AM2022.09.01V

[AM2022.09.01V] Retten i Sønderborgs

DOM

- 13. oktober 2021 - KO1-8473/2020 - 3300-74111-00112-20

Anklagemyndigheden mod T , født marts 1972

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 17. december 2020.

T er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1 nr. 1, ulovlig tvang, ved den 12. oktober 2020 ca. kl. 12.00 på adressen Adresse1 i By1 , ved vold at have tvunget F , født … juli 2019, til at spise, idet tiltalte pressede hans hoved bagover og trykkede på hans kinder med en hånd så munden åbnede, hvorefter tiltalte pressede mad ind i Fs mund og holdt en hagesmæk op foran mun- den på ham, så han ikke kunne spytte maden ud.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte T og af vidnet V1 .

Der er endvidere afspillet en video optaget af V1s mindreårige datter.

Tiltalte T , har forklaret, at hun har fungeret som privat dagplejer i 14 år fra sin bopæl Adresse1 i By1 . Den 12. oktober 2020 var de to børnepassere, nemlig tiltalte og V1 . De deltes om børnepasningen 50/50. De havde hver 4 - 5 børn i henhold til kontrakt, som de sammen passede. I oktober 2020 var der vist nok 9 børn i dagplejen. Hun var godkendt som privat dagplejer til at passe børn. F blev passet af hende.

Hun husker noget fra dagen den 12. oktober 2020, der var en almindelig arbejdsdag. Der var blevet talt om, at F ikke havde spist dagen før. Det kan være svært som dagplejer, hvis barnet heller ikke vil spise dagen efter, og hun prøvede at få ham til at spise. Hun fandt efterfølgende en agurk, som han kunne spise. Hun fik

ham til at spise ved at putte en bid rugbrød ind i munden på ham. Hun åbnede en gang hans mund med sine hænder og stak rugbrødsbidden ind i munden på ham. Hun ved fra sine kollegaer, at de også kan prøve at få barnet til at spise på den måde, og det kan være et dilemma, hvis ikke barnet får noget at spise, da det kan være omsorgssvigt.

Hun kan godt høre på den optagede video, at hendes sprogbrug lyder lidt vold- somt. Hun husker ikke, hvordan hun havde det personligt den dag. Hun og V1 fungerede ikke godt sam- men op til episoden. Hun havde tænkt, at de ikke skulle fortsætte samarbejdet. V1 var ansat til at passe børn i tiltaltes hjem. Der var mulighed for at opløse samarbejdet.

De gjorde, hvad de kunne for, at det ikke påvirkede deres arbejde med børnene. Hun husker, at hun en dag sagde til V1 , at de skulle vente med at diskutere til de små sov, eller til de havde fri.

Et videoklip blev afspillet.

Tiltalte har videre forklaret, at hun ikke var bekendt med, at hun blev videooptaget. På videoklippet giver hun F mad. Som dagplejer kan de godt finde på at åbne barnets mund. Det kan være nødvendigt, når et barn skal lære at spise rugbrødsbidder, eller hvis barnet ikke vil spise maden. Hun plejer normalt at vente med at putte et nyt stykke brød i barnets mund, til det havde tygget af munden.

Hun bryder sig ikke om sit eget sprog, der høres på videoklippet. Hun havde en god relation til F . Når F kom om morgenen, søgte han altid hen til hende. F er en dejlig lille dreng. Han startede i dagplejen 1. au- gust 2020. F havde ikke spist dagen inden episoden. Forældrene havde ikke om morgenen gjort opmærk- som på, om F var syg. Efter måltidet fik børnene en middagslur. Alle børnene var trætte på det tidspunkt.

Ved middagsbordet var der måske op til 9 børn til stede. Tiltalte og V1 var ved bordet og endvidere V1s datter, X1 , på 11 - 12 år. Hun kunne være til stede, hvis hun havde fri fra skole. Efter videoklippet ville F ikke spise af et stykke rugbrød, og han fik i stedet en agurk at spise. Han blev efterfølgende skiftet og kom hen og sove. Han var ikke ked af det.

Efter børnene havde sovet, var de friske og glade, også F . Hvis ikke børnene vil skiftes, må dagplejeren tage fat og lægge dem ordentlig ned for at skifte dem.

Hun blev først gjort opmærksom på, at hun var blevet filmet, da hun blev kontaktet af kommunen. Hun fik forevist filmen, hvor hun åbnede Fs mund og tørrede ham. Hun var ikke ekstra voldsom ved episoden, men hendes sprogbrug er ikke i orden. Hun fik efterfølgende besked på, at hun skulle møde på kommunen mandag morgen. Hun fik ikke straks påbud, men måtte fortsætte et stykke tid. Hun er ikke længere dagple- jer.

V1 har forklaret, at hun i oktober 2020 var ansat som privat dagplejer, hvor hun passede børn i tiltaltes private hjem. De havde hver henholdsvis 5 og 4 børn, men de var fælles om pasningen af de 9 børn. Hun havde et ok forhold til tiltalte inden episoden, og indtil hun begyndte at sige fra overfor tiltaltes opførsel overfor børnene. Hun sagde flere gange til hende, at det ikke var i orden, hvad hun gjorde.

Det var blandt andet under børnenes spisning. Det er sket mange gange over for andre børn som vist på videoen, der er et af de milde tilfælde. Når et barn ikke ville spise, tog tiltalte fat i nakken af barnet, og hun har set, at hvis barnet kastede maden op, så tvang tiltalte barnet til at sluge det ved at holde hagesmækken op mod bar- nets mund. Det konfronterede hun tiltalte med, der blev sur.

Det var tiltaltes opfattelse, at børnene skulle

spise meget, så de kunne sove til middag, så tiltalte kunne få ro og slappe af i sofaen. Hun var ansat hos til- talte i 2 måneder inden episoden. Hun var ikke nervøs for, at tiltalte ville udskifte hende med en uddannet pædagogvikar.

Videoklippet er optaget den 12. oktober 2020 af hendes nu 13-årige datter, der dengang var 12 år. Datte- ren var med på arbejde, hvilket ikke var unormalt. Hun havde aftalt med datteren, at hun skulle filme, da det ellers bare ville være pastand mod påstand. Hun gjorde det for at dokumentere påstanden. Hun fortalte ikke tiltalte, at der blev filmet. Det er nu lang tid siden, hun har set videoen.

F ville ikke spise, og tiltalte var sur på ham, og hun ville, at han skulle spise. Hun husker ikke noget om, at F ikke spiste noget dagen før. Det er sket mange gange, at tiltalte har gjort som vist på klippet, også overfor andre børn. Det er ikke normalt for en dagplejer at åbne barnets mund og proppe mad ind i munden.

Hvis et barn ikke kan spise noget, kan det i stedet få lejlighed til at spise senere, nar det er sulten. F blev rigtig ramt af episoden. Ef- terfølgende blev F passet af hende i hendes private dagpleje. Han fik stillet en tallerken med mad foran sig og serveret med/uden brug af gaffel, og han spiste efterhånden selv.

I begyndelsen, da hun var hos til- talte, ville F gerne spise rugbrød, men senere ønskede han ikke at spise. Efter videofilmen blev optaget, tog hun kontakt til det kommunale tilsyn og videregav videoen til kommunen. Om søndagen blev hun ringet op om, at hun ikke skulle møde op hos tiltalte om mandagen. Hun talte med Fs mor og videregav videoen til hende.

Hun er ikke bekendt med, hvorfor videoen er blevet videregivet til andre. Hun har meddelt, at hvis folk ønskede at se videoen, kunne de kontakte V2 .

Hun havde ikke nogen fornemmelse af, at tiltalte havde planer om at udskifte hende som dagplejer med en pædagog.

Foreholdt afhøringsrapport af 29. oktober 2020, bilag 1.8, side 3, 5. afsnit, forklarede hun, at hun ikke har forklaret sådan til politiet. Hun har selv taget stilling til, at hun ikke ønskede at fortsætte hos tiltalte.

Tiltalte er ustraffet.

Kriminalforsorgen har i medfør af retsplejelovens § 808 udarbejdet undersøgelse af 14. december 2020 om tiltaltes personlige forhold.

Rettens begrundelse

og afgørelse Domsmandsretten finder efter den afspillede videosekvens på 23 sekunder af spisesituationen sammen- holdt med tiltaltes og vidnets forklaringer ikke af anklagemyndigheden godtgjort, at tiltalte med sine hand- linger har haft forsæt til ved vold at tvinge barnet til at spise, og det er derfor ikke bevist, at tiltalte er skyl- dig i ulovlig tvang efter straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1.

Thi kendes for ret

: Tiltalte, T , frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Susanne Beier Lorenzen dommer

::::::::::::::::::::::::::

Vestre Landsrets 15. afdelings

DOM

- 1. september 2022 - S–2267– 21 (dommerne Anders Raagaard, Helle Krogager Rasmussen og Lisette Ørnskov Top (kst.) med domsmænd)

Anklagemyndigheden mod T , født marts 1972, (advokat Thorbjørn Philippsen, Sønderborg)

Retten i Sønderborg har den 13. oktober 2021 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K018473/2020).

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans.

Tiltalte har påstået stadfæstelse.

Supplerende oplysninger Der er for landsretten fremlagt fotos af F .

Videooptagelse fra episoden har også været afspillet for landsretten.

Forklaringer Tiltalte og vidnet V1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgi- vet forklaring af V2 .

Tiltalte har supplerende forklaret, at hun var privat dagplejer og havde en godkendelse fra kommunen. For- ældrene fik et tilskud fra kommunen. Når den 12. oktober 2020 var en mandag, så var det nok ikke dagen før, men om fredagen, at F ikke havde spist. Da hun og V1 talte om det, talte de også om, at han måske ikke havde det godt. Hun kan ikke huske, om hun havde talt med Fs mor om det.

Når hun ser videoen, synes hun ikke, at hendes sprogbrug er i orden. Hun synes, at det er i orden, at hun åbnede hans mund for at få ham til at spise. F blev ikke ked af det. På videoen ser han måske ikke så frisk ud, men børnene var også trætte og skulle sove til middag, efter de havde spist. Hun åbnede hans mund og gav ham maden for at få ham til at spise. Han spiste det stykke agurk, han fik bagefter.

Hun kunne have la- det maden stå og vente på, om han fik lyst til at spise. Hun kan ikke huske, om hun på anden måde havde forsøgt at få ham til at spise, inden hun åbnede hans mund. Hendes fornemmelse var, at hvis hun fik det første stykke rugbrød ind i Fs mund, så ville han spise resten. Hun har set V1 åbne munden på børn og give dem mad på samme måde, som hun gjorde ved F .

Hun tror, at V1 fik sin datter til at filme episo- den, fordi der skulle ansættes en anden i V1s stilling. Hun tror ikke, at hun havde set videoen, da hun kontaktede Fs mor på sms.

V1 havde ofte sin datter med på arbejde. Hun og V1 var ofte også sammen med kolleger, mens børnene var der. Der var også en mor, som var sammen med sit barn i dagplejen i halvanden måned.

Efter hun var stoppet som dagplejer, fulgte hun med på V1s Facebook-side for at se, hvordan børnene havde det. De fleste børn ser hun stadig. De fotos af F , der er fremlagt i sagen, er fra V1s Facebook- side. Hun fandt dem på siden et par uger efter den 12. oktober 2020.

Hun blev indkaldt til et møde hos kommunen. Efter mødet fortsatte hun med at passe børn, men det hele blev for meget. Hun havde boet alene i sit hus i 14 år, og økonomien pressede hende. Der var også en arti- kel om hende i avisen, og videoen blev delt i byen. I dag har hun en café i By1 . Forældrene til nogle af de børn, hun passede, ringer af og til hende, hvis de har brug for pasning.

Om sine personlige forhold har hun supplerende forklaret, at hun stadig har et hjemmeboende barn. Bort- set fra sagen har hun det godt. Hun går mange ture og træner. Hun ser stadig sit barnebarn.

V1 har supplerende forklaret, at hun sagde fra over for tiltaltes måde at passe børnene på. Tiltalte var me- get frustreret, hvis hun ikke kunne få sin middagspause. Tiltalte virkede som om, hun var kørt træt i at passe børn.

Hun kan ikke huske, om F ikke ville spise om fredagen. Tiltalte havde tidligere givet børnene mad ved at åbne munden på dem. Episoden den 12. oktober 2020 var en af de mildere episoder. Tiltalte havde ved an- dre lejligheder også skubbet til børnenes højstole og kastet vand på dem. Efter episoden den 12. oktober var F ked af det. Hun gav ikke selv børnene mad ved at åbne deres mund og give dem mad i munden.

Da F begyndte i dagpleje hos hende, var han til at begynde med bange for at spise. Hun satte en tallerken med rugbrød foran ham, og med tiden begyndte han stille og roligt at spise.

De fremlagte fotos af F er fra hendes Facebook-side. Hun kan ikke huske, hvornår billederne er taget. Det er korrekt, at F ser glad ud på billederne.

Hun og tiltalte havde den 12. oktober haft en diskussion. Hun kan ikke huske, hvad det drejede sig om. Der var ikke snak om, at der skulle ansættes en anden i hendes sted. Hun kunne ikke holde ud af være hos til- talte, men hun kunne på den anden side ikke uden videre sige op, fordi hun havde et ansvar over for bør- nene.

Hendes datter måtte gerne komme hos tiltalte. Forældrene kom, når de afleverede og hentede deres børn. Nogle gange blev forældrene og snakkede. Hun og tiltalte besøgte også deres kolleger sammen med bør- nene. Hun og hendes datter havde flere gange talt om det, de havde oplevet hos tiltalte. Hun havde ikke på forhånd sagt til sin datter, at hun skulle filme. Børnene skulle sove til middag, efter de havde spist. De spiste omkring kl. 10.15. Hun kan ikke huske, om videooptagelsen er fra begyndelsen af måltidet.

V2 har forklaret, at hun er mor til F . I oktober 2020 var han cirka 1 år og 3 måneder og var blevet passet hos tiltalte i cirka 2 måneder. I begyndelsen, da F var i dagplejen, gik det godt. Hun afleverede oftest til V1 , fordi hun sad med sin telefon, hvor der var børne-tv på. Tiltalte var for det meste i gang med at forbe- rede frokosten. F var i dagplejen fra kl. 9-14.

Når hun hentede ham, græd han, men var glad for at se hende. Hun var ikke i dagplejen, mens børnene spiste frokost. Inden F begyndte i dagplejen, ville han gerne spise. Det ændrede sig, da han begyndte i dagplejen, og han ville ikke længere spise hjemme. Tiltalte fortalte ikke, at der var problemer med at få F til at spise, og når hun spurgte til det, fik hun at vide, at han spiste godt.

Den 12. oktober sagde tiltalte heller ikke, at han ikke havde villet spise, eller at han kunne være syg. Da hun hentede F den dag, var han ikke anderledes end normalt. Han græd, men var glad for at se hende.

Den efterfølgende fredag ringede tiltalte til hende og sagde, at V1 havde meldt hende til kommunen, og at hun ikke kunne forstå, hvorfor hun havde gjort det. Hun undrede sig over, at tiltalte ringede til hende, når det var V1 , der var hendes kontaktperson. Efterfølgende talte hun med V1 , som fortalte, hvad der var sket. Om søndagen kom V1 hjem til dem og viste hende videooptagelsen. Hun blev rasende, da hun så den. Hun havde aldrig forestillet sig, at det kunne ske. Hun besvarede ikke de sms´er, som tiltalte sendte til hende.

F viser på videoen, at han ikke vil have maden, og at han siger stop. Hun havde ikke sagt til tiltalte, at det ville være i orden at åbne hans mund og stikke maden ind i munden på ham. Hun havde derimod sagt, at hvis han ikke ville spise, så var det i orden. F havde også noget grød med i dagplejen, som tiltalte kunne give ham. Problemerne med at få F til at spise fortsatte, efter at han kom i dagpleje hos V1 . Efter et halvt år blev det bedre, men i dag spiser han stadig ikke rugbrød. Der var også lidt problemer med at få ham til at spise rugbrød, inden han begyndte i dagpleje hos tiltalte.

Det er F , der er på de fremlagte fotos. Hun mener, at de er taget cirka 1 måned efter, at han var kommet i dagpleje hos V1 . Det kan godt være et stykke sammenklappet rugbrød, han sidder med på et af bille- derne.

Hun talte enkelte gange med V1 om problemer med at få F til at spise. V1 sagde, at det nok skulle komme.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af forældreansvarslovens § 2, stk. 1, fremgår, at forældremyndighedsindehaveren skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Af bestem- melsens stk. 2, fremgår, at barnet har ret til omsorg og tryghed, at det skal behandles med respekt for sin person, og at det ikke må udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.

Forældremyndighedsindehaveren kan som led i udøvelsen af sin omsorgsret og -pligt i et vist omfang an- vende fysisk magt for at varetage bl.a. beskyttelses- og opdragelsesmæssige hensyn til barnet. Det må anta- ges, at en privat dagplejer, som på forældremyndighedsindehaverens vegne og med dennes samtykke vare- tager pasningen af et barn, i forbindelse med helt almindelige dagligdags situationer, som fx personlig pleje, påklædning eller transport, efter omstændighederne tillige kan anvende en sådan begrænset fysisk magt, som er nødvendig og proportional for varetagelsen af pasningopgaven.

Efter indholdet af videooptagelsen lægges det til grund, at F havde mad i munden og vendte hovedet væk fra tiltalte, da hun rakte et stykke rugbrød frem mod ham. Det lægges endvidere til grund, at tiltalte derefter, mens F stadig havde mad i munden, med sin ene hånd pressede hans hoved tilbage og åbnede hans mund ved at trykke på kinderne, og at hun med sin anden hånd pressede et stykke rugbrød ind i mun- den på ham.

Af videooptagelsen fremgår yderligere, at tiltalte afslutningsvis kortvarigt holdt en hagesmæk op mod Fs mund, men det kan ikke lægges til grund, at tiltalte som beskrevet i tiltalen holdt hagesmæk- ken foran hans mund for at forhindre ham i at spytte maden ud. Under episoden fremstod tiltalte ved sin adfærd og sprogbrug som vred og frustrereret.

Vidnet V2 , der er Fs mor, har forklaret, at tiltalte ikke forudgående havde fortalt hende, at der skulle være problemer med at få F til at spise, eller at tiltalte i øvrigt var bekymret for ham. Hun har endvidere forklaret, at hun havde sagt til tiltalte, at hvis F ikke ville spise, så var det i orden.

Landsretten finder, at tiltalte ved de beskrevne handlinger har tvunget F til at spise, selvom det i situatio- nen ikke var nødvendigt for varetagelsen af omsorgsmæssige hensyn til ham i forbindelse med pasningen, hvilket hun også måtte indse. Forholdet udgør derfor en overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1.

Med den begrænsning, at det ikke er bevist, at tiltalte forhindrede F i at spytte maden ud, er tiltalte her- efter skyldig i den rejste tiltale.

Efter tvangens begrænsede karakter kan straffen passende fastsættes til fængsel i 7 dage, jf. straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, som tillige efter det oplyste om tiltaltes personlige forhold gøres betinget som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

: Tiltalte, T , straffes med fængsel i 7 dage, der gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår straf- bart forhold.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter.