BS-44368/2020-VLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 186.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

VESTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 8. juli 2021

Sag BS-44368/2020-VLR (6. afdeling)

Udlændingenævnet (advokat Paw Fruerlund)

mod

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger (advokat Helle Holm Thomsen, beskikket ved Advokatfuldmægtig)

Retten i Aarhus har den 15. oktober 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS-56770/2019-ARH).

Landsdommerne Lis Frost, Lisbeth Kjærgaard og Kristine Bro Holbech (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, Udlændingenævnet, har gentaget sin påstand for byretten om fri-findelse.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, har påstået dommen stadfæstet.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger er meddelt fri proces under anken.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt en mail af 17. januar 2019 fra Person, Bu-reau of Consular Affairs, U.S. Department of State vedrørende spørgsmål om hjælp til amerikansk statsborger ved hjemkomst til U.S.

2

Ved kendelse af 15. januar 2021 har landsretten taget Appelindstævntes, tidligere Sagsøger påstand om, at anken tillægges opsættende virkning, til følge.

Forklaringer Vidne 2 og Vidne 1 har afgivet supplerende forklaring.

Vidne 2 har forklaret, at han nu er færdiguddannet paramediciner og har arbejde.

Han havde under moderens tidligere besøg i Danmark ikke bemærket noget ved hendes helbred bortset fra almindelige somatiske forhold. Nogle uger eller måneder efter hun ankom til Danmark, begyndte de at bemærke, at hun var kognitivt besværet, og at der var adfærdsmæssige forandringer. Hun ankom alene. Der var ingen mistanke om demens af terminal karakter. I første omgang troede de, at der kunne være tale om f.eks. depression, urinvejsinfektion eller lignende. Demenssygdommen kom først på tale efter flere undersøgelser i Danmark og yderligere forværring.

Når moderen kommer på besøg hos ham, er hun i begyndelsen lidt utryg. Hos Vidne 1 er hun mere tryg, da hun kender omgivelserne. Han er sikker på, at hun ved, hvem han er. Hun lyser op, når hun ser ham. Tilsvarende får hun kulør i ansigtet, når hun ser hans børn lege. Hun kan blive urolig i fremmede omgivelser, og man kan se, at hendes ansigtsudtryk ændres.

Nogle gange falder hun i søvn, fordi hun lukker sig inde i sig selv. Hun undgår øjenkontakt med fremmed. De forsøger at give hende faste rammer og velkendte rutiner. For at hun ikke helt skal miste sine motoriske evner, forsøger de at gå lidt med hende hjemme hos Vidne 1. Han holder øje med hendes fysiske helbredstilstand.

Vidne 1 har forklaret, at i 2014 begyndte hans mor at lyde lidt ked af det, når de talte sammen i telefonen. Han blev urolig og ringede oftere, fordi han var bange for, at det skulle påvirke hendes hjerteproblemer. Hun havde nogle år tidligere fået en ballonudvidende hjerteoperation. Skilsmissen gjorde hende ked af det, men hun var tydelig og klar i talen. Han frygtede, at hun ville udvikle en depression. Når han forsøgte at tale med hende om det, var hun afvisende. Hun havde altid været en stærk kvinde.

Da hans mor ankom i april 2015, begyndte han at observere forandringer. Det var først efter undersøgelsen hos neurologen, at de fandt ud af, at hans mor led af demens. En psykolog havde tidligere nævnt muligheden herfor, men det havde han ikke troet på.

Hans mors eksmand havde fortalt, at hun blot var lidt ked af det, og at det ikke var økonomisk muligt for hende at blive undersøgt hos lægen. Da flyrejsen til

3

Danmark var arrangeret, sagde hendes eksmand, at der måske var noget galt. Det er derfor hans indtryk, at eksmanden mente, at hun var syg, og at eksmanden nærmest sendte hende til Danmark, så de kunne tage sig af hende. På den baggrund har han efterfølgende tænkt, at hans mor allerede havde begyndende demenstegn ved ankomsten. Mens moderen boede i USA, var han urolig for hendes depressionslignende adfærd.

Han aftalte derfor med hendes eksmand, at hun skulle blive boende i et værelse i huset og være under opsyn. Der var behov for, at nogen holdt øje med, at hun ikke udviklede en alvorlig depression, men hun havde på daværende tidspunkt ikke et plejebehov.

Hans mor lytter og reagerer, når han taler til hende. Når han er hjemme, taler han meget til hende. Hun bliver urolig, når hun møder fremmede. Hun reagerer bl.a. med at ryste og forsøge at rejse sig, hvis han eller Vidne 2 ikke er i nærheden, og hun modsætter sig f.eks. berøring ved lægeundersøgelser.

Får hans mor opholdstilladelse, vil han fortsætte med at give hende den pleje, hun har brug for. Han vil altid forsørge hende. Det påvirker ham, at han ikke ved, om han kan få lov at beholde sin mor i Danmark, så han fortsat kan pleje hende.

Psykolog 2 gav udtryk for, at moderens vrangforestillinger var af psykotisk karakter. Han forklarede til psykologen, at han havde observeret forandringer i 2014.

Det er ham, der har beskrevet moderens sygehistorik i forbindelse med, at hun var til undersøgelse hos Læge 1. Alle de læger, der undersøgte moderen, spurgte, hvornår de første gang bemærkede noget, og han forklarede dem hver gang om sine observationer i forbindelse med telefonsamtalerne i 2014. Det er lægernes vurdering, at sygdommen havde været til stede, og at der var sket en udvikling. Han har aldrig forklaret, at demenssygdommen begyndte i 2013-14, og at den udviklede sig, inden hun ankom til Danmark.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Supplerende retsgrundlag m.v. Som anført i Udlændingenævnets afgørelse af 21. oktober 2019 indeholder bemærkningerne til udlændingelovens § 9 c, stk. 1, lovforslag nr. 152 af 28. februar 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og stramning af betingelserne for familiesammenføring m.v.)

4

eksempler på situationer, hvor der kan gives opholdstilladelse efter bestemmelsen. Af bemærkningerne fremgår bl.a. følgende:

”7.4. Ophævelse af adgangen til familiesammenføring med forældre over 60 år

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 4, gives der efter ansøgning opholdstilladelse til forældre over 60 år til et dansk eller nordisk barn eller et barn med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8 (asyl).

I 1999 blev i alt 200 forældre over 60 år familiesammenført til Danmark. I 2000 var tallet 238, og foreløbige tal fra Udlændingestyrelsen viser, at tallet i 2001 er steget til 266.

Som nævnt i de indledende bemærkninger i afsnit 1 finder regeringen det nødvendigt at begrænse og kontrollere adgangen til Danmark med henblik på at sikre den nødvendige ro og frigøre de nødvendige ressourcer til en langt bedre integration af de udlændinge, som allerede er i Danmark.

Det foreslås på den baggrund, at den nuværende adgang til familiesammenføring med forældre over 60 år ophæves.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.

…

§ 9 c

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 1, 1. pkt., kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde taler derfor.

Bestemmelsen viderefører dele af anvendelsesområdet for den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 1, samt dele af anvendelsesområdet for den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4.

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der uden for de i den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 1, nævnte tilfælde har nær familiemæssig eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboende person.

5

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor, herunder at udsendelse, jf. udlændingelovens § 30, ikke har været mulig i mindst 18 måneder.

Det primære anvendelsesområde for den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 stk. 2, nr. 1, er meddelelse af opholdstilladelse med henblik på adoption, ophold som led i et plejeforhold eller, hvis særlige grunde taler derfor, ophold hos barnets nærmeste familie. Denne del af bestemmelsens anvendelsesområde videreføres i den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 1, nr. 3, jf. ovenfor.

Efter gældende praksis anvendes de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 1 og 4, endvidere i visse tilfælde, hvor der er en familiemæssig tilknytning mellem ansøgeren og den herboende person.

Det drejer sig navnlig om tilfælde, hvor familiesammenføring ikke er mulig efter de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. 1, men hvor det som følge af Danmarks internationale forpligtelser herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 er nødvendigt at tillade familiesammenføring. Efter gældende praksis kan der endvidere i andre ganske særlige tilfælde efter en helt konkret vurdering meddeles tilladelse til familiesammenføring i tilfælde, hvor familiesammenføring ikke er mulig efter de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. 1.

Der kan på den baggrund f.eks. meddeles opholdstilladelse i helt undtagelsesvise tilfælde, hvor der er tale om en forælder over 60 år til en herboende indvandrer, eller hvor der er tale om en ægtefælle til en herboende indvandrer, som ikke har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste tre år, f.eks. hvor den herboende har opholdstilladelse som udsendelseshindret. Der henvises herved til vejledning nr. 122 af 13. juli 2000 om behandlingen af sager om opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer, jf. udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4.

Der kan endvidere f.eks. meddeles opholdstilladelse i tilfælde, hvor en handicappet udlænding over 18 år risikerer at blive efterladt alene i hjemlandet, fordi resten af familien har fået opholdstilladelse her i landet, og den pågældende har været afhængig af familiens pleje og

6

forsørgelse, eller hvor der er tale om et særlig kvalificeret søskendeforhold normalt i form af, at en væsentligt ældre herboende søskende i en årrække forinden indrejsen i Danmark har fungeret som forælder og forsørger for en mindreårig søskende. …

Der meddeles ligeledes efter gældende praksis opholdstilladelse efter bestemmelsen til bl.a. visse udlændinge, der efter endeligt afslag på asyl har et særligt pleje- eller behandlingsbehov, som dog ikke kan føre til meddelelse af humanitær opholdstilladelse. …

Der vil i alle tilfælde, hvor nægtelse af familiesammenføring vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og hvor der ikke efter andre bestemmelser er mulighed for at tillade familiesammenføring, skulle meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 1, 1. pkt. …”

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har i notat af 23. juni 2008, Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde), bl.a. anført følgende:

”3. Eksempler på sagstyper, hvor der efter praksis kan gives opholdstilladelse

3.1 Forældre til herboende voksne

Ved ændringen af udlændingeloven i 2002 (lov nr. 365 af 6. juni 2002) blev adgangen til familiesammenføring af forældre over 60 år til herboende voksne personer med dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, eller opholdstilladelse som flygtning (udlændingelovens dagældende § 9, stk. 1, nr. 4) ophævet, jf. lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002, side 32 og side 49.

Det fremgår af lovens forarbejder, at i de tilfælde, hvor nægtelse af familiesammenføring med forældre til en herboende person vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser, vil opholdstilladelse blive meddelt efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002, side 49 og side 65-66.

Når forældre søger om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til familieforholdet med et herboende voksent barn,

7

foretages en konkret vurdering af samtlige forhold i hver enkelt sag. Sagerne kan typisk inddeles i tre kategorier.

Kategori nr. 1: Ansøger har været en del af den herboendes husstand i hjemlandet

Der gives efter praksis opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til en forælder til herboende voksne børn i visse tilfælde, hvor ansøgeren allerede i hjemlandet gennem en længere periode har haft fælles bopæl med det herboende barn, som har fungeret som familiært overhoved, herunder har forsørget ansøger, og hvor ansøger derfor må anses for at have været en sådan integreret del af den herboendes husstand i hjemlandet, at ansøgeren kan anses for at være en del af en familiær enhed med den herboende.

Sådanne tilfælde ses blandt andet i sager, hvor ansøgerens ægtefælle er afgået ved døden, og ansøgeren derefter er blevet optaget i den herboendes (typisk en voksen søns) husstand, og hvor den herboende efterfølgende har måttet flygte fra hjemlandet uden ansøgeren.

Det er et væsentligt element i vurderingen af sådanne sager, om ansøgeren og den herboende kan anses for at have haft en fast og varig familiemæssig tilknytning til hinanden, der ligger udover, hvad der normalt følger af slægtskabet i sig selv, og om denne tilknytning er bevaret og fortsat eksisterer. Det kan svække den familiemæssige tilknytning, hvis der er forløbet en længere periode mellem det tidspunkt, hvor den herboende forlod hjemlandet, og det tidspunkt hvor ansøger indgiver ansøgning om familiesammenføring.

Det tillægges derfor blandt andet betydning, om ansøgeren har indgivet ansøgningen om opholdstilladelse i umiddelbar tidsmæssig forlængelse af, at den herboende meddeles opholdstilladelse i Danmark. Det tillægges tillige betydning, om ansøgeren har andre voksne børn i hjemlandet, om ansøgeren er selvforsørgende, og om ansøgeren har en ægtefælle.

Kategori nr. 2: Ansøger er indrejst i Danmark, anses ikke at ville kunne tage vare på sig selv i hjemlandet på grund af alvorlig sygdom eller handicap, og har en særlig familiemæssig tilknytning til herboende

8

Der gives efter praksis opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til forældre til voksne herboende børn i visse tilfælde, hvor ansøgeren er indrejst i Danmark og her i landet opholder sig hos den herboende, som ansøgeren har en særlig familiær tilknytning til, der ligger udover, hvad der følger af slægtskabet i sig selv, og hvor der foreligger oplysninger om, at ansøger lider af en sådan alvorlig sygdom eller alvorligt handicap, at den pågældende ikke – eller kun med meget stort besvær – vil kunne tage vare på sig selv i hjemlandet.

Det er som udgangspunkt en betingelse, at den pågældende ikke har et netværk i hjemlandet, der vil være i stand til at yde den fornødne pleje og støtte. Det vil således være af væsentlig betydning, om det er muligt for ansøgeren gennem offentlige eller private foranstaltninger at modtage den fornødne medicin og pleje i hjemlandet.

Det vil efter omstændighederne have betydning, om ansøgeren havde helbredsmæssige problemer og modtog behandling herfor allerede inden indrejsen i Danmark, og om ansøgeren under opholdet i Danmark måtte have oplevet en forværring af disse forhold.

Kategori nr. 3: Ansøgerens personlige forhold giver grundlag for opholdstilladelse uanset tilknytning til herboende

Der gives efter praksis opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til forældre til herboende voksne børn alene ud fra ansøgers egne forhold i visse tilfælde, hvor ansøgeren befinder sig i Danmark, jf. bemærkningerne til L 152, side 66.

I disse tilfælde meddeles der således opholdstilladelse alene ud fra ansøgerens forhold uden særlig hensyntagen til den familiemæssige tilknytning til Danmark. I disse sager vil ansøgeren dog som oftest have en nær familiær tilknytning til en herboende person, da ansøgeren typisk er indrejst i Danmark på visum med henblik på at besøge denne nære slægtning.

Det bemærkes i den forbindelse, at almindelig alderssvækkelse og aldersbetingede sygdomme samt generelt dårlige sociale og økonomiske forhold i hjemlandet ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1. …”

Landsrettens begrundelse og resultat

9

Sagen angår prøvelse af Udlændingenævnets afgørelse af 21. oktober 2019 om afslag på at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., til den nu 71-årige Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, der er amerikansk statsborger, og som har to voksne sønner i Danmark.

Ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven m.fl., der efter lovens overskrift bl.a. havde til formål at gennemføre ”stramning af betingelserne for familiesammenføring m.v.” , blev opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., gjort betinget af, at ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.

Ved lovændringen blev den dagældende adgang til familiesammenføring med forældre over 60 år foreslået ophævet. Det fremgår af forarbejderne til § 9 c, stk. 1, 1. pkt., at der herefter kan meddeles opholdstilladelse i helt undtagelsesvise tilfælde, hvor der er tale om en forælder over 60 år til en herboende indvandrer.

Videre fremgår det, at der uden for de tilfælde, hvor opholdstilladelsen meddeles som følge af familiemæssig tilknytning til en herboende person, kan meddeles opholdstilladelse til visse udlændinge, der efter endeligt afslag på asyl har et særligt pleje- eller behandlingsbehov, som dog ikke kan føre til meddelelse af humanitær opholdstilladelse.

Desuden er det anført, at opholdstilladelse skal meddeles efter § 9 c, stk. 1,1. pkt., i alle tilfælde, hvor nægtelse af familiesammenføring vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og hvor der ikke efter andre bestemmelser er mulighed for at tillade familiesammenføring.

Udlændingenævnet har i sin afgørelse af 21. oktober 2019 redegjort for lovgrundlaget og for de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund ved afgørelsen, og vurderet, at ganske særlige grunde ikke taler for at imødekomme Appelindstævntes, tidligere Sagsøger ansøgning om opholdstilladelse. Der er ikke fremkommet væsentligt nye oplysninger i forhold til Udlændingenævnets afgørelse.

Landsretten finder, at Udlændingenævnet ved det udøvede skøn har inddraget de efter forarbejderne relevante kriterier, og at de konkrete oplysninger, som nævnet har inddraget i sin afgørelse, er saglige og tilstrækkelige. Landsretten har derfor ikke grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn.

Appelindstævntes, tidligere Sagsøger søn, Vidne 1, blev i marts 1997 meddelt opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført, og Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ansøgte om familiesammenføring ca. 19 år senere. På tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse havde hun opholdt sig i Danmark i ca. 4 ½ år, hvoraf ca. 7 måneder har været ulovligt ophold, mens hun i den resterende tid har haft processuelt ophold.

Det er ved ansøgningen om familiesammenføring oplyst, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger begyndte at udvikle tegn på demens i 2013, og at det, efter hun begyndte at få det værre, blev aftalt, at hun skulle rejse til Danmark, da hendes eksmand i USA ikke ønskede at passe hende. På denne

10

baggrund har landsretten efter oplysningerne om relationen mellem Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og hendes sønner sammenholdt med den foreliggende praksis vedrørende rækkevidden af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med hensyn til retten til familieliv ikke grundlag for at fastslå, at det er i strid med konventionsbestemmelsen at nægte Appelindstævnte, tidligere Sagsøger opholdstilladelse i Danmark.

Herefter, og da det ikke er godtgjort, at afslaget på opholdstilladelse er i strid med Udlændingenævnets praksis, tager landsretten nævnets påstand om frifindelse til følge.

Efter sagens udfald skal Appelindstævnte, tidligere Sagsøger i sagsomkostninger for byretten betale 25.000 kr. til Udlændingenævnet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Da Appelindstævnte, tidligere Sagsøger er meddelt fri proces under anken, skal statskassen i sagsomkostninger for landsretten betale 25.750 kr. til Udlændingenævnet. 25.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 750 kr. er til dækning af retsafgift. Der er ved fastsættelsen af beløbene til advokat taget hensyn til sagens betydning, omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

Udlændingenævnet frifindes.

I sagsomkostninger for byretten skal Appelindstævnte, tidligere Sagsøger inden 14 dage betale 25.000 kr. til Udlændingenævnet.

I sagsomkostninger for landsretten skal statskassen inden 14 dage betale 25.750 kr. til Udlændingenævnet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.