SS-2332/2021-OLR

SRD30 KK Individuel

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 47.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

____________

Lukkede døre

Den 10. september 2021 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København.

Som dommere fungerede landsdommerne Kaspar Linkis, Peter Mortensen og Britta Moll Bown (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Der foretoges

2. afd. nr. S-2332-21: TV 2 og Ritzaus Bureau kærer kendelse om dørlukning i sagen Anklagemyndigheden mod Sigtede (CPR nr. (Født 1976)) (advokat Jesper Storm Thygesen, besk.)

Og

2. afd. nr. S-2333-21: Ekstrabladet kærer kendelse om dørlukning i sagen Anklagemyndigheden mod Sigtede (CPR nr. (Født 1976))

- 2 -

(advokat Jesper Storm Thygesen, besk.)

Ingen var indkaldt eller mødt.

Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Retten i Hillerød (9-2630/2021) med bilag, rettens fremsendelsesbreve af 17. og 18. august 2021, kæreskrift af 17. august 2021 fra TV 2 og Ritzaus Bureau samt kæreskrift af 16. august 2021 fra Ekstra Bladet.

TV 2 og Ritzaus Bureau har kæret Hillerød Rets kendelse af 3. august 2021 om dørlukning under det indenretlige forhør af Sigtede med påstand om, at kendelsen om dørlukning ophæves.

Ekstra Bladet har kæret Hillerød Rets kendelse af 3. august 2021 om dørlukning under det indenretlige forhør af Sigtede med påstand om, at kendelsen om dørlukning ophæves.

Det fremgår af udskriften af retsbogen for den 3. august 2021, at kendelsen om dørlukning blev truffet under et retsmøde, hvor der blev gennemført indenretligt forhør i medfør af retsplejelovens § 747. Forhøret blev gennemført fra kl. 9.15 til kl. 16.00, hvor dørene blev åbnet, og retten blev hævet.

Herefter gennemførtes samme dag fra kl. 16.15 et offentligt retsmøde, hvor Sigtede blev gjort bekendt med sigtelsen, erkendte sig skyldig, og retten afsagde dom. Sagen blev sluttet, og retten blev hævet kl. 18.55. Sigtedes forklaring afgivet under det indenretlige forhør er gengivet i retsbogen vedrørende det offentlige retsmøde, og det er anført, at han i det offentlige retsmøde vedstod indholdet af forklaringen.

TV 2 og Ritzaus Bureau har til støtte for deres påstand navnlig anført, at retsmøder efter

Grundlovens § 65 i videst muligt omfang skal være offentlige. Dette er afgørende for, at offentligheden kan forstå rettens afgørelser, og det er grundlaget for vores retssystem. Der kan træffes bestemmelse om dørlukning, når sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning. I denne sag imødekom byretten imidlertid ikke anklagemyndighedens påstand om dørlukning begrundet i, at det var afgørende for sagens oplysning. Det er – på baggrund af, at der allerede i april 2021 blev rejst tiltale i sagen, og anklagemyndigheden dermed må have vurderet, at der var beviser,

- 3 -

der kunne føre til domfældelse, og at Sigtede i juni 2021 tilstod drabet – svært at forstå, at et offentligt retsmøde på afgørende måde ville hindre sagens oplysning. Hensynet til Sigtede eller til det offentliges interesse i at fremme straffesagen som en tilståelsessag kan ikke begrunde dørlukning, og det ændrer ikke på dette, at den afgivne tilståelse blev læst op fra retsbogen under tilståelsesagen. Den konkrete sag havde og har i høj grad offentlighedens interesse.

Reglerne om dørlukning i retsplejeloven blev ændret på baggrund af betænkning nr. 1330 fra 1997 vedrørende samarbejdet mellem retterne og pressen.

Det fremgår af denne betænkning, at flertallet i Justitsministeriets udvalg var imod en model, hvor dørlukning kunne ske på baggrund af, at en sigtet afviser at ville udtale sig i et offentligt retsmøde – men gerne vil afgive forklaring i et lukket retsmøde, og hvor offentligheden efterfølgende kan få adgang til forklaringen.

Det ville give sigtede mulighed for at spekulere i at nægte at udtale sig og derved opnå lukkede døre, fuldstændig som det skete i nærværende sag. Der henvises til Østre Landsrets kendelse af 17. oktober 2000 i sag S-3543-00, Anklagemyndigheden mod Person 1, hvor landsrettens tilsluttede sig byrettens vurdering af, at der ikke skulle ske dørlukning.

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse, hvor det var anført, at den omstændighed, at Person 1 ikke ønskede at afgive forklaring i et offentligt retsmøde, ikke kunne begrunde dørlukning, idet det ville betyde, at en siget kunne råde over reglerne om retsmøders offentlighed. Efter sagens karakter kunne der ikke ske dørlukning af hensyn til Person 1 selv.

Det indgik i vurderingen, at retsmødet, der gennemførtes efter retsplejelovens § 747, havde karakter af foregrebet bevisførelse, og at politiet kunne vælge at fortsætte efterforskningen uden retsmøde.

Ekstra Bladet har til støtte for påstanden om ophævelse af byrettens kendelse navnlig

anført, at sagen har stor offentlig interesse, da der er tale om et drab begået af Stilling. Det fremgår af Grundlovens § 65, at offentlighed skal gennemføres i videst muligt omfang. Anklagemyndigheden rejste allerede i foråret tiltale mod Sigtede, og anklagemyndigheden må derfor have ment, at sagen var tilstrækkeligt belyst, således at den kunne føres til dom.

Sigtede havde forud for retsmødet i et vist omfang til politiet erkendt drabet og usømmelig behandling af liget, og offentlighedens adgang til retsmødet ville derfor ikke afgørende hindre sagens oplysning. Sigtedes forklaring var også forud for retsmødet via politiet formidlet til hans familie. Med de lukkede døre fik Sigtede lov til at styre informationsstrømmen til offentligheden.

- 4 -

Det var udelukkende den del, han selv kunne nikke til, der i den efterfølgende tilståelsessag blev læst op fra.

Det blev i Østre Landsrets kendelse af 17. oktober 2000 i sag S-3543-00, Anklagemyndigheden mod Person 1, fastslået, at en sigtet ikke skal kunne råde over reglerne om retsmøders offentlighed. Landsretten stadfæstede byrettens kendelse, hvor det var anført, at den omstændighed, at Person 1 ikke ønskede at afgive forklaring i et offentligt retsmøde, ikke kunne begrunde dørlukning, idet det ville betyde, at en siget kunne råde over reglerne om retsmøders offentlighed. Efter sagens karakter kunne der ikke ske dørlukning af hensyn til Person 1 selv.

Konsekvensen af byrettens kendelse er, at en tiltalt til enhver tid kan meddele, at denne ser sig ude af stand til at afgive fuld forklaring. Sigtede fik lov til at styre informationerne til offentligheden, da det udelukkende var den del, som han selv kunne acceptere, der i den efterfølgende tilståelsessag blev læst op.

Byretten gav ikke anklagemyndigheden medhold i, at dørene skulle lukkes, da der ikke var konkrete omstændigheder, der gjorde det påkrævet at holde retsmødet for lukkede døre af hensyn til sagens oplysning, og det er derfor ikke begrundet, hvorfor en manglende forklaring fra Sigtede må antages afgørende at hindre sagens oplysning.

Der er ikke lægelige eller andre faktuelle oplysninger om, hvorfor Sigtede ikke kunne afgive forklaring i offentlighedens påhør.

Byretten har ikke haft bemærkninger til kæremålene.

Efter votering afsagdes

k e n d e l s e :

Efter det i den påkærede kendelse anførte lægger landsretten til grund, at sigtede ved retsmødets begyndelse den 3. august 2021 var ude af stand til at afgive en fuld forklaring, og at det var udelukket at opnå en forklaring fra ham, såfremt offentligheden, herunder pressen og familiemedlemmer, var til stede. På denne baggrund og under hensyn til, at sagen drejede sig om drab i nær familie, tiltræder landsretten, at betingelserne for dørlukning, jf. retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 4, var opfyldt.

- 5 -

Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse.

T h i b e s t e m m e s :

Byrettens kendelse stadfæstes.

Sagen sluttet.

Retten hævet.