VLR — Vestre Landsret
SS-996/2019-VLR
OL-2019-V-00099
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 47.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
Vestre Landsrets 3. afdeling holdt den 7. juni 2019 kl. 10.45 møde på tingstedet i Viborg.
Som dommere fungerede landsdommerne Hans-Jørgen Nymark Beck, Lisbeth Parbo og Mathias Staugaard Nielsen (kst.).
V.L. S – 0996 – 19
Advokat Christian Bjerrehuus kærer afgørelse om salær i sagen
Anklagemyndigheden mod Tiltalte
Fremlagte bilag:
−kæreskrift med bilag −brev af 7. maj 2019 fra Retten i Sønderborg med bilag −udskrift af retsbogen −kærereplik.
Den 1. april 2019 har byretten fastsat salæret til den beskikkede forsvarer, advokat Christi-an Bjerrehuus, til 6.765 kr. med tillæg af moms.
Kendelsen er kæret af advokat Christian Bjerrehuus med påstand om, at han tilkendes yderligere salær på 2.632,50 kr. + moms for et gennemført arrestbesøg og godtgørelse for rejseudgifter i forbindelse med hovedforhandlingen med 6.600 kr. + moms i salær for rej-setid, 2.345 kr. + moms i kørselsgodtgørelse og 380 kr. for udlæg til brobizz.
Han har end-videre påstået salæret forhøjet med et beløb på 980 kr. + moms, som byretten har fratruk-ket salæret i medfør af retsplejelovens § 741, stk. 2, under henvisning til, at et tilsvarende beløb er tilkendt den tidligere beskikkede forsvarer som ekspeditionssalær.
Advokat Chri-stian Bjerrehus har til støtte for påstanden navnlig anført, at det er en del af en forsvarers almindelige og forsvarlige varetagelse af en varetægtsfængslets klients interesser, at for-svareren holder et møde med klienten i arresten med henblik på at gennemgå sagen og til-rettelægge forsvaret. Han skal derfor tilkendes salær for det afholdte arrestbesøg. Arrestbe-
- 2 -
søgets varighed blev forlænget med 45 minutters ventetid på grund af arrestens forhold, og dette skal også honoreres, jf. TfK 2018.905/1. Da rejsetiden og øvrige transportudgifter i forbindelse med hovedforhandlingen ikke overstiger den rejsetid og kørselsgodtgørelse mv., som ville tilkomme en lokal beskikket forsvarer i anledning af et arrestbesøg, skal han også tillægges godtgørelse og salær for denne del.
Endelig udgør det tilkendte ekspediti-onssalær på 980 kr. + moms til den tidligere beskikkede forsvarer ikke salær for et egent-ligt udført arbejde med sagen – herunder med forberedelse af sagen – hvorfor salærbe-grænsningen i § 741, stk. 2, ikke er anvendelig.
Byretten har i brevet af 7. maj 2019 redegjort for sin salærfastsættelse.
Landsretten afsagde
K e n d e l s e:
Der tilkommer forsvareren et vederlag, herunder godtgørelse for rejseudgifter, som forsva-reren med føje har haft i forbindelse med hvervet, jf. retsplejelovens § 741, stk. 1. Hvis tiltalte er varetægtsfængslet, anses forsvarerens afholdelse af et møde med tiltalte i almin-delighed for begrundet i varetagelsen af hvervet som forsvarer og vil derfor skulle honore-res i overensstemmelse med de vejledende salærtakster.
Advokat Christian Bjerrehuus til-lægges derfor 2.632,50 kr. + moms i yderligere salær for arrestbesøget i Vestre Fængsel den 28. marts 2019, der efter det oplyste blev forlænget med 45 minutter som følge af ar-resthusets forhold.
Det følger af retsplejelovens § 741, stk. 1, jf. 334, stk. 3, at advokat Christian Bjerrehuus – medmindre retten bestemmer andet – ikke er berettiget til godtgørelse for rejseudgifter ud over, hvad en lokal advokat vil være berettiget til. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 714 af 8. juni 2018 om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager).
Det følger af bestemmelsens forarbejder, at der ikke ved lovændringen er tilsigtet ændringer med hensyn til, i hvilket omfang retten i konkrete sager bestemmer, at statskassen skal godtgøre advokaten rejseudgifter.
Videre følger af forarbejderne, at i det omfang retten efter gældende praksis ville undlade at tage et rejseforbehold, skal retten fremover i samme omfang i medfør af § 334, stk. 3, bestemme, at der tilkommer den på-
- 3 -
gældende advokat godtgørelse for rejseudgifter ud over, hvad en advokat, der er antaget ved den pågældende ret, ville være berettiget til.
Rejseudgifterne inklusive vederlag for rejsetid i forbindelse med et arrestbesøg i Vestre Fængsel ville for en advokat med kontor i Sønderborg svare til de rejseudgifter, som advo-kat Christian Bjerrehuus har opgjort i forbindelse med sin deltagelse i hovedforhandlingen.
Rejseudgifterne i forbindelse med advokat Christian Bjerrehuu s’ varetagelse af hverve t som forsvarer overstiger således ikke de samlede forsvarerudgifter, hvis hvervet havde været varetaget af en lokal advokat. Advokat Christian Bjerrehuus skal derfor have godt-gjort sine rejseudgifter med 6.600 kr. + moms for rejsetid, 2.345 kr. + moms i kørselsgodt-gørelse og 380 kr. i udlæg for brobizz.
Det fremgår af byrettens retsbog af 26. marts 2019, at beskikkelsen af advokat Christian Bjerrehuus er omfattet af retsplejelovens § 741, stk. 2, om salærbegrænsning ved ombe-skikkelse. Byretten har fastsat salæret til den tidligere beskikkede forsvarer, Advokat, til 980 kr. + moms. Advokat blev beskikket, efter at tiltalte havde haft lejlighed til selv at vælge sin forsvarer. Landsretten tiltræder på denne baggrund, at advokat Christian Bjerrehu us’ salær skal reduceres med et beløb svarende til det salær, som er tillagt den tidligere beskikkede forsvarer.
Landsretten tager i det anførte omfang advokat Christian Bjerrehu us’ påstand til følge, så -ledes at det salær, som byretten har fastsat, forhøjes med 9.232,50 kr. + moms, og at han tilkendes 2.345 kr. + moms i kørselsgodtgørelse og 380 kr. i udlæg for brobizz.
T h i b e s t e m m e s:
Byrettens afgørelse ændres således, at advokat Christian Bjerrehuus tilkendes yderligere 9.232,50 kr. + moms i salær, 2.345 kr. + moms i kørselsgodtgørelse og 380 kr. i udlæg for brobizz.
Sagen sluttet.
Hans-Jørgen Nymark Beck
