VLR — Vestre Landsret
BS-5471/2021-VLR
OL-2021-V-00136
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 187.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 29. november 2021
Sag BS-5471/2021-VLR (4. afdeling)
Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S (advokat Hans Ladekjær Jeppesen)
mod
Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS (advokat John Reimer Larsen)
Retten i Esbjerg har den 5. februar 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-12296/2020-ESB).
Landsdommerne Annette Dellgren, Lisbeth Kjærgaard og Rikke Holm Simonsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S, har gentaget sin endelige påstand for byretten om, at Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS, skal betale 122.457,06 kr. med procesrente af 175.207,06 kr. fra den 15. marts 2020 til den 21. april 2020 og af 122.457,06 kr. fra den 21. april 2020.
Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS har påstået dommen stadfæstet.
Supplerende sagsfremstilling
Der er for landsretten fremlagt fotos af terrassen, som den så ud før ombygnin-gen.
Forklaringer
2
Person 1, Vidne 2 og Vidne 1 har afgivet sup-plerende forklaring. Vidne 3 har endvidere afgivet forklaring.
Person 1 har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forkla-ret, at han er uddannet murer og ingeniør.
Han var projektchef på den omhandlede opgave. Vidne 2 varetog den daglige styring på pladsen. De havde fået oplyst, at der var tale om en fuld-stændig renovering af sommerhuset. Sommerhuset skulle laves, som det oprin-deligt var opført af Vidne 3 i 1950’erne eller 1960’erne. Han har været på pladsen to gange. Første gang var sammen med ingeniør Person 3, hvor de undersøgte betonen i den eksisterende terrasse. Anden gang var lige før, støbearbejdet blev påbegyndt.
Inden Person 3 lavede prisoverslaget på terrassen, havde Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S udført andet arbejde på stedet. De havde modtaget en af de oprindelige tegnin-ger, som var i målestok 1:100. I overslaget indgår 10.000 kr. til en landmåler. Det var Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS, der endte med at engagere landmåleren, hvorfor denne post ikke er en del af fakturaen. Landmåleren var nødvendig for at få de eksakte mål på terrassen.
Han kendte ikke indholdet af aftalen mellem Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS og bygherren.
Projekteringen blev lavet af Virksomhed, som er deres underrådgiver. Virksomhed sendte efter aftale også projektmaterialet til Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS Han har ikke drøftet tegningerne med Vidne 1 fra Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS, men det er han sikker på, at Vidne 2 har. Det fremgik tydeligt af tegningerne, at terrassen var 36 m2 og ikke 30 m2 , som angivet i overslaget. Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS bad ikke om at få et nyt prisoverslag efter modtagelsen af tegningerne.
Vidne 2 lavede omkring den 1. december 2019 acontofakturaen ud fra det antal timer mv., der frem til denne dato var brugt på opgaven. Det var en sædvanlig acontoafregning, hvor de ikke forholdt sig til byggeriets stade. De var på dette tidspunkt i gang med at armere.
Der var flere ekstraarbejder. Han vidste fra Vidne 2, at Vidne 2 havde drøftet disse med Vidne 1. Årsagen til, at betondækket blev tykke-re end først antaget, var bl.a. lovkrav og forøgelse af armeringen.
Han husker ikke, om han gav Vidne 2 oplysning om, at Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS ville underrettes, hvis der var overskridelser. Han gik ud fra, at de talte om det på pladsen.
3
I forbindelse med slutfaktureringen besluttede han og Vidne 2 at give 15.000 kr. i rabat på maskinposten, idet der havde været en del maskiner på pladsen, som ikke kunne udnyttes fuldt ud. Han har ikke deltaget i de efterføl-gende drøftelser med Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS om faktureringen.
Han vidste, da han fik projektmaterialet, at overslaget ikke ville holde. Det kunne han se ud fra tegningerne.
Vidne 2 har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende for-klaret, at han kendte prisen i overslaget, men han kendte ikke forudsætningerne for kollegaens kalkulationer.
Arbejdet gik i gang i november måned, efter de havde modtaget tegningerne fra ingeniøren. På det tidspunkt håbede han, at overslagsprisen kunne holde, men undervejs i forløbet blev han klar over, at det ikke kunne lade sig gøre at udføre arbejdet til overslagsprisen. Vidne 1 var på pladsen hver dag, og de talte dagligt om status på arbejdet, og når der opstod behov for æn-dringer.
Der var løbende ændringer i form af bl.a. ekstra arbejde med trappe, ekstra ar-mering ved dæk og søjle og ændringer i, hvor dækket skulle forankres. Der blev også tilføjet ekstra afløb fra terrassen, hvilket medførte, at faldet skulle ændres og armeringen justeres. Forankringerne blev ændret fra sorte til rustfri efter anmodning fra Vidne 1. Dæktykkelsen blev øget markant, fordi undersiden af dækket skulle bibeholdes samtidig med, at udgangen fra terrassen og trapperne skulle passe med højden. Dette medførte, at betondæk-ket inde ved huset blev 30-35 cm tykt faldende til omkring 25 cm ved afløbene.
Alle ændringerne blev drøftet med Vidne 1. De drøftede ikke økonomien konkret, men de talte om, at det var ekstra opgaver og ekstra omkostninger. Vidne 1 sagde, at arbejdet skulle laves, og han bad ikke om et nyt overslag.
Alt forbrug – dvs. mandskabstimer, materialer, maskiner mv. – blev bogført på et særskilt sagsnummer. Der blev ugentligt lavet arbejdssedler. Acontofaktura-en tog udgangspunkt i det faktisk bogførte.
Han mener, at arbejdet var færdigt sidst i januar måned. Herefter lavede han slutafregningen ud fra oplysningerne på sagen. Han og Person 1 gennem-gik posterne for at sikre, at det hele var med. Vidne 1 gjor-de indsigelse mod fakturaen, og de havde herefter en samtale på byggepladsen, hvor de gennemgik fakturaen. Vidne 1 mente, at der var faktureret for mange timer, og han ønskede priser på de enkelte opgaver. Det kunne ikke lade sig gøre. Vidne 1 lavede herefter en ud-
4
regning på en håndskrevet seddel med sine egne priser og bad vidnet om at skrive under på den. Det gjorde han ikke. Han tog sedlen med sig og drøftede spørgsmålet med Person 1. De var enige om at fastholde kravet.
Han kendte ikke indholdet af aftalen mellem Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS og bygherren.
Vidne 1 har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forklaret, at renoveringen af sommerhuset ikke er afsluttet eller slutafregnet. Der er løbende acontoafregnet for udført arbejde, herunder også for terrassen ud fra det beløb, Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS har betalt til Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S.
Da han modtog tegningerne af terrassen fra Virksomhed, kontrollerede han, at de stemte med aftalen. Der var ikke noget på tegnin-gerne, der gav ham anledning til at tro, at overslagsprisen ikke kunne holde, og han modtog heller ikke oplysninger herom fra Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S. Han lagde ikke mærke til forskellen i arealangivelsen i prisoverslaget og på tegningen, og han bemærkede ikke, at armeringskonstruktionen på tegningerne var anderledes end den eksisterende. Han spurgte ikke til, om prisoverslaget skulle ændres på baggrund af tegningerne.
Han bekræftede telefonisk over for Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S, at arbejdet kunne påbegyn-des.
Da han modtog acontofakturaen, forholdt han sig til pris og stade på arbejdet og betalte. Den 5. december 2019 skrev han mailen til Person 1 for at sikre, at han ville kunne orientere bygherren om eventuelle afvigelser. Han havde givet bygherren et samlet prisoverslag for terrassen og andre opgaver, som bygherren havde nikket til. Han havde ikke mistanke om, at prisen ville over-stige overslaget, og han troede, at han ville få det at vide, hvis det blev dyrere.
Han drøftede løbende nogle af de byggetekniske ting med Vidne 2 og blev informeret om arbejdet. Vidne 2 har ikke sagt noget om, at over-slagsprisen ikke holdt, eller at prisen ville stige på grund af ekstraarbejder.
Det er korrekt, at de har bestilt ekstra afløb og ekstra skarring langs bygningen.
Han lavede den håndskrevne opgørelse under et møde med Vidne 2 og betalte i overensstemmelse hermed. Det var et forsøg på at løse striden i minde-lighed.
Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS har gennem en årrække lavet projekter for bygherren i personligt regi, herunder nogle lejligheder i København. Han er blevet ansat til sommer-husprojektet, så han kender ikke nærmere til de øvrige projekter. Arbejdet på sommerhuset er udført på baggrund af overslag med anslåede priser. Der blev
5
givet et overslag for terrassen, som var baseret på Appellant A/Ss, tidligere Sagsøger A/S overslag tillagt projektledelse og et administrationstillæg på 12 %. Bygherren har ikke set Appellant A/Ss, tidligere Sagsøger A/S overslag. Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS har sendt acontoregning til bygherren på bag-grund af det beløb, som Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS i første omgang betalte til Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S. De sidste 15 % er således ikke viderefaktureret til bygherren. Det vil ske, når denne sag er afgjort. Bygherren kender til tvisten, og de har drøftet sagen.
Hvis Person 1 havde skrevet, at overslaget ikke ville holde, ville han have bedt om en udspecificering og bedt Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S indstille arbejdet, indtil det var blevet drøftet med bygherren.
Vidne 3 har forklaret, at det er ham og hans familie, der er bygherre på renoveringen af sommerhuset. Sommerhuset er opført af hans farfar i 1960, og familien vil gerne have dets oprindelige udtryk genetableret. Det er blevet et stort projekt, og der er brugt mange penge på det.
Familien har i mange år samarbejdet med Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS, der har udført flere op-gaver for dem.
Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS oplyste dem om, at de ikke kunne beholde den eksisterende beton-struktur på terrassen, og at den skulle udskiftes. De blev præsenteret for et prisniveau, som de accepterede.
De modtager acontoregninger, som betales løbende i takt med, at projektet skrider frem. Når projektet er afsluttet, skal der laves en totalopgørelse. Han ved ikke, hvad de har betalt for terrassen, da det er det samlede projekt, der faktureres.
Han er bekendt med, at Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS har fået en stor regning for terrassen, og at denne sag angår størrelsen af regningen. Først når sagen er afgjort, vil Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS sende en endelig afregning for terrassen.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS har præciseret, at Appellant A/S', tidligere Sagsøger A/S underretningspligt indtraf al-lerede ved projekteringen.
Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S har heroverfor anført, at selskabet ikke har handlet ansvarspå-dragende, idet der ikke har været en pligt til at foretage underretning.
Landsrettens begrundelse og resultat
6
Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS måtte være forberedt på, at prisen for underentreprisen kunne overstige over-slagsprisen, også i et ikke uvæsentligt omfang.
Det tiltrædes endvidere, at det udførte arbejde må betragtes som regningsarbej-de, og at Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS derfor skal betale det fremsatte betalingskrav, for så vidt det ikke kan anses for ubilligt, jf. herved princippet i købelovens § 5.
Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS har ikke bevist, at Appellant A/Ss, tidligere Sagsøger A/S betalingskrav er ubilligt.
Spørgsmålet er herefter, om Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS på andet grundlag kan forlange beta-lingskravet nedsat.
Overslagsbeløbet var fordelt på 50.000 kr. til projektering, 10.000 kr. til landmå-ler og 290.000 kr. til øvrige arbejder. Overslaget angav at omfatte bl.a. nedtag-ning og fjernelse af ca. 30 m2 dæk og 13 lbm brystninger, understøtninger, ud-støbning af nyt dæk og brystninger samt etablering af 3 afløbsriste ført til ter-ræn. Der skulle til overslaget lægges allerede udførte arbejder.
Af fakturaforsla-get af 7. februar 2020 fremgår, at arbejdet omfattede større areal på dæk og brystning, ekstra afløb, afløb ændret til rustfri, iboring af rustfrie forankring, ændret faldforhold, dæktykkelse øget markant, ekstra armering ved dæk og søjle mod gård og ekstra kontrabanket langs brystning.
Landsretten lægger herefter til grund, at de forudsætninger, der dannede grundlag for overslaget på 350.000 kr., efterfølgende væsentligt ændrede karak-ter og omfang, dels på grund af opmåling af arealet, og dels som følge af blandt andet ønsker fra Vidne 1, herunder om yderligere afløb og rustfri forankringer.
Det må herefter have stået klart for Vidne 1, der modtog projektmaterialet, og som var til stede på pladsen, at arbej-det ville blive væsentligt dyrere end først forudsat af Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S. Der er ikke grundlag for at antage, at Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S ved mailen af 5. december 2019 har på-taget sig en udvidet underretningspligt.
På denne baggrund har Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S ikke handlet ansvarspådragende ved ikke at underrette Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS om, at ar-bejdet ikke kunne udføres inden for overslaget.
Landsretten tager derfor Appellant A/Ss, tidligere Sagsøger A/S påstand til følge.
Efter sagens udfald skal Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS i sagsomkostninger for begge retter betale 42.120 kr. til Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S. 35.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms og 7.120 kr. til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.
7
THI KENDES FOR RET:
Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøgte ApS skal inden 14 dage til Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S betale 122.457,06 kr. med procesrente af 175.207,06 kr. fra den 15. marts 2020 til den 21. april 2020 og af 122.457,06 kr. fra den 21. april 2020 samt sagsomkostninger for begge retter med 42.120 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
