BR — Byretterne
SS-6921/2012-ODE
OL-2012-BYR-00156
D16.DTD
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 233.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I ODENSE - 2.afdeling
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 28. november 2012
Rettens nr. 2-6921/2012 Politiets nr. 2300-75594-00034-12
Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 cpr-nummer Født 1973 og Tiltalte 2 cpr-nummer Født 1988
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 13. august 2012.
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for
1.
Tiltalte 2 forsøg på tyveri efter straffelovens § 276, jf. § 21, ved den 17. april 2012 ca. kl. 14.40 i forening med en ukendt person, fra en depotplads beliggende på Teknikvej i Odense tilhørende Fa. Aarsleff, at have forsøgt at stjæle støbeforme, hvilket forehavende de opgav, da de blev kontaktet af ansatte.
2.
Tiltalte 2 overtrædelse af færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, 1.pkt., ved den 17. april 2012 i tiden frem til kl.15.05 at have ført en blå varebil, mrk. Peugeot, Reg. nr., ad Østre Ringvej i Odense SØ efter at have indtaget det bevidsthedspåvirkende stof, morfin, i et sådant omfang, at indholdet af stoffet i blodet under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for det pågældende stof, uden at indtagelsen var sket i henhold til lovlig recept.
3.
Begge tyveri efter straffelovens § 276, ved den 18. april 2012 i tiden mellem kl.
Std 75327
side 2
14.15 og kl. 14.30 fra fa. Bowl´n´Fun, Grønløkken 3 i Odense C at have stjålet diverse jernprofiler, stål og kabler samt 2 boldmaskiner til en samlet værdi af værdi ca. 15.000 kr.
4.
Begge forsøg på tyveri efter straffelovens § 276, jf. §21, ved den 29. april 2012 ca. kl. 22.30 fra ejendommen Adresse 1 i Odense SV tilhørende fa. Gardin Montøren, at have forsøgt at stjæle 5 stk. motorstyrede udvendige persienner til en samlet værdi af 41.230 kr. ekskl. moms, hvilket forehavende de opgav, da de blev kontaktet af naboer.
5.
Tiltalte 1 overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, ved den 20. juni 2012 kl. 11.10 ved "Område", Adresse 2 i Odense SØ at have været i besiddelse af 0,3 gram heroin til eget brug.
6.
Tiltalte 1 overtrædelse af færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, ved den 2. juli 2012 kl. 20.20 at have ført en blå varebil mrk. Peugeot, Reg. nr., ad Blangstedgårds Allé mod nord i Odense, selv om han var frakendt førerretten.
7.
Tiltalte 1 brugstyveri efter straffelovens § 293a, ved i tiden mellem den 16. januar 2012 kl. 19.00 til den 22. januar 2012 kl. 15.00 i forening med Person 1, hvis sag behandles særskilt, uberettiget at have brugt en personbil til kørsel fra Ålborg til den Østjyske motorvej ved afkørsel Horsens Nord.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået, at Tiltalte 2 skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, jf. § 128, stk. 2.
Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig i forhold 3 og 4 og har erkendt sig skyldig i forhold 5, 6 og 7.
side 3
Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig i forhold 1, 2, 3 og 4.
Forklaringer
Forhold 1 Tiltalte 2 har forklaret, at han den 17. april 2012 har været det pågældende sted. Han var ude at lufte sin daværende hund. Han var i bil. Det er den blå varebil Peugeot. Den er registreret til hans mor, og han låner den. Han har luftet hund i området flere gange, og der er en hundesti lige ved siden af.
Han slipper hunden løs, og da den kun var et halvt år gammel fór rundt, og han valgte at lufte den 50 meter ved siden af pladsen. Halvdelen af pladsen er en vildtvoksende mark, og hunden løb der. Han har ikke vist interesse for støbeformene. Han har samlet metal til skrot men ikke den dag. Han var sammen med hunden, men ikke med andre. Han kørte fra stedet, da hunden ville løbe over til nogle personer.
Hunden hoppede op på førersædet, og de køre fra stedet, og han holdt lidt længere nede af en vej. Han blev ikke råbt an af nogen. Han kørte, da der kom nogen, men han kørte på grund af hunden.
Forhold 2 Tiltalte 2 forklarede, at da han kørte fra stedet, kørte han længere ned i industriområdet og holdt ind til siden for at skrive en sms til en bekendt. Mens han skrev den, blev han mødt af en bil, der holdt foran ham og en anden bil, der holdt ved siden af ham, og der kom en mand fra den ene bil og bankede på vinduet og spurgte, om han havde været på pladsen.
Det bekræftede han, og han beskyldte ham for at stjæle støbeformene. Han har ikke bevidst indtaget morfin. Han har indtaget andre smertestillende medicin. Han har indtaget codymagnyl og antidol, som er et polsk præparat, som er blandet af paracetamol og kodein, og et tredje, desuxcen, hvor der var koffein i, og det har han indtaget i halvanden til to uger op til, hvor han blev stoppet.
Han har knækket en kindtand og havde ikke råd til at få en rodbehandling. 10 % af nedbrydningsproduktet i kodein er morfin. Det er indtaget i tabletform, og det er håndkøbsmedicin. Kanylen, som man fandt, havde han i handskerummet.
Anklageren dokumenterede bilag 1-3, ransagning af varebilen, hvoraf fremgår, at der blev fundet en kanyle med blod, som han ikke kunne forklare om, og at han virkede fraværende med fråde om munden og side 3, beskrivelse af gerningsstedet, som er en byggeplads med fri adgang til pladsen og at der manglede støbeforme.
Foreholdt bilag 2-3, retskemisk analyse, hvoraf fremgår, at man fandt morfin i blodet, forklarede tiltalte, at han har forklaret om præparaterne til politiet, og at han er blevet udskrevet fra Odense Hospital, hvor han var blevet
side 4
opereret og havde været i narkose
Afhørt af forsvareren og foreholdt bilag 1-7, side 3, tredje sidste afsnit, hvoraf fremgår, at han havde stikmærker i armene, forklarede han, at han havde været indlagt på OUH. Han var indlagt indtil 2 dage forinden, han blev stoppet. Han ved noget om piller, fordi han læser medicin. Da han kørte fra pladsen, var hans hund hoppet om på forsædet. Man kan måske godt have forvekslet hunden med en person. Kanylen er et redskab, som han har brugt til at fjerne vabler eller andre ting fra kroppen med. Han havde også en større en, som han fjernede for meget kølervæske fra bilen med.
Da han blev stoppet af personen, som beskyldte ham for at have stjålet, åbnede de døren og begyndte at prøve at hive ham ud af bilen, og han blev grebet af panikangst, og han kørte hurtigt væk fra stedet, og idet han kørte væk, ringede han op på sin mobil og fik fat i et telefonnummer, der var kodet ind på hans telefon, og det var en fra politiet, der hedder Person 2. Han fortalte, at han lige var blevet beskyldt for tyveri, og at han blev forfulgt, og Person 2 rådede ham til at køre ind til Odense Politi, og det var han på vej til, da han blev stoppet 10 minutter efter. Politiet tjekkede hans telefon efterfølgende.
Forhold 3 Tiltalte forklarede, at han den 18. april 2012 var på stedet med Tiltalte 1. De var blevet bedt om at komme og hente noget skrotragelse, som lå på et grønt område. Det var en medarbejder, som hed Vidne 1, som bad dem om det. Han har ikke talt med ham, men Tiltalte 1 var blevet kontaktet af ham. Det var samme dag, han var blevet kontaktet. De kørte til Bowl´n´Fun. De havde trailer på.
Der var ingen kabler eller boltmaskiner. Der var en bagplade fra en vaskemaskine og et tandhjul fra en lagenstryger og et stk. metal, som var bøjet og rustent og et metalstativ fra et tørrestativ og nogle dåser og flasker. De blev kontaktet mens de var der af en medarbejder fra Bowl´n´Fun. De henvendte sig til ham og spurgte, hvad de skulle fjerne, og om der var andre ting. Han kendte ikke noget til det.
Ingen stillede spørgsmålstegn ved, om de havde fået lov til at tage tingene. De fortalte, at de var blevet kontaktet og bedt om at hente det. Ingen sagde, at de gerne ville tjekke, om det var rigtigt. Tiltalte 1 gik ind i bowlinghallen og fortalte, at de havde taget det og også havde taget noget andet skrot, som de ville smide ud. Han kunne se, at Tiltalte 1 gik ind i bygningen.
Foreholdt bilag 3-4, billeder, sidste billede, varebilen med trailer, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvad de lange stænger er for nogen. Det var metal, som var bøjet sammen, men han tror, det er noget fra et gammelt skilt. De blev ringet op af politiet 2 dage efter hændelsen og forklarede, hvad det var.
Foreholdt bilag 3-11, afhøringsrapport, side 2, tredje sidste afsnit, lange ender, hvoraf fremgår, at han ikke ønskede at udtale sig, forklarede tiltalte, at han ikke kunne fortælle, hvad det var.
Forhold 4
side 5
Tiltalte 2 forklarede, at de var på stedet den 29. april 2012 om aftenen. Han havde spurgt Tiltalte 1, om man kunne finde nogle brugte persienner til hans havedør, og Tiltalte 1 sagde, at man kunne vel køre over og kigge i skraldespanden ved et firma og se, om de havde nogle brugte ting, og de kørte til Gardinmontøren for at se, om de havde smidt nogle persienner ud.
Man kunne også have ringet til forretningen, men han spurgte Tiltalte 1 om det om aftenen, og de kørte spontant derud. Der stod en lille container, og der lå forskelligt, og det var viklet ind i hinanden, og han prøvede at få nogle enheder ud af det, og han tog 3 brugte persienner. Der var snoretræk på dem. De havde ikke klippet snoretrækket af dem eller på nogle andre persienner.
Foreholdt at forretningen siger, at de havde modtaget persienner til reparation, hvor snorene var klippet af, og de mener, det er sket den pågældende dag. Persiennerne lå udenfor butikken. Tiltalte erklærede, at det har de ikke gjort.
Foreholdt bilag 4-7, telefonisk afhøring, side 2, nederst, hvoraf fremgår, at han selv ville bruge persiennerne og ville ikke sælge dem som skrot og side 3, at han ikke har nogen fast bopæl, forklarede tiltalte, at det kan godt være, han har sagt det, men det var, fordi han var igang med at flytte. Det var på en anden adresse, hvor han boede i 3 måneder, og der er han flyttet fra igen.
De læssede persiennerne, 3 stk., og der kom en mand fra firmaet ved siden af, som holdt sig i baggrunden, og han sagde, at han så lys og ville se, hvad der foregik, og han så, at de havde taget persiennerne fra skraldespanden, og han sagde, at han mente, de skulle genbruges, og at de ikke bare kunne tage dem. De lagde så persiennerne tilbage, hvor de tog dem og kørte fra stedet. De stod og talte lidt med manden.
Tiltalte 1 kendte ikke stedet, men sagde, at man kunne tage ud til sådan et sted og kigge. De kørte i hans mors bil.
Afhørt af forsvareren forklarede tiltalte, at persiennerne var mellem 80 og 100 cm til indvendig brug med almindeligt snoretræk. De så ikke nogle motorstyrede persienner. Han har fået oplyst, at det var nogle, de ikke havde plads til at opbevare indenfor. De havde kun en lille varebil.
Forhold 3 Tiltalte 1 forklarede, at han kender dem, der havde pladserne ved siden af, og han blev ringet op og spurgt, om han kunne hente det lort, der stod ved siden. Han og Tiltalte 2 kørte derned, og der var alle mulige ting. Han ved ikke, hvem der ringede ham op. Det var en af hans "kunder", men han vil ikke sige hvem.
Han kiggede først selv derude, og han kunne se, at han ikke kunne have det i bilen, og de hentede en trailer. Der kom 2 personer hen til dem, og de fortalte, at de ryddede op, og de blev bedt om at sige til det næste gang. Ellers var det helt i orden. De spurgte, hvem der havde bedt dem rydde op, og han sagde, at det var Vidne 1.
Ham, den ukendte, havde sagt til ham, at hvis nogen spurgte til noget, skulle han sige, at det var Vidne 1, der havde bedt ham om det. De lagde de lange genstande på traileren af nogle gange. Det var rundjern i 8 mm tykkelse, og en anden stang, som var fra et gammelt skilt, hvor den er brugt som bagstiver. Forevist bilag 3-4, erklærede tiltalte, at det er metallister, som sidder i kanten for at
side 6
vand ikke skal løbe ned på taget. De har ikke taget kabler eller boltmaskiner. Han har taget noget gammelt lort.
Afhørt af advokat Gorm Pedersen forklarede tiltalte, at det hele lå hulter til bulter. Stykket var 3 meter langt og ødelagt.
Afhørt af advokat Steensboe forklarede tiltalte, at det ikke var zink. Det var ståltag.
Forhold 4 Tiltalte 1 forklarede, at Tiltalte 2 var hos ham og sagde, at han skulle bruge nogle persienner. De kørte om på bagsiden af bygningen og så, hvad der lå der. De stod og rodede i en kasse, hvor der lå nogle gamle ting, og der var ikke noget motorstyret. Måske har de ødelagt noget, idet de har revet det op af containeren, men de har ikke lavet hærværk på noget. Han har ikke taget eller set persiennerne. En mand spurgte, hvad de lavede. Tiltalte havde ikke set, at Tiltalte 2 havde læsset nogle persienner.
Forhold 5 Tiltalte erkendte sig skyldig. Han bruger ikke heroin dagligt. Han ønsker ikke at svare på flere spørgsmål til det.
Afhørt af advokat Gorm Pedersen forklarede tiltalte, at det ikke var for at sælge det videre.
Forhold 6 Tiltalte 1 erkendte sig skyldig. Han kørte bil og havde ikke kørekort. Han var alene i bilen.
Forhold 7 Tiltalte 1 erkendte sig skyldig. De blev standset i en bil på motorvejen. Han var med ude at køre i bilen, og han vidste, at bilen var stjålet.
Anklageren dokumenterede bilag 7-1, side 4, besigtigelse af bilen og skader på bilen.
Forhold 1 Vidne 2 har som vidne forklaret, at han kom kørende til depotpladsen. Han så, at der holdt en blå varebil med 2 mennesker i og en hund. Der var åben bagklap på bilen. De 2 personer og hunden stod bagved bilen. Han kunne ikke rigtigt se, hvad de lavede. Han fornemmede, at de nok gemte sig lidt for ham. Han kørte forbi bilen. Han husker ikke, om hunden var ude af bilen.
Han er sikker på, at der var 2 personer. Idet han kørte forbi, ringede han til formanden og spurgte, om der var en blå varebil, der skulle hente noget på pladsen, men det kendte formanden ikke noget til. Han vendte bilen og kørte tilbage til varebilen. Han steg ud af bilen for at gå hen til dem. Han
side 7
parkerede ca. 20 meter fra dem. Bilen kørte, da han gik hen mod dem. Bagsmækken blev smækket i, og bilen kørte fra stedet. Det var hans indtryk, at de flygtede fra stedet. Det kunne godt være nogen, der var ude at lufte hund, men han kunne ikke se, hvad de skulle på deres plads. Det er et åbent areal. Han løb hen for at tage registreringsnummeret. Han løb tilbage til sin bil og kørte efter dem.
De var kørt, da han kom tilbage til sin bil. Han mødtes med formanden og direktøren, og de ledte efter dem. Han kørte ind i industrikvarteret igen, og der så han bilen holde på en anden firmagrund, og han kørte ned og bankede på ruden. Der var der kun en person tilbage og en hund. Personen sad inde i bilen og halvsov. Han husker ikke, om han havde en mobiltelefon. Hunden sad ved siden af.
Han bankede på ruden, og personen rullede vinduet ned, og vidnet spurgte, hvad de lavede på deres plads, og den pågældende sagde "Hvad for en plads", og han sagde, at han havde luftet hund. Vidnet spurgte til den anden person, og personen sagde, at han havde en anden aftale eller var til et møde. Han vil mene, at han på den måde bekræftede, at der havde været en yderligere person.
Han ringede til formanden og direktøren og sagde, hvor de var, og de kom derover og holdt rundt om bilen. De ringede til politiet, og efterfølgende startede den pågældende bilen og bakkede lidt frem og tilbage for at komme fri. Han ved ikke, om han vidste, at politiet var tilkaldt, men han tror, at han hørte det. Han mener ikke, de sagde, han skulle blive holdende, fordi politiet var på vej.
De bad ham ikke om at blive. Formanden stod foran bilen, og han kørte frem mod formanden, som sagde, at han skulle blive der, men han kørte alligevel. Formanden kørte efter ham.
Afhørt af Steensboe forklarede vidnet, at han ikke kan beskrive personerne detaljeret. Foreholdt bilag 1-5, afhøring af politiet på stedet, hvoraf fremgår at han har forklaret, at han så en hund sidde på forsædet, erklærede vidnet, at det sagde han ikke. Han så en hund på forsædet, da han så bilen anden gang.
Foreholdt at han har forklaret, at de 2 personer han så første gang, sad på hug bag bilen, forklarede vidnet, at det er korrekt. De var begge iklædt mørkt tøj, og den ene var mørkhåret og havde skæg. Første gang så han dem var de begge i mørkt tøj, anden gang så han en mand i mørk tøj, og han havde skæg. Anden gang var det ham, der fandt bilen.
Foreholdt at han skulle have forklaret, at en af kollegerne fandt personen, forklarede vidnet, at det ikke er korrekt, det var ham, der fandt ham. Politiet blev tilkaldt, og han tror, at han hørte, de blev tilkaldt. Der var ikke håndgemæng. Der var ingen, der forsøgte at hive føreren ud af bilen. Måske prøvede direktøren at åbne døren, da han ville køre fra stedet, men det lykkedes ikke at åbne døren.
Foreholdt at tiltalte har forklaret om, at der opstod håndgemæng og at man forsøgte at hive ham ud af bilen, erklærede vidnet, at det ikke er korrekt.
Forhold 1 Vidne 3 har som vidne forklaret, at han ikke var til stede på depotpladsen, da personen var der. Han blev kontaktet af Vidne 2, og han spurgte, om der var nogen, der havde fået lov til at hente støbekassetter på pladsen, og det var han ikke vidende om, og da vedkommende kørte
side 8
derfra hurtigt, bad han ham finde ud af, hvem det var, og han ville selv spørge sin chef, om han kendte til det. Han sagde, han ville komme derud. Hans chef have heller ikke givet lov, og de kørte lidt rundt og ledte efter de pågældende. Han kørte alene i sin bil, og Person 3, som er en anden Aarsleff mand, kørte også alene rundt. Han havde fået signalementet, mørkeblå bil, stationcaragtig.
De talte sammen over telefonen, og de aftalte at mødes på pladsen, og da han kom derud, ringede Vidne 2 og sagde, at han havde fundet ham. Der var kun 300-400 meter derhen, og han var hurtigt til stede. Vidne 2 tog kontakt til ham. Personen sad i bilen.
Han rullede vinduet ned, og Person 3 tog kontakt til ham, og da han ikke ville svare på deres spørgsmål, sagde han, at han ville ringe til politiet, og han kontaktede vagthavende. Vidne 2 var der stadig. Han ved ikke, om Vidne 2 forsøgte at tale med ham. Personen fik at vide, at politiet blev kontaktet. Person 3 havde åbnet døren, og personen ville bare væk. De havde sat bilerne, så han ikke kunne køre fra stedet.
Han talte ikke selv med personen. Han stod foran bilen og havde fat i vinduesviskerne. Han virkede bare, som én der bare gerne ville væk derfra. Personen kunne ikke få indtryk af, at der var øretæver i luften. Han kørte fra stedet, og de fulgte efter, da han kørte derfra med hjulspind, og han så, at han kørte hen på motorvejen, og vagthavende ringede til ham, og han fortalte undervejs vagthavende, hvor de kørte.
De kørte ud af Svendborgmotorvejen, og de kørte mod Årslev, og det store motorvejskryds og lige igennem mod Kertemindevejen, og da kom politiet og standsede ham, og vidnet holdt sig i baggrunden. Han har ikke hørt ham tale om nogen anden person. Vidne 2 talte om, at der var 2 personer.
Forhold 3 Vidne 1 har som vidne forklaret, at han er tilknyttet Bowl´n´Fun. De har 13 Bowl´n´Fun centre. Han er tilknyttet hovedkontoret i Svendborg. Den 18. april 2012 var han hverken i Odense eller Svendborg. Han kender ikke umiddelbart Tiltalte 1. Han har kun aftalt med professionelle firmaer om at hente skrot. Det er Virksomhed A/S eller Virksomhed. Dem laver de løbende aftaler med. De bruger Odense afdelingerne.
De har en masse liggende udenfor bygningen. De har 7 containere med fulde bowlinganlæg, som de bruger til at stribe for reservedele en gang imellem, så det er en slags reservelager. Det er lukkede skibscontainere. Han havde ikke lavet aftale om afhentning af noget på det tidspunkt.
Hans afdelingschef Vidne 4 ringede til ham om, at nogle personer flere gange var kommet ud af grunden med affald og skrot, og han fortalte, at han havde fået oplyst, at personerne havde sagt, at det var efter aftale med en Vidne 1, og de syntes ikke, at der var noget mærkeligt i det, og det var først, da Vidne 4 kontaktede ham, og at vidnet sagde, det kendte han ikke noget til, at det gik op for dem, at det var galt.
Han har kun set det sidste billede af bilen, og da er det vist 3. gang, den kører. Afdelingschefen har gjort op, hvad der måtte mangle, men han har ikke set det. Vidne 4 har opgjort erstatningskravet.
Forhold 4
side 9
Vidne 5 har som vidne forklaret, at han den 29. april 2012 var på Adresse 1 om aftenen. Han var i nærheden af nr. 6. De bor lige ved siden af, og hans søn hørte larm derfra, og de gik derover. De hørte noget skramlen, og der holdt en bil der. Han ved ikke, om den havde lys på. Det var omkring 22.30-22.45-tiden. Hans søn sagde, at han mente, at der skete noget, og de gik derover.
De så personer, der var ved at læsse aluminium ind i en bil. Det lå bare inde i bilen, og han spurgte, hvad de lavede. Bilen var en med varerum i, og den var åben. Der lå aluminiumsmarkiser og persienner. Det var aluminiumslameller til persienner. De var halvanden til 2 meter. De lå inde i varevognen. Det lå hulter til bulter. Der var ca. en diameter på 50 cm. Han kunne ikke se, hvor de var taget henne.
Den ene person lå bag bilen, og den anden person talte han med. Den ene havde gemt sig bag bilen, og da han spurgte, hvad de havde gang i, sagde han : "Spørg min chef" og så kom den anden frem. Han talte med den mørkhårede. Det var ham, der sagde, at den anden var hans chef. Der er en carport og en skrotcontainer på pladsen. I carporten lå der også en masse. Han har ikke set dem bære på noget.
Da han kom, lå det i bilen. De fortalte, at de var ved at rydde op. Han spurgte, hvem der havde bedt dem om det, og de fortalte, at de ikke havde talt med ejeren. Han sagde, at han syntes, at de skulle lægge det på plads igen, og det gjorde de og kørte fra stedet. Det var mørkt, og han kan ikke sige, om det var motorstyrede persienner, men det var kraftige lameller. Han spekulerede ikke på, om der var snore i.
Afhørt af advokat Gorm Pedersen forklarede vidnet, at det var, hvad man kunne have i en favn, og de gik 4-5 gange med dem.
Afhørt af advokat Steensboe forklarede Tiltalte 2, at de ikke lagde persiennerne tilbage af flere gange. De gik ikke engang en gang hver. Han lagde det, de havde taget, tilbage af en gang.
Forhold 3 Vidne 4 har som vidne forklaret, at har er centerchef hos Bowl´n´Fun. Han var på arbejde den 18. april 2012. De har nogle containere stående udenfor adressen. Det er et reservedelslager. Han har ikke bestilt nogen til at hente affald og køre det væk.
Han sad på kontoret, da en ansat kom ind og spurgte, om de var ved at rydde op bagved, og at der var nogen, der var igang med at fylde en bil og en trailer, og han fortalte, at det var Vidne 1, der havde sagt, at det var ok . Han ringede til Vidne 1, og Vidne 1 kendte ikke noget til det, og han spurgte, hvad han skulle gøre, og han sagde, at det skulle meldes til politiet.
Da han kom tilbage, var de dog kørt fra stedet. To dage inden var der nogle teknikere, der havde sorteret i det. Der var nogle ting, der var sat til side, og de var væk nu. Der var nogle jernprofiler og nogle kabler. Der var 2 paller med kobberkabler, og de var lige blevet vurderet, og de skulle sælges. En bowlingkuglestation koster 1000 dollars stk. Kobberkuglerne lå vist på 3000-5000 kr. pr. palle.
Vidnet har ikke opgjort det samlede krav i dag, men han har opgjort det til
side 10
politiet til 15.000 kr.
Foreholdt bilag 3-4, billede af varebilen, forklarede vidnet, at det er deres ting. Det er boltstationerne. Vidnet foreviste på billedet skinnen til boltstationerne. Hans medarbejder, der så, at de læssede, så at de læssede fra stedet, og man kan ikke have andre ærinder der. De havde samlet nogle paller med pallerammer, og en palle er 90 x 120, og de var næsten fyldt helt op. Det var kun indholdet, der var væk. Det, der var væk, kunne sagtens ligge i en varebil eller i bunden af en trailer.
Afhørt af advokat Steensboe forklarede vidnet, at en boltstation er der, hvor en kugle ruller op, og man står og tager den. Første del er en boltløfter, som har 3 hjul, der kører kuglen op. Det er ikke de profiler eller kobberkabler, man kan se på billedet. De jernprofiler, de har, er rustne, og det ligner det ikke på billedet, men han kan ikke sige, hvad de er lavet af. Fagmanden sagde en kilopris på pallerne, men de ville give en højere pris, hvis de sorterede stikkene fra.
Oplysninger i sagen
Ad forhold 1: I rapport af 17. april 2012 fremgår blandt andet, at der samme dag, kl. 14.55 blev rundkastet, at der havde været forsøgt tyveri fra Aarsleffs lagerplads, hvorfra der var kørt en bil, der blev beskrevet som en blå varebil af mærket Peugeot 807 med Reg. nr.. En patrulje så køretøjet blev det bragt til standsning på Ring 3. Der var en mand, Tiltalte 2, og en hund i bilen. Tiltalte 2 blev anholdt kl. 15.05. Ved ransagning af bilen blev der fundet en kanyle med blod. I bagagerummet var lagt pap til afdækning. Tiltalte 2 skønnedes på virket af euforiserende stoffer.
Af samme rapoort fremgår, at "gerningsstedet er en lagerplads beliggende på teknikvej i Odense uden for tættere bebyggelse, tilhørende AARSLEFF. Det er en åben plads, hvorpå der står støbeformer i forskellige størrelser samt andre byggeredskaber. Der er adgang til pladsen, idet den er åben og ikke afspærret. Gerningsstedsundersøgelsen viste, at der manglede flere støbeforme, ... "
Ad forhold 2: I en prøve udtaget af tiltaltes blod den 17. april 2012 kl. 16.37 er påvist morphin over bagatelgrænsen.
Ad forhold 3: Der er forevist billeder fra overvågningen af gerningsstedet.
Personlige oplysninger
side 11
Tiltalte 1Tiltalte 1 er tidligere straffet senest
ved Odense rets dom af 25. august 2003 for overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 1 og § 293a, bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 2 og våbenlovens § 10, stk. 3, 2. pkt, jf. § 4, stk. 1 med fængsel i 4 måneder. Konfiskation af heroin, hash, en foldekniv m.v.
ved Østre Landsrets ankedom af 30. september 2003 for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. § 21, § 290, stk. 1, jf. § 276 samt våbenlovens § 4, stk. 1, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 2, stk. 2 med fængsel i 1 år. Konfiskation af heroin.
ved Odense rets dom af 1. december 2003 for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 2, stk. 2 med fængsel i 60 dage.
..........................
ved Odense rets dom af 21. november 2005 for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 3 med fængsel i 20 dage.
ved Københavns Byrets dom af 31. januar 2007 for overtrædelse af straffelovens § 293a, bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 3, færdselslovens § 53, stk. 1 med fængsel i 40 dage, heraf 20 dage betinget samt bøde og samfundstjeneste. Førerretten frakendt i 6 år 6 måneder indtil 11. august 2013.
ved Odense rets dom af 14. maj 2007 for overtrædelse af straffelovens § 276, § 290, stk. 1, § 291, stk. 2, § 293a, færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 1 og 2, § 56, stk. 1 § 4, stk. 1 og 2, bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 2 med fængsel i 3 måneder, tillægsbøde. Konfiskation af heroin.
ved Odense rets dom af 30. april 2008 for overtrædelse af straffelovens § 286, stk. 1, jf. §276, til dels jf. § 21, § 293 a, § 290, stk. 1, færdselslovens § 117d, jf. § 56, stk. 1, § 117 a, stk. 2, nr. 2, og § 118, jf. § 3, og § 23, samt lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002 § 27, stk. 1, nr. 4, jf. § 5, med fængsel i 1 år 9 måneder.
ved Odense rets dom af 2. februar 2009 for overtrædelse af færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, og våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 88, med fængsel i 20 dage og en bøde. Løsladt 15. oktober 2009 med 2 års prøvetid, heraf 1 år med tilsyn og på vilkår. Reststraf 219 dage. Afsoningen omfattede tillige dom af 30. april 2008.
ved Odense rets dom af 25. maj 2010 for overtrædelse af straffelovens § 293 a, og færdselslovens § 117 a,. 2, nr. 2, jf. stk. 1, med fængsel i 10 måneder. Dommen var en fællesstraf med reststraffen på 219 dage ved
side 12
prøveløsladelsen af 15. oktober 2009.
ved Vestre Landsrets ankedom af 29. november 2010 for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, med fængsel i 40 dage. Løsladt den 21. september 2011.
ved Østre Landsrets ankedom af 13. december 2011 for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1, med fængsel i 30 dage.
Tiltalte 2Tiltalte 2 er tidligere straffet
ved udenretligt den 9. maj 2011 for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, at have vedtaget en bøde.
Tiltalte 2Tiltalte 2 har om sine personlige forhold forklaret, at han er flyttet til Næstved, men han har boet i Odense. Han har læst medicin på Universitet. Han har sygeorlov nu af helbredsmæssige årsager. Han har en svær depression. Han kommer fra Næstved, og hans forældre bor der. Han har levet af SU. Han har tidligere handlet lidt med skrot, hvor han har tjent lidt ekstra studiekroner. Han har afleveret skrot og fået penge for det.
Rettens begrundelse og resultat
Ad forhold 1: Efter vidnernes iagttagelser af tiltaltes adfærd sammen med en anden person på pladsen og efterfølgende, da han blev kontaktet af dem, hvor han forsøgte at give en forklaring på, hvor en medgerninsgmand var forsvundet hen, og at han forsøgte at flygte, da politiet blev tilkaldt, må tiltaltes forklaring om, at han befandt sig på pladsen alene for at lufte hund tilsidesættes som utroværdig. På denne baggrund findes tiltalte skyldig.
Ad forhold 2: Der er i tiltaltes blod påvist morfin over bagatelgrænsen. Der blev i hans bil fundet en blodfyldt kanyle, som han ikke kan give en sandsynlig forklaring på anvendelsen af. Tiltaltes forklaring om, at morfinen i hans blod og mængden heraf skyldtes et restprodukt efter lovlige håndkøbsprodukter indeholdende paracetamol, koffein og kodein må tilsidesættes, og tiltalte findes derfor skyldig.
Ad forhold 3: Tiltalte 1's forklaring om, at han af en ukendt person, som han ikke nærmere vil oplyse om, havde fået tilladelse til at tømme pladsen, hvor der befandt sig ikke kassable produkter, er ikke troværdig. Det er forklaret af et vidne, at de tiltalte har kørt derfra 3-4 gange med genstande, og at de, da de erfarede, at deres oplysning om, at de havde tilladelse hertil, blev kontrolleret, kørte fra pladsen uden at vende tilbage. På denne baggrund
side 13
findes de tiltalte skyldige.
Ad forhold 4: Efter de tiltaltes egen forklaring har de indfundet sig på pladsen og tilegnet sig genstande, som de ligeledes efter deres egen forklaring ikke havde tilladelse til at fjerne. Først og kun fordi de bliver kontaktet af en nabo, der beder dem lægge tingene tilbage, gør de dette. På denne baggrund findes de tiltalte skyldige.*
Ad forhold 5-7: Tiltalte har erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig
Straffen for Tiltalte 1 fastsættes til fængsel i 8 måneder, jf. straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, jf. til dels § 21 og § 293a, bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2.
Straffen for Tiltalte 2 fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, jf. til dels § 21, færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.500 kr., jf. straffelovens § 58, stk. 2.
Forvandlingsstraffen er fastsat som nedenfor anført.
Tiltalte 2 frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, i 3 år fra endelig dom, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, jf. § 128, stk. 2.
Thi kendes for ret
:
Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 8 måneder.
Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 3 måneder.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1.Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.
Tiltalte 2 skal betale en tillægsbøde på 1.500 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage.
side 14
Tiltalte 2 frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, i 3 år fra endelig dom.
De tiltalte skal hver for deres vedkommende betale sagens omkostninger.
Dommer
