændt for noget musik, eller ogsa var det allerede tændt, da de kom .

Han mener, al de var på 'f's. _..,oveværeh.c. hvor de fik noget at drikke. '=F sagde, at han

ville tale med tiltalte om noget, men han kom aldrig til at sige noget konkret. De talte ellers om computere og IT-programmer. 'f sagde på et tidspunkt, at de skulle gå ud i køkkenet, hvor de satte sig og fortsatte med at drikke. Stemningen var ikke, som den plejede. f- var mere aggressiv end normalt. Tiltalte husker ikke, hvor meget han selv havde drukket, men han var beruset.

Det var 'f også. f-talte højlydt og sag­ de ting som: ''Hold din mund" og ''Lad være med at afbryde mig", når han var i gang med at fortælle. Han husker ikke, hvor længe de sad i køkkenet På et tidspunkt viste han tiltalte et dokument, hvor tiltaltes navn fremgik. f sagde, at på den måde, kunne de tjene nogle penge. Han fortalte også, at det ikke var helt lovligt, så tiltalte ville kunne få problemer med politiet.

Det havde noget med guldmønter at gøre, som tiltalte !.kulle hente ved hjælp af det pågældende dokument. Han skulle herefter sælge mønterne, han husker ikke hvor. Der var nævnt et beløb på dokumentet, men han husker ikke stør­ relsen. Han sagde nej til at deltage. "F havde tidligere talt om, at tiltalte skulle hente nogle mønter, og han havde sagt, at tiltalte ville få 50%.

Det var en gang. hvor de havde talt sammen i telefonen. Denne aften sagde han, at tiltalte ville få 35%. For ham var det dog ligegyldigt med procenterne, for han ville slet ikke være med. l begyndelsen havde f= sagt, at det var lov­ ligt, men da han nu sagde, at det var ulovligt, ønskede tiltalte ikke at deltage.

Diskussionen om guldmønterne varede nogle minutter. før tiltalte sagde fra. og F blev gal. -=f begyndte at råbe. Han husker ikke præcist, hvad . l=- sagde, men han sagde blandt andet:·· Det vil ikke være godt for dig''. Tiltalte 5agdc ikke rig­ tig noget, ud over at han forsøgte at berolige: r ved at ~ige: '"Rolig'' og lignende. F _ gik hen til opvaskemaskinen, hvor han tog en kniv i mellem­ størrelse med takker.

Hun husker det ~om om, at den var spids i enden og skarp. 'f sagde. at han ville slå tiltalte ihjel. f- stod l til l V2 meter væk fra tiltalte. :f holdt kniven frem mod ham i sin højre hånd og i strakt arm. [ begyndelsen stod "F på ca. l V2 meter.'. afstand af ti !talte. men r begyndte at gå tættere på. r ~agde, at han ville slå tihalte ihjel.

Tiltalte troede først. at det var en joke, og sagde hele tiden: '' Slap af. slap af', men han fik ikke beroliget r 'der blev ved med at pege mod ham med kniven. Tiltalte tog en flaske fra bordet, måske en af dem de havde drukket af. Han ved ikke. om der var noget i den. Han holdt fla~ken om halsen og ~log den i hovedet på r . Han husker det som om, at flasken ramte ~ midt på toppen af hovedet.

Han tror, at F begyndte at bløde. r . faltlt ikke om­ kuld, og han havde stadig kniven i hånden, som han holdt frem mod tiltalte. 'f holdt sig til hovedet med sin frie hånd. Han forsøgte at <;tikke tiltalte med kniven. Det lykkedes dog ikke at rumme ham.

Han blev også slået af F med den frie hånd, som F . først havde taget sig til hovedet med, men tiltalte husker ikke, om slaget var med flad eller knyttet hånd, om det var hårdt, og hvor det ramte ham. Det var måske med flad hånd et eller an­ det sted på kroppen. Han blev ikke stukket med kniven. Tiltalte var kun fo­ kuseret på at tage kniven fra r , og han gjorde en del forsøg på det. Han side 3

tik taget kniven fra 'f ., men han husker ikke, hvordan det skete. Han har nok slået F med hænderne i forbindelse med, at han ville have kniven. Han ved ikke, hvordan han ramte. Han kan ikke huske at have forsøgt at slå med andet end hænderne. Efter han havde faet fat i kniven, husker han ikke, om "f , havde noget an­ det i hænderne. Han havde ikke meget tid til at tænke.

Han husker ikke, hvilken hånd han havde kniven i. Han er højrehåndet, men han kan og~å bruge venstre. "F blev ved med at !.ige, at han ville sHi tiltalte ihjel, ~elv om det nu var tiltalte, der havde kniven. Derfor syntec; han. at det var nød­ vendigt at stikke r i maven med kniven. Han stak f- to til tre gange med kniven i maven hurtigt efter hinanden. Han var i chok.

F faldt om ­ kuld på gulvet. men det var ikke allerede efter det førc;te stik. Det var måske efter nogle minutter, men han har dog ikke nogen tidsfornemmelse vedrø­ rende den del af episoden. Han husker ikke, om stikkene gik dybt ind. Han tror, at F blødte, men han hu~ker det ikke .. r blev ved med at true til­ talte. f sagde, at han selv eller han~ kammerater ville sh\ tiltalte ihjel.

Han husker ikke at have stukket F mere end 2 til 3 gange. Foreholdt at der er fundet flere stiklæsioner på r , forklarede tiltalte, at han var i chok og bcrul-.et, og Hl han ikke kan huske at have l-ltukket mere end 2 til 3 gange. Tiltalte forklarede yderligere, at efter F var faldet om, så han, at der vur blod på 1=' S tøj. Han hm. ker ikke hvor meget, men det var blandt andet på maven.

Der var også blod på tiltaltes hænder. Han husker ikke, hvad han gjorde med kniven. efter han havde stukket. Som han husker det. slog han ikke F efterfølgende. Han husker heller ikke. at han på noget tidspunkt skulle have sUtet 'F med en cl-kedel. Han kan ikke udelukke, at det er .'iket. Mens hun slog og stak F . med kniven, stod f op.

Da "F var faldet om p{t gulvet i køkkenet henne mod væggen, gjorde han ikke mere ved ham. 'f . var stadig i Jive. Han lå på ryggen og holdt om sit sår på ma ­ ven og blev ved med at skrige: "Nu slår jeg dig ihjel''. r bad ikke om hjælp. Tiltalte tog herefter "F's· bilnøgle og kørte hjem i 1='5 BMW, som de havde aftal l. at tiltalte skulle købe. Det var blevet aftalt en anden gang, hvor de var modtes hjemme hos F .

Han skulle betale bilen i afdrag, og han havde allerede betalt 700-800 euro. Han skrev på det tidspunkt under på et papir om, at han skulle betale resten senere. Han fik ikke selv en kvittering. r sagde, at den ville hun få, når han havde betalt det hele. Han skulle be­ tale 200-300 euro hver m{med. Han mener, at han i alt skulle betale 2.000 euro. Han opfattede det nu som delvist hans bil.

Han mente derfor godt, at han kunne tage den, nu når ~ havde prøvet at o;la ham ihjel. Han havde ikke kørekort, men han kunne ikke gå hjem. Han havde lavet aftalen om køb af bilen, fordi det var hans plan at tage kørekort. men han havde haft for travlt med arbejdet. Han mente, at det godt kunne give mening at købe en bil alligevel, da han har venner. der har kørekort. side 4

Han har også taget en computer, tre mobiltelefoner og en rygsæk fra F men han husker ikke, om computeren, der lå i rygsækken, lå i lejligheden el­ ler i bilen. Han lagde ikke mærke til computeren, da han om aftenen kørte fra. f) bopæl. Han så den næste morgen, da han vågnede. Han tog den med ind i lejligheden, sammen med rygsækken den lå i. Han tog også mobil­ telefonerne med ind i lejligheden.

De var i bilen, da han tog den. Han skulle ikke noget bestemt med telefonerne, men han bestemte sig for at sælge dem. I begyndelsen tænkte han pa at ringe efter hjælp til r , men han var ban­ ge, fordi "f , havde truet med at slå ham ihjel og havde sagt. at han ville sende nogen efter tiltalte. Det var også årsagen til, at han ikke ringede til po­ litiet.

F . var stadig i live, da tiltalte tog af sted. -:t blev ved med at skrige. Han ved ikke, hvor længe han var i lejligheden. efter at r ; var fal­ det om.

F stak ud efter ham med kniven, inden han fik kniven fra. f_ Foreholdt afl1øringsrapport af 13. juni 2013 side 3. sidste afsnit (ekstrakten side 305). forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvad han har sagt til po· litict ved afu~jringcn, men han kan huske, at {: stak ud efter ham, og han kan ikke tro, at han har sagttil politiet, at F- ikke stak ud efter ham. .

F trak .o;ig ikke tilbage, selv om tiltalte havde slået ham i hovedet med en tlaske. Foreholdt afuøringsrapport af 28. juni 20 I 3, side I O. næstsidste af s n i t (ekstrakten side 322), forklarede tiltalte, at han ikke kan huo;ke, hvad han sagde til politiet, og han ved således ikke, om han har sagt, at. F- trak sig tilbage.

Han ved heller ikke. om han har sagt til politiet. at han gerne ville tr..ckkc sin forklaring om det tilbage, fordi han allerede havde sagt for meget. Han har sagt til politiet, at han har slået med alt, hvad han kunne få fat i. men han har ikke haft andet i hånden end en !laske. Han kan ikke huske. at han har haft en el-kedel i hånden. Han ved derfor ikke, hvorfor hans tinger­ aftryk skulle være fundet på el-kedlen.

Da hun havde fået kniven fra. F , tænkte han, at T- kunne taget en an­ den kniv. Det gjorde 'f- ikke, men tiltalte var bange for, at han ville gøre det. Det var derfor, han stak ham. Han nåede ikke at se, om. :f-havde ta­ get noget andet i hånden, før han stak ham .. f- var større end tiltalte. Han husker ikke, om . "f: også var højere end ham.

Da F stak ud efter tiltal­ te med kniven, var han ophidset Inden tiltalte fik kniven fra 'F , kæmpe­ de de. Det var et slagsmål. hvomoder han pn1Vede at få fat i kniven.

Foreholdt afhøringsrapport uf 28. juni 2013, side l I, første afsnit (ekstrakten side 323) forklarede han, at hun ikke kan huske. at han har forklaret, at han slog f med knyttet hånd, men det er rigtigt, at han opfattede det som om, at der var tumult, og de skubbede til hinanden. Han opfattede det som en slåskamp. Han gav f de 2 til 3 stik, mens de stadig sloges. r-·· o;tod ik­ ke bare passivt, mens de sloges.

Han tror. at p må have fået de stik, som side 5

han ikke selv kan huske at have givet ham, mens de har været oppe at slås. Han tror, at . t= ville have gjort det samme ved ham, hvis ikke han havde stukket :t- Derfor opfattede han det som nødvendigt at stikke ':f-. Da han gik, og . "f lå og skreg, forventede han, at 'F selv ville klare det. Havde han vidst, hvor dårligt. 'F havde det, ville han have tilkaldt hjælp.

Hun var ikke klar over, at t: · var død, før han blev anholdt af politiet. Han blev derfor meget bange. Han havde ikke på noget tidspunkt ønsket at slå 'f ihjel. Han havde ikke selv skader efter slagsmålet med f- . Forevist en kniv fundet på gerningsstedet kan han ikke sige. om det er sådan en kniv, der blev brugt Kriminalassistent VI har forklaret, at hun er ansat hos Rigspolitiet som kriminaltekniker.

Hun har i IO år arbejdet på gerningsste· tier og har i de sidste 5 år arbejdet med blodstænksanalyser. Hun har fået ud· dannelse og efteruddannelse på dette område både i udlandet og i Danmark. Hun blev tilkaldt til gerningsstedet på for at lave en blodstænksa- nalyse. Det er læren om ~tørrelse, udbredelse og mønstre af blodspor.

De koncentrerede sig om køkkenet, navnlig den sydlige og den vestlige væg og en del af gulvet. Der var mange forskellige mønstre på den sydlige væg. Nogle var projekteret på væggen, og andre spor var tørret ud på væggen ved kontakt. Der var blod både på gulvet og på en stol.

Der var ingen blodstænk, som kunne siges at være karakteristiske blodstænk efter slag på et blodfyldt emne. l den forbindelse kan der ved slag både menes slag eller stik tilfø11 med en vis kraft. De projekterede stænk strammede formentlig fra sprøjten· de læsioner. Der kunne ses fingermønstre i blodet nogle steder. Det sft ud som om, der havde været tumult i området.

Der kan have været afgivet slag i området, men det var ikke noget, som de kunne se !-.por af. På den vestlige væg var der en radiator. Dens øverste kant var 7 I cm over gulvet. På den højre side af radiatoren var der et område, der tydede på, at der var blevet slået på et blodfyldt emne. Fotografier af radiatoren ses i foto· mappe ''Foto i fbm. blodr-.tænksanaly~e·· af 28. j u ni 2013 (ekstrakten side 557).

Det kan ses på foto 37 (ekstrakten ~ide 594), at der på den højre side af radiatoren er to områder med blodstænk. I begge grupper er der et stænkfrit omrude i midten. Her er der noget, der har skærmet for, at blodstænkene kunne ramme. På radiatorbølgernes top kan man se, at blodstænkene på ven­ stre side af bølgen er næsten cirkulært runde. Det ~es på foto 4 I (ekstrakten side 598).

På foto 43 (ekstrakten side 600) ser man radiatoren fra højre side. Her er blodstænkene i stedet ellipseforrnede. Man kan pa den måde se, at blodet er stænket på radiatoren i en vinkel fra den venstre side. Det er tilfæl· det i både den øverste og den neden.te gruppe blodstænk. Der er også fundet blodstænk over radiatoren. De sidder ca. 8 I cm over gulvet og ses pa foto 4 I (ekstrakten side 598).

Man kan på stænkene se, at udgangspunktet for stæn­ kene er omkring overkanten af radiatoren eller lidt lavere end radiatoren, da der ikke er komme blod ned i mellem radiatorens sider, hvilket ses på foto 39 (ekstraktens side 596). På foto 45 (ekstrakten side 602) kan man se, at side 6

der løber et tilløbsrør langs radiatoren i ca. to cm afstand. Der er blodstænk på røret, mellem røret og mdiator og til højre for røret. Der er ikke blod~ stænk bag røret, da røret har skærmet for det. Ud fra de blodstænk, der har ramt væggen og således ikke er blevet skærmet af røret, kan man med en snor bestemme den recning, som blodstænkene er kommet fra. Det ses på fo­ to 48 (ekstrakten side 605).

Radiatoren blev efterfølgende afmonteret og medtaget til laboratoriet, hvor den blev undersøgt nærmere. Ved hjælp af computerprogrammet "HæmoSpat" blev det beregnet, hvilken retning blodstænkene er kommet fra. Det er sket ved, at der er udvalgt 8 blodstænk fra henholdsvis den øvre og den nedre gruppe. Ved hjælp af computerprogrammet er indfaldsvinklen på stænkene herefter beregnet.

De har illustreret det ved snore. som det se på foto 55, 56 og 57 (ekstrakten side 612-614 ). Udgangspunktet for slaget er det område. hvor der er flest snore, der møder hinanden. Det er illustreret ved de grønne cirkler. De har på den måde beregnet udgangspunktet for sla­ get til et sted mellem JO og 80 cm fra jorden. Afstanden til radiatoren har været l O til 55 cm. Udgangspunktet er lidt skråt fra radiatoren.

Der er slået ned i et blodfyldt emne i området. Efterfølgende har de lavet et forsøg, hvor de har slået på en blodfyldt klud på et stykke træ med en gummihammer i området, for at se, om de kunne opnå den samme effekt. Da der har været noget. der har skærmet for rudiato­ ren. har de lavet en pølse af en affaldssæk. som blev hængt op foran radiato­ ren.

Det ses på foto l i fotomappen ''foto i fm. forsøg'' af 12. august ~O 13 (ekstrakten side 631 ). Resultatet ses på foto 2 og 4 (ekstrakten side 632 og 634). Forsøget underbyggede antagelsen om, at et blodfyldt emne var blevet ramt af slag i en højde uf 30 til·80 cm fra gulvet. Da der ikke er kommet blod ned i radiatoren, kan højden ikke have været meget over 80 cm. Den kan f.eks. ikke have været 90 cm.

De har undersøgt afdødes bukser med henblik på blodstænksanalyse. Buk­ serne ses på foto 64 (ekstrakten side 621 ). Man kan se. at der ikke er specielt meget blod i det øverste område. Særligt på det venstre ben er der mange cirkelrunde blodstænk. Det har således ramt lige på. Man kan se, at området ved knæet er helt gennemvædet af blod.

Der må det antages, at knæet har været i kontakt med et blodfyldt område på gulvet. På låret ser det ud til, at benet har været i en vandret position. Hvis afdøde havde stået op længe, vil­ le man kunne se, at blodet havde løbet ned ud ham. Det er der ikke tegn på her. Der er i stedet tale om runde pletter.

Det kan konstateres, at afdøde ikke har blødt voldsomt, da han stod op. men hun kun ikke afvise, at han kan v:.c~ re blevet stukket i maven , mens han har stået op. De har undersøgt et bord fra gerningsstedet, hvor to ben var knækket af. Der er intet der tyder på, at bordbenene har været anvendt som slagvåben.

En el~kedel er undersøgt for blodstænk. hvilket fremgår af fotomappen "foto af blodstænk på el-kedel'' (ekstrakten side 664). El-kedlen ses adskilt på foto l (ekstraktens side 665). Kedlen havde nogle skader, der havde givet den en side 7

stor bule i den ene side. Den var her trykket ca. 4 cm ind. Der er en blodaf­ smitning på kedlen bag håndtaget, foto 2 (ekstrakten side 666). På foto 3 (ekstrakten side 667) ses det, at der er et hul i aluminiumskappen, hvor man kan se en vandmåler. Den indvendige plustikbeholder i kedlen var gået i stykker. Man kan på fotoet se, at der er nogle lange blodstænk, som typisk kommer, når man slå ned i noget.

Pit foto nr. l O (ekstrakten side 674) kan man se blodstænk, der stråler ind i stålkappen. Der vil nonnalt ikke kunne komme blod ind mellem plastik og ståldeL Når det er sket her, må det være fordi, at der er slået med el-kedlen i forbindelse med skadens opståen på el­ kedlen eller derefter. El-kedlen hnr mmt et blodfuldt emne. Vicestatsobducent phd.

V2- .har forklaret, at han er speciallæge i pa- tologi og retsmedicin. Han har arbejdet med området siden 1992. Det er ikke ham. der har lavet gerningsstedsundersøgelsen og obduktions-erklæringen. Han afgiver forklaring som vidne i professor X21.S fravær. Forskellen på stik-og:-. nitsår er, at et stiksår er el sår, der opstår ved, at en kniv føres ind i legemet med spidsen først.

Her er indgangshullet mindre end stikkanalen. Et :-.nitsår opstår. når en kniven føres tangielt på kroppen og der­ med fremkalder et snit, der er længere end sårets dybde. Det ses af obduktionserklæringen. at der er fundet tlere dybe stiksår på "f= .. Det er blandt andet stik nr. 5 i brystkassen og stik nr. 6, der går igennem bughulen og perforerer tarm og legemspulsåren.

Der er også et stik i kr,mietoppcn, der har medført et lille brud på det yderste af kraniekuplen. Der er desuden et meget dybt s~tr i lænden. Det er dog alene gået igennem muskler og har ikke berørt vitale dele. Det er svært at sige, hvor meget kraft, der er stukket med for at lave de op­ ståede skader.

Nar først huden er gennemskåret, skal der nonnalt ikke meget kraft til at lave et stik, når der ikke er overskårne knogler. Der ligger dog en væsentlig kraft bag ved, når stikkene er så dybe, men det er ikke muligt at præcisere hvor stor en kraft. Ved knivstikslæsioner er der tale om en dyna­ misk situation mellem to personer. der har bevæget sig i forhold til hinan­ den.

Man kan ikke ud fra skaderne sige noget om, hvordan de to personer har befundet sig overfor hinanden, herunder om de har stået op. Der er to læsioner, der i sig selv har været dødelige hver for sig. Dels er læ­ sion nr. 5 gået igennem tillungehulerne og har punkteret lungerne. Det har givet en blodansamling i højre lungehule og har besværliggjort vejrtræknin· gen.

Dels har stik nr. 6, der har ramt legemspulsåren medført forblødning. Der er tale om kroppens største pulsåre. Disse læsioner kunne hver især ha­ ve medført døden. og det er ikke muligt at sige. hvilken læsion der har været udslagsgivende. Han kan ud fra blodansamlingerne sige, at :f ik· k e er død straks. Det skønnes, at han er død 5 til l O minutter efter, at han er påført læsionerne.

Der er tale om et kvalificeret lægeligt skøn. Man kan ikke sige, om man kunne have redet afdøde efter læsionerne. Der er behandlings· mulighed for skaderne. m en der har ikke væ ret meget tid til at foretage be­ handling. sideS

Der er konstateret et blødunderløbent mærke i panden og på en håndryg, der kan stammer fra slag med en flaske. Der er dog ikke nogen faste holdepunk­ ter for andet end, at der er tale om stump vold, og det kan også være påført med f.eks. en el-kedel. Det er ikke muligt at sige, om afdøde er blevet for· tumlet af at få det pågældende slag i hovedet. Afdøde har afværgelæsioner.

Der er tegn på både passive afværgelæsioner, som man typisk får ved at hol­ de annene oppe for at skæm1e sig. og på aktive afværgelæs ioner. der typisk opstår, hvis man griber ud efter kniven. idet der er et snitsår i håndtladen. Man kan ikke udelukke, at afdøde har stået op i forbindelse med, at han er blevet stukket.

Sagens oplysninger

Af anmeldelse~rapport fremgår det. at Syd- og Søndeljyllands Politi den 4. juni 20 I 3, kl. 07.37, modtog en anmeldelse om et mistænkeligt dødsfald på adressen ,• Politiet foretog samme dag undersøgeh-e af findestedet. I rapporten herom fremgår følgende: "Køkkenet indrettet med spiseph1ds og stole i den sydlige del af køkkenet lige inden for døren. Under spisebordet lå et tæppe.

Spisebord med plade i lys træ. l den nordlige ende af køkkenet er der vinduc og opstillet højbord og diverse hårdhvidevarer. Lågen i opva.'lkemaskinen !>lod tlben og hylderne laget ud. Maskinen var fyldt. Lågen under håndvasken stod åben og skraldespanden var fyldt. P•\ komfuret stod pande med fedtstof og en stegt pølse.

På bordpladen mellem opvaskemaskinen og himdvasken o;ås der blod på bordpladen og på øverste skuffe i højbordet. Spisebordet var væltet og 2 ben slaet af bordet. Der var blod på de 2 ben, som endnu sad på bordet. Den ene stol var væltet og lå inden for døren til køkkenet Den anden stol stod bag døren til køkkenet. Der var blod på den sydlige væg i fom1 af stænk og udtøncr plamager.

Der sås blod på gulvtæppet, ~om lå under spisebordet. Afdøde lå i det sydvestlige hjørne med ansigtet mod syd ( 15-I 6). At'døde lå på sin venstre side med ansigtet ned mod gulvet. Afdøde var i ført lys t thirt, blå jeans og ingen sokker. Der lå blod omkring at'dødes øverste del af kroppen. Omkring afdødes ansigt blev fundet tlere flasker.

Inden for døren pii køkkengulvet blev der fundet en blodig steak kniv (fonncntlig gemingsvåbnet) Omkring afdøde lå der diverse udenlandske betalingskort. Afdøde i forrJdnelse og kraftig lugt af død. Der var generelt beskidt og uorden i køkkenet. Der stod dags gamle opvaske, madreo;ter på boderne, og der flØd med affald, computer­ udstyr og øllvandkasser på gulvet. Der var ved undersøgelsen lys i køkkenet." side 9

Ret<;medicinsk Institut. Statc;obducenturet for Fyn, Syd- og Sønderjylland ved professor . X2.. , foretog den 4. juni 2013 en findestedsundersøgelse. I rapporten herom fremgår følgende: " side 10

Konklusion: Dødsttrsagen må antages at være de påviste stiklæsioner påført nu afdøde af anden person. Læsionerne kan meget vel være påført med den ovenfor beskrevne kniv. På grundlag af graden af forrådnelse, mumiticering og forekomsten af maddiker må dødsfaldet antages at være sket knap en uge før

undersøgelsen." Den 4. juni 2013 blev der tillige udfærdiget en obduktionserklæring ved professor Jørgen L. Thomsen og læge Uffe Stolborg. Om den udvendige undersøgelse af afdøde fremgår blandt andet følgende: ti side 11

Konklusion: Ved obduktionen af det forrådnede lig med den formodede identitet , cpr.nr. , fandtes af tegn på vold i alt 8 stiksår og 6 snitsår samt flere hudafskrabninger og blodunderløbne mærker.

Der var et stiksår på toppen af krnniet (22), blodunderløbne mærker i panden (23), et snitsår på venstre kind (1), tre snitsår på halsen, to med stikretning nedad og bagud og med mindre underliggende bløddelslæsioner (2, 21) og et med stikretning nedad mod højre (3), to stiksår på brystkassen, det ene over venstre kraveben med stikretning nedad mod højre (4) og det andet underamlhulen med stikretning vandret mod højre (5) og med gennemstikning mellem 5. og 6. ribben til brysthulen og blødning under brystbenet til følge.

Endvidere et stiksår på forsiden uf bugen med stikretning bagud lidt mod højre medførende hul på tyndtarm og legemspulsåre med blødning i bughulen (6), et stiksår på venstre side af ryggen nedadtil m ed stikretning nedad, fremad og mod højre, men uden organskade F

(8). Der var flere snitc;år på begge underamle og på højre hånd- flade (7, JO, li, 13, 14), hvoraf det ene på venstre undcrann (7) var dybt. Derudover fandtes en hudafskrabning på kroppen, et blod­ underløbent mærke på højre håndryg samt flere blodunderløbne mærker og hudafskrabninger på begge underben (9, 12, 15-:W).

Ligpletterne var forholdsvis !!parsomme, omend forr:tdnelsen besvær­ liggjorde vurderingen, tydende på større blodtab. De påviste læsioner var friske, froset læsion nr. 18. som var af lidt ældre dato. De var påført i live ved henholdsvis skarp og stump vold. side 13 Snitsårene på underarmene og snitsåret i højre håndflade (7, l O.

Il. l 3, 14) ha\dc karakter af afværgelæsioner. mest typisk for læsionen i højre håndtlade. Sammenholdt med de talrige stiksår med forskellig retning og dybde må der være tale om vold fra anden person. Stik-og snitsårene kun meget vel være påført med tlen på gerningsstedet fundne "bøfkniv". Ingen af ~tikkanalerne var længere end JO cm. De blodunderløbne mærker var en følge af stump vold, meget vel slag med en flaske.

Der fundtes ingen tegn på sygdom. Det er mundtligt oplyst, at identiteten er sikret ved sammenligning af fingeraftryk. Dødsårsagen må antages at være de talrige stiklæsioner forvoldt af anden person. Den l O. juni 2013 foretog tysk politi anholdelse af tiltalte. Han blev stoppet i afdødes bil. der var blevet efterlyst internationalt.

Tiltalte blev udleveret til dansk politi den 12. juni 2013 og anholdt samme dag kl. 07.49. Den J 4. juni 2013 foretog Retsmedicinsk Institut ved speciallæge X L\ og vicestatsobducent ph.d. \J2 en personundersøgelse af tiltalte, hvoraf det fremgår, at tiltalte ikke havde skader. der kunne stamme fra gerningstidspunktet. Der blev yderligere iværksat en blodstænksanalyse på gerningsstedet, jf.

Kriminulteknisk erklæring af 12. august 2013. Heraf fremgår blandt andet følgende: "Vurdering

side 14 Blodtilsmudsningerne på døren er afsat af flere omgange, hvor døren har stået i forskellig positioner. Afkaststænkene længere oppe på dørens forkant og på bagsiden af døren er afsat, mens døren har været i en mere lukket position. Blodstænkene på dørens yderside mod gangen, på gulvet og nederst på køleskabet hænger sammen. og er påført mens døren stod helt åben.

Med udgangspunkt i spray stænkene. pu stolens vandrette bøjler. der stod på gulvet, samt spray stænkene på gulvet omkring, sammenholdt med de projekterede blodstænk. der \'ar afsat i buer på væggen bag, vurderes det, at stolen har stået på summe sted. da blodet blev pUført Delte begrundes i de to stænkfrie områder på henholdsvis gul v og væg.

Blodstænksmønstrene er fremkommet ved blod, der er sprøjtet ud under en vis form for tryk, hvilket stemmer overens med afdødes læsioner på henholdsvis vener og arterier. På stolens sæde sås flere drypstænk, som er afsat vinkelret ned på stolen. Endvidere sås der på afdødes benklæder drypstænk på især venstre lår.

Sammenholdt med afdøde~ skade i ansigtet. vurderes det af omhandlende drypstænk kan være fremkommet ved. at afdude har ~iddet ned på stolen. mens han har blØdt fra ansigtet. På den sydlig væg sås der llcre steder projekterede blodstænks· mønstre, som er fremkommet ved at blod bliver sprøjtet ud under en vis fom1 for tryk. Dette stemmer overen!-. med afdødes læsioner på henholdsvis vener og arterier.

På den sydlig væg sås der ligeledes Jlere 1-.tcder udtværinger med og af blod, ligesom der sås brudstykker af linger og hånd•1ftryk. hvilket vurderes at være fremkommet ved at en blodig legemsdel har haft kraftig komakt med væggen. Blodstænkene i omd1dct benævnt "C" hidrører forrnetltlig ikke fra et slag, da de sidder rimelig koncentreret og alle sammen har den sammen retning skråt ned mod højre.

Pn den sydlig væg i øvrigt, sus der umiddelbart ikke blodstænk. der kan defineres som efter direkte slag, men mere blodstænk fra tumult/kamp. På radiatoren sås der ca. på midten en større udtværing med blod, der formentlig var fremkommet ved et kontaktaftryk med et stærkt blodtilsmudset emne. l højre side af radimaren sås blodstænk efter mmmmm et slag.

Udgangspunktet for slaget ligger i en højde fra ca. 30 - 80 cm over gulvet og i en afstand af ca. l 0·55 cm fra radiatoren. På væggen imellem radiatoren og trælemmen s~\s der vandrette afkac;t·

stænk, der kan hidrøre fra bunden af flasken, der blev fundet i den åbentstående opvaskemaskine. På afdødes bukser sås der på venstre knæ en absorbering af blod, hvorfra der strålede stænk ud fra. Dette blodstænksmønster er fonnentlig opstået ved, at afdøde har placeret sit venstre knæ ned i en større blodplamage.

Der sås ikke på bukserne blodspor efter at afdøde havde stået op og blødt samtidig." Der blev iværksat en særskilt blodstænksanalyse af den clkedel, der blev fundet på adressen, jf. KriminaJteknisk erklæring af 23. september 2013. Følgende fremgår af erklæringens sammenfatning og vurdering: "På elkedlen, i området bag hanken, sås der en udtværing med blod pa ca. 5 x 4 cm.

På eikediens højre side, sås en større biOt.ltilsmudsning på ca. 21 x 15 ca, der var placeret i samme område som skaden. Udtværingen strakte sig over en åbning i aluminiumskappen til vandindikator og ud på tudens højre side. Pga. skaden ved åbningen til vandindikatorcn. var afstanden mellem plastbeholderen og aluminiumskappen ca. l cm.

På aluminiums· kappen i dette område, sås der flere meget lange og smalle blodo;tænk, det havde et retning skråt op mod venstre.

Tilsvarende blodstænk, ~as på indersiden af aluminiumskappcn. samt på ydersiden af pla~tik· beholderen i samme område. side 15 Vurdering Med baggrund i de tingeraftryk fra ven:-.trc htmd, der var afsat på kedlens håndtag, samt tilstedeværelsen af blodudtværing på kedlen bag håndtaget. vurderes det at sigtede · T , har holdt elkedien i venstre hånd, mens blodet fra afdøde T endnu ikke var størknet.

Det vurderes endvidere, at eikediens højre side. har ramt et blodigt emne. Dette begrundes med, at der tlere steder omkring abningcn til vandindikatoren sås meget lange og smalle blodstænk på udvendige og indvendige sider af aluminiumskappen og på ydersiden af plastbe­ holdercn. Blodstænkene i mellemrummet mellem aluminiumskappen og plastbeholderen, sidder på et område, som ikke har været tilgængeligt rør skaden.

Dette indikerer at blodstænkene er påført samtidig med skaden eller efter skatlens opståen." Der er for retten forevist fotos fra gerningsstedet, herunder af den afdøde, af den fundne steakkniv samt af blodspor på væg. gulv, radi<Hor og elkcdcl.

side 16 Det er ubestridt mellem parterne, at det er tiltaltes fingeraftryk, der er fundet på den i sagen omhandlede elkedel, ligesom det er ubestridt, at Jurijs Gulsins' blod er fundet på steakkniven, på glasdele fra en flaske. på elkedel og radiatoren fra gerningsstedet samt på de bukser, som politiet efter anholdelsen fandt på tiltaltes bopæl i Tyskland. Tiltalte er mentalundersøgt i medfør af retsplejelovens § 809. I erklæringen konkluderes følgende: "

side 17

f

Derimod lindes observanden omfattet af straffelovens~ 69. Såfremt observanden tindes skyldig i det nu påsigtede, kan man imidlertid ikke mhp. imødegåelse af ny ligeartet kriminalitet anbefale andet og bedre end straf som forskyldt." Retslægerådet har den Il. februar 2014 afgivet en erklæring, hvoraf følgende fremgår: " Med sagens tilbagesendeise skal Retslægerådet, på baggrund af frems endte akter m ed retspsykiatrisk erklæring af 14.10.13 ved overlæge Else Breth Knudsen, Psykiatrisk Afdeling, Middelfart,

side 18 udtale, at T ikke er sindssyg, og ej heller kan antages at have været sindssyg på tidspunktet for de nu påsigtede handlinger, hvor han var påvirket af alkohol og hash, men hvor der ikke er mistanke om forekomst af abnorm rustilstand. T · er begavet svarende til normalområdet. Han lider ikke af epilepsi. Retslægerådet finder herefter, at T er omfattet af straffelovens paragraf 69.

Såfremt han findes skyldig i de nu påsigtede handlinger, kan Retslægerådet imidlertid ikke, jf. straffelovens§ 68. 2. pkt., pege på mere fonnålstjenlige foranstaltninger til imødegåelse af ny ligeartet kriminalitet. end eventuelt forskyldt straf. Tiltalte har ingen tilknytning til Danmark af nogen art. Tiltale ses ikke tidligere straffet i Danmark.

Tiltalte har været frihedsberøvet i Danmark siden udleveringen fra Tyskland den 12. juni 2013.

S kyldsspørgsmålct Der er afst~gt følgende skyldkendelse i sagen: "Erter votering mellem 6 nævninger og renen'i 3 juridi~ke dommere er der enighed om følgende skyldbcdømme h-e: Efter tiltaltes erkendelse og forklaring kan det lægges Lil grund, at det var ham, der forvoldte F'S død ved knivstik om aftenen mellem den 28. og 29. maj 2013 i T 1...) køkken.

Det kan yderligere lægges til gnmd som ubestridt. at det er ham, der har til ført ':f alle de stik· og snits<ir, der blev fundet ved obduktionen. Der blev her konstateret otte stiksår, placeret rundt omkring i hovedet og på kroppen, herunder tre i venstre side af halsen. et i venstre side af brystet samt to i henholdsvis ryg og bug. Flere af ~tiksårenc var dybe, og 2 af dem var hver især dødelige.

Yderligere blev der på afdøde fundet en del snits<\r på underarme og hænder med karakter af afværge læsioner. Ifølge tiltaltes egen forklaring samt undersøgelsen af ham efter anholdelsen fik han ingen skader. Set på denne baggrund finder retten ikke at kunne godtage tiltaltes helt ubestyrkede forklaring om, al han stak afdøde i selvforsvar, efler at afdøde havde angrebet ham m ed kniven.

Det er herved tillagt vægt. at tiltalte i hvert fald har haft kontrol over kniven. da han atleverede de

side 19 konstaterede stik mod afdøde. og at afdødes afværgelæsioner vber tiltalte som angriberen og afdøde i forsvarsposition. Stikkene er desuden af et omfang, som aldrig kunne udgøre nødværge overfor en nu ubevæbnet mand. heller ikke efter straffelovens § 13, stk. 2, som rimeligt begrundet overskridelse af grænserne for nødværge. Der findes således ikke grundlag for straffrihed efter straffelovens § 13.

Efter antallet, placeringen og dybden af stiksårene sammenholdt med den beskrevne situation finder retten yderligere, at tiltalte under sin handling må have indset, at knivstikkene kunne være dødelige. men at han desuagtet stak :f" adskillige gange, hvorved han i hvert fald accepterede det som et muligt udfald. at han kom til at forvolde "f's død.

Tihulte findes herefter at have haft ... trafferetligt forsæt til at dræbe :f . hvorfor han i forhold l kendes skyldig i manddrab efter Mraffelovens § 237. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 2. og erkendelsen er bestyrket af hans forklaring herom. Han findes herefter skyldig i forholdet efter straffelovens § 285, stk. l, jf. ~ 176.

Thi bestemmes

: Tiltalte, er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Tiltalte er ikke straffri efter straffelovens § 13." Sanktionsspørgsmålet Straffen for tiltalte fastsættes efter straffelovens § 237 og § 285, ~tk. l. jf. § 276. Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte ~traffen til fængsel i 12 år.

Der er herved lagt vægt på retspraksis for strafudmålingen \edrørcnde manddrab, og der er ikke fundet gnmdlag for at fravige det almindelige udgangspunkt på fængsel i 12 år. Der er afgivet 12 stemmer for at tage påstanden om kontiskation til følge, j f. straffelovens § 75, stk. 2, nr. l, idet særlige omstændigheder taler for. at drabsvt'tbenet ikke udleveres.

Der er afgivet 12 stemmer for at tage påstanden om udvisning med indrejseforbud for bestandig til følge, jf. udlændingelovens§ 49. stk. l. jf. §

24, nr. l,jf. § 22, nr. l og 6, samt jf.§ 24, nr. 2, altjf. § 32, stk. 2, nr. 5. Retten har her Jagt vægt på, at udvisningen henset til lovovertrædelsens karakter anses nødvendig af hensyn til den offentlige orden og sikkerhed, idet tiltaltes personlige adfærd findes at udgøre en reel. umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører gmndlæggende samfundsinteresser.

Der ses desuden ingen omstændigheder, hvorefter en udvisning må antages at virke særligt belastende for tiltalte, der ikke har nogen tilknytning til Danmark, jf. udlændingelovens § 26. Der er afgivet 12 !->lemmer for, at der i den idømte straf skal ske afkortning med den tid. tiltalte har været frihedsberøvet i Tyskland. jf. straffelovens § 86, stk. 4.

De juridiske dommere har henvist spørgsmuler om erstatning til civilt søgsmål, idet X\. ikke har oplyst om en så særlig tilknytning til sin voksne søn, at der på det l'orcliggende er grundlag for at tilkende tort efter erstatningsansvarsloven:-. § 26a, og idet der ikke er oplyst om udgifter til begravelse og lignende, der kan begrunde erstatning.

Thi kendes ror ret: Tiltalte, T . skal straffes med fængsel i 12 år. l straffen skal der ske afkortning for frihed!>berøvclse i Tysklund fra den l O. juni 2013 til den 12. juni 2013. Hos tiltalte kontiskeres en steakkniv. Tiltalte udvises af Danm ark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandigt. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Hanne Sofie Christensen dommer Kristin Bergh dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. Lone Staugaard retsassessor /l g k side 20

RETrEN I SØNDERBORG, den ll.juli 2014 Lene Gmtrde Kaad afdelingsleder side 21