Tilbage til sager

VLRVestre Landsret

SS-453/2021-VLR

OL-2021-V-00107

Endelig
Dato
22-09-2021
Sagsemne
Stadfæstelse af byrettens dom i sag om tiltale for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1 jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86 jf. § 45, stk. 1 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ænd
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

S041 - Domskoncept, ankesag, med bevis

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 41.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

D O M

afsagt den 22. september 2021 af Vestre Landsrets 12. afdeling (dommerne Anders Raa-gaard, Ida Skouvig og Anne Rode (kst.) i ankesag

V.L. S – 0453 – 21

Anklagemyndigheden mod Tiltalte A/S CVR nr. (advokat Bjarne Damm Johansen, Aalborg)

Retten i Hjørring har den 11. februar 2021 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. NMP-5448/2020).

Påstande

Tiltalte A/S, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen således, at ”Adresse 2, By ” erstattes med ”på arbejdsstedet hos Virksomhed, Adresse 1, By ”, og at ”idet den ansatte arbejdede tæt på centerpatronen” ændres til ”idet den ans atte under benyttelse af den tændte drejebænk arbejdede tæt på den drejende centerpatron” .

- 2 -

Supplerende oplysninger

Af en udskrift af CVR vedrørende tiltalte fremgår, at tiltalte i januar 2020 havde 209 ansat-te.

Forklaringer

Vidne 2 og vidnerne Vidne 3 og Vidne 1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at der kun var få medarbejdere, der havde adgang til at benytte maskinen, og at de havde fået en instruktion i, hvordan den skulle bruges. De havde tillid til, at medarbejderne benyttede maskinen i overensstemmelse hermed. Deres arbejdsleder holder opsyn med de ansatte og kommer også i den bygning, hvor maskinen står. De ændrede maskinen efter Arbejdstilsynets anbefaling, sådan at nøglen ikke kan dre-jes, når skærmen er oppe.

Billederne i tillægsekstrakt 1 er taget af virksomheden. Foto nr. 1 viser nøgleafbryderen. Hvis den drejes, kommer der strøm og lys i maskinen, men den kan ikke køre. Foto nr. 2 viser start og stop funktionen ved elmotoren. Hvis der trykkes på den, kan maskinen dreje rundt, hvis der tillige trykkes på ”gearstangen” , der ses på foto nr. 3. Foto nr. 4 viser Vidne 1's beklædning den pågældende dag.

Oplæringsdokumentet i instruktionsbogen viser, hvem der er oplært i brug af maskinen og har en nøgle. Der har ikke oprindeligt været et sådant dokument, men det er lavet efter til-synsbesøget. Tidligere blev der holdt styr på, at der var givet instruktion, ved at man kun udleverede en nøgle til dem, der var oplært i brug af maskinen.

Arbejdstilsynets besøg den 7. januar 2020 fandt sted hos Virksomhed, og derfor var der ikke re-præsentanter med fra tiltalte. Den daværende fabrikschef hos Virksomhed har fortalt ham, at han ikke husker så meget fra episoden. Han var med inde i rummet med drejebænken, men det var kun den tilsynsførende, der talte med Vidne 1. Fabrikschefen har derfor ikke kunnet bi-drage med oplysninger, men han har dog fortalt, at Vidne 1 fik lov til at fortsætte sit arbejde.

- 3 -

Medarbejderne fik instruktion ved udlevering af nøglen. Han husker ikke, hvornår Vidne 1 oprindeligt fik adgang til maskinen, og han ved ikke, om det, der fremgår af instruktions-bogen, blev gentaget ved senere lejligheder over for de ansatte.

Vidne 3 har supplerende forklaret, at drejebænken var i drift, da tilsynet ankom. Centerpatronen roterede, og manden var i gang med at bearbejde et element. Afskærmnin-gen var ikke slået ned.

Elementet er det hvide, der er fastspændt med udragende kløer. Elementet var spændt fast med nøglen, der ligger på toppen. Afskærmningen skal være nede for at undgå, at der er adgang til de udragende kløer, men også for at undgå, at nøglen kan flyve af, når maskinen kører. Han er selv uddannet klejnsmed og har derfor et indgående kendskab til, hvor farlig en drejebænk er. Han tog billedet side 30 i ekstrakten umiddelbart efter, at han havde stop-pet maskinen. Uden en nedslået skærm er det en meget farlig maskine på grund af rotatio-nen af elementet med plastikken og de udragende kløer.

Foto nr. 4 i tillægsekstrakt 1 af Vidne 1 viser den påklædning, han havde på den på-gældende dag. Handsker er farlige ved roterende maskiner, fordi de udragende kløer kan gribe fat deri under rotationen. Løsthængende tøj kan ligeledes komme til at hænge fast i de udragende kløer. Det beskrives i BFA-vejledningen, hvilke forholdsregler der skal iagt-tages.

Det var de samme regler, der fremgik af den tidligere vejledning. De udragende klø-er er omdrejningspunktet i vurderingen af farligheden. Når afskærmningen er der, skal den bruges. Afbryderen er der for at sikre, at maskinen ikke kan bruges uden, at skærmen er nede. Maskinen var ikke født med afbryderen.

Han havde en kollega med under tilsynet. Han har efter retsmødet i byretten talt med sin kollega om, hvad der foregik under tilsynet. De konstaterede, at maskinen var i brug, idet centerpatronen kørte, uden at skærmen var slået ned, og at medarbejderen var i gang med at bearbejde emnet. De sagde derfor til medarbejderen, at han skulle stoppe. Han er sikker på, at maskinen var i drift, for ellers havde han ikke givet et påbud.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at han har anvendt drejebænken jævnligt siden 2004, hvor han blev ansat. Han fik den gang udleveret en nøgle til maskinen, fordi han havde kompetence til at anvende drejebænken. Han modtog instruktion i brug af maskinen samtidig med, at han fik nøglen. Han har fået genopfrisket instruktionen efter tilsynsbesø-

- 4 -

get, men ikke inden besøget. Han husker ikke, at der under ansættelsen er blevet fulgt op på, om han brugte drejebænken i overensstemmelse med instruktionen. Han skulle ikke give besked om, hvornår han brugte drejebænken. Han er selv arbejdsleder, og der var ikke nogen over ham, der tjekkede, hvordan han udførte arbejdet ved drejebænken.

Da den tilsynsførende kom hen til ham, roterede centerpatronen ikke. Han var ved at skra-be spåner ud, og derfor havde han handsker på. Drejebænken er ikke i rotation, mens den gøres rent, fordi det vil være for farligt. Foreholdt forklaringen fra Vidne 3 om, at centerpatronen roterede, fastholdt vidnet, at centerpatronen ikke roterede.

Foreholdt sin forklaring til politirapport af 17. april 2020, side 2, hvor det er anført, at han vedgik, at han havde haft drejehovedet til at rotere uden benyttelse af skærmen, har han forklaret, at han fortalte betjenten om funktionen af drejebænken, og at betjenten må have misforstået forskellen på funktionen af drejebænken og forklaringen om hændelsen. Han bruger kun handsker, mens han fjerner spåner og ikke under arbejdet med drejningen af elementer.

Han er driftsansvarlig for rensningsanlægget. Han skulle den pågældende dag lave et emne til udbedring af en fejl ved rensningsanlægget. Han er ikke i tvivl om, hvordan drejebæn-ken skal anvendes. Han ved, at skærmen skal være nede, når centerpatronen er i rotation. Han havde været i værkstedet i mindre end 5 minutter, da Arbejdstilsynet kom. Han havde jakke og handsker på, fordi han lige var kommet udefra, og det var januar. Han har ikke ellers jakke og handsker på, når han arbejder.

Under tilsynet var der én person, der kom hen til ham, mens de andre ventede på den anden side af en væg ved maskinen. De kunne derfor ikke se, hvad der skete ved drejebænken. Det er ham, der ses på foto nr. 4 i tillægsekstrakt 1. Fotoet viser det tøj, han havde på den pågældende dag. Den tilsynsførende sagde, at skærmen skulle være nede, når der var udra-gende klør. Det vidste han godt.

De talte desuden om håndtaget, der sætter centerpatronen i funktion. Håndtaget ses på foto nr. 3 i tillægsekstrakt 1. Han husker ikke, om maskinen blev sat i gang, mens de kiggede på den. Han husker ikke, om de talte om hans tøj. Han husker ikke, om han forklarede, hvorfor han havde handsker på.

Billedet side 30 i ekstrakten viser, at der sidder en hvid blok af pom i centerpatronen, og at elementet er sat fast i kløerne. Han var ikke på det tidspunkt gået i gang med at bearbejde

- 5 -

elementet. Det hvide smulder, der på billedet ses under elementet, er ikke fra blokken, men stammer fra et tidligere arbejde. Det kan ses på billedet, at der ikke er drejet noget af den hvide blok, hvis diameter er uændret i forhold til en ny blok, ligesom overfladen fortsat er glat som på en ubearbejdet blok. Drejestålet, der skal skære i blokken, er således ikke kørt ind i blokken for at skære den til.

Han har taget billederne i tillægsekstrakt 1. Foto nr. 1 viser nøgleafbryderen, der ved akti-vering giver lys og strøm. Foto nr. 2 viser, hvordan elmotoren aktiveres. Foto nr. 3 viser stangen, der bruges til start og stop.

Han fik af den tilsynsførende at vide, at han gerne måtte fortsætte arbejdet. Han fik ikke besked på at tage jakke og handsker af, men det gjorde han.

Oplæringsdokumentet viser, at han fik et supplerende kursus i brug af maskinen efter tilsy-net. Han var udlært i brug af maskinen inden tilsynet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Den tilsynsførende, Vidne 3, har sikkert og troværdigt forklaret, at drejebænken, da han ankom til stedet, var i drift, og at centerpatronen, der var forsynet med udragende klø-er, roterede, uden at sikkerhedsskærmen var slået ned.

Forklaringen herom støttes af, at der på billedet side 30 i ekstrakten ses en mindre mængde hvide spåner under centerpatronen, som kan hidrøre fra bearbejdningen af det hvide element, som sad i denne. Landsretten finder det på den baggrund bevist, at Vidne 1 har benyttet maskinen på en måde, der ikke var fuldt forsvarlig, og at der dermed blev fremkaldt fare for personskade som anført i tiltalen.

Forklaringen fra Vidne 1 kan ikke kan føre til et andet resultat.

Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra Vidne 2 og Vidne 1, er det bevist, at tiltalte ikke foretog tilstrækkelig instruktion eller tilstrækkeligt tilsyn med anvendelsen af maskinen.

På den baggrund tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i tiltalen.

Virksomheden Tiltalte A/S med CVR nr. er som anført i byrettens dom tidligere straffet for en grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Denne bødevedtagelse, der

- 6 -

vedrører den tiltalte virksomhed, har gentagelsesvirkning ved fastsættelsen af bøden. Un-der hensyn hertil sammenholdt med det, der er oplyst om antallet af medarbejdere på ger-ningstidspunktet, tiltrædes det, at bøden er fastsat som sket.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte A/S, skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Anders Raagaard Ida Skouvig Anne Rode

Stadfæstelse af byrettens dom i sag om tiltale for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1 jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86 jf. § 45, stk. 1 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 jf. § 4 og § 9, stk. 2.
Straffesag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/1405