Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

AM2023.09.01Ø

OL-2023-Ø-00052

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
01-09-2023
Sagsemne
strafskærpelse -nedsættelse og -bortfald, kørsel i frakendelsestiden / § 117 a, spirituskørsel / § 53, THC
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

AM2023.09.01Ø Retten i Holbæks

DOM

Dato: 3. februar 2022 Rettens sagsnr.: 60-657/2021 Politiets sagsnr.: 1200-81685-00498-18 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født januar 1980 Anklageskrift er modtaget den 30. marts 2021 og tillægsanklageskrift 1 er modtaget den 7. juni 2021.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. straffelovens § 89, ved onsdag den 24. oktober 2018 ca. kl. 15.55 at have ført en personbil Køretøj1 på en parkeringsplads til Butik1, Adresse1 i Svinninge, selv om han senest ved Retten i Holbæk den 6. oktober 2015 var frakendt førerretten i 10 år indtil den 5. oktober 2025. 2.(3) straffelovens § 291, stk. 1, jf. straffelovens § 89, ved under de i forhold 1 nævnte omstændigheder på parkeringsarealet foran Butik1, Adresse1, i Svinninge, at have udøvet hærværk ved at påkøre en trafiktavle, hvorved tavlen bukkede ved begge ben. 3.(4) færdselslovens § 117, jf. § 53, stk. 1, jf. straffelovens § 89, ved den 13. marts 2019 ca. kl. 20.30 at have ført personbil Køretøj2 ad Ballerup Byvej ved Motorring 4 i Ballerup Kommune efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille. 4.(5) færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. straffelovens § 89, ved under de i forhold 3 nævnte omstændigheder at have ført personbil Køretøj2 ad Ballerup Byvej ved Motorring 4 i Ballerup Kommune efter at have indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer, som er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept, i et sådant omfang at værdien af den aktive komponent i blodet under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for stofferne. 5.(7) færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. straffelovens § 89, ved under de i forhold 3 nævnte omstændigheder at have ført personbil Køretøj2 ad Ballerup Byvej ved, Motorring 4, Ballerup i Ballerup Kommune, selv om han ved Retten i Holbæk den 6. oktober 2015 var frakendt førerretten i 10 år indtil den 5. oktober 2025. 6.(8) våbenlovens § 4, nr. 4 jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89, ved under de i forhold 3 nævnte omstændigheder, at have besiddet et slagvåben i form af et træbat med pigge i form af skruer, på et offentlig tilgængelig sted, som var egnet til at gøre alvorlig skade. 7.(9) færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, nr. 2, jf. straffelovens § 89, ved den 31. marts 2019 ca. kl. 14.55 at have ført personbil Køretøj2 ad Holbækvej ud for nr. ... , Kalundborg efter at have indtaget det bevidsthedspåvirkende stof Tetrahydrocannabinol (THC), som er klassificeret som farligt for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept, i et sådant omfang at værdien af den aktive komponent i blodet under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for stoffet. 8.(10) færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. straffelovens § 89, ved under de i forhold 7 nævnte omstændigheder at have ført personbil Køretøj2 ad Holbækvej ud for nr. … i Kalundborg, selv om han ved Retten i Holbæk den 6. oktober 2015 var frakendt førerretten i 10 år indtil den 5. oktober 2025. 9.(11) lov om registrering af køretøjer § 20, jf. § 2, jf. straffelovens § 89, ved under de i forhold 7 nævnte omstændigheder at have ført personbil Køretøj2 ad Holbækvej i Kalundborg, selv om køretøjet ikke var registreret i Danmark. 10.(12) færdselslovens § 118, jf. § 105, stk. 1, jf. § 106, stk. 1, jf. straffelovens § 89, ved at ført personbil Køretøj2 under de i forhold 7 nævnte omstændigheder, selv om der ikke var tegnet ansvarsforsikring for køretøjet. 11.(13) lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 2446 af 12. december 2021 § 30, stk. 1, jf. § 2, stk. 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 (tidl. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1), jf. straffelovens § 89, ved den 31. marts 2019 ca. kl. 1455 på Holbækvej ud for nr. … i Kalundborg, at have været i besiddelse af en halv joint til eget brug. 12.(14) færdselslovens § 118, jf. § 3, stk. 1 og samt § 41, stk. 1, stk. 2, nr. 1, jf. straffelovens § 89, ved den 29. maj 2019 ca. kl. 13.05 at have ført personbil med stelnr. (Køretøj1) ad Enghaven i sydlig retning i Asnæs uden at optræde hensynsfuldt og udvise tilstrækkelig agtpågivenhed, så der ikke opstår fare eller forvoldes skade, og uden at holde til højre og holde en tilpas lav hastighed, hvilket medførte at der skete sammenstød med modkørende personbil Køretøj3 ført af Forurettede1 ad Enghaven i nordlig retning, med materiel skade til følge. 13.(15) færdselslovens § 117, jf. § 53, stk. 1, jf. straffelovens § 89, ved under de i forhold 12 nævnte omstændigheder at have ført personbil med stelnr. (Køretøj1) ad Enghaven i Asnæs efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille. 14.(16) færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. straffelovens § 89, ved under de i forhold 12 nævnte omstændigheder at have ført personbil med stel nr.: (Køretøj1) ad Enghaven i sydlig retning i Asnæs efter at have indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer, som er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept, i et sådant omfang at værdien af den aktive komponent i blodet under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for stofferne. 15.(17) færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. straffelovens § 89, ved under de i forhold 12 nævnte omstændigheder at have ført personbil med stelnr. (Køretøj1) ad Enghaven i Asnæs, selv om han ved Retten i Holbæk den 6. oktober 2015 var frakendt førerretten i 10 år indtil den 5. oktober 2025. 16.(18) registreringsbekendtgørelse nr. 1643 af 17. december 2018 § 114, jf. § 70, stk. 1, samt lov om registrering af køretøjer § 20, jf. § 2 og færdselslovens § 118, jf. § 105, stk. 1, jf. § 106, stk. 1, jf. straffelovens § 89, ved den 29. maj 2019 ca. kl. 13.05 at have ført personbil med stelnr. (Køretøj1) ad Enghaven i Asnæs, hvorpå han havde påmonteret to stk. nummerplader med reg. nr.

Køretøj1, som hidrørte fra et andet køretøj og ved samme tid og sted at have ført omhandlede køretøj, selv om køretøjet ikke var registreret i Danmark og der ikke var tegnet ansvarsforsikring for køretøjet. 17.(19) lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 2446 af 12. december 2021 § 30, stk. 1, jf. § 2, stk. 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 (tidl. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1), jf. straffelovens § 89, ved under de i forhold 12 nævnte omstændigheder, at have været i besiddelse af 5,50 gram hash til eget brug. 18.(20) færdselslovens § 117, jf. § 53, stk. 1, jf. straffelovens § 89, ved den 26. juni 2019 kl. 17.25 at have ført personbil Køretøj4 ad Gl.

Rørbyvej, Rørby i Kalundborg Kommune efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille. 19.(21) færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, nr. 2, jf. straffelovens § 89, ved under de i forhold 18 nævnte omstændigheder at have ført personbil Køretøj4 efter at have indtaget det bevidsthedspåvirkende stof Tetrahydrocannabinol (THC), som er klassificeret som farligt for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept, i et sådant omfang at værdien af den aktive komponent i blodet under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for stoffet. 20.(22) færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. straffelovens § 89, ved under de i forhold 18 nævnte omstændigheder at have ført personbil Køretøj4, selv om han ved Retten i Holbæk den 6. oktober 2015 var frakendt førerretten i 10 år indtil den 5. oktober 2025. 21.(23) lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 2446 af 12. december 2021 § 30, stk. 1, jf. § 2, stk. 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 (tidl. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1), jf. straffelovens § 89, ved under de i forhold 18 nævnte omstændigheder, at have været i besiddelse af 2,5 gram hash til eget brug. 22.(24) færdselslovens § 118, jf. § 3, stk. 1, og § 41, stk. 1, jf. straffelovens § 89, ved den 20. juli 2019 ca. kl. 21.05 at have ført personbil Køretøj4 ad Holbækvej i vestlig retning, Værslev i Kalundborg Kommune uden at optræde hensynsfuldt og udvise tilstrækkelig agtpågivenhed, så der ikke opstår fare eller forvoldes skade, med eller uden egen skyld, at have været indblandet i et færdselsuheld og herunder undladt at standse straks, idet han ved kantpæl 38,3 påkørte personbil Køretøj5 bagfra ført af Forurettede2 og herefter fortsatte videre kørsel ad Holbækvej i vestlig retning. 23.(25) færdselslovens§ 118, jf. § 9, stk. 1, jf. straffelovens§ 89, ved under de i forhold 22 beskrevne omstændigheder undlod at standse. 24.(26) færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. straffelovens § 89, ved under de i forhold 22 nævnte omstændigheder at have ført personbil Køretøj4, selv om han ved Retten i Holbæk den 6. oktober 2015 var frakendt førerretten i 10 år indtil den 5. oktober 2025. 25.(27) færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, nr. 2, ved den 14. august 2019 ca. kl. 16.55 at have ført personbil Køretøj6 ad Møllevej … , Ubby, Jerslev Sjælland i Kalundborg Kommune efter at have indtaget det bevidsthedspåvirkende stof Tetrahydrocannabinol (THC), som er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept, i et sådant omfang at værdien af den aktive komponent i blodet under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for stoffet. 26.(28) færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, ved under de i forhold 25 nævnte omstændigheder at have ført personbil Køretøj6, selv om han ved Retten i Holbæk den 6. oktober 2015 var frakendt førerretten i 10 år indtil den 5. oktober 2025. 27.(29) færdselslovens § 117 c, jf. § 53, stk. 1, ved den 30. august 2020 ca. kl. 17.35 at have ført lille knallert Køretøj7 ad Algade ud for nr. … , Gørlev Sjælland i Kalundborg Kommune, efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille. 28.(30) færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 67, stk. 2, jf.

Justitsministeriets bekendtgørelse. nr. 154 af 20. april 1977 § 28, stk. 1, ved den 30. august 2020 ca. kl. 17.35 at have ført lille knallert stelnr.

Køretøj7 ad Algade ud for nr. …, Gørlev Sjælland i Kalundborg Kommune, selv om knallerten ikke var i lovlig stand og var således indrettet, at den fastsatte hastighedsgrænse på 30 km/t for en lille knallert kunne overskrides med mere end 20 %, idet knallertens maksimalhastighed var mindst 57 km/t. 29.(31) færdselslovens § 118, jf. § 81, stk. 1, ved den 30. august 2020 ca. kl. 17.35 at have ført lille knallert stelnr.

Køretøj7 ad Algade ud for nr. … , Gørlev Sjælland i Kalundborg Kommune, uden at anvende fastspændt styrthjelm. 30.(32) færdselslovens § 118, jf. § 51, stk. 6 og § 63, stk. 6, ved den 30. august 2020 ca. kl. 17.35 at have ført lille knallert stelnr.

Køretøj7 af mærket PGO ad Algade ud for nr. … , Gørlev Sjælland i Kalundborg Kommune med en passager på knallerten, ligesom han ikke havde medbragt præmiekvittering, der viser, at ansvarsforsikring er tegnet og holdt i kraft. 31.(33) færdselslovens § 118, jf. § 67, stk. 2, ved den 30. august 2020 ca. kl. 17.35 at have ført lille knallert stelnr.

Køretøj7 ad Algade ud for nr. … , Gørlev Sjælland i Kalundborg Kommune, selv om køretøjets bagbremse var uvirksom. 32.(35) færdselslovens § 117, jf. § 53, stk. 1 og færdselslovens § 118, jf. 4, stk. 2, ved fredag den 26. februar 2021 ca. kl. 18.30 i Kalundborg Kommune, at have ført personbil Køretøj8 ad Svallerup Bygade i nordvestlig retning ud for nr. … - … , i Kalundborg, efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille og herunder undladt at standse ved politiets tegn hertil. 33.(36) færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, ved under de i forhold 32 nævnte omstændigheder, at have ført personbil Køretøj8, selv om han ved Retten i Holbæk den 6. oktober 2015 var frakendt førerretten i 10 år indtil den 5. oktober 2025.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes en ubetinget fængselsstraf på 1 år og 6 måneder. Subsidiært har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at såfremt straffen udmåles til under et års fængsel, skal tiltalte tillige idømmes en bøde på 20.000 kr.

Der er endvidere i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, 5 og stk. 2, nr. 6, jf. § 126, stk. 1, nr. 1, 2, 6 og 9 jf. § 128, nedlagt påstand om ubetinget frakendelse af førerretten i 10 år fra endelig dom. Der er i medfør af færdselslovens § 129, stk. 1, nr. 6 § 129, stk. 3, nr. 1, påstand om ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert i et af retten fastsat tidsrum at regne fra endelig dom.

Der er i medfør af straffelovens § 75, stk. 2 nedlagt påstand om konfiskation af: Træbat med skruer ½ Joint en hash-klump på 5,5 gram en hash-klump på 2,5 gram 5 vragdele. Der er samtidig nedlagt påstand om konfiskation af personbil Citroen Xsara Picasso reg.nr. Køretøj4, stelnr. (Køretøj4), efter færdselslovens § 133 a, stk. 4, stk. 5 og stk. 6.

Tiltalte, Tiltalte, har nægtet sig skyldig i forhold 1-11, 18-26, 29 samt 32-33. Tiltalte erkendte sig delvis skyldig i forhold 14 dog således, at den indtagede Metadon var lægeordineret. Tiltalte erkendte sig delvis skyldig i forhold 16 dog således, at han nægtede at have påmonteret to nummerplader tilhørende en anden bil. Tiltalte erkendte sig skyldig i forhold 12, 13,15, 17, 27. 28, 30 og 31.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte Tiltalte og af vidnerne politibetjent Vidne1, og Vidne2, politibetjent Vidne3, Forurettede1, Forurettede2, politiassistent Vidne4, politiassistent Vidne5, politibetjent Vidne6, politiassistent Vidne7, politiassistent Vidne8 og politibetjent Vidne9.

Tiltalte, Tiltalte, og vidnerne, politibetjent Vidne1, Vidne2, politibetjent Vidne3, Forurettede1 og Forurettede2’s forklaringer er i retsbog af 20. januar 2022 gengivet således: [FORKLARINGER UDELADT] Sagens øvrige oplysninger Der blev den 13. marts 2019 kl. 21.35 taget en blodprøve fra tiltalte. I blodprøven blev der fundet en mindsteværdi på 2,01 promille alkohol.

Der blev den 13. marts 2019 kl. 21.35 udtaget en blodprøve fra tiltalte. I blodprøven blev der fundet en mindsteværdi af Metadon over grænseværdien på 0,17 mg/kg, Clonazepam på 0,010 mg/kg, Oxazepam på 0,12 mg/kg samt Tetrahydrocannabinol (THC) på 0,0087 mg/kg. Der blev den 31. marts 2019 kl. 15.40 udtaget en blodprøve fra tiltalte.

I blodprøven blev der fundet en mindsteværdi af Tetrahydrocannabinol (THC) på 0,0053, hvilket er over bagatelgrænsen. Der blev den 29. maj 2019 kl. 14.35 udtaget en blodprøve fra tiltalte. I blodprøven blev der fundet en mindsteværdi på 1,05 promille alkohol. Der blev den 29. maj 2019 kl. 14.35 udtaget en blodprøve fra tiltalte.

I blodprøven blev der fundet en mindsteværdi på Metadon på 0,27 mg/kg, Alprazolam på 0,015 og Tetrahydrocannabinol på 0,015, hvilket er over grænseværdien. Der blev den 26. juni 2019 kl. 18.09 udtaget en blodprøve fra tiltalte. I blodprøven blev der fundet en mindsteværdi på 1,19 promille alkohol. Der blev den 26. juni 2019 kl. 18.09 udtaget en blodprøve fra tiltalte.

I blodprøven blev der fundet en mindsteværdi på Tetrahydrocannabinol (THC) på 0,0080 hvilket er over bagatelgrænsen. Der blev den 14. august 2019 kl. 18.05 udtaget en blodprøve fra tiltalte. I blodprøven blev der fundet en mindsteværdi på Tetrahydrocannabinol (THC) på 0,0048, hvilket er over grænseværdien. Der blev den 30. august 2020 kl. 18.39 taget en blodprøve fra tiltalte.

I blodprøven blev der fundet en mindsteværdi på 1,90 promille alkohol. Der blev den 26. februar 2021 kl. 19.12 taget en blodprøve fra tiltalte. I blodprøven blev der fundet en mindsteværdi på 0,85 promille alkohol. Tiltaltes personlige forhold Af mail af 24. januar 2022 fra Social- og sundhedsassistent Vidne10, Team, By fremgår følgende bl.a.: "… Vi kender Tiltalte (…0180) vældig godt.

Han har i denne omgang være i metadon behandling hos os siden Maj 2018 med en enkelt afsoning undervejs. Klienten kommer 2 gange ugentligt og får fast dosis metadon 120 mg dgl. Han kommer Mandag + Torsdag i ugen. Der er ingen plan om nedtrapning af Metadon på nuværende tidspunkt.

Der udskrives ingen anden medicin fra os i Teamet i By. …" Tiltalte er siden 1999 straffet mange gange for bl.a. spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden.

Af betydning for denne sag er tiltalte senest straffet: ved dom af 26 august 2014 med fængsel i 4 måneder samt en bøde på 1.500 kr. og førerretsfrakendelse i 10 år til den 25. august 2024 for overtrædelse af færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 6, jf. stk. 1, jf. § 53, stk. 1, og § 54, stk. 1, 1. pkt. § 117a, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf.

Bilag 1, liste B, nr. 16.

Bødestraf for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1 Til dels i medfør af straffelovens § 89. ved dom af 2. juli 2015 med fængsel i 30 dage, bøde 2.500 kr. samt 6 dagbøder á 300 kr. for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 2, jf. § 277, og færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, samt registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1 og § 70, stk. 1, jf. i det hele straffelovens § 89. ved dom af 6. oktober 2015 med fængsel i 3 måneder, bøde 1.000 kr. og førerretsfrakendelse i 10 år fra 6. oktober 2015 indtiI den 5. oktober 2025, for overtrædelse af færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 6, jf. § 53, stk. 1, og § 117a, stk. 2, nr. 2.

Den idømte bøde er for færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, jf. straffelovens § 89. ved dom af 23. november 2016 med fængsel i 4 måneder for overtrædelse af straffelovens § 244, § 291, stk. 1, samt færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2. ved udeblivelsesdom af 1. juli 2019 med en bøde på 6.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1. ved dom af 13. august 2019 med fængsel i 6 måneder og bøde på 1.500 kr. for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. 276 a, § 288, stk. 1, nr. 2, § 293a, og jf. færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 1 og 2, og § 118, stk. 1, jf. § 80, stk. 1, jf. til dels straffelovens § 89.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han får Metadon fra misbrugscentret i By, da han tidligere har taget heroin, og han får det også for smerter. Han har tidligere røget hash, og han han har stort set altid været misbruger. Han er ikke i behandling for misbrug af alkohol. Han er førtidspensionist, og det blev han på grund af skader, som han fik, da han kørte galt på scooter. Han har fast bopæl i By.

Han har ingen kæreste. Han har en datter på 20 år, og han ser hende ind i mellem.

Rettens begrundelse

og afgørelse Retten bemærker indledningsvis, at tiltalte har dokumenteret, at indtagelse af Metadon, som anført i forhold 4 og 14, er sket i henhold til lovlig recept. Forhold 1 og 2 Tiltalte har nægtet forholdene og har forklaret bl.a., at han den 24. oktober 2018 havde lånt bilen til sin ekskæreste, Person1.

Vidnet, politibetjent Vidne1, har afgivet en sikker og troværdig forklaring om episoden den 24. oktober 2018, herunder om hans samtale med Person1 og om sine observationer i øvrigt, herunder af handicapskiltet. Person1 har i sin forklaring til politiet, der er tilladt dokumenteret, da hun er afgået ved døden, forklaret bl.a., at det var Tiltalte, der forsøgte at køre hende ned, og at han ramte et handicapskilt.

Under disse omstændigheder og sammenholdt med de foreviste fotos, er det bevist, at tiltalte kørte bil i frakendelsestiden den 24. oktober 2018, og at han påkørte et handicapskilt. Tiltalte er derfor skyldig i forhold 1 og 2, som anført. Forhold 3-6 Tiltalte har nægtet sig skyldig i at have kørt bil den 13. marts 2019 kl. 20.30. Han har forklaret bl.a., at han havde lånt bilen ud, men han husker ikke til hvem.

Vidnet, Vidne2, har afgivet et sammenhængende og troværdig forklaring om kørselsforløbet den 13. marts 2019, hvor han og kæresten fulgte efter en bil, efter at de var blevet presset ud i græsrabatten på Hillerødmotorvejen, da de forsøgte at overhale.

Politibetjent Vidne3 har som vidne sikkert og troværdigt forklaret om episoden, hvor de anholdt en bilist ved Tank tanken ved "Sted" i Ballerup, og hvor de ved ransagning af bilen fandt et slagvåben i form af et træbat med skruer. Efter vidnets forklaring lægger retten til grund, at der blev foretaget de korrekte tiltag til en sikker identifikation af føreren af bilen.

Under disse omstændigheder og sammenholdt med de retskemiske erklæringer og fotos er det bevist, at tiltalte med en spirituspromille på 2,01 og efter indtagelse af Clonazcpam, Oxazepam og Tetrahydrocannabinol kørte bil, selvom han var frakendt førerretten indtil den 5. oktober 2025. Det er endvidere bevist, at tiltalte var i besiddelse af det i forhold 6 omhandlede slagvåben. Tiltalte er derfor skyldig i forhold 3-6.

For så vidt angår indtagelse af Metadon henvises til det ovenfor anførte. Forhold 7-11 Tiltalte har nægtet at have kørt bil den 31. marts 2019. Vidnet, politiassistent Vidne4, har afgivet en sammenhængende og troværdig forklaring om episoden den 31. marts 2019, hvor de standsede en bil. Vidnet har forklaret bl.a., at han slog føreren op i Nationalt Fotoregister, og at han ikke var i tvivl om førerens identitet.

Vidnet har ligeledes forklaret, at der lå noget af en joint i bilens askebæger. På denne baggrund og sammenholdt med den retskemiske erklæring er det bevist, at tiltalte kørte bil i frakendelsestiden den 31. marts 2019 efter at have røget hash. Det er endvidere bevist, at tiltalte var i besiddelse af en halv joint til eget brug. Tiltalte er derfor skyldig i forhold 7, 8 og 11, som anført.

Efter tiltaltes forklaring om forhold 16, og da der er talte om den samme bil af mærket VW Bora årgang 2000, er tiltalte tillige skyldig i forhold forhold 9 og 10. Forhold 12, 13 og 15 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i disse forhold. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger, herunder Forurettede1s vidneforklaring og den retskemiske erklæring.

Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold, som anført. Forhold 14 Efter tiltaltes erkendelse og forklaring og sammenholdt med den retskemiske erklæring er det bevist, at tiltalte er skyldig i at have ført personbil efter indtagelse af Alprazolam og Tetrahydrocannabinol, som anført. For så vidt angår indtagelse af Metadon henvises til del ovenfor anførte.

Forhold 16 og 17 Efter bevisførelsen og tiltaltes forklaring samt delvise erkendelse, er det bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold dog findes det ikke bevist, at tiltalte havde påmonteret to nummerplader på personbilen. Forhold 18-21 Tiltalte har nægtet sig skyldig i disse forhold og har forklaret bl.a., at han ikke husker noget om kørsel i en Citroen den 26. juni 2019.

Vidnet, politiassistent Vidne5, har afgivet forklaring om episoden den 26. juni 2019, hvor de standsede tiltalte, der erkendte at have røget og drukket. Forklaringen fremstod sikker og troværdig. Vidnet forklarede desuden, at navnlig vidnets makker har set tiltalte mange gange før. De slog tiltalte op i systemet, og de var ikke i tvivl om, at det var ham.

Vidnet har også forklaret, at de fandt hash i bilens handskerum. På denne baggrund og sammenholdt med de retskemiske erklæringer er det bevist, at tiltalte kørte bil i frakendelsestiden den 26. juni 2019 med en spirituspromille på 1,19 og efter at have indtaget tetrahydrocannabinol ligesom han var i besiddelse af 2,5 gram hash. Tiltalte er derfor skyldig i disse forhold, som anført.

Forhold 22-24 Tiltalte har nægtet sig skyldig og har forklaret bl.a., at han ikke husker at have kørt i bilen den 20. juli 2019, og at han i øvrigt ikke kender noget til bilen. Forurettede2 har som vidne troværdigt og sammenhængende forklaret, at hun var involveret i et trafikuheld den 20. juli 2019, hvor hendes bil blev ramt bagfra af en anden bil, der speedede op og kørte videre.

Vidnet og hendes datter, der var med i bilen, fik stykket reg.nr. på den anden bil, som vidnet tror var en Citroen, sammen, og oplyste dette til politiet. Vidnet, politibetjent Vidne6, har afgivet en sikker og troværdig forklaring om hendes observationer, da hun og hendes makker ankom til uheldsstedet den 20. juli 2019, hvor de bl.a. fandt vragdele, der blev sikret til sagen.

Hun har videre forklaret om hendes efterfølgende besøg hos tiltalte på hans adresse, hvor hun fik forevist bilen af mærket Citroen, der havde skader, og at tiltalte til sidst erkendte, at det var ham, der havde kørt bilen ved uheldet.

Efter forklaringerne og sammenholdt med de foreviste fotos af forurettedes bil og tiltaltes bil samt vragdele er det bevist, at tiltalte ved sin kørsel ikke udviste tilstrækkelig agtpågivenhed og optrådte hensynsfuldt, hvorved han påkørte Forurettede2s bil, og at han derefter undlod at standse, ligesom han kørte i frakendelsestiden.

Forhold 25 og 26 Tiltalte har nægtet forholdet og har forklaret bl.a., at han ikke husker at have kørt i bilen den dag. Han mener, at bilen tilhørte Person2. Vidnet, politiassistent Vidne7, har sikkert og troværdigt forklaret, at de standsede en bil af mærket Suzuki Liana den 14. august 2019. De foretog opslag på føreren, og de var ikke i tvivl om dennes identitet.

Vidnet har desuden forklaret, tiltalte med narkometer blev testet positiv for cannabis og benzodiazepin. På denne baggrund og sammenholdt med den retskemiske erklæring er det bevist, at tiltalte kørte bil i frakendelsestiden den 14. august 2019 efter indtagelse af tetrahydrocannabinol, som anført i forhold 25 og 26.

Forhold 27, 28, 30 og 31 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i disse forhold og har afgivet forklaring herom. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger, herunder politiassistent Vidne8s vidneforklaring, den retskemiske erklæring og målingen af knallertens maksimalhastighed. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold, som anført.

Forhold 29 Efter vidnet, politiassistent Vidne8s, sikre og troværdige forklaring samt de foreviste fotos er det bevist, at tiltalte kørte på knallert den 30. august 2020 uden at anvende styrthjelm. Forhold 32 og 33 Tiltale har nægtet sig skyldig og har forklaret, at det var hans bil, men han var ikke ude og køre den 26. februar 2021.

Vidnet, politibetjent Vidne9, har afgivet en sikker og troværdig forklaring om, at han og makkeren eftersatte en bil, der kørte rigtig stærkt. De aktiverede bilens udrykning. Efter ca. 3 minutter og ca. 2,3 km kørsel bragte de bilen til standsning. Der var ikke andre biler i nærheden. De tjekkede førerens identitet ved at slå ham op i fotoregisteret, og vidnet var ikke i tvivl om, at det var tiltalte.

Tiltalte testede positiv for alkohol. Under disse omstændigheder og sammenholdt med den retskemiske erklæring er det bevist, at tiltalte den 26. februar 2021 kørte bil i frakendelsestiden med en alkoholpromille på 0.85. På baggrund af vidnets forklaring om eftersættelsen, herunder varigheden og distancen, er det bevist, at tiltalte undlod at standse ved politiets tegn hertil.

Strafudmåling Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 2 måneder, jf. færdselslovens § 117, jf. § 53, stk. 1, og § 54, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, færdselslovens § 117 c, jf. § 53, stk. 1, færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, og færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, § 4, stk. 2, § 9, stk. 1, § 41, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, § 51, stk. 6 og § 63, stk. 6, og § 67, stk. 2, jf.

Justitsministeriets bekendtgørelse. nr. 154 af 20. april 1977 § 28, stk. 1, færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 81, stk. 1, og jf. § 105, stk. 1, jf. § 106, stk. 1. registreringsbekendtgørelse nr. 1643 af 17. december 2018 § 114, jf. § 70, stk. 1, samt lov om registrering af køretøjer § 20,jf. § 2, straffelovens § 291, stk. 1, våbenlovens § 4, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 2446 af 12. december 2021 § 30, stk. 1, jf. § 2, stk. 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 (tidl. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1).

Straffen er til dels fastsat som en tillægsstraf i medfør af straffelovens § 89. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltalte nu bl.a. er fundet skyldig i seks tilfælde af 12.gangskørsel i frakendelsestiden (jf. straffelovens § 89), to 13.gangskørsler i frakendelsestiden, samt flere tilfælde af 8.gangskørsel under påvirkning af spiritus/og eller euforiserende stoffer.

Efter en samlet vurdering fastsættes straffen under hensyn til princippet om modereret kumulation til ubetinget fængsel i 1 år og 2 måneder. Under hensyn til længden af fængselsstraffen fastsættes ingen tillægsbøde for færdselslovsovertrædelserne i forhold 9, 10, 12, 16, 22, 23, 27-31.

Overtrædelse af straffeloven i forhold 2, overtrædelse af våbenloven i forhold 6, samt overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer i forhold 11, 17 og 21, der isoleret set straffes med bøde, absorberes af fængselsstraffen.

Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra liIle knallert, i 10 år fra endelig dom, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1 og 5, og stk. 2, nr. 6, jf. § 126, stk. 1, nr. 1, 2. 6 og 9, jf. § 128.

Tiltalte har kørt lille knallert, der var konstruktivt ændret med henblik på hastighedsforøgelse, med en alkoholpromille på 1,90, hvorfor han frakendes retten til at føre lille knallert i 2 år og 6 måneder fra endelig dom, jf. færdselslovens § 129, stk. 1, nr. 6, jf. § 129, stk. 3, nr. 1.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2 og færdselslovens § 133 a, stk. 4, stk. 5 og stk. 6.

Thi kendes for ret

: Tiltalte straffes med fængsel i 1 år og 2 måneder. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert i 10 år fra endelig dom. Tiltalte frakendes retten til at føre lille knallert i 2 år og 6 måneder fra endelig dom. Hos tiltalte konfiskeres et træbat med skruer, ½ joint, en hash-klup på 5,5 gram, en hash-klup på 2,5 gram, 5 vragdele og en personbil af mærket Citroen Xsara Picasso, reg.nr. Køretøj4, stelnr. (Køretøj4). Tiltalte skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 22. afdelings

DOM

(landsdommerne Janni Christoffersen, Michael de Thurah og Lasse Bødker Grymer (kst.)). Dato: 1. september 2023 Rettens sagsnr.: S-433-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født januar 1980, (advokat Mads Kramme, beskikket) Dom afsagt af Retten i Holbæk den 3. februar 2022 (60-657/2021) er anket af Tiltalte med påstand om formildelse både for så vidt angår den idømte fængselsstraf og længden af førerretsfrakendelsen.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse for så vidt angår straffen og i øvrigt stadfæstelse. Byrettens bestemmelse om konfiskation er ikke omfattet af anken. Personlige forhold Ud over de i byrettens dom anførte domme er tiltalte tidligere af relevans for sagen straffet ved indenretlig vedtagelse den 12. maj 1999 af bøde på 6.000 kr. for bl.a. spirituskørsel.

Førerretten frakendt i 1 år fra den 12. maj 1999. dom af 20. juni 2002 med bøde på 18.500 kr. for bl.a. spirituskørsel.

Førerretten frakendt i 5 år fra den 20. juni 2002. dom af 15. juli 2003 med fængsel i 14 dage og bøde på 10.000 kr. for bl.a. kørsel i frakendelsestiden. dom af 4. februar 2004 med fængsel i 20 dage, betinget, og en tillægsbøde på 3.000 kr. for bl.a. kørsel i frakendelsestiden. dom af 26. oktober 2004 med fængsel i 6 måneder for bl.a. kørsel i frakendelsestiden. dom af 8. juni 2006 med fængsel i 60 dage, heraf 30 dage betinget, for bl.a. spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden.

Førerretten frakendt i 10 år fra den 19. juni 2007. dom af 17. april 2007 med en fællesstraf af fængsel i 6 måneder for bl.a. spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden.

Førerretten frakendt i 10 år fra den 17. april 2007. ankedom af 22. oktober 2008 med fængsel i 3 år og 9 måneder for bl.a. kørsel i frakendelsestiden. dom af 22. august 2013 med fængsel i 3 måneder, betinget, og en bøde på 13.500 kr. for bl.a. spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden.

Førerretten frakendt i 10 år fra den 5. september 2013. dom af 24. april 2014 med fængsel i 5 måneder for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden. Førerretten frakendt i 10 år fra den 24. april 2014. dom af 19. juli 2022 med bøde på 2.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 65, stk. 2. Tiltalte har forklaret om sine personlige forhold, at han er førtidspensionist og bor i en lejlighed i By.

Han har nogle skader efter et trafikuheld i 2012 og er i dag i metadonbehandling på grund af de smerter, han fortsat har. Han ryger lidt hash en gang i mellem, men ikke så meget som tidligere. Han mener ikke, at han i dag har noget misbrug af alkohol og hash. Han benytter offentlig transport eller knallert til at komme rundt. Han frygter at miste sin lejlighed, hvis han idømmes en ubetinget fængselsstraf.

Han er indstillet på at være under tilsyn af kriminalforsorgen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte er tidligere straffet for et stort antal kørsler med spiritus i blodet og kørsler i frakendelsestiden. Herefter, og af de grunde, som byretten har anført, finder landsretten efter en samlet vurdering, at straffen på 1 år og 2 måneder, der i det hele fastsættes som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, er passende.

Efter sagens omfang og forløb finder landsretten, at den medgåede sagsbehandlingstid ikke giver grundlag for at nedsætte straffen. Der findes efter forholdenes karakter og oplysningerne om tiltaltes personlige forhold endvidere ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget.

Det tiltrædes, at tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 10 år fra endelig dom. Frakendelsen sker i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, 5 og 6, jf. § 126, stk. 1, nr. 1, 2, 6 og 9, jf. § 128. Det tiltrædes endvidere, at tiltalte frakendes retten til at føre lille knallert i 2 år og 6 i medfør af de i dommen anførte bestemmelser.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

AM2023.09.01Ø
KilderAnklagemyndigheden
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/eb7de154-b439-4d7a-bf0f-578bacd9f620