BR — Byretterne
BS-51286/2020-SVE
OL-2021-BYR-00298
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 183.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I SVENDBORG
DOM
afsagt den 23. juni 2021
Sag BS-17829/2020-SVE
Nordania Finans A/S (Danske Leasing A/S) (advokat Michael Gregersen)
mod
Sagsøgte (advokat Michael Nylander Jensen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 30. april 2020. Sagen drejer sig om sagsøgers krav på re-stancer, overkørte km., skader m.m. i forbindelse med ophør af leasingaftale.
Sagsøgeren, Nordania Finans A/S, har fremsat følgende påstand: Sagsøgte skal til Nordania Finans A/S betale 88.459,75 kr. med rente 2,00% pr. måned fra den 15. januar 2020.
Sagsøgte, har fremsat påstand om frifindelse, subsi-diært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det påstævnte
Kravet er opgjort således:
Restancerkr. 15.874,01 Erstatningskrav for leasingaftalens misligholdelseKr. 194.461,62
2
Overkørte kilometer inkl. momskr. 3.433,54 SkaderKr. 3.379,00 Renter af restancer, erstatningskrav, overkørte ki-kr. 8.571,35 lometer samt skader frem til salg af køretøj lndskrivningsgebyrkr. 3.275,23 Kompensationsbeløbkr. 310,00 Salgsprovenukr. -140.845,00 I alt kr. 88.459,75
Heraf er erstatningskravet opgjort således: Leasingaftalens aftalte løbetid60 måneder Leasingaftalens faktiske løbetid26 måneder Difference34 måneder
Leasingydelse pr. måned ekskl. momskr. 3.362,93 Erstatningskrav (34 måneder*kr. 3.362,93)kr. 114.339,62 Restværdi ekskl. momskr. 80.122,00 I alt kr. 194.461,62
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen Det fremgår af sagen, at Sagsøgte, den 19. september 2017 indgik aftale med Nordania Finans A/S om leasing af en VW Transporter TDi. Den månedlig leasingafgift var 3.015 kr., service 392 kr. i alt 3.407 kr. med tillæg af moms
Af leasingaftalen fremgår blandt andet:
”… § 7 Ejendomsret Leasinggiver har ejendomsretten til bilen og brugeren må ikke uden Leasinggivers skriftlige samtykke udleje bilen. …
§14 Opgørelse Opsiger bruger leasingaftalen i henhold til §1 eller ophæves leasingaftalen af Lea-singgiver i henhold til §13, eller ophører leasingaftalen på grund af de leasede gen-standes undergang eller totalbeskadigelse, eller som følge af købsaftalens ophævel-se, er bruger pligtig til Leasinggiver at betale:
a.Alle forfaldne ubetalte leasingydelser samt andre skyldige ydelser med til-læg af renter og omkostninger.
3
b.Alle ikke forfaldne leasingydelser for den resterende leasingperiode tilba-gediskonteret til nutidsværdi.
c.Den ved leasingperiodens udløb forventede restværdi af de leasede gen-stande tilbagediskonteret til nutidsværdi.
d.Erstatning for yderligere tab, Leasinggiver måtte lide som følge af brugers misligholdelse og/eller leasingaftalens ophør før udløbet af leasingperio-den.
e.Morarenter med 2% pr. påbegyndt måned af det beløb, bruger i medfør af pkt. a — d bliver Leasinggiver skyldig fra opgørelsesdagen at regne indtil betaling sker.”
I vinteren og foråret 2019 var der møde mellem Sagsøgte og VW Svend-borg om, hvorvidt Sagsøgte kunne komme ud af leasingaftalen.
Den 27. august 2019 sendte Nordania en mail til Sagsøgte hvoraf fremgår:
”Hej Sagsøgte Som altalen telefonen dags dato, sender jeg oplysninger til at indbetale din restance så vi kan komme til bunds i denne sag. Du skal lave en straks overførsel til Konto nr. reference 81004141. Beløbet er 19.173,95kr. Når dette beløb er modtaget, kan jeg sende en købsfaktura til Vidne 1 hos Nettobi-ler. Så jeg vil bede dig om, at sende mig en kvittering på din bank overførsel.”
Sagsøgte overførte beløbet den 27. august 2019.
Den 6. september 2019 udfærdigede Vidne 1, Nettobil en overtagelsesaftale med Sagsøgte for bilen hvoraf fremgår:
”Sagsøgte Adresse 1 5700 svendborgCVR nr. 1
Nettobil v/Vidne 1CVR nr. 2
Finans v/Nordania Leasing A/S kongevej 25 3460 birkerod
Overtagelse af VW Transporter TDI 2.0 150hk lang Stel nr. Reg. nr. Årgang 2017. Nettobil har modtaget bilen”
Nordania Finans ophævede leasingaftalen ved brev af 6. november 2019 til Sagsøgte.
Nordania Finans udarbejdede den 1. november 2019 en tilstandsrapport for bi-len.
4
Den 18. november 2019 opgjorde Nordania Finans overkørte km til 1.112,64 kr. og afregning af overkørt service til 1.634,19 kr.
Bilen blev den 4. december 2019 solgt på auktion for 125.000 kr.
Den 14. januar 2020 fremsendt Nordania Finans endelig opgørelse hvor salgs-provenuet er medtaget til 140.845 kr. idet selskabet har modtaget registrerings-afgift retur.
Der er afgivet forklaring af Sagsøgte, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 1.
Forklaringer Sagsøgte har som part forklaret, at han fra 2017-2019 arbejde som selvstævning elektriker i sin enkeltmandsvirksomhed. I 2017 leasede han bilen, der er en Volkswagen transporter kassevogn. I 2019 ville han gerne af med bilen, og han talte med advokat Vidne 4, der foreslog, at de afholdt et møde hos Volkswagen Svendborg, hvor han havde købt bilen. Hun sagde ikke, at han kunne komme ud af leasingaftalen.
I slutningen af januar 2019 var han til møde hos Volkswagen Svendborg med advokat Vidne 4 og Vidne 2, Volkswagen Svendborg. Vidne 2 sagde, at han muligvis havde en køber til bilen, og at han ikke skulle bekymre sig om de fremtidige leasingafgifter.
Sidst i februar samme år afleverede han bilen hos Volkswagen Svendborg og lagde nøglerne i deres nøgleboks sammen med registreringsattesten. Han afle-verede bilen efter arbejdstids. Han regnede hermed, at han var ude af leasing-kontrakten. Leasingselskabet fortsatte med at sende opkrævninger. Han spurg-te advokat Vidne 4, hvad han skulle gøre. Vidne 4 sagde, at hun ville forsøge at kontakte Vidne 2.
En dag, da han var på genbrugsstationen, så han salgschefen for Volkswagen komme kørende i bilen, der var fyldt med skrald. Han kontaktede salgschefen og sagde, at det var hans leasingbil. Da han kom hjem, skrev han til advokat Vidne 4. Han fik hentet bilen hos Volkswagen i Svendborg. Han kørte den til Virksomhed på Adresse 2 for at sætte den til salg. Person 1 havde ikke den store kundekreds og forsøgte at sælge den i et par måneder.
Han fik herefter kontakt med Nettobil i By i sommeren 2019. Vidne 1 sagde, at han muligvis havde en kunde til bilen. Vidne 1 vidste, at bilen var leaset. Efter at Vidne 1 havde fundet en køber til bilen, tog han kontakt til leasingselskabet. I september 2019 indgik han en aftale med leasingselskabet om, at han betalte 19.173,95 kr. og herefter var
5
ude af kontrakten. Han spurgte, om det var en standard overtagelse, og lea-singselskabet sagde, at det kendte forhandleren alt til. Det er Vidne 1, der har skrevet købsaftale af 6. september 2019. Han er sikker på, at han sendte købsaftalen ind til leasingselskabet.
På et tidspunkt blev han ringet op af en fra leasingselskabet, der sagde, at Vidne 1 ikke havde indbetalt det, han skulle på leasingaf-talen. Personen fra leasingselskabet sagde, at han havde to mulighed enten at betale restancerne på bilen eller at aflevere bilen til leasingselskabet. Han gen-tog, at han ikke havde råd til bilen.
Han modtog hele perioden opkrævninger fra Nordania Finans.Han har ikke
indbetalt leasingydelser efter den 1. marts 2019. Det var første gang, at han lea-sede en bil. Han har fortsat sin enkeltmandsvirksomhed.
Vidne 2 har som vidne forklaret, at han er direktør i
Volkswagen Svendborg. Han afholdt et til to møder med advokat Vidne 4 og Sagsøgte, hvor Sagsøgte mente, at han kunne tilbagelevere den lea-sede bil kvit og frit. Han sagde til Sagsøgte, at han gerne ville hjælpe ham med at finde nogen, der kunne overtage bilen eller, at han kunne sælge bilen for leasingselskabet. Volkswagen Svendborg formidler ca. 300 leasing aftalte om året. Aftalen med Sagsøgte var, at han fik bil, nøgler og registreringsattest. Da han fik bilen, satte han den til salg.
Volkswagen kan ikke indgå en aftalte med Sagsøgte om at frigøre ham fra leasingaftalen.
Det var hans opfattelse, at Sagsøgte hentede bilen for at sælge den et andet sted. Det er korrekt, at en af hans ansatte fejlagtigt tog bilen og kør-te med privat affald på genbrugspladsen. Medarbejderen har fået en påtale for den fejlagtige brug af bilen.
Vidne 3 har som vidne forklaret, at han er salgschef hos Volkswagen Svendborg. Han har ikke haft med bilen at gøre. Det var ham, der benyttede bilen på genbrugspladsen.
Advokat Vidne 4 har som vidne forklaret, at Sagsøgte
sendte hende en mail den 1. januar 2019, hvor Vidne 2 var c.c. Sagsøgte bad hendes se, om der var et hul i kontrakten, så han kunne komme ud af sin leasingkontrakt. Den 2. januar 2019 fik hun en ny mail fra Sagsøgte, og han var vred.
Hun læste kontrakten, og hun mente ikke, at han kunne komme ud af. Hun skrev til ham, at hun gerne ville se på om han kunne komme ud af det på en
6
eller anden måde. Den 25. januar 2019 afholdt hun et møde med Sagsøgte og Vidne 2. Aftalen på mødet blev, at bilen skulle sættes hos Volkswagen i Svendborg den 1. marts, hvor Sagsøgte samtidig skulle lægge nøgle og registreringsattest. Volkswagen Svendborg ville sælge bilen til en pris, der var så tæt som muligt på, at Sagsøgte ikke skulle beta-le mere, og Volkswagen Svendborg ville tage sig af de overkørte kilometer. Hun forventede, at der kom en skriftlig aftalte fra Volkswagen Svendborg, men der kom ikke nogen.
Den 29. marts sendte hun en mail til Vidne 2, hvor hun skrev, hvad hun mente, at der var blevet aftalt på deres møde. Hun fik ingen svar på sin mail og heller ikke bekræftigelse. Hun rykkede flere gange. På et tidspunkt skrev Vidne 2, at han kunne sælge bilen for 175.000 kr. og det gav en rest til Sagsøgte på 26.000 kr., hvilket var et større beløb, end hvis leasingselska-bet overtog bilen. Hun skrev et nyt forslag om, at Sagsøgte betalte 10.000 kr., og at Volkswagen Svendborg overtog bilen. Hun fik ikke noget svar.
Det endte med, at hun skrev til Sagsøgte, at hun ikke kunne løfte bevisbyrden for, at han kunne komme ud af kontrakten, og at hun ikke ønskede sig at påtage sig at føre en retssag om det.
Hun blev på et tidspunkt ringet op af Person 2 fra Nordania Leasing om, at der var restancer, og hun sagde, at der var en aftalte med Vidne 2 om, at restancerne skulle sættes i bero. De talte ikke om en aftale, hvor det hele ville gå i 0,- kr., hvis Volkswagen Svendborg overtog bilen.
Vidne 1 har som vidne forklaret, at han er rådgiver ved-rørende køb og salg af biler. I 2019 arbejdede han for Nettobil i By. Han blev i sommeren 2019 kontaktet af Sagsøgte om en leaset Volkswagen Transporter. De aftalte, at Sagsøgte skulle komme med bilen, og at Netto-bil skulle finde en ny kunde til bilen. Bilen med nøgle og registreringsattest blev afleveret hos Nettobil. Han viste godt, at bilen var leaset. Han kontaktede lea-singselskabet, idet han ikke kunne se, om bilen var med eller uden afgift.
Forevist købsaftale af 6. september 2019 forklarede han, at det er ham, der har skrevet aftalen. Han forstod på leasingselskabet, at når Sagsøgte havde betalt restancerne, var han ude af kontrakten. Han mener, at han talte med Person 3 fra leasingselskabet, der sagde ok for dette.
Da han forlod Nettobil, blev bilen leveret tilbage til leasingselskabet. Han me-ner ikke, at han fik en faktura fra leasingselskabet eller en endelig købsaftale. Leasingselskabet sagde, at bilen ikke skulle tilbage til dem. Nettobil har ikke betalt noget til Leasingselskabet.
7
Parternes synspunkter DANSKE LEASING A/S har i sit påstandsdokument anført følgende:
”… ANBRINGENDER: Til støtte for den af Nordania Finans nedlagte påstand gøres det gældende, at der er indgået en bindende og gyldig leasingaftale mellem parterne, og at Sagsøgte hæfter for det påstævnte beløb i henhold til leasingaftalens bestemmelser herom.
Det gøres hertil gældende, at Nordania Finans som kontraktpart er berettiget til at fremsætte kravet i nærværende sag efter dansk rets almindelige betingelser om positiv opfyldelsesinteresse.
1.1. Ikke tilbagelevering til fuld og endelig afgørelse Nordania Finans gør gældende, at køretøjet ikke er tilbageleveret til fuld og en-delig afgørelse. Der fremgår hverken af leasingaftalen eller af ufravigelig lov-givning en ret til at tilbagelevere et leaset køretøj til fuld og endelig afgørelse.
Det fremgår derimod udtrykkeligt af leasingaftalens §§ 10 og 14 samt leasingaf-talens passage vedrørende overkørte kilometer, at leasingtager ved mislighol-delse hæfter for restgælden.
1.2. Overdragelse af køretøjet Nordania Finans gør indledningsvist gældende, at overdragelsesaftalen af 1. november 2019 alene er indgået mellem Vidne 1 og Sagsøgte.
Idet overdragelsesaftalen er udfærdiget uden Nordania Finans' medvirken, kan denne følgelig ikke udgøre et aftalegrundlag, som Sagsøgte kan påberåbe over for Nordania Finans.
Det gøres hertil gældende, at Sagsøgte inden fremsendelsen af overdragelsesafta-len var blevet oplyst, at alle tidligere aftaler om et eventuelt tilbagekøb eller fri-køb var ophørte, samt at leasingaftalen ville blive ophævet, såfremt der ikke skete betaling af restancerne. Sagsøgte kan således ikke have været i god tro om, at den ensidige indgåede overdragelsesaftale ville frigøre ham for hæftelsen.
Videre gøres det gældende, at overdragelsesaftalen mellem Sagsøgte og Vidne 1 er i strid med leasingaftalen.
Det fremgår af leasingaftalens § 7, at leasinggiver har ejendomsretten til køretø-jet, samt at leasingtager ikke uden samtykke fra leasinggiver må udleje køretø-jet. Heri ligger tillige, at køretøjet ikke må overdrages.
8
Det følger endvidere af almindelige obligationsretlige principper, at et debi-torskifte kræver samtykke fra kreditor. Nordania Finans gør hertil gældende, at et sådant samtykke ikke foreligger i nærværende sag.
1.3. Drøftelser mellem VW Svendborg og Sagsøgte Sagsøgte har gjort gældende, at der forud for henvendelsen til Nordania Finans er foregået drøftelser mellem VW Svendborg og Sagsøgte om et eventuelt tilba-gekøb af bilen.
Nordania Finans gør gældende, at disse drøftelser og eventuelle aftaler er uvedkommende for retsforholdet mellem Nordania Finans og Sagsøgte, idet det følger af almindelig dansk aftaleret, at to parter ikke aftaleretligt kan forpligte en tredjepart.
Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at VW Svendborg på baggrund af sam-arbejdet mellem denne og Nordania Finans har haft bemyndigelse til at indgå aftaler på vegne af Nordania Finans.
Dette bestrides.
Nordania Finans gør indledningsvist gældende, at anbringendet fremstår ube-grundet. Sagsøgte har alene henvist til, at de givne omstændigheder og det gene-relle samarbejde må medføre en bemyndigelse for VW Svendborg til at indgå retshandler på vegne af Nordania Finans. Sagsøgte har imidlertid ikke fundet anledning til at konkretisere, hvilke omstændigheder der skulle medføre en sådan bemyndigelse.
Nordania Finans gør hertil gældende, at de på intet tidspunkt har givet en be-myndigelse eller legitimation til VW Svendborg til at agere på deres vegne. Det gøres endvidere gældende, at der ikke kan statueres identifikation mellem Nordania Finans og VW Svendborg, idet disse er to forskellige juridiske enhe-der, der end ikke er koncernforbundne.
Nordania Finans gør ydermere gældende, at Sagsøgte ikke har haft en berettiget forventning om, at VW Svendborg havde bemyndigelse til at agere på vegne af Nordania Finans. Dette understøttes af, at Sagsøgte udover at kontakte VW Svendborg tillige kontaktede Nordania Finans i forbindelse med drøftelserne vedrørende indfrielsen af leasingaftalen. Såfremt Sagsøgte var af den opfattelse, at VW Svendborg havde fuldmagt til at agere på vegne af Nordania Finans, vil-le det være unødvendigt at kontakte Nordania Finans.
1.4. Sagsøgtes Hæftelse Nordania Finans gør gældende, at leasingaftalen aldrig er blevet indfriet, hvor-for Sagsøgte hæfter for restgælden i henhold til leasingaftalen.
9
Sagsøgte er aldrig blevet frigjort for hæftelsen, idet Nordania Leasing hverken har godkendt overdragelsesaftalen eller modtaget betaling herfor. Det gøres hertil gældende, at det følger af almindelig dansk obligationsret, at et debi-torskifte kræver samtykke fra kreditor, hvilket aldrig er sket i nærværende sag. Sagsøgte har i svarskriftet anført, at der fremgår af mail af 27. august 2019, at betaling af restancerne var eneste betingelse for Sagsøgtes frigørelse af leasingaf-talen.
Dette bestrides.
Mail af 27. august 2019 indeholder intetsteds en oplysning om, at Sagsøgte blev frigjort fra hæftelsen ved betaling af restancerne. Derimod er det i mailen an-ført, at betaling af restancerne alene ville medføre, at parterne kunne komme videre med sagen.
1.5. Restancer Nordania Finans gør gældende, at Sagsøgte er pligtig at betale forfaldne leasing-ydelser, jf. leasingaftalens § 14, litra a.
1.6. Erstatningskrav for leasingaftalens misligholdelse Det gøres gældende, at Sagsøgte som følge af leasingaftalens ophør ved mislig-holdelse, er forpligtiget til at betale alle ikke forfaldne leasingydelser, jf. leasin-gaftalens § 14, litra b.
Det gøres endvidere gældende, at Sagsøgte hæfter for restværdien af køretøjet i medfør af leasingaftalens § 14, litra c.
1.7. Overkørte kilometer Nordania Finans gør gældende, at Sagsøgte er pligtig at betale for overkørte ki-lometer i medfør af leasingaftalens side 5.
Sagsøgte var berettiget til at køre 75.000 kilometer over 60 måneder. Det fremgår dog af leasingkontraktens side 5, at såfremt leasingaftalen bringes til ophør for-inden, skal der ske en forholdsmæssig reduktion.
1.8. Skader Det gøres gældende, at Sagsøgte hæfter for skader i medfør af leasingaftalens almindelige betingelser § 11, hvoraf det fremgår, at leasingtager hæfter for alle skader der ikke dækkes af forsikringen.
1.9. Renter Nordania Finans gør gældende, at Sagsøgte er pligtig at betale renter med 2 % pr. påbegyndt måned i medfør af leasingaftalens § 14, litra e.
10
…”
Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende:
”… Sagen vedrører det forhold, at Sagsøgte i henhold til sa-gens bilag 1 har leaset en bil mrk. VW Transporter TDi lang kassevogn hos Volkswagn Finans v/ Nordania Leasing A/S, hvilken aftale blev indgået med le-verandør af bilen, VW Svendborg.
Imidlertid havde Sagsøgte omkring årsskiftet 18/19 ikke længere behov for et køre-tøj af den omhandlede karakter og type, og med henblik på at undersøge mu-lighederne for at afhænde bilen og blive frigjort for leasingaftalen, før dennes udløb, kontaktede Sagsøgte advokat Vidne 4, Svendborg.
Efter Sagsøgtes advokat’s anbefaling blev der herefter taget kontakt til VW Svend-borg under hensyntagen til, at leasingaftalen og leverandør af bilen, som oven-for anført, var VW Svendborg.
Med henblik på indgåelse af en egentlig aftale omkring bilen, blev der herefter afholdt et møde ultimo januar 2019 imellem VW Svendborg v/administrerende direktør Vidne 2, advokat Vidne 4 og Sagsøgte.
På mødet blev det aftalt, at Sagsøgte skulle indlevere bilen til VW Svendborg, og Sagsøgte afleverede i overensstemmelse hermed den 28/2 2019 bilen tillige med nøgler og registreringsattest mv. hos VW Svendborg. Sagsøgte anså herefter forhol-dene overfor VW Svendborg og Leasingselskabet som afklaret.
Sagsøgte har den 28/2 2019 efter forudgående aftale med VW Svendborg og med bistand af sin advokat Vidne 4 indleveret bilen til VW Svend-borg, og det gøres gældende, at Sagsøgte fra den 28/2 2019 er frigjort for betaling af leasingydelser mv. i henhold til sagens bilag 1.
Det gøres gældende, at VW Svendborg v/administrerende direktør Vidne 2, under de givne omstændigheder og under hensyntagen til sam-arbejdet imellem VW Svendborg og Leasingselskabet har haft bemyndigelse til at indgå den pågældende aftale på såvel VW Svendborgs og Leasingselskabets vegne.
I starten af april måned 2019 var Sagsøgte på genbrugspladsen i Svendborg og kun-ne konstatere, at den omhandlede bil ligeledes var på genbrugspladsen og blev benyttet til at transportere affald og lign., og at føreren af bilen var salgschef hos VW Svendborg, Vidne 3.
11
Sagsøgte henvendte sig til føreren af bilen, og som følge heraf henvendte Sagsøgte sig til VW Svendborg og oplyste om den privat kørsel i bilen, og på det grundlag op-lyste VW Svendborg, at Sagsøgte kunne sætte bilen til salg hos anden forhandler.
Herefter afhentede Sagsøgte bilen hos VW Svendborg med henblik på salg af bilen til anden side, således at VW Svendborgs tab blev begrænset mest muligt.
I den forbindelse kontaktede Sagsøgte – både telefonisk og pr. mail – Leasingsel-skabet, og det blev oplyst, at bilen kunne afhændes til anden side under forud-sætning af, at Leasingselskabet godkendte salget.
Som det fremgår af sagens bilag 2, fremsendte Sagsøgte en salgsslutseddel til Lea-singselskabets godkendelse.
Ved e-mail af 27/8 2019 meddeler Leasingselskabet, at de kan godkende over-dragelse af bilen til anden side, under forudsætning af, at Sagsøgte betaler de re-stancer mv., der var på leasingaftalen på daværende tidspunkt, jfr. bilag A.
Sagsøgte betaler samme dag de af Leasingselskabet opgjorte restancer mv., jfr. bilag B.
På det grundlag gøres det gældende, at Sagsøgte er frigjort fra leasingaftalen og be-taling af fremtidige ydelser mv. fra den 27/8 2019, hvor Leasingselskabet be-kræfter, at bilen kan sælges til anden side under forudsætning af, at Sagsøgte straks betaler restancer mv., hvilken forudsætning Sagsøgte straks opfyldte, jfr. sagens bilag B.
Endvidere gøres det gældende, at Leasingselskabet med Netto Biler v/Vidne 1, CVR nr. 2, blev indgået aftale om dennes overtagelse af lea-singaftale/bilen, og/eller efterfølgende videresalg af bilen.
Sagsøgte har på trods af ovennævnte betalt udgifter til bilen i form af forsikring, vægtafgift mv., og det forbeholdes at gøre disse krav gældende til kompensa-tion/fremsættelse af modkrav.
De af Leasingselskabet anførte anbringender bestrides. …”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Der er tale om en leasingaftale indgået mellem to erhvervsdrivende.
12
Det lægges til grund, at Sagsøgte i vinteren/foråret 2019 kom i restance med leasingydelserne på bil, og at han var til møde hos VW Svendborg med henblik på at komme ud af leasingaftalen.
Ændringer af leasingaftalen kan kun indgås mellem Nordania Leasing og Sagsøgte.
Bilen er leveret af VW-Svendborg. Uanset, at der var møde mellem Vidne 2, VW-Svendborg og Sagsøgte og hans daværende advokat Vidne 4 i januar 2019, og uanset hvad der blev aftalt på mødet, finder retten ikke, at Sagsøgte har løftet bevisbyrden for, at VW-Svendborg har været bemyndiget eller legitimeret til at indgå aftaler om bilen, herunder om at sætte leasingydelserne i bero, på vegne af Nordania Finans.
Sagsøgte kan alene blive frigjort fra leasingaftalen efter aftale med Norda-nia Leasing eller ved at tilbagelevere bilen til Nordania Finans.
Nordania Finans mail af 27. august 2019 til Sagsøgte om betaling af re-stance, kan ikke anses for en frigørelse af Sagsøgte fra leasingkontrakten
Idet Nordania Finans har ejendomsret til bilen, er Dansk Leasing ikke bundet af aftale mellem Nettobil og Sagsøgte om, at Nettobil skal overtage bilen. Retten skal i øvrigt bemærke at Vidne 1 i retten har forklaret, at han var bekendt med, at bilen var leaset.
Som følge heraf er Sagsøgte ikke frigjort fra leasingaftalen.
Sagsøgte har ikke redegjort for på, hvilke punkter han bestrider Nordania Finans´ opgørelse af restancen eller for sit eventuelle modkrav.
Under disse omstændigheder, og idet retten anser Nordania Finans´ opgørelse af kravet for at være i overensstemmelse med leasingsaftalens § 14, tages Nor-dania Finans´ påstand til følge.
Idet Nordania Finans har fået fuld medhold i sin påstand, skal Sagsøgte betale 22.420 kr. i sagsomkostninger til Nordania Finans.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 20.000 kr., og af retsafgift med 2.420 kr. i alt 22.420 kr. Nordania Finans Leasing A/S er momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
13
Sagsøgte skal til DANSKE LEASING A/S betale 88.459,75 kr. med rente 2,00% pr. måned fra den 15. januar 2020.
Sagsøgte skal til DANSKE LEASING A/S betale sagsomkost-ninger med 22.420 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
