OLR — Østre Landsret
BS-3714/2020-OLR
OL-2021-Ø-00092
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 177.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 27. januar 2021
Sag BS-3714/2020-OLR (18. afdeling)
Zurich Danmark filial af Zurich Insurance plc, Irland (advokat Søren Schjunk Bergenser)
mod
A/S Vestfrost (advokat Andreas Alexander Oxholm)
Københavns Byret har den 13. januar 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS-49446/2018-KBH).
Landsdommerne Ulla Staal, Lone Kerrn-Jespersen og Jesper Jarnit har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten, Zurich Danmark, filial af Zurich Insurance plc, Irland (herefter Zurich Danmark), har gentaget sin påstand for byretten om frifindelse, subsi-diært betaling af et mindre beløb.
Indstævnte, A/S Vestfrost (herefter Vestfrost), har nedlagt påstand om, at Zurich Danmark skal betale Vestfrost modværdien i DKK på betalingsdagen af 768.000 euro med fradrag af 50.000 DKK og med procesrente fra den 18. sep-tember 2017, subsidiært den 8. maj 2018. Subsidiært har Vestfrost påstået dom-men stadfæstet.
2
Supplerende sagsfremstilling
Af en af Vestfrost hos Zurich Danmark tegnet kombineret erhvervs- og pro-duktansvarsforsikring fremgår bl.a.:
” ForsikringssumGenerel dækningssum pr. skade og pr. forsikringsår DKK 100.000.000 heraf: …
Behandling og bearbejd- ning (produktansvar)DKK 100.000.000 … Produkttilbagekaldelses- udgifterDKK 25.000.000
SelvrisikoGældende pr. skade:
Produktansvar, herunder ingrediens- og komponent- skade/-tab samt behandling/ bearbejdning og indirekte tabDKK 200.000
Øvrige skader, herunder er- hvervsansvar, fareafværgelse og forureningDKK 50.000
…
Generelle ZDK 32:2 Almindelige forsikringsbetingelser for betingelserkombineret erhvervs- og produktansvarsforsikring.
SærligeUanset ordlyden i de almindelige forsikringsbetin- betingelsergelser er følgende særlige vilkår gældende: …
Produkttilbagekaldelsesudgifter Forsikringen er udvidet til at dække omkostninger, der afholdes i forbindelse med tilbagekaldelse af de-fekte produkter på følgende vilkår:
1. Selskabet yder erstatning til sikrede, indenfor det
i policen særskilt nævnte beløb, for tilbagekaldel-se af et produkt, som er omfattet af dækningen under denne forsikring, når sådanne omkostnin-ger afholdes som en følge af, at der overfor sikre-de rejses krav vedrørende det pågældende pro-dukt, og det er af betydning for afværgelse af skade omfattet af produktansvarsforsikringen, at tilbagekaldelsen af sikredes produkt finder sted.
2. Produkttilbagekaldelsesudgifter betyder de ri-
melige og nødvendige omkostninger, pådraget
3
af sikrede for:
a. kommunikation inkl. radiomeddelelser og
trykte annoncer,
b. omkostninger for forsendelse af sikredes produkter fra enhver køber, distributør eller bruger til et sted eller steder udpeget af sik-rede,
c. omkostninger for antagelse af nødvendige, ekstra personer ud over sikredes faste ansat-te,
d. honorar betalt til sikredes faste timelønsan- satte (ud over funktionærer) til basistakst for nødvendig ekstra tid eller overtid,
e. udgifter til ansattes transport og logi, samt
...
men kun når sådanne omkostninger er pådraget med det ene formål at tilbagekalde sikredes pro-dukter.
3. Omkostninger til tilbagekaldelse af produkter,
som finder sted som en følge af krav herom fra offentlige myndigheder, er kun omfattet af dæk-ningen, såfremt påbuddet om tilbagekaldelse fin-der sted som følge af omstændigheder, der kan udløse erstatningspligt omfattet af produktan-svarsdækningen.
4. Forsikringen dækker ikke sikredes nedennævnte
udgifter:
a. omkostninger ved tilbagekaldelse af produk-
ter, der på grund af forsømmelse fra sikredes side ikke er i stand til at opfylde deres tilsig-tede formål, herunder ethvert brud på garan-ti for egnethed, kvalitet, virkningsfuldhed el-ler effektivitet, eller
…
d. omkostninger til ændring i produktets kvali-
tet eller dele heraf, eller
...”
Af ”ZDK 32:2 Almindelige forsikringsbetingelser for kombineret erhvervs- og produktansvarsforsikring” fremgår bl.a.:
”§ 3. Produktansvar.
Forsikringen dækker sikredes erstatningsansvar for skade på person el-ler ting forvoldt af sikredes produkter eller ydelser, efter at de er bragt i omsætning eller præsteret. Dækning er betinget af, at skaden er for-voldt under udøvelse af den i policen nævnte virksomhed og af pro-dukter eller ydelser, som er angivet i policen.
4
Stk. 2. Forsikringen dækker ikke ansvar for: a)skade på selve produktet eller ydelsen, …
Stk. 3. Forsikringen dækker ikke ansvar for formuetab, som ikke er en følge af en af forsikringen dækket person- eller tingsskade.
Forsikringen dækker heller ikke følgende formuetab, selv om de er en følge af en af forsikringen dækket person- eller tingskade: a) tab, udgifter eller omkostninger forbundet med at hjemtage, gen-fremstille, omlevere, omgøre, reparere, tilintetgøre, bortfjerne eller træffe tilsvarende foranstaltninger med hensyn til defekte produk-ter eller ydelser,
…
§ 4. Afværgelse af skade. Forsikringen dækker ikke skade, hvis indtræden sikrede forsætligt eller groft uagtsomt har undladt at afværge.
Stk. 2. Opstår der umiddelbart fare for, at en skade omfattet af forsikringen vil indtræde, dækker forsikringen med den i policen herfor særskilt angiv-ne dækningssum de udgifter og tab, som er forbundet med foretagelse af de til farens afværgelse nødvendige foranstaltninger, hvad enten vedkommende foranstaltning træffes af sikrede eller af tredjemand, over for hvem sikrede er ansvarlig.
Stk. 3. For så vidt angår afværgelse af fare for indtræden af en § 3 omfattet skade, dækker forsikringen dog ikke udgifter eller tab forbundet med foretagelse af foranstaltninger som nævnt i § 3. stk. 3, litra a, selv om de foretages med henblik på afværgelse af fare.
Det samme gælder udgifter eller tab, som er forbundet med en under-søgelse af, om et produkt eller en ydelse er defekt, eller om der forelig-ger fare som anført i nærværende paragrafs stk. 2, eller som er en følge af, at et defekt produkt eller en defekt ydelse ikke kan anvendes.”
Af en undersøgelsesrapport udarbejdet den 26. juni 2017 af TÜV Rheinland LGA Products Gmbh fremgår om fejl 1 i dansk oversættelse bl.a.:
”
5
…
Af de 2800 apparater, som ifølge ordregiveren er blevet undersøgt hidtil, er der blevet konstateret 7 apparater med forkert trukne lednin-ger.”
Af sagkyndig erklæring udarbejdet den 31. juli 2017 af MEBEDO Consulting Gmbh fremgår om fejl 2 i dansk oversættelse bl.a.:
6
”4 Vurdering af farepotentialet
4.1 Vurdering af selve fejlen Efter ca. 2 års driftstid opstod der efter alle parters udsagn det doku-menterede tilfælde, hvor de beskrevne ledninger medførte en jordslut-ning.
På grund af smeltesporene kan der dog inden for en overskuelig frem-tid ikke regnes med, at der optræder en jordslutning hos flere appara-ter, eftersom smeltningen af isolationen er underlagt en langsigtet pro-ces. Dette forhold understøttes naturligvis af de aktuelle sommerlige temperaturer og dermed kompressorens højere relative driftstider.
Selvom selvslukkende PVC-blandinger efter den foreliggende viden bruges af ledningsproducenten HELU, kan en krybende brand i tilfælde af en ufuldstændig jordslutning ikke udelukkes.
I bedste fald ville der opstå en komplet jordslutning, som får beskyttel-sesorganet på netsiden til at udløse. Eftersom der ikke pålideligt kan gås ud fra, at der sidder effektive og påviseligt godkendte fejlstrøms-be-skyttelsesanordninger (RCD) i nettet på forsyningssiden, stiger sand-synligheden for de ovennævnte, mulige faresituationer. …
4.2 Vurdering af omgivelserne …
Sammenfattende må der gås ud fra, at beskyttelsesforanstaltninger til beskyttelse mod elektriske stød og mod brand i de som tilslutnings-punkt fungerende stationære anlæg hos de pågældende ejere ikke er fuldstændigt effektive. Efter den undertegnede sagkyndiges vurde-ring foreligger der ved uændret fortsat drift en akut brandfare samt en fare på grund af gennemstrømning af kroppen.
5 Foranstaltninger
Efter den undertegnede sagkyndiges opfattelse skal producenten straks træffe sikringsforanstaltninger.
Den undertegnede sagkyndige mener, at alle anstrengelser i første om-gang skal gå på, at potentielt berørte apparater ikke længere bruges, indtil de tilsvarende konstruktive korrigerende foranstaltninger er ble-vet implementeret.
Evt. nødvendige meddelelser til myndigheder eller gennemførelsen af en RAPEX-procedure er ikke omfattet af den foreliggende sagkyndige erklæring. Der henvises i den forbindelse til systemet til markedsobser-vation på producentens side samt til håndteringen af fejlbehæftede pro-dukter.
7
Tekniske løsninger kunne f.eks. bestå i en egnet positionsfiksering af ledningerne, dvs. yderligere fastgørelser. Ligeledes kunne man forestil-le sig en ændring af køleledningsføringen eller en udskiftning af lednin-gerne med en ledningstype, som er tilstrækkeligt varmebestandig. Efter den undertegnede sagkyndiges opfattelse skal producenten be-stemme den nøjagtige fremgangsmåde, idet han fortsat er den ansvarli-ge i forhold til produktansvaret.”
Ifølge en af Coca Cola udarbejdet opgørelse over udgifter i forbindelse med sel-skabets undersøgelse af køleskabe for fejl 1 og fejl 2 samt udbedring af sådanne konstaterede fejl har selskabet afholdt udgifter for i alt 838.911 euro, hvoraf 25.818 euro har været til information af brugerne i forbindelse med fejl 1, mens der ikke er angivet tilsvarende udgift i forbindelse med fejl 2. Opgørelsen dan-nede grundlag for forliget mellem Vestfrost og Coca Cola, ifølge hvilket Vest-frost betalte 768.000 euro til Coca Cola.
I en mail af 14. maj 2018 til Person 3, Coca Cola, anførte Vidne 2, Vestfrost, i dansk oversættelse bl.a.:
”Som nævnt i telefonen accepterer vi kompromisforslaget på EUR 768.000 som betaling af jeres krav i forbindelse med case 1 og case 2.
Inden I sender os jeres faktura, vil vi bede jer om at sende os et udkast, hvori det angives, at der er tale om usædvanlige ekstraomkostninger i forbindelse med tilbagekaldet af enhederne, og at Deutschland har gjort alt for at holde disse omkostninger nede. Formuleringen kan selvfølge-lig også have en anden ordlyd. Vi har brug for dette over for vores for-sikringsselskab.”
I en mail af 16. august 2018 til bl.a. Vestfrosts forsikringsmægler Person 4 anførte Person 2, Zurich Danmark, i dansk oversættelse bl.a.:
”Indledningsvis bedes I venligst notere, at vi har registeret de anmeldte ledningsproblemer, som 2 forskellige skader og dermed inklusive 2 gange selvrisiko.
Ledningsproblem/fejl 1 anmeldt af Coca Cola, Tyskland til Vestfrost den 16-06-2017 vedrørende 2 skabe, hvor en skrue har gennemboret en strømførende ledning er registreret med Cl 7-011357 og ledningspro-blem/fejl 2 anmeldt af Coca Cola til Vestfrost den 21. juli 2018, hvor en Retro CO2 køler har slået sikring i en "lmbiss" ved, at en ledning har ramt et varmt kobberrør pga. smeltet isolering er registreret under claim nr. Cl8-013040.
Under henvisning til den foreliggende korrespondance, især vores ma[i]l af 22-06-2017 11:38 samt behagelige telefonsamtaler d.d. i forbin-delse hermed, skal vi hermed uddybe vores forsikringstekniske vurde-ring af de anmeldte skadestilfælde:
8
-Vi vurderer, at lednings fejl nr. 1 har været en latent pro-duktansvarsrisiko, som efterfølgende er elimineret 100% ved, at Vestfrost/Coca Cola Tyskland har givet instruks til brugerne om at slukke for strømmen indtil køleskabet var blevet serviceret og repareret af en montør.
Der er således (heldigvis) ikke sket nogen produktansvarsmæssig ting/personskader, men kun tale om pro-duktkvalitetsmæssige problemer (et kontraktuelt mangelansvar for Vestfrost i forhold til Coca Cola, Tyskland).
Med denne kon-statering er der ifølge vores forsikringstekniske vurdering ikke tale om (produktansvarsmæssige) defekte produkter, men deri-mod alene om mangelfulde/produktkvalitetsproblemer mellem køber og sælger.
Sagt med andre ord: efter strømmen er taget af køleskabene har ledningsfejl nr. 1 ikke længer[e] karakter af en produktansvarsmæssig defekt i forhold til omverden, men alene karakter af en kvalitetsmangel i forholdet mellem køber og sæl-ger.
-Når der ikke er dokumenteret e[t] defekt produkt i forhold til an-svarsforsikringen, er policens forsikringsdækning for Produkttil-bagekaldelsesudgifter ikke trådt i kraft, idet denne dækning for-udsætter produktansvarsmæssige defekte produkter og denne dækning bliver således ikke aktiveret, når der kun er tale om produkter med mangelfuld kvalitet/rent mangelansvar i forhold til køber.
-Med hensyn til ledningsfejl nr. 2 forstår vi de foreliggende oplys-ninger på den måde, at fejlen heldigvis ikke er 'systematisk/kon-sekvent', idet Vestfrost ved den første besigtigelse konstaterede, at kun 1 ud af 7 køleskabe indeholdt en risiko for 'ulmebrand'-/elektrisk, men at en efterfølgende teknisk vurdering har med-ført, at køleskabene ikke fortsat må være i drift før en tjek/afhjæl-pning af risiko for 'ulmebrand' er gennemført af serviceteknikere.
Førnævnte vurdering/konstatering må ifølge vores forsikrings-tekniske vurdering nødvendigvis medføre, at brugerne igen fik instruks om at slukke for strømmen, hvorved ledningsfejl nr. 2 havner under samme forsikringsteknisk vurdering, som er gjort gældende for ovenstående ledningsfejl nr. 1, nemlig, at der ikke længere er tale om defekte produkter, men kun kvalitetsmangler, der ene og alen[e] påvirker køleskabene[s] virke i forhold til kø-beren/Coca Cola Tyskland.”
Forklaringer Vidne 2 har for landsretten supplerende forklaret bl.a., at det ikke var var-meudvikling fra brandbare gasser, men rettelig risikoen for eksplosion, der be-kymrede Coca Cola i relation til fejlen vedrørende den strømførende skrue (fejl 1).
Vestfrost var enig med Coca Cola i, at fejl 1 indebar en fare, og at der derfor skulle foretages inspektion af samtlige 4.500 køleskabe, som kunne være behæf-tet med denne fejl. Vestfrost havde ikke selv mandskab hertil, og mod betaling påtog Coca Cola sig derfor opgaven med indledningsvis at sikre, at de pågæl-
9
dende køleskabe blev taget ud af drift, og derefter med at lade egne servicetek-nikkere inspicere køleskabene og udbedre konstaterede fejl. Coca Cola udførte opgaven på en uge.
Fejl 2, som blev opdaget en måned efter fejl 1, indebar ligeledes en fare, idet en ledning kunne være i kontakt med et varmt kobberrør og dermed risikere, at ledningens isolering smeltede og forvoldte kortslutning og brand.
Da fejl 2 blev opdaget, blev proceduren i forbindelse med erkendelsen af fejl 1 gentaget, hvil-ket vil sige, at Coca Cola igen indledningsvis sikrede, at køleskabene blev taget ud af drift, hvorefter Coca Colas serviceteknikkere undersøgte samtlige køle-skabe for fejlen og udbedrede konstaterede fejl. Proceduren i forbindelse med fejl 2 varede 2-4 måneder, primært fordi undersøgelserne foregik i sommerferie-perioden.
Vestfrosts og Coca Colas uenighed om Coca Colas opgørelse over udgifter i for-bindelse med håndteringen af fejl 1 og fejl 2 relaterede sig navnlig til Coca Colas time- og kilometersatser, som ifølge Vestfrost var for høje. Parternes forlig, hvorefter Vestfrost betalte 768.000 euro til Coca Cola, var resultat af en ren ”stu-dehandel” .
Hans efterfølgende mail til Coca Cola med anmodning om, at Coca Cola på fak-turaen anførte, at der var tale om usædvanlige ekstraomkostninger i forbindelse med tilbagekaldelse af køleskabe, havde alene til formål at sikre, at Vestfrost fik dokumentation for, at parterne var enige om, at det forholdt sig på denne måde. Det havde intet med Zurich Danmark at gøre.
Han er enig i, at når køleskabene var frakoblet el-nettet, indebar hverken fejl 1 og fejl 2 nogen fare.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Zurich Danmark har yderligere anført, at sagen angår to forsikringsbegivenhe-der henholdsvis fejl 1 og fejl 2, hvorfor der i tilfælde af forsikringsdækning skal ske fradrag for to gange selvrisiko hver på 200.000 kr. alternativt 50.000 kr. af-hængig af, om skaderne kategoriseres som produktansvarsskader eller som øv-rige skader.
Vestfrost har heroverfor anført, at der er tale om et nyt anbringende, som ikke bør tillades fremsat, jf. retsplejelovens § 384, subsidiært § 383. I givet fald bør der alene ske fradrag for en gang selvrisiko på 50.000 kr. for øvrige skader, da sagen angår fejl med nær tidsmæssig sammenhæng og vedrørende samme serie køleskabe, hvorfor fejlene må betragtes som én forsikringsbegivenhed.
10
Landsrettens begrundelse og resultat
Formalitetsspørgsmål Zurich Danmark har i ankestævningen anført, at sagen angår to forsikringsbegi-venheder, og at der derfor i tilfælde af forsikringsdækning skal ske fradrag for en selvrisiko for hver skade.
Landsretten finder, at der er tale om et nyt anbringende. Landsretten tillader, at anbringendet fremsættes, jf. retsplejelovens § 383, og har herved navnlig lagt vægt på, at anbringendet er fremsat i ankestævningen, og at Vestfrost har haft tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser.
Sagens baggrund og problemstilling Vestfrost solgte et større antal køleskabe til Coca Cola, Tyskland, til opsætning i detailbutikker med henblik på kundernes selvbetjening. Medio juni 2017 kon-stateredes i to køleskabe, at en skrue, som blev blotlagt ved åbning af køleska-bet, havde gennemboret en strømførende ledning, således at der var fare for stød ved berøring af skruen (fejl 1).
Medio juli 2017 konstateredes i et tredje kø-leskab, at en ledning var i berøring med et varmt kobberrør, og at ledningens isolering herved var smeltet og havde medført kortslutning (fejl 2).
Umiddel-bart efter konstateringen af fejl 1 og igen efter konstateringen af fejl 2 gav Coca Cola efter aftale med Vestfrost detailbutikker med køleskabe, som kunne have de pågældende fejl, instruktion om, at køleskabene skulle tages ud af drift, ind-til Coca Cola havde undersøgt dem og udbedret eventuelle fejl.
Vestfrost og Co-ca Cola indgik efterfølgende forlig om Vestfrosts betaling af 768.000 euro til Co-ca Cola for selskabets udgifter i forbindelse med fejl 1 og fejl 2.
Sagen angår om og i givet fald i hvilket omfang Vestfrosts udgifter til Coca Cola er dækket under den af Vestfrost hos Zurich Danmark tegnede kombinerede er-hvervs- og produktansvarsforsikring.
Produktansvar og afværgelse af skade Efter de almindelige forsikringsbetingelsers § 3 om produktansvar dækker for-sikringen sikredes erstatningsansvar for skade på person eller ting forvoldt af sikredes produkter eller ydelser, jf. stk. 1. Efter bestemmelsens stk. 2 dækker forsikringen ikke ansvar for bl.a. skade på selve produktet eller ydelsen, og ef-ter stk. 3 dækker forsikringen bl.a. ikke omkostninger forbundet med at hjemta-ge eller reparere defekte produkter.
Af de almindelige forsikringsbetingelsers § 4 om afværgelse af skade fremgår bl.a., at opstår der umiddelbart fare for, at en skade omfattet af forsikringen vil indtræde, dækker forsikringen de udgifter, som er forbundet med foretagelse af de til farens afværgelse nødvendige foranstaltninger, jf. stk. 2. For så vidt angår afværgelse af fare for produktansvarsskade, jf. § 3, dækker forsikringen dog ik-ke udgifter forbundet med at hjemtage eller reparere defekte produkter eller
11
udgifter forbundet med en undersøgelse af, om et produkt er defekt, eller om der foreligger fare som anført i stk. 2, jf. bestemmelsens stk. 3.
Efter undersøgelsesrapporten vedrørende fejl 1 og den sagkyndige erklæring vedrørende fejl 2 må det lægges til grund, at begge fejl indebar umiddelbar fare for, at køleskabene i fortsat drift kunne forvolde skade på person eller ting, som var dækket under de almindelige forsikringsbetingelsers § 3 om produktansvar.
Det må endvidere lægges til grund, at udgifter til foretagelse af de til farens af-værgelse nødvendige foranstaltninger kunne begrænses til udgifter til at sikre, at køleskabene blev taget ud af drift, hvilket skete ved Coca Colas meddelelse herom til detailbutikker med køleskabe, der kunne have de pågældende fejl.
Ifølge en opgørelse fra Coca Cola over udgifter i forbindelse med selskabets un-dersøgelser m.m. vedrørende fejl 1 og fejl 2 udgjorde udgiften til information af detailbutikkerne i forbindelse med fejl 1 25.818 euro, men der er ikke angivet udgift til information i forbindelse med fejl 2.
På denne baggrund finder landsretten, at udgiften på 25.818 euro til informa-tion af detailbutikkerne i forbindelse med fejl 1 er dækket under de almindelige forsikringsbetingelsers § 4, stk. 2, om afværgelse af skade.
Produkttilbagekaldelsesudgifter Spørgsmålet er herefter, om Vestfrosts efter forsikringsaftalens særlige vilkår om udvidet dækning for produkttilbagekaldelsesudgifter har krav på yderlige-re godtgørelse for udgifter i forbindelse med undersøgelsen af køleskabene for fejl 1 og fejl 2 og udbedringen af sådanne fejl.
Det fremgår af vilkårene for den udvidede dækning for produkttilbagekaldel-sesudgifter, at det er en betingelse for dækning, at tilbagekaldelsen af produktet er af betydning for afværgelse af skade omfattet af produktansvarsforsikringen. Som nævnt blev den umiddelbare fare for skade omfattet af produktansvarsfor-sikringen afværget ved, at detailbutikker med køleskabe, som kunne have de pågældende fejl, blev instrueret i at tage køleskabene ud af drift, hvorfor der al-lerede af denne grund ikke er dækning for yderligere afholdte udgifter under den udvidede dækning for produkttilbagekaldelsesudgifter.
Konklusion Landsretten tager herefter Vestfrosts krav til følge med modværdien i DKK af 25.818 euro med fradrag af en selvrisiko på 50.000 DKK. Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes byrettens bestemmelse om forrentning.
Sagsomkostninger Vestfrost skal i sagsomkostninger for begge retter betale 557.920 kr. til Zurich Danmark, heraf 450.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl.
12
moms og 107.920 kr. til retsafgift. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af ud-gifter til advokatbistand er henset til sagens værdi, forløb og udfald.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom ændres, således at *) Zurich Danmark, filial af Zurich Insurance plc, Irland, til A/S Vestfrost skal betale modværdien i DKK på betalingsdagen af 25.818 euro med fradrag af 50.000 DKK og med tillæg af procesrente fra den 5. december 2018.
I sagsomkostninger for begge retter skal A/S Vestfrost inden 14 dage betale 557.920 kr. til Zurich Danmark, filial af Zurich Insurance plc, Irland. Beløbet for-rentes efter rentelovens § 8 a.
*) berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221 03-02-2021 Ulla Staal
