AM2020.03.31V

Vestre Landsrets 11. afdeling holdt den 31. marts 2020 kl. 9.30 møde på tingstedet i Vi- borg. Som dommer fungerede landsdommer Elisabeth Mejnertz. V.L. S–2433–19 Anklagemyndigheden mod Fremlagte bilag: − afsluttende skriftligt indlæg af 9. marts 2020 fra advokat Claus Bonnez. De tidligere fremlagte bilag var til stede.

Den 8. november 2019 har byretten afsagt kendelse om, at længstetiden for foranstaltnin- gen, som blev idømt ved Retten i Aarhus’ dom af 9. november 2012, forlænges i 2 år. Kendelsen er kæret af med påstand om, at foranstaltningen ikke for- længes.

Han har til støtte for påstanden anført, at der ikke foreligger risiko for, at han begår ny kriminalitet, hvis foranstaltningen ophæves, og at en fortsat forlængelse af foranstalt- ningen vil udgøre et uproportionalt indgreb i strid med straffelovens §§ 68 og 68 a, stk. 1, og eventuelt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 5 sammenholdt med artikel 14.

Han har herved bl.a. henvist til karakteren af kriminaliteten ifølge dommen fra november 2012 og foranstaltningens samlede længde indtil videre sammenholdt med den periode på ca. 3,5 år, hvor han har været frihedsberøvet. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse og har til støtte for påstanden anført, at har et åbenbart behandlingsbehov, der er motiveret af kriminalitetsfore- byggende hensyn.

Proportionalitetsbetragtninger alene kan ikke føre til, at længstetiden ikke kan forlænges. KÆ Født september 1951 KÆ KÆ KÆ

- 2 -

Landsdommerne Elisabeth Mejnertz, Thomas Jønler og Lise Bitsch (kst.) har behandlet sagen.

Landsretten afsagde

K e n d e l s e:

er ved Retten i Aarhus’ dom af 9. november 2012 dømt for i to tilfæl- de at have truet en advokat på livet og for i en række tilfælde at have ringet og faxet til samme advokat og dermed overtrådt et tilhold, hvorefter han ikke måtte rette henvendelse til den pågældende.

Af udtalelse af 1. juli 2019, som overlæge , , har udarbejdet, og som byretten har citeret fra i sin kendelse, fremgår også følgende af konklusionen:

”… har været indlagt i henhold til dom siden den 02.12.16 efter, at der blev rejst ny sigtelser. påbegyndte tvangsmedicinering den 22.02.17 efter opsættende virkning, desværre i lille dosis i henhold til alder over 65 år. Uændret meget vred over medicin, som havde lidt afdæmpende effekt. Han absenterede under udgang den 28.02.17 og var fortsat truende overfor personalet i telefonen.

Den 22.03.17 blev indbragt af politiet og indlagt på Retspsykiatrisk Afsnit . Her blev an- tipsykotisk medicin genoptaget med tvang og skønnes at profitere noget af denne, da han bliver mere afdæmpet i sine psykotiske symptomer og mere rolig, dog uden at man kan korrigere ham i hans forestillinger. er meget modvillig mod den medicinske behandling.

Siden den 24.05.17 har været indlagt på rehabiliteringsafsnit , hvor man vil sikre medicincompliance gennem længere tid og skifte til depotbehandling på sigt. Håbet var at opnå større sygdomsindsigt og dermed sikre compliance også efter udskrivelse. har i marts 2018 været forsøgt overtalt til at møde til ambu- lant medicingivning under orlov fra afdelingen. har ikke kunnet samarbejde omkring dette. Det har i den forbindelse været nødvendigt at involvere politiet med henblik på genindlæggelse af på afdelingen. Det har siden ikke været KÆ X1 KÆ KÆ KÆ KÆ KÆ KÆ KÆ KÆ KÆ Hospital1

- 3 -

muligt at motivere til at indgå i en behandlingsalliance, og han modtager s å- ledes fortsat antipsykotisk medicinsk behandling under tvang. ses klinisk fortsat præget af sine persekutriske vrangforestillinger i dagligdagen, hvor han anvender hovedparten af sin vågne tid og energi med vedvarende at udfærdige skriftlige klager over sin behandling, retssystemet og andre instanser, som han an- ser som medvirkende i den uretfærdige behandling han oplever sig udsat for. adfærd ses tydeligt forværret med øget affekt og en meget høj grad af ver- bale trusler, tidvise fysiske trusler og deciderede fysiske udfald mod behandlende personale i forbindelse med den antipsykotiske medicinske behandling.

Alt i et omfang så samlet set har svært ved at opretholde en vedvarende egenomsorg og personlig hygiejne samt have opmærksomhed på egen somatiske problemstil- linger og den nødvendige behandling heraf. Der har siden senest afgivne erklæ- ring den 03.01.2019 været tale om et skift i den antipsykotiske medicinske depot behandling til Trevicta, et præparat, der kun skal administreres hver 3. måned.

Dette har medført et mindre fald i antallet af volds og trussels episoder men har ikke, som håbet, mindsket modvilje mod psykiatrisk behandling . ...”

Landsretten tiltræder herefter og i øvrigt med samme begrundelse, som byretten har anført, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at længstetiden for foranstaltningen kan forlænges med yderligere 2 år, jf. straffelovens § 68 a, stk. 1, 3. pkt., og at proportionali- tetshensyn ikke på nuværende tidspunkt er til hinder for forlængelsen. Det, som har anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse.

T h i b e s t e m m e s:

Byrettens kendelse stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Landsretten fastsatte salæret til advokat Claus Bonnez, til 5.000 kr. + moms. Beløbet skal betales af statskassen.

KÆ KÆ KÆ's KÆ KÆ's KÆ

- 4 -

Sagen sluttet.

Elisabeth Mejnertz

/Emma Eskesen

Udskriften udstedes uden betaling.

Udskriftens rigtighed bekræftes. Vestre Landsret, Viborg den 31. marts 2020

Julia Varga retssekretær

Retten i Aarhus Std 75269 Udskrift af dombogen K E N D E L S E afsagt den 8. november 2019 Rettens nr. 72-9220/2019 Politiets nr. 4200-10171-00095-19 Anklagemyndigheden mod Ved dom af 9. november 2012 blev fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266 samt lov nr. 112 af 3. februar 2012 § 21, stk. 1, jf. § 1 (tidligere straffelovens § 265). blev dømt til psykiatrisk behandling på hospital for sindslidende med tilsyn af Kriminal- forsorgen under udskrivning, således at der af Kriminalforsorgen i forbindel- se med overlægen kunne træffes bestemmelse om genindlæggelse, jf. straffe- lovens § 68, 2. pkt.

Der blev fastsat en længstetid på 5 år. Denne længstetid er ved kendelse af 6. november 2017 forlænget med 2 år. Anklagemyndigheden har den 7. oktober 2019 indbragt sagen for retten, jf. straffelovens § 72.

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået, at foranstaltningen opretholdes og forlæ- ges med yderligere 2 år. har påstået, at foranstaltningen ophæves.

Sagens oplysninger

Overlæge , , har i en udtalelse af 1. juli 2019 blandt andet oplyst følgende: (afskrift) "... er en 67-årig enlig mand, der siden sit 26. år har været diag- nosticeret med paranoid skizofreni. blev 1.) Idømt foran- staltningsdom i 2012 og 2.) Foranstaltningsdom den 09.11.2012. ... KÆ Født september 1951 KÆ KÆ KÆ KÆ KÆ X1 Hospital1

side 2 Der ses gennem de seneste år og under aktuelle indlæggelse i den specialiserede retspsykiatri ingen beskrevne tegn på tilstedevæ- relse af selv en begrænset sygdomsindsigt eller tegn på indsigt i eget støtte og behandlingsbehov.

Det vurderes, at omfanget og karakteren af psykiske lidel- se er af en sådan grad, at alene kontakten med offentlige behand- lende myndigheder synes at udgøre en eksponering for yderligere psykotisk dreven adfærd. Effekten af antipsykotisk medicinsk be- handling vil formodentligt aldrig været helt sufficient i forhold hertil. Periodisk gennem de seneste års indlæggelse ses dog no- gen dæmpning af affekt.

Ved de strukturerede professionelle risikovurderinger START og HCR-20 vurderes sandsynligheden for recidiv som vedvarende moderat og øgende til akut i situationer omhandlende tvangsbe- handling.

Grundet karakteren af paranoide skizofreni og en deraf føl- gende manglende evne til at indgå i et samarbejde omkring en nødvendig antipsykotisk medicinsk behandling, kan det herfra fortsat ikke anbefales at ophæve eller lempe aktuelle idømte for- anstaltning. ..." Kriminalforsorgen har i en udtalelse af 2. juli 2019 oplyst følgende: "...

Aktuelt vurderes det, at hvis dommen ophæves vil ophøre med den medicinske behandling med det sam- me. vil angiveligt igen begynde at kontakte diverse offentlige instanser.

Kriminalforsorgen er enig i konklusionen i udtalelsen af den 01.07.2019 udarbejdet af overlæge , hvor i det anbefales, at nuværende foranstaltning opretholdes..." har blandt andet forklaret, at han ingen forbindelse havde til psykiatrisk behandling før dommen i 2012. Han var da i gang med magister i historie og skulle deltage i en konference. Han forstod ikke, hvor- for advokat i kke deltog i retsmødet i dag.

Han havde en ren straffeat- test indtil advokat anmeldte ham. Han ønskede at fremlægge sin straf- feattest. Han er uskyldig i al den ballade, han er beskyldt for. Det er ren chi- kane. Han havde besøg i sit hjem af Politidirektøren, der lovede, at de ikke længere ville forstyrre hans fred. Det er forkert, at boligforeningen vil smide ham ud på baggrund af børnene i afdelingens udsagn.

Han kan godt ringe op til advokat m en det melder optaget, når han gør det. Han mener, at advokat stadi g er advokat på sagen. KÆ's KÆ's KÆ KÆ KÆ X1 X2 X2 X2 X2

side 3 Han er træt af ikke at kunne arbejde, når han er på hospitalet. Han har ikke brug for at være dér.

Rettens begrundelse

og afgørelse Ud fra de lægelige oplysninger lægges det til grund, at lider af paranoid skizofreni, at han fortsat fremstår psykotisk, og at han har brug for medicinsk behandling. er efter det oplyste uden sygdomserkendelse, og han mener ikke, at han har brug for hjælp. Retten må derfor lægge til grund, at med stor sandsynlighed vil ophøre med den medicinske behandling, såfremt længstetiden ikke forlænges.

Det fremgår af sagens op- lysninger sammenholdt med forklaring om opkald til advokat at der er høj risiko for fornyet ligeartet kriminalitet, såfremt han ikke medicineres. På den anførte baggrund finder retten, at der foreligger et åbenbart behov for, at behandlingen af fortsættes, og at fortsat behand- ling er nødvendig af kriminalitetsforebyggende hensyn.

Retten finder herefter, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at længstetiden for den idømte foranstaltning skal forlænges i yderligere 2 år, jf. straffelovens § 68a, stk. 1, 3. pkt.

Retten finder på ovenstående baggrund ikke, at proportionalitetshensyn på nuværende tidspunkt er til hinder for forlængelsen Derfor bestemmes: Længstetiden for foranstaltningen idømt ved Retten i Aarhus´ dom af 9. no- vember 2012 forlænges i 2 år. Statskassen skal betale sagens omkostninger. Birthe V. Jespersen /josa Udskriftens rigtighed bekræftes.

Retten i Aarhus, den 12. november 2019 Mariann Leth Fielitz kontorfuldmægtig KÆ KÆ KÆ KÆ's X2 KÆ